Svar:

Navne på offentlige institutioner skrives efter de officielle danske retskrivningsregler med stort (Retskrivningsordbogen, 1986, § 12.7, s. 528) . Det gælder bl.a. navnet på det danske parlament, Folketinget. Svarende hertil bør de danske navne på de lovgivende forsamlinger på Færøerne og i Grønland skrives med stort, Lagtinget og Landstinget. Det gælder også i forbindelser som fx det færøske Lagting, det nyvalgte Landsting.

Sammensætninger med de pågældende navne som førsteled kan efter Retskrivningsordbogen (§ 12.10.b) skrives med stort eller lille. Ordbogen anbefaler dog at man i fast indarbejdede sammensætninger med et egennavn som førsteled vælger skrivemåden med lille begyndelsesbogstav, og som eksempel nævnes bl.a. ordet folketingsvalg. Svarende hertil må det anbefales at man skriver ord som fx lagtingsvalg, landstingsdebat, lagtingsbeslutning, landstingsmedlem med lille.

I den paragraf i Retskrivningsordbogen der foreskriver at Folketinget skal skrives med stort, nævnes det udtrykkeligt at en betegnelse som regeringen skrives med lille (se evt. nærmere i Nyt fra Sprognævnet 1985/4, s. 10-11). Svarende hertil bør de danske navne på regeringerne på Færøerne og i Grønland skrives med lille, landsstyret. Det samme gælder naturligvis i forbindelser som det grønlandske landsstyre (jf. den danske regering), landsstyreformand (jf. statsminister), landsstyreparti (jf. regeringsparti).

Hjemmestyret er ikke navn på en institution eller organisation, men betegnelsen på en styreform. Det skrives derfor med lille, hjemmestyre, hjemmestyret, på samme måde som andre betegnelser på styreformer, fx parlamentarisme(n), monarki(et). Herudover bruges hjemmestyret undertiden som fællesbetegnelse for regering og parlament. Også i den slags tilfælde anbefaler Sprognævnet at ordet skrives med lille.