Fornavne

Fornavne kaldes også dåbsnavne eller døbenavne selvom mange børn i dag slet ikke bliver døbt. Et fornavn beskrives i Den Danske Ordbog som 'det første eller et af de første navne i rækken af en persons navne'. Her kan du læse mere om danske fornavne gennem historien.

Fornavne i oldtiden

De ældste danske personnavne kender vi næsten udelukkende fra de danske runeindskrifter, hvoraf de ældste er fra omkring 200 e.Kr.

Fra indskrifterne kender vi ca. 200 navne i alt, fx Asger, Gunnar, Ragnhild, Rolf og Sigrid, som der også findes varianter af i moderne dansk. Men man kender også til navne fra oldtiden som ikke har overlevet, fx Alfkil, Toka og Gumme.

Derudover finder man også navne fra oldtiden som førsteled i stednavne, hvoraf især navnetyperne der ender på -lev, -sted og -torp, ofte har personnavne som forled, fx Vemmelev, Sigersted, Thorkilstrup (hvor -torp har udviklet sig til -trup).

Fornavne i middelalderen 1000-1536

Middelalderslottet Hammershus på Bornholm

Kristendommens indførelse i Danmark (omkring år 960) fik kun begrænset indflydelse på valg af fornavne de første ca. 200 år.

De mandlige tronarvinger fik som hidtil slægtens gamle nordiske navne såsom Erik, Harald, Knud og Svend.

Først 200 år efter at Harald Blåtand lod sig døbe omkring 960 (altså omkring 1100-tallet), begyndte man at bruge kristne navne, og ved middelalderens slutning er de gamle nordiske navnes andel af navneforrådet faldet til mellem 5 og 10 procent.

Nogle af de tilbageværende nordiske fornavne er Keld, Troels, Åse, Inge og Astrid.

I slutningen af middelalderen er det i stedet navne fra Det Gamle og Det Nye Testamente der vinder frem: Johannes, Elizabeth og discipelnavnene Andreas, Jacob og Peter. Men først og fremmest er det helgennavnene der vinder stor udbredelse:

  • Jørgen (Sankt Georg)
  • Karen (Katharina af Alexandria)
  • Kristoffer (Christoforus)
  • Margrete (Margareta af Antiochia)
  • Rasmus (Erasmus)

Fornavne år 1500-1800

Christian 4. gav mange af sine børn dobbeltnavne, fx Sophie Elisabeth og Frederik Christian.

De første 150 år efter middelalderens slutning kan man, hvad fornavnene angår, kalde de kedeligste i Danmarks historie. Der er kun få nordiske navne tilbage, men der kommer heller ikke nye navne til udefra. De mest populære navne er fortsat de middelalderlige helgennavne.

Derefter begynder de tyske navne at blive populære, fx de tyske former Johan, Claus og Hans – ved siden af de danske former Jens og Niels. De er udviklet fra helgennavnene Johannes og Nikolaus, sådan at Johan, Hans og Jens stammer fra Johannes, mens Claus og Niels stammer fra Nikolaus.

Fra Tyskland kommer også skikken med at give børn to eller flere fornavne.

De fleste af Christian 4.s børn fik to navne, og han benyttede sig også af endnu en navneskik der skulle blive lige så dominerende som dobbeltnavnene, nemlig kvindenavne afledt af mandsnavne, fx Christiane, Vilhelmine, Ulrikke og Frederikke.

Fornavne i 1800-tallet

Der sker et markant skift i begyndelsen af 1800-tallet da borgerskabet begynder at opkalde deres børn efter litterære idoler både fra ind- og udland.

Særligt i København blomstrer engelske fornavne frem – sandsynligvis påvirket af engelsk litteratur: Alfred, Henry, John, William, Edith, Harriet, Mary, Nelly m.m.

Den russiske litteratur påvirker især pigenavnene: Katja, Nina, Olga, Sonja, Vera m.m.

I sidste halvdel af 1800-tallet dyrker romantismen en, meget ofte eksotisk, ‘lokalkolorit’, hvilket resulterer i fornavne som fx Antonio, Oktavius, Rosaurus, Sylvester, Bianca, Dolores, Olivia, Viola etc., blandt andet inspireret af Shakespeares skuespil.

Dansk Navneleksikon

Dansk Navneleksikon er et samarbejde mellem Navneforskning på Københavns Universitet og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. På hjemmesiden kan du læse om danske personnavnes oprindelse, anvendelse og udvikling.

Fornavne i 1900-tallet

Navnemodens tilbagevenden til almuenavne kan især ses på de populære drengenavne gennem 1900-tallet. Navne der før i tiden kun var populære blandt den danske almue, blev nu populære i hele landet.

  • 1940’erne: Ole, Hans, Jens, Niels og Per
  • 1950’erne: Søren
  • 1960’erne: Lars, Claus og Jesper
  • 1970’erne: Morten, Anders, Jacob, Mikkel, Rasmus og Mads

Claus og Hans er oprindeligt tyske navne, mens Anders og Rasmus er danske former af helgennavnene Andreas og Erasmus.

Almue

Almue betyder ifølge Den Danske Ordbog ‘folk i jævne eller små kår, især på landet – især om ældre forhold’.

Almuenavnene får slet ikke samme betydning for pigenavnene: I mange hundrede år havde man brugt kælenavne som Grethe, Hanne, Lene, Birte, Gitte osv. i stedet for de længere pigenavne Margrethe (Grethe), Magdalene (Lene), Johanne (Hanne) og Birgitte (Birte/Gitte). Nu bliver disse kortformer taget i brug som officielle fornavne.

I slutningen af 1900-tallet, i en tid hvor de fleste kirker står halvtomme, kommer bibelske drengenavne på mode. Det er fx Benjamin, Daniel, Elias, Jonas, Lucas/Lukas, Mathias, ;Silas, Tobias osv. Denne udvikling er ganske uventet, og navneforskningen kan ikke umiddelbart forklare denne tendens.

Efter Anden Verdenskrig – og i forlængelse af ikke mindst de engelske og amerikanske styrkers rolle i afslutningen af krigen –får mange danske børn desuden engelske fornavne: Benny, Freddy, Jimmy, Johnny, Tommy, Alice, Connie, Helen, Mary, Nancy osv.

Engelske fornavne i dansk

Mange af de engelske fornavne der blev populære i Danmark i 1940’erne, blev udtalt som var det danske navne. Fx blev Jane og Joan udtalt med 2 stavelser og j-lyd (som i fx jade), og Winnie blev udtalt ’Vinni’. Disse navne bliver i dag nok stadig primært udtalt på dansk, medmindre navnebæreren er engelsktalende.

Også pigenavnet Mary kan i dag høres udtalt på dansk, altså med 2 stavelser og hårdt r, men nok især hvis navnebæreren er en ældre kvinde. Takket være en vis kronprinsesse høres navnet nu ofte med en engelsk udtale, men her er der jo også netop tale om en kvinde der oprindeligt kommer fra et engelsktalende land. Sjovt nok udtales prinsesse Maries navn ofte som om hun var født i Danmark, men det kan dels skyldes at Marie er et almindeligt dansk navn, dels at langt de fleste danskere har et tættere forhold til det engelske sprog end det franske.

I BILLED-BLADET har en kvinde undret sig over at prinsesse Maries navn udtales på dansk; bladets kongehusekspert, Jon Block Skipper, svarer at han siger hendes navn på dansk [ma’ri?ə] “fordi det nu engang er så almindeligt herhjemme. Jeg siger også Henrik (…) om prinsgemalen, selvom hans franske navn er Henri. Omvendt siger jeg Mary med engelsk betoning, fordi jeg synes, det lyder kunstigt og gammeldags at udtale hendes navn på dansk” (28.8.2011). 

Og sådan er der formentlig mange der har det: Mary udtalt på dansk virker kunstigt og gammeldags til en yngre kvinde – men til gengæld vil Jane, Joan og Winnie med engelsk udtale om danske navnebærere nok stadigvæk virke kunstig for de fleste – i hvert fald indtil videre.

Fornavne i det 21. århundrede

Danmarks Statistik indsamler løbende oplysninger om danskernes navne, og på deres hjemmeside kan man finde lister over de hyppigste fornavne i Danmark.

Test dig selv

Test din viden om navnes betydning: Øvelser om navne.

Navne i hele befolkningen, pr. 1. januar 2024

Pigenavne:

  1. Anne – 43.741
  2. Mette – 38.133
  3. Kirsten – 36.401
  4. Hanne – 35.725
  5. Anna – 33.537

Drengenavne:

  1. Peter – 46.552
  2. Michael – 44.338
  3. Lars – 43.290
  4. Jens – 42.123
  5. Thomas – 41.914

Hos Danmarks Statistik kan man også finde lister over de mest populære navne til nyfødte.

Navne til nyfødte, pr. 2023

Pigenavne:

  1. Frida – 425
  2. Luna – 412
  3. Ella – 410
  4. Alma – 409
  5. Emma – 402

Drengenavne:

  1. Carl – 477
  2. William – 458
  3. Oscar – 452
  4. Alfred – 449
  5. Noah – 449

Teksten er udarbejdet med assistance fra Navneforskning ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Læs mere