Du er her: Forside Leg og lær Ordmuseum Gamle fagudtryk Postvæsensprog

 

Postvæsensprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt inden for postvæsenet.
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt inden for postvæsenet.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
Beridt et. [be'rid] flt. -er. (ænyd. d. s. (Forordn. 20/10 1670.§14); fra ty. beritt) 1) (foræld.) omraade, som “berides” dvs.: undersøges ell. inspiceres til hest; især om en skovriders distrikt. Hvor i et Amt ere flere end een Skovrider, skal Amtet deeles i visse Beridter . . paa det enhver i sit Beridt flittig kan tilsee. Forordn. 26/1 1733.§26. VSO. se at tage (hjorten) paa Vintapperens Beridt . . i Bangsbo Skov. Blich.IV.24. ODLütken.PræstøeAmt.(1839). 281. Tidsskr.fSkovvæsen.1907.B.8. 2) (post., foræld.) ret ell. pligt til at forsyne den ridende post med heste. Nogle Postmestere have selv Beridtet, andre ikke. VSO.
Brev-samler en. (post.) person, der forestaar et brevsamlingssted. Bek. 19/12 1874.§4. Anordn. 7/9 1888.I.§2.
Brev-samlings-sted et. (post.) en slags filial-postkontor (især i større landsbyer ell. ved stationer), til hvis betjening der ikke kræves en uddannet postfunktionær. LovNr.57 5/4 1888.§4. han havde lavet Poststationen om til et Brevsamlingssted.CMøll. LM.158. AndNx.S.20.
By-post en. (post.) indenbys post. Fra 1. Januar 1861 er der bleven indrettet Byposter i de Byer, der ved Folketællingen i 1860 havde over 6000 Indbyggere.OpfB.1II.174.
Fejl-tælling en. [III.1] [-'tæl(')en] (især merkurstav ell. post.) Fejltællinger er . . uundgaaelige. Dannebrog 9/5 1907. 1.sp.8. heraf Fejltællingspenge, om beløb, som kassereren i pengeinstitutter olgn. oppebærer som vederlag for risikoen ved fejlagtige ind- og udbetalinger. Pol. 21/6 1907.6. Sal.2VII.847.
Forretnings-papir et. 1) [4] (fagl.) brevpapir og konvolutter, udstyret (m. paatrykt firmanavn olgn.) til brug for forretningsfolk, kontorer olgn. Selmar.2 332. 2) spec. (efter fr. papiers d'affaires; post.) i flt., om skrevne dokumenter olgn., der kan forsendes (fra og til udlandet) for den for tryksager gældende billigere porto. Hage.3962.
Frigørelses-middel et. [4.1] (post.) om frimærke olgn. Anordn.Nr.151 19/9 1902. §17.
Frimærke-konvolut en. (post.) konvolut, hvor frimærket er paatrykt. Larsen. Sal.VII.165.
Intet-karte et. (post.) karte (følgedokument, der ledsager en post), paa hvilket det (ved ordet “intet”) er angivet, at der ingen forsendelser er med den paagældende post. Larsen.
Korrespondance-kort et. [1.1] (post.) lukket postkort med paatrykt frankering. LovNr.57 5/4 1888.§14. en Generation, der efterhaanden har afløst det gammeldags Brev med Korrespondancekortet. Linvald.(Pol. 27/5 1915.6).
Lokal-brev et. (post.; jf. -post). Besørgelse af Lokalbreve (Bybreve) i alle Købstæder. Sal.XIV.575.
Lokal-porto en. (jf. -takst; post.) lavere porto, der gælder for postforsendelser (jf. -brev, -post) inden for et enkelt posthus's distrikt ell. et bestemt afgrænset, mindre omraade, der regnes som eet distrikt (som Kbh. og nærmeste omegn). Sal.2XV.980.
Lokal-post en. (jf. -porto; post.). Sal.2XV.980. jf. OpfB.1II.182.
Mile-penge pl. 1) kors betaling, som vognmænd og andre, der kørte med fragter (if. Forordn. (Kvartudg.) 7/5 1661) maatte erlægge for hver kørt mil til dækning af vejudgifter (ophævet ved Pl. 15/8 1829). Moth.M138. KiøbmSyst.II.188. Forordn. 1/2 1797.§379. VSO. 2) (jærnb.) indtil 1903: tillæg, der betaltes lokomotiv- og togpersonale for tjeneste under kørsel (beregnet efter kørte mil); (nu:) kørepenge. DSB.Ordre C.I.88. || (post., foræld.) om lign. godtgørelse til befordringsvæsenets funktionærer. Lov 11/3 1862.
om-kartere v. [14.2] vbs. -ing. (post.) kartere de til et postkontor fra et andet postkontor modtagne postforsendelser, der ikke skal forblive der, men videresendes. OrdbS. || hertil: Omkarterings-postkontor, spec. (i best. f.) om et for alle kbh. postkontorer fælles kontor, hvor den nævnte slags postforsendelser behandles. Krak.1930.I.208.
Over-lands-post en. [3.1] (post.) til over land (se Land 5.1 slutn.): postforbindelse ad landvejen. Holst.R. Den engelsk-ostindiske Overlandspost gik indtil Aaret 1870 over Marseille og Suez, men befordres nu over Brindisi og Suez. OpfB.1 II.180.
Pak-mester en. 1) (fagl.) person, som forestaar pakningen af noget (fx. flyttegods). MilTeknO. TelefB. 1934.sp.4068. 2) (jærnb.) tjenestemand, som følger med pakvognen i et tog og forestaar udleveringen og modtagelsen af stykgods, bagage, visse postsager olgn. CMøll.Familieliv.(1886).188. LovNr.52 26/3 1898.§6.VII. 3) (post.) forkortelse for Postpakmester olgn. betegnelser for tjenestemænd under postvæsenet, hvis arbejde bestaar i pakkeomdeling, sortering og omlæsning af post, tjeneste ved arkiv, materiel m. m. jf.: Kontorpakmestre, Pakmesterformænd, Overpakmestre . . Postpakmestre. Sal.2XIX. 477.
Post-bevis et. (post.) blanket, hvorpaa postkvittering udstedes. Hage.4985.
Post-ekspedition en. spec. (jf. Ekspedition 4; post.) om posthus, der er underlagt et postkontor (især knyttet til en jærnbanestation og ledet af vedk. stationsforstander). CMøll.PF.8. FrOls.Postv.II.264.III.248.429. Hage.4984.
Post-ekspeditør en. (jf. -ekspedient; post.) leder af en postekspedition. Pl. 11/7 1809.§4. Lov 27/1 1852.§2. FrOls.Postv.II.208.III.248.
Post-forskud et. (post.) ældre betegnelse for Postopkrævning. Lovsaml.1851.80. Sal.2XIX. 470.
Post-fuldmagt en. (post.) fuldmagt, hvorved en modtager af postforsendelser giver en anden ret til at modtage og kvittere for disse. Sal.2XIX.466.
Post-fægtning en. [II.1.2] (nu næppe br.) sværd fægtning vedrørende en besat stilling (post.) Mil Conv.VI.541.
Post-førsel en. (post.) transport af post (med tog olgn.). DSB.OrdreK.93.
Post-indkassering en. (jf. -opkrævning; post.) indkassering gennem postvæsenet. LovNr.288 9/5 1919.§15.VII. Sal.2 XIX.469. jf. Postindkasseringsforsendelser. Hag.VIII.132.
Post-konto en. (post.) en hos postvæsenet for en privatmand, forretning olgn. aabnet konto, gennem hvilken betaling kan finde sted (jf. -giro). Anordn. Nr.368 20/6 1919.§1. Oplysningsforbundets . . Postkonto er 2945. JernbaneT. 1/4 1935.6.sp.3.
Post-kreditiv et. (merkurstav, post.) kreditiv (2), der bestilles hos postvæsenet og udstedes paa dens navn, for hvem beløbet er indbetalt. Sal.2XIX.469.
Post-kupé en. (jf. -bureau, -rum og bevægeligt postkontor u. bevægelig 1; jærnb., post.) jærnbanekupé bestemt for postfunktionærer og postsager. Sal.2XIII. 22. DSB.OrdreM.247.
Post-lejlighed en. (jf. Lejlighed 6.1; post.) lejlighed til postbefordring. (aviserne kan) forsendes . . med alle Postleiligheder (Diligencer, Dampskibe, Dagvogne o. s. v.). Pl. 10/4 1840.§5. Der er i Løbet af Sommeren . . ca. 20 Postlejligheder til Grønland.Rejseliste. 15/5 1935.86.
Post-rum et. (jf. -bureau, -kupé; jærnb., post.) rum i jærnbanevogn (ell. paa skib), der benyttes til transport og sortering af postsager. DSB.OrdreM.125. 247. JernbaneT. 1/4 1935.3.sp.3.
Post-tegn et. (post., jærnb.) legitimationsskilt (postskilt) for postmester. SESvendsen. En gl. Postmands Erindringer.(1907).55. || typografisk tegn, der i køreplaner olgn. angiver togenes (automobilernes osv.) benyttelse til postbefordring. Rejseliste. 15/5 1935.4.63.
Retur-postkontor et. (post.) kontor under postvæsenet, der behandler ubesørgede breve olgn. Krak.1935.II.2200.
Samler-giro en. (post.) girering til forsk. adressater, optaget i eet girokort. Sal.2XIX. 467. Vejledn. i Brugen af Postgiro (1937). §48. jf.: Samler-Girokort. smst.
Samler-udbetaling en. [2.4] (jf. -giro; post.) udbetaling ved eet udbetalingskort til flere modtagere. Vejledn.iBrugen afPostgiro.(1937).§58. jf.: Samler-Udbetalingskort.smst.
Samle-stykseddel en. (post.) følge- og overleveringsdokument for større samlede poster. OrdbS.
Samle-sæk en. (post.) postsæk, hvori flere mindre postsække nedlægges for at befordres samlet ell. for at beskyttes. Bl&T.
Soldater-frimærke et. (post.) særligt (overstemplet) frimærke, som kan udleveres soldater til frankering af deres breve. DanmarksFrimærker.(1925).96.
Søndags-brev et. brev, som man modtager om søndagen. PalM. (1909).II.308. || spec. (post.): særligt mærket brev, der mod forhøjet porto udbringes paa søn- og helligdage. Rejseliste. 15/5 1929.74.
Tilbage-meldelse en. spec. (post.) til -melde 1, om dokument, der udstedes til konstatering og berigtigelse af fejl ell. mangler ved indgaaede postforsendelser olgn. Bl&T.
Ud-veksler en. (post., foræld.) en af beboerne paa landet udtaget (ikke i postvæsenet ansat) person, hos hvem postbudet afleverer forsendelser til personer i omegnen, som maa hente dem der.Anordn.Nr.179 7/9 1888.II.§16. i sa. bet.: Postudveksler. SESvendsen.Engl.Postmands Erindringer.(1907).37.