Af projektforsker Anne Kjærgaard
“Q er et bogstav i alfabetet – man bruger det sjældent, men her kan du se det”.
Sådan står der i Halfdan Rasmussens “ABC” fra 1967, og på den tid var der da heller ikke mange ord med q i ordbøgerne. I Retskrivningsordbogen fra 1955 stod der qua, quickstep, quilte, quisling og quiz, og i Politikens Nudansk Ordbog fra 1967 var der kun et par mere.
I løbet af 1800-tallet blev det mere og mere almindeligt at skrive Kvinde og Kvæg i stedet for Qvæg og Qvinde – på trods af at Videnskabernes Selskab i 1805 fremsatte det synspunkt at stavemåden med kv- gjorde ordene “næsten ukjendelige og høiligen fornærme Læsernes Øie”.
Man måtte dog lære at affinde sig med fornærmelserne, for i den første officielle retskrivningsordbog fra 1872 var der slet ikke noget bogstav mellem p og r. I Retskrivningsordbogen fra 1918 blev q nævnt som et af de bogstaver der kan indgå i fremmedord.
Men først i Retskrivningsordbogen fra 1955 blev q opregnet som en del af det danske alfabet, selv om der altså kun er fem ord i ordbogen der begynder med q.
Den dag i dag er q et ualmindeligt bogstav; i Retskrivningsordbogen fra 2012 begynder 16 ord med bogstavet.
Stavemåden med q i kvinde eksisterer i øvrigt stadig, selv om den selvfølgelig ikke er korrekt. Ifølge Den Danske Ordbog bruges quinde bl. a. til at “fremhæve stor kvindelighed”.
Det får Dora besked om i “Moderate Løjer” af Otto Benzon, hvor løjerne vist er ved at være forbi: “Hvis jeg nogensinde skulde kunne tænke paa at gifte mig, – saa maatte det være med en Qvinde med Q.” – “En Kvinde med Q?” – “En Qvinde med Q, ja. Saadan som vore Mødre var det. Men Du, Dora, Du er en Kvinde med K.” Uanset den pågældende herres ægteskabsplaner er kvinder med k dog tilsyneladende kommet for at blive – i hvert fald i den danske retskrivning.
Citatet fra Videnskabernes Selskab står i Henrik Galberg Jakobsen: “Ret og Skrift”, s. 320 (2010). Citatet fra “Moderate Løjer” (1900) står i Ordbog over det danske Sprog under opslaget Kvinde.