
orddeling historisk
- Nyt fra Sprognævnet,
2001/1, 01.03.2001.
Spørgsmål:
Hvordan skal man dele ordet valget? Mig bekendt kan man i dag dele ordet korrekt på 2 måder: valg-et eller val-get. Men hvordan var det da vi gik i skole i perioden 1975-79? Kan det tænkes at det allerede dengang var tilladt at dele ordet på begge måder, og at det var den enkelte dansklærer der bestemte hvordan man måtte dele et ord?
Svar:
I perioden 1975-1979 var Retskrivningsordbog 1955 udgivet af Dansk Sprognævn gældende norm. Ifølge § 12 i vejledningen gjaldt der for usammensatte ord flg. regler: 1) “En medlyd mellem to selvlyd skrives sammen med den sidste selvlyd: a-men, arti-kel. Dog kan et ord også skilles sådan at hele stammen står på 1. linie, for så vidt endelsen indeholder mindst en selvlyd og en medlyd: ta-be, ta-bet eller tab-et, glæ-de, glæ-den eller glæd-en” 2) “Af to medlyd mellem selvlyd går én til hver linie; dog kan ordene også skilles sådan, at hele stammen står på 1. linie, hvis der i udgangen af linien kommer til at stå en medlydsforbindelse, som kan stå sidst i et ord, og der på den ny linie kommer mindst en selvlyd og en medlyd: ar-me, ar-men eller arm-en, sak-se, sak-sen eller saks-en, hæn-ge, hæn-ger eller hæng-er.
Af den citerede § 12.2 fremgår det altså at det var muligt at dele val-get eller valg-et. Formuleringen var blot lidt anderledes end i Retskrivningsordbogen, 1. udg., 1986, og 2. udg., 1996, hvor delingen valg-et udtrykkelig beskrives som en deling efter betydningsbærende orddele, nemlig rod + bestemthed (jf. Retskrivningsordbogen 1996, § 16.1.d), mens 1955-udgaven taler om “stamme” og “endelser”. Men reglen er altså den samme. Den eneste virkelige forskel er at delingen *arm-e og *saks-e efter 1955-ordbogen ikke var tilladt, mens denne begrænsning ikke er udtrykt i Retskrivningsordbogen 1986 og 1996. I den nugældende retskrivningsordbog er det tværtimod udtrykkeligt nævnt at “orddelinger med kun ét bogstav (en vokal) først eller sidst på linjen kan være korrekte”. Som eksempel på det sidste er nævnt eksemplet seng-e (§ 15.2). Noget andet er det at man ikke ville opnå noget særligt ved at dele på den måde idet den plads man ville spare ved at flytte e ned på næste linje, ville blive optaget af bindestregen, der næsten fylder ligeså meget. Og det gøres der opmærksom på i Retskrivningsordbogen.
Dansklæreren var også i 70’erne forpligtet til at undervise i hvad der var gældende norm. Han havde ikke lov at undertrykke den ene af to dobbeltformer. På den anden side måtte det anses for en del af lærerens metodiske frihed ved mere gennemgående principielle valgmuligheder at vælge den ene som undervisningsobjekt; således kunne lærerne fravælge pausekommaet, hvad de næsten undtagelsesløst gjorde. Orddeling kan siges at tilhøre en gråzone mellem sådanne yderpunkter. Men det står fast at læreren var forpligtet til at acceptere orddelingen valg-et dersom en elev havde benyttet den.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 28.04.2015.