Betydningsændringer

Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest forskelligartede ord med de mest forskelligartede betydninger.

af Jan Katlev

Løv

Et karakteristisk eksempel har vi i en gruppe af ord der alle er i familie med det danske ord løv ‘blad(e) på visse planter el. træer’. Helt præcis betegner ordet de flade, ikke nåleformede blade der er på træer som fx eg og bøg, modsat nålene som man har på nåletræer som gran og fyr. Ordet findes på alle de germanske sprog som er nærmest beslægtet med dansk: svensk löv, norsk lauv, tysk Laub, engelsk leaf, hollandsk loof. Disse germanske ordformer stammer fra en fællesgermansk grundform *lauba- som længst tilbage må have betydet ca. ‘fladt stykke; afskrællet flage’; endnu længere tilbage har det samme ord på det indoeuropæiske grundsprog heddet *loubho-.

Dette fælles indoeuropæiske ord *loubho- er afledt af en stamme *leubh-, som betyder ‘skrælle fx bark af, brække af i flager’. Ordet betegner altså oprindelig noget der er tyndt og fladt som et blad på træ, men ikke nødvendigvis noget der faktisk er et grønt blad der sidder på et træ. Denne betydningsbredde kan vi genkende fra ordet blad som på dansk både betegner a) det grønne blad på træet, men også b) et blad i en bog eller et hæfte. En særlig sav som man bruger til at save i tynde plader med, men ikke til at save i grønne blade på et træ med, hedder på dansk en løvsav. En supertynd flad bøf på en svensk grillrestaurant hedder en lövbiff, og den er af kød og ikke af grønne blade fra et træ.

Det danske ord løv ‘blad, blade’ er via den oprindelige indoeuropæiske form *loubho- og roden *leubh- ‘skrælle fx bark af’ i familie med et ord *leubheros, som betyder ‘bark, bast’; det ord udvikler sig på latin til ordet liber, som også betyder ‘bark, bast’. Afrevet bark blev i oldtiden bl.a. brugt som materiale til at skrive på på linje med fx papyrus el. pergament – så derfor fik ordet liber på latin også betydningen ‘skreven tekst, bog’. På latinens dattersprog italiensk bliver liber til libro ‘bog’, og nu er betydningen ‘bark, bast’ for længst forsvundet. En afledning af libro ‘bog’ hedder libretto ‘lille bog’, som i nyere tid også får den specialiserede betydning ‘teksten til en opera’, et ord vi også har lånt som fremmedord på dansk. Hvis man om en bog vil sige på latin at den er ‘(en) af Jens Petersens bøger’ så hedder det ex libris Jens Petersen, og det indklæbede ejermærke i en bog med netop det indhold kalder vi på dansk så et ekslibris.

Lad os igen se på det fællesgermanske ord *lauba- ‘løv, blade’. Til det har man dannet en afledning *laubiô med betydningen ‘løvoverdækket gang, løvsal, pergola’. Det ord bliver på oldhøjtysk til laubia (på moderne tysk Laube ‘løvhytte, lysthus’). På middelalderligt latinsk skriftsprog har man lånt det ord i formen lôbia; det lånes videre til middelengelsk som lobie, og det bliver på moderne engelsk til lobby. Ordets betydning skifter fra ‘løvoverdækket gang’ til ‘korridor, forværelse, vestibule’. Specielt kommer det til at betyde ‘vandrehallen i en parlamentsbygning’. Og yderligere specialiseres betydningen til den overførte ‘gruppe af personer der opholder sig i vandrehallen i en parlamentsbygning for at påvirke parlamentets medlemmer til fordel for bestemte interesser’.

Der er nogle helt andre ord der stammer fra den middelalderlatinske ordform lôbia ‘løvoverdækket gang’, som på det ældste vulgærlatinske eller romanske folkesprog hedder *lojja. Det ord bliver på italiensk til loggia som betyder ‘balkon, teaterbalkon’, på dansk lånes ordet med betydningen ‘indbygget buegang, indbygget altan’.

Det samme italienske ord loggia lånes videre til fransk i formen loge med en blandet række af betydninger som ‘aflukket rum, teaterloge, frimurerloge etc.’ Et verbum der er afledt af loge, hedder loger, og det betyder oprindelig ‘opholde sig i et aflukket rum’, men senere ‘være indkvarteret, bo’. Det lånes til dansk i formen logere med den specialiserede betydning ‘bo til leje på et værelse hos en privat udlejer’. En anden afledning af fransk loger ‘bo’ hedder logis ‘bolig, hjem’, lånt til dansk som logi med betydningen ‘sted at bo’.