Svarene afhænger helt af hvem man spørger, og hvis man spørger mange nok, vil man opdage at der eksisterer to betydninger som er meget forskellige: en traditionel og en nyere. Fænomenet med at et ord på den måde ændrer betydning, har altid eksisteret.
Visse betydningsændringer går hurtigt; andre tager tid. De færreste ændringer sker dog lige fra den ene dag til den anden, og i en overgangsperiode må der altså nødvendigvis eksistere flere forskellige betydninger af det samme ord, afhængigt af hvor gammel den talende er.
Tidens mest larmende pendulord
Nedenfor følger et udvalg af de forholdsvis få, men ganske larmende pendulord som fylder i diskussionerne mellem sprogbrugerne og af og til kan være meningsforstyrrende.
| Bjørnetjeneste | – har hidtil betydet ‘en velment hjælp der imidlertid gør mere skade end gavn’, men nu betyder det også ‘en stor hjælp eller tjeneste’. (De færreste kender efterhånden la Fontaines fabel om den velmenende, men uheldige bjørn der ville jage en flue væk fra sin herres ansigt ved at smække fluen med en stor, tung sten og dermed påførte den stakkels mand et fatalt kraniebrud). |
| Laps (og adjektivet lapset) | – har hidtil betydet ‘en pyntet mand’, men nu bruges det som ‘en mand der er sjusket klædt’, eller ‘en mand i lappet tøj’. |
| Godt (og vel) | – betød førhen ‘lidt over/mere’, men nu bruger mange det som ‘lidt under/mindre’. |
| Patetisk | – har tidligere kun betydet ‘højtidelig’, men har nu også den nye betydning ‘ynkelig’. |
| Ulvetime | – blev tidligere brugt om ‘timen mellem nat og daggry’, men i dag bruges ulvetime også om ‘eftermiddagen før aftensmad’. |
| Forfordele | – har tidligere kun betydet ‘snyde’, men har nu også den nye betydning ‘favorisere’. |
