Ordenes oprindelse

af Jan Katlev

Etymologi

Etymologien til et dansk ord fortæller os:

1. hvad ordet kommer af – dvs. hvilke former det har haft tidligere,
2. hvordan det har fået sin nuværende form og betydning, og
3. hvilke andre ord det pågældende ord er beslægtet med, nu og tidligere; det kan både være ord i dansk, men også ord i andre sprog, nærtbeslægtede, fjernere beslægtede og helt ubeslægtede fremmede sprog.

Etymologien bag ordet etymologi

… eller hvor stammer ordet etymologi fra?

Selve fremmedordet etymologi stammer fra et oldgræsk ord etymología. Det er sammensat af to ord: adjektivet étymos, som betyder ‘virkelig; sand’, og endelsen -logía, som betyder ‘lære’ (afledt af ordet lógos ‘ord; tanke; fornuft’). Sammensætningen etymología betyder umiddelbart derfor – med en samlet betydning sammensat af de enkelte orddeles betydninger – ‘læren om hvad der er virkeligt eller sandt’.

Går vi længere endnu tilbage i sproghistorien – til det indoeuropæiske grundsprog som fx både dansk, latin, græsk, russisk, indiske sprog og en lang række andre sprog stammer fra – så ville det oldgræske adjektiv étymos i dette indoeuropæiske grundsprog hedde noget i retning af *sétumos. Det ord ville nok ca. betyde ‘som eksisterer, som er til’, og det ville være en forlænget udgave af en rod *set- med betydningen ‘som er’. Denne rod *set- er selv atter en udvidelse af en rod *se-, med sideformen *es-, med betydningen ‘at være’; denne form *es- ‘at være’ ligger bag fx det latinske verbum esse ‘at være’ – og fx også bag ved den danske præsensform (nutidsform) er, og også den ældre form est med det synlige -s-.

Et ords tidligere eller ældste betydning er ikke nødvendigvis “sandere” eller “nærmere ved kernebetydningen” end den nyeste eller nuværende betydning. Fortiden er ikke sandere end nutiden, selv om fortiden er en forudsætning for nutiden. Hvis vi antog at ordene bevarer deres oprindelige betydning, ville vi få følgende urimelige konsekvens:

“Indoeuropæerne i Sydrusland omkring år 3.000 f.kr. – hvis det var der de levede, det er meget diskutabelt – havde et adjektiv *sétumos som betød ‘hvad der virkelig er til’, med en afledning *setumología ‘læren om hvad der virkelig er til’. Disse ord udviklede sig til de oldgræske ord étymos hhv. etymología med de selvsamme uændrede betydninger. Og det oldgræske ord etymología er så ad diverse omveje 5.000 år senere endt som det danske fremmedord etymologi, som stadig betyder ‘læren om hvad der virkelig er til’.”

Men der er ret stor forskel på denne betydning af ordet etymologi og den nudanske ‘studiet af ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab’. Selv om denne nudanske definition tilsyneladende er den mest sammensatte, så er den i virkeligheden langt mere beskeden og enkel end den anden definition. Den handler ikke om ‘det der er til’ men kun om ‘de ord der er til’. I forhold til en spekulativ forestilling om ordenes ‘egentlige eller inderste væsen’ er det et langt mere nøgternt og begrænset projekt at studere ordenes konkrete historiske oprindelse og udvikling. Undervejs ændrer ordene sig både i deres lyd, betydning og bøjning. Disse elementer har alle betydning for ordets sproghistorie.