Navne

Navne er overalt i sproget, og vi bruger dem hele tiden. I dette tema kan du læse om danske fornavne, mellemnavne, efternavne og stednavne gennem tiden.

Vi bruger navne til at udpege bestemte personer, ting og væsener i vores omgivelser. Den latinske grammatiske betegnelse for navne er proprier (egennavne), som er en underkategori til substantiverne (navneordene).

Navne kan findes overalt omkring os – der er fx mere end 100.000 stednavne på detaljerede kort over Danmark, og der er mere end 70.000 forskellige efternavne i brug i moderne dansk.

I dette tema om navne kan du læse om udviklingen af danske personnavne og stednavne gennem historien og lære mere om dansk navnelovgivning.

Teksterne i dette sprogtema er udarbejdet med assistance fra Navneforskning ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.