Gammeldags sprog

Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog.

Klik på ordet og se opslaget i Den Danske Ordbogordnet.dk.

adsplitte vb. splitte ad; ødelægge (gl.)
aerodrom sb.fk. område hvor (mindre) fly kan starte, lande osv., og hvor der evt. afvikles flytrafik (gl.)
flyveplads
aeroplan sb.itk. luftfartøj som er udstyret med vinger og en el. flere motorer der bærer det fremad i luften (gl.)
fly
af hjertens grunddybt og inderligt (gl.)
af hændeud af nogens besiddelse (gl.)
afhængighedsfald sb.itk. grammatisk kasus som et ord står i når det er styret af et andet ord (modsat nominativ)
især i sprog der kun har to kasus, som fx dansk (gl.)
aflægs adj. medtaget pga. ælde el. brug (gl.)
afmagt sb.fk. pludseligt og kortvarigt tab af bevidstheden (gl.)
afsind sb.itk. vanvid; galskab (gl.)
aftrædelse sb.fk. sted, især gammeldags lokum, hvor man kan forrette sin nødtørft (gl.)
aftvætte vb. fjerne; afvaske (gl. højtideligt)
afvigte adj. sidst forløbne; sidste
om tidsperiode (gl.)
age vb. køre (gl.)
ager sb.fk. jordstykke der bruges til dyrkning af afgrøder; dyrket mark (gl.)
jord der bruges til dyrkning af afgrøder (gl.)
agtbar adj. som fortjener ære og respekt; kendt for sin hæderlighed (gl.)
agtværdig
agte vb. være opmærksom på; lægge mærke til (gl.)
agtsom adj. opmærksom; forsigtig, varsom (gl.)
alarm sb.fk. uro; postyr (gl.)
allemandspige sb.fk. kvinde der har seksuelle forhold til mange mænd (evt. mod betaling) (gl.)
allerhøjstsamme pron. bruges om majestæter el. andre meget højtstående personer i stedet for han , hun osv. (gl. nu oftest spøgende)
anbefalingsskrivelse sb.fk. skriftlig anbefaling (gl.)
anfalde vb. angribe (gl.)
annamme vb. tilegne sig; tage til sig
fx lærdom el. nye idéer (gl.)
anstalt sb.fk. offentlig institution med et bestemt formål, fx behandling, opdragelse el. undervisning (gl. nu ofte nedsættende)
anstå sig vb. være i overensstemmelse med gældende (moralske) normer (gl.)
antikvar sb.fk. oldtidsforsker; arkæolog (gl.)
arbejdsfælle sb.fk. person som er ansat på samme arbejdsplads som én selv, og som man (dagligt) arbejder sammen med (gl.)
kollega
arbejdsfør adj. som kan arbejde (gl.)
arbejdsdygtig
arm adj. som har så få penge el. andre besiddelser at det er svært at skaffe de daglige fornødenheder og opretholde en acceptabel levestandard (gl.)
fattig
asen sb.itk. æsel (gl. sj. uden for sammenligninger)
assemblé el. assemble sb.itk. (finere) selskabelig sammenkomst (gl.)
assortiment sb.itk. udvalg af forskellige ting, især varer i en forretning el. en anden handelsvirksomhed (gl.)
sortiment
assurance sb.fk. aftale hvorved nogen, typisk et forsikringsselskab, forpligter sig til at yde erstatning ved skader el. ulykker der rammer aftalens anden part, mod at denne betaler et beløb (præmie), fx en gang om året (gl.)
forsikring
assurere vb. oprette en forsikring så man kan få erstatning ved skader el. ulykker der rammer én (gl.)
forsikre
attachere vb. tilknytte (fx som attaché el. medhjælper) (gl.)
attak sb.fk.el.itk. voldsomt (verbalt) angreb; skarp kritik (gl.)
attakere vb. udføre en attak (gl.)
angribe
automobil sb.itk.el.fk. bil (gl. især formelt el. spøgende)
ave vb. opdrage strengt; afstraffe (gl.)
avind sb.fk. følelse af bitterhed, ærgrelse og afmagt, fremkaldt af en andens materielle ejendom, egenskaber, succes el. held (gl.)
misundelse
bandsat adj. forbandet; forbistret (gl.)
bane sb.fk. (årsagen til) en persons voldsomme død (gl.)
banemand sb.fk. person der har dræbt en anden person (gl. poetisk)
banesår sb.itk. dødeligt sår (gl. poetisk)
bardus adv. meget pludseligt og brat; hovedkulds (gl.)
barsel sb.fk. et barns fødsel (gl.)
barselsseng el. barselseng sb.fk. seng som en kvinde ligger i under el. efter en fødsel, især med tanke på den periode og den tilstand der følger lige efter fødslen (gl.)
barselsstue el. barselstue sb.fk. stue (i privat hjem el. på hospital) hvor en nybagt mor opholder sig med sit barn (gl.)
barsle vb. føde et barn (gl.)
bastard sb.fk. barn der er født uden for ægteskab (gl. nedsættende)
bede vb. holde hvil under en rejse
ofte for at spise (gl.)
bedst adj. meget god
bruges i tiltale, fx bønligt, fortroligt, (venligt) nedladende el. spøgende (gl.)
bedste sb.fk. bedstemor; bedsteforælder (gl. i familiær sprogbrug)
bedække vb. dække med (gl. formelt)
befare vb. færdes (gå, køre el. sejle) i et bestemt område (gl.)
befatte vb. beskæftige sig med (gl.)
befrygte vb. være bange for; frygte (gl. formelt)
behov adv. behøve noget; trænge til noget (gl.)
være nødvendig; behøves (gl.)
bekvemmelig adj. → bekvem (gl.)
beligge vb. have samleje med (uden for ægteskabet) (gl.)
bemøje vb. forstyrre el. besvære nogen ved at lægge beslag på vedkommendes tid el. opmærksomhed (gl.)
bengel sb.fk. (langlemmet) doven og ubehøvlet dreng el. ung mand (gl.)
benklæder sb. pl. beklædningsgenstand der dækker underlivet og omgiver hvert af benene med et kort el. langt rørformet stykke stof (gl. formelt)
bukser
benzol sb.fk. → benzen (gl.)
berede vb. tilberede og gøre klar til brug; forberede (gl.)
berømmelig adj. kendt og omtalt af mange (gl.)
besinde sig på overveje grundigt; samle tankerne om (gl.)
indstille sig på; blive åben og modtagelig over for (gl.)
beskaffen adj. udstyret med bestemte egenskaber el. indrettet på en bestemt måde (gl.)
beskænke vb. beværte med alkoholiske drikke (gl.)
beskænket adj. beruset (gl.)
beskærme vb. beskytte; skærme (gl. højtideligt)
beskærmelse sb.fk. det at beskærme nogen el. noget (gl. højtideligt)
beslået adj. velforsynet med især penge (gl.)
bestyrerinde sb.fk. kvinde der er gift med en bestyrer (gl.)
besvangre vb. gøre en kvinde gravid (gl.)
besvangring sb.fk. det at gøre en kvinde gravid (gl.)
besværing sb.fk. beklagelse; klage (gl.)
besørge vb. have afføring el. tisse (gl. forskønnende)
betle vb. bede om hjælp til livets ophold, fx ved at gå på gaden og bede forbipasserende om mad el. penge (gl.)
tigge
betler sb.fk. person der ernærer sig ved at betle (gl.)
betleri sb.itk. det at ernære sig ved at betle (gl.)
betyde vb. tilkendegive et ønske, et krav e.l., især vha. en bestemt gestus, evt. ledsaget af ord (gl.)
betynget adj. belastet af problemer, bekymringer el. sorger (gl.)
beåndet adj. begavet, dannet og åndeligt inspirerende (gl.)
bides bide hinanden
især om dyr (gl.)
bie vb. vente (tålmodigt) (gl. bl.a. i religiøse tekster)
billedstøtte sb.fk. fritstående skulptur der i naturlig el. forstørret størrelse gengiver én el. flere skikkelser i hel figur (gl.)
statue
billet sb.fk. kort skriftlig meddelelse; lille brev (gl.)
billighed sb.fk. tilbøjelighed til at være rimelig, rigtig, retfærdig e.l. (gl.)
bimpel sb.fk. lille tønde el. dunk til drikkevarer (gl.)
blank adj. lysende og klar
om dag el. himmel (gl. poetisk)
blegne el. blegn sb.fk. lille blære på hud el. slimhinde (gl.)
blind alarmalarm uden årsag; ubegrundet alarm (gl.)
blive (til) lamperøgikke blive til noget (gl. uformelt)
blive varblive opmærksom på el. klar over (gl.)
blu sb.fk. det at blues; det at føle skam el. undseelse (gl.)
blues vb. skamme sig; være el. blive forlegen (gl.)
bo sb.itk. (et menneskes) hjem (gl. ofte poetisk)
bold adj. tapper; modig (gl.)
bole vb. have samleje (uden for ægteskabet) (gl.)
borgen sb.fk. garanti; sikkerhed (gl.)
borger sb.fk. person der tilhører den øverste, økonomisk velstillede og veluddannede del af middelklassen i en (bys) befolkning (gl.)
borttage vb. tage bort; tage væk (gl. formelt)
bragesnak sb.fk. selvhøjtidelig, vidtløftig og højttravende snak (gl. nedsættende)
brander sb.fk. vittighed der bygger på ligheder og forskelle mellem ord og ofte udnytter at ord udtalemæssigt ligner hinanden, men intet har tilfælles betydningsmæssigt (gl.)
brok sb.fk. →grævling (gl.)
bromkalium sb.itk. → kaliumbromid (gl.)
bromsølv sb.itk. → sølvbromid (gl.)
bror el. broder sb.fk. mand som indgår i et fællesskab bestemt af fælles interesser el. baggrund, fx et lav el. en loge (gl. højtideligt)
brusten adj. uden liv og glans
om øjne på en døende el. afdød person (gl. poetisk)
bryde en lansekæmpe for el. støtte en sag (gl.)
bryde overtværsgøre en ende på et forhold; pludselig holde op med noget (gl.)
brydsom adj. fuld af besværligheder og fortrædeligheder (gl.)
brystsyge sb.fk. smitsom infektionssygdom som viser sig som betændelsesprocesser i forskellige væv og organer, især lungerne (gl.)
tuberkulose
bud sb.itk. meddelelse; besked (gl.)
bulbider sb.fk. lavbenet hund med brede kæber og fladtrykt næse
blev brugt af jægere til at standse og fastholde vildtet; beslægtet med buldog og boxer (gl.)
buste el. byste sb.fk. en kvindes brystparti (gl.)
busteholder el. bysteholder sb.fk. beklædningsgenstand for kvinder, bestående af et smalt stofstykke med skulderstropper og med to skåle foran til at støtte og evt. løfte brysterne (gl. forskønnende)
bh
byggesten sb.fk. sten der anvendes til at bygge med (gl.)
bælg sb.fk. hud (gl. sj. uden for faste udtryk)
bærme sb.fk. gruppe af usle, ringeagtede og udstødte personer (gl. nedsættende)
bør sb.fk. vind, især medvind (gl.)
både vb. gavne (gl.)
celluld sb.fk. forholdsvis groft uldlignende stof der er kunstigt fremstillet af cellulosefibre (gl.)
centner sb.itk. (uofficielt fk.) måleenhed for vægt: 1 centner = 100 pund (50 kg) (gl.)
chaussé el. chausse sb.fk. større vej med fast belægning (gl.)
chevaleresk adj. galant, høflig og ædelmodig, især over for kvinder
om mand (gl.)
dadel sb.fk. nedsættende kritik; tilkendegivet misbilligelse el. utilfredshed (gl.)
dadle vb. udtale utilfredshed med (gl.)
dagbrækning sb.fk. tidspunkt om morgenen hvor det begynder at blive lyst og dagen begynder (gl.)
daggry
dagning sb.fk. daggry (gl. ofte poetisk)
dannekvinde sb.fk. dansk kvinde (gl. højtideligt)
dannemand sb.fk. dansk mand (gl. højtideligt)
danse på ægvære meget forsigtig og diplomatisk for ikke at genere nogen (gl.)
den bruges undertiden, især i visse faste forbindelser, i stedet for efterhængt artikel (gl.)
den/det var værrebruges for at udtrykke at den talende er bragt i en situation som ikke umiddelbart kan overskues el. klares (gl.)
Deres/din/jeres hengivnemed hjertelig hilsen (gl. før underskrift på personlige breve)
derhos adv. derudover; desuden (gl. formelt)
dersteds adv. på det nævnte sted (gl.)
desårsag adv. derfor; af den netop nævnte grund (gl.)
fordi; af den grund at (gl.)
det har ingen nød
det er der ingen fare for; det vil der ikke opstå problemer med, mangel på e.l. (gl.)
det var/er et stift stykkebruges for at udtrykke forbløffelse, ærgrelse, forargelse el. vrede over noget man er blevet udsat for (gl.)
did adv. derhen; der(til) (gl. poetisk)
dinere vb. spise et fint middagsmåltid (gl.)
direktrice sb.fk. kvindelig leder af en forretning, en afdeling e.l. (gl.)
disputere vb. deltage i en (heftig) meningsudveksling om en sag
evt. sådan som det efter bestemte regler foregik på universitetet engang (gl.)
forsvare en disputats ved universitetet (gl.)
drage vb. trække el. bevæge fra et sted til et andet (gl.)
drage i ledinggå til angreb, evt. for at forsvare nogen (gl.)
dreje nogen en knapsnyde el. narre nogen; tage nogen ved næsen (gl.)
drikkeskilling sb.fk. → drikkepenge (gl.)
drosche el. droske sb.fk. hestetrukken vogn der kan lejes til transport af personer (gl.)
taxa (gl.)
dræt sb.fk.el.itk. det at trække vod efter fisk (gl.)
fiskedræt
du alstyrendebruges som udråb for at udtrykke overraskelse, forbløffelse e.l. (gl.)
du altforbarmendebruges som udråb for at udtrykke overraskelse, forbløffelse e.l. (gl.)
du forbarmendebruges som udråb for at udtrykke overraskelse, forundring, bekymring el. anden følelse (gl.)
du fredsensbruges som udråb for at udtrykke overraskelse, forbløffelse el. anden følelse (gl.)
du forbarmende
dukkestue sb.fk. lille model af en stue el. et hus med små møbler og dukker, beregnet til legetøj (gl.)
dumstolt adj. som har høje tanker om sig selv og optræder overlegent og evt. nedladende over for andre; stolt på en tåbelig el. dum måde (gl.)
durk adv. tværs (igennem); direkte (uden ophold el. omvej) (gl. ofte spøgende)
d.y. fork. = den yngre (den yngste af to personer med samme navn) (gl.)
dygtig adj. grundig; ordentlig; eftertrykkelig (gl.)
d.æ. fork. = den ældre (den ældste af to personer med samme navn) (gl.)
dækketøj sb.itk. duge, servietter m.m. der bruges til borddækning (gl.)
døde vb. dræbe; tilintetgøre (gl.)
død og krittebruges som mildt kraftudtryk for at udtrykke overraskelse, bestyrtelse el. anden følelse (gl.)
dølge vb. skjule noget så det ikke opdages (gl.)
døn sb.itk. bulder; drøn (gl.)
dådløs adj. som ikke udfører el. bærer præg af betydningsfulde el. heltemodige bedrifter (gl.)
dådrig adj. som udfører el. bærer præg af betydningsfulde el. heltemodige bedrifter (gl.)
dåne vb. besvime (gl. ofte spøgende)
dåre sb.fk. enfoldig person; person der bærer sig dumt ad (gl. især i bibelske tekster og ordsprog)
dåre vb. betage og fortrylle, fx ved sin skønhed (gl.)
edder sb.fk. betændelse, fx i knoglerne (gl.)
eder pron. bruges som bøjningsform af det personlige pronomen når dette fungerer som objekt for et verbum el. er styret af en præposition (gl. højtideligt)
jer
eders pron. bruges ved tiltale af en højtstående person, især foran visse titler (gl. højtideligt)
Deres
som tilhører el. vedrører en el. flere højtstående personer som den talende henvender sig til (gl. højtideligt)
jeres
efter nogens tykkeefter nogens forgodtbefindende el. behag (gl.)
efterret sb.fk. den anden ret i et måltid bestående af flere retter, som regel en kødret (gl.)
egen adj. som afviger fra det almindelige el. sædvanlige (gl.)
ejegod adj. overordentlig god (af karakter) (gl.)
elende sb.fk.el.itk. situation, forhold el. tilstand der er præget af stor nød, ulykke el. lidelse (gl.)
elendighed
elendig adj. som vækker medlidenhed el. medynk pga. sin svaghed, hjælpeløshed el. ulykkelige situation
om person (gl.)
elverskud sb.itk. pludseligt opstået, ofte dødbringende sygdom el. smerte som if. dansk folketro fremkaldes af elverfolk ved pileskud (gl.)
end adv. bruges forstærkende foran komparativ (gl.)
endogså adv. bruges for at fremhæve et (yderligere) forhold som er el. opfattes som usædvanligt, overraskende el. ud over det forventelige el. ønskelige (gl.)
endog
en dragt pryglen omgang prygl (gl.)
endskønt konj. bruges indrømmende: til trods for den kendsgerning at (gl.)
skønt
engang adv. langt om længe; omsider (gl.)
engelskmand sb.fk. person fra England (gl.)
englænder
epistel sb.fk. brev (gl. undertiden spøgende)
erholde vb. få noget tildelt; komme i besiddelse af (gl. formelt)
erindre vb. indvende (formelt) (gl. formelt)
erkyndige vb. forhøre sig om; skaffe sig oplysning om (gl.)
estime sb.fk. høj agtelse for nogen (gl.)
etsteds adv. et (eller andet) sted (gl.)
fadebur sb.itk. rum til opbevaring af madvarer og husgeråd (gl.)
fading sb.fk. overdel af hestevogn
bestående af bund, sider, for- og bagsmæk (gl.)
falbyde vb. udbyde til salg, evt. til lav pris (gl.)
falde til føjeopgive sin modstand og indordne sig under de gældende vilkår (gl.)
falsk alarmalarm uden årsag; ubegrundet alarm (gl.)
fange an vb. gå i gang; begynde (gl.)
fare vb. drage omkring; rejse (gl.)
stillet i en dårlig/bedre situationstillet i en dårlig/bedre situation (gl.)
farsot sb.fk. alvorlig infektionssygdom der hurtigt spredes som en epidemi (gl.)
farver sb.fk. person der erhvervsmæssigt farver garn, tøj m.m. (gl.)
fast adv. næsten; omtrent (gl.)
fatalitet sb.fk. ubehagelig el. ærgerlig hændelse; fortrædelighed; ulykke (gl.)
fatte godhed forfå stor sympati for, evt. blive forelsket i (gl.)
fattes vb. ikke være i besiddelse af; mangle (gl.)
festklæder sb. pl. fint tøj som man tager på ved festlige lejligheder (gl.)
festtøj
fidibus sb.fk. sammenrullet stykke papir som bruges til at tænde en pibe med (gl.)
financier el. finansier sb.fk. person el. institution som giver el. skaffer penge til et bestemt formål (gl.)
firsindstyve talord (mængdetal) tallet 80 (gl.)
firs
fiskedræt sb.fk.el.itk. det at trække vod efter fisk (gl. især i bibelske tekster)
fjed sb.itk. bevægelse hvor foden flyttes fra ét sted til et andet på underlaget (gl.)
fjerdepart sb.fk. → fjerdedel (gl.)
fjerding sb.fk. måleenhed for rumfang, svarende til en fjerdedel af enheden tønde (gl.)
beholder (tønde el. anker) der kan rumme en kvart tønde smør, øl e.l. (gl.)
fjerdingvej sb.fk. måleenhed for vejlængde: en kvart dansk mil, dvs. 1,883 km (gl.)
fjerdingår sb.itk. et kvart år, dvs. tre måneder (gl.)
fjert el. fjært sb.fk. tarmluft der (hørligt) slippes ud gennem endetarmen (gl.)
prut
fjerte el. fjærte vb. → prutte (gl.)
fjong adj. flot af udseende; fin (gl. uformelt)
fjæl sb.fk. langt bræt (gl.)
fjæle vb. gemme sig (gl.)
fjællevogn sb.fk. (heste)vogn hvis lad er lavet af lange brædder (fjæle) (gl.)
flane sb.fk. overfladisk, ustabil og fjantet person
bl.a. om letsindig, koketterende kvinde (gl.)
flane vb. strejfe planløst omkring (gl.)
flanere
flormel sb.itk. fint hvedemel (gl.)
fly vb. flygte (fra); holde sig borte (fra) (gl.)
flyvebåd sb.fk. vandflyver med bådformet skrog og pontoner under vingerne (gl.)
fodfolk sb.itk. soldater der udrustet med håndvåben kæmper til fods (gl.)
folkemål sb.itk. variant af et nationalsprog der tales på en bestemt egn (gl.)
dialekt
forberedelseskursus sb.itk. institution hvor der tilbydes (almen) undervisning og uddannelse af voksne, fx 9.-10. klasse og hf (gl.)
voksenuddannelsescenter
forbigangen adj. som er forbi (gl.)
forborgen adj. hemmelighedsfuld; underfundig (gl.)
forbryde vb. begå en kriminel el. moralsk forkert handling (gl.)
gøre sig skyldig til at miste noget pga. forsyndelse el. forbrydelse (gl.)
forbunden adj. taknemmelig; hengiven (gl.)
fordrage vb. blive el. være enig; komme overens (gl.)
fordre vb. fastslå el. fremføre som et krav (gl. formelt)
fordum adv. før i tiden; tidligere (gl.)
fordums adj. som stammer fra el. hører til en tidligere tid (gl.)
fordærvelse sb.fk. legemlig el. åndelig ødelæggelse og forfald (gl.)
fordærv
forefalde vb. finde sted; forekomme
om begivenhed e.l. (gl.)
foregå vb. komme forud for noget andet i tid el. rum (gl.)
forfængelig adj. misbruge el. vanhellige noget helligt el. ophøjet (gl.)
forfærdige vb. fremstille; lave (gl.)
forføje vb. begive sig et sted hen; forlade et sted (gl. formelt)
forhen adv. tidligere; før i tiden (gl.)
forjætte vb. give løfte el. forventning om noget glædeligt (gl.)
forkrænkelig adj. → forgængelig (gl.)
forkøle sig pådrage sig en forkølelse (gl.)
forlegen adj. ivrig (efter); opsat (på) (gl.)
forlibe sig forelske sig (gl.)
forlov sb.fk.el.itk. tilladelse til at gøre noget (gl.)
forløse vb. hjælpe med at føde et barn (gl.)
formedelst præp. på grund af; ved hjælp af (gl.)
formene vb. have en bestemt mening om (gl. sj.)
formstof sb.itk. → plastic (gl.)
formumme vb. skjule el. tilsløre noget, fx ansigtet, så det ikke længere kan ses el. genkendes (gl.)
forne adj. pl. som vedrører en fjern fortid (gl.)
fornemmelig adv. i særdeleshed; først og fremmest (gl.)
fornærmelig adj. som støder, krænker el. fornærmer nogen (gl.)
forskaffe vb. sørge for el. bevirke at noget opnås el. modtages (gl.)
forskertse vb. sætte over styr; forspilde (gl.)
forskrækkelig adj. uacceptabel; som man slet ikke bryder sig om (gl. nu ofte spøgende)
forsoren adj. skælmsk; friskfyragtig; fandenivoldsk (gl.)
forstandig adj. som har el. er udtryk for stor forstand el. indsigt (gl.)
forstøde vb. tvinge væk (fra et fællesskab); vise bort (gl.)
fortrædelig adj. vred, gnaven, fornærmet el. irriteret (gl.)
fortrædige vb. gøre fortræd (gl.)
foruden præp. med undtagelse af; bortset fra (gl.)
forundre vb. undre sig; blive forbavset (gl.)
forvorpen adj. fræk; moralsk fordærvet (gl.)
forvåget adj. træt og udmattet efter at have våget i lang tid (gl.)
forøde vb. øde noget væk; forspilde (gl.)
forønsket adj. ønsket; forventet (gl.)
fragå vb. nægte at vedkende sig; nægte at stå ved (gl.)
frasagn sb.itk. rygte; historie (gl.)
fredlyse vb. frede noget, især et fortidsminde (gl.)
fremmedfører sb.fk. kyndig person der viser turister vej og fortæller dem om et steds seværdigheder (gl.)
fremstille vb. vise frem (offentligt); præsentere for nogen (gl.)
fripostig adj. frimodig og direkte; fræk (gl.)
frisvømmer sb.fk. person der har bestået en prøve i at svømme en vis længde; god svømmer (gl.)
frugtsommelig adj. som venter et barn el. for visse pattedyrs vedkommende en unge (gl.)
gravid
ful adj. grim; frastødende (gl.)
fyrretyve talord (mængdetal) tallet 40 (gl.)
fyrre
sb.itk. kvæg; husdyr (gl.)
fægtning sb.fk. mindre slag; træfning (gl.)
fælde vb. dræbe; slå ihjel (gl.)
fælle sb.fk. person som man lever el. arbejder sammen med, har noget tilfælles med el. er kammerat med (gl.)
færd sb.fk. måde hvorpå man optræder el. opfører sig i sin omgang med andre mennesker (gl.)
fæstemand sb.fk. mand der har givet en kvinde løfte om ægteskab (gl.)
fæstemø sb.fk. ugift kvinde der har givet en mand løfte om ægteskab (gl.)
fødehjem sb.itk. (privat) klinik el. hjem der tager sig af gravide og fødende kvinder (gl.)
føj (fy, ..), for en ulykkebruges som udråb for at udtrykke en stærk følelse, fx utilfredshed el. frygt (gl.)
før adj. stor og kraftig af legemsbygning (gl.)
stor og fedladen; korpulentstor og fedladen; korpulent (gl.)
føre husholde hus (gl.)
få lamperøgikke få noget; blive snydt (gl. uformelt)
gage sb.fk. betaling som en person, ofte en ansat, får for et stykke arbejde (gl.)
galant adj. vedr. erotik, især erotisk løsagtighed (gl.)
galanteri sb.itk. (overflødig) pynt; stads (gl.)
galanterivare sb.fk. billigt smykke el. anden vare der bruges til pynt (gl.)
galfrans sb.fk. kåd og lidt utilregnelig person (gl.)
galhovedet adj. tilbøjelig til at blive hidsig el. vred (gl.)
gangklæder sb. pl. tøj som man bærer på kroppen (til hverdag) (gl.)
gangtøj
gangtøj sb.itk. tøj som man bærer på kroppen (til hverdag) (gl.)
gantes vb. omgås en person af modsat køn på en spøgende og kælen måde (gl.)
geråde vb. komme i en bestemt (som regel konfliktfyldt) situation (gl.)
gifte vb. indgå ægteskab med (gl.)
gige sb.fk. violin el. violinlignende strygeinstrument (gl.)
gilde vb. fjerne kønskirtlerne på en mand el. et dyr af hankøn ved et kirurgisk indgreb; afbryde kønskirtlernes funktion vha. et lægemiddel (kemisk kastration) (gl.)
kastrere
gilding sb.fk. kastreret mand (gl.)
kastrat
gisten adj. utæt i sammenføjningerne pga. udtørring
om beholdere e.l. lavet af træ (gl.)
give agt påvære opmærksom på (gl.)
give ondt af sig
give udtryk for at man er utilfreds med noget (gl.)
give klagende lyde fra sig som udtryk for fysisk el. psykisk smerte (gl.)
give sig tilfredsfalde til ro, fx efter at have været ophidset el. misfornøjet; slå sig til tåls med tingenes tilstand (gl.)
give til prisholde op med at sørge for nogen så vedkommende overlades til sin skæbne; udlevere til nogens forgodtbefindende (gl.)
prisgive
glarmager sb.fk. håndværker som tilskærer og indsætter glas i vinduer, døre, billedrammer m.m. (gl.)
glarmester
gnikke vb. gnide lidt (gl.)
godt i vejved at etablere sig, med udsigt til et trygt og godt liv (gl.)
golfer sb.fk. langærmet, hoftelang trøje med knapper (gl.)
gram i huvred (gl. ofte spøgende)
gransker sb.fk. person der foretager en (videnskabelig) undersøgelse (gl.)
grant adv. klart; tydeligt (gl.)
gravfærd sb.fk. begravelse (gl.)
gravsætte vb. anbringe et lig i en grav; begrave (gl.)
grues fyldes af angst el. nervøsitet (gl.)
grunde vb. få noget, fx en by el. en institution, til at begynde at eksistere som en samlet enhed (gl.)
grundlægge
grønning sb.fk. græsbevokset plads; græsplæne i et parkanlæg e.l. (gl.)
Gud give bruges for at udtrykke et ønske el. håb om at noget sker el. går i opfyldelse (gl.)
Guds fredbrugtes som hilsen ved møde el. afsked (gl.)
gumpe vb. bevæge sig på en hoppende og ujævn måde (gl.)
gymnasiast sb.fk. ungt menneske der går i gymnasiet (gl.)
gymnasieelev
gække vb. lave sjov med; holde for nar (gl.)
gænge sb.fk. måde hvorpå noget foregår el. forløber (gl.)
gæstebud sb.itk. stort selskab hvor der spises og drikkes (gl. undertiden spøgende)
gæstgiver sb.fk. person der driver gæstgiveri (gl.)
gæstgivergård sb.fk. gård el. større hus hvor der drives gæstgiveri (gl.)
gæstgiveri sb.itk. sted der tilbyder rejsende mad, drikke og overnatning (gl.)
gøre et godt parti(være heldig at) blive gift med en partner som er meget attraktiv, især i økonomisk henseende (gl. undertiden spøgende)
gøre lysgøre indhug i; dræbe (gl.)
gøre sin lykkeopnå lykke, succes el. fremgang (gl.)
gå i borgen forsom tredjepart give tilsagn til en kreditor om at ville betale en debitors gæld hvis denne ikke selv kan betale (gl.)
gå i gårdengå på toilettet (gl.)
gå over styrmislykkes; blive til intet (gl.)
gårdbo sb.fk. lille mand der if. folketroen holdt til (på landet) i udhuse og på lofter, og som hjalp gårdens beboere hvis han blev behandlet godt, og omvendt drillede hvis han blev behandlet dårligt (gl.)
nisse
gå til sine fædredø (gl.)
gå/være på hældnærme sig sin afslutning
om tidsrum (gl.)
halsstarrig adj. stædig; stivsindet (gl.)
halunk sb.fk. kæltring; slyngel; skurk (gl.)
halvfemsindstyve talord (mængdetal) tallet 90 (gl.)
halvfems
halvfemte talord (mængdetal) fire og en halv (gl.)
halvfjerde talord (mængdetal) tre og en halv (gl.)
halvfjerdsindstyve talord (mængdetal) tallet 70 (gl.)
halvfjerds
halvtredje talord (mængdetal) to og en halv (gl.)
halvtredsindstyve talord (mængdetal) tallet 50 (gl.)
halvtreds
hanrej sb.fk. mand hvis kone er el. har været ham utro (gl.)
hartad adv. næsten; nærmest (gl.)
have/vise den godhedvære så venlig (gl. bruges også som høflighedsformel)
have nogen til bedstegøre grin med nogen; lave sjov med nogen (gl.)
have nødigvære nødt til; have behov for (gl.)
hellere adv. bruges i sammenligninger for at udtrykke en højere grad af rigtighed el. sandsynlighed (gl.)
helligaften sb.fk. aftenen før en helligdag
især aftenen før jule-, påske- el. pinsedag (gl.)
helsen sb.fk. sundhed; godt helbred (gl.)
henrinde vb. forløbe; gå
om tid (gl.)
herefterdags adv. fra nu og i tiden der følger (gl.)
hersteds adv. her på stedet; på dette sted (gl.)
hestfolk sb. pl. soldater til hest (gl.)
hid adv. herhen; her(til) (gl. poetisk)
hidføre vb. føre hertil; bibringe; fremkalde (gl. formelt)
hidindtil adv. indtil nu; indtil det omtalte tidspunkt (gl.)
hidtil
hidkalde vb. tilkalde; få til at komme (gl.)
hid og didher og der; frem og tilbage; rundt omkring (gl.)
hil udråbsord bruges for at udtrykke en højtidelig lovprisning el. hilsen (gl.)
hille den udråbsord bruges for at udtrykke stor overraskelse el. bestyrtelse (gl.)
hillemænd
hillemænd udråbsord bruges for at udtrykke stor overraskelse el. bestyrtelse (gl.)
hilse vb. bruges for at udtrykke anerkendelse af og respekt for nogens tilstedeværelse (gl. formelt)
hin pron. den; den der
om en størrelse der er nævnt i det foregående el. bestemmes i det følgende (gl.)
bruges i tilnavne foran et adjektiv der karakteriserer den pågældende person
fx i Uffe hin Spage (gl., poetisk el. spøgende)
hjemfalde vb. blive offer for noget; blive tvunget til at give sig noget i vold (gl.)
hjemmelsmand sb.fk. person som har givet oplysninger om noget (gl.)
hjertelag sb.itk. (ædelt) sindelag; evne til at føle varmt for noget, især andre mennesker (gl.)
hoffærdig adj. overlegen, nedladende og indbildsk (gl.)
hovmodig
hold dig munterbruges som hilsen når man skilles (gl. uformelt)
holde an vb. få til at sætte farten ned og standse (gl.)
holde nogen til bogensørge for at et barn el. en ung kommer til at studere (gl.)
holde skoleundervise (i en skole); drive en skole (gl.)
holdt adj. som (i det skjulte) modtager en fast betaling af en bestemt person mod at stille sig til rådighed med seksuelle ydelser (gl.)
hor sb.itk. seksuelt samkvem mellem personer der ikke er gift med hinanden, især en gift persons seksuelle samkvem med en anden end ægtefællen (gl.)
horeunge sb.fk. barn der er født el. undfanget uden for ægteskab (gl. nedsættende)
horkarl sb.fk. mand der bedriver hor (gl.)
hovmode sig vb. være hovmodig (gl.)
hudflette vb. slå med en pisk; prygle (gl.)
huldsalig adj. som har el. er udtryk for et mildt, venligt og indtagende væsen (gl.)
huldskab sb.fk. hengiven, tro adfærd over for nogen (gl.)
hunger sb.fk. (følelse af) stærkt behov for mad; det at være sulten (gl. undertiden spøgende)
hungrig adj. → sulten (gl.)
husvale vb. berolige; bringe trøst og opmuntring (gl.)
hvad er der loshvad er der på færde (gl.)
hvalfisk sb.fk. → hval (gl.)
hverandre pron. hver især af flere (end to) personer, genstande e.l. som alle sammen retter en bestemt handling mod el. er i et bestemt forhold til hver af de andre (gl.)
hver den somenhver som (gl.)
hælde vb. nærme sig sin afslutning
om tidsrum (gl.)
hælvt sb.fk. halvdel (gl.)
(som adverbium) for halvdelens vedkommende; halvvejs (gl.)
hærdebred adj. → bredskuldret (gl. ofte klichéagtigt)
højbarmet adj. med store bryster (gl.)
storbarmet
højbåren adj. af fornem slægt; ædel (gl. poetisk el. højtideligt)
højlig adj. i høj grad; meget (gl.)
højmodig adj. storsindet og præget af høj moral (gl.)
ædelmodig
høvisk adj. anstændig, beleven el. ærbar i tale el. opførsel (gl.)
håndtering sb.fk. beskæftigelse; erhverv (gl.)
hånsk adj. (meget) hånlig (gl.)
hårfager adj. med et smukt, fyldigt el. påfaldende stort hår (gl. ofte spøgende)
i alle måderi enhver henseende; uden forbehold (gl.)
id sb.fk. gerning; virksomhed (gl.)
idelig adj. som varer ved; som bliver ved at gentage sig (gl.)
idræt sb.fk. handling; gerning; beskæftigelse (gl.)
i fælligi fællesskab (gl.)
i førstningeni begyndelsen; først (gl. især dialektpræget talesprog)
ihukomme vb. komme i tanker om; huske; mindes (gl.)
i husunder tag; indendørs
om husdyr i stald, korn i lade e.l. (gl.)
ihvorvel konj. bruges indrømmende: til trods for den kendsgerning at (gl.)
selvom
ikkun adv. kun; blot (gl.)
i kort begrebi sammentrængt form; i hovedtræk (gl.)
ilde/bedre farenstillet i en dårlig/bedre situation (gl.)
ildløs sb.fk. → brand (gl.)
ildne vb. indgyde kampmod; opmuntre til handling (gl.)
ildsvåde sb.fk. → brand (gl.)
ilte sb.fk.el.itk. enhver kemisk forbindelse mellem ilt og et andet grundstof (gl.)
oxidoxyd
i mindste mådenår alle forhold tages i betragtning; overhovedet (gl.)
indlade vb. lade komme ind; føre ind (gl.)
indstændig adj. som fremsættes på indtrængende el. vedholdende måde
fx om anmodning, ønske el. råd (gl.)
indvåner sb.fk. indbygger; beboer (gl. ofte spøgende)
informator sb.fk. person der underviser
især som huslærer (gl.)
ingensinde el. ingen sinde adv. aldrig nogensinde
om tiden før el. efter, set fra det aktuelle tidspunkt (gl.)
ingenue sb.fk. naiv, uskyldig pige
ofte som figur i et teaterstykke e.l. (gl.)
intetsteds el. ingensteds adv. ingen steder; ikke nogen steder (gl.)
i salveteni en gunstig situation; i (økonomisk) sikkerhed (gl.)
iscreme sb.fk. creme af æg, sukker og fløde der piskes sammen (evt. under opvarmning) og fryses til is (gl.)
i sidstningeni slutningen; sidst (gl. især dialektpræget talesprog)
iskage sb.fk. vaffel (el. pind) med spiseis (gl.)
isskab sb.itk. køleskab (gl.)
i tugt og ærepå en anstændig og ærbar måde (gl.)
jeres pron. som tilhører el. vedrører en el. flere højtstående personer som den talende henvender sig til (gl. højtideligt)
jordefærd sb.fk. begravelse med tilhørende ceremoni (gl. højtideligt)
jordsmon sb.itk. jordens overflade; jord (gl.)
kaffer sb.fk. person der tilhører et bantutalende folkeslag
især om sydafrikanske forhold (gl. ofte nedsættende)
kald sb.itk. hverv el. (livs)opgave, ofte af åndelig karakter, som man uegennyttigt påtager sig som følge af en stærk indre drift el. overbevisning (gl.)
kaldelse sb.fk. hverv el. (livs)opgave, ofte af åndelig karakter, som man uegennyttigt påtager sig som følge af en stærk indre drift el. overbevisning (gl.)
kali sb.itk. fast, hvidt stof med formlen K2O (gl.)
kalkkule sb.fk. fordybning i jorden hvori der fremstilles læsket kalk til byggeri (gl.)
kanalje sb.fk. uduelig, uforskammet el. tarvelig person (gl.)
kanhænde adv. måske; muligvis (gl.)
kanske adv. måske; muligvis (gl.)
kapsejse vb. kæntre; kuldsejle
om skib (gl.)
karbonade sb.fk. flad klump af hakket kalve- el. svinekød der (paneres og) steges
spises typisk som middagsret, fx med kogte grøntsager til (gl.)
kardæsk sb.fk. projektil til svært skyts bestående af en beholder fyldt med kugler (gl.)
karetmager sb.fk. håndværker der fremstiller og reparerer karosserier til biler (gl.)
karsk adj. sund og rask (gl.)
karskhed sb.fk. det at være sund og rask (gl.)
kaserne sb.fk. (større) beboelsesejendom med mange små lejligheder (gl.)
kavaj sb.fk. kraftig overfrakke til mænd, forsynet med slag el. krave (gl.)
kedsom adj. → kedelig (gl.)
kelner sb.fk. person der er ansat til at opvarte nogen, fx tage imod bestillinger og servere mad for gæsterne på en restaurant (gl.)
tjener
kending sb.fk. → landkending (gl.)
kiming sb.fk. linje i det fjerne hvor himlen og hav- el. jordoverfladen ser ud til at mødes (gl. undertiden poetisk)
kindhest sb.fk. → lussing (gl.)
kinematografi sb.fk. teknikken at optage levende billeder vha. et filmkamera og at producere film i det hele taget (gl.)
kissejav el. kissejag sb.itk. forhastet og uoverlagt handlemåde (gl.)
kives vb. skændes, ofte halvhjertet el. om småting (gl. ofte spøgende)
klaphat sb.fk. høj, sort herrehat hvis puld vha. en fjedermekanisme kan trykkes sammen (gl.)
klarlig adv. klart; tydeligvis (gl.)
kleppert sb.fk. lille, stærk hest (gl.)
klædebon sb.itk. klædning; klædedragt (gl.)
knebelsbart sb.fk. (kraftigt, udstående) overskæg (gl.)
knebent adv. kun lige akkurat; knap nok (gl.)
knippel adj. meget god (gl.)
knokkelmand sb.fk. døden (fremstillet som skelet) (gl.)
knyst sb.itk. undertrykt host el. latterudbrud (gl.)
knyste vb. hoste el. le undertrykt (gl.)
kobler sb.fk. → alfons (gl.)
koblerske sb.fk. kvinde der bringer to personer sammen for at få dem til at indgå ægteskab (gl.)
kvindelig alfons; rufferske (gl.)
koge vb. lave mad(gl.)
kogerske sb.fk. kvinde der erhvervsmæssigt laver mad til større selskaber i private hjem (gl.)
kogekone
kogesprit sb.fk. husholdningssprit anvendt som brændsel i et kogeapparat (gl.)
kokette sb.fk. koket kvinde el. pige (gl. nedsættende)
kokotte sb.fk. løsagtig kvinde (gl.)
koldfeber sb.fk. → malaria (gl.)
komediant sb.fk. skuespiller, ofte på et lidt lavere niveau (gl. undertiden nedsættende)
komedienne sb.fk. kvindelig skuespiller der spiller komiske roller på teater el. film (gl.)
komme galt af stedblive gravid (og få barn) uden for ægteskab (gl.)
komme i folkemundeblive omtalt nedsættende af folk; blive genstand for sladder (gl.)
komme i huhuske; ikke glemme (gl.)
falde én ind (gl.)
komme i ulykkeblive gravid uden at være gift (gl.)
komme til husekomme til éns hjem
om person (gl.)
komme til rettefå rede på et personligt anliggende; forstå el. acceptere tingenes tilstand (gl.)
kommers sb.fk. lystig og støjende adfærd (gl.)
kommunelærer sb.fk. person der underviser i folkeskolen, typisk efter at have taget en fireårig uddannelse ved et lærerseminarium (fra 2008: en professionshøjskole) (gl.)
folkeskolelærer
kommunelærerinde sb.fk. kvindelig folkeskolelærer (gl.)
kongedømme sb.itk. stat med en konge el. en dronning som statsoverhoved
styreform for en sådan stat
i dag går embedet som regel i arv til en efterkommer el. en anden slægtning, hvorimod kongen i tidligere tider valgtes af rigets stormændstyreform for en sådan stat
i dag går embedet som regel i arv til en efterkommer el. en anden slægtning, hvorimod kongen i tidligere tider valgtes af rigets stormænd
monarkens magt i en sådan statmonarkens magt i en sådan stat (gl.)
kontrabog sb.fk. bog hvori det noteres hvad en kunde køber (på kredit) i en forretning, og som ofte opbevares af kunden til kontrol af den handlendes tilsvarende opgørelse (i en hovedbog) (gl.)
kontrafej sb.itk. karakteriserende beskrivelse i ord (gl.)
kontubernal sb.fk. person man deler værelse, lejlighed el. andet opholdssted med (gl.)
kors sb.itk. modgang el. plage som gør livet svært, men som man tålmodigt må finde sig i (gl.)
kostumere vb. klæde ud; iføre kostume (gl.)
krabask sb.fk. pisk flettet af remme; prygleredskab (gl.)
kremte vb. rømme sig (idet man siger noget) (gl.)
kronestykke sb.itk. mønt med værdien 1 krone (gl.)
enkrone
kryste vb. knuge el. klemme (ind til sig) (gl.)
kultus sb.fk. religiøs tilbedelse el. gudsdyrkelse i form af hellige handlinger som udføres efter et rituelt fastlagt system (gl.)
kult
kummer sb.fk. dyb, vedvarende sorg, smerte el. bekymring (gl.)
kundskabstørst sb.fk. lyst og trang til at få større viden (gl.)
kuns adv. kun; blot (gl.)
kuponskat sb.fk. skat på renter og udbytte af obligationer og aktier
værdipapirerne havde tidligere kuponer som rente- el. udbyttebevis (gl. uofficiel betegn.)
kvalfuld adj. stærkt præget af smerte og pinsel (gl.)
kvæde vb. synge el. digte en sang el. et vers (gl.)
kvæge vb. forfriske sig (gl.)
kvæld sb.fk. aften; aftenstund (gl. ofte poetisk)
kvælde vb. begynde at blive aften (gl. poetisk)
kværk sb.fk. hals; strube (gl. uformelt)
kysse vb. kysse hinanden (gl.)
kæfereret adj. beruset; fuld (gl.)
kæltring sb.fk. fræk, ussel el. utiltalende person; slyngel (gl.)
kæmpe/stride den gode stridkæmpe en ihærdig kamp på trods af omgivelsernes modvilje (gl.)
kærestefolk sb. pl. mand og kvinde der er kærester (gl.)
lader sb. pl. måde at bevæge sig el. opføre sig på, ofte betragtet som udtryk for en holdning, sindstilstand e.l. (gl.)
lade sig forlydetilkendegive; ytre
ofte i mindre præcise vendinger (gl.)
landbo el. landboer sb.fk. person der bor på landet (og er beskæftiget ved landbruget) (gl.)
landhandel sb.fk. købmandsforretning på landet (gl.)
landværts adj. som foregår el. befinder sig på land (gl.)
landvæsen sb.itk. virksomhed som består i dyrkning af afgrøder og avl og opdræt af husdyr (gl.)
landbrug
langelig adj. som bugter sig i lange bølger el. buer, ofte med et præg af storladen skønhed (gl.)
dvælende og tankefuld; vemodig el. længselsfuld
om blik (gl.)
langt af ledpå el. til et sted langt væk (gl.)
lebendig adj. livskraftig og i fuld vigør (gl.)
ledes vb. føle lede; væmmes (gl.)
legemsøvelser sb. pl. øvelser der har til formål at træne kroppen og holde den smidig (gl.)
legesager sb. pl. ting som nogen, især børn, bruger til at lege med (gl.)
legetøj
legeværk sb.itk. noget der udføres som i leg fordi det er meget let at gøre, el. fordi det ikke tages helt alvorligt (gl.)
leve på polsk bo sammen og være kærester uden at være gift (gl.)
levre vb. størkne; koagulere
især om blod (gl.)
lide på stole på (gl.)
lidettroende adj. skeptisk; tvivlende; ikke fast i troen (gl.)
ligbegængelse sb.fk. den handling med tilhørende ceremoni at tage afsked med en afdød person, fx i en kirke el. et kapel (gl.)
begravelse
ligedan adv. på samme måde som det forholder sig el. er tilfældet med noget tidligere nævnt (gl. formelt)
ligesådan
ligefuldt adv. alligevel; ikke desto mindre (gl.)
lige så vel; også; tilsvarende (gl.)
ligervis adv. på samme måde; ligesådan; ligeledes (gl.)
ligfald sb.itk. epilepsi; epileptisk anfald (gl.)
ligfærd sb.fk. de handlinger som knytter sig til begravelse el. bisættelse af en afdød, og som omfatter ledsagelse af kisten til kirke el. kapel, ceremoni i kirke el. kapel, jordpåkastelse og evt. efterfølgende samvær med kaffebord e.l. (gl.)
ligge vb. have samleje med (uden for ægteskab) (gl.)
ligge på landetvære i sommerhus (gl. især Hovedstaden)
ligne vb. sammenligne, med stor mulighed for at finde ligheder (gl.)
lillefar sb.fk. bruges som kærlig el. spøgende tiltale til el. omtale af ens mand (gl.)
lin sb.itk. linned el. lærred, ofte af hør (gl.)
livsstilling sb.fk. status mht. beskæftigelse og indtægt (gl. formelt)
lommeskilling sb.fk. (lille) beløb man får el. tjener som lommepenge (gl. undertiden ironisk om større beløb)
lue sb.fk. flamme fra noget der brænder (gl.)
lue sb.fk. strikket (bonde)hue (gl.)
lue vb. brænde og udsende flammer (gl.)
lurendrejer sb.fk. bedragerisk og upålidelig person (gl.)
lydelig adj. som lyder højt, tydeligt og klart (gl.)
lykke til bruges til at udtrykke et ønske om at det vil gå godt for nogen (gl.)
lys sb.itk. elektricitet (gl.)
lystelig adj. lystig; munter (gl.)
lægedom sb.fk. lindring af sygdom; helbredende kraft (gl.)
lægge råd opholde møde for at diskutere et problem el. lægge planer (gl.)
lægge vind pålægge vægt på (gl.)
længst adv. allerede for længe siden (gl.)
læredreng sb.fk. halvvoksen dreng der står i lære, typisk hos en håndværksmester (gl.)
lærestol sb.fk. en lærers embede ved et universitet el. en anden højere læreanstalt (gl. højtideligt)
løjer sb. pl. drille nogen; gøre nogen til grin (gl.)
løjser sb.fk. slap, doven el. upålidelig person, især mand (gl.)
løndom sb.fk. hemmelighed (gl.)
lønlig adj. skjult; hemmelig (gl.)
mage vb. ordne; tilrettelægge (gl. ofte spøgende)
mage adj. som passer godt sammen; ens
om to sammenhørende ting (el. mennesker) (gl.)
majkat sb.fk. person der lader sig narre til at tro på en usandsynlig historie e.l. den 1. (el. 31.) maj (gl.)
mandbar adj. kønsmoden; giftefærdig
om kvinde (gl.)
mandjævning sb.fk. kappestrid el. vurderende sammenligning der skal afgøre hvem af to der er bedst el. dygtigst (gl.)
manérlig el. manerlig adj. ordentlig; acceptabel (gl.)
mange håndemange slags (gl.)
mangen en gangi mange tilfælde (gl.)
martre vb. påføre sorg, kvaler el. store bekymringer (gl.)
påføre stor fysisk smerte el. lidelse (gl.)
medbør sb.fk. gunstige vindforhold; medvind
i forb. med sejlads (gl.)
med højagtelsebruges som afsluttende ærbødig hilsen i breve (gl.)
mellemmad sb.fk. måltid mellem morgen- og middagsmåltid el. mellem middags- og aftensmåltid; mellemmåltid (gl.)
mestendels adv. for størstedelens vedkommende; i overvejende grad (gl.)
middagsherre sb.fk. mandlig deltager i et (fint) middagsselskab (gl.)
mikado sb.itk.el.fk. titel på Japans kejser
især brugt uden for Japan (gl.)
minde sb.itk. tilladelse; samtykke (gl. formelt)
minsæl adv. bruges som mildt, forstærkende bandeord, fx for at understrege en personlig holdning el. som udtryk for overraskelse (gl.)
min trobruges forstærkende for at udtrykke overraskelse, understrege en forsikring, et udsagn e.l. (gl.)
misdæder sb.fk. person der har begået en el. flere forbrydelser (gl.)
forbryder
miskundelig adj. barmhjertig, mild og overbærende (gl.)
miskundhed sb.fk. barmhjertighed; mildhed; overbærenhed (gl.)
misliebig adj. mistænkelig, fordægtig; ildeset (gl.)
misnøje sb.fk.el.itk. misfornøjelse; utilfredshed (gl.)
morfinisme sb.fk. afhængighed og misbrug af morfin (gl.)
morfinist sb.fk. person der misbruger og er afhængig af morfin (gl.)
morlille el. morlil sb.fk. bruges som kærlig betegn. for el. kærligt navn til en gammel kvinde (gl.)
muhamedaner sb.fk. person der bekender sig til islam (gl.)
muslim
muhamedanisme sb.fk. religion med samme rødder som kristendom og jødedom, baseret på profeten Muhameds lære i begyndelsen af 600-tallet på den arabiske halvø (gl.)
islam
muhamedansk adj. → islamisk (gl.)
mulkt sb.fk. sum penge der skal betales for overtrædelse af en regel el. forskrift (gl.)
mundart sb.fk. variant af et nationalsprog der tales på en bestemt egn (gl.)
dialekt
mundering sb.fk. en soldats personlige udrustning
fx uniform, remmetøj, tasker og våben (gl.)
muselmand sb.fk. person der bekender sig til islam (gl.)
muslim
musikus sb.fk. person der fremfører (instrumental)musik (gl.)
musiker
myre vb. myldre; vrimle (gl.)
mægte vb. være i stand til; evne (gl.)
mælkeri sb.itk. virksomhed hvor der af råmælk fremstilles mælk, ost og andre mælkeprodukter (gl.)
mejeri
mødig adj. træt og udmattet (gl.)
måde sb.fk. grad; omfang (gl.)
mådelig adj. temmelig dårlig; middelmådig (gl.)
karakter på Ørsteds karakterskala, over slet og under tg, givet for en meget usikker og utilfredsstillende præstation (hist.)
nadver sb.fk. måltid der spises om aftenen (gl.)
nappes slås; skændes (gl.)
nappetag el. naptag sb.itk. → snuptag (gl.)
nedlade vb. sænke ned (på jorden) ovenfra (gl.)
nedslagen adj. sænket el. vendt mod jorden
især om blik som udtryk for generthed el. ydmyghed (gl.)
nid sb.itk. følelse af voldsomt had el. stærk misundelse (gl.)
nidding sb.fk. fej, nedrig el. foragtelig person (gl.)
nogenledes adv. i en (efter omstændighederne) tilstrækkelig el. tilfredsstillende grad; ret godt (gl.)
nogenlunde
nogetsteds adv. noget som helst sted; nogen steder (gl.)
norden adv. i retning mod nord i forhold til et givet sted (gl.)
nordost sb. retning midt mellem nord og øst (gl. især søfolk)
nordøst1
nyde/ryge cigarenblive snydt el. lokket til noget ubehageligt (gl.)
næsestyver sb.fk. slag på næsen (gl.)
næst præp. umiddelbart efter, især i rang el. rækkefølge (gl.)
næst1
næve sb.fk. trykke i hånden; give et håndtryk (gl.)
nød og betryk
meget vanskelig situation; forlegenhed; knibe (gl.)
nådestol sb.fk. plade af guld som if. Det Gamle Testamente var anbragt oven på pagtens ark (gl.)
sonedække
officin sb.itk. lokale i et apotek hvor medicinen udleveres (gl.)
trykkeri (gl.)
officinel adj. anvendt som lægemiddel; optaget i farmakopéen (gl.)
oktroj sb.fk. bevilling el. tilladelse fra statens el. kongemagtens side til at drive en bestemt slags virksomhed (gl.)
oktrojere vb. give officiel bevilling el. tilladelse (oktroj) til at drive en bestemt slags virksomhed (gl.)
ombringe vb. slå ihjel; dræbe (gl.)
omendskønt konj. bruges indrømmende: til trods for den kendsgerning at (gl.)
skønt
om forladelsebruges for at undskylde hvad man har gjort el. sagt (gl.)
omgjorde vb. binde el. spænde rundt om livet (gl.)
omgængelse sb.fk. det at omgås nogen el. være sammen med nogen (gl. ofte formelt)
omnibus sb.fk. større motorkøretøj med plads til mange passagerer (gl.)
→ <aclass=”external-link” href=”http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=bus”>bus
omstændighedskjole sb.fk. kjole med stor vidde til en gravid kvinde (gl.)
opbyde vb. opfordre til at deltage i kamp el. krig; indkalde (gl.)
opklare vb. blive klar og fri for skyer, dysterhed, tristhed e.l.
om himmel, ansigt e.l. (gl.)
oplede vb. lede efter; finde frem til (gl. højtideligt)
oppebie vb. vente på; afvente (gl.)
ordentlig adj. som afholdes el. eksisterer i henhold til en bestemt regel el. med en vis regelmæssighed (gl. formelt)
ordføjning sb.fk. måde hvorpå ord sættes sammen til helheder, fx sætninger (gl.)
syntaks
ost øst1 (gl. især søfolk)
oven sengerask og oppe efter en tids sygeleje (gl.)
overhåndtagende adj. som får for stor magt el. vinder for stor udbredelse (gl.)
overlægge vb. gennemtænke; overveje (gl.)
overordentlig adj. som afholdes el. eksisterer i en særlig anledning og ud over hvad der er almindelig praksis
om møder m.m. (gl. formelt)
oversidder sb.fk. skoleelev der skal gå en klasse om (gl.)
overtyde vb. få til at indse el. føle at noget er sandt el. rigtigt (gl.)
overbevise
overvættes adv. overmåde; usædvanlig (gl.)
adj. usædvanlig stor, stærk el. kraftig; overvældende (gl.)
pa sb.fk. det at blive ammet
også om moderbrystet som et spædbarn får mælk fra (gl. nedsættende)
passiar sb.fk. uforpligtende og venskabelig samtale om dagligdags emner (gl.)
passiare vb. tale uforpligtende og venskabeligt om dagligdags emner (gl.)
sludre
pastorinde sb.fk. kvinde der er gift med el. enke efter en præst (gl.)
patteflaske sb.fk. flaske med en sut som et spædbarn (el. et dyr) kan sutte af (gl.)
sutteflaske
paulun sb.itk. telt; hytte (gl.)
pengestykke sb.itk. betalingsmiddel i form af et lille rundt stykke metal hvorpå værdi, årstal m.m. er præget (gl.)
mønt
permission sb.fk. tilladelse (gl.)
orlov fra tjeneste (gl.)
bukser; underbukser (gl. spøgende og forskønnende)
permittere vb. hjemsende, især soldater; give orlov (gl.)
pibe sb.fk. fløjte, fx til at give signal med (gl.)
pigernes Jens mand som virker tiltrækkende el. forførende på mange kvinder (gl.)
kvindebedårer
pilt sb.fk. (lille) dreng (gl.)
pinsesnit sb.itk. nyt, fint tøj som man anskaffer til pinse (gl.)
pjalt sb.fk. som man ikke bør regne for noget særligt; sølle (gl.)
pjalteproletariat sb.itk. samfundets fattigste lag bestående af bl.a. boligløse personer, bistandsmodtagere og misbrugere (gl.)
pleje vannormalt el. sædvanligvis gøre, være, have, ske osv. (gl.)
pode sb.fk. (lille) barn, især dreng (gl. spøgende)
pog sb.fk. (lille) dreng (gl.)
portefølje sb.fk. dokumentmappe (gl.)
portemonnæ sb.fk. (gl. undertiden spøgende)
praktikus sb.fk. person som tager sig af det praktiske i en bestemt sammenhæng (gl. ofte spøgende)
present sb.fk. ting, penge e.l. som nogen forærer til en anden (gl.)
presse sb.fk. udsendelsen Radioavisen i Danmarks Radio (gl. uformelt)
prime vb. sige noget sludder (gl.)
principal sb.fk.ogitk. person der har en overordnet stilling i forhold til en anden
bl.a. ejeren af en virksomhed i forhold til de ansatte (gl.)
probere vb. undersøge en ting med henblik på dens ægthed el. lødighed (gl.)
promenade sb.fk. spadseretur for fornøjelsens skyld (gl.)
provstinde sb.fk. kvinde der er gift med el. enke efter en provst (gl.)
prud adj. prægtig; smuk; ædel (gl. poetisk)
prunk sb.fk. overdreven el. forloren pragt (gl.)
præsidere vb. indtage den fornemste plads, især ved et bord (gl.)
præstegæld sb.itk. en sognepræsts embedsdistrikt i Norge, Grønland el. på Færøerne; pastorat (gl.)
puds sb.itk.el.fk. tøj til fint brug (gl.)
pullimut sb.fk. vin el. spiritus af dårlig kvalitet
opr. om frugtvin (gl. uformelt)
punchebolle sb.fk. (stor) skål til punch e.l. (gl.)
bowle1
pund sb.itk. måleenhed for vægt: 1 pund = 500 gram (gl.)
pyntelig adj. fin, nydelig og præsentabel i form el. fremtræden; med en dekorativ virkning el. funktion
om bl.a. person, genstand og tanke (gl.)
pø om pøadv. lidt efter lidt; efterhånden (gl.)
på borguden at få betaling med det samme; på kredit (gl.)
på enhver mådei enhver henseende; uden forbehold (gl.)
påkomme vb. komme over; gribe
om følelser, behov el. andet der opstår hos nogen (gl.)
på nogen mådenår alle forhold tages i betragtning; overhovedet (gl.)
ragekniv sb.fk. skarptslebet kniv til barbering af skæg (gl.)
barberkniv
ran sb.itk. tyveri; plyndring (gl.)
recensent sb.fk. person der beskæftiger sig (erhvervsmæssigt) med at anmelde aktuelle bøger, film, teaterforestillinger e.l., fx i en avis el. et tidsskrift (gl.)
anmelder
recensere vb. udarbejde og offentliggøre en kritisk vurderende omtale af en aktuel bog, film, teaterforestilling e.l. (gl.)
anmelde
recension sb.fk. kritisk vurderende omtale af en aktuel bog, film, teaterforestilling e.l. (gl.)
anmeldelse
reguladetri sb.fk. metode til brug ved løsningen af en regneopgave hvor man får oplyst tre af tallene fra to talpar der ved division giver samme resultat, og skal finde det fjerde (gl.)
rejse sb.fk. mål for den afstand man kan tilbagelægge i løbet af et nærmere angivet tidsrum (gl.)
rejse sig stå op om morgenen (gl.)
remarkabel adj. bemærkelsesværdig; iøjnefaldende (gl.)
rendemaske sb.fk. forfløjen el. løsagtig pige el. kvinde (gl.)
repræsentant sb.fk. person der er ansat af et firma til at besøge forhandlere for at fremvise og sælge varer (gl.)
retfærdighed sb.fk. spise el. drikke noget i rigelige mængder og med stort velbehag (gl.)
ret og skelretfærdig behandling; retfærdighed (gl.)
retsbrud sb.itk. det at bryde loven; overtrædelse af loven (gl.)
lovbrud
retteligen adv. når det skal være rigtigt el. retfærdigt; når det skal være i overensstemmelse med lov og ret (gl.)
rettelig
reverens sb.fk. respekt, ærbødighed el. beundring over for en person, et fænomen e.l. (gl.)
udtryk for en sådan respekt (gl.)
reverenter taltrent ud sagt; for at sige det ligeud (gl. ofte spøgende)
rinde i hufalde én ind (gl.)
rise sb.fk. stort, overnaturligt menneskelignende væsen, ofte af hankøn (gl.)
kæmpe1
rise vb. slå på med et spanskrør, et bundt tynde grene e.l.
især som afstraffelse (gl.)
støtte fx ærteplanter ved at stikke tynde grene ned i jorden ved siden af dem (gl.)
rives vb. skændes; slås (gl.)
ruelse sb.fk. psykisk ubehag som skyldes at man ved at man har handlet forkert el. har undladt at gøre noget som man burde have gjort (gl.)
samvittighedsnag
rulleforretning sb.fk. overfald på en person hvor nogen plyndrer (ruller) vedkommende (gl.)
rundelig adj. rundhåndet; rigelig
om betaling e.l. (gl.)
røgter sb.fk. person der sørger for fodring og renholdelse af kreaturer el. andre større husdyr (i stald) (gl.)
råbe/skrige gevalthøjlydt el. kraftfuldt gøre nogen opmærksom på en farlig situation el. et uregelmæssigt forhold (gl.)
rådsnar adj. god til at finde på råd og hurtig til at handle og tage beslutninger i kritiske situationer (gl.)
snarrådig
sagomel sb.itk. bruges som mildt bandeord (gl. forskønnende i forhold til satan)
samvirke sb.itk. det at virke el. arbejde sammen; samarbejde (gl.)
samvirke vb. sammen bidrage til et bestemt resultat; arbejde sammen for at nå et fælles mål (gl.)
sanddru adj. som tilstræber sandhed; ærlig; oprigtig
især om person (gl.)
sanke vb. samle (gl.)
satisfaktion sb.fk. æresoprejsning for en fornærmelse el. krænkelse man er blevet udsat for (gl.)
sejle på varmensejle i de varme lande, i troperne (gl.)
sekel sb.itk. → århundrede (gl.)
selvbesmittelse sb.fk. det at onanere (gl.)
onani
selvbuden adj. som har indfundet sig som gæst et sted uden at have modtaget en invitation (gl.)
seminarist sb.fk. person der er ved at tage el. har taget en læreruddannelse på et seminarium (gl.)
sengeklæder sb. pl. → sengetøj (gl.)
shanty sb.fk. taktfast sømandssang (gl.)
sid adj. vid og lang; rummelig
om tøj (gl.)
sidde efter have el. få en straf hvor man bliver pålagt at være på sin skole en time ekstra (gl.)
sidde overikke blive rykket en klasse op i skolen, som straf el. pga. manglende evner (gl.)
have el. få en straf hvor man bliver pålagt at være på sin skole en time ekstra (gl.)
signe vb. nedkalde guddommelig kraft, nåde og beskyttelse over nogen, fx med ord, ved håndspålæggelse el. ved at gøre korsets tegn (gl. poetisk)
velsigne
silde adv. sent (gl.)
sildig adj. → sen (gl.)
sir sb.fk. pryd; pynt (gl.)
sjæleglad adj. meget glad; oprigtigt og uforbeholdent glad (gl.)
skakke adj. på skrå
om hovedets stilling (gl.)
skalk sb.fk. lumsk el. snu person; bedrager; lurendrejer (gl.)
spøgefuld person; filur (gl.)
skarn sb.itk. snavs; skidt; affald (gl.)
skarnbøtte sb.fk. beholder (med låg) til midlertidig opbevaring af skrald, som regel opstillet udendørs (gl.)
skraldebøtte
skarnkasse sb.fk. kasseformet skraldebøtte der er opstillet udendørs (gl.)
skarnspand sb.fk. → skraldespand (gl.)
skelsår sb.itk. alder hvor man er voksen og moden nok til at træffe beslutninger, tage ansvar for sine handlinger m.m. (gl.)
skibsfælle sb.fk. sømand der er en del af den samme besætning som én selv (gl.)
skibskammerat
skiden adj. fuld af snavs; snavset; beskidt (gl.)
grov; tarvelig; sjofel (gl.)
skidtmads sb. kortspil hvor deltagerne skal forsøge at komme af med deres kort ved at parre kort af samme rang og samtidig undgå ved spillets slutning at sidde tilbage med et bestemt kort (sorteper) der ikke kan parres med noget andet kort fordi kortet med den tilsvarende rang og farve er taget ud af spillet
sorteper (gl.)
person der taber i spillet sorteper ved at sidde tilbage med spar knægt
sorteper (gl.)
skikke vb. sende (gl.)
skikke sig opføre sig; forme sig (gl.)
opføre sig ordentligt; forme sig tilfredsstillende (gl.)
skikkelig adj. som opfører sig el. handler korrekt efter gældende regler (gl.)
som er passende el. rimelig, især mht. pris el. kvalitet (gl.)
skikket adj. som passer til noget; som er egnet til noget (gl.)
skok sb.fk. (forholdsvis) stort antal som man ikke kan el. finder det nødvendigt at bestemme nærmere (gl.)
skokkevis adv. bruges for at udtrykke at noget forekommer i et (forholdsvis) stort antal (gl.)
skolelærerinde sb.fk. kvindelig skolelærer (gl.)
skrække vb. skræmme; forskrække (gl.)
skrælling sb.fk. fysisk el. psykisk svagelig person (gl. nedsættende)
skrømtet adj. som er udtryk for hykleri, uoprigtighed el. forstillelse (gl.)
skulke vb. udeblive fra undervisning, arbejde el. andre pligter uden lovlig grund el. tilladelse (gl.)
skumpelskud sb.itk. ringeagtet el. udstødt person (gl.)
udskud
skumre vb. blive mørkt idet dagslyset gradvis forsvinder
om vejret ved aftentide (gl. poetisk)
skyde vb. flirte (gl.)
skælm sb.fk. bedragerisk el. forbryderisk person (gl.)
skænde vb. begå seksuelt overgreb (gl.)
skændsmål sb.itk. det at skændes (gl.)
skænderi
skærveknuser sb.fk. gammel (ramponeret) cykel (gl.)
skøge sb.fk. kvinde der ernærer sig ved prostitution (gl.)
skøjer sb.fk. person der er fræk el. listig
evt. på en charmerende måde (gl.)
skørlevned sb.itk. (seksuelt) umoralsk livsførelse (gl.)
skørlevner sb.fk. person der lever et (seksuelt) umoralsk liv (gl.)
slev sb.fk. stor (træ)ske til køkkenbrug, ofte en grydeske (gl.)
slig adj. af en sådan art el. beskaffenhed som lige er el. vil blive antydet, nævnt el. omtalt
ofte om noget foragtet el. ubehageligt (gl.)
slof sb.fk. person man deler værelse, lejlighed el. andet opholdssted med gennem længere tid (gl.)
smæde vb. omtale hånligt el. fornærmende; bagvaske (gl.)
smøre vb. tildele nogen et el. flere slag (gl.)
smøre haserløbe hurtigt; flygte; stikke af (gl.)
snar adj. hurtig
om bevægelse, reaktion e.l. (gl.)
som konj. bruges som indledning til en ledsætning hvori det angives på hvilken måde noget foregår (gl.)
somme pron. pl. bruges for at angive et begrænset antal som man ikke ønsker, ikke finder det nødvendigt el. ikke er i stand til at bestemme nærmere (gl. undertiden spøgende)
bruges i omtale af et begrænset antal personer som man ikke ønsker, ikke finder det nødvendigt el. ikke er i stand til at angive nærmere (gl. undertiden spøgende)
sone vb. gøre en synd, forbrydelse, fejl e.l. god igen (gl.)
sot sb.fk. farlig og smitsom sygdom (gl.)
sotteseng sb.fk. en syg persons seng (gl.)
sygeseng
soubrette sb.fk. køn, tiltrækkende og evt. bramfri og frivol ung pige
ofte som figur i et teaterstykke e.l. (gl.)
sovekammer sb.itk. (lille) soveværelse (gl.)
spanke vb. → spankulere (gl.)
spids sb.fk. et glas øl el. spiritus (gl.)
spidsborger sb.fk. snæversynet, småborgerlig person (gl.)
spidsborgerlig adj. → småborgerlig (gl.)
spigre vb. fastgøre vha. spigre (gl.)
spille nogen på næsenholde nogen for nar (gl.)
spir sb.itk. (rigt) udsmykket stav brugt som værdighedstegn for en konge, et kirkeoverhoved e.l. (gl.)
scepter
spise sb.fk. noget der kan spises, ofte en særlig ret el. råvare (gl.)
sporenstregs adv. med det samme; omgående (gl.)
direkte mod et mål (gl.)
sportel sb.fk. gebyr el. afgift som blev betalt for visse offentlige tjenesteydelser, og som tilfaldt den embedsmand der udførte det pågældende arbejde (gl.)
springe soldataftjene sin værnepligt (gl. uformelt)
spy sb.itk. væske el. slimet masse som et menneske el. et dyr støder ud (gennem munden), fx opkast (gl.)
spæge vb. underkaste en streng levevis, især mht. mad og drikke (gl.)
spægelse sb.fk. selvtugt; askese (gl.)
stad sb.fk. (større) by (gl.)
stadselig adj. fint og pyntet klædt
om person (gl.)
flot; pyntelig (gl.)
stadsestue el. stadsstue sb.fk. fin stue der kun bliver brugt ved særlige (festlige) lejligheder (gl.)
stadstøj sb.itk. tøj til fint brug (gl.)
stagende adv. i meget høj grad (gl.)
staldbroder sb.fk. person som man har et nært venskab med el. arbejder sammen med (gl.)
stand sb.fk. med høj placering i samfundet; af fornem herkomst (gl.)
standsperson sb.fk. person med en høj placering i samfundet (gl.)
stegers sb.itk. rum i en landejendom, brugt til madlavning; køkken (gl.)
stengrund sb.fk. ikke få nogen virkning, forståelse el. accept (gl.)
stenkulsnafta sb.fk. → benzen (gl.)
stikke/trykke på næven trykke i hånden; give et håndtryk (gl.)
stikke ud
overgå noget el. nogen, fx en rival (gl.)
stjert el. stjært sb.fk. hale på et dyr (gl.)
(lille) stang der er fastgjort i den ene ende af noget og typisk bruges til at holde el. trække i
findes fx på en kasserolle, en trillebør el. en vogn (gl.)
stoltsere vb. gå på en vigtig, hovmodig måde (gl.)
storagtig adj. som føler sig hævet over andre og optræder overlegent el. overdrevent selvtilfreds (gl.)
straffeanstalt sb.fk. bygning til forvaring af personer der er idømt frihedsstraf (gl.)
fængsel
strafskyldig adj. som har gjort noget strafbart; som har strafansvar (gl.)
streg sb.fk. lettere alkoholrus (gl.)
stridsmand sb.fk. soldat; kriger (gl.)
studerekammer sb.itk. værelse der er indrettet til at læse og studere i (gl.)
studeret adj. som har studeret ved en højere læreanstalt; bogligt uddannet; lærd (gl.)
stunde vb. nærme sig et tidspunkt (gl.)
stundesløs adj. som er urolig og rastløs og ikke rigtig får udrettet noget selvom vedkommende tilsyneladende er i stadig aktivitet (gl.)
stunde til
nærme sig tidsmæssigt; være nært forestående (gl.)
stundom adv. sommetider; nu og da; af og til (gl.)
styg adj. som groft bryder visse regler el. normer for god opførsel, ofte ved at være ubehagelig el. uartig over for andre (gl.)
uskøn el. frastødende af udseende (gl.)
stymper sb.fk. person, især mand, der vækker foragt, medynk el. nedladende overbærenhed; ussel, sølle person (gl.)
styrtebad sb.itk. (voldsom) overskylning af kroppen med vand fra en bruser, ofte for at blive frisk el. for at hærde kroppen (gl.)
styrvolt sb.fk. voldsom, uregerlig (ung) person (gl.)
stænge afafspærre helt; lukke helt af (gl.)
stænge sb.itk. lag af løse stænger der er lagt hen over en stald e.l., og som danner en slags loft til opbevaring af hø, halm m.m. (gl.)
stænge vb. lukke el. spærre vha. en bom, en slå, tremmer e.l. (gl.)
lukke for noget; lukke inde el. ude (gl.)
stå på skuldrene af nogendrage nytte af andres, især tidligere generationers erfaringer og bruge disse som udgangspunkt for ens eget arbejde (gl.)
sukkergodt sb.itk. slik; søde sager (gl.)
sul sb.itk. fed mad af svinekød, fx flæsk og medisterpølse (gl.)
svajer sb.fk. person der arbejder som cykelbud (gl.)
svanger adj. som venter et barn
om kvinde (gl.)
svar adj. stor; voldsom (gl.)
forbundet med meget møje og besvær (gl.)
svige vb. være illoyal og troløs mod (gl.)
svigefuld adj. bedragerisk; troløs (gl.)
svindsot sb.fk. smitsom infektionssygdom som viser sig som betændelsesprocesser i forskellige væv og organer, især lungerne (gl.)
tuberkulose
sydost sb. retning midt mellem syd og øst (gl. især søfolk)
sydøst1
synftig adj. som ikke er præget af generthed, forlegenhed el. tilbageholdenhed (gl.)
sysselsætte vb. sætte i gang med en aktivitet; holde beskæftiget (gl.)
sæd sb.fk. en befolknings- el. en socialgruppes etablerede (kulturbestemte) måde at opføre sig på i forskellige sociale sammenhænge (gl.)
sædelig adj. vedr. seksualmoral el. seksualliv (gl.)
som er el. lever i overensstemmelse med god seksualmoral (gl.)
sætte/rejse sig over endebevæge sig til opret, siddende eller stående stilling (gl.)
sønden adv. i retning mod syd i forhold til et sted (gl.)
sønder adv. itu; i stykker (gl.)
sønderbryde vb. brække i stykker; knuse fysisk el. psykisk (gl.)
sønderud adv. → sydpå (gl.)
sørgefest sb.fk. højtidelighed hvor man mindes og sørger over en afdød person (gl.)
søværts adj. som foregår til søs el. ad søvejen (gl.)
såpas adv. i nogenlunde så høj grad at det følgende er muligt el. finder sted (gl.)
tableau sb.itk. bruges for at udtrykke at en netop omtalt situation er særlig komisk, absurd e.l. (gl.)
tage overtværstage en rask beslutning om at gå i gang med noget (gl.)
tage sig selv til retteskaffe sig retfærdighed el. kompensation uden om loven (gl.)
tak, spidsbruges som udråb for at udtrykke forskrækkelse, bekymring el. overraskelse over noget ubehageligt (gl.)
taskenspiller sb.fk. tryllekunstner (der benytter sig af skjulte lommer e.l.) (gl.)
tevand sb.itk. → te (gl.)
thi adv. af den grund; derfor, altså (gl. formelt)
thi konj. bruges for at udtrykke at det følgende skal opfattes som begrundelse af el. forklaring på det foregående (gl. højtideligt el. spøgende)
tid efter anden sb.fk. en gang imellem; af og til (gl.)
tidende sb.fk. nyhed; rygte (gl.)
til behagmed egenskaber el. på en måde der gør nogen tilfreds, velvillig el. glad (gl.)
til bysind til byen; i byen (gl.)
tilforn adv. på et tidligere tidspunkt; før i tiden (gl.)
til sengsi seng (gl.)
tilstede vb. tillade; give lov til (gl. formelt)
tiltræde vb. påbegynde en rejse (gl.)
tilvant adj. som man har vænnet sig til (gl.)
tilvirke vb. fremstille el. fabrikere, især håndværksmæssigt (gl.)
til årsgammel; ældre (gl.)
to vb. vaske (gl.)
toft sb.fk. uopdyrket stykke jord bag ved el. i umiddelbar nærhed af en gård (gl.)
tornyster sb.itk. stiv, firkantet rygsæk
især om skolebørns og soldaters rygsæk (gl.)
tragedienne sb.fk. kvindelig skuespiller der spiller tragiske roller på teater el. film (gl.)
trangbrystet adj. som lider af åndedrætsbesvær el. let bliver forpustet (gl.)
trende talord (mængdetal) tre; tallet 3 (gl. højtideligt)
tresindstyve talord (mængdetal) tallet 60 (gl.)
tres
trindt omkring/om adj. på mange forskellige steder uden om el. i et bestemt område (gl.)
trohjertet adj. naivt tillidsfuld (gl.)
trolove vb. love el. aftale at indgå ægteskab på et senere tidspunkt (gl.)
træde dansen(begynde at) danse (gl.)
trække til blive fyldt med materie
om byld (gl.)
trælbinde vb. bestemme over el. kontrollere nogens liv (gl.)
slavebinde
træsk adj. lumsk; udspekuleret (gl.)
trætte sb.fk. strid, ofte i form af et skænderi el. en retssag (gl.)
trættes vb. skændes (gl.)
tuberkler sb.fk. smitsom infektionssygdom som viser sig som betændelsesprocesser i forskellige væv og organer, især lungerne (gl.)
tuberkulose
tugt sb.fk. det at tugte (gl.)
tugte vb. afstraffe, ofte korporligt; underkaste (streng) opdragelse el. disciplinering (gl.)
tun sb.itk. (indhegnet) jordstykke el. gårdsplads ved et hus el. en gård
især om norske og islandske forhold i middelalderen (gl.)
tunge sb.fk. en persons måde at tale på, især mht. stil og ordvalg (gl.)
tungemål sb.itk. sprog (el. sprogvariant) (gl.)
tvende talord (mængdetal) to; tallet 2 (gl. højtideligt)
tvesind sb.itk. tvivlende sindstilstand; ubeslutsomhed (gl.)
tvesindet adj. tvivlende af sind; ubeslutsom (gl.)
tvetunget adj. som er (el. vidner om at nogen er) falsk, uoprigtig el. dobbelttydig (gl.)
tværtom adv. i direkte modsætning til det netop omtalte; lige modsat el. omvendt (gl.)
tværtimod
tvætte vb. vaske (gl. højtideligt)
tykkes vb. forekomme; vise sig som (gl.)
synes; mene; finde (gl.)
finde behag i; kunne lide (gl.)
tylvt sb.fk. mængde på 12 stk. (gl.)
tæring sb.fk. smitsom infektionssygdom som viser sig som betændelsesprocesser i forskellige væv og organer, især lungerne (gl.)
tuberkulose
tøjeri sb.itk. noget som er uden betydning, værdi el. kvalitet (gl.)
tålsom adj. tålmodig, rolig og eftergivende; langmodig (gl.)
ubillig adj. som strider mod den almindelige retsopfattelse el. opfattelse af hvad der er rimeligt (gl.)
uddrage vb. trække frem fra et sted (gl.)
udfinde vb. nå frem til at konstatere el. fastslå efter en vis søgen
(gl.)
udkræve vb. kræve; fordre (gl. formelt)
udsted sb.itk. (mindre) bebyggelse i et øde og afsidesliggende område, især på Grønland (gl.)
udtrætte vb. tære på el. opbruge kræfterne el. resurserne hos nogen el. noget (gl.)
udvendig adj. som foregår udenfor; udendørs (gl.)
uformodet adj. som man ikke har regnet med; uventet (gl.)
uformuende adj. som ikke ejer nogen formue, men ikke nødvendigvis er fattig (gl.)
ude af stand til at handle el. til at gøre noget (gl.)
uformuenhed sb.fk. manglende evne til at handle el. til at gøre noget (gl.)
ulivssår sb.itk. dødeligt sår (gl. poetisk)
ulster sb.fk. overfrakke af svært, groft uldstof (gl.)
umage sig gøre sig anstrengelser; bestræbe sig (gl.)
underbenklæder sb. pl. stykke undertøj i form af et par bukser, oftest med meget korte ben el. helt uden ben (gl. forskønnende)
underbukser
undergerning sb.fk. gerning der tilsyneladende strider mod naturlovene og derfor tillægges overnaturlige kræfter, fx en guddom (gl.)
underkøbe vb. få til at gøre noget ulovligt el. urigtigt ved at give penge el. gaver (gl.)
bestikke
under våbenbevæbnet og klar til kamp (gl.)
undfly vb. flygte (fra) (gl.)
ungefær adv. cirka; omtrent (gl.)
ungersvend sb.fk. livsglad og frisk ung mand (gl. ofte spøgende)
upasselig adj. fysisk utilpas; ikke helt rask el. frisk (gl. undertiden spøgende)
urtekræmmer sb.fk. kolonialhandler; købmand (gl.)
uskrømtet adj. oprigtig; ærlig; ægte (gl.)
usling sb.fk. fej, nedrig el. foragtelig person (gl. bruges også som skældsord)
utalt adj. overordentlig mange (gl.)
uægte adj. født uden for ægteskab (gl. ofte nedsættende)
vakker adj. smuk (gl.)
vandkloset sb.itk. kumme med sæde, beregnet til opsamling af menneskers urin, afføring m.m. og udskylning af dette gennem kloak (gl.)
wc
vandringsmand sb.fk. person på vandring; person der rejser (fra sted til sted) til fods (gl.)
vang sb.fk. (dyrket) jordstykke, fx en mark el. en eng brugt til græsning (gl. ofte poetisk el. højtideligt)
vanheld sb.itk. → uheld (gl.)
vanke vb. vandre; flakke om (gl. ofte poetisk)
vankelmod sb.itk. vankelmodig sindstilstand (gl.)
vankundig adj. som kun har en lille el. utilstrækkelig viden (gl.)
vantreven adj. hæmmet; forkrøblet; som har trivedes dårligt (gl.)
vantrivning sb.fk. person el. plante der trives dårligt, er forkrøblet e.l. (gl.)
varlig adj. forsigtig; påpasselig (gl.)
varyler el. varyl sb.fk. person der laver ballade el. ikke opfører sig ordentligt
især om børn og unge (gl.)
vattersot sb.fk. sygelig forøgelse af væskemængden i vævene el. i kroppens hulrum (gl.)
ødem
vederkvæge vb. forfriske; give nye kræfter fysisk el. åndeligt (gl. undertiden spøgende)
vederkvæge sig
forfriske sig (gl. undertiden spøgende)
vederlæggelse sb.fk. (udbetaling af) vederlag (gl.)
vejfarende sb.fk. person der rejser fra et sted til et andet ad landevejene (gl.)
vejre vb. blæse (bort); få til at forsvinde (gl.)
velan udråbsord bruges for at udtrykke at man tager konsekvensen af noget el. tager noget til efterretning (gl.)
bruges som opmuntring el. tilskyndelse til at gøre noget (gl.)
velanstændig adj. som er el. handler i overensstemmelse med gældende moralske, ofte seksuelle, normer, og som derfor ikke vækker forargelse (gl.)
anstændig
velbyrdig adj. af fornem el. adelig slægt (gl. højtideligt)
velbåren adj. af fornem el. adelig slægt (gl. højtideligt)
veldædig adj. som beskæftiger sig med el. vedrører uegennyttig hjælp til mennesker i nød (gl.)
vellystning sb.fk. person, især mand, med en livsførelse der er præget af vellevned el. et frit seksualliv med skiftende partnere (gl.)
verve sb.fk. fyrighed og fremdrift; levende engagement (gl.)
vesten adv. i retning mod vest i forhold til et sted (gl.)
viderværdig adj. modbydelig; væmmelig; afskyelig (gl.)
viderværdighed sb.fk. besværlig omstændighed el. situation præget af modgang og skuffelse (gl.)
vidløs adj. afsindig; ufornuftig, tankeløs (gl.)
vidnesbyrd sb.itk. en lærers udtalelse om en elev mht. dygtighed og flid (gl. formelt)
vidskræmt adj. meget forskrækket og bange (gl.)
vidtløftig adj. som indlader sig på for meget; som lever et udsvævende liv (gl.)
vindskibelig adj. præget af flid og arbejdsomhed, især inden for det erhverv man har (gl.)
overdrevent foretagsom og bjergsom; dygtig til at rage til sig (gl.)
vinterdage om vinteren (gl.)
vinånd sb.fk. alkohol; spiritus (gl.)
visse vb. få et barn til at falde til ro el. falde i søvn, fx ved at vugge det el. synge vuggeviser for det (gl.)
visselig adv. bruges forstærkende for at understrege en personlig opfattelse, forsikring e.l. (gl.)
vitriol sb.fk.el.itk. ætsende sulfat af et tungt metal, fx jern, kobber el. zink (gl.)
voksmannequin sb.fk. figur som i udseende og størrelse ligner et menneske, og som man giver tøj på for at udstille det, fx i forretninger (gl.)
mannequindukke
voldsk adj. voldsom; vild og ustyrlig (gl.)
vredes vb. blive vred (gl.)
vrøvl sb.itk. person der vrøvler el. har tilbøjelighed til at vrøvle (gl.)
vrøvlehoved
vrå sb.fk. hjørne el. krog i et rum (gl.)
afsides beliggende sted (gl.)
fattig el. beskeden bolig (gl.)
vunde sb.fk. sår
især om de sår Jesus blev tilføjet på korset (gl. poetisk el. spøgende)
vænge sb.itk. afgrænset jordstykke, fx en mark el. en eng der hører til en gård el. et hus (gl.)
være i nød formangle, savne; være i bekneb for (gl.)
være ude af jakettenvære meget nervøs el. ophidset; være ude af balance (gl.)
værge sb.itk. varetægt; beskyttelse (gl.)
forsvars- el. kampvåben
især hug- el. stikvåben, fx sværd el. sabel (gl.)
vær hilsetbruges som hilsen når man mødes (gl. undertiden spøgende)
  
værkbruden adj. som har smerter i lemmerne, fx pga. gigt (gl.)
værsartig udråbsord bruges når man giver nogen noget el. opfordrer nogen til noget, fx til at begynde at spise noget mad der er serveret (gl.)
værsgo
vær så artigbruges når man giver nogen noget el. opfordrer nogen til noget, fx til at begynde at spise noget mad der er serveret (gl.)
værsgo
vånde sb.fk. ubehagelig tilstand af legemlig el. sjælelig smerte (gl. poetisk)
våning sb.fk. bolig; beboelseshus; lejlighed (gl.)
yppe kivsætte et skænderi el. en strid i gang (gl.)
ægte sb. tage nogen som ægtefælle; gifte sig med nogen (gl. formelt)
ægte adj. (undfanget og) født af forældre der er gift med hinanden (gl.)
ægtebarn sb.itk. barn af forældre der ved dets undfangelse var gift med hinanden el. senere er blevet det (gl.)
ære sb.fk. behandle med respekt el. ærbødighed (gl.)
ærerørig adj. som krænker nogens ære (gl.)
ærekrænkende
æt sb.fk. en persons slægt (gl. formelt)
gruppe af personer der udgør et folkeslag, en social klasse e.l. (gl.)
ætervader sb.fk. person der ofte fortaber sig i virkelighedsfjerne diskussioner e.l. (gl. uformelt)
ætling sb.fk. efterkommer (af en fornem person) (gl.)
ødeland sb.fk. person der øder sine penge og andre værdier bort (gl.)
øjenlyst el. øjenslyst sb.fk. noget som er smukt at se på (gl.)
øjentjener sb.fk. person der opfører sig indsmigrende og slesk (gl.)
østen adv. i retning mod øst i forhold til et sted (gl.)
østover adv. i retning mod øst (gl.)
øvrighedsperson sb.fk. person der repræsenterer en offentlig myndighed og har visse magtbeføjelser (gl.)
myndighedsperson
ågre vb. bedrive åger (gl.)
åndig adj. → åndelig (gl. højtideligt)
åring sb.fk. → år (gl.)
årle adj. tidlig
om tidspunkt på dagen (gl.)