Dansk som skriftsprog
Danske tegnsprogstalende har dansk som skriftsprog. Dansk tegnsprog skrives ikke ned på skrift, og derfor er det ikke noget døve lærer som børn. De lærer derimod det danske skriftsprog ligesom hørende børn.
Læs mere
Du kan læse mere om hvad tegnsprog egentlig er, på temaets forside: Dansk tegnsprog.
Der findes to “systemer” som kan bruges når man ønsker at stave et dansk ord der måske ikke findes et tegn for, nemlig håndalfabetet og mund-hånd-systemet (MHS).
Håndalfabetet
Håndalfabetet består af tegn for alle bogstaver i det danske alfabet. Man kan stave et ord hvis man ikke kender tegnet, eller hvis der ikke er noget tegn der svarer til ordet. Alfabetet kan også bruges til at stave navne, fx tegnnavne. Læs mere om navne på siden Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?
Håndalfabetet på billedet er en tilpasset version af det internationale håndalfabet. Det blev introduceret i 1977. Det håndalfabet som blev brugt før 1977, havde været brugt siden 1808. Det anvendes i nogen grad stadig af ældre generationer, og rester af det findes tillige i nogle tegn afledt af håndstavede ord.
Mund-hånd-systemet
Mund-hånd-systemet (MHS) blev opfundet af Georg Forchhammer (1861-1938) i 1903. Det bygger på det danske sprogs konsonantlyde. Vokalerne aflæses på munden.
Systemet kan bruges til at gengive danske ords udtale. Man holder hånden under hagen og gengiver udtalen af konsonanterne samtidig med at man udtaler ordet. Det er lydene, og ikke bogstaverne, der gengives. Det betyder fx at c ikke bruges, men derimod gengives som k i navnet Christian og som s i ordet citron.