Svar:

Svaret på det første spørgsmål er enkelt: Forbindelsen open source skrives med små begyndelsesbogstaver, for den er ikke et proprium (egennavn), og der er heller ikke noget andet grundlag i de danske retskrivningsregler for at skrive den med stort – undtagen efter punktum og lignende. Det kan tilføjes at udtrykket ifølge § 18.2 i retskrivningsreglerne (Retskrivningsordbogen, 3. udgave 2001, 4. oplag, 2005) skrives i to ord fordi der er lige stærkt tryk på de to led. Det betyder så igen at når udtrykket som helhed optræder som første led i en sammensætning, skal der ifølge § 57.7 bruges bindestreg mellem de to led, open source-program. Man kan også tale om åben kildekode. Også det skrives med lille og har bindestreg i sammensætninger: åben kildekode-program.

Det andet spørgsmål er mere kompliceret. På engelsk kan man analysere ordforbindelsen som en helt normalt og frit dannet forbindelse med substantivet (navneordet) source som kerneled og adjektivet (tillægsordet) open som adled. Nogle engelsksprogede ordbøger på nettet, især almensproglige (også de uofficielt normgivende), sætter bindestreg mellem de to led (open-source), og det antyder en udtale med enhedstryk, dvs. at andet led er tryksvagt. Disse ordbøger angiver normalt at udtrykket er adjektivisk. Andre netordbøger, ofte fagsproglige eller leksikonagtige, har ingen bindestreg, og de tager som regel ikke stilling til om udtrykket er substantivisk eller adjektivisk.

På dansk er ingen af de to ord hver for sig tilstrækkelig etablerede til at de frit kan indgå i nydannelse af ordforbindelser – source kan dog findes som synonym til kildetekst, men det er meget sjældent i det almene skriftsprog. Som samlet helhed er forbindelsen derimod ret udbredt: Et open source-program er et program med kildekodeadgang, en open source-leverandør leverer open source-programmer, og et open source-projekt er (eller kan være) et projekt der udvikler open source-programmer. Der findes endda også en open source-øl, så ordforbindelsen indgår også i nydannelser og er ikke nødvendigvis begrænset til it-verdenen – selv om bryggeren tilsyneladende er studerende på It-Universitetet i København:”Det er sådan noget som “Free Beer 1.0” – ikke en gratis, men en open source[–] øl. Det betyder, at opskriften på denne øl er frit tilgængelig, og at alle kan producere og forhandle den, bare de selv offentliggør opskriften og krediterer Copyshops arbejde. ((Martin Lindblom, På GADEN: 9, 2, august 2005).)”

Med andre ord er ingen af de to ord hver for sig produktive i dansk, men helheden er, og den er, som nævnt, ikke særlig sjælden. Infomedia, som indeholder omkring 10 mio. artikler fra aviser, magasiner og lign., giver ca. 1700 fund. Det ældste fra 1993, det næstældste først fra 1997, men derefter er der mange. Udbredelsen skyldes blandt andet at der har været en politisk diskussion om det betimelige i at gå over til at bruge open source-programmer i det offentlige.

Open source opfører sig i visse henseender som en forbindelse der har et substantivisk kerneled. Men ikke i alle: Den findes fx kun i “nøgen form“, dvs. uden artikler eller andre bestemmerled: Man finder ikke konstruktioner som open sourcen, en open source, den open source med source som kerneled.

På engelsk kan forbindelsen, lige som andre ordforbindelser med substantiviske kerneled, ret frit anvendes adjektivisk. Den kan fx anbringes på adjektivets almindelige plads foran et substantivisk kerneled: open-source software og med sideordnede adjektiver efter sig: open-source, non-proprietary software. På dansk er denne mulighed stærkt begrænset. Når forbindelsen er foranstillet i forhold til et substantivisk kerneled, optræder den hyppigst som første led i en sammensætning, fx i open source-software, open source-leverandør, open source-projekt, men normalt ikke som et frit adjektivisk led.

Man kan ikke uden videre afgøre et ords ordklassetilhørsforhold, når det kun anvendes som første led i en sammensætning. Her må man undersøge andre anvendelser. Der er ganske mange eksempler på at ordforbindelser med open source som første led ikke skrives sammen, fx i citatet ovenfor. Hvis man accepterede det som korrekt, så ville man kunne sige at open source opfører sig som en adjektivisk forbindelse. Men accepten forudsætter at forbindelsen af open source med et andet led udtales med lige stærkt tryk på begge led, og det er næppe rigtigt, for det forekommer mest naturligt at forbindelsen har enhedstryk, altså hovedtryk på første led, fx ‘open source-leverandør. Det betyder at særskrivningen er ukorrekt, og at man ikke kan drage konklusioner om ordklassetilhørsforholdet.

Jeg har dog fundet to tilfælde hvor man med sikkerhed kan sige at forbindelsen er anvendt adjektivisk fordi den efterfølges af et andet, sideordnet adjektivisk led, og hvor kerneleddet derfor må have hovedtryk. Der kan godt være flere, for det er umuligt søge efter konstruktioner på Infomedia, så fundene stammer fra søgninger efter kombinationer af den/en og open source, men det er sikkert at der ikke er mange. De to eksempler ser således ud:” … at det offentlige går i spidsen for anvendelsen af den open source og frie software, der målrettet bryder med de barrierer for informationskanaler og bredere deltagelse i samfundet, som monopoler og patenter udgør … ((Ejvind Larsen, Information, 1. sektion, s. 10, 7. april 2000).)”

“… at det nye system bl.a. byder på e[t] open source, UNIX–baseret fundament kaldet Darwin … ((Kurt Egholm, Erhvervsbladet 29, januar 2001).)”

De to eksempler viser at nogle faktisk bruger forbindelsen adjektivisk, i hvert fald i skriften, og hvis de også udtaler dem med lige stærkt tryk på kerne og adled, så er der ingen grund til at afvise det som ukorrekt. Indholdsmæssigt gør det nemlig ikke den store forskel om man anvender et ord eller en ordforbindelse adjektivisk eller kun som første sammensætningsled. Den adjektiviske anvendelse udelukker ikke at forbindelsen også kan optræde som første sammensætningsled og giver i det hele taget friere grammatiske kombinationsmuligheder.