I midten af 1990’erne blev internettet tilgængeligt for private, og med det blev også e-mail og chat tilgængelige som kommunikationsformer.
Fra 2004, hvor man begyndte at tale om det såkaldte web 2.0, begyndte også de nye platforme at dukke op – dem vi i dag kalder sociale medier. Der er tale om hjemmesider eller andre digitale platforme hvor indholdet ikke er statisk, men hvor brugerne selv kan redigere og udvikle indholdet, og hvor den sociale interaktion er central.
Man kan altså tale om to forskellige medietyper: dels sms og chat i 1990’erne med den tidlige version af internettet, dels de sociale medier som vi kender dem i dag, med den næste generation af internettet fra starten af 00’erne.
Udviklingen går videre i højt tempo, og om få år ser mediebilledet sandsynligvis igen helt anderledes ud.
Sproget på de sociale medier
Der er nemlig væsentlige forskelle på om man skriver en-til-en, fx mail, chat og sms, lægger en kommentar frem som alle kan se og kommentere, fx i kommentarspor i netaviser og blogs, eller sender et tweet ud til (potentielt set) hele verden. Når sprogforskere mødes, diskuterer de ofte hvad de skal kalde deres forskningsfelt, altså den digitale diskurs og sproget på de digitale og sociale medier.
Nogle bruger digital diskurs som fællesbetegnelse for sproget i de sociale medier og andre digitale skriftlige kanaler. Digital diskurs omfatter følgende, hvoraf flere i dag allerede kan virke gammeldags:
- sms-sprog
- chatstil
- CMC (computer-mediated communication)
- sproget i de sociale (eller nye) medier
- e-mailsprog
- netspeak.
Tekster på intranet, blogindlæg, virksomheders og privatpersoners hjemmesider er også omfattet, og det samme er kommentarsporene i netaviser.
Siden chatsprogets storhedstid har man ment at sproget på sociale medier var kendetegnet ved at man udelader led i sætninger, bruger forkortelser, emojier eller hashtags.
3 vilkår for kommunikationsmulighederne
Forskningen peger på at der synes at være følgende tre vilkår for de nye kommunikationsmuligheder: kommunikationshastighed, interaktivitet og tilgængelighed (Hougaard 2014).
1. Kommunikationshastighed
- Hastigheden resulterer i at brugere af medierne kan forvente hurtig respons og opdateret information.
- Traditionelle analoge skriftlige medier benytter asynkron kommunikation, hvor afsenderen fremstiller sin meddelelse, der først senere bliver modtaget og derefter evt. besvaret.
- På sociale medier ses en næsten synkron kommunikation, hvor afsender og modtager har mulighed for så at sige at være til stede sammen.
- Modtageren kan læse afsenderens meddelelse umiddelbart efter der trykkes “send”. Og denne næsten synkrone kommunikation gør at de nye mediers skriftlige interaktion minder om samtale.
2. Interaktivitet
- Det bliver mere og mere almindeligt at vi kan kontakte et firma eller en organisation på Facebook eller andre sociale medier.
- Vi kan skrive anmeldelser af produkter eller tjenester, og vi kan evt. interagere med andre der bruger samme produkt eller tjeneste.
- Tendensen går i retning af at vi har fået nye muligheder for kommunikation når det passer os, og vi behøver ofte ikke vente på at der er åbent for telefonhenvendelser eller i en fysisk butik.
3. Tilgængelighed
- Pris og brugervenlighed er kernebegreber i forhold til tilgængelighed.
- Mange sociale medier er gratis at bruge, omend man som regel betaler i overført betydning ved at afgive rettighederne til sit indhold til medieudbyderne.
- Firmaerne bag arbejder hele tiden på at gøre medierne mere brugervenlige, og de lader sig inspirere af hinanden.
- Tilgængeligheden kan således opnås for mange mennesker, idet man ikke betaler penge for at være på de sociale medier, og tilgængeligheden øges hele tiden ved at brugervenligheden bliver bedre.
I dag kan vi skrive sammen og oftest forvente at få svar omgående, men det betyder ikke nødvendigvis at den skrevne kommunikation ligner den mundtlige.
Læs mere
Læs mere i afsnittet Tale eller skrift.