Bemærk! Siden er ikke opdateret
Med 5. udgave af Retskrivningsordbogen, der udkom 18. november 2024, er reglerne for det adverbielle -t blevet ændret. Indholdet på denne side er endnu ikke opdateret, og du kan derfor finde oplysninger som ikke længere er i overensstemmelse med retskrivningsreglerne.
Vi justerer siden hurtigst muligt.
Læs mere om ændringerne i reglerne for det adverbielle -t på Dansk Sprognævns hjemmeside.
Se den justerede § 38 om adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig i Retskrivningsordbogen.
Rene adverbier
Rene adverbier tilføjer ikke endelsen -t. De rene adverbier er de ord der kun kan bruges som adverbium, fx temmelig, heldigvis, sandsynligvis:
- Hun var blevet tilbudt at medvirke i en temmelig vovet film
- Vi har heldigvis søde, loyale kunder
- Der vil sandsynligvis gå flere måneder før sagen bliver behandlet
Huskeregel
Kan adverbiet bruges som foranstillet adjektiv til et substantiv? Hvis ikke er det sandsynligvis et rent adverbium:
Det var en temmelig lang film
→Det var en temmelig film.
I Retskrivningsordbogen er rene adverbier opført som selvstændige opslagsord med ordklasseangivelsen adv.
- sand|syn|lig|vis adv.
Undtagelser
For enkelte rene adverbier er det valgfrit om man vil bruge endelsen -t, fx gladelig(t). Hvis det er tilfældet, er det angivet i Retskrivningsordbogen på følgende måde:
- gladelig (el. gladeligt) adv.; han deler gladelig ud af sin viden
- gladeligt (el. gladelig) adv.; han deler gladeligt ud af sin viden
Liste over rene adverbier
Er du tvivl om et ord er et rent adverbium? Gå til vores ordliste over rene adverbier.
I ordlisten finder du en oversigt over adverbier der ikke er dannet af et adjektiv, og som derfor kun kan bruges som adverbier.
Adjektiver brugt som adverbialer
Adverbialer (biled)
Adverbialer er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele sætninger.
Når adjektiver optræder som adverbialer, tilføjes der normalt et -t, men i nogle tilfælde er det valgfrit, og det kan give problemer.
Hovedreglen for adverbialer dannet af adjektiver er at de får adjektivets intetkønsform, dvs. endelsen -t, hvis denne findes:
- Squash er en hurtig sport (adjektiv, fælleskøn)
- Han tager et hurtigt brusebad (adjektiv, intetkøn)
- → Jeg kørte hurtigt ind mod byen (adverbium)
- Kvinden er høj (adjektiv, fælleskøn)
- Buketten sættes i en slank vase eller et højt glas (adjektiv, intetkøn)
- → Vinmarkerne ligger højt (adverbium)
- Det er en anderledes hverdag end vi er vant til (adjektiv, fælleskøn)
- Håndboldfitness er et anderledes træningstilbud (adjektiv, intetkøn)
- → Han syntes sangen lød anderledes end den plejede (adverbium)
Indenfor denne gruppe af adjektiver er der dog en mængde ord der skaber problemer når de bruges som adverbialer. Det vedrører især de ord der har endelsen -ig, -lig og -vis. Disse ord kan inddeles i tre kategorier:
- Adverbier der altid skal have -t
- Adverbier med valgfrit -t
- Adverbier der skal have -t i bestemte betydninger
Adverbialer der altid skal have -t
Adjektiver med endelsen -ig, -lig og -vis som optræder som mådesadverbialer, dvs. betegner den måde noget foregår eller forholder sig til noget på, skal altid have endelsen -t:
- De kiggede meget mærkeligt på os (→ på en mærkelig måde)
- Det danske kronprinspar smilte venligt til fotograferne (→ på en venlig måde)
- Det fremgår da klart og tydeligt (→ på en tydelig måde)
Undtagelser
Der er ingen direkte undtagelser til denne regel, men man skal være opmærksom på at et ord der i én sammenhæng optræder som mådesadverbium, kan optræde som fx gradsadverbium i en anden sammenhæng, og dermed have valgfrit -t (se afsnittet Adverbialer med valgfrit -t nedenfor):
- Noget af det smager forfærdeligt (→ på en forfærdelig måde)
men:
- Vi vil forfærdelig(t) gerne med på sommerferie (→ meget gerne)
Adverbialer med valgfrit -t
Adjektiver med endelsen -ig og -lig som optræder som gradsadverbialer, dvs. betegner i hvor høj grad noget er tilfældet, har valgfrit -t:
- Det passer mig gevaldig(t) godt at arbejde på den måde
- Jeg vil vældig(t) gerne i dialog med ham
- Han virkede ikke særlig(t) interesseret i at tale om sig selv
Dog har disse ord altid endelsen -t hvis de optræder som et selvstændigt sætningsled:
- Boligpriserne er steget helt gevaldigt
- Hun glæder sig vældigt til at komme i gang
- Jeg er en bogorm og har aldrig interesseret mig særligt for naturen
Huskeregel
Udskift adverbialet med ord som meget, særdeles, ret eller lidt for. Hvis det giver (nogenlunde) mening, er det sandsynligvis et gradsadverbial.
Adjektiver med endelsen -ig og -lig som optræder som tidsadverbialer, dvs. betegner hvornår eller hvor ofte noget er tilfældet, har valgfrit -t:
- Bygningen er nylig(t) blevet tømt for skraldespande og skrammel
- På en lang række uddannelser kan man starte to gange årlig(t)
- Allerede tidlig(t) om morgenen er der lys i stueetagen på det røde murstenshus
Adjektiver med endelsen -ig og -lig som optræder som stedsadverbialer eller betegner den talendes holdning (fx om det er sikkert eller usikkert, ventet eller uventet, ønskeligt eller ikke ønskeligt), har også valgfrit -t:
- Gnid kyllingen med salt og peber indvendig(t) og udvendig(t)
- Hun kunne ikke rigtig(t) finde ud af hvad der var sket
- Personlig(t) kan jeg bedst lide at have med mennesker at gøre
Adjektiver der ender på -vis, og som bruges som adverbialer, har valgfrit -t:
- Parterne er blevet enige om delvis(t) åbne partiregnskaber
- Demonstrationen ændrede gradvis(t) karakter
- Nye brugere vil blive fratrukket beløbet månedsvis(t)
Undtagelser
Der er ingen direkte undtagelser til reglerne om valgfrit -t, men der er et par ting man skal være opmærksom på:
- Optræder et gradsadverbial som selvstændigt sætningsled, skal det altid have endelsen -t.
- Et ord der i én sammenhæng optræder som gradsadverbial, kan optræde som mådesadverbial i en anden sammenhæng og skal dermed have endelsen -t (se afsnittet Adverbialer der altid skal have -t):
- Jeg vil forfærdelig(t) gerne have Morten som elev (→ meget gerne)
men: - Det stinker bare ganske forfærdeligt (→ på en forfærdelig måde)
- Jeg vil forfærdelig(t) gerne have Morten som elev (→ meget gerne)
- Ord der ender på -vis, og som er rene adverbier, dvs. kun kan optræde som adverbier (se afsnittet Rene adverbier), skal ikke have -t, fx muligvis, sædvanligvis, uheldigvis (se listen over rene adverbier).
Adverbialer der skal have -t i bestemte betydninger
For en gruppe adverbialer er der betydningsforskel mellem en form med -t og en form uden -t. Det gælder ord som lovlig og lovligt, endelig og endeligt. Disse ord skal have -t hvis de bruges i adjektivets betydning. Hvis betydningen derimod svarer til adverbiets betydning, hører ordet til gruppen af rene adverbier og skal derfor ikke have endelsen -t (se listen over rene adverbier, se afsnittet Rene adverbier):
- Dette var en lovligt varslet stigning (= legalt)
- Er det ikke en lige lovlig stor mundfuld? (= lidt for)
- Sagen var endeligt afgjort ved Østre Landsret (= definitivt)
- Nu kan vi så endelig se det færdige resultat (= langt om længe)
- Intet menneske kan præstere at tænke, tale og handle fuldkomment og kærligt hele livet igennem (= fejlfrit)
- Det er fuldkommen vanvittigt (= helt)