Gamle ord glider ud

af Jørgen Nørby Jensen og Henrik Lorentzen

Gamle erhverv

Gamle ord i sproget kan glide ud i udkanten af ordforrådet eller med tiden måske helt forsvinde. Det kan der være mange forskellige grunde til. Det kan fx skyldes at det de betegner, forsvinder. Det gælder fx en række betegnelser for gamle håndværk og andre erhverv som næsten er forsvundet: posekikker (‘toldbetjent ved en byport’), børstenbinder, gørtler, bødker, rebslager, sadelmager. Sådanne ord vil kunne overleve som historiske gloser, altså som ord der betegner historiske forhold.

I sproget.dk’s ordmuseum kan du gå på opdagelse i ord der ikke længere anvendes så hyppigt.

Gamle ting og sager

Ord der betegner genstande og emner som ikke er udbredt længere, kan forsvinde fra sproget: høkasse (‘kasse med hø som man kan sætte en gryde ned i’), snørelidser (‘bånd til snøring af tøj’), klinkeæg, ismejeri, kabinescooter, mælkedreng. Blandt de ord som i dag føles forældede, finder man også ord som i virkeligheden slet ikke er ret gamle: VHS-bånd, kassettefilm, lydbrev, datamat, movieboks.

Stødende ord og ændrede omgangsformer

Ord der opfattes som stødende eller “politisk ukorrekte”, kan med tiden blive sjældne eller glide helt ud af sproget: negerkys, muhamedaner. Eller der kan være tale om ord og udtryk der får indskrænket deres brug fordi omgangsformerne ændres. Børnene i skolen er for længst holdt op med at sige frøken til deres kvindelige lærere – lærerinder bruges heller ikke meget – og der er næppe ret mange yngre sprogbrugere der i fuldt alvor kan bruge ordet hør for at påkalde nogens opmærksomhed eller for at udtrykke overraskelse: Hør, De kunne vel ikke fortælle mig hvad klokken er?, Nej, hør, det er dog for galt! Udtryk som fjong, den er mægtig og morderlig pæn finder man vist heller ikke hos ret mange sprogbrugere mere – i hvert fald ikke i fuldt alvor.

Ord der opfattes som forældede

Endelig kan der være tale om ord som bare efterhånden opfattes som gammeldags og mærkelige, og som derfor glider ud i periferien af ordforrådet: dorsk, dosmerseddel, kanøfle, kindhest, ødeland, døgenigt, dølgsmål, besudle, skumpelskud, kålhøgen, hartad, hedspore, gantes – alle er de ord der ikke bruges ret meget mere, og som derfor er i fare for at glide helt ud af sproget.