Graffiti
I slutningen af 1970’er begyndte graffitien som udtryksform at præge bygninger og mure. I denne sammenhæng tænkes mere på den graffiti som består af sproglige udsagn på fx toiletdøre, end på farveflader og tags på fx S-togene. På samme måde som de klassiske ordsprog er graffitien en anonym udtryksform, ligesom den kan have samme præg af universalitet over sig.
Flere af de bedste graffiti har således et potentiale der måske med tiden lader dem indgå i den daglige almindelige sprogbrug og derved blive reproduceret blandt sprogbrugerne. Det er dermed helt og holdent op til sprogbrugerne hvorvidt den enkelte graffiti skal have lov at udvikle sig til et ordsprog.
Eksempler på graffiti der måske har potentiale til at blive ordsprog:
Livet er en dans på torne, men en gang imellem finder man en rose
Du skal ikke være bange for at løbe panden mod en mur – hvem siger det er muren der holder?
Hellere arbejdsløse hære end arbejdsløshedshære
Læs mere
Du kan læse mere om hvilke træk der er med til at definere hvad ordsprog er, under Hvad er et ordsprog?
Slogans
Slogans fra reklamer i radio og tv er en ny type af faste vendinger som de seneste årtier har gjort deres indtog i danskernes sprogbrug. Men om de kan blive til fremtidens ordsprog, er nok tvivlsomt. I form og stil ligger de nemlig ofte fjernt fra hvad der kan karakteriseres som ordsprog. De mange reklameslogans har dog fundet ind i sprogbrugen, og de bruges af mange i daglig tale på samme måde som talemåderne:
Slogan
Et slogan er en ‘sætning eller få ord der kort og fyndigt udtrykker et synspunkt, en holdning eller et mål; fx med politisk eller kommercielt indhold’ (Den Danske Ordbog).
Det’ en ommer
Det’ ikk’ så ringe endda
På samme måde som ordsprogene er slogans præget af en bestemt fængende form og stil der omfatter korthed, rytme, rim af forskellige typer, metaforer med mere. Dermed bliver også slogans lette at huske, og det er en af årsagerne til at de har tendens til at bide sig fast i sprogbrugen.
Men de karakteristiske stiltræk for slogans gør ikke at de automatisk bliver til ordsprog. Slogans har ikke en bagvedliggende ide (jf. Ordsprogets stil og form) som gør dem til generaliserende udsagn der (principielt) gælder til alle tider under alle omstændigheder (jf. Hvad er et ordsprog). Der er dog muligvis en tendens til at nye former for fyndord og faste vendinger indtager en større og større plads i sprogbrugen, og at ordsprogenes rolle bliver mindre i takt med at sprogbrugernes kendskab til de oprindelige former mindskes.
Ordsprogenes fremtid
Måske fremtiden fører enkelte nye ordsprog med sig, og flere af de gamle ordsprog bliver opdateret til nye varianter der benytter mere moderne begreber og sprogbrug. Men kun tiden kan vise om de opnår den samme popularitet som mange af de gamle ordsprog der fortsat synes at have en stærk placering i sproget. Mange andre typer af faste vendinger har dog godt fat i sproget og der kommer flere og flere til som en følge af kommunikationssamfundets muligheder for at dele de sproglige guldkorn som vi støder på i både bøger, film og meget, meget andet.
Kilder
- Kristian Kristiansen: Danske Ordsprog. Talemåder · Mundheld · Mottoer, 2012.
- Peder Skyum-Nielsen: Fyndord. Studier i kortformenes retorik, bind 1, 1992.
- Thomas Hoffmann: “Hvordan opstår et ordsprog?”. Videnskab.dk, 10. marts 2013.