Ordsprogets stil og form

Ordsprogenes funktion – at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art – har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ordsprogene en mundtlig genre, hvorfor de typisk har en form der gjorde dem lette at huske.

Stil

Ordsprog findes i mange afskygninger. Nedenstående kendetegn er hyppigt forekommende, og de er med til at give ordsprogene deres præg af almen visdom der udtrykker indsigt og erfaring.

Ordforråd

  • Et enkelt og ofte ældre ordforråd, hvor begreber og billeder typisk har almen karakter eller er hentet fra dagliglivet hos de største befolkningsgrupper.

Sætninger

  • En enkelt helsætning:
    • Hastværk er lastværk
    • Blind høne kan også finde et korn
  • En helsætning og en ledsætning:
    • Når det regner på præsten, drypper det på degnen
    • Når man taler om solen, så skinner den
  • To hovedsætninger:
    • En mand er en mand, et ord er et ord
    • Kunsten er lang, livet er kort
  • Relativsætninger (henførende ledsætninger):
    • Den der kommer først til mølle, får først malet

Ordklasser

  • Verbet står i imperativ (bydeform):
    • Sid din ven nær, men sid ej låret af ham
  • Verbet er udeladt eller underforstået:
    • Den enes død, den andens brød

Bemærk at ordsprog i præteritum (datid) er meget sjældne, og der findes kun ganske få eksempler, hvoraf det mest kendte nok er: Rom blev ikke bygget på en dag.

  • Substantiver (navneord) uden artikel (kendeord) (i ubestemt form):
    • Brændt barn skyr ilden
    • Nød lærer nøgen kvinde at spinde
  • Substantiv i bestemt form singularis (ental) (med generisk betydning):
    • Æblet falder ikke langt fra stammen
    • Man skal ikke kaste barnet ud med badevandet
  • Substantivet i bestemt form pluralis (flertal):
    • Når katten er ude, spiller musene på bordet
  • Ord som ikke, ej og ingen (negationer) giver ordsprogene almen og ubestemt karakter:
    • Ingen ved bedre hvor skoen trykker, end den der har den på
  • Mange ordsprog er metaforiske:
    • Blind høne kan også finde et korn

      Dette ordsprog betyder at en manglende egenskab eller nedsat funktion ikke hindrer ens overlevelse eller udvikling. Ordsproget bruges ofte i sammenhænge hvor en person som ikke tillægges den største kløgt, får en god ide eller siger noget fornuftigt. Men metaforen er hentet fra bondesamfundet, hvor også den blinde høne der hakker med næbet i jorden, kan finde de korn der er strøet ud.

Læs mere

Du kan læse mere om de metaforiske ordsprog og udledningen af deres betydning under Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed.

Form

Den oprindeligt mundtlige overlevering af ordsprogene har givet dem en form der gør dem lette at huske, på samme måde som det er tilfældet med andre mundtligt overleverede genrer som gåder, remser og eventyr.

  • Rytme gør ordsproget lettere at memorere i sin helhed.
  • Bogstavrim, fx hvor to eller flere betonede ord begynder med en vokal:
    • Man skal ej slukke ild med olie
      eller den samme konsonant:
    • Man skal ikke skue hunden på hårene
  • Enderim (udtalen kan ændre sig så rimet ikke altid er et rigtigt rim):
    • Han skal ej æde,
      som ej vil svede
    • Hvo der ej har penge i pungen,
      må have gode ord på tungen


      Enderimene er oftest benyttet i de lidt længere ordsprog, mens bogstavrimene kan findes både i korte og lange ordsprog.
  • Modsætninger og paralleliteter:
    • Som moderen, så er datteren
    • Den enes død, den andens brød
  • Modstillede udsagn:
    • Den som ikke vil høre, må føle
    • Hellere én fugl i hånden end ti på taget

Kilder

  • Iver Kjær & Bengt Holbek: Ordsprog i Danmark, 1969.