af Jørgen Nørby Jensen og Henrik Lorentzen
Låneord gennem tiderne
Så længe dansk har eksisteret, har vi lånt ord fra andre sprog. Den første massive påvirkning af det danske sprog kom med kristendommens indførelse. Fra latin og græsk fik vi ord som biskop, kristen, kirke, præst, degn, engel, påske og pinse.
I middelalderen var det især det tyske (nedertyske, plattyske) sprog der satte sig spor i det danske ordforråd (fx borger, arbejde, murer, skomager, regnskab, kejser, hertug, bukser, krig, tallerken, køkken, hof, skørt, strømper, lykke). Den tyske påvirkning var ganske massiv, og i visse tilfælde fortrængte de tyske ord ligefrem de gamle nordiske. Således skubbede begynde det nordiske børje ud, blive fortrængte verda, og råbe erstattede øbe.
Læs mere
Læs også om låneord i temaet om ords oprindelse: Ordenes oprindelse.
I 1600- og 1700-tallet var det fransk vi lånte fra. Vi fik ord der har med kunst og kultur at gøre (fx kulisse, debutant, operette), ord der vedrører handelslivet (fx branche, chef, direktør), sygepleje (fx ambulance, klinik, bandage, pincet) og presse (fx journalist, redaktør, avis) – og selvfølgelig en lang række madord (fx dessert, bouillon, bøf, kotelet).
Siden anden verdenskrigs afslutning har det især været engelsk (eller rettere amerikansk) der har leveret nye ord til danskerne.
Typer af låneord
De nye ord som vi har lånt fra andre sprog, kan inddeles i forskellige typer, fx
- Direkte lån
- Betydningslån
- Pseudolån
- Oversættelseslån
Direkte lån
Direkte lån er ord eller udtryk der i dansk bruges i (stort set) samme form som i det långivende sprog, fra engelsk fx chicklit, hacker, podcasting, blog, powernap, (at) google, matchfixing, smoothie, powershoppe, spyware, zappe, deadline.
Betydningslån
Betydningslån er der tale om når ord vi havde i forvejen, får tilført en ny betydning under indflydelse fra det tilsvarende ord i et andet sprog. Patetisk bruges traditionelt i betydningen ‘højtidelig’, men under indflydelse fra engelsk pathetic er betydningen ‘ynkelig’ eller ‘latterlig’ efterhånden blevet ganske udbredt. Ordet orm er ikke nyt i dansk, men har fået ekstrabetydningen ‘computervirus’ under indflydelse fra den tilsvarende brug af ordet worm i engelsk. Og når brugere af den sociale onlinetjeneste Facebook skriver på hinandens vægge, er der ligeledes tale om afsmitning fra den tilsvarende udvidede brug af engelsk wall.
Pseudolån
Pseudolån er ord der ganske vist ser fremmede ud, men som faktisk er dannet herhjemme. Standardeksemplerne er babylift, der på engelsk hedder carrycot, og stationcar, der på engelsk kaldes enten station wagon eller estate car. Også ord som pushup-bh, bad taste-party og flexicurity er dannet på dansk grund.
Oversættelseslån
Oversættelseslån er ord eller ordforbindelser hvis elementer er mere eller mindre direkte oversat fra et andet sprog til dansk, fx bananrepublik (fra engelsk banana republic), posedame (fra engelsk bag lady), tilvalg (fra svensk tillval), krybespor (fra tysk Kriechspur), dåselatter (fra engelsk canned laughter), vejvrede (fra engelsk road rage), koble af (‘slappe af’ fra svensk koppla av) og den kreative klasse (fra engelsk the creative class).
Ældre oversættelseslån er bl.a. barmhjertighed (fra latin misericordia), forglemmigej (fra fransk ne m’oubliez pas) og kvælstof (fra tysk Stickstoff).
Ordet metroseksuel
Ordet metroseksuel betegner en mandetype som har både maskuline og feminine træk i sin fremtoning, og som interesserer sig for fx kosmetik, mærkevarer og boligindretning. Det drejer sig altså om en type mænd der lader sig inspirere af det som man traditionelt forstår ved livsstilen blandt homoseksuelle i storbyerne. Førsteleddet i ordet metroseksuel er da også netop det metro som vi kender fra metropol, altså ‘storby’.
Ordet har vi fået fra engelsk metrosexual, og det er dannet af den satiriske engelske skribent Mark Simpson i 1994. De ældste eksempler på ordet metroseksuel i dansk er fra 2002, men det var dog først da Simpson i 2003 skrev om den metroseksuelle mand på sin hjemmeside at ordet for alvor slog an – også på dansk – og siden har ordet i den grad bredt sig. I dag findes der vel næppe den avis eller det livsstilsmagasin der ikke skriver om den seneste metroseksuelle trend.
Ordet metroseksuel har givet anledning til forskellige andre nydannelser, fx retroseksuel (om mænd der bekender sig til det traditionelle kønsrollemønster) og überseksuel (om mænd der er i kontakt med deres feminine sider, men også besidder traditionelle maskuline kvaliteter).
Oversættelseslån kan være hele sætninger
Også længere ordforbindelser og hele sætninger kan optræde som oversættelseslån. Når man efter en lang arbejdsdag beslutter sig for at kalde det en dag, er det det engelske call it a day der ligger bag, og når man om noget der er let, siger at det ikke er raketvidenskab, er der tale om afsmitning fra det engelske it’s not rocket science.
Kilder
- Pia Jarvad: Nye ord. Hvorfor og hvordan? Gyldendal, 1995.
- Erik Hansen og Jørn Lund: Kulturens Gesandter. Fremmedordene i dansk. Munksgaard, 1994.
- Knud Sørensen: Engelsk i dansk. Er det et must? Munksgaard, 1995.
- Jørgen Nørby Jensen: Det er jo ikke raketvidenskab! Om nogle nyere oversættelseslån fra engelsk. Nyt fra Sprognævnet 2009/4.
- Nye ord i dansk.
- Den Danske Ordbog.
Læs mere
Læs mere om låneord i temaet om ords oprindelse: Ordenes oprindelse.