Typiske problemer - sproget.dk

Ad eller af

Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.

Gå til Ad eller af

Adjektiver (tillægsord)

Adjektiver er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort smil, en sjov oplevelse, en hård barndom.

Gå til Adjektiver (tillægsord)

Adverbielt -t (biords-t)

Hedder det huset er malet udvendig eller huset er malet udvendigt? Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t (biords-t).

Gå til Adverbielt -t (biords-t)

Adverbier (biord)

Adverbier er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ikke hører til i nogen af de andre ordklasser. Adverbiernes funktion er at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), andre adverbier eller hele sætninger.

Gå til Adverbier (biord)

Bindestreger

Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.

Gå til Bindestreger

De små tegn

Kort om komma, semikolon, tankestreg, bindestreg, parentes og anførselstegn.

Gå til De små tegn

De store tegn

Kort om punktum, spørgsmålstegn, udråbstegn og kolon.

Gå til De store tegn

Endelserne -ende og -ene

Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes derfor tit sammen med løbene, bindene, lydene.

Gå til Endelserne -ende og -ene

Et eller flere ord

Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det i gang eller igang? Produkt udvikle eller produktudvikle? Og er kvinden ekspert inden for datalogi eller indenfor datalogi?

Gå til Et eller flere ord

Får eller for

En del mennesker har problemer med at kende forskel på får og for og finde ud af hvornår de skal bruge hvad. Her finder du reglerne.

Gå til Får eller for

Genitiv (ejefald)

Hvordan danner man genitiv på dansk? Hedder det fx Susans grillbar, Susan’s grillbar eller Susanses grillbar?

Gå til Genitiv (ejefald)

Grammatiske ord

Det er praktisk at kende både de internationale og danske grammatiske ord. Fx når du skal lære engelsk, tysk, fransk eller andre fremmedsprog.

Gå til Grammatiske ord

Hans, hendes eller sin

Af og til hører man hans eller hendes brugt i stedet for sin. På denne side kan du læse mere om forskellen.

Gå til Hans, hendes eller sin

Komma

Hvor skal kommaet stå? Find frem til regler, øvelser og grammatik vedrørende kommatering. På disse sider finder du ikke alene reglerne for hvordan man sætter komma – både med og uden startkomma – men også en grundig kommagrammatik.

Gå til Komma

Kreativ tegnsætning

Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig samtale. Kreativ tegnsætning omfatter fx smileyer og alternativ brug af spørgsmålstegn og udråbstegn og sætter et andet præg på en tekst end den ‘almindelige’ tegnsætning.

Gå til Kreativ tegnsætning

Ledsætninger

En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke en selvstændig ytring. Ledsætninger indeholder et verballed (udsagnsled) og et subjekt (grundled). Det kan nogle gange være svært at finde ledsætningerne.

Gå til Ledsætninger

Ligge eller lægge

En del mennesker har problemer med at kende forskel på ligge og lægge og finde ud af hvornår de skal bruge det ene og hvornår det andet. Dog er fejlen mest at folk siger og skriver ligge hvor det hedder lægge.

Gå til Ligge eller lægge

Nogen eller nogle

Nogen og nogle betyder noget lidt forskelligt, men udtales som regel ens, så det er svært at lytte sig til forskellen.

Gå til Nogen eller nogle

Orddeling

Ønsker man at overholde en bestemt linjelængde eller have (nogenlunde) samme afstand mellem ordene, kan orddeling være en god hjælp.

Gå til Orddeling

Ordklasser

Ordene i sproget kan inddeles i ordklasser. Ordene i de enkelte ordklasser har visse egenskaber til fælles, nemlig deres overordnede betydning (fx om de betegner genstande eller egenskaber), deres grammatiske funktion (hvilke sætningsled de kan være) og deres bøjning (om de kan bøjes eller ej, og hvordan de bøjes).

Gå til Ordklasser

Pendulord

Pendulord er ord der har to betydninger som er modsatrettede. Hvis man er blevet forfordelt, har man så fået for meget eller for lidt? Er det godt eller skidt hvis man gør nogen en bjørnetjeneste? Hvis noget er patetisk, er det så højtideligt eller ynkeligt? Og hvor meget er godt 100 kr.?

Gå til Pendulord

Pronomener (stedord)

Pronomener er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en beskrivelse.

Gå til Pronomener (stedord)

Punktum

Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn.

Gå til Punktum

R-problemer

R-fejl er et af de største staveproblemer. Hvornår skal ændre, køre og lære skrives ændrer, kører og lærer? Manglende nutids-r og andre r-problemer opstår når ord ender på ‑re eller ‑rer fordi de to endelser ofte udtales ens.

Gå til R-problemer

Store eller små bogstaver

Langt de fleste ord skrives med små bogstaver i almindelige danske tekster. Store bogstaver er undtagelsen. Men af og til bliver man i tvivl om det nu skal være det ene eller det andet.

Gå til Store eller små bogstaver

Substantiver (navneord)

Substantiverne er den største af vores ordklasser og omfatter de ord der betegner levende væsener, ting og begreber. De kan inddeles i fælleskønsord og intetkønsord.

Gå til Substantiver (navneord)

Sætninger

Ord sættes sammen til sætninger. Og sætninger indeholder som minimum et verballed (udsagnsled) og som regel også et subjekt (grundled) – dvs. de to led man kan sætte bolle og kryds under.

Gå til Sætninger

Sætningsled

Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og hvilket indhold der hører sammen.

Gå til Sætningsled

-t eller -de

Hedder det væggene blev malet eller væggene blev malede? Præteritum participium (kort tillægsform) er en bøjningsform af verber, fx spist og pudset, men når et participium bruges som adjektiv i pluralis (tillægsord i flertal), kan man komme i tvivl om endelsen. Her kan du læse om hvilken form du skal vælge.

Gå til -t eller -de

Verber (udsagnord)

Verber (udsagnsord) fortæller at nogen gør noget (løber, leger), at noget sker (synker, eksploderer), og at nogen eller noget er i en bestemt tilstand (bor, frygter).

Gå til Verber (udsagnord)

Lær at sætte komma

Hvor skal kommaet stå? Find frem til regler, øvelser og grammatik vedrørende kommasætning. På vores side om kommaet finder du ikke alene reglerne for hvordan man sætter komma – både med og uden startkomma – men også en grundig kommagrammatik. Foruden en lang række øvelser.

Gå til siden om Komma

Lær grammatik med Thomas Skov

I generationer har vi kæmpet med at placere krydset og bollen, for ikke at tale om trekanten og – når bølgerne gik højt – firkanten. Og for mange er grammatik det rene volapyk.

Gå til Grammatik for dummies