
Klik på billedet for at se interview med seniorredaktør fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Laurids Kristian Fahl, hvor han fortæller om Smid en smutter, og hvordan vi af og til bruger talemåder og vendinger forkert.
Interviewet er fra programmet Lounge på TV2 Lorry den 22. oktober 2012.
Er du stødt på en smutter?
Smid redaktionen en smutter ved at udfylde dette skema hvis du er stødt på en smutter som du synes fortjener at komme med på listen.
Budskabet står til trone
✓ står til troende

En trone er en ‘fornem stol som en konge, en kejser eller en anden fyrste sidder i ved særlige lejligheder’. Men udtrykket stå til troende har ikke noget med royale siddemøbler at gøre. I stedet er der tale om substantivet (navneordet) troende, et ord som er dannet ud fra verbet (udsagnsordet) tro i betydningen ‘stole på’ eller ‘have tillid til’. I moderne dansk optræder troende kun i det faste udtryk stå til troende, der netop betyder at noget ‘er til at stole på’ eller ‘er sandfærdigt’.
Bære den af
✓ bære nag

Det kan være en god idé at dampe eller køle af hvis man er vred eller ophidset, og måske er det i forlængelse af disse udtryk at vendingen bære den af er opstået. Der er dog ikke desto mindre tale om en forvanskning af udtrykket bære nag, hvor substantivet (navneordet) nag betyder ‘skjult, vedvarende had, bitterhed eller uvilje mod nogen fordi vedkommende har begået en uretfærdighed imod én, svigtet én, el.lign.’. Når man bærer nag, nærer man altså denne skjulte bitterhed eller uvilje mod nogen, hvor bære bruges i den overførte betydning at ‘rumme i sit indre’. Og har man svært ved slippe sin bitterhed og uvilje, giver det måske alligevel mening at man kan have brug for at gå og ‘bære den af’ – altså på linje med at dampe eller køle af – inden man er klar til at tilgive. Men der er ingen tilgivelse eller nedkøling at finde i det oprindelige udtryk.
De besejlede deres kærlighed med et kys
✓ beseglede

Når du synger den velkendte “vi sejler op ad åååen, sejler nedad igen”, så er du nok ikke i tvivl om betydningen af ordet sejle, nemlig at bevæge sig hen over vand ved hjælp af sejl eller motorkraft’. Betydningen af verbet (udsagnsordet) besejle har derfor også noget med vand at gøre, det betyder nemlig at ‘sejle på et farvand ofte flere gange eller gennem lang tid’. Sørøvere og opdagelsesrejsende besejlede forskellige farvande, og når du fx tager færgen til Samsø, kan man også sige at færgen besejler en bestemt rute. Ordet besegle udtales nok på samme måde som besejle, men det betyder derimod noget helt andet, nemlig at ‘bekræfte nogets gyldighed gennem en bestemt handling’, fx når et par besegler deres kærlighed med et kys, jf. også substantivet (navnordet) segl. Skal du besegle noget, behøver du derfor hverken være sørøver, opdagelsesrejsende eller på vej til Samsø.
Dem vil de ikke slås i hardcore med
✓ slås i hartkorn med

Ordet hardcore har været kendt i det danske sprog siden 1990 og betegner noget som er den ‘mest rendyrkede eller ekstreme repræsentant for en bestemt kategori’. Ordet hartkorn derimod vidner om det danske sprogs rod i et bondesamfund. Frem til 1900-tallets begyndelse blev landbrugsjordens værdi nemlig målt i tønder hartkorn, dvs. tønder hårdt korn (byg og rug). Ordet har derfra fået den overførte betydning ‘målestok’ i det faste udtryk slå i hartkorn med, som betyder at noget (uberettiget) sidestilles med noget andet. Du kan læse mere om ordet hartkorn i artiklen “Kan alen slås i hartkorn” her på sproget.dk.
Der er rådne kar alle steder
✓ brodne kar

Adjektivet (tillægsordet) brodden, der ganske vist ikke er så almindeligt, kan man bruge om noget ‘der er brud på’, altså et andet ord for at noget er brækket eller revnet. Substantivet (navneordet) kar betegner en ‘lav, åben, rund eller aflang, ofte større beholder’, som især bruges til opbevaring af væske. Forstået meget bogstaveligt er et broddent kar altså en stor beholder med revner i. Men det faste udtryk brodne kar har faktisk ikke umiddelbart noget med beholdere til væske at gøre. Udtrykket har nemlig en overført betydning og betegner ‘personer der adskiller sig fra andre, fx inden for samme fagområde, ved at opføre sig moralsk forkert’. At man kan få lyst til at omtale disse personer som rådne, er måske ikke så underligt, da adjektivet (tillægsordet) rådden jo også kan betyde ‘mistænkelig, moralsk fordærvet, korrupt’. Og når rådne og brodne ovenikøbet rimer, så er det måske slet ikke så mærkeligt at man kan komme til at kalde brodne kar for rådne kar. Det ændrer dog ikke på at det oprindelige faste udtryk er brodne kar.
Det blå flag vejrer over de danske strande
✓ vajer

Verbet (udsagnsordet) vejre betyder ‘foretage en eller flere indåndinger gennem næsen for at lugte noget i luften’. Heraf det overførte udtryk at vejre morgenluft, der betyder at man får en ‘fornemmelse af at der alligevel er en chance for at opnå noget; ane nye muligheder’. Et flag er ikke i stand til at trække vejret eller lugte til noget, men det kan vaje: ‘bevæge sig frem og tilbage, oftest pga. vindens påvirkning’. Når de to ord til tider forveksles, skyldes det at de kan udtales næsten ens i præsens (nutid): vajer og vejrer.
Det var lige på et hentehår
✓ på et hængende hår

Hentehår er en ‘frisure hos mænd hvor længere hår fra et andet sted på hovedet er redt hen over en skaldet isse’. Hvordan man lige kan være på et sådant hår, er svært at sige. Udtrykket er da også en forvanskning af det faste udtryk på et hængende hår, som betyder ‘med nød og næppe; kun lige akkurat’. Udtrykket refererer sandsynligvis til historien om Damokles, der var hofmand hos Dionysius af Syrakus (404-367 f.Kr.), og som engang blev anbragt på Dionusius’ trone med et sværd hængende i et hestehår over sit hoved for at han derved kunne se hvor vanskelig en regents stilling var’ (jf. udtrykket Damoklessværd); altså en situation man kun med nød og næppe slipper godt fra.
Det vil jeg nu rode bod på
✓ råde bod på

Her er der tale om en forveksling mellem verberne (udsagnsordene) rode, dvs. ‘skabe uorden’, og råde, der bruges i det oprindelige udtryk, at råde bod på. Her bruges råde i en nu knap så udbredt betydning, nemlig at ‘bringe til veje el. i stand’ (med synonymerne ‘skaffe’, ‘sørge for’, ‘iværksætte’, ‘foranstalte’ og ‘forårsage’), mens bod er et gammeldags udtryk for ‘soning af synder man har begået’, dvs. at ‘gøre en synd, forbrydelse, fejl el.lign. god igen’. At råde bod på noget betyder altså at ‘afhjælpe noget mangelfuldt eller forkert; gøre godt igen’.
Efter sidste eksamen glædede hun sig til dimensionsfesten
✓ dimissionsfesten

En dimension er en ‘fysisk udstrækning i én retning; mål’ eller en ‘bestemt side eller træk ved et emne eller en sag’. Og selvom dimensioner formentlig også kunne fortjene en fest, er der her tale om den fest der afholdes i forbindelse med en dimission, der er en ceremoni eller et arrangement ‘hvor en skole dimitterer elever efter aflagt afsluttende eksamen’ (hvor det at dimittere er at ‘tage formel afsked med elever der har aflagt afsluttende eksamen ved en skole eller uddannelsesinstitution’).
En lang og ørkenløs krig
✓ ørkesløs

Måske nogle vil mene at mange krige foregår i ørkener, hvorfor man kunne have brug for at præcisere at nogle krige er ørkenløse. Men det ord der menes, er ørkesløs, og det har ikke noget med ørken at gøre. Det kommer derimod af et ældre dansk ord, ørke, der betyder ‘virksomhed, arbejde, gerning, virke’ (jf. i øvrigt det svenske ord for arbejde, yrke). Når dette ord sættes sammen med sidsteleddet -løs (der betegner at noget mangler) til adjektivet (tillægsordet) ørkesløs, bliver betydningen ‘som på en kedsommelig måde bliver ved og ved uden at der kommer et nyttigt eller ønskeligt resultat ud af det’.
En lang og gloværdig karriere
✓ glorværdig

Er man tilskuer til noget smukt eller interessant, kunne man fristes til at kalde dette for gloværdigt, noget der virkelig er værd at glo på. Men selvom en glorværdig karriere måske nok kan være værd at se nærmere på, så er der ikke tale om konkret at bruge øjnene, altså at glo i betydningen ‘se eller stirre med vidt åbne øjne’. Førsteleddet er derimod glor-, der stammer fra det latinske gloria, som betyder ‘ære’ – nøjagtig som det er tilfældet med substantivet (navneordet) glorie, der overført bruges i betydningen ‘ærefuldt ry’. Så hvis nogen har haft en glorværdig karriere, betyder det altså at karrieren ‘bliver eller fortjener at blive berømmet’.
En stakkels frist
✓ stakket frist

Adjektivet (tillægsordet) stakkels betyder ‘som vækker medlidenhed pga. sin svaghed, hjælpeløshed eller ulykkelige situation’. Frister kan normalt ikke være hjælpeløse eller ulykkelige, så stakkels er her blevet forvekslet med adjektivet stakket, der betyder ‘som varer kort tid; som hurtigt er forbi’. Det faste udtryk stakket frist betyder derfor ‘tidsrum som er for kort til at et opstået problem kan løses, hvorefter det igen melder sig’.
For mig er der en hårdfin grænse
✓ hårfin

Selvom det kan lyde sådan, er der ikke tale om en fin grænse der er hård (i modsætning til blød), men om en hårfin grænse i betydningen ‘meget fin eller snæver og derfor svær at bestemme’, altså fin som et hår.
Forhandlingerne er gået i hårknude
✓ gået i hårdknude

Mange har sikkert prøvet at skulle rede en filtret hårtot ud, en såkaldt ugle. Og det kan være både vanskeligt og pinefuldt. Så forvanskningen hårknude er i dét lys ganske forståelig. Det faste udtryk henviser dog oprindeligt til en hårdknude, dvs. en ‘knude som er bundet således at den vanskelig kan løses’; og den overførte betydning af det faste udtryk gå i hårdknude er således ‘blive vanskelig at løse eller videreføre’.
Fra Herodes til Pilates
✓ fra Herodes til Pilatus

Pilates er en træningsform som ‘sigter mod at styrke de små muskelgrupper der medvirker til at sikre en god kropsholdning’, og blev oprindeligt skabt af Joseph Hubertus Pilates (1880-1967). I Bibelen dyrker man ikke megen pilates, men da Jesus bliver taget til fange natten til langfredag, føres han til den romerske statholder Pontius Pilatus for at blive dømt. Det er Pilatus dog helst fri for, så han sender i stedet Jesus til den jødiske kong Herodes. Herodes vil imidlertid heller ikke have noget med Jesus at gøre og sender ham derfor tilbage til Pilatus. Og herfra stammer udtrykket fra Herodes til Pilatus, som altså bruges til at udtrykke at nogen bliver sendt ‘fra den ene person til den anden eller fra det ene sted til det andet uden at opnå noget’.
Goddag med et økseskaft
✓ Goddag mand, økseskaft

Udtrykket goddag med et økseskaft giver ingen mening. Det gør goddag mand, økseskaft heller ikke, og alligevel optræder netop dét udtryk i Den Danske Ordbog. Ordene stammer oprindelig fra en vandreanekdote der går igen på flere sprog: En døv mand sidder i et træ for at skære en gren af til et nyt økseskaft da han ser to mænd nærme sig. Han vi ikke have at de skal vide at han er døv og gætter på at de vil spørge om hvad han skal bruge grenen til. Da mændene passerer, siger de “Goddag, mand”, mens den døve svarer “et økseskaft!”. De taler fuldstændig forbi hinanden, og det er netop dét goddag mand, økseskaft bruges til at udtrykke: ‘at det nogen svarer, ikke har noget med spørgsmålet at gøre og således ikke giver nogen mening’ eller ‘at noget er tåbeligt eller meningsløst’.
Gruppen er kommet på koalitionskurs med ledelsen
✓ på kollisionskurs

En koalition er et ‘(midlertidigt) samarbejde mellem forskellige personer, partier, organisationer el.lign. for at nå et fælles mål eller fremme fælles interesser’. Koalitioner er noget man ofte taler om indenfor politik, og i den forstand kunne det at være på koalitionskurs måske betyde noget i retning af at to parter havde direkte kurs mod at danne et samarbejde. En kollision betegner nærmest det modsatte, nemlig ‘et sammenstød mellem to ting’. Hvis to køretøjer kører ind i hinanden, er der tale om en kollision, de kolliderer. Hvis noget således er på kollisionskurs, har det i den bogstavelige betydning ‘kurs mod et fartøj, en bygning el.lign. som kan resultere i en kollision’. Udtrykket kan dog også bruges i overført betydning og betegne en ‘udvikling i retning af en konflikt mellem to fjendtlige eller uenige parter’. Dette er også er den brug man oftest ser i moderne dansk.
Hendes kone er temmelig stramtantet
✓ stramtandet

Nogle har måske oplevet deres tanter som lidt stramme i betrækket, men udtrykket har oprindeligt intet med familiemedlemmer at gøre. I stedet er der tale om ordet stramtandet, der betyder ‘streng og hård over for andre; som let bliver sur eller fornærmet’ – sandsynligvis med henvisning til den måde tænder og mund snerper sig sammen på når man ser skrap eller sur ud.
Hids dig op og kom herned
✓ histop og (kom) herned

Når man hidser sig op, plejer man som regel at falde ned igen efter et stykke tid. Og i den sammenhæng kan man måske godt forstå hvorfor nogen kan finde på at sige hids dig op og kom herned. Udtrykket er dog hverken beskrevet i Den Danske Ordbog eller i Retskrivningsordbogen. Det er til gengæld histop og (kom) herned, som dog betyder noget helt andet, nemlig ‘og så videre i en uendelighed’, eller som man kender det fra et lignende fast udtryk: ‘op ad stolper og ned ad vægge’. Adverbiet (biordet) histop er en sammentrækning af hist op, hvor hist (som man også kender fra hist og her eller hist og pist) betyder ‘på et andet sted end her, ofte forholdsvis langt væk’. Den egentlige betydning af histop og herned er således ‘op det ene sted og ned det andet’ eller ‘snart ét, snart et andet’. Ifølge Supplementet til Ordbog over det danske Sprog har man siden ca. 1950 også kunnet finde udtrykket histop og herned i formen ‘histop og kom herned’.
Hun kender sine lus på gangene
✓ kende sine lus på gangen

En lus er et ‘op til 4 mm langt, vingeløst insekt’. Men brugt overført er det også – og det er det der sigtes til i denne sammenhæng – en ‘fattig eller nærig person; person som man ikke bryder sig om, fx fordi man anser vedkommende for at være fej eller på anden måde moralsk lavtstående’. Man kan selvfølgelig godt forestille sig den situation at man kender alle de lus der bor eller færdes på gangene. Omvendt er det måske lidt vanskeligt at finde ud af hvad dét så skulle betyde. Og det er da heller ikke det der er tilfældet. Derimod er der tale om gangen, dvs. bestemt form singularis (ental) af substantivet (navneordet) gang, som her betegner dén særegne måde en given person går på. At kende sin lus på gangen får dermed betydningen: ‘af erfaring være klar over hvem man har med at gøre, eller hvordan noget hænger sammen’.
Hun lovede mig gule og grønne skove
✓ guld og grønne skov

Man ser det for sig: skove der maler sig i efterårets gule og grønne farver. Det faste udtryk har dog intet med årstiderne at gøre, men er et løfte om en overflod af materiel velstand i form af guld og grønne skove. Men da det er de færreste der ejer så meget guld og så mange skove at de ligefrem kan love det væk, er den overførte eller svækkede betydning at ‘love rigdom, materielle eller andre goder, dog uden at der nødvendigvis er dækning for løfterne’.
Hun var en mørkglødet kvinde
✓ mørklødet

Mørklødet og mørkglødet lyder næsten ens. I adjektivet (tillægsordet) mørklødet er sidste led dannet af substantivet (navneordet) lød, der betyder ‘ansigts- eller hudfarve’. Mørklødet betyder derfor ‘med hud eller hår i forholdsvis mørke farver’. Mørkglødet er dannet efter reglerne for orddannelse på dansk, men kan ikke findes i nogen ordbøger. Det er dog ikke svært at udlede betydningen, nemlig ‘med mørk glød’. Normalt bruges glød kun om personer i betydningerne ‘rødlig farvenuance i ansigtet der vidner om livlighed eller stærke følelser’ (fx “hendes kinder havde bevaret en hel del af deres ungdommelige glød”) eller ‘præg af engagement og intense følelser’ (fx “Du må altså se lidt mere begejstret ud … du mangler gløden i øjnene”). I ingen af disse to anvendelser kan glød dog være mørk; det kan den til gengæld når den anvendes i betydningen ‘varm, dyb farvetone’, som bruges om ting (fx “en træsort med mørk glød”).
Hun blev ramt i hjertekuglen
✓ ramt i hjertekulen

Udtrykket henviser ikke til en kugle, men til substantivet (navneordet) kule, der betyder ’tildækket, gravet fordybning i jorden hvor der opbevares fx roer eller kartofler i vinterhalvåret’ eller ‘grav hvor farlige (rov)dyr blev holdt i fangenskab’. Herfra får ordet hjertekulen betydningen ‘hulrummet under venstre brystben; området omkring hjertet’. Det faste udtryk ramme i hjertekulen betyder således ‘berøre dybe, sårbare eller fortrængte følelser’.
Hun færdes på de brunede gulve
✓ de bonede gulve

Der er ikke tale om gulve der er brunede i samme betydning som man kan tale om fx brunede kartofler, men derimod om gulve der er bonede, hvilket vil sige at man gør ‘en træoverflade el.lign. blank ved at polere med bonevoks’. Da det (især tidligere) ikke var alle beskåret at have mulighed for eller råd til at få bonet sin gulve, får det faste udtryk de bonede gulve den overførte betydning ‘de finere kredse, etablissementet; inderkredsen (i en politisk magtstruktur)’.
Hun skævede brødbetynget til sin far
✓ brødebetynget

Man kan være tynget af mange ting, dvs. lide under en belastning, således også af et ekstra tungt brød, omend det måske nok hører til sjældenhederne medmindre man er bud hos bageren. Det er da heller ikke det der hentydes til her, men derimod til substantivet (navneordet) brøde, der betyder ‘forkastelig eller ulovlig handling; synd’ eller ‘skyld eller dårlig samvittighed der skyldes en sådan handling’. Og er man tynget af brøde, dvs. brødebetynget, er man således ‘flov og beklemt pga. skyldfølelse’.
Hun var en middelaldrende kvinde
✓ midaldrende

Betegnelsen middelalder bruges om den periode i europæisk historie som ligger mellem oldtiden og renæssancen. Som periode ligger middelalderen altså ‘midt imellem to yderpunkter’, hvilket netop er dét som ordets førsteled, adjektivet (tillægsordet) middel, betyder. For nogle kan en person midt i livet måske virke gammel, omend næppe født i middelalderen. Men hvis man vil undgå at træde nogen over tæerne ved at forbinde dem med uldtøj, kongemord og kalkmalerier, kan man i stedet benytte sig af adjektivet (tillægsordet) midaldrende, som betyder ‘af en alder der ligger mellem ungdom og alderdom; i alderen ca. 45-60 år’.
Husk situationstegn
✓ citationstegn

Det lyder rigtigt, men ret beset er der ikke noget der hedder et situationstegn. Til gengæld er et citationstegn et tegn der markerer en ‘citation‘, dvs. det at ‘citere‘ noget i betydningen ‘ordret gengive noget sagt eller skrevet’. Man kan selvfølgelig også bare sige ‘anførselstegn‘. Det betyder nemlig det samme.
Hvilke faldgrupper skal man tage sig i agt for?
✓ faldgruber

Her er der ikke tale om en gruppe der falder, eller grupper som man kan falde i eller lignende, men om en grube, der betyder ‘mine eller brud hvor der udvindes metal, mineral el.lign.’ eller blot et ‘gravet hul i jordoverfladen’. En faldgrube er således ‘fordybning der er gravet for at dyr eller mennesker skal falde i den’, mens den overført får betydningen: ‘noget der let kan få én til at begå en fejl’.
Hvornår løber det af staben?
✓ stablen

En stab betyder enten en ‘gruppe af personer der assisterer og rådgiver ledelsen af fx en hær eller en virksomhed’ eller en ‘gruppe af personer der arbejder sammen, ofte for at løse en bestemt opgave’. En stabel, derimod, er en ‘særlig (tømmer)konstruktion der tjener som bærende underlag; især om et nær ved vandet liggende, skraat brædde- eller bjælkeunderlag, hvorpå et skib bygges’. Løbe af stablen bruges således om skibe i betydningen ‘blive sat i vandet efter færdigbygning’, mens den langt hyppigere overførte betydning blot betyder ‘foregå; finde sted – om større arrangement’.
Ingen svinggerninger
✓ svinkeærinder

En svinggerning giver for så vidt god mening da det må være en gerning der slår et sving (uden om det planlagte). Således også med et svinkeærinde, der betyder ‘handling der indebærer en afvigelse fra den direkte rute eller fremgangsmåde’. Førsteledet er substantivet (navneordet) svinke, som betyder ‘afstikker’. Altså en afstikker fra ens (egentlige) ærinde.
Jeg vil våge den påstand
✓ vove den påstand

Verbet (udsagnsordet) våge betyder bl.a. ‘være opmærksom og agtpågivende’. I tider hvor der florerer såkaldte “fake news”, dvs. nyheder som er opdigtede, udokumenterede eller faktuelt forkerte, kan det måske godt give mening at man våger når man møder påstande i medierne, altså er ekstra opmærksom og på vagt. Hvis man derimod vover en påstand og i stedet bruger verbet (udsagnsordet) vove, som betyder have mod til’ eller ‘driste sig til’, så tager man en chance ved at fremsætte en påstand som andre potentielt vil være uenige i, eller som kan kritiseres.
Krisen i Gaza er en gotisk knude
✓ gordisk

Gotikken er en ‘kulturhistorisk periode i den sidste del af middelalderen, ca. 1150-1525’, og gotisk således det tilhørende adjektiv (tillægsord), der betyder ‘vedr. perioden gotik’. Men ingen berømte knuder knytter sig (så vidt vides) til denne periode. Det gør der til gengæld til den tyrkiske by Gordion, hvor Alexander den Store løste en kompliceret knude, der fæstnede vognstangen til den vogn der ifølge sagnet havde tilhørt kong Gordios. Der er således tale om en gordisk knude, der har fået den overførte betydning: ‘vanskeligt eller (næsten) uløseligt problem’, hvor gordisk altså henviser til byen Gordion.
Livet er ikke lut og lagkage
✓ ikke lutter lagkage

En lut er et ‘strengeinstrument der minder om en guitar, men har kort, bredt gribebræt og hvælvet bund’. I udtrykket Livet er ikke lut og lagkage sker der en lydlig sammenblanding af ordene lut og samt adjektivet (tillægsordet) lutter, som betyder ‘udelukkende; ikke andet end’. Det faste udtryk ikke lutter lagkage betyder således ‘ikke kun let og behageligt og uden fortrædeligheder; ikke den rene idyl’, og det samme kan man måske med lidt god vilje også sige at forvekslingen med lut og lagkage gør: Livet er ikke kun musik og fest!
Man skal ikke skure hunden mod hårene
✓ skue hunden på hårene

Man kan stryge nogen med hårene, hvilket betyder ‘prøve at behage; optræde føjeligt og eftergivende’. Og selvom det utvivlsomt er korrekt at kun de færreste hunde vil sætte pris på at blive skuret – især mod hårene – så er der i udtrykket ikke tale om at skure, men om at skue, dvs. at ‘se’. Ikke at skue hunden på hårene betyder således overført at man ikke skal ‘bedømme noget alene ud fra dets ydre’.
Må jeg be’ om en advokado?
✓ avocado

Stavemåden advokado (og den dertilhørende udtale, der lægger sig tæt op af ordet advokat) er en hyppig fejl for det korrekte avocado (eller avokado), der er en ’10-15 cm lang, pæreformet grøntsag med mørkegrøn skal, en stor, rund sten og lysegrønt frugtkød med en blød, cremeagtig konsistens’, som intet har med hverken jura eller anden advokatvirksomhed at gøre. Og dog … for på spansk var formen en overgang avocado i lighed med den form af ordet for ’advokat’ der dengang brugtes, nemlig a(d)vocado. Formen avocado bredte sig til engelsk og fransk, og det er sandsynligvis derfra vi har fået ordet og dets form. På fransk er ordene i øvrigt homonymer: avocat 1) = advokat, 2) = avocado. Derfor kan man i ODS finde artiklen advokatpære og i den svenske SAOB advokatpäron. Ordet ahuácatl stammer oprindeligt fra det mellemamerikanske sprog nawatl.
Papyrussejr
✓ pyrrhussejr

Papyrus er et ‘papirlignende skrivemateriale fremstillet af tynde strimler af marv fra papyrusplantens stængler’ som i det gamle Egypten anvendtes til at skrive på. At man kan sejre på grund af et stykke papyrus, er bestemt tænkeligt, men det oprindelige ord, pyrrhussejr, har umiddelbart intet med papir at gøre. Derimod refererer det til den græske kong Pyrrhos (latin: Pyrrhus), som i 280 f.Kr. vandt et slag mod romerne ved Heraklea, og året efter i Ausculum. De to sejre medførte dog så store tab at Pyrrhos efter slaget i Ausculum skal have sagt: “Vinder vi et sådant slag til, er det ude med os”. Og det er på dén baggrund at udtrykket pyrrhussejr har fået betydningen ‘sejr der har haft så store omkostninger at den reelt er et nederlag’.
Løberen gav den alt hvad rammer og tøjler kunne holde
✓ alt hvad remmer og tøj kunne holde

At give den hvad rammer og tøjler kan holde må betyde noget i retning af at man giver sig til det yderste af sin formåen (altså inden for ens rammer) så meget som tøjlerne (altså de remme ‘der er fastgjort til en hests hovedtøj, og som man styrer hesten med når man rider’) kan holde. Og i det perspektiv giver udtrykket for så vidt mening. Den oprindelige ordlyd er dog en lidt anden, nemlig hvad remmer og tøj kan holde, og har ikke noget med omkransning af fx billeder at gøre, omend hesten stadig er med i billedet (om man så må sige). Tøj henviser nemlig til hestens seletøj, og rem til de remme der indgår heri. Så når den overførte betydning af hvad remmer og tøj kan holde er ‘så hurtigt eller kraftfuldt som muligt’, så lægger betydningen sig følgelig op ad en oprindelig betydning, hvor man rider så hurtigt som seletøjet tillader.
Råbe jagt i gevær
✓ råbe vagt i gevær

Om der findes jægere der råber “jagt” ned i geværløbet som et lykkebringende ritual inden de går på jagt, er ikke til at sige. I hvert fald har jagt og gevær noget med hinanden at gøre, og derfor kunne man måske også fristes til at tro at den faste talemåde netop er at råbe jagt i gevær. Men en jagt efter dyre- og fuglevildt er derikke tale om her. Derimod er det substantivet (navneordet) vagt der er på spil, dvs. en person der ‘holder opsyn, bevogter eller våger’. Oprindelig var det at råbe vagt i gevær nemlig en kommando til vagten om at holde sit gevær klar og være beredt i tilfælde af fare. I dag bruges udtrykket kun i overført betydning, nemlig at ‘advare mod en bestemt, farlig eller uheldig udvikling’.
Skindet bedrager
✓ skinnet bedrager

Et skind er et ‘menneskes eller dyrs hud som omslutter hele legemet’, og hvis man mener at huden dækker over menneskets indre, kan man måske godt forstå hvad der menes med at skindet bedrager. Men det oprindelige udtryk har ikke noget med hud at gøre. Ordet skin er den ‘måde hvorpå noget eller nogen fremtræder i det ydre eller ved en overfladisk betragtning’. Og det kan bruges som modsætning til indre eller sande kvaliteter. Talemåden skinnet bedrager er altså udtryk for at det ydre kan narre og ikke nødvendigvis giver ‘udtryk for de indre, sande kvaliteter hos noget eller nogen’.
Tag det med et gram salt
✓ gran salt

Man kan forstå hvorfor forvanskningen her er blevet til et gram salt; for typisk forbinder vi jo salt med noget der i afmålte mængder kan bruges til fx tilberedning af mad eller oven på et æg. Men dels er der ikke tale om vægtangivelsen gram, men om gran, der i dag kun bruges i betydningen ‘meget lille bestanddel af noget, fx af støv eller sand’, men som tidligere også anvendtes som en lille vægtenhed ‘ved vejning af ædle metaller ell. medicinalvarer’. Og dels er salt i denne sammenhæng ikke det ‘faste, hvide stof med formlen NaCl’, men derimod en billedlig brug ‘som symbol på visdom, vid, åndfuldhed’. Oversat betyder det at tage noget med et gran salt således at ‘være skeptisk eller forbeholden over for noget’, eller – om man vil – at betragte noget med en smule visdom.
Vi må smøre ærmerne op
✓ smøge ærmerne op

Man kan smøre en rugbrødsmad, og man kan smøre creme på hænderne. Men hvis man skal i gang med fysisk arbejde som fx rengøring, kan det kræve at man helt konkret smøger ærmerne op, dvs. ruller eller folder sine ærmer så de ikke bliver våde eller beskidte, og så man bedre kan bruge hænderne. Det er fra dét scenarie at vi har det overførte udtryk at smøge ærmerne op, der betyder ‘ufortrødent og energisk gå i gang med en (svær) opgave’. Smøringen må man altså gemme til næste gang man skal have en mad eller have creme på.
Er du stødt på en smutter?
Smid redaktionen en smutter ved at udfylde dette skema hvis du er stødt på en smutter som du synes fortjener at komme med på listen.