Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn besvarer sproglige spørgsmål per telefon i den faste åbningstid. Nogle af svarene kan være relevante for andre end spørgeren og redigeres til en bredere læserskare. Nedenfor kan man læse udvalgte nye og ældre svar. En række af svarene er også trykt i Nyt fra Sprognævnet.

  • ordklasser, åbne og lukkede

    For tiden er der meget snak om neopronomener, dvs. ord som hen/hem/hens, xe/xem/xers, ne/nem/nirs, ze/zem/zems brugt som kønsneutrale alternativer til han/ham/hans og hun/hende/hendes. Det rejser spørgsmålet om pronominer stadigvæk er en lukket ordklasse.

  • orddeling historisk

    Hvordan skal man dele ordet valget? Mig bekendt kan man i dag dele ordet korrekt på 2 måder: valg-et eller val-get. Men hvordan var det da vi gik i skole i perioden 1975-79? Kan det tænkes at det allerede dengang var tilladt at dele ordet på begge måder, og at det var den enkelte dansklærer der bestemte hvordan man måtte dele et ord?

  • opremsning og samt

    Med hvilken effekt bruges ordet samt i opremsninger?

  • open source (NfS)

    Ordforbindelsen open source bruges om computerprogrammer hvor brugeren har adgang til at læse kildekoden, altså den tekst som programmøren har skrevet, i modsætning til programmer som kan afvikles af brugeren, men hvor man ikke kan kigge programmøren i kortene. Skrives denne forbindelse med store eller små begyndelsesbogstaver? Og hvilken slags ordforbindelse er der egentlig tale om: Er den substantivisk eller adjektivisk?

  • nogle unge nogle

    Hedder det nogle unge nogle eller nogle unge nogen?

  • noget sund(t) ris

    Jeg vil gerne vide om det hedder noget sundt ris eller om det hedder noget sund ris. Jeg tror det første er tilfældet, men jeg vil gerne være helt sikker.

  • naturum, naturrum, natura

    Danmark er tilsluttet det fælleseuropæiske naturbeskyttelsesprojekt NATURA 2000. Herhjemme er der en række habitatområder der har fået betegnelsen Natura 2000-område. I miljøforvaltningen herhjemme begynder man i stigende grad at benytte betegnelsen “naturrum” om naturområder med tilknyttet formidlingsaktivitet. Jeg tror inspirationen kommer fra Sverige, hvor man i mange år har brugt benævnelsen i tilknytning til deres nationalparker. På nettet kan jeg se, at man også bruger betegnelsen i Finland og på Bornholm (Neksø Naturum). Jeg tænker, uden at være særlig latinkyndig, i baner som serum/sera, forum/fora o.s.v., og mener at det derfor er en misforståelse af ordets oprindelse, når man skriver naturrum med to “r”-er.

  • morbroder og onkel

    Kan betegnelsen onkel bruges om en morbroder, eller er onkel forbeholdt medlemmer der gifter sig ind i en familie?

  • modtageteam eller modtagerteam

    Skal et team der modtager nye sager, hedde et modtageteam eller modtagerteam?

  • megamegagod

    Hvordan skrives megamegagod?

  • medlem eller medlemmer af

    Man ser mange eksempler, også skriftlige, på medlem af i forbindelse med et subjekt i pluralis. Fx “Mensa fortæller aldrig om navngivne personer er medlem af foreningen eller ej“ (Mensas hjemmeside) og “… samt hvilke udvalg de er medlem af“ (Frederiksberg Kommunes hjemmeside). I nogle tilfælde bruges det måske til at fremhæve hvert enkelt medlemskab, men hvad siger Dansk Sprognævn til at man bruger det i skriftsproget?

  • løbe tør

    Skal tør bøjes i eksemplerne … vil dine sukkerlagre løbe tør/tørre og dit batteri løber tør/tørt?

  • lægger man hovedet eller hjernen i blød – og hvorfor egentlig

    Når man skal tænke sig grundigt om, siger man ofte at man lægger hovedet i blød, men hvorfor lægger man det egentlig i blød? Jeg har drøftet sagen med en kollega, men uden at komme frem til et svar. Min kollega fastholdt desuden at det er hjernen man lægger i blød og ikke hovedet, hvor jeg mener det modsatte. Hvad mener I?

  • lyselilla eller lyslilla

    Hvorfor hedder det lyslilla når alle andre farver har lyse-, fx lyseblå, lysegrøn?

  • lukke op, slukke op

    Kan man sige at man lukker en dør op når den åbnes? Er det ikke ulogisk?

  • LEAN, Lean, lean; lean-aktivitet eller leanaktivitet

    Skrives lean med store eller små bogstaver, og bruger man bindestreg i sammensætninger som leanaktivitet, leankonsulent?

  • lavenergibluetooth

    Vi skriver indtil videre Bluetooth med stort begyndelsesbogstav, og nu har vi brug for at skrive Lavenergi-Bluetooth. Kan vi skrive det på denne måde, svarende til Håndværker-John, som er tilladt ved siden af Håndværkerjohn ifølge § 12.3 i retskrivningsreglerne?

  • lagting og landsstyre (NfS)

    Hvordan bruger man små og store begyndelsesbogstaver i de danske betegnelser på forskellige færøske og grønlandske politiske begreber og organer? Skriver man fx Lagtinget eller lagtinget om det færøske folketing, Landsstyret eller landsstyret om regeringerne på Færøerne og i Grønland? Og skal man foretrække Hjemmestyret eller hjemmestyret?

  • lagting og landsstyre

    Hvordan bruger man små og store begyndelsesbogstaver i de danske betegnelser på forskellige færøske og grønlandske politiske begreber og organer? Skriver man fx Lagtinget eller lagtinget om det færøske folketing, Landsstyret eller landsstyret om regeringerne på Færøerne og i Grønland? Og skal man foretrække Hjemmestyret eller hjemmestyret?

  • købe ind på

    Kender I udtrykket købe ind på i betydningen ‘gå med på’? Jeg vil tro at der er tale om en ordret oversættelse af det engelske udtryk ‘buy into something’, men går det an at bruge det?