Et eller flere ord

Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det i gang eller igang? Produkt udvikle eller produktudvikle? Og er kvinden ekspert inden for datalogi eller indenfor datalogi?

Udtalen bestemmer skrivemåden

Sammensætninger skrives i ét ord

Et sammensat substantiv (navneord) har altid et substantiv som sidste led, og det udtales med ét stærkt tryk.

Hvis en sammensætning udtales med ét stærkt tryk og består af to eller flere led som er almindelige substantiver, skrives sammensætningen altid i ét ord. Også selvom det sammensatte ord er et navn, og selvom ordet kan blive meget langt:

  • telefonledning
  • Koldinghus
  • parkeringsbilletautomat
  • studieopholdsforsikringspolice

Også sammensætninger med et verbum (udsagnsord) som første ord, skrives i et ord:

  • løbebånd
  • spisekrog

Engelske låneord

Engelske låneord kan volde problemer fordi man på engelsk udtaler sammensætninger med flere stærke tryk og ofte ikke skriver sammensatte ord i et ord.

Når engelske låneord er helt nye, behandles de ofte som citatord, dvs. at de skrives som på engelsk, og deres betydning forklares ofte i teksten.

Hvis ordet efterhånden bliver mere brugt og kendt, og hvis det udtales med mest tryk på første led, skal det skrives efter danske regler, og det vil sige i ét ord.

I ét ord skrives fx følgende:

  • keyaccountmanager
  • whitewaterrafting
  • onemanshow
  • lookalike

Da udtalen af følgende ord er med lige meget tryk på begge led, skrives de i to ord:

  • open source
  • dark horse
  • happy end

Med bindestreg skrives disse ord:

  • hi-fi
  • log-in (kan også skrives login)

Sammensætninger med verber (udsagnsord) som sidste led

Reglen om at sammensatte ord med ét stærkt tryk skrives i ét ord, gælder også for sammensætninger med verber som sidste led, fx brugerfinansiere, fedtspille og powershoppe.

Man skal være opmærksom ved sammensætninger med forkortelser, tal og symboler – i de tilfælde skal man bruge bindestreg (se mere under typiske problemer med bindestreger).

Sammensætninger med proprier (navne)

Når et navn er sidsteled i en ordforbindelse, har udtalen også ét stærkt tryk, hvorfor forbindelsen som udgangspunkt skrives i ét ord.

I mange tilfælde kan det dog være mere naturligt at sætte en bindestreg, og da dette ikke strider mod reglerne, vil både Bikerjens og Biker-Jens, Rengøringskasper og Rengørings-Kasper være korrekte stavemåder.

Læs mere i artiklen “Bikerjens eller er det Biker-Jens?” af seniorforsker Margrethe Heidemann Andersen i Nyt Fra Sprognævnet 2013/4.

Hvorfor?

Reglen om at skrive ordforbindelser i et ord når de udtales med ét stærkt tryk, har en lang tradition i dansk. I fx engelsk har man en anden placering af trykket og skriver som regel sammensætninger i to eller flere ord.

Undtagelser

Man kan i særlige tilfælde indsætte en bindestreg i en sammensætning for at lette læsningen.

Dette tillades hvis der er usædvanlige bogstavsammenstød, fx ved

  • flere end to ens konsonanter: stress-symptom, gløgg-gilde
  • to vokaler som ikke normalt står efter hinanden: bonsai-initiativ, vikarbureau-underskud.

Se mere i Retskrivningsordbogens § 57.8 og gennemgangen af typiske problemer med bindestreg.

Ordforbindelser med adjektiver (tillægsord) som første led

Adjektiver kan stå foran et substantiv uden at der er tale om en sammensætning. Man er afhængig af udtalen for at finde den rigtige skrivemåde. Hvis der er stærkere tryk på første ord, er der tale om en sammensætning, og hvis der er lige meget tryk på alle ord, skal ordene skrives i to eller flere ord:

  • stor bystorby
  • hvid vinhvidvin
  • en smart grøn sag (om fx en kjole) – en sund grønsag (eller grøntsag)

I eksempler som disse er der forskel i bøjningen (den store by storbyen). Det sammensatte ord har ofte en anden betydning end når ordene ikke skrives sammen.

Hvorfor?

Disse sammensætninger følger hovedreglen om at udtalen bestemmer skrivemåden. Hovedreglen siger at man skriver ordforbindelser i ét ord når de udtales med ét stærkt tryk.

Undtagelser

Hvis et adjektiv bruges med forstærkende betydning, skal det normalt skrives sammen med det næste ord, fx superdejlig. Se mere nedenfor i afsnittet om forstærkende førsteled.

Samme betydning – to mulige udtaler og to mulige skrivemåder

Nogle ordforbindelser kan udtales på 2 forskellige måder uden at ændre betydning. I disse tilfælde kan man skrive forbindelsen i to (eller flere) ord hvis man udtaler forbindelsen med to (eller flere) stærke tryk. Hvis man udtaler forbindelsen med ét hovedtryk, skriver man sammensætningen i ét ord:

  • en lettilgængelig tekst eller en let tilgængelig tekst
  • et femkronersfrimærke eller et femkroners frimærke
  • et halvtredsårsjubilæum eller et halvtredsårs jubilæum
  • et tætbefolket landområde eller et tæt befolket landområde

Se mere om bindestreg ved tal i gennemgangen af typiske problemer med bindestreg.

Hvorfor?

Disse sammensætninger følger hovedreglen om at udtalen bestemmer skrivemåden. Hovedreglen siger at man skriver ordforbindelser i ét ord når de udtales med ét stærkt tryk.

Firmanavn og varemærke som førsteled – to mulige udtaler og to mulige skrivemåder

Når et firmanavn eller et varemærke udgør førsteled i en ordforbindelse, følger man også reglen om at udtalen bestemmer.

I nogle tilfælde er der mest tryk på første led, og sammensætningen skrives i ét ord:

  • en Centurioncykel
  • en Samsungmobil

I tilfælde hvor forbindelsen bliver lang og indeholder såkaldt tunge led, er der lige meget tryk på de to (eller flere) led, og forbindelsen skrives i to (eller flere) ord:

  • en Winther trehjulet ladcykel
  • en Samsung mobiltelefon

Hvis man kan udtale en forbindelse af denne type på begge måder, er begge skrivemåder korrekte:

  • en Centurionpigecykel eller en Centurion pigecykel
  • en Volvostationcar eller en Volvo stationcar
  • en Weber kuglegrill eller en Weberkuglegrill

Når sådan en ordforbindelse er bøjet i fx bestemt form, skrives den normalt i ét ord:

  • Centurionpigecyklen
  • Weberkuglegrillen

Hvorfor?

Disse sammensætninger følger hovedreglen om at udtalen bestemmer skrivemåden. Hovedreglen siger at man skriver ordforbindelser i ét ord når de udtales med ét stærkt tryk.

Undtagelser

Der findes ordforbindelser hvis skrivemåde er uafhængig af udtalen. Se mere nedenfor i afsnittet om talord, forstærkende førsteled og visse adverbier (biord).

Udtalen bestemmer ikke skrivemåden

Adverbier (biord) og præpositioner (forholdsord)

Ved reglerne for adverbier og præpositioner er skrivemåden uafhængig af udtalen.

Med styrelse

Hovedreglen er at hvis et adverbium og en præposition styrer noget, så skrives de i to ord. Ofte kan man se at en præposition styrer noget, ved at der kommer et ord bagefter:

  • du finder testcentret lige over for hospitalet (over er her et adverbium, for er en præposition, og hospitalet fungerer som styrelse)
  • først skal vi op ad bakken, over hegn og gennem pløjejord (op er et adverbium, ad er en præposition, og bakken fungerer som styrelse)

Dette gælder også selvom der er tale om en billedlig betydning:

  • saunahytten ved Vestbadet kan rumme op mod et halvt hundrede gæster
  • motionscentre skal i fremtiden ikke kunne smyge sig uden om dopingkontrol

Selvom styrelsen ikke står lige efter præpositionen, gælder reglen også:

  • kunst skal betyde noget for folks liv både inden for og uden for museet

En række forbindelser kan ifølge Retskrivningsordbogen (4. udgave, 2012) valgfrit skrives i ét eller i to ord når de har en styrelse. Det er derfor også korrekt at skrive:

  • det nye sognehus ligger lige overfor kirken
  • motionscentre skal i fremtiden ikke kunne smyge sig udenom dopingkontrol
  • kunst skal betyde noget for folks liv både indenfor og udenfor museet

Det drejer sig om følgende 23 ordforbindelser, hvor førsteleddet er et adverbium som ender på -en (inden, neden, oven, uden), eller adverbiet bag:

  • bag efter el. bagefter
  • bag i el. bagi
  • bag om el. bagom
  • bag på el. bagpå
  • bag ved el. bagved
  • inden for el. indenfor
  • inden i el. indeni
  • inden om el. indenom
  • inden under el. indenunder
  • neden for el. nedenfor
  • neden om el. nedenom
  • neden under el. nedenunder
  • oven for el. ovenfor
  • oven i el. oveni
  • oven om el. ovenom
  • oven over el. ovenover
  • oven på el. ovenpå
  • over for el. overfor
  • uden for el. udenfor
  • uden om el. udenom
  • uden over el. udenover
  • uden på el. udenpå
    ud over el. udover.

Og disse 5 ordforbindelser som normalt altid står med en styrelse, fx fremfor eller frem for alt og henunder eller hen under aften:

  • frem for el. fremfor
  • hen ad el. henad
  • hen imod el. henimod
  • hen under el. henunder
  • hen ved el. henved

Listerne er udtømmende.

Uden styrelse

Hovedreglen siger desuden at hvis ordforbindelsen ikke styrer noget, fungerer den som et adverbium og skrives i ét ord:

  • familien Sewell, der boede overfor, havde været på besøg (adverbium)
  • trappen snoede sig stejlt opad (adverbium)
  • regeringen forsøger at smyge sig udenom (adverbium)
  • man kunne næsten ikke se noget udenfor (adverbium)

Se flere eksempler på den alfabetiske liste over forbindelser i ét eller flere ord.

Hvorfor?

Reglen om at skrive i to ord når der er en styrelse, er i princippet enkel og mekanisk, og den gælder stadig ved ordforbindelser som ikke er på listen ovenfor, fx op ad og op mod. Reglen opstod fordi fremtrædende sprogforskere i slutningen af 1800-tallet blev enige om at begrænse antallet af “unødvendige” sammenskrivninger. På den tid kunne man træffe på sammenskrivninger som fx ialmindelighed, iutide, medrette og udentvivl.

Med de seneste retskrivningsregler tager man i højere grad hensyn til at de pågældende ordforbindelser (se listen ovenfor) har de grammatiske og betydningsmæssige kendetegn som gør at de kan opfattes som sammensatte præpositioner.

De grammatiske kendetegn er at disse ordforbindelser også kan have adverbiel funktion, dvs. den sammenskrevne form findes ved siden af den særskrevne:

  • Huset over for mig har skiftet ejere mindst fem gange (præposition)
  • Vi blev opdaget af nogen i huset overfor (adverbium).

De betydningsmæssige kendetegn er at forbindelserne har en helhedsbetydning, som i følgende eksempler, hvor bag ved og bagved har samme (præpositionelle) betydning:

  • Bag ved huset er der adgang til en legeplads
  • Bagved ligger en stor fodboldbane.

I et eksempel som du er altid velkommen til at kigge forbi betragtes forbi som præposition uanset om der er en styrelse eller ej. På samme måde er der god grund til opfatte fx bagved i ét ord som en sammensat præposition med helhedsbetydning.

Nogle af disse kan desuden være mere eller mindre synonyme med en usammensat præposition:

  • Bag/bagved huset er der adgang til en legeplads.
  • En sort stofledning løber indeni/i foden af rustfrit stål.

Læs mere i Nyt fra Sprognævnet 2011/3 i artiklen “Adverbium + præposition – ét eller to ord?”.

Undtagelser

Der findes en gruppe ord som skrives i et ord selvom de ligner ordforbindelserne ovenfor. Det drejer sig om fx ifølge, derudaf, derudover, tilsammen.

Nogle ord som mange har lært at skrive i to ord, kan nu valgfrit skrives i ét eller to ord, fx tillykke eller til lykke.

Talord

Ved reglerne for talord er skrivemåden uafhængig af udtalen.

Talord under 100 skrives i ét ord:

  • halvtreds
  • femogfirs
  • halvanden

Talord over 100 skrives i to eller flere ord:

  • to hundred(e)
  • fire tusind(e) (og) tre hundred(e) (og) treoghalvfems
  • (parentes om og og flertalsbøjningen angiver at disse valgfrit kan tages med eller udelades)

Brøker skrives adskilt fra resten af talordet:

  • fireoghalvtreds (og) en halv

– med cifre dog uden mellemrum:

  • 54½

Forbindelser med hvert skrives i to ord:

  • hver anden
  • hver(t) tredje

Hvorfor?

Reglen har udviklet sig sådan pga. traditioner i retskrivningen.

Forstærkende førsteled

Ved reglerne for forstærkende førsteled er skrivemåden uafhængig af udtalen.

Forstærkende førsteled er normalt ord eller orddele som står foran og virker forstærkende på et adjektiv (tillægsord). Forbindelser med forstærkende førsteled skrives i ét ord – uanset udtalen:

  • allerbedst
  • smadderærgerligt
  • superlækkert
  • kæmpestor
  • megadejlig
  • kanonsød

Enkelte forstærkende førsteled bruges som selvstændige adjektiver, fx kæmpe, super, mega og kanon. De skrives sammen med adjektivet hvis de to tilsammen siger noget om substantivet (navneordet):

  • en kæmpestor brintballon, dvs. ‘en brintballon som er kæmpestor’
  • en kanongod koncert, dvs. ‘en koncert som er kanongod’
  • en superliberalistisk stat, dvs. ‘en stat som er superliberalistisk’

De skrives i flere ord hvis det sidste adjektiv og substantivet udgør en helhed som det første adjektiv beskriver:

  • en kæmpe politisk sejr, dvs. ‘en kæmpe sejr som er politisk’
  • en kanon dygtig målmand, dvs. ‘en dygtig målmand som er kanon’
  • en super liberalistisk stat, dvs. ‘en liberalistisk stat som er super’
  • et mega udendørs poolanlæg, dvs. ‘et udendørs poolanlæg som er mega’

Skrivemåden er uafhængig af udtalen. Reglen bygger på om det forstærkende førsteled lægger sig til det adjektiv som står bagefter, eller om det lægger sig til adjektivet og substantivet tilsammen.

Visse adverbier (biord)

Uden forskel i udtale eller betydning kan følgende ord skrives i ét eller flere ord:

  • forresten eller for resten
  • gudskelov eller gud ske lov
  • ingenting eller ingen ting

Se alle forbindelserne på den alfabetiske liste over ordforbindelser i ét eller flere ord.

Alle forbindelser med .. som helst skrives i flere ord:

  • hvad som helst
  • hvilken som helst

Hvorfor?

Reglen har udviklet sig sådan pga. traditioner i retskrivningen.