Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed

Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig selv, mens andre kræver et kendskab til den bygningskerne de består af.

At ordsprog ofte har en let genkendelig opbygning (jf. Ordsprogets stil og form), er ikke ensbetydende med at ordsprogs betydning nødvendigvis er let at forstå.

Nogle af de ordsprog som kan være svære at gennemskue, er de ordsprog der refererer til ældre begreber som ikke nødvendigvis er kendt af nutidige sprogbrugere. Dette hænger sammen med at ordsprogenes billedsprog – som alt andet billedsprog – er præget af det samfund de er opstået i. Eksempelvis har middelalderens bondesamfund sat sit præg på ordsprog i form af redskaber og arbejdsformer som måske ikke længere bruges i landbruget.

Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe

Den der tærsker langhalm, trækker sjældent det længste strå

Skæppe er ‘et hult måleredskab til fx korn’. At tærske langhalm betyder ‘at skille kernerne fra kornaksene på langhalmen, som er det lange halm (af rug eller hvede) der er sorteret fra og tærsket særlig forsigtigt (fx med henblik på anvendelse som tækkemateriale)’. De begreber som skæppe og at tærske langhalm ikke (længere) er blandt de mest brugte – ej heller i moderne landbrug – bliver behovet for at tale om dem langsomt mindre og mindre, hvorved kendskabet til ordene mindskes eller helt forsvinder. Og dette kan gøre nogle ordsprog vanskelige at forstå. Ordsprog der benytter begreber som bruges i moderne sprogbrug, er umiddelbart nemmere at gennemskue betydningen af:

Der er ikke noget der er så galt, at det ikke er godt for noget 

Dette ordsprog giver i sig selv umiddelbar mening og kan benyttes som kommentar til en uheldig situation der også viser sig at have et positivt udfald, fx hvis man falder men samtidig finder 20 kroner.

Udover de ordsprog som benytter sig af ældre begreber som er på vej ud af sprogbrugen, er der også en anden type ordsprog som kan volde problemer når man skal gennemskue deres betydning, nemlig de metaforiske ordsprog.

Kun døde fisk svømmer med strømmen

For at forstå dette ordsprog er det nødvendigt først at gøre sig klart hvem eller hvad de døde fisk refererer til, og dernæst hvad udtrykket at svømme med strømmen betyder i den konkrete sammenhæng. Først derefter er det muligt at anvende ordsproget i en aktuel situation. De døde fisk kan referere til fantasiforladte mennesker eller folk der ikke er i stand til (eller ønsker) at tage selvstændig stilling til noget, og begrebet at svømme med strømmen kan hentyde til at gøre som alle andre. Deraf kan ordsprogets betydning udlægges som at kun fantasiforladte mennesker handler som alle andre.

Kilder

  • Ken Farø: “Ordsprog i nutidsdansk: funktioner og problemer”. Findes i Danske Studier nr. 98, niende række 2. bind, 2003, side 38-64.