Sætninger

Ord sættes sammen til sætninger. Og sætninger indeholder som minimum et verballed (udsagnsled) og som regel også et subjekt (grundled) – dvs. de to led man kan sætte bolle og kryds under.

En helsætning

– (også kaldet hovedsætning) er den sætning der kan stå mellem to punktummer. En helsætning kan stå alene.

En ledsætning

– (også kaldet bisætning) er en sætning der er led i helsætningen. En ledsætning kan ikke stå alene.

  • Det skal understreges at rygning ikke er tilladt = helsætning (hovedsætning).
  • at rygning ikke er tilladt = ledsætning (bisætning).

Subjekt og verballed (kryds og bolle)

Verballed

En sætning indeholder altid et verballed, dvs. et verbum (udsagnsord); det led man kan sætte bolle under. Det kan bøjes i præsens (nutid), præteritum (datid) (sæt ‘jeg’ foran) eller imperativ (bydemåde):

  • Anna elsker at læse bøger (= præsens).
  • De hentede deres knallerter i cykelskuret (= præteritum).
  • Hep på dine holdkammerater (= imperativ).
attentionIcon

Bemærk

at flere verber kan dele samme subjekt (grundled). Men der er stadig kun tale om én sætning:

  • Han peger og forklarer og slår ud med armene.

Subjekt

En sætning indeholder også altid et subjekt, dvs. det led man sætter kryds under. Man finder subjektet ved at spørge “hvem/hvad + verballeddet”. Subjektet kan være et substantiv (navneord) eller et pronomen (stedord):

  • Børnene græd (hvem græd? = børnene = substantiv).
  • Regnen silede ned (hvad silede? = Regnen = substantiv).
  • Vi elskede begge rockmusik (hvem elskede? = Vi = pronomen).

I sætninger med imperativ er subjektet udeladt – det er “indbygget” i imperativen:

  • Hent vores folder om sikker chat på biblioteket.

– har således samme funktion som

  • Du skal hente vores folder om sikker chat på biblioteket.
attentionIcon

Bemærk

at subjektet kan bestå af flere dele som deler det samme verbum:

  • Fodbold og musik er meget populære fritidsinteresser.
  • Både farmorfarfarmormor og morfar kommer.