Svar:

I historisk perspektiv er en lukket ordklasse aldrig mere lukket end at den fra tid til anden godt kan optage nye medlemmer. Det sker bare meget, meget langsomt. Omkring år 1000 havde vi kun én artikel, og det var den efterhængte bestemte som i huset, husene (her skrevet med eksempler i moderne form). I tiden omkring år 1200 kom den ubestemte så til (som i et hus), og undervejs i det forløb kunne foranstillet demonstrativ den/det/de omtolkes som foranstillet bestemt artikel (det gamle hus). Det ubestemte pronomen nogle har gennem længere tid været kandidat til at blive seneste nye medlem (ubestemt pluralis, som i fx nogle huse) og bliver da også i visse grammatikker analyseret som en artikel.

Selv de såkaldt lukkede ordklasser er altså ikke mere lukkede end som så. Det karakteristiske ved de nævnte udviklingsforløb er at de foregår meget langsomt og typisk uden at nogen tager beslutning om det, og det er jo ret forskelligt fra situationen med neopronomenerne.

Tiden må jo vise om det vil lykkes at få neopronomenerne ind i den ellers lukkede ordklasse, eller om de bliver et kuriosum i den lingvistiske og sociale historie.