Det søger du i

– en samlet oversigt over det du kan finde på sproget.dk

Stavning og betydning


På søgeresultatlisten får du under overskriften Stavning og betydning vist resultater fra hhv. Dansk Sprognævns Retskrivningsordbogen og Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog.

Retskrivningsordbogen

Retskrivningsordbogen

På sproget.dk kan du søge i Retskrivningsordbogen, hvorfra du i resultatlisten får vist alle ordbogens oplysninger om opslagsordet.

Herfra kan du klikke dig videre og se artiklen i Retskrivningsordbogen på Sprognævnets hjemmeside. [VIRKER PT. IKKE]

Retskrivningsordbogen er den officielle danske retskrivningsordbog. Heri offentliggøres den officielle danske retskrivning således som den er fastlagt af Dansk Sprognævn.

Den alfabetiske del er selve ordbogen fra a-å. Ordbogen findes også på Dansk Sprognævns hjemmeside. Her finder du oplysninger om hvordan ord staves og bøjes.

Retskrivningsreglerne omfatter paragraffer med regler om bl.a. tegnsætning, store og små bogstaver, orddeling og særlige bøjningsoplysninger.

Den Danske Ordbog

Den Danske Ordbog

På sproget.dk kan du søge i Den Danske Ordbog, som beskriver ordforrådet i moderne dansk fra ca. 1955 til i dag, og som således er en efterfølger til den store Ordbog over det danske Sprog (se nedenfor). Ordbogen, som opdateres løbende, indeholder oplysninger om ordenes stavning, bøjning, udtale, oprindelse, betydning og brug og er udarbejdet på grundlag af et stort tekstkorpus.

Fra resultatlisten får du på sproget.dk vist opslagsord, ordklasse, betydning, synonymer, antonymer og forkortelser, hvorfra du kan klikke dig videre til den fulde artikel i Den Danske Ordbog.

Læs mere om Den Danske Ordbog.

Slå ordet op i


Når du søger på sproget.dk, søger du også i ordbøgerne Nye ord i dansk 1955 til i dag, Ordbog over det danske Sprog og Meyers Fremmedordbog. Hvis dit søgeord optræder i en af disse ordbøger, får du links til hver af dem under Slå ordet op i:

Nye ord i dansk

Nye ord i dansk 1955 til i dag

Nye ord i dansk 1955 til i dag har som basis den trykte ordbog Nye ord. Ordbog over nye ord i dansk 1955-1998. Den er udarbejdet af Pia Jarvad, tidl. seniorforsker ved Dansk Sprognævn, og udkom på Gyldendals Forlag i 1999.

Ordbogen opdateres løbende med nye opslagsord. De omfatter nye ord, nye betydninger af gamle ord og nye vendinger og udtryk som er blevet almindelige i perioden 1955 til i dag.

Læs mere om Nye ord i dansk 1955 til i dag.

Ordbog over det danske Sprog

Ordbog over det danske Sprog

Ordbog over det danske Sprog (ODS) er en historisk ordbog der behandler dansk sprog fra 1700 til 1950, og som blev udgivet på tryk 1918-56 i 28 bind.

Den digitale udgave af ordbogen indeholder 225.000 opslagsord, heraf 35.000 fra Supplement til ODS.

Læs mere om Ordbog over det danske Sprog.

Meyers Fremmedordbog

Meyers fremmedordbog

Meyers Fremmedordbog er en historisk fremmedordbog som indeholder mere end 80.000 opslagsord, heraf mange fremmedord der ikke findes i moderne ordbøger. Værket er derfor et godt supplement til en ordbog over nudansk som fx Den Danske Ordbog.

Desuden indeholder Meyers Fremmedordbog mange latinske sentenser og låneord fra fransk, tysk og engelsk og er derfor, sammen med Ordbog over det danske Sprog, uundværlig ved læsning af ældre fagtekster og den klassiske danske litteratur.

Læs mere om Meyers Fremmedordbog.

Typiske problemer


Under typiske problemer gennemgås en lang række af de mest almindelige sproglige faldgruber i dansk, fx Komma, Ligge eller lægge og R-problemer som fx nutids-r.

Sprogviden


Under Sprogviden har vi samlet vores Sprogtemaer, Ordlister, Udvalgte spørgsmål og svar samt Kortere artikler fra blade og tidsskrifter.

Sprogtemaer

I sprogtemaerne kan du gå i dybden med en række forskellige sproglige temaer som fx Hvad er sprog?, Slang, Dialekter og Sprogteknologi.

Ordlister

Under Ordlister har vi samlet en række nyttige oversigter over fx faste vendinger med hans, hendes og sin og verber med uregelmæssig bøjning.

Udvalgte spørgsmål og svar

Udvalgte spørgsmål og svar rummer et udvalg af sproglige spørgsmål – og deres svar – stillet til hhv. redaktionen bag Den Danske Ordbog, til Dansk Sprognævn og til tidsskriftet Mål og Mæle.

Den Danske Ordbog

Redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af disse har også interesse for en større kreds og publiceres derfor løbende.

Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævns svarsamling omfatter ca. 10.000 svar som er givet siden nævnet blev oprettet i 1955. På sproget.dk bringer vi i et udvalg af svarene, der alle er opdaterede og i overensstemmelse med den gældende retskrivning. En del af disse svar har været trykt i Sprognævnets tidsskrift Nyt fra Sprognævnet. Andre findes også som Ofte stillede spørgsmål på Dansk Sprognævns hjemmeside. Atter andre er redigerede udgaver af ældre svar som ikke tidligere har været offentliggjort.

Måle og Mæle

Mål og Mæle er et tidsskrift om sprog og sprogbrug der er udkommet siden 1975. På sproget.dk finder du udvalgte spørgsmål og svar fra tidsskriftets læserbrevkasse.

Artikler fra blade og tidsskrifter

Artikler fra blade og tidsskrifter rummer – som navnet angiver – en række kortere artikler om sproglige emner fra hhv. Politiken, Jyllands-Posten og SprogbrevetDR.

“Sprogligt” – Politikens sprogklumme

Fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 som blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Hver af klummerne behandler forskellige sproglige emner – typisk i forbindelse med et eller flere læserspørgsmål.

“Sproget” – Jyllands-Postens sprogklumme

Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.

SprogbrevetDR

Sprogbrevet udkom månedligt i perioden september 1985 til august 1995 og var Danmarks Radios blad indeholdende sproglige iagttagelser gjort blandt DR’s forskellige programmer mv. Brevet blev skrevet af Erik Hansen og Jørn Lund og udgivet af DR’s Personalekursus/DR’s Uddannelsescenter/TV-Udviklingsafdelingen og DR-forlaget.

Leg og lær


Under Leg og lær finder du Øvelser, Grammatik for dummies, Smid en smutter, Ordmuseum og Skrivebordsbaggrunde.

Øvelser

Vores øvelser er mest for sjov, men også en mulighed for at teste om du har forstået de typiske problemer.

Grammatik for dummies

I Grammatik for dummies kan du i seks små videoer følge Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik – og selv lære med.

Smid en smutter

Under Smid en smutter har vi samlet en række ord og talemåder man kan få galt i halsen, fx Ingen svinggerninger og bære den af.

Ordmuseum

I ordmuseet kan du gå på opdagelse i ord der ikke længere anvendes så hyppigt.

Skrivebordsbaggrunde

Er du blandt dem der stadig synes at skrivebordsbaggrunde er sjove, finder du her fire forskellige der er designet eksklusivt til sproget.dk.

Nyheder


I vores nyheder skriver vi om aktuelle sproglige sager, udgivelser, begivenheder m.m.

Nye ord – ja tak!


Hjælp os med at følge udviklingen af det danske sprog. Er du stødt på et nyt ord, et nyt udtryk eller en ny brug af et eksisterende ord? Så kan du hjælpe os ved at indberette din iagttagelse og sende den til os.

Linksamling


I vores linksamling linker vi til ordbøger, korpusser, encyklopædier, sproginstitutioner, specialebiblioteker og meget mere.