De fire mest almindelige bogstaver i dansk
Svaret på hvad de fire mest almindelige bogstaver i dansk er, afhænger af hvilke tekster man tæller bogstaver i.
Listerne nedenfor viser resultaterne af optællinger i to forskellige tekstsamlinger: en samling avistekster og en samling noveller og romaner (der for de flestes vedkommende stammer fra ugeblade).
De mest almindelige bogstaver i aviser | De mest almindelige bogstaver i noveller og romaner |
1. e | 1. e |
2. r | 2. n |
3. n | 3. d |
4. t | 4. r |
Begge lister stammer fra Kjeld Kristensens artikel “Bogstavernes frekvens i dansk” i På godt dansk. Festskrift til Henrik Galberg Jacobsen, 2004.
Forskelle mellem listerne – bogstaverne r og d som eksempler
Man kan undre sig over at listerne ikke er ens. Hvis man fx kigger på bogstaverne r og d, er der en række forskelle.
Placeringen af r og d på de to lister
- r ligger på andenpladsen i avisteksterne, men på fjerdepladsen i noveller og romaner
- d ligger på tredjepladsen i noveller og romaner, men er ikke på listen over de fire hyppigste bogstaver i aviser.
Hvorfor er der forskel på hvor r og d er placeret?
R bruges til at markere nutid. Man bruger meget nutid i avistekster, og det er sikkert en af forklaringerne på at r er på en andenplads på listen over hyppige bogstaver i avistekster.
D indgår i mange datidsendelser. I skønlitteratur bliver historierne ofte fortalt i datid, og det kan være en af forklaringerne på at bogstavet d er på en tredjeplads på listen over de almindeligste bogstaver i noveller og romaner.
Forskellene hænger sikkert også sammen med at man bruger forskellige ord i avistekster og i noveller og romaner. D‘s høje placering på listen over hyppige bogstaver i noveller og romaner kan fx hænge sammen med at ordet du er meget mere almindeligt i noveller og romaner end i aviser.
Optælling af de almindeligste bogstaver i dansk en gang for alle
Som ved en optælling af alle danske ord ville en optælling af de almindeligste bogstaver give mindst tre problemer i praksis:
- Alle danske tekster. Hvordan skulle man kunne indsamle alle tekster på dansk? Hvordan skulle man fx sørge for at fru Jensens indkøbsseddel som hun skrev sidste lørdag, eller hendes nieces hemmelige kærestebreve skulle komme med i optællingen?
- Alderen på teksterne. Hvor gamle skulle teksterne være for at blive talt med? Skulle man fx inkludere tekster helt tilbage fra middelalderen, eller skulle man kun undersøge tekster fra det sidste år?
- Vigtigheden af forskellige tekster. Er nogle tekster mere vigtige end andre? Er der fx forskel på en digtsamling der udkommer i 100 eksemplarer, og en avis der udkommer i 600.000 eksemplarer om dagen? Skulle resultaterne fra optællingen i avisen fx veje 6.000 gange så meget som resultaterne fra digtsamlingen?
Kilder
- Kjeld Kristensen: “Bogstavernes frekvens i dansk”. Findes i På godt dansk. Festskrift til Henrik Galberg Jacobsen, 2004, side 199-206
Læs mere
- Artiklen “Hvor hyppigt optræder de forskellige bogstaver?” af Henning Spang-Hanssen. Findes i Nyt fra Sprognævnet, nr. 4, 1970, s. 1-3.
- Artiklen “Om bogstavet x” af Margrethe Heidemann Andersen. Findes i Nyt fra Sprognævnet, nr. 3, 2016, s. 1-4.
- Klummen “Q som i quiz og quinde” af Anne Kjærgaard. Klummen blev bragt i Jyllands-Posten i september 2016.