Ordforklaringer

Ord	Forklaringer
A
Affrikation	Den s-agtige hæmmelyd der kommer som forlængelse af t når det står i starten af en stavelse.
Alveolarranden	Gumme-randen i ganen umiddelbart bag tænderne i overmunden – der hvor tungen har kontakt med ganen når lyde som [n], [d] og [t] udtales.
Alveolær	Ved alveolære lyde har luften fra lungerne snævrest passage ved alveolarranden.
Artikulation	Den måde hvorpå man udtaler eller danner sproglyde; det at udtale eller danne sproglyde.
Aspiration	Den h-agtige pustelyd der kommer som forlængelse af p og k når de står i starten af en stavelse.
Assimilation	Når en lyd farves af en af de omkringstående lyde og bliver til en tredje lyd; fx når n [n] i håndklæde bliver udtalt som ng [ŋ] (hångklæde). [ŋ] er en nasal lyd ligesom n og en velær lyd ligesom k’et der kommer efter.
B
Betonet stavelse	Trykstærk stavelse.
Bilabial	Bilabiale lyde dannes (artikuleres) med begge læber.
D
Diakritiske tegn	Diakritiske tegn modificerer lydskriftsymboler. Fx viser en lille lodret streg under et konsonantsymbol at konsonanten er stavelsesbærende.
Diftong	En diftong er en vokalisk lyd der undervejs i en stavelse ændrer kvalitet, fx hej [hαj], hav [hαw], tøj [tɔj].
E
Emfatisk	Emfatisk tryk, også kaldet kontrasttryk, er et tryk man lægger på en stavelse man vil fremhæve ekstra i kontrast til omkringstående stavelser.
F
Flap (alveolært flap)	Lyd der dannes ved at tungespidsen først bøjes opad og bagud, hvorefter den i sin nedadgående bevægelse rammer alveolarranden.
Fonetik	Læren om sproglyde.
Forlyd / Dækket forlyd	En konsonant der står før vokalen i en stavelse står i forlyd, og siges også at være prævokalisk eller at stå i initial stilling – s’et i sko står absolut initialt hvor k’et står som dækket forlyd.
G
Ganesejl	Den bløde gane, velum.
Glottal	Ved glottale lyde har luften fra lungerne snævrest passage ved glottis.
Glottis	Mellemrummet mellem stemmelæberne.
H
Hiat	Hvor den vokaliske lyd i en diftong ændrer kvalitet i løbet af en og samme stavelse (se diftong),  siges det at vokaliske lyde står i hiat når fordeler sig over to stavelser, som i fx hiat [hi’ȧˀd], biograf, [bio’grαˀf], ruin [ru’iˀn].
I
Intonation	Ytringers tonegang.
L
Labial	Læbelyd. En lyd med labiale egenskaber dannes som fx [f] og [v] ved kontakt mellem underlæben og fortænderne i overmunden (labiodental), eller som [p], [m] og [b] ved et lukke med begge læberne (bilabial).
Labiodental	En labiodental lyd dannes ved en let berøring mellem underlæben og fortænderne i overmunden (fx [f] og [v].
M
Morfem	Den mindste betydningsbærende enhed i sproget. Fx består ordet husets af tre morfemer 1. hus- som er roden i ordet. 2. -et som er en bestemthedsendelse der markerer at der er tale om et bestemt hus. 3. -s er en genetiv-endelse også kaldet ejefalds-endelse, der viser at nogen/noget tilhører huset.
N
Nasal	Sproglyd der udtales ved at man lader luften strømme ud gennem næsen, idet ganesejlet er sænket. Lydene [m], [n] og [ŋ] er nasale lyde.
O
Oscillogram	En grafisk repræsentation af lydbølger optaget med mikrofon.
P
Palatal	Ved palatale lyde har luften fra lungerne snævrest passage ved palatum durum, den hårde gane.
R
Retrofleks	Lyde der dannes ved at tungespidsen bøjes bagover. Dansk har ikke retroflekse lyde, men de høres hyppigt i indiske sprog, og også amerikansk-engelske udtaler af ord her ’hende’ og poor ’fattig’.
Rigsdansk	Dansk som (talt) rigssprog, dvs. uden dialektale træk.
S
Schwa	Schwa er det tryksvage e som forekommer i den sidste stavelse af rigtig mange ord i dansk, fx kaffe, spise, bage.
Sociolekt	Ligesom en dialekt er en sprogvariant  der defineres ved hvor den tales, er en sociolekt en sprogvariant der defineres ved hvilken bestemt befolkningsgruppe den tales af. Læs mere i temaet om dialekter.
Sonorant	En sonorant konsonant er en klangfyldig og støjfri konsonant. Konsonanterne m, n, l, r og j er sonorante.
Stavelsesbærende	En stavelsesbærende konsonant bærer en stavelse, fx for et schwa der er assimileret til konsonanten. Når en konsonant er stavelsesbærende, kan det på lydskriften ses ved en lille lodret streg under konsonantsymbolet.
Stavelsesgrænse	Dér i et ord hvor man går fra én stavelse til den næste. Fx sta-vel-ses-græn-se.
T
Talekanalen	Talekanalen går fra svælg- og mundhule frem til læberne og næsehule frem til næseborene.
U
Udlyd	Sidste lyd i en stavelse. I ordet Jans står s i udlyd (eller finalt) .
V
Velum	Den bløde gane, ganesejlet.
Velær	Velære lyde dannes ved at hæve bagtungen mod den bløde gane, velum (ganesejl), fx [k] og [g].