Ordsprogene bliver hele tiden reproduceret blandt sprogbrugerne, og de mange gentagelser fører til at nogle vil betegne ordsprogene som klicheer. Det er en af årsagerne til at nogle sprogbrugere fornøjer sig med at lave variationer over ordsprogene og dermed give dem nyt liv. Ved på den måde bevidst at lege med ordsprogene kan man udvise sproglig kreativitet og vise at man har ordet i sin magt. Andre ændringer i ordsprogene sker ubevidst fordi ordsprogene er en del af et levende sprog i udvikling.
Nogle variationer i ordsprogene ændrer udelukkende på ordsprogets form ved eksempelvis at give det en mere moderne ordlyd. Andre variationer medfører at ordsproget får en helt ny betydning der måske er direkte modsat af ordsprogets oprindelige betydning.
Nye varianter af ordsprogene vækker genkendelse hos tilhørerne hvis de kender den oprindelige version. Nogle vil måske anse varianterne som en underfundig leg med sproget, mens andre vil betragte brugen af dem som et udtryk for manglende respekt for sproget. Men uanset hvad man mener om variationer og ændringer i ordsprogene, så er de som al anden sproglig udvikling uundgåelige og sker som følge af udviklingen i samfundet og sproget.
Typer af varianter
Variationer over ordsprogene kan fremkomme på flere måder. Nedenfor kan du læse om nogle af de mest almindelige typer.
Udvidelser og tilføjelser
Kærlighed gør blind
Sådan lyder et gammelt ordsprog, men efterfølgende har nogen tilføjet en lille krølle på ordsproget som tilføjer en noget anden dimension.
Kærlighed gør blind, men ægteskabet giver synet tilbage
Ved tilføjelser eller udvidelser får det oprindelige ordsprog tilføjet en ekstra hale eller udvides med en indskudt kommentar. Disse ændringer kan medføre store betydningsmæssige ændringer for ordsprogene, og man vil måske kunne argumentere for at de nye varianter er nye ordsprog i sig selv.
Udeladelser
En anden type er udeladelser, hvor ord eller længere dele af ordsproget udelades. Den bruges oftest i tilfælde hvor kun indledningen til ordsproget siges, og det resterende udelades men er underforstået af sammenhængen.
Først til mølle… (Den der kommer først til mølle, får først malet)
eller
Mange bække små… (Mange bække små gør en stor å)
Sådanne udeladelser er ikke egentlige varianter, da de stadig udtrykker det samme og betydningen bibeholdes.
Kombination
Kombination af flere ordsprog kan føre til mange spændende varianter af ordsprog. Ofte er det talemåder der blander sig med ordsprogene, og på den måde opstår de til tider ganske underholdende forvanskninger af ordsprogene:
Man kan ikke både blæse og have rent mel i posen (en kombination af Man kan ikke både blæse og have mel i munden og At have rent mel i posen)
Landet ligger som man har redt det (en kombination af Man ligger, som man har redt og Sådan ligger landet)
Talemåder der er blevet forvansket
Se eksempler på talemåder der er blevet forvansket, under Smid en smutter.
Udskiftning
Når et ordsprog ændres, kan det være vanskeligt at bestemme om det stadig kan betegnes som et ordsprog. Mange variationer kan medføre at et ordsprog går fra at opfylde alle kravene indeholdt i definitionen, til at blive en helt anden type fast vending som dog vækker genkendelse og tydeligt benytter sig af elementer fra det oprindelige ordsprog. Udskiftning af ordene i ordsprogene kan have denne effekt.
Man skal ikke kaste med tomater, når man selv bor i drivhus (Titel på artikel i Berlingske tidende nyhedsmagasin, 2003, nr. 10)
Man skal ikke kaste med glas, når man selv bor på værtshus (Titel på artikel i Information, 22. juni, 1983)
Begge titler er bygget op over ordsproget: Man skal ikke kaste med sten når man selv bor i glashus, men i begge er centrale ord udskiftet.
Det samme sker med det gamle ordsprog:
Man kan ikke lære en gammel hund nye kunster
– som i dag også findes i varianten:
Man kan ikke lære en gammel røv at skide
Læs mere
Du kan læse mere om ordsprogsdefinitionen under Hvad er et ordsprog?
Ombytning
Endnu en variation opnås ved ombytning af ordsprogets ord.
Godt begyndt er halvt fuldendt
bliver dermed til
Halvt begyndt er godt fuldendt
Sådanne ombytninger bliver ofte det rene vrøvl, og en stor del af disse varianter må betragtes som fortalelser der dog får lov at leve videre hos nogle sprogbrugere som en fast vending der kan give anledning til træk på smilebåndet.
Modernisering
En stor andel af de ændringer som ordsprogene udsættes for, sker som følge af sprogets udvikling over tid. Det medfører at flere ordsprog eksisterer i flere varianter, hvor det udelukkende er på udtryksplanet der ændres, mens betydningen bibeholdes:
Ros ikke af gildet før det er holdt
er således i dag bedre kendt i den opdaterede version: Ros ikke festen før du er kommet hjem.
Man skal sæd følge eller land fly
kendes nu bedre som: Skik følge, eller land fly.
Bedre er at have en fugl i hænder end fire i skoven
kendes nu bedre som: En fugl i hånden er bedre end ti på taget.
Barn skal krybe til det nemmer at gå
kendes nu bedre som: Man må krybe før man kan gå.
Ubevidste variationer
Den ubevidste variation af ordsprogene er ofte et udtryk for at enkelte ord i ordsproget tilpasses tidens sprogbrug.
Et eksempel på en ubevidst variation af et ordsprog ses i eksemplet ovenfor hvor gilde og fest må anses som synonymer, og hvor det andet led i begge ordsprogene refererer til tidspunktet efter afholdelsen. Betydningen af ordsproget ændres således ikke.
Sådanne variationer ændrer altså ikke ordsprogets ide (jf. Ordsprogets bestanddele) selvom ordlyden ændres. Det er blot et tegn på at sprogbrugerne er bekendt med ordsproget og dets betydning, men muligvis ikke har fæstnet sig ved den oprindelige ordlyd. Denne form for variation af ordsprogene er medvirkende til at nogle ordsprog findes i flere forskellige varianter hvor enkelte ikke-betydningsbærende ord er skiftet ud.
Læs mere
I bogen Nydanske ordsprog – opdatering af 500 gamle ordsprog og talemåder (2003) af Paul Arnheim kan du læse flere bud på humoristiske opdateringer af gamle ordsprog til moderne sprogbrug og samfundsforhold.
Kilder
- Ken Farø: “Ordsprog i nutidsdansk: funktioner og problemer”. Findes i Danske Studier nr. 98, niende række 2. bind, 2003, 38-64 (pdf).
- Peder Skyum-Nielsen: Fyndord. Studier i kortformernes retorik, bind 1, 1992.