Hvad er tegnsprog?
Vokalsprog som fx dansk og fransk er forskellige, det gælder alt fra ordforråd til grammatik. Sådan er det også med tegnsprog.
Tegnsprog er ikke internationalt. Dansk tegnsprog er et andet sprog end fx svensk tegnsprog og amerikansk tegnsprog, som det også ses på de tre sprogs forskellige tegn for mor nedenfor.
Læs mere om hvordan dansk tegnsprog adskiller sig fra andre tegnsprog.
Tegnsprog er desuden selvstændige sprog – og dansk tegnsprog er således ikke blot en kopi af vokalsproget dansk udført med tegn.
I nogle tilfælde svarer et dansk ord til flere forskellige tegn på dansk tegnsprog. Det danske ord træ dækker over træer der vokser i en skov, og materialet træ, som man bygger ting af eller bruger som brændsel. På dansk tegnsprog er der to forskellige tegn for disse to betydninger af træ.
I modsætning til hvad mange tror, er man på tegnsprog ikke begrænset til kun at tale om konkrete genstande eller personer. Man kan også tale om abstrakte emner som demokrati.
Ordet tegnsprogstalende
Ordet tegnsprogstalendeI dette tema har vi valgt at bruge benævnelsen tegnsprogstalende frem for ordet tegnsprogsbrugere.
Der findes forskellige argumenter for at bruge den ene term frem for den anden. Nogle mener at ordet tegnsprogsbruger antyder at sproget er et støtteredskab mere end et sprog, mens andre mener at der ligger i ordet tegnsprogstalende at man taler med lyd.
Der er derfor ikke noget klart svar på hvilket ord der er bedst, og vi har valgt at bruge ordet tegnsprogstalende fordi det lægger vægt på at dansk tegnsprog er et sprog. Desuden har Danske Døves Landsforbund vedtaget at de bruger tegnsprogstalende i deres kommunikation.
Et tegns opbygning
Et tegn udføres med en eller to hænder som har en bestemt håndstilling orienteret på en bestemt måde. Hånden eller hænderne udfører en bevægelse et bestemt sted.
Artikulationsstedet for et tegn, dvs. stedet hvor et tegn udføres på eller ved kroppen, kan fx være brystkassen, håndformen kan være et C, orienteret sådan at lillefingersiden vender nedad, og håndens bevægelse kan være en gentagende opadgående og nedadgående bevægelse som i tegnet hoste.
Håndstillingen i tegnet hoste, dvs. hånden formet som C, ses fx også i tegnet varm, og brystkassen som artikulationssted findes også i tegnet alene. Håndstilling og artikulationssted i tegnet alene anvendes også i tegnet selv.
Mundbevægelser kan også være afgørende for et tegns betydning
Udover hænderne kan også mundbevægelser være afgørende for hvad et tegn betyder. Et tegn kan med andre ord betyde forskellige ting afhængigt af den mundbevægelse der udføres på samme tid.
Et langt pust sammen med et bestemt tegn betyder ‘omtale’, ‘stor/megen omtale’ eller ‘at være oppe i tiden’ (mest i medierne). En mundbevægelse som mimer lyden ød, giver samme tegn betydningen ‘sladre’, ‘bagtale’.
Der findes to typer mundbevægelser. Den ene type ligner et dansk ord. Det ses fx i tegnet dreng, hvor mundbevægelsen ligner det danske ord dreng. Den anden type er mundbevægelser som ikke indgår i det danske sprog. Det ses fx i et af de tegn der betyder ‘hvis’, hvor tungen spiler kinden ud.
Tegnrummet
I rummet foran den talende kan man repræsentere det man taler om. Man kan fx pege mod højre og lave tegnet arbejde og bagefter tegnet pendle. I pendle bevæges hånden frem og tilbage fra ens egen krop i retningen mod højre, dvs. ‘Jeg pendler til arbejde’.
Også personer, abstrakte emner og tidspunkter kan repræsenteres i rummet.
Hvis man vil sige at noget skete før en bestemt dag, udpeges et punkt i rummet for dagen. Dernæst viser man perioden før denne dag ved at føre hånden mod venstre fra dagens punkt i rummet.
Sætningsgrænser markeres med hænder, blink og krop
I dansk tale markerer man bl.a. sætningsgrænser med intonation. Man kan ofte høre når en sætning er slut, eller når der stilles et spørgsmål.
På dansk tegnsprog markeres sætningsgrænserne med hænder, blink, krop mv.
Ofte gentages et tegn i slutningen af en sætning. Det kan fx være en af de omtalte personer eller handlingen i sætningen, fx gentages tegnet invitere i sætningen Jeg inviterer min ven til festen, så den på tegnsprog kommer til at lyde: Jeg inviterer min ven til festen inviterer.
Også blink kan vise sætningsgrænser. Blinkene tilpasses sætningerne så taleren blinker mellem sætninger eller mellem større led i løbet af en sætning. Men der kan selvfølgelig også forekomme blink som ikke har med sætningsgrænser at gøre, fx hvis taleren tøver eller er nervøs eller usikker.
Afslutning af bevægelser som hævede bryn og opspærrede øjne kan også markere at en sætning er slut.