Klik på ordet og se opslaget i Den Danske Ordbog på ordnet.dk.
adsplitte | vb. splitte ad; ødelægge (gl.) |
aerodrom | sb.fk. område hvor (mindre) fly kan starte, lande osv., og hvor der evt. afvikles flytrafik (gl.) → flyveplads |
aeroplan | sb.itk. luftfartøj som er udstyret med vinger og en el. flere motorer der bærer det fremad i luften (gl.) → fly |
af hjertens grund | dybt og inderligt (gl.) |
af hænde | ud af nogens besiddelse (gl.) |
afhængighedsfald | sb.itk. grammatisk kasus som et ord står i når det er styret af et andet ord (modsat nominativ) især i sprog der kun har to kasus, som fx dansk (gl.) |
aflægs | adj. medtaget pga. ælde el. brug (gl.) |
afmagt | sb.fk. pludseligt og kortvarigt tab af bevidstheden (gl.) |
afsind | sb.itk. vanvid; galskab (gl.) |
aftrædelse | sb.fk. sted, især gammeldags lokum, hvor man kan forrette sin nødtørft (gl.) |
aftvætte | vb. fjerne; afvaske (gl. højtideligt) |
afvigte | adj. sidst forløbne; sidste om tidsperiode (gl.) |
age | vb. køre (gl.) |
ager | sb.fk. jordstykke der bruges til dyrkning af afgrøder; dyrket mark (gl.) jord der bruges til dyrkning af afgrøder (gl.) |
agtbar | adj. som fortjener ære og respekt; kendt for sin hæderlighed (gl.) → agtværdig |
agte | vb. være opmærksom på; lægge mærke til (gl.) |
agtsom | adj. opmærksom; forsigtig, varsom (gl.) |
alarm | sb.fk. uro; postyr (gl.) |
allemandspige | sb.fk. kvinde der har seksuelle forhold til mange mænd (evt. mod betaling) (gl.) |
allerhøjstsamme | pron. bruges om majestæter el. andre meget højtstående personer i stedet for han , hun osv. (gl. nu oftest spøgende) |
anbefalingsskrivelse | sb.fk. skriftlig anbefaling (gl.) |
anfalde | vb. angribe (gl.) |
annamme | vb. tilegne sig; tage til sig fx lærdom el. nye idéer (gl.) |
anstalt | sb.fk. offentlig institution med et bestemt formål, fx behandling, opdragelse el. undervisning (gl. nu ofte nedsættende) |
anstå sig | vb. være i overensstemmelse med gældende (moralske) normer (gl.) |
antikvar | sb.fk. oldtidsforsker; arkæolog (gl.) |
arbejdsfælle | sb.fk. person som er ansat på samme arbejdsplads som én selv, og som man (dagligt) arbejder sammen med (gl.) → kollega |
arbejdsfør | adj. som kan arbejde (gl.) → arbejdsdygtig |
arm | adj. som har så få penge el. andre besiddelser at det er svært at skaffe de daglige fornødenheder og opretholde en acceptabel levestandard (gl.) → fattig |
asen | sb.itk. æsel (gl. sj. uden for sammenligninger) |
assemblé el. assemble | sb.itk. (finere) selskabelig sammenkomst (gl.) |
assortiment | sb.itk. udvalg af forskellige ting, især varer i en forretning el. en anden handelsvirksomhed (gl.) → sortiment |
assurance | sb.fk. aftale hvorved nogen, typisk et forsikringsselskab, forpligter sig til at yde erstatning ved skader el. ulykker der rammer aftalens anden part, mod at denne betaler et beløb (præmie), fx en gang om året (gl.) → forsikring |
assurere | vb. oprette en forsikring så man kan få erstatning ved skader el. ulykker der rammer én (gl.) → forsikre |
attachere | vb. tilknytte (fx som attaché el. medhjælper) (gl.) |
attak | sb.fk.el.itk. voldsomt (verbalt) angreb; skarp kritik (gl.) |
attakere | vb. udføre en attak (gl.) → angribe |
automobil | sb.itk.el.fk. bil (gl. især formelt el. spøgende) |
ave | vb. opdrage strengt; afstraffe (gl.) |
avind | sb.fk. følelse af bitterhed, ærgrelse og afmagt, fremkaldt af en andens materielle ejendom, egenskaber, succes el. held (gl.) → misundelse |
bandsat | adj. forbandet; forbistret (gl.) |
bane | sb.fk. (årsagen til) en persons voldsomme død (gl.) |
banemand | sb.fk. person der har dræbt en anden person (gl. poetisk) |
banesår | sb.itk. dødeligt sår (gl. poetisk) |
bardus | adv. meget pludseligt og brat; hovedkulds (gl.) |
barsel | sb.fk. et barns fødsel (gl.) |
barselsseng el. barselseng | sb.fk. seng som en kvinde ligger i under el. efter en fødsel, især med tanke på den periode og den tilstand der følger lige efter fødslen (gl.) |
barselsstue el. barselstue | sb.fk. stue (i privat hjem el. på hospital) hvor en nybagt mor opholder sig med sit barn (gl.) |
barsle | vb. føde et barn (gl.) |
bastard | sb.fk. barn der er født uden for ægteskab (gl. nedsættende) |
bede | vb. holde hvil under en rejse ofte for at spise (gl.) |
bedst | adj. meget god bruges i tiltale, fx bønligt, fortroligt, (venligt) nedladende el. spøgende (gl.) |
bedste | sb.fk. bedstemor; bedsteforælder (gl. i familiær sprogbrug) |
bedække | vb. dække med (gl. formelt) |
befare | vb. færdes (gå, køre el. sejle) i et bestemt område (gl.) |
befatte | vb. beskæftige sig med (gl.) |
befrygte | vb. være bange for; frygte (gl. formelt) |
behov | adv. behøve noget; trænge til noget (gl.) være nødvendig; behøves (gl.) |
bekvemmelig | adj. → bekvem (gl.) |
beligge | vb. have samleje med (uden for ægteskabet) (gl.) |
bemøje | vb. forstyrre el. besvære nogen ved at lægge beslag på vedkommendes tid el. opmærksomhed (gl.) |
bengel | sb.fk. (langlemmet) doven og ubehøvlet dreng el. ung mand (gl.) |
benklæder | sb. pl. beklædningsgenstand der dækker underlivet og omgiver hvert af benene med et kort el. langt rørformet stykke stof (gl. formelt) → bukser |
benzol | sb.fk. → benzen (gl.) |
berede | vb. tilberede og gøre klar til brug; forberede (gl.) |
berømmelig | adj. kendt og omtalt af mange (gl.) |
besinde sig på | overveje grundigt; samle tankerne om (gl.) indstille sig på; blive åben og modtagelig over for (gl.) |
beskaffen | adj. udstyret med bestemte egenskaber el. indrettet på en bestemt måde (gl.) |
beskænke | vb. beværte med alkoholiske drikke (gl.) |
beskænket | adj. beruset (gl.) |
beskærme | vb. beskytte; skærme (gl. højtideligt) |
beskærmelse | sb.fk. det at beskærme nogen el. noget (gl. højtideligt) |
beslået | adj. velforsynet med især penge (gl.) |
bestyrerinde | sb.fk. kvinde der er gift med en bestyrer (gl.) |
besvangre | vb. gøre en kvinde gravid (gl.) |
besvangring | sb.fk. det at gøre en kvinde gravid (gl.) |
besværing | sb.fk. beklagelse; klage (gl.) |
besørge | vb. have afføring el. tisse (gl. forskønnende) |
betle | vb. bede om hjælp til livets ophold, fx ved at gå på gaden og bede forbipasserende om mad el. penge (gl.) → tigge |
betler | sb.fk. person der ernærer sig ved at betle (gl.) |
betleri | sb.itk. det at ernære sig ved at betle (gl.) |
betyde | vb. tilkendegive et ønske, et krav e.l., især vha. en bestemt gestus, evt. ledsaget af ord (gl.) |
betynget | adj. belastet af problemer, bekymringer el. sorger (gl.) |
beåndet | adj. begavet, dannet og åndeligt inspirerende (gl.) |
bides | bide hinanden især om dyr (gl.) |
bie | vb. vente (tålmodigt) (gl. bl.a. i religiøse tekster) |
billedstøtte | sb.fk. fritstående skulptur der i naturlig el. forstørret størrelse gengiver én el. flere skikkelser i hel figur (gl.) → statue |
billet | sb.fk. kort skriftlig meddelelse; lille brev (gl.) |
billighed | sb.fk. tilbøjelighed til at være rimelig, rigtig, retfærdig e.l. (gl.) |
bimpel | sb.fk. lille tønde el. dunk til drikkevarer (gl.) |
blank | adj. lysende og klar om dag el. himmel (gl. poetisk) |
blegne el. blegn | sb.fk. lille blære på hud el. slimhinde (gl.) |
blind alarm | alarm uden årsag; ubegrundet alarm (gl.) |
blive (til) lamperøg | ikke blive til noget (gl. uformelt) |
blive var | blive opmærksom på el. klar over (gl.) |
blu | sb.fk. det at blues; det at føle skam el. undseelse (gl.) |
blues | vb. skamme sig; være el. blive forlegen (gl.) |
bo | sb.itk. (et menneskes) hjem (gl. ofte poetisk) |
bold | adj. tapper; modig (gl.) |
bole | vb. have samleje (uden for ægteskabet) (gl.) |
borgen | sb.fk. garanti; sikkerhed (gl.) |
borger | sb.fk. person der tilhører den øverste, økonomisk velstillede og veluddannede del af middelklassen i en (bys) befolkning (gl.) |
borttage | vb. tage bort; tage væk (gl. formelt) |
bragesnak | sb.fk. selvhøjtidelig, vidtløftig og højttravende snak (gl. nedsættende) |
brander | sb.fk. vittighed der bygger på ligheder og forskelle mellem ord og ofte udnytter at ord udtalemæssigt ligner hinanden, men intet har tilfælles betydningsmæssigt (gl.) |
brok | sb.fk. →grævling (gl.) |
bromkalium | sb.itk. → kaliumbromid (gl.) |
bromsølv | sb.itk. → sølvbromid (gl.) |
bror el. broder | sb.fk. mand som indgår i et fællesskab bestemt af fælles interesser el. baggrund, fx et lav el. en loge (gl. højtideligt) |
brusten | adj. uden liv og glans om øjne på en døende el. afdød person (gl. poetisk) |
bryde en lanse | kæmpe for el. støtte en sag (gl.) |
bryde overtværs | gøre en ende på et forhold; pludselig holde op med noget (gl.) |
brydsom | adj. fuld af besværligheder og fortrædeligheder (gl.) |
brystsyge | sb.fk. smitsom infektionssygdom som viser sig som betændelsesprocesser i forskellige væv og organer, især lungerne (gl.) → tuberkulose |
bud | sb.itk. meddelelse; besked (gl.) |
bulbider | sb.fk. lavbenet hund med brede kæber og fladtrykt næse blev brugt af jægere til at standse og fastholde vildtet; beslægtet med buldog og boxer (gl.) |
buste el. byste | sb.fk. en kvindes brystparti (gl.) |
busteholder el. bysteholder | sb.fk. beklædningsgenstand for kvinder, bestående af et smalt stofstykke med skulderstropper og med to skåle foran til at støtte og evt. løfte brysterne (gl. forskønnende) → bh |
byggesten | sb.fk. sten der anvendes til at bygge med (gl.) |
bælg | sb.fk. hud (gl. sj. uden for faste udtryk) |
bærme | sb.fk. gruppe af usle, ringeagtede og udstødte personer (gl. nedsættende) |
bør | sb.fk. vind, især medvind (gl.) |
både | vb. gavne (gl.) |
celluld | sb.fk. forholdsvis groft uldlignende stof der er kunstigt fremstillet af cellulosefibre (gl.) |
centner | sb.itk. (uofficielt fk.) måleenhed for vægt: 1 centner = 100 pund (50 kg) (gl.) |
chaussé el. chausse | sb.fk. større vej med fast belægning (gl.) |
chevaleresk | adj. galant, høflig og ædelmodig, især over for kvinder om mand (gl.) |
dadel | sb.fk. nedsættende kritik; tilkendegivet misbilligelse el. utilfredshed (gl.) |
dadle | vb. udtale utilfredshed med (gl.) |
dagbrækning | sb.fk. tidspunkt om morgenen hvor det begynder at blive lyst og dagen begynder (gl.) → daggry |
dagning | sb.fk. daggry (gl. ofte poetisk) |
dannekvinde | sb.fk. dansk kvinde (gl. højtideligt) |
dannemand | sb.fk. dansk mand (gl. højtideligt) |
danse på æg | være meget forsigtig og diplomatisk for ikke at genere nogen (gl.) |
den | bruges undertiden, især i visse faste forbindelser, i stedet for efterhængt artikel (gl.) |
den/det var værre | bruges for at udtrykke at den talende er bragt i en situation som ikke umiddelbart kan overskues el. klares (gl.) |
Deres/din/jeres hengivne | med hjertelig hilsen (gl. før underskrift på personlige breve) |
derhos | adv. derudover; desuden (gl. formelt) |
dersteds | adv. på det nævnte sted (gl.) |
desårsag | adv. derfor; af den netop nævnte grund (gl.) fordi; af den grund at (gl.) |
det har ingen nød | det er der ingen fare for; det vil der ikke opstå problemer med, mangel på e.l. (gl.) |
det var/er et stift stykke | bruges for at udtrykke forbløffelse, ærgrelse, forargelse el. vrede over noget man er blevet udsat for (gl.) |
did | adv. derhen; der(til) (gl. poetisk) |
dinere | vb. spise et fint middagsmåltid (gl.) |
direktrice | sb.fk. kvindelig leder af en forretning, en afdeling e.l. (gl.) |
disputere | vb. deltage i en (heftig) meningsudveksling om en sag evt. sådan som det efter bestemte regler foregik på universitetet engang (gl.) forsvare en disputats ved universitetet (gl.) |
drage | vb. trække el. bevæge fra et sted til et andet (gl.) |
drage i leding | gå til angreb, evt. for at forsvare nogen (gl.) |
dreje nogen en knap | snyde el. narre nogen; tage nogen ved næsen (gl.) |
drikkeskilling | sb.fk. → drikkepenge (gl.) |
drosche el. droske | sb.fk. hestetrukken vogn der kan lejes til transport af personer (gl.) → taxa (gl.) |
dræt | sb.fk.el.itk. det at trække vod efter fisk (gl.) → fiskedræt |
du alstyrende | bruges som udråb for at udtrykke overraskelse, forbløffelse e.l. (gl.) |
du altforbarmende | bruges som udråb for at udtrykke overraskelse, forbløffelse e.l. (gl.) |
du forbarmende | bruges som udråb for at udtrykke overraskelse, forundring, bekymring el. anden følelse (gl.) |
du fredsens | bruges som udråb for at udtrykke overraskelse, forbløffelse el. anden følelse (gl.) → du forbarmende |
dukkestue | sb.fk. lille model af en stue el. et hus med små møbler og dukker, beregnet til legetøj (gl.) |
dumstolt | adj. som har høje tanker om sig selv og optræder overlegent og evt. nedladende over for andre; stolt på en tåbelig el. dum måde (gl.) |
durk | adv. tværs (igennem); direkte (uden ophold el. omvej) (gl. ofte spøgende) |
d.y. | fork. = den yngre (den yngste af to personer med samme navn) (gl.) |
dygtig | adj. grundig; ordentlig; eftertrykkelig (gl.) |
d.æ. | fork. = den ældre (den ældste af to personer med samme navn) (gl.) |
dækketøj | sb.itk. duge, servietter m.m. der bruges til borddækning (gl.) |
døde | vb. dræbe; tilintetgøre (gl.) |
død og kritte | bruges som mildt kraftudtryk for at udtrykke overraskelse, bestyrtelse el. anden følelse (gl.) |
dølge | vb. skjule noget så det ikke opdages (gl.) |
døn | sb.itk. bulder; drøn (gl.) |
dådløs | adj. som ikke udfører el. bærer præg af betydningsfulde el. heltemodige bedrifter (gl.) |
dådrig | adj. som udfører el. bærer præg af betydningsfulde el. heltemodige bedrifter (gl.) |
dåne | vb. besvime (gl. ofte spøgende) |
dåre | sb.fk. enfoldig person; person der bærer sig dumt ad (gl. især i bibelske tekster og ordsprog) |
dåre | vb. betage og fortrylle, fx ved sin skønhed (gl.) |
edder | sb.fk. betændelse, fx i knoglerne (gl.) |
eder | pron. bruges som bøjningsform af det personlige pronomen når dette fungerer som objekt for et verbum el. er styret af en præposition (gl. højtideligt) → jer |
eders | pron. bruges ved tiltale af en højtstående person, især foran visse titler (gl. højtideligt) → Deres som tilhører el. vedrører en el. flere højtstående personer som den talende henvender sig til (gl. højtideligt) → jeres |
efter nogens tykke | efter nogens forgodtbefindende el. behag (gl.) |
efterret | sb.fk. den anden ret i et måltid bestående af flere retter, som regel en kødret (gl.) |
egen | adj. som afviger fra det almindelige el. sædvanlige (gl.) |
ejegod | adj. overordentlig god (af karakter) (gl.) |
elende | sb.fk.el.itk. situation, forhold el. tilstand der er præget af stor nød, ulykke el. lidelse (gl.) → elendighed |
elendig | adj. som vækker medlidenhed el. medynk pga. sin svaghed, hjælpeløshed el. ulykkelige situation om person (gl.) |
elverskud | sb.itk. pludseligt opstået, ofte dødbringende sygdom el. smerte som if. dansk folketro fremkaldes af elverfolk ved pileskud (gl.) |
end | adv. bruges forstærkende foran komparativ (gl.) |
endogså | adv. bruges for at fremhæve et (yderligere) forhold som er el. opfattes som usædvanligt, overraskende el. ud over det forventelige el. ønskelige (gl.) → endog |
en dragt prygl | en omgang prygl (gl.) |
endskønt | konj. bruges indrømmende: til trods for den kendsgerning at (gl.) → skønt |
engang | adv. langt om længe; omsider (gl.) |
engelskmand | sb.fk. person fra England (gl.) → englænder |
epistel | sb.fk. brev (gl. undertiden spøgende) |
erholde | vb. få noget tildelt; komme i besiddelse af (gl. formelt) |
erindre | vb. indvende (formelt) (gl. formelt) |
erkyndige | vb. forhøre sig om; skaffe sig oplysning om (gl.) |
estime | sb.fk. høj agtelse for nogen (gl.) |
etsteds | adv. et (eller andet) sted (gl.) |
fadebur | sb.itk. rum til opbevaring af madvarer og husgeråd (gl.) |
fading | sb.fk. overdel af hestevogn bestående af bund, sider, for- og bagsmæk (gl.) |
falbyde | vb. udbyde til salg, evt. til lav pris (gl.) |
falde til føje | opgive sin modstand og indordne sig under de gældende vilkår (gl.) |
falsk alarm | alarm uden årsag; ubegrundet alarm (gl.) |
fange an | vb. gå i gang; begynde (gl.) |
fare | vb. drage omkring; rejse (gl.) stillet i en dårlig/bedre situationstillet i en dårlig/bedre situation (gl.) |
farsot | sb.fk. alvorlig infektionssygdom der hurtigt spredes som en epidemi (gl.) |
farver | sb.fk. person der erhvervsmæssigt farver garn, tøj m.m. (gl.) |
fast | adv. næsten; omtrent (gl.) |
fatalitet | sb.fk. ubehagelig el. ærgerlig hændelse; fortrædelighed; ulykke (gl.) |
fatte godhed for | få stor sympati for, evt. blive forelsket i (gl.) |
fattes | vb. ikke være i besiddelse af; mangle (gl.) |
festklæder | sb. pl. fint tøj som man tager på ved festlige lejligheder (gl.) → festtøj |
fidibus | sb.fk. sammenrullet stykke papir som bruges til at tænde en pibe med (gl.) |
financier el. finansier | sb.fk. person el. institution som giver el. skaffer penge til et bestemt formål (gl.) |
firsindstyve | talord (mængdetal) tallet 80 (gl.) → firs |
fiskedræt | sb.fk.el.itk. det at trække vod efter fisk (gl. især i bibelske tekster) |
fjed | sb.itk. bevægelse hvor foden flyttes fra ét sted til et andet på underlaget (gl.) |
fjerdepart | sb.fk. → fjerdedel (gl.) |
fjerding | sb.fk. måleenhed for rumfang, svarende til en fjerdedel af enheden tønde (gl.) beholder (tønde el. anker) der kan rumme en kvart tønde smør, øl e.l. (gl.) |
fjerdingvej | sb.fk. måleenhed for vejlængde: en kvart dansk mil, dvs. 1,883 km (gl.) |
fjerdingår | sb.itk. et kvart år, dvs. tre måneder (gl.) |
fjert el. fjært | sb.fk. tarmluft der (hørligt) slippes ud gennem endetarmen (gl.) → prut |
fjerte el. fjærte | vb. → prutte (gl.) |
fjong | adj. flot af udseende; fin (gl. uformelt) |
fjæl | sb.fk. langt bræt (gl.) |
fjæle | vb. gemme sig (gl.) |
fjællevogn | sb.fk. (heste)vogn hvis lad er lavet af lange brædder (fjæle) (gl.) |
flane | sb.fk. overfladisk, ustabil og fjantet person bl.a. om letsindig, koketterende kvinde (gl.) |
flane | vb. strejfe planløst omkring (gl.) → flanere |
flormel | sb.itk. fint hvedemel (gl.) |
fly | vb. flygte (fra); holde sig borte (fra) (gl.) |
flyvebåd | sb.fk. vandflyver med bådformet skrog og pontoner under vingerne (gl.) |
fodfolk | sb.itk. soldater der udrustet med håndvåben kæmper til fods (gl.) |
folkemål | sb.itk. variant af et nationalsprog der tales på en bestemt egn (gl.) → dialekt |
forberedelseskursus | sb.itk. institution hvor der tilbydes (almen) undervisning og uddannelse af voksne, fx 9.-10. klasse og hf (gl.) → voksenuddannelsescenter |
forbigangen | adj. som er forbi (gl.) |
forborgen | adj. hemmelighedsfuld; underfundig (gl.) |
forbryde | vb. begå en kriminel el. moralsk forkert handling (gl.) gøre sig skyldig til at miste noget pga. forsyndelse el. forbrydelse (gl.) |
forbunden | adj. taknemmelig; hengiven (gl.) |
fordrage | vb. blive el. være enig; komme overens (gl.) |
fordre | vb. fastslå el. fremføre som et krav (gl. formelt) |
fordum | adv. før i tiden; tidligere (gl.) |
fordums | adj. som stammer fra el. hører til en tidligere tid (gl.) |
fordærvelse | sb.fk. legemlig el. åndelig ødelæggelse og forfald (gl.) → fordærv |
forefalde | vb. finde sted; forekomme om begivenhed e.l. (gl.) |
foregå | vb. komme forud for noget andet i tid el. rum (gl.) |
forfængelig | adj. misbruge el. vanhellige noget helligt el. ophøjet (gl.) |
forfærdige | vb. fremstille; lave (gl.) |
forføje | vb. begive sig et sted hen; forlade et sted (gl. formelt) |
forhen | adv. tidligere; før i tiden (gl.) |
forjætte | vb. give løfte el. forventning om noget glædeligt (gl.) |
forkrænkelig | adj. → forgængelig (gl.) |
forkøle sig | pådrage sig en forkølelse (gl.) |
forlegen | adj. ivrig (efter); opsat (på) (gl.) |
forlibe sig | forelske sig (gl.) |
forlov | sb.fk.el.itk. tilladelse til at gøre noget (gl.) |
forløse | vb. hjælpe med at føde et barn (gl.) |
formedelst | præp. på grund af; ved hjælp af (gl.) |
formene | vb. have en bestemt mening om (gl. sj.) |
formstof | sb.itk. → plastic (gl.) |
formumme | vb. skjule el. tilsløre noget, fx ansigtet, så det ikke længere kan ses el. genkendes (gl.) |
forne | adj. pl. som vedrører en fjern fortid (gl.) |
fornemmelig | adv. i særdeleshed; først og fremmest (gl.) |
fornærmelig | adj. som støder, krænker el. fornærmer nogen (gl.) |
forskaffe | vb. sørge for el. bevirke at noget opnås el. modtages (gl.) |
forskertse | vb. sætte over styr; forspilde (gl.) |
forskrækkelig | adj. uacceptabel; som man slet ikke bryder sig om (gl. nu ofte spøgende) |
forsoren | adj. skælmsk; friskfyragtig; fandenivoldsk (gl.) |
forstandig | adj. som har el. er udtryk for stor forstand el. indsigt (gl.) |
forstøde | vb. tvinge væk (fra et fællesskab); vise bort (gl.) |
fortrædelig | adj. vred, gnaven, fornærmet el. irriteret (gl.) |
fortrædige | vb. gøre fortræd (gl.) |
foruden | præp. med undtagelse af; bortset fra (gl.) |
forundre | vb. undre sig; blive forbavset (gl.) |
forvorpen | adj. fræk; moralsk fordærvet (gl.) |
forvåget | adj. træt og udmattet efter at have våget i lang tid (gl.) |
forøde | vb. øde noget væk; forspilde (gl.) |
forønsket | adj. ønsket; forventet (gl.) |
fragå | vb. nægte at vedkende sig; nægte at stå ved (gl.) |
frasagn | sb.itk. rygte; historie (gl.) |
fredlyse | vb. frede noget, især et fortidsminde (gl.) |
fremmedfører | sb.fk. kyndig person der viser turister vej og fortæller dem om et steds seværdigheder (gl.) |
fremstille | vb. vise frem (offentligt); præsentere for nogen (gl.) |
fripostig | adj. frimodig og direkte; fræk (gl.) |
frisvømmer | sb.fk. person der har bestået en prøve i at svømme en vis længde; god svømmer (gl.) |
frugtsommelig | adj. som venter et barn el. for visse pattedyrs vedkommende en unge (gl.) → gravid |
ful | adj. grim; frastødende (gl.) |
fyrretyve | talord (mængdetal) tallet 40 (gl.) → fyrre |
fæ | sb.itk. kvæg; husdyr (gl.) |
fægtning | sb.fk. mindre slag; træfning (gl.) |
fælde | vb. dræbe; slå ihjel (gl.) |
fælle | sb.fk. person som man lever el. arbejder sammen med, har noget tilfælles med el. er kammerat med (gl.) |
færd | sb.fk. måde hvorpå man optræder el. opfører sig i sin omgang med andre mennesker (gl.) |
fæstemand | sb.fk. mand der har givet en kvinde løfte om ægteskab (gl.) |
fæstemø | sb.fk. ugift kvinde der har givet en mand løfte om ægteskab (gl.) |
fødehjem | sb.itk. (privat) klinik el. hjem der tager sig af gravide og fødende kvinder (gl.) |
føj (fy, ..), for en ulykke | bruges som udråb for at udtrykke en stærk følelse, fx utilfredshed el. frygt (gl.) |
før | adj. stor og kraftig af legemsbygning (gl.) stor og fedladen; korpulentstor og fedladen; korpulent (gl.) |
føre hus | → holde hus (gl.) |
få lamperøg | ikke få noget; blive snydt (gl. uformelt) |
gage | sb.fk. betaling som en person, ofte en ansat, får for et stykke arbejde (gl.) |
galant | adj. vedr. erotik, især erotisk løsagtighed (gl.) |
galanteri | sb.itk. (overflødig) pynt; stads (gl.) |
galanterivare | sb.fk. billigt smykke el. anden vare der bruges til pynt (gl.) |
galfrans | sb.fk. kåd og lidt utilregnelig person (gl.) |
galhovedet | adj. tilbøjelig til at blive hidsig el. vred (gl.) |
gangklæder | sb. pl. tøj som man bærer på kroppen (til hverdag) (gl.) → gangtøj |
gangtøj | sb.itk. tøj som man bærer på kroppen (til hverdag) (gl.) |
gantes | vb. omgås en person af modsat køn på en spøgende og kælen måde (gl.) |
geråde | vb. komme i en bestemt (som regel konfliktfyldt) situation (gl.) |
gifte | vb. indgå ægteskab med (gl.) |
gige | sb.fk. violin el. violinlignende strygeinstrument (gl.) |
gilde | vb. fjerne kønskirtlerne på en mand el. et dyr af hankøn ved et kirurgisk indgreb; afbryde kønskirtlernes funktion vha. et lægemiddel (kemisk kastration) (gl.) → kastrere |
gilding | sb.fk. kastreret mand (gl.) → kastrat |
gisten | adj. utæt i sammenføjningerne pga. udtørring om beholdere e.l. lavet af træ (gl.) |
give agt på | være opmærksom på (gl.) |
give ondt af sig | give udtryk for at man er utilfreds med noget (gl.) give klagende lyde fra sig som udtryk for fysisk el. psykisk smerte (gl.) |
give sig tilfreds | falde til ro, fx efter at have været ophidset el. misfornøjet; slå sig til tåls med tingenes tilstand (gl.) |
give til pris | holde op med at sørge for nogen så vedkommende overlades til sin skæbne; udlevere til nogens forgodtbefindende (gl.) → prisgive |
glarmager | sb.fk. håndværker som tilskærer og indsætter glas i vinduer, døre, billedrammer m.m. (gl.) → glarmester |
gnikke | vb. gnide lidt (gl.) |
godt i vej | ved at etablere sig, med udsigt til et trygt og godt liv (gl.) |
golfer | sb.fk. langærmet, hoftelang trøje med knapper (gl.) |
gram i hu | vred (gl. ofte spøgende) |
gransker | sb.fk. person der foretager en (videnskabelig) undersøgelse (gl.) |
grant | adv. klart; tydeligt (gl.) |
gravfærd | sb.fk. begravelse (gl.) |
gravsætte | vb. anbringe et lig i en grav; begrave (gl.) |
grues | fyldes af angst el. nervøsitet (gl.) |
grunde | vb. få noget, fx en by el. en institution, til at begynde at eksistere som en samlet enhed (gl.) → grundlægge |
grønning | sb.fk. græsbevokset plads; græsplæne i et parkanlæg e.l. (gl.) |
Gud give | bruges for at udtrykke et ønske el. håb om at noget sker el. går i opfyldelse (gl.) |
Guds fred | brugtes som hilsen ved møde el. afsked (gl.) |
gumpe | vb. bevæge sig på en hoppende og ujævn måde (gl.) |
gymnasiast | sb.fk. ungt menneske der går i gymnasiet (gl.) → gymnasieelev |
gække | vb. lave sjov med; holde for nar (gl.) |
gænge | sb.fk. måde hvorpå noget foregår el. forløber (gl.) |
gæstebud | sb.itk. stort selskab hvor der spises og drikkes (gl. undertiden spøgende) |
gæstgiver | sb.fk. person der driver gæstgiveri (gl.) |
gæstgivergård | sb.fk. gård el. større hus hvor der drives gæstgiveri (gl.) |
gæstgiveri | sb.itk. sted der tilbyder rejsende mad, drikke og overnatning (gl.) |
gøre et godt parti | (være heldig at) blive gift med en partner som er meget attraktiv, især i økonomisk henseende (gl. undertiden spøgende) |
gøre lys | gøre indhug i; dræbe (gl.) |
gøre sin lykke | opnå lykke, succes el. fremgang (gl.) |
gå i borgen for | som tredjepart give tilsagn til en kreditor om at ville betale en debitors gæld hvis denne ikke selv kan betale (gl.) |
gå i gården | gå på toilettet (gl.) |
gå over styr | mislykkes; blive til intet (gl.) |
gårdbo | sb.fk. lille mand der if. folketroen holdt til (på landet) i udhuse og på lofter, og som hjalp gårdens beboere hvis han blev behandlet godt, og omvendt drillede hvis han blev behandlet dårligt (gl.) → nisse |
gå til sine fædre | dø (gl.) |
gå/være på hæld | nærme sig sin afslutning om tidsrum (gl.) |
halsstarrig | adj. stædig; stivsindet (gl.) |
halunk | sb.fk. kæltring; slyngel; skurk (gl.) |
halvfemsindstyve | talord (mængdetal) tallet 90 (gl.) → halvfems |
halvfemte | talord (mængdetal) fire og en halv (gl.) |
halvfjerde | talord (mængdetal) tre og en halv (gl.) |
halvfjerdsindstyve | talord (mængdetal) tallet 70 (gl.) → halvfjerds |
halvtredje | talord (mængdetal) to og en halv (gl.) |
halvtredsindstyve | talord (mængdetal) tallet 50 (gl.) → halvtreds |
hanrej | sb.fk. mand hvis kone er el. har været ham utro (gl.) |
hartad | adv. næsten; nærmest (gl.) |
have/vise den godhed | være så venlig (gl. bruges også som høflighedsformel) |
have nogen til bedste | gøre grin med nogen; lave sjov med nogen (gl.) |
have nødig | være nødt til; have behov for (gl.) |
hellere | adv. bruges i sammenligninger for at udtrykke en højere grad af rigtighed el. sandsynlighed (gl.) |
helligaften | sb.fk. aftenen før en helligdag især aftenen før jule-, påske- el. pinsedag (gl.) |
helsen | sb.fk. sundhed; godt helbred (gl.) |
henrinde | vb. forløbe; gå om tid (gl.) |
herefterdags | adv. fra nu og i tiden der følger (gl.) |
hersteds | adv. her på stedet; på dette sted (gl.) |
hestfolk | sb. pl. soldater til hest (gl.) |
hid | adv. herhen; her(til) (gl. poetisk) |
hidføre | vb. føre hertil; bibringe; fremkalde (gl. formelt) |
hidindtil | adv. indtil nu; indtil det omtalte tidspunkt (gl.) → hidtil |
hidkalde | vb. tilkalde; få til at komme (gl.) |
hid og did | her og der; frem og tilbage; rundt omkring (gl.) |
hil | udråbsord bruges for at udtrykke en højtidelig lovprisning el. hilsen (gl.) |
hille den | udråbsord bruges for at udtrykke stor overraskelse el. bestyrtelse (gl.) → hillemænd |
hillemænd | udråbsord bruges for at udtrykke stor overraskelse el. bestyrtelse (gl.) |
hilse | vb. bruges for at udtrykke anerkendelse af og respekt for nogens tilstedeværelse (gl. formelt) |
hin | pron. den; den der om en størrelse der er nævnt i det foregående el. bestemmes i det følgende (gl.) bruges i tilnavne foran et adjektiv der karakteriserer den pågældende person fx i Uffe hin Spage (gl., poetisk el. spøgende) |
hjemfalde | vb. blive offer for noget; blive tvunget til at give sig noget i vold (gl.) |
hjemmelsmand | sb.fk. person som har givet oplysninger om noget (gl.) |
hjertelag | sb.itk. (ædelt) sindelag; evne til at føle varmt for noget, især andre mennesker (gl.) |
hoffærdig | adj. overlegen, nedladende og indbildsk (gl.) → hovmodig |
hold dig munter | bruges som hilsen når man skilles (gl. uformelt) |
holde an | vb. få til at sætte farten ned og standse (gl.) |
holde nogen til bogen | sørge for at et barn el. en ung kommer til at studere (gl.) |
holde skole | undervise (i en skole); drive en skole (gl.) |
holdt | adj. som (i det skjulte) modtager en fast betaling af en bestemt person mod at stille sig til rådighed med seksuelle ydelser (gl.) |
hor | sb.itk. seksuelt samkvem mellem personer der ikke er gift med hinanden, især en gift persons seksuelle samkvem med en anden end ægtefællen (gl.) |
horeunge | sb.fk. barn der er født el. undfanget uden for ægteskab (gl. nedsættende) |
horkarl | sb.fk. mand der bedriver hor (gl.) |
hovmode sig | vb. være hovmodig (gl.) |
hudflette | vb. slå med en pisk; prygle (gl.) |
huldsalig | adj. som har el. er udtryk for et mildt, venligt og indtagende væsen (gl.) |
huldskab | sb.fk. hengiven, tro adfærd over for nogen (gl.) |
hunger | sb.fk. (følelse af) stærkt behov for mad; det at være sulten (gl. undertiden spøgende) |
hungrig | adj. → sulten (gl.) |
husvale | vb. berolige; bringe trøst og opmuntring (gl.) |
hvad er der los | hvad er der på færde (gl.) |
hvalfisk | sb.fk. → hval (gl.) |
hverandre | pron. hver især af flere (end to) personer, genstande e.l. som alle sammen retter en bestemt handling mod el. er i et bestemt forhold til hver af de andre (gl.) |
hver den som | enhver som (gl.) |
hælde | vb. nærme sig sin afslutning om tidsrum (gl.) |
hælvt | sb.fk. halvdel (gl.) (som adverbium) for halvdelens vedkommende; halvvejs (gl.) |
hærdebred | adj. → bredskuldret (gl. ofte klichéagtigt) |
højbarmet | adj. med store bryster (gl.) → storbarmet |
højbåren | adj. af fornem slægt; ædel (gl. poetisk el. højtideligt) |
højlig | adj. i høj grad; meget (gl.) |
højmodig | adj. storsindet og præget af høj moral (gl.) → ædelmodig |
høvisk | adj. anstændig, beleven el. ærbar i tale el. opførsel (gl.) |
håndtering | sb.fk. beskæftigelse; erhverv (gl.) |
hånsk | adj. (meget) hånlig (gl.) |
hårfager | adj. med et smukt, fyldigt el. påfaldende stort hår (gl. ofte spøgende) |
i alle måder | i enhver henseende; uden forbehold (gl.) |
id | sb.fk. gerning; virksomhed (gl.) |
idelig | adj. som varer ved; som bliver ved at gentage sig (gl.) |
idræt | sb.fk. handling; gerning; beskæftigelse (gl.) |
i fællig | i fællesskab (gl.) |
i førstningen | i begyndelsen; først (gl. især dialektpræget talesprog) |
ihukomme | vb. komme i tanker om; huske; mindes (gl.) |
i hus | under tag; indendørs om husdyr i stald, korn i lade e.l. (gl.) |
ihvorvel | konj. bruges indrømmende: til trods for den kendsgerning at (gl.) → selvom |
ikkun | adv. kun; blot (gl.) |
i kort begreb | i sammentrængt form; i hovedtræk (gl.) |
ilde/bedre faren | stillet i en dårlig/bedre situation (gl.) |
ildløs | sb.fk. → brand (gl.) |
ildne | vb. indgyde kampmod; opmuntre til handling (gl.) |
ildsvåde | sb.fk. → brand (gl.) |
ilte | sb.fk.el.itk. enhver kemisk forbindelse mellem ilt og et andet grundstof (gl.) → oxidoxyd |
i mindste måde | når alle forhold tages i betragtning; overhovedet (gl.) |
indlade | vb. lade komme ind; føre ind (gl.) |
indstændig | adj. som fremsættes på indtrængende el. vedholdende måde fx om anmodning, ønske el. råd (gl.) |
indvåner | sb.fk. indbygger; beboer (gl. ofte spøgende) |
informator | sb.fk. person der underviser især som huslærer (gl.) |
ingensinde el. ingen sinde adv. aldrig nogensinde om tiden før el. efter, set fra det aktuelle tidspunkt (gl.) | |
ingenue | sb.fk. naiv, uskyldig pige ofte som figur i et teaterstykke e.l. (gl.) |
intetsteds el. ingensteds | adv. ingen steder; ikke nogen steder (gl.) |
i salveten | i en gunstig situation; i (økonomisk) sikkerhed (gl.) |
iscreme | sb.fk. creme af æg, sukker og fløde der piskes sammen (evt. under opvarmning) og fryses til is (gl.) |
i sidstningen | i slutningen; sidst (gl. især dialektpræget talesprog) |
iskage | sb.fk. vaffel (el. pind) med spiseis (gl.) |
isskab | sb.itk. køleskab (gl.) |
i tugt og ære | på en anstændig og ærbar måde (gl.) |
jeres | pron. som tilhører el. vedrører en el. flere højtstående personer som den talende henvender sig til (gl. højtideligt) |
jordefærd | sb.fk. begravelse med tilhørende ceremoni (gl. højtideligt) |
jordsmon | sb.itk. jordens overflade; jord (gl.) |
kaffer | sb.fk. person der tilhører et bantutalende folkeslag især om sydafrikanske forhold (gl. ofte nedsættende) |
kald | sb.itk. hverv el. (livs)opgave, ofte af åndelig karakter, som man uegennyttigt påtager sig som følge af en stærk indre drift el. overbevisning (gl.) |
kaldelse | sb.fk. hverv el. (livs)opgave, ofte af åndelig karakter, som man uegennyttigt påtager sig som følge af en stærk indre drift el. overbevisning (gl.) |
kali | sb.itk. fast, hvidt stof med formlen K2O (gl.) |
kalkkule | sb.fk. fordybning i jorden hvori der fremstilles læsket kalk til byggeri (gl.) |
kanalje | sb.fk. uduelig, uforskammet el. tarvelig person (gl.) |
kanhænde | adv. måske; muligvis (gl.) |
kanske | adv. måske; muligvis (gl.) |
kapsejse | vb. kæntre; kuldsejle om skib (gl.) |
karbonade | sb.fk. flad klump af hakket kalve- el. svinekød der (paneres og) steges spises typisk som middagsret, fx med kogte grøntsager til (gl.) |
kardæsk | sb.fk. projektil til svært skyts bestående af en beholder fyldt med kugler (gl.) |
karetmager | sb.fk. håndværker der fremstiller og reparerer karosserier til biler (gl.) |
karsk | adj. sund og rask (gl.) |
karskhed | sb.fk. det at være sund og rask (gl.) |
kaserne | sb.fk. (større) beboelsesejendom med mange små lejligheder (gl.) |
kavaj | sb.fk. kraftig overfrakke til mænd, forsynet med slag el. krave (gl.) |
kedsom | adj. → kedelig (gl.) |
kelner | sb.fk. person der er ansat til at opvarte nogen, fx tage imod bestillinger og servere mad for gæsterne på en restaurant (gl.) → tjener |
kending | sb.fk. → landkending (gl.) |
kiming | sb.fk. linje i det fjerne hvor himlen og hav- el. jordoverfladen ser ud til at mødes (gl. undertiden poetisk) |
kindhest | sb.fk. → lussing (gl.) |
kinematografi | sb.fk. teknikken at optage levende billeder vha. et filmkamera og at producere film i det hele taget (gl.) |
kissejav el. kissejag | sb.itk. forhastet og uoverlagt handlemåde (gl.) |
kives | vb. skændes, ofte halvhjertet el. om småting (gl. ofte spøgende) |
klaphat | sb.fk. høj, sort herrehat hvis puld vha. en fjedermekanisme kan trykkes sammen (gl.) |
klarlig | adv. klart; tydeligvis (gl.) |
kleppert | sb.fk. lille, stærk hest (gl.) |
klædebon | sb.itk. klædning; klædedragt (gl.) |
knebelsbart | sb.fk. (kraftigt, udstående) overskæg (gl.) |
knebent | adv. kun lige akkurat; knap nok (gl.) |
knippel | adj. meget god (gl.) |
knokkelmand | sb.fk. døden (fremstillet som skelet) (gl.) |
knyst | sb.itk. undertrykt host el. latterudbrud (gl.) |
knyste | vb. hoste el. le undertrykt (gl.) |
kobler | sb.fk. → alfons (gl.) |
koblerske | sb.fk. kvinde der bringer to personer sammen for at få dem til at indgå ægteskab (gl.) kvindelig alfons; rufferske (gl.) |
koge | vb. lave mad(gl.) |
kogerske | sb.fk. kvinde der erhvervsmæssigt laver mad til større selskaber i private hjem (gl.) → kogekone |
kogesprit | sb.fk. husholdningssprit anvendt som brændsel i et kogeapparat (gl.) |
kokette | sb.fk. koket kvinde el. pige (gl. nedsættende) |
kokotte | sb.fk. løsagtig kvinde (gl.) |
koldfeber | sb.fk. → malaria (gl.) |
komediant | sb.fk. skuespiller, ofte på et lidt lavere niveau (gl. undertiden nedsættende) |
komedienne | sb.fk. kvindelig skuespiller der spiller komiske roller på teater el. film (gl.) |
komme galt af sted | blive gravid (og få barn) uden for ægteskab (gl.) |
komme i folkemunde | blive omtalt nedsættende af folk; blive genstand for sladder (gl.) |
komme i hu | huske; ikke glemme (gl.) falde én ind (gl.) |
komme i ulykke | blive gravid uden at være gift (gl.) |
komme til huse | komme til éns hjem om person (gl.) |
komme til rette | få rede på et personligt anliggende; forstå el. acceptere tingenes tilstand (gl.) |
kommers | sb.fk. lystig og støjende adfærd (gl.) |
kommunelærer | sb.fk. person der underviser i folkeskolen, typisk efter at have taget en fireårig uddannelse ved et lærerseminarium (fra 2008: en professionshøjskole) (gl.) → folkeskolelærer |
kommunelærerinde | sb.fk. kvindelig folkeskolelærer (gl.) |
kongedømme | sb.itk. stat med en konge el. en dronning som statsoverhoved styreform for en sådan stat i dag går embedet som regel i arv til en efterkommer el. en anden slægtning, hvorimod kongen i tidligere tider valgtes af rigets stormændstyreform for en sådan stat i dag går embedet som regel i arv til en efterkommer el. en anden slægtning, hvorimod kongen i tidligere tider valgtes af rigets stormænd monarkens magt i en sådan statmonarkens magt i en sådan stat (gl.) |
kontrabog | sb.fk. bog hvori det noteres hvad en kunde køber (på kredit) i en forretning, og som ofte opbevares af kunden til kontrol af den handlendes tilsvarende opgørelse (i en hovedbog) (gl.) |
kontrafej | sb.itk. karakteriserende beskrivelse i ord (gl.) |
kontubernal | sb.fk. person man deler værelse, lejlighed el. andet opholdssted med (gl.) |
kors | sb.itk. modgang el. plage som gør livet svært, men som man tålmodigt må finde sig i (gl.) |
kostumere | vb. klæde ud; iføre kostume (gl.) |
krabask | sb.fk. pisk flettet af remme; prygleredskab (gl.) |
kremte | vb. rømme sig (idet man siger noget) (gl.) |
kronestykke | sb.itk. mønt med værdien 1 krone (gl.) → enkrone |
kryste | vb. knuge el. klemme (ind til sig) (gl.) |
kultus | sb.fk. religiøs tilbedelse el. gudsdyrkelse i form af hellige handlinger som udføres efter et rituelt fastlagt system (gl.) → kult |
kummer | sb.fk. dyb, vedvarende sorg, smerte el. bekymring (gl.) |
kundskabstørst | sb.fk. lyst og trang til at få større viden (gl.) |
kuns | adv. kun; blot (gl.) |
kuponskat | sb.fk. skat på renter og udbytte af obligationer og aktier værdipapirerne havde tidligere kuponer som rente- el. udbyttebevis (gl. uofficiel betegn.) |
kvalfuld | adj. stærkt præget af smerte og pinsel (gl.) |
kvæde | vb. synge el. digte en sang el. et vers (gl.) |
kvæge | vb. forfriske sig (gl.) |
kvæld | sb.fk. aften; aftenstund (gl. ofte poetisk) |
kvælde | vb. begynde at blive aften (gl. poetisk) |
kværk | sb.fk. hals; strube (gl. uformelt) |
kysse | vb. kysse hinanden (gl.) |
kæfereret | adj. beruset; fuld (gl.) |
kæltring | sb.fk. fræk, ussel el. utiltalende person; slyngel (gl.) |
kæmpe/stride den gode strid | kæmpe en ihærdig kamp på trods af omgivelsernes modvilje (gl.) |
kærestefolk | sb. pl. mand og kvinde der er kærester (gl.) |
lader | sb. pl. måde at bevæge sig el. opføre sig på, ofte betragtet som udtryk for en holdning, sindstilstand e.l. (gl.) |
lade sig forlyde | tilkendegive; ytre ofte i mindre præcise vendinger (gl.) |
landbo el. landboer | sb.fk. person der bor på landet (og er beskæftiget ved landbruget) (gl.) |
landhandel | sb.fk. købmandsforretning på landet (gl.) |
landværts | adj. som foregår el. befinder sig på land (gl.) |
landvæsen | sb.itk. virksomhed som består i dyrkning af afgrøder og avl og opdræt af husdyr (gl.) → landbrug |
langelig | adj. som bugter sig i lange bølger el. buer, ofte med et præg af storladen skønhed (gl.) dvælende og tankefuld; vemodig el. længselsfuld om blik (gl.) |
langt af led | på el. til et sted langt væk (gl.) |
lebendig | adj. livskraftig og i fuld vigør (gl.) |
ledes | vb. føle lede; væmmes (gl.) |
legemsøvelser | sb. pl. øvelser der har til formål at træne kroppen og holde den smidig (gl.) |
legesager | sb. pl. ting som nogen, især børn, bruger til at lege med (gl.) → legetøj |
legeværk | sb.itk. noget der udføres som i leg fordi det er meget let at gøre, el. fordi det ikke tages helt alvorligt (gl.) |
leve på polsk | bo sammen og være kærester uden at være gift (gl.) |
levre | vb. størkne; koagulere især om blod (gl.) |
lide på | stole på (gl.) |
lidettroende | adj. skeptisk; tvivlende; ikke fast i troen (gl.) |
ligbegængelse | sb.fk. den handling med tilhørende ceremoni at tage afsked med en afdød person, fx i en kirke el. et kapel (gl.) → begravelse |
ligedan | adv. på samme måde som det forholder sig el. er tilfældet med noget tidligere nævnt (gl. formelt) → ligesådan |
ligefuldt | adv. alligevel; ikke desto mindre (gl.) lige så vel; også; tilsvarende (gl.) |
ligervis | adv. på samme måde; ligesådan; ligeledes (gl.) |
ligfald | sb.itk. epilepsi; epileptisk anfald (gl.) |
ligfærd | sb.fk. de handlinger som knytter sig til begravelse el. bisættelse af en afdød, og som omfatter ledsagelse af kisten til kirke el. kapel, ceremoni i kirke el. kapel, jordpåkastelse og evt. efterfølgende samvær med kaffebord e.l. (gl.) |
ligge | vb. have samleje med (uden for ægteskab) (gl.) |
ligge på landet | være i sommerhus (gl. især Hovedstaden) |
ligne | vb. sammenligne, med stor mulighed for at finde ligheder (gl.) |
lillefar | sb.fk. bruges som kærlig el. spøgende tiltale til el. omtale af ens mand (gl.) |
lin | sb.itk. linned el. lærred, ofte af hør (gl.) |
livsstilling | sb.fk. status mht. beskæftigelse og indtægt (gl. formelt) |
lommeskilling | sb.fk. (lille) beløb man får el. tjener som lommepenge (gl. undertiden ironisk om større beløb) |
lue | sb.fk. flamme fra noget der brænder (gl.) |
lue | sb.fk. strikket (bonde)hue (gl.) |
lue | vb. brænde og udsende flammer (gl.) |
lurendrejer | sb.fk. bedragerisk og upålidelig person (gl.) |
lydelig | adj. som lyder højt, tydeligt og klart (gl.) |
lykke til | bruges til at udtrykke et ønske om at det vil gå godt for nogen (gl.) |
lys | sb.itk. elektricitet (gl.) |
lystelig | adj. lystig; munter (gl.) |
lægedom | sb.fk. lindring af sygdom; helbredende kraft (gl.) |
lægge råd op | holde møde for at diskutere et problem el. lægge planer (gl.) |
lægge vind på | lægge vægt på (gl.) |
længst | adv. allerede for længe siden (gl.) |
læredreng | sb.fk. halvvoksen dreng der står i lære, typisk hos en håndværksmester (gl.) |
lærestol | sb.fk. en lærers embede ved et universitet el. en anden højere læreanstalt (gl. højtideligt) |
løjer | sb. pl. drille nogen; gøre nogen til grin (gl.) |
løjser | sb.fk. slap, doven el. upålidelig person, især mand (gl.) |
løndom | sb.fk. hemmelighed (gl.) |
lønlig | adj. skjult; hemmelig (gl.) |
mage | vb. ordne; tilrettelægge (gl. ofte spøgende) |
mage | adj. som passer godt sammen; ens om to sammenhørende ting (el. mennesker) (gl.) |
majkat | sb.fk. person der lader sig narre til at tro på en usandsynlig historie e.l. den 1. (el. 31.) maj (gl.) |
mandbar | adj. kønsmoden; giftefærdig om kvinde (gl.) |
mandjævning | sb.fk. kappestrid el. vurderende sammenligning der skal afgøre hvem af to der er bedst el. dygtigst (gl.) |
manérlig el. manerlig | adj. ordentlig; acceptabel (gl.) |
mange hånde | mange slags (gl.) |
mangen en gang | i mange tilfælde (gl.) |
martre | vb. påføre sorg, kvaler el. store bekymringer (gl.) påføre stor fysisk smerte el. lidelse (gl.) |
medbør | sb.fk. gunstige vindforhold; medvind i forb. med sejlads (gl.) |
med højagtelse | bruges som afsluttende ærbødig hilsen i breve (gl.) |
mellemmad | sb.fk. måltid mellem morgen- og middagsmåltid el. mellem middags- og aftensmåltid; mellemmåltid (gl.) |
mestendels | adv. for størstedelens vedkommende; i overvejende grad (gl.) |
middagsherre | sb.fk. mandlig deltager i et (fint) middagsselskab (gl.) |
mikado | sb.itk.el.fk. titel på Japans kejser især brugt uden for Japan (gl.) |
minde | sb.itk. tilladelse; samtykke (gl. formelt) |
minsæl | adv. bruges som mildt, forstærkende bandeord, fx for at understrege en personlig holdning el. som udtryk for overraskelse (gl.) |
min tro | bruges forstærkende for at udtrykke overraskelse, understrege en forsikring, et udsagn e.l. (gl.) |
misdæder | sb.fk. person der har begået en el. flere forbrydelser (gl.) → forbryder |
miskundelig | adj. barmhjertig, mild og overbærende (gl.) |
miskundhed | sb.fk. barmhjertighed; mildhed; overbærenhed (gl.) |
misliebig | adj. mistænkelig, fordægtig; ildeset (gl.) |
misnøje | sb.fk.el.itk. misfornøjelse; utilfredshed (gl.) |
morfinisme | sb.fk. afhængighed og misbrug af morfin (gl.) |
morfinist | sb.fk. person der misbruger og er afhængig af morfin (gl.) |
morlille el. morlil | sb.fk. bruges som kærlig betegn. for el. kærligt navn til en gammel kvinde (gl.) |
muhamedaner | sb.fk. person der bekender sig til islam (gl.) → muslim |
muhamedanisme | sb.fk. religion med samme rødder som kristendom og jødedom, baseret på profeten Muhameds lære i begyndelsen af 600-tallet på den arabiske halvø (gl.) → islam |
muhamedansk | adj. → islamisk (gl.) |
mulkt | sb.fk. sum penge der skal betales for overtrædelse af en regel el. forskrift (gl.) |
mundart | sb.fk. variant af et nationalsprog der tales på en bestemt egn (gl.) → dialekt |
mundering | sb.fk. en soldats personlige udrustning fx uniform, remmetøj, tasker og våben (gl.) |
muselmand | sb.fk. person der bekender sig til islam (gl.) → muslim |
musikus | sb.fk. person der fremfører (instrumental)musik (gl.) → musiker |
myre | vb. myldre; vrimle (gl.) |
mægte | vb. være i stand til; evne (gl.) |
mælkeri | sb.itk. virksomhed hvor der af råmælk fremstilles mælk, ost og andre mælkeprodukter (gl.) → mejeri |
mødig | adj. træt og udmattet (gl.) |
måde | sb.fk. grad; omfang (gl.) |
mådelig | adj. temmelig dårlig; middelmådig (gl.) karakter på Ørsteds karakterskala, over slet og under tg, givet for en meget usikker og utilfredsstillende præstation (hist.) |
nadver | sb.fk. måltid der spises om aftenen (gl.) |
nappes | slås; skændes (gl.) |
nappetag el. naptag | sb.itk. → snuptag (gl.) |
nedlade | vb. sænke ned (på jorden) ovenfra (gl.) |
nedslagen | adj. sænket el. vendt mod jorden især om blik som udtryk for generthed el. ydmyghed (gl.) |
nid | sb.itk. følelse af voldsomt had el. stærk misundelse (gl.) |
nidding | sb.fk. fej, nedrig el. foragtelig person (gl.) |
nogenledes | adv. i en (efter omstændighederne) tilstrækkelig el. tilfredsstillende grad; ret godt (gl.) → nogenlunde |
nogetsteds | adv. noget som helst sted; nogen steder (gl.) |
norden | adv. i retning mod nord i forhold til et givet sted (gl.) |
nordost | sb. retning midt mellem nord og øst (gl. især søfolk) → nordøst1 |
nyde/ryge cigaren | blive snydt el. lokket til noget ubehageligt (gl.) |
næsestyver | sb.fk. slag på næsen (gl.) |
næst | præp. umiddelbart efter, især i rang el. rækkefølge (gl.) → næst1 |
næve | sb.fk. trykke i hånden; give et håndtryk (gl.) |
nød og betryk | meget vanskelig situation; forlegenhed; knibe (gl.) |
nådestol | sb.fk. plade af guld som if. Det Gamle Testamente var anbragt oven på pagtens ark (gl.) → sonedække |
officin | sb.itk. lokale i et apotek hvor medicinen udleveres (gl.) trykkeri (gl.) |
officinel | adj. anvendt som lægemiddel; optaget i farmakopéen (gl.) |
oktroj | sb.fk. bevilling el. tilladelse fra statens el. kongemagtens side til at drive en bestemt slags virksomhed (gl.) |
oktrojere | vb. give officiel bevilling el. tilladelse (oktroj) til at drive en bestemt slags virksomhed (gl.) |
ombringe | vb. slå ihjel; dræbe (gl.) |
omendskønt | konj. bruges indrømmende: til trods for den kendsgerning at (gl.) → skønt |
om forladelse | bruges for at undskylde hvad man har gjort el. sagt (gl.) |
omgjorde | vb. binde el. spænde rundt om livet (gl.) |
omgængelse | sb.fk. det at omgås nogen el. være sammen med nogen (gl. ofte formelt) |
omnibus | sb.fk. større motorkøretøj med plads til mange passagerer (gl.) → <aclass=”external-link” href=”http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=bus”>bus |
omstændighedskjole | sb.fk. kjole med stor vidde til en gravid kvinde (gl.) |
opbyde | vb. opfordre til at deltage i kamp el. krig; indkalde (gl.) |
opklare | vb. blive klar og fri for skyer, dysterhed, tristhed e.l. om himmel, ansigt e.l. (gl.) |
oplede | vb. lede efter; finde frem til (gl. højtideligt) |
oppebie | vb. vente på; afvente (gl.) |
ordentlig | adj. som afholdes el. eksisterer i henhold til en bestemt regel el. med en vis regelmæssighed (gl. formelt) |
ordføjning | sb.fk. måde hvorpå ord sættes sammen til helheder, fx sætninger (gl.) → syntaks |
ost | → øst1 (gl. især søfolk) |
oven senge | rask og oppe efter en tids sygeleje (gl.) |
overhåndtagende | adj. som får for stor magt el. vinder for stor udbredelse (gl.) |
overlægge | vb. gennemtænke; overveje (gl.) |
overordentlig | adj. som afholdes el. eksisterer i en særlig anledning og ud over hvad der er almindelig praksis om møder m.m. (gl. formelt) |
oversidder | sb.fk. skoleelev der skal gå en klasse om (gl.) |
overtyde | vb. få til at indse el. føle at noget er sandt el. rigtigt (gl.) → overbevise |
overvættes | adv. overmåde; usædvanlig (gl.) adj. usædvanlig stor, stærk el. kraftig; overvældende (gl.) |
pa | sb.fk. det at blive ammet også om moderbrystet som et spædbarn får mælk fra (gl. nedsættende) |
passiar | sb.fk. uforpligtende og venskabelig samtale om dagligdags emner (gl.) |
passiare | vb. tale uforpligtende og venskabeligt om dagligdags emner (gl.) → sludre |
pastorinde | sb.fk. kvinde der er gift med el. enke efter en præst (gl.) |
patteflaske | sb.fk. flaske med en sut som et spædbarn (el. et dyr) kan sutte af (gl.) → sutteflaske |
paulun | sb.itk. telt; hytte (gl.) |
pengestykke | sb.itk. betalingsmiddel i form af et lille rundt stykke metal hvorpå værdi, årstal m.m. er præget (gl.) → mønt |
permission | sb.fk. tilladelse (gl.) orlov fra tjeneste (gl.) bukser; underbukser (gl. spøgende og forskønnende) |
permittere | vb. hjemsende, især soldater; give orlov (gl.) |
pibe | sb.fk. fløjte, fx til at give signal med (gl.) |
pigernes Jens | mand som virker tiltrækkende el. forførende på mange kvinder (gl.) → kvindebedårer |
pilt | sb.fk. (lille) dreng (gl.) |
pinsesnit | sb.itk. nyt, fint tøj som man anskaffer til pinse (gl.) |
pjalt | sb.fk. som man ikke bør regne for noget særligt; sølle (gl.) |
pjalteproletariat | sb.itk. samfundets fattigste lag bestående af bl.a. boligløse personer, bistandsmodtagere og misbrugere (gl.) |
pleje van | normalt el. sædvanligvis gøre, være, have, ske osv. (gl.) |
pode | sb.fk. (lille) barn, især dreng (gl. spøgende) |
pog | sb.fk. (lille) dreng (gl.) |
portefølje | sb.fk. dokumentmappe (gl.) |
portemonnæ | sb.fk. (gl. undertiden spøgende) |
praktikus | sb.fk. person som tager sig af det praktiske i en bestemt sammenhæng (gl. ofte spøgende) |
present | sb.fk. ting, penge e.l. som nogen forærer til en anden (gl.) |
presse | sb.fk. udsendelsen Radioavisen i Danmarks Radio (gl. uformelt) |
prime | vb. sige noget sludder (gl.) |
principal | sb.fk.ogitk. person der har en overordnet stilling i forhold til en anden bl.a. ejeren af en virksomhed i forhold til de ansatte (gl.) |
probere | vb. undersøge en ting med henblik på dens ægthed el. lødighed (gl.) |
promenade | sb.fk. spadseretur for fornøjelsens skyld (gl.) |
provstinde | sb.fk. kvinde der er gift med el. enke efter en provst (gl.) |
prud | adj. prægtig; smuk; ædel (gl. poetisk) |
prunk | sb.fk. overdreven el. forloren pragt (gl.) |
præsidere | vb. indtage den fornemste plads, især ved et bord (gl.) |
præstegæld | sb.itk. en sognepræsts embedsdistrikt i Norge, Grønland el. på Færøerne; pastorat (gl.) |
puds | sb.itk.el.fk. tøj til fint brug (gl.) |
pullimut | sb.fk. vin el. spiritus af dårlig kvalitet opr. om frugtvin (gl. uformelt) |
punchebolle | sb.fk. (stor) skål til punch e.l. (gl.) → bowle1 |
pund | sb.itk. måleenhed for vægt: 1 pund = 500 gram (gl.) |
pyntelig | adj. fin, nydelig og præsentabel i form el. fremtræden; med en dekorativ virkning el. funktion om bl.a. person, genstand og tanke (gl.) |
pø om pø | adv. lidt efter lidt; efterhånden (gl.) |
på borg | uden at få betaling med det samme; på kredit (gl.) |
på enhver måde | i enhver henseende; uden forbehold (gl.) |
påkomme | vb. komme over; gribe om følelser, behov el. andet der opstår hos nogen (gl.) |
på nogen måde | når alle forhold tages i betragtning; overhovedet (gl.) |
ragekniv | sb.fk. skarptslebet kniv til barbering af skæg (gl.) → barberkniv |
ran | sb.itk. tyveri; plyndring (gl.) |
recensent | sb.fk. person der beskæftiger sig (erhvervsmæssigt) med at anmelde aktuelle bøger, film, teaterforestillinger e.l., fx i en avis el. et tidsskrift (gl.) → anmelder |
recensere | vb. udarbejde og offentliggøre en kritisk vurderende omtale af en aktuel bog, film, teaterforestilling e.l. (gl.) → anmelde |
recension | sb.fk. kritisk vurderende omtale af en aktuel bog, film, teaterforestilling e.l. (gl.) → anmeldelse |
reguladetri | sb.fk. metode til brug ved løsningen af en regneopgave hvor man får oplyst tre af tallene fra to talpar der ved division giver samme resultat, og skal finde det fjerde (gl.) |
rejse | sb.fk. mål for den afstand man kan tilbagelægge i løbet af et nærmere angivet tidsrum (gl.) |
rejse sig | stå op om morgenen (gl.) |
remarkabel | adj. bemærkelsesværdig; iøjnefaldende (gl.) |
rendemaske | sb.fk. forfløjen el. løsagtig pige el. kvinde (gl.) |
repræsentant | sb.fk. person der er ansat af et firma til at besøge forhandlere for at fremvise og sælge varer (gl.) |
retfærdighed | sb.fk. spise el. drikke noget i rigelige mængder og med stort velbehag (gl.) |
ret og skel | retfærdig behandling; retfærdighed (gl.) |
retsbrud | sb.itk. det at bryde loven; overtrædelse af loven (gl.) → lovbrud |
retteligen | adv. når det skal være rigtigt el. retfærdigt; når det skal være i overensstemmelse med lov og ret (gl.) → rettelig |
reverens | sb.fk. respekt, ærbødighed el. beundring over for en person, et fænomen e.l. (gl.) udtryk for en sådan respekt (gl.) |
reverenter talt | rent ud sagt; for at sige det ligeud (gl. ofte spøgende) |
rinde i hu | falde én ind (gl.) |
rise | sb.fk. stort, overnaturligt menneskelignende væsen, ofte af hankøn (gl.) → kæmpe1 |
rise | vb. slå på med et spanskrør, et bundt tynde grene e.l. især som afstraffelse (gl.) støtte fx ærteplanter ved at stikke tynde grene ned i jorden ved siden af dem (gl.) |
rives | vb. skændes; slås (gl.) |
ruelse | sb.fk. psykisk ubehag som skyldes at man ved at man har handlet forkert el. har undladt at gøre noget som man burde have gjort (gl.) → samvittighedsnag |
rulleforretning | sb.fk. overfald på en person hvor nogen plyndrer (ruller) vedkommende (gl.) |
rundelig | adj. rundhåndet; rigelig om betaling e.l. (gl.) |
røgter | sb.fk. person der sørger for fodring og renholdelse af kreaturer el. andre større husdyr (i stald) (gl.) |
råbe/skrige gevalt | højlydt el. kraftfuldt gøre nogen opmærksom på en farlig situation el. et uregelmæssigt forhold (gl.) |
rådsnar | adj. god til at finde på råd og hurtig til at handle og tage beslutninger i kritiske situationer (gl.) → snarrådig |
sagomel | sb.itk. bruges som mildt bandeord (gl. forskønnende i forhold til satan) |
samvirke | sb.itk. det at virke el. arbejde sammen; samarbejde (gl.) |
samvirke | vb. sammen bidrage til et bestemt resultat; arbejde sammen for at nå et fælles mål (gl.) |
sanddru | adj. som tilstræber sandhed; ærlig; oprigtig især om person (gl.) |
sanke | vb. samle (gl.) |
satisfaktion | sb.fk. æresoprejsning for en fornærmelse el. krænkelse man er blevet udsat for (gl.) |
sejle på varmen | sejle i de varme lande, i troperne (gl.) |
sekel | sb.itk. → århundrede (gl.) |
selvbesmittelse | sb.fk. det at onanere (gl.) → onani |
selvbuden | adj. som har indfundet sig som gæst et sted uden at have modtaget en invitation (gl.) |
seminarist | sb.fk. person der er ved at tage el. har taget en læreruddannelse på et seminarium (gl.) |
sengeklæder | sb. pl. → sengetøj (gl.) |
shanty | sb.fk. taktfast sømandssang (gl.) |
sid | adj. vid og lang; rummelig om tøj (gl.) |
sidde efter | have el. få en straf hvor man bliver pålagt at være på sin skole en time ekstra (gl.) |
sidde over | ikke blive rykket en klasse op i skolen, som straf el. pga. manglende evner (gl.) have el. få en straf hvor man bliver pålagt at være på sin skole en time ekstra (gl.) |
signe | vb. nedkalde guddommelig kraft, nåde og beskyttelse over nogen, fx med ord, ved håndspålæggelse el. ved at gøre korsets tegn (gl. poetisk) → velsigne |
silde | adv. sent (gl.) |
sildig | adj. → sen (gl.) |
sir | sb.fk. pryd; pynt (gl.) |
sjæleglad | adj. meget glad; oprigtigt og uforbeholdent glad (gl.) |
skakke | adj. på skrå om hovedets stilling (gl.) |
skalk | sb.fk. lumsk el. snu person; bedrager; lurendrejer (gl.) spøgefuld person; filur (gl.) |
skarn | sb.itk. snavs; skidt; affald (gl.) |
skarnbøtte | sb.fk. beholder (med låg) til midlertidig opbevaring af skrald, som regel opstillet udendørs (gl.) → skraldebøtte |
skarnkasse | sb.fk. kasseformet skraldebøtte der er opstillet udendørs (gl.) |
skarnspand | sb.fk. → skraldespand (gl.) |
skelsår | sb.itk. alder hvor man er voksen og moden nok til at træffe beslutninger, tage ansvar for sine handlinger m.m. (gl.) |
skibsfælle | sb.fk. sømand der er en del af den samme besætning som én selv (gl.) → skibskammerat |
skiden | adj. fuld af snavs; snavset; beskidt (gl.) grov; tarvelig; sjofel (gl.) |
skidtmads | sb. kortspil hvor deltagerne skal forsøge at komme af med deres kort ved at parre kort af samme rang og samtidig undgå ved spillets slutning at sidde tilbage med et bestemt kort (sorteper) der ikke kan parres med noget andet kort fordi kortet med den tilsvarende rang og farve er taget ud af spillet → sorteper (gl.) person der taber i spillet sorteper ved at sidde tilbage med spar knægt → sorteper (gl.) |
skikke | vb. sende (gl.) |
skikke sig | opføre sig; forme sig (gl.) opføre sig ordentligt; forme sig tilfredsstillende (gl.) |
skikkelig | adj. som opfører sig el. handler korrekt efter gældende regler (gl.) som er passende el. rimelig, især mht. pris el. kvalitet (gl.) |
skikket | adj. som passer til noget; som er egnet til noget (gl.) |
skok | sb.fk. (forholdsvis) stort antal som man ikke kan el. finder det nødvendigt at bestemme nærmere (gl.) |
skokkevis | adv. bruges for at udtrykke at noget forekommer i et (forholdsvis) stort antal (gl.) |
skolelærerinde | sb.fk. kvindelig skolelærer (gl.) |
skrække | vb. skræmme; forskrække (gl.) |
skrælling | sb.fk. fysisk el. psykisk svagelig person (gl. nedsættende) |
skrømtet | adj. som er udtryk for hykleri, uoprigtighed el. forstillelse (gl.) |
skulke | vb. udeblive fra undervisning, arbejde el. andre pligter uden lovlig grund el. tilladelse (gl.) |
skumpelskud | sb.itk. ringeagtet el. udstødt person (gl.) → udskud |
skumre | vb. blive mørkt idet dagslyset gradvis forsvinder om vejret ved aftentide (gl. poetisk) |
skyde | vb. flirte (gl.) |
skælm | sb.fk. bedragerisk el. forbryderisk person (gl.) |
skænde | vb. begå seksuelt overgreb (gl.) |
skændsmål | sb.itk. det at skændes (gl.) → skænderi |
skærveknuser | sb.fk. gammel (ramponeret) cykel (gl.) |
skøge | sb.fk. kvinde der ernærer sig ved prostitution (gl.) |
skøjer | sb.fk. person der er fræk el. listig evt. på en charmerende måde (gl.) |
skørlevned | sb.itk. (seksuelt) umoralsk livsførelse (gl.) |
skørlevner | sb.fk. person der lever et (seksuelt) umoralsk liv (gl.) |
slev | sb.fk. stor (træ)ske til køkkenbrug, ofte en grydeske (gl.) |
slig | adj. af en sådan art el. beskaffenhed som lige er el. vil blive antydet, nævnt el. omtalt ofte om noget foragtet el. ubehageligt (gl.) |
slof | sb.fk. person man deler værelse, lejlighed el. andet opholdssted med gennem længere tid (gl.) |
smæde | vb. omtale hånligt el. fornærmende; bagvaske (gl.) |
smøre | vb. tildele nogen et el. flere slag (gl.) |
smøre haser | løbe hurtigt; flygte; stikke af (gl.) |
snar | adj. hurtig om bevægelse, reaktion e.l. (gl.) |
som | konj. bruges som indledning til en ledsætning hvori det angives på hvilken måde noget foregår (gl.) |
somme | pron. pl. bruges for at angive et begrænset antal som man ikke ønsker, ikke finder det nødvendigt el. ikke er i stand til at bestemme nærmere (gl. undertiden spøgende) bruges i omtale af et begrænset antal personer som man ikke ønsker, ikke finder det nødvendigt el. ikke er i stand til at angive nærmere (gl. undertiden spøgende) |
sone | vb. gøre en synd, forbrydelse, fejl e.l. god igen (gl.) |
sot | sb.fk. farlig og smitsom sygdom (gl.) |
sotteseng | sb.fk. en syg persons seng (gl.) → sygeseng |
soubrette | sb.fk. køn, tiltrækkende og evt. bramfri og frivol ung pige ofte som figur i et teaterstykke e.l. (gl.) |
sovekammer | sb.itk. (lille) soveværelse (gl.) |
spanke | vb. → spankulere (gl.) |
spids | sb.fk. et glas øl el. spiritus (gl.) |
spidsborger | sb.fk. snæversynet, småborgerlig person (gl.) |
spidsborgerlig | adj. → småborgerlig (gl.) |
spigre | vb. fastgøre vha. spigre (gl.) |
spille nogen på næsen | holde nogen for nar (gl.) |
spir | sb.itk. (rigt) udsmykket stav brugt som værdighedstegn for en konge, et kirkeoverhoved e.l. (gl.) → scepter |
spise | sb.fk. noget der kan spises, ofte en særlig ret el. råvare (gl.) |
sporenstregs | adv. med det samme; omgående (gl.) direkte mod et mål (gl.) |
sportel | sb.fk. gebyr el. afgift som blev betalt for visse offentlige tjenesteydelser, og som tilfaldt den embedsmand der udførte det pågældende arbejde (gl.) |
springe soldat | aftjene sin værnepligt (gl. uformelt) |
spy | sb.itk. væske el. slimet masse som et menneske el. et dyr støder ud (gennem munden), fx opkast (gl.) |
spæge | vb. underkaste en streng levevis, især mht. mad og drikke (gl.) |
spægelse | sb.fk. selvtugt; askese (gl.) |
stad | sb.fk. (større) by (gl.) |
stadselig | adj. fint og pyntet klædt om person (gl.) flot; pyntelig (gl.) |
stadsestue el. stadsstue | sb.fk. fin stue der kun bliver brugt ved særlige (festlige) lejligheder (gl.) |
stadstøj | sb.itk. tøj til fint brug (gl.) |
stagende | adv. i meget høj grad (gl.) |
staldbroder | sb.fk. person som man har et nært venskab med el. arbejder sammen med (gl.) |
stand | sb.fk. med høj placering i samfundet; af fornem herkomst (gl.) |
standsperson | sb.fk. person med en høj placering i samfundet (gl.) |
stegers | sb.itk. rum i en landejendom, brugt til madlavning; køkken (gl.) |
stengrund | sb.fk. ikke få nogen virkning, forståelse el. accept (gl.) |
stenkulsnafta | sb.fk. → benzen (gl.) |
stikke/trykke på næven | trykke i hånden; give et håndtryk (gl.) |
stikke ud | overgå noget el. nogen, fx en rival (gl.) |
stjert el. stjært | sb.fk. hale på et dyr (gl.) (lille) stang der er fastgjort i den ene ende af noget og typisk bruges til at holde el. trække i findes fx på en kasserolle, en trillebør el. en vogn (gl.) |
stoltsere | vb. gå på en vigtig, hovmodig måde (gl.) |
storagtig | adj. som føler sig hævet over andre og optræder overlegent el. overdrevent selvtilfreds (gl.) |
straffeanstalt | sb.fk. bygning til forvaring af personer der er idømt frihedsstraf (gl.) → fængsel |
strafskyldig | adj. som har gjort noget strafbart; som har strafansvar (gl.) |
streg | sb.fk. lettere alkoholrus (gl.) |
stridsmand | sb.fk. soldat; kriger (gl.) |
studerekammer | sb.itk. værelse der er indrettet til at læse og studere i (gl.) |
studeret | adj. som har studeret ved en højere læreanstalt; bogligt uddannet; lærd (gl.) |
stunde | vb. nærme sig et tidspunkt (gl.) |
stundesløs | adj. som er urolig og rastløs og ikke rigtig får udrettet noget selvom vedkommende tilsyneladende er i stadig aktivitet (gl.) |
stunde til | nærme sig tidsmæssigt; være nært forestående (gl.) |
stundom | adv. sommetider; nu og da; af og til (gl.) |
styg | adj. som groft bryder visse regler el. normer for god opførsel, ofte ved at være ubehagelig el. uartig over for andre (gl.) uskøn el. frastødende af udseende (gl.) |
stymper | sb.fk. person, især mand, der vækker foragt, medynk el. nedladende overbærenhed; ussel, sølle person (gl.) |
styrtebad | sb.itk. (voldsom) overskylning af kroppen med vand fra en bruser, ofte for at blive frisk el. for at hærde kroppen (gl.) |
styrvolt | sb.fk. voldsom, uregerlig (ung) person (gl.) |
stænge af | afspærre helt; lukke helt af (gl.) |
stænge | sb.itk. lag af løse stænger der er lagt hen over en stald e.l., og som danner en slags loft til opbevaring af hø, halm m.m. (gl.) |
stænge | vb. lukke el. spærre vha. en bom, en slå, tremmer e.l. (gl.) lukke for noget; lukke inde el. ude (gl.) |
stå på skuldrene af nogen | drage nytte af andres, især tidligere generationers erfaringer og bruge disse som udgangspunkt for ens eget arbejde (gl.) |
sukkergodt | sb.itk. slik; søde sager (gl.) |
sul | sb.itk. fed mad af svinekød, fx flæsk og medisterpølse (gl.) |
svajer | sb.fk. person der arbejder som cykelbud (gl.) |
svanger | adj. som venter et barn om kvinde (gl.) |
svar | adj. stor; voldsom (gl.) forbundet med meget møje og besvær (gl.) |
svige | vb. være illoyal og troløs mod (gl.) |
svigefuld | adj. bedragerisk; troløs (gl.) |
svindsot | sb.fk. smitsom infektionssygdom som viser sig som betændelsesprocesser i forskellige væv og organer, især lungerne (gl.) → tuberkulose |
sydost | sb. retning midt mellem syd og øst (gl. især søfolk) → sydøst1 |
synftig | adj. som ikke er præget af generthed, forlegenhed el. tilbageholdenhed (gl.) |
sysselsætte | vb. sætte i gang med en aktivitet; holde beskæftiget (gl.) |
sæd | sb.fk. en befolknings- el. en socialgruppes etablerede (kulturbestemte) måde at opføre sig på i forskellige sociale sammenhænge (gl.) |
sædelig | adj. vedr. seksualmoral el. seksualliv (gl.) som er el. lever i overensstemmelse med god seksualmoral (gl.) |
sætte/rejse sig over ende | bevæge sig til opret, siddende eller stående stilling (gl.) |
sønden | adv. i retning mod syd i forhold til et sted (gl.) |
sønder | adv. itu; i stykker (gl.) |
sønderbryde | vb. brække i stykker; knuse fysisk el. psykisk (gl.) |
sønderud | adv. → sydpå (gl.) |
sørgefest | sb.fk. højtidelighed hvor man mindes og sørger over en afdød person (gl.) |
søværts | adj. som foregår til søs el. ad søvejen (gl.) |
såpas | adv. i nogenlunde så høj grad at det følgende er muligt el. finder sted (gl.) |
tableau | sb.itk. bruges for at udtrykke at en netop omtalt situation er særlig komisk, absurd e.l. (gl.) |
tage overtværs | tage en rask beslutning om at gå i gang med noget (gl.) |
tage sig selv til rette | skaffe sig retfærdighed el. kompensation uden om loven (gl.) |
tak, spids | bruges som udråb for at udtrykke forskrækkelse, bekymring el. overraskelse over noget ubehageligt (gl.) |
taskenspiller | sb.fk. tryllekunstner (der benytter sig af skjulte lommer e.l.) (gl.) |
tevand | sb.itk. → te (gl.) |
thi | adv. af den grund; derfor, altså (gl. formelt) |
thi | konj. bruges for at udtrykke at det følgende skal opfattes som begrundelse af el. forklaring på det foregående (gl. højtideligt el. spøgende) |
tid efter anden | sb.fk. en gang imellem; af og til (gl.) |
tidende | sb.fk. nyhed; rygte (gl.) |
til behag | med egenskaber el. på en måde der gør nogen tilfreds, velvillig el. glad (gl.) |
til bys | ind til byen; i byen (gl.) |
tilforn | adv. på et tidligere tidspunkt; før i tiden (gl.) |
til sengs | i seng (gl.) |
tilstede | vb. tillade; give lov til (gl. formelt) |
tiltræde | vb. påbegynde en rejse (gl.) |
tilvant | adj. som man har vænnet sig til (gl.) |
tilvirke | vb. fremstille el. fabrikere, især håndværksmæssigt (gl.) |
til års | gammel; ældre (gl.) |
to | vb. vaske (gl.) |
toft | sb.fk. uopdyrket stykke jord bag ved el. i umiddelbar nærhed af en gård (gl.) |
tornyster | sb.itk. stiv, firkantet rygsæk især om skolebørns og soldaters rygsæk (gl.) |
tragedienne | sb.fk. kvindelig skuespiller der spiller tragiske roller på teater el. film (gl.) |
trangbrystet | adj. som lider af åndedrætsbesvær el. let bliver forpustet (gl.) |
trende | talord (mængdetal) tre; tallet 3 (gl. højtideligt) |
tresindstyve | talord (mængdetal) tallet 60 (gl.) → tres |
trindt omkring/om | adj. på mange forskellige steder uden om el. i et bestemt område (gl.) |
trohjertet | adj. naivt tillidsfuld (gl.) |
trolove | vb. love el. aftale at indgå ægteskab på et senere tidspunkt (gl.) |
træde dansen | (begynde at) danse (gl.) |
trække til | blive fyldt med materie om byld (gl.) |
trælbinde | vb. bestemme over el. kontrollere nogens liv (gl.) → slavebinde |
træsk | adj. lumsk; udspekuleret (gl.) |
trætte | sb.fk. strid, ofte i form af et skænderi el. en retssag (gl.) |
trættes | vb. skændes (gl.) |
tuberkler | sb.fk. smitsom infektionssygdom som viser sig som betændelsesprocesser i forskellige væv og organer, især lungerne (gl.) → tuberkulose |
tugt | sb.fk. det at tugte (gl.) |
tugte | vb. afstraffe, ofte korporligt; underkaste (streng) opdragelse el. disciplinering (gl.) |
tun | sb.itk. (indhegnet) jordstykke el. gårdsplads ved et hus el. en gård især om norske og islandske forhold i middelalderen (gl.) |
tunge | sb.fk. en persons måde at tale på, især mht. stil og ordvalg (gl.) |
tungemål | sb.itk. sprog (el. sprogvariant) (gl.) |
tvende | talord (mængdetal) to; tallet 2 (gl. højtideligt) |
tvesind | sb.itk. tvivlende sindstilstand; ubeslutsomhed (gl.) |
tvesindet | adj. tvivlende af sind; ubeslutsom (gl.) |
tvetunget | adj. som er (el. vidner om at nogen er) falsk, uoprigtig el. dobbelttydig (gl.) |
tværtom | adv. i direkte modsætning til det netop omtalte; lige modsat el. omvendt (gl.) → tværtimod |
tvætte | vb. vaske (gl. højtideligt) |
tykkes | vb. forekomme; vise sig som (gl.) synes; mene; finde (gl.) finde behag i; kunne lide (gl.) |
tylvt | sb.fk. mængde på 12 stk. (gl.) |
tæring | sb.fk. smitsom infektionssygdom som viser sig som betændelsesprocesser i forskellige væv og organer, især lungerne (gl.) → tuberkulose |
tøjeri | sb.itk. noget som er uden betydning, værdi el. kvalitet (gl.) |
tålsom | adj. tålmodig, rolig og eftergivende; langmodig (gl.) |
ubillig | adj. som strider mod den almindelige retsopfattelse el. opfattelse af hvad der er rimeligt (gl.) |
uddrage | vb. trække frem fra et sted (gl.) |
udfinde | vb. nå frem til at konstatere el. fastslå efter en vis søgen (gl.) |
udkræve | vb. kræve; fordre (gl. formelt) |
udsted | sb.itk. (mindre) bebyggelse i et øde og afsidesliggende område, især på Grønland (gl.) |
udtrætte | vb. tære på el. opbruge kræfterne el. resurserne hos nogen el. noget (gl.) |
udvendig | adj. som foregår udenfor; udendørs (gl.) |
uformodet | adj. som man ikke har regnet med; uventet (gl.) |
uformuende | adj. som ikke ejer nogen formue, men ikke nødvendigvis er fattig (gl.) ude af stand til at handle el. til at gøre noget (gl.) |
uformuenhed | sb.fk. manglende evne til at handle el. til at gøre noget (gl.) |
ulivssår | sb.itk. dødeligt sår (gl. poetisk) |
ulster | sb.fk. overfrakke af svært, groft uldstof (gl.) |
umage sig | gøre sig anstrengelser; bestræbe sig (gl.) |
underbenklæder | sb. pl. stykke undertøj i form af et par bukser, oftest med meget korte ben el. helt uden ben (gl. forskønnende) → underbukser |
undergerning | sb.fk. gerning der tilsyneladende strider mod naturlovene og derfor tillægges overnaturlige kræfter, fx en guddom (gl.) |
underkøbe | vb. få til at gøre noget ulovligt el. urigtigt ved at give penge el. gaver (gl.) → bestikke |
under våben | bevæbnet og klar til kamp (gl.) |
undfly | vb. flygte (fra) (gl.) |
ungefær | adv. cirka; omtrent (gl.) |
ungersvend | sb.fk. livsglad og frisk ung mand (gl. ofte spøgende) |
upasselig | adj. fysisk utilpas; ikke helt rask el. frisk (gl. undertiden spøgende) |
urtekræmmer | sb.fk. kolonialhandler; købmand (gl.) |
uskrømtet | adj. oprigtig; ærlig; ægte (gl.) |
usling | sb.fk. fej, nedrig el. foragtelig person (gl. bruges også som skældsord) |
utalt | adj. overordentlig mange (gl.) |
uægte | adj. født uden for ægteskab (gl. ofte nedsættende) |
vakker | adj. smuk (gl.) |
vandkloset | sb.itk. kumme med sæde, beregnet til opsamling af menneskers urin, afføring m.m. og udskylning af dette gennem kloak (gl.) → wc |
vandringsmand | sb.fk. person på vandring; person der rejser (fra sted til sted) til fods (gl.) |
vang | sb.fk. (dyrket) jordstykke, fx en mark el. en eng brugt til græsning (gl. ofte poetisk el. højtideligt) |
vanheld | sb.itk. → uheld (gl.) |
vanke | vb. vandre; flakke om (gl. ofte poetisk) |
vankelmod | sb.itk. vankelmodig sindstilstand (gl.) |
vankundig | adj. som kun har en lille el. utilstrækkelig viden (gl.) |
vantreven | adj. hæmmet; forkrøblet; som har trivedes dårligt (gl.) |
vantrivning | sb.fk. person el. plante der trives dårligt, er forkrøblet e.l. (gl.) |
varlig | adj. forsigtig; påpasselig (gl.) |
varyler el. varyl | sb.fk. person der laver ballade el. ikke opfører sig ordentligt især om børn og unge (gl.) |
vattersot | sb.fk. sygelig forøgelse af væskemængden i vævene el. i kroppens hulrum (gl.) → ødem |
vederkvæge | vb. forfriske; give nye kræfter fysisk el. åndeligt (gl. undertiden spøgende) |
vederkvæge sig | forfriske sig (gl. undertiden spøgende) |
vederlæggelse | sb.fk. (udbetaling af) vederlag (gl.) |
vejfarende | sb.fk. person der rejser fra et sted til et andet ad landevejene (gl.) |
vejre | vb. blæse (bort); få til at forsvinde (gl.) |
velan | udråbsord bruges for at udtrykke at man tager konsekvensen af noget el. tager noget til efterretning (gl.) bruges som opmuntring el. tilskyndelse til at gøre noget (gl.) |
velanstændig | adj. som er el. handler i overensstemmelse med gældende moralske, ofte seksuelle, normer, og som derfor ikke vækker forargelse (gl.) → anstændig |
velbyrdig | adj. af fornem el. adelig slægt (gl. højtideligt) |
velbåren | adj. af fornem el. adelig slægt (gl. højtideligt) |
veldædig | adj. som beskæftiger sig med el. vedrører uegennyttig hjælp til mennesker i nød (gl.) |
vellystning | sb.fk. person, især mand, med en livsførelse der er præget af vellevned el. et frit seksualliv med skiftende partnere (gl.) |
verve | sb.fk. fyrighed og fremdrift; levende engagement (gl.) |
vesten | adv. i retning mod vest i forhold til et sted (gl.) |
viderværdig | adj. modbydelig; væmmelig; afskyelig (gl.) |
viderværdighed | sb.fk. besværlig omstændighed el. situation præget af modgang og skuffelse (gl.) |
vidløs | adj. afsindig; ufornuftig, tankeløs (gl.) |
vidnesbyrd | sb.itk. en lærers udtalelse om en elev mht. dygtighed og flid (gl. formelt) |
vidskræmt | adj. meget forskrækket og bange (gl.) |
vidtløftig | adj. som indlader sig på for meget; som lever et udsvævende liv (gl.) |
vindskibelig | adj. præget af flid og arbejdsomhed, især inden for det erhverv man har (gl.) overdrevent foretagsom og bjergsom; dygtig til at rage til sig (gl.) |
vinterdage | om vinteren (gl.) |
vinånd | sb.fk. alkohol; spiritus (gl.) |
visse | vb. få et barn til at falde til ro el. falde i søvn, fx ved at vugge det el. synge vuggeviser for det (gl.) |
visselig | adv. bruges forstærkende for at understrege en personlig opfattelse, forsikring e.l. (gl.) |
vitriol | sb.fk.el.itk. ætsende sulfat af et tungt metal, fx jern, kobber el. zink (gl.) |
voksmannequin | sb.fk. figur som i udseende og størrelse ligner et menneske, og som man giver tøj på for at udstille det, fx i forretninger (gl.) → mannequindukke |
voldsk | adj. voldsom; vild og ustyrlig (gl.) |
vredes | vb. blive vred (gl.) |
vrøvl | sb.itk. person der vrøvler el. har tilbøjelighed til at vrøvle (gl.) → vrøvlehoved |
vrå | sb.fk. hjørne el. krog i et rum (gl.) afsides beliggende sted (gl.) fattig el. beskeden bolig (gl.) |
vunde | sb.fk. sår især om de sår Jesus blev tilføjet på korset (gl. poetisk el. spøgende) |
vænge | sb.itk. afgrænset jordstykke, fx en mark el. en eng der hører til en gård el. et hus (gl.) |
være i nød for | mangle, savne; være i bekneb for (gl.) |
være ude af jaketten | være meget nervøs el. ophidset; være ude af balance (gl.) |
værge | sb.itk. varetægt; beskyttelse (gl.) forsvars- el. kampvåben især hug- el. stikvåben, fx sværd el. sabel (gl.) |
vær hilset | bruges som hilsen når man mødes (gl. undertiden spøgende) |
værkbruden | adj. som har smerter i lemmerne, fx pga. gigt (gl.) |
værsartig | udråbsord bruges når man giver nogen noget el. opfordrer nogen til noget, fx til at begynde at spise noget mad der er serveret (gl.) → værsgo |
vær så artig | bruges når man giver nogen noget el. opfordrer nogen til noget, fx til at begynde at spise noget mad der er serveret (gl.) → værsgo |
vånde | sb.fk. ubehagelig tilstand af legemlig el. sjælelig smerte (gl. poetisk) |
våning | sb.fk. bolig; beboelseshus; lejlighed (gl.) |
yppe kiv | sætte et skænderi el. en strid i gang (gl.) |
ægte | sb. tage nogen som ægtefælle; gifte sig med nogen (gl. formelt) |
ægte | adj. (undfanget og) født af forældre der er gift med hinanden (gl.) |
ægtebarn | sb.itk. barn af forældre der ved dets undfangelse var gift med hinanden el. senere er blevet det (gl.) |
ære | sb.fk. behandle med respekt el. ærbødighed (gl.) |
ærerørig | adj. som krænker nogens ære (gl.) → ærekrænkende |
æt | sb.fk. en persons slægt (gl. formelt) gruppe af personer der udgør et folkeslag, en social klasse e.l. (gl.) |
ætervader | sb.fk. person der ofte fortaber sig i virkelighedsfjerne diskussioner e.l. (gl. uformelt) |
ætling | sb.fk. efterkommer (af en fornem person) (gl.) |
ødeland | sb.fk. person der øder sine penge og andre værdier bort (gl.) |
øjenlyst el. øjenslyst | sb.fk. noget som er smukt at se på (gl.) |
øjentjener | sb.fk. person der opfører sig indsmigrende og slesk (gl.) |
østen | adv. i retning mod øst i forhold til et sted (gl.) |
østover | adv. i retning mod øst (gl.) |
øvrighedsperson | sb.fk. person der repræsenterer en offentlig myndighed og har visse magtbeføjelser (gl.) → myndighedsperson |
ågre | vb. bedrive åger (gl.) |
åndig | adj. → åndelig (gl. højtideligt) |
åring | sb.fk. → år (gl.) |
årle | adj. tidlig om tidspunkt på dagen (gl.) |