Bandeord

Indholdet på denne side er mere end 12 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Spørgsmål:

Hvem bestemmer hvad der er bandeord? Er det hvor hyppigt et (bande)ord bliver brugt?

Svar:

Jeg tror ikke at et ord eller udtryks status som muligt bandeord har noget med frekvens at gøre, for visse bandeord er meget udbredte, fx det lille “sgu”, som efter min mening fortsat må regnes for et bandeord, omend et mildt et af slagsen. Ordbøgerne har forskellige bud på definitionen af bandeord, fx Den Danske Ordbog: “ord som bruges for at udtrykke en stærk følelse, og som normalt betegner noget tabubelagt eller helligt og derfor af mange anses for upassende eller stødende sprogbrug – fx satans, fandeme, kraftedeme og sgu”.

Nudansk Ordbog: der henvises til “kraftudtryk”, der defineres således: “ord el. ordforbindelse som er udtryk for en følelse el. virker forstærkende, og som det ikke altid anses for pænt at bruge, fx sgu, for fanden og pokkers”.

Den Danske Netordbog: “ord, man bruger for at udtrykke vrede, irritation, smerte og lignende”.

Den sidste definition virker lidt for bred, idet den vel også må omfatte fx “av” og “øv”, der udtrykker henholdsvis smerte og irritation, men ikke kan regnes for bandeord. De to andre forklaringer lægger vægt på at der udtrykkes en (stærk) følelse, og at udtrykkene i reglen anses for stødende. Eksemplerne på bandeord stammer fra det religiøse område, hvilket du selv nævner, samt sygdom (pokkers, egentlig “kopper” og kræft i “kraftedeme”). 

Det svarer til den traditionelle opfattelse af bandeord, men sprogforskere som Marianne Rathje lægger op til en bredere forståelse af begrebet, jf. dette citat fra Nyt fra Sprognævnet, 2008, nr. 4: “jeg bruger bandeord som overbegreb for kraftudtryk, ”grimme ord” og lign.” Dermed inkluderer hun bandeord knyttet til kroppens nedre funktioner som fx “pis” og “lort” samt engelske bandeord som “shit” og “fuck”. 

Der er ikke skarpe grænser mellem kategorier som bandeord, kraftudtryk, ed, og nogle inddrager også skældsord og slangudtryk, der har det til fælles med bandeord at de træder i stedet for mere upåfaldende ord og dermed retter opmærksomheden imod måden tingene siges på. Læs evt. mere om dette i Nyt fra Sprognævnet, 2005, nr. 2.

Henrik Lorentzen

Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.

Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.