Ord der gør dig gammel II

Indholdet på denne side er mere end 14 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009

For knap et år siden skrev jeg på dette sted en klumme om de ord der fungerer som irriterende vidnesbyrd om at man ikke er nogen vårhare længere.

Et år ældre er jo også et sprogligt år ældre – med endnu flere eksempler på at nogen opfatter en som sprogligt forældet.

Jeg har den senere tid haft fornøjelsen af at blive assisteret i mit arbejde af flere yngre medarbejdere. Selv om aldersforskellen ikke har været gabende stor, er der alligevel opstået et par misforståelser.

Et eksempel på dette var noget så uskyldigt som min anmodning om at få min yngre kollega til at gøre noget elektronisk på computerskærmen til noget på papir læsbart.

»Gider du at skrive det ud?«, sagde jeg. Min unge kollega så undrende på mig og sagde »Skal jeg skrive luder?«.

Fanden er forældet

Muligvis var der tale om en simpel hørefejl (man siger jo ellers at det er de unge der mumler, og de gamle der ikke kan høre), men det viste sig at udtrykket skrive ud slet ikke gav mening for den unge pige.
Adspurgt om hvad hun så kaldte det at få overført noget elektronisk til papir, svarede hun at det da hed printe.

Så blev man lige dømt sprogligt gammel igen: printe, ikke skrive ud.

Hvis man til gengæld gerne vil være sprogligt ung med de unge, har jeg opdaget at det allestedsnærværende bandeord fuck kan bruges på en ny måde. I stedet for det velkendte »Hvad fanden laver du?«, »Hvorfor fanden sidder du her?« og »Hvor fanden er mine nøgler?« kan man opnå sproglig ungdommelighed ved at udskifte fanden med fuck: »Hvad fuck laver du?«, »Hvorfor fuck sidder du her?« og »Hvor fuck er mine nøgler?«. Fanden er gået hen og blevet sprogligt gammel.

Tilbage til Jens Okking

Selv medlemmer af min aldrende generation (i 30′ erne) kan dog af og til støde på udtryk der stiver vores egen sproglige ungdommelighed af. Således skurrede det uudholdeligt gammelt i mine ører da en ældre kollega brugte udtrykket strømere om politifolk.

Jeg blev sendt helt tilbage til 1980′ erne og tv-serien “Én gang strømer” med Jens Okking.