Nye ord

Af Jørgen Nørby Jensen og Henrik Lorentzen

Hvad er et nyt ord?

Låneord

Mange nye ord har vi lånt fra andre sprog. Det er lettest at se på de direkte lån, hvor ordet har en form og en udtale der afviger fra det ordstof vi traditionelt har på dansk. Det gælder fx baguette, bazooka, bonsai, coach og macho.

Andre lån er mindre påfaldende fordi det fremmede ord oversættes til dansk, fx hjemmeside (efter engelsk home page) eller sorgarbejde (efter tysk Trauerarbeit). I mange tilfælde nøjes vi med at oversætte en del af det fremmede ord så der opstår en slags blandingsord: backinggruppe, hårspray, tørretumbler. Se også afsnittet om forskellige slags låneord.

Afløsningsord

I stedet for at låne et ord kan vi også selv finde på et andet ord der dækker samme begreb. Så taler man om et afløsningsord. Mange afløsningsord er dannet ved at man oversætter det fremmede ords bestanddele og får et nyt sammensat ord på dansk som fx posedame (engelsk bag lady) og krybespor (tysk Kriechspur). I andre tilfælde kan vi danne et nyt ord som indholdsmæssigt svarer til låneordet, fx dækslip i stedet for akvaplaning og grænseflade i stedet for interface. Det er ikke altid afløsningsordene slår an.

Ny vin på gamle flasker

Mange af de nye ord er slet ikke nye, men eksisterende ord der får en ny betydning. Det er de såkaldte betydningslån hvor vi låner en betydning og ikke et ord. Indenfor computerområdet ser vi det med fx mus, virus og orm som har fået nye betydninger under indflydelse af de tilsvarende engelske ord.

Ligeledes er det sikkert påvirkning fra engelsk der gør at langhåret nu også betyder ‘intellektuel, flippet’, og at patetisk bruges med betydningen ‘elendig, ynkelig’.

Gammel vin på nye flasker

Det kan også ske at man begynder at bruge et nyt ord eller udtryk for et velkendt begreb. Det kendes bl.a. indenfor det såkaldt politisk korrekte sprog: Et menneske med psykisk sygdom kaldte man tidligere dåre, gal eller sindssyg. Senere talte man om psykisk syge, og i dag har betegnelsen psykiatribruger vundet frem. De ældste medborgere hed tidligere de gamle, senere kom de til at hedde ældre, og nu om dage bruger man ofte ordet seniorer. Det er det samme man taler om, men ordene skifter.

Kort er godt

Mange nye ord er dannet ved at forkorte længere ord og ordforbindelser. En meget udbredt type er akronymerne eller initialforkortelserne; den sidste betegnelse sigter til at ordet er dannet ved sammenstilling af de første bogstaver i de ord eller stavelser der indgår i udtrykket. Mange akronymer er navne (proprier), fx FN (Forenede Nationer) og DMI (Danmarks Meteorologiske Institut), men findes også blandt de øvrige substantiver som fx bh (brystholder), APV (arbejdspladsvurdering), sms (short message service) og LCD-skærm (liquid crystal display).

Det er også meget almindeligt at forkorte ordene ved simpelthen at smide en del af ordet væk (ellipse). Typisk bevarer man den første del af ordet som i demo (demonstration), kondi (kondition) og dino (dinosaurus), men det kan også være andre dele af ordet som i bil (automobil) og bus (omnibus).

En tredje type afkortninger er teleskopordene som er dannet ved at forkortede ord er sat sammen til nye ord, fx brunch (af engelsk breakfast og lunch), roligan (af rolig og hooligan) og flexicurity (engelsk flexibility og security, om den danske kombination af fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet).