Ordklassen bestemmer
Verber (udsagnsord) får endelsen -ende, og substantiver (navneord) får endelsen -ene:
- En stor hund kom løbende gennem parken (at løbe = verbum = løbende)
- Racerkøreren har vundet alle løbene (et løb = substantiv = løbene).
Hvis man kan sætte ordet i singularis (ental) – dvs. fjerne endelsen og sætte ’en’ eller ’et’ foran – er det som regel -ene der er den rigtige endelse. Hvis man ikke kan, er det endelsen -ende man skal bruge:
- Racerkøreren har vundet alle løbene (Et løb? Ja)
- En stor hund kom løbende gennem parken (Et løb? Nej)
- Bindene om sårene skal udskiftes jævnligt (Et bind? Ja)
- Aftalen er bindende. (Et bind? Nej).
Bemærk
Adjektiver (tillægsord) som bedrevidende, imødekommende, pågældende, sideløbende og tilbageholdende er selvstændige ord og kan ikke skifte mellem de to betydninger, så de kan derfor aldrig have endelsen -ene.
