Fremmedord

Mange låneord fra kildesprog der ligger langt fra dansk, er kommet ind som 'fremmede fugle' i kulturens og videnskabernes skriftsprog, det er dem vi typisk kalder fremmedord.

attentionIcon

Arveord, låneord og fremmedord

Ordforrådet i dansk repræsenterer nogle helt forskellige typer ordhistorier. I forhold til udseendet af disse ordhistorier kan ordforrådet grovinddeles i tre hovedgrupper: arveord, låneord og fremmedord. Der er overgangstyper mellem disse tre kategorier af ord, og de tre kategorier kan underopdeles i vigtige delkategorier.

af Jan Katlev

Stjerneformer *

En stjerne foran et ord (fx *kanōn) angiver at formen er konstrueret og således ikke kendes fra skriftlige kilder.

De långivende sprog kan være de klassiske videnskabssprog græsk og latin, men i visse tilfælde også mere eksotiske sprog uden for Europa. I mange tilfælde er der også tale om nyere indlånte ord fra fx højtysk, engelsk og fransk. I modsætning til ældre låneord er sådanne fremmedord enten slet ikke eller kun i begrænset omfang lydligt og bøjningsmæssigt integrerede i de ordstrukturer vi finder i sprogets arveord. De opleves derfor som fremmedelementer i sprogets ordforråd.

De ord der på den måde ‘kommer ind fra’ de klassiske sprog græsk og latin stammer ikke tilbage fra den oldtid hvor disse sprog var aktive tale- og skriftsprog i levende hverdagskulturer. Kendskabet til disse sprog er især via kirken og klostervæsenet blevet videregivet sekundært, ikke fra mor til barn, men fra ældre munke til yngre klosterskoleelever. På basis af denne sekundære sproghistorie har man så plukket i de gamle sprogs ordforråd, hvor man direkte har lånt gamle begreber eller sidebetydninger af dem – det gælder fx ord som kasusklima.

Derudover har man nykonstrueret ord for nye begreber og genstande som ikke eksisterede i den klassiske oldtid, som fx automobil, akklimatisere.

Læs om de nyere udviklinger i ordforrådet i temaet om Nye ord.

kasus

Dette ord er lånt fra latin casus ‘fald’. På latin betyder ordet oprindelig også det konkrete fysiske fald, fx ned på jorden eller ned i en afgrund. Allerede i oldtidsgrammatikken betegner ordet også de bøjningsvarianter af substantiver som billedlig talt ‘falder ved siden af’ ordets hovedvariant eller opslagsform i ordbogen, og som betegner de forskellige syntaktiske roller som substantiver indgår i som forskellige led i sætninger: subjekt, objekt, hensynsled, instrument, stedsadverbial etc. Og det er kun i denne betydning at ordet findes som fremmedordet kasus i dansk.

klima

Dette ord stammer fra det oldgræske ord klíma ‘hældning’. Betydningen indsnævres i dette ord som kulturord til ‘Jordens hældning i forhold til Solens stråler’, derefter ‘et område hvor dagen har en vis længde pga. Jordens hældning i forhold til Solens stråler’ og derefter ‘de vejrforhold der hersker inden for et område hvor dagen har en vis længde pga. Jordens hældning i forhold til Solens stråler’, og den generaliserede betydning ‘typiske vejrforhold inden for et vist større landområde’ er den vi har for fremmedordet klima på dansk og andre europæiske sprog.

De fremmedord som er kommet til Europa fra mere ‘eksotiske’ ikkeeuropæiske sprog er fulgtes ad med de lige så eksotiske genstande de betegner, ofte nye dyr og planter etc., det gælder ord som benzoe; også sådanne ord kan danne udgangspunkt for helt nydannede ord for nyopdagede genstande som fx benzin.

Benzoe

Benzoe er navnet på en vellugtende flydende røgelsesharpiks fra et træ der oprindelig stammer fra øen Java i Indonesien. Den harpiks kaldte de arabiske købmænd for lubān džāwī ‘røgelse fra Java’. Det ord bragte araberne til Italien, hvor det først fik formen *lobengiui. Her faldt så den første stavelse *lo- bort, idet den blev opfattet som bestemt artikel på italiensk, så ordet nu på toscansk italiensk hed bengiui. En tilsvarende venetiansk dialektform hedder benzui. I den let ændrede form benzoë er ordet så bl.a. via middelalderlatin gået over i europæiske sprog som betegnelse for denne røgelsesharpiks.

benzin

Benzin er navnet på en meget anvendt kulbrinte som oprindelig blev fremstillet ved destillation af denne benzoë-harpiks. Andre kemiske navne afledt af samme ord benzoë er benzen, benzol, benzyl.

Nydannede fremmedord

En vigtig gruppe af låneord i dansk er de ‘internationale’ låneord fra fx latin eller oldgræsk, de såkaldte nydannede fremmedord, som fx ordet akklimatisere, sammensat af latin ak- (egl. ac- af ad- ’til’) og en afledning af oldgræsk klíma. Et ord af denne type er ikke videreført fra de levende oldtidssprog latin og oldgræsk, men er i moderne tid dannet kunstigt af latinske og oldgræske ordbestanddele til betegnelse af nye begreber eller opfindelser.

Et vigtigt særtilfælde er de såkaldte eponymer, dvs. ord der er opkaldt efter en person, fx opfinderen eller opdageren af noget. Fx er verdensdelen Amerika, på nylatin America, opkaldt efter en italiensk geograf med det latinske navn Americus Vespucius. Og planten forsytia er opkaldt efter den skotske havebrugsmand William Forsyth (1737-1804).

automobil

Ordet automobil, et ‘selvbevægende køretøj’, kaldet en selvbevæger, stammer fra en “barbarisk” blanding af græsk og latin, nemlig af græsk autós + latin mōbilis ‘bevægelig’.

akklimatisere

Dette verbum findes ikke oprindelig hverken i klassisk latin eller i klassisk oldgræsk. Det er en moderne kunstig orddannelse med betydningen ’tilpasse til et vist klima’ som er sammensat af:

  1. en forstavelse ak- af latin ac-/ad- ’til’ +
  2. en afledning af klima +
  3. en blandet græsk-latinsk verbal afledningsendelse -isere af middelalderlatin -izāre.

Afprøv din viden

Gå til øvelsen om Arveord, låneord eller fremmedord.