Sjældne ord

Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, men ikke i særlig høj grad og ikke blandt særlig mange.

Klik på ordet og se opslaget i Den Danske Ordbogordnet.dk.

ABC el. abcsb.fk. (bog der gennemgår) grundreglerne inden for et område (sj.)
absolutistsb.fk. tilhænger af enevælde (sj.)
abstinenssb.fk. længsel efter en person, et sted, en begivenhed e.l. som man holder af (sj.)
Adamegennavn mennesket med dets syndige natur (sj.)
additiv2adj. som tilsættes el. lægges til (sj.)
adelsb.fk. ædelhed, værdighed; forfinethed (sj. højtideligt)
ad interimadv. indtil videre; foreløbig (sj.)
adjungerevb. tilknytte (sj.)
adm.fork. = administrerende = administration; administrativ (sj.)
adonissb.fk. billedskøn ung mand (sj.)
aeronautsb.fk. person som flyver en ballon, et luftskib e.l. (sj.)
aeronautiskadj. vedr. luftfart (sj.)
afbagevb. sammenrøre smeltet fedtstof og mel i en gryde og derefter tilsætte væske for at lave en sovs → bage (sj.)
afbankevb. (sj.) tilføje et stort nederlag i krig el. kamp (sj.)
afbankningsb.fk. det at tilføje nogen et stort nederlag (sj.)
afbenyttevb. benytte noget som nogen har stillet til rådighed (sj.)
afbindevb. sammenføje; binde sammen (sj.)
afbindingsb.fk. sammenføjning el. sammenbinding af bygningstømmer e.l. (sj.)
afd.fork. = afdød (sj.)
afdrejevb. fjerne ujævnheder fra en metalgenstand ved drejning på en drejebænk (sj.)
afdækningsb.fk. det at få noget til at komme til syne ved at fjerne et dækkende lag klarlægning el. belysning af et emne, problem e.l. (sj.)
affordrevb. (sj. formelt)
afhandlevb. drøfte; forhandle om (sj.)
behandle som emne i en mundtlig el. skriftlig fremstilling (sj.)
afhaspevb. løsne hasperne på et vindue (el. en dør) så det kan åbnes (sj.)
afhjemlevb. bekræfte ved ed (for en domstol) (sj.)
give hjemmel for; bekræfte rigtigheden af (sj.)
afhjemlingsb.fk. det at bekræfte noget (ved ed) for en domstol (sj.)
afhårevb. befri et skind for hår (sj.)
afkastningsb.fk. (sj.)
afkristnevb. vende bort fra el. gøre uinteresseret i den kristne tro (sj.)
afkøbevb. købe noget af nogen (sj.)
aflægningsb.fk. fremførelse af en mundtlig el. skriftlig meddelelse, beretning e.l. → aflæggelse (sj.)
aflæssevb. tage gods, varer e.l. af et transportmiddel → læsse (sj.)
afløftevb. løfte op el. væk fra sit underlag (sj.)
afmarcherevb. marchere væk fra et sted (sj.)
afpillevb. fjerne ved at pille (sj.)
afproppevb. lukke et hul med en prop (sj.)
afrundingsb.fk. rund form, fx en kuppelformet overflade el. en krum kant på en genstand → runding (sj.)
afsigevb. sige (i kor) under højtidelige former (sj.)
afskrabevb. fjerne urenheder e.l. fra en overflade ved at skrabe med et redskab el. med neglene; rense el. rengøre en genstand → skrabe (sj.)
afskridtevb. (sj.)
afskrivningsb.fk. det at opgive el. afstå fra noget (sj.)
afskummevb. fjerne et lag fedt el. skum fra overfladen af en væske (sj.)
afsminkevb. fjerne et lag sminke (sj.)
afspaltevb. skille en del fra noget ved spaltning (sj.)
afspisevb. forsøge at stille nogen tilfreds på en måde som langtfra opfylder hvad vedkommende med rimelighed kan kræve el. forvente → spise2 (sj.)
afspændevb. (sj.)
afstrejfevb. affeje; afvise (sj.)
afsættelsesb.fk. reservering af (økonomiske) midler til et bestemt formål (sj.)
aftabuisere el. aftabuerevb. fjerne et tabu fra (sj.)
aftagevb. fjerne noget fra det sted det har været et stykke tid (sj. formelt)
aftaklevb. fjerne sejl, tovværk e.l. fra et skib (sj.)
aftegnsb.itk. (sj.)
aftenstidsb.fk. tidspunkt hvor dagslyset er begyndt at forsvinde (sj.)
aftrædelsesrumsb.itk. (lille) rum med toilet (sj. formelt)
afvandrevb. forlade en egn el. et fag, fx pga. manglende beskæftigelsesmuligheder (sj.)
afvarslevb. (lade) udsende et signal om at en nødsituation, fx luftangreb, er overstået, typisk vha. en sirene (sj.)
afvejsb.fk. (virkelig el. tænkt) vej som fører bort fra den centrale el. rette vej (sj.)
afvekslevb. gøre (behageligt) varieret el. omskiftelig (sj.)
agendasb.fk. notesbog; kalender (sj.) dagsorden; program; plan (kendt fra 1969 sj.)
agerjordsb.fk. jordstykke der bruges til dyrkning (sj.)
agerrensb.fk. fure el. upløjet jordstrimmel der adskiller to marker (sj.)
agiladj. hurtig, let og smidig i sine bevægelser (sj.)
agrar1sb.fk. landmand, undertiden tilknyttet politisk virksomhed til varetagelse af landbrugets interesser (sj.)
AIfork. = kunstig intelligens (sj.)
air1sb.fk. udefinerbart præg (sj.)
akkviescerevb. slå sig til tåls med; affinde sig med (sj. formelt)
akribisb.fk. (videnskabelig) nøjagtighed (sj.)
aksesb.fk. (sj.)
aktorsb.fk. anklager i retten (sj.)
aktoratsb.itk. hverv som anklager i retten (sj.) en anklagers tale i retten (sj.)
aktricesb.fk. skuespillerinde især om ældre forhold (sj.)
alamodiskadj. moderne; nymodens (sj.)
aldersb.fk. periode i historien med særlige kendetegn (sj.)
alderdomsb.fk. den del af livet hvor man er blevet gammel det at være gammel gamle mennesker (sj.)
aldersfølgesb.fk. rækkefølge efter alder (sj.)
alertadj. årvågen, opmærksom og klar til at handle (sj.)
alfahunsb.fk. hun der er dominerende i en flok af dyr, fx ulve el. aber er ofte parret med en tilsvarende han, alfahannen kvinde der er dominerende i en gruppe personer, fx på en arbejdsplads (kendt fra 2005 sj.)
alienationsb.fk. (sj.)
alimentationsb.fk. underhold; underholdsbidrag (sj.)
alkemisb.fk. (sj.)
alkoholiseretadj. beruset efter indtagelse af alkohol (sj.)
alkotestsb.fk. undersøgelse af hvor meget alkohol en person har i blodet → spiritusprøve1 (sj.)
allegoriserevb. udtrykke ved en allegori; fremstille symbolsk (sj.)
allemandsejesb.itk. noget som alle og enhver besidder el. har adgang til → hvermandseje (sj.)
allerførstadj. inden ret længe; snarest muligt (sj.)
allestedsnærværelsesb.fk. det (altid) at være til stede overalt (sj.)
almentilstandsb.fk. generel tilstand i en bestemt sammenhæng (sj.)
amager2sb.fk. person fra Amager → amagerkaner (sj.)
amaryllissb.fk. (sj.)
ambulatoriskadj. (sj.)
amer.fork. = amerikansk (sj.)
amerikanersb.fk. person fra Nord- el. Sydamerika (sj.)
amme2vb. suge mælk fra moderens bryst (sj.denne brug regnes af mange for ukorrekt)
amtsb.itk. (sj.)
amtmandsb.fk. (sj.)
anakronismesb.fk. noget el. nogen som tilhører el. er præget af en anden tid end omgivelserne især noget man synes virker forældet det at noget tilhører en anden tid end omgivelserne (sj.)
anarkiskadj. som vedrører el. er præget af anarki el. anarkisme → anarkistisk (sj.)
anelsesfuldadj. opfyldt af anelser om person (sj.)
anerkendevb. bekræfte modtagelsen af et (officielt) brev, dokument e.l. (sj. formelt)
anførelsesb.fk. det at stå i spidsen og føre an → anførsel (sj.)
angivelse af en oplysning; fremførelse af noget som argument e.l. (sj.)
anførselsb.fk. angivelse af en oplysning; fremførelse af noget som argument e.l. → anførelse (sj.)
angiveligadj. som påstås at være efter hvad der oplyses el. hævdes undertiden med antydning af at man tvivler på rigtigheden af det oplyste (sj.)
angivelsesb.fk. det at melde en person til politiet el. en anden offentlig myndighed (sj.)
anglevb. fiske med krog (sj.)
anhangsb.itk. supplerende tillæg til en (skreven) tekst → appendiks (sj.)
anlægsb.itk. det at anlægge en retssag (sj.)
anlæggelsesb.fk. det at anlægge en retssag (sj.)
det at lægge el. placere noget (sj.)
anløben el. anløbetadj. (lettere) beruset pga. indtagelse af alkohol (sj.)
anmassevb. tiltage sig noget, især uretmæssigt; trænge sig på (sj.)
anmeldevb. give formel besked på rette sted melde en lovovertrædelse el. en lovovertræder til politiet el. en anden myndighed give (officiel) besked om en forestående begivenhed tilmelde som deltager (sj.)
anmeldelsesb.fk. tilmelding af nogen el. noget som deltager i fx en sportskonkurrence (sj.)
anmærkevb. mundtligt el. skriftligt kommentere noget, især noget man finder forkert, uacceptabelt e.l. (sj. formelt)
annoterevb. forsyne med kommentarer el. noter (sj.)
anordnevb. arrangere el. foreskrive at noget bliver gjort (sj.)
anorganiskadj. (sj.)
anormaladj. afvigende fra det normale el. gennemsnitlige (sj.)
anrettevb. forberede servering af mad ved at lægge den på fade osv. el. sætte den frem, gerne dekorativt og indbydende ordne; arrangere (sj.)
anskreven el. anskrevetadj. med et bestemt (godt el. dårligt) ry (sj.)
anskuevb. se på; betragte med øjnene (sj. ofte højtideligt)
ansvarsfuldadj. som er el. opfører sig ansvarsbevidst som vidner om ansvarsbevidsthed (sj.)
ansætningsb.fk. det at en plante danner anlæg til nye frugter3 frugtsætning (sj.)
antedaterevb. forsyne et dokument e.l. med en tidligere dato end den rette el. hidtil gældende (sj.)
antegnevb. anføre el. bemærke (skriftligt) (sj.)
antichambrerevb. vente i et forkontor el. forværelse på at få foretræde for en højtstående person (sj.)
anticiperevb. antage på forhånd; foregribe (sj.)
antikvarsb.fk. boghandler der køber og sælger brugte og gamle bøger, noder e.l. → antikvarboghandler (sj.)
antikvitetsb.fk. brugsgenstand el. kunstgenstand som har kultur- el. kunsthistorisk værdi, og som oftest er ældre end 100 år gammeldags, utidssvarende genstand (sj.)
apollinarissb.fk. kulsyreholdigt vand uden farve el. sukker → danskvand (sj.)
apostroferevb. forsyne med apostrof (sj.)
apoteksudsalgsb.itk. forretning e.l. hvor man kan købe apotekervarer, fx lægemidler, som ikke kræver recept → håndkøbsudsalg (sj.)
applicerevb. lægge på fx makeup el. et medicinsk præparat (sj.)
approbationsb.fk. godkendelse; billigelse (sj. formelt)
arabstatsb.fk. arabisk stat (i Mellemøsten) (sj.)
arbejdsbetingelsesb.fk. betingelse for at et arbejde kan udføres (sj.)
arbejdsløsadj. som er i stand til og villig til at arbejde, men ikke kan finde passende beskæftigelse uden arbejde om tidsperiode m.m. (sj.)
arbejdsretsb.fk. domstol der behandler stridigheder mellem arbejdsgivere og lønmodtagere om arbejdsmarkedets overenskomster (sj.)
arbejdsudygtigadj. ude af stand til at arbejde → uarbejdsdygtig (sj.)
argadj. meget dårlig (sj.)
argumenteringsb.fk. (sj.)
ariadnetrådsb.fk. ledetråd som fører igennem et svært, forvirrende el. utilgængeligt stof el. frem mod et mål (sj.)
arkaistiskadj. vedr. el. præget af sproglige og kunstneriske virkemidler fra en tidligere kulturhistorisk periode (sj.)
arkipelagsb.itk. farvand med mange (små)øer → øhav (sj.)
arrevb. efterlade ar på lukke sig og blive til ar om sår efterlade varig psykisk skadevirkning hos; mærke psykisk (sj.)
arsenalsb.itk. bygning el. anlæg hvor våben, ammunition og andet krigsmateriel opbevares stor samling våben til krigsbrug stor samling el. mængde af noget (sj.)
arsissb.fk. trykstærk stavelse i en versefod (sj.)
ubetonet slag i en taktart fx to- og treslaget i trefjerdedelstakt (sj.)
associationsb.fk. sammenslutning af personer; forening (sj.)
assurancesumsb.fk. den maksimale sum penge som et forsikringsselskab kan udbetale som erstatning efter en skade → forsikringssum (sj.)
astraladj. vedr. stjernerne (sj.)
astronautiksb.fk. naturvidenskabeligt og teknisk fagområde der beskæftiger sig med mulighederne og betingelserne for at foretage bemandede rumflyvninger (sj.)
atlassb.itk. bog der indeholder en række systematisk ordnede illustrationer inden for et bestemt fagområde, især naturhistorie (sj.)
atomiserevb. opdele i atomer el. meget små dele opdele i små enheder uden sammenhæng el. enhedspræg (sj.)
attenårigadj. som varer i el. gælder for atten år (sj.)
auspiciumsb.itk. varsel om gudernes mening om en bestemt (offentlig) handling ved at iagttage fx fuglenes flugt og sang brugt i oldtidens Rom (sj.)
autodidaktiskadj. som selv har tilegnet sig en bestemt viden el. færdighed uden at have taget en egentlig uddannelse inden for det pågældende fag → selvlært (sj.)
avancerevb. bevæge sig fremad; rykke frem (sj.)
averssb.fk. forside af mønt el. medalje (sj.)
averterevb. meddele i forvejen (sj.)
avertissementsb.itk. meddelelse el. reklame der mod betaling er offentliggjort i en avis, et blad e.l. → annonce (sj.)
avlsbrugsb.itk. landbrugsejendom med jordbrug el. husdyrbrug (sj.)
avraudråbsord bruges for at udtrykke overraskelse el. overrumpling (sj.)
badsb.itk. (beholder med) væske som noget holdes nedsænket i for at smøre det, give det en bestemt behandling el. opvarme det til en bestemt temperatur (sj.)
badutadv. gøre vilde bevægelser gøre sig store anstrengelser, ofte forgæves el. for at tækkes andre (sj.)
bagbensb.itk. hvert af de to bageste ben på en stol (sj.)
bagerisb.itk. det at bage brød, kager m.m. det at gøre forsøg på at indlede et kærlighedsforhold el. et seksuelt forhold til nogen (sj.) (især unge og yngre)
bagindadv. fra bagsiden el. den bageste del og ind; i retning mod bagsiden el. den bageste del (sj.)
bagudadv. i el. til en position bagefter én el. flere andre fx i en sportskonkurrence i en situation hvor noget sker senere end ventet el. ønsket i en situation der er dårligere end den der direkte el. indirekte sammenlignes med (sj.)
bak1sb.fk. den forreste løftede del af et skibsdæk (sj.)
bakkanalsb.itk. fest el. sammenkomst hvor der drikkes alkoholiske drikke i store mængder, og hvor man giver slip på sine hæmninger (sj.)
bakke1sb.fk. forbundet med modgang el. vanskeligheder der skal overvindes for at opnå et resultat forbundet med fremgang og vækst (sj.)
bakkehældsb.itk. bakkeskråning (sj.)
bakkelandsb.itk. landskab der er præget af bakker stærkt bakket landskab med uregelmæssige aflejringer (sj.)
balfalderasb.itk. el. fk. festlighed med dans (sj. uformelt)
ballettoman2adj. meget begejstret for ballet (sj. spøgende)
bandstrålesb.fk. (meddelelse om) bandlysning (sj.)
bank1sb.fk. pengeinstitut der mod gebyrer og renter beskæftiger sig med opbevaring, investering og udlån af penge samt med handel af værdipapirer, valuta e.l. bygning hvor en sådan virksomhed med ansatte, kontorer, udstyr m.m. holder til beholdning el. sum af penge, jetoner e.l. der udgør den samlede mulige gevinst i visse former for (hasard)spil (sj.)
bankvirksomhedsb.fk. pengeinstitut el. lignende form for finansiel virksomhed (sj.)
barbecuesb.fk. grillstegning over åben ild el. glødende trækul, ofte i det fri også om arrangement hvor dette foregår (smagen af) krydderier og saucer der traditionelt anvendes ved barbecue (mad tilberedt på) friluftsgrill til barbecue (kendt fra 1957) (kendt fra 1957 sj.)
barketadj. som har bark om træ el. busk med en grov, furet overflade som ligner bark især om hud der er medtaget pga. hårdt arbejde, påvirkning af vejret e.l. (sj.)
barnemoder el. barnemorsb.fk. kvinde der (for nylig) er blevet mor til et barn (sj. formelt)
basisgruppesb.fk. gruppe mennesker som har fast tilknytning til el. danner grundlag for noget (sj.)
basksb.itk. slag el. lyd der frembringes ved at baske (sj.)
basserallesb.fk. livlig fest; ballade (sj.)
bastonadesb.fk. hårde slag med en stok, især under fodsålerne (sj.)
bavnsb.fk. bål som tændtes som signal, fx ved varsling om krig, på et sted der kunne ses viden om, typisk på toppen af en høj (sj.)
bedested2sb.itk. sted hvor man kan hvile sig under en rejse (sj.)
bedreværdsb.itk. det at være el. føle sig mere værd end andre mennesker (sj.)
bedærvetadj. tilbøjelig til at handle umoralsk (sj.)
beedigevb. bekræfte ved ed; aflægge ed på (sj.)
befalevb. give ordre om noget til nogen der er (el. opfattes som værende) underordnet bestemme el. have magt over (sj.)
befalingsb.fk. mundtligt el. skriftligt påbud til nogen der er (el. opfattes som værende) underordnet magt til at bestemme (sj.)
befindevb. finde; konstatere (sj. formelt)
befordringsb.fk. det at virke befordrende på noget (sj.)
befragtevb. leje (en del af) et skib el. et andet transportmiddel til transport af varer (sj.)
befugtevb. gøre fugtig (sj.)
begevb. oversmøre med beg (sj.)
begramsevb. (sj.)
begroetadj. (tæt) bevokset; tilgroet ofte med ukrudt el. snylteplanter (sj.)
behandlingsstedsb.itk. sted på kroppen der behandles for en skade (sj.)
bejaevb. sige ja til; udtrykke bekræftelse af (sj.)
belægningsb.fk. indkvartering af tropper; indkvarterede tropper (sj.)
belæssevb. anbringe noget som et læs på udsætte for besvær, problemer el. gener (sj.)
belånevb. optage lån mod pant i noget man ejer, typisk fast ejendom give lån mod pant i andres ejendom (sj.)
belåningsb.fk. det at optage lån mod pant i noget man ejer, typisk fast ejendom det at give lån mod pant i andres ejendom (sj.)
bemøgevb. gøre (meget) beskidt (sj.)
benarbejdesb.itk. (brugs)genstand lavet af materialet ben (sj.)
benevb. fjerne benene fra et stykke kød, fisk e.l. → udbene (sj.)
beneficeforestillingsb.fk. teaterforestilling, koncert e.l. hvor indtægten ved billetsalget går til én af de medvirkende el. til et velgørende formål (sj.)
beneficeretadj. begunstiget med en gave, fordel e.l. udpeget til at føre sager hvori der er bevilget fri proces (sj.)
benetadj. som er af ben el. ligner ben (sj.)
benhårdadj. (næsten) umulig at påvirke ved tryk el. bøjning om genstand el. materiale (sj.)
benjaminsb.fk. den yngste i en søskendeflok, i en gruppe e.l. (sj.)
beregnevb. planlagt for el. indrettet til en bestemt målgruppe planlagt til at blive brugt til et vist formål (sj.)
bergamot el. bergamottesb.fk. lille, rund og aromatisk pære (sj.)
berømthedsb.fk. det at en person er berømt → berømmelse (sj.)
beråbevb. henvise til el. understrege en bestemt kendsgerning for at retfærdiggøre en handling el. bestyrke en påstand (sj.)
besiddelsestrangsb.fk. trang til at beherske og dominere, især et andet menneske → besiddertrangbesiddetrang (sj.)
beskriveligadj. som kan beskrives i ord (sj.)
beskæftigelsesmulighedsb.fk. mulighed for at komme el. være i gang med en aktivitet (sj.)
beskæmmelsesb.fk. det at bringe skam over nogen (sj.)
besluttersb.fk. person der træffer beslutninger (sj.)
besprøjtevb. sprøjte noget ud over (sj.)
besprøjtningsb.fk. det at besprøjte (sj.)
bespændtadj. udspændt; udspilet (sj.)
bessermachensb.fk. (overdreven) trang til at ville lave om på andres arbejde (sj.)
bestandsb.fk. varig eksistens (sj.)
bestigelsesb.fk. det at blive indsat el. tage magten som regent (sj.)
bestik2sb.itk. beregning af et skibs position ud fra kurs, fart, søkort m.m. (sj.)
bestridevb. stå for finansiering; betale (sj.)
bestyrelsesb.fk. det at bestyre noget (sj.)
bestyrelsesarbejdesb.itk. arbejde som består i at bestyre noget (sj.)
bestænkevb. sprøjte dråber på; stænke (sj.)
besudlingsb.fk. det at gøre noget el. nogen snavset (sj.)
besætningsb.fk. det at placere nogen i en rolle e.l. (sj.) pynt der er syet på tøj (sj.)
besåvb. tilså en mark med sæd, frø e.l. (sj.)
betagethedsb.fk. det at være betaget (sj.)
betalbaradj. som kan betales (sj.)
betisesb.fk. (sj.)
betjeningsb.fk. det at betjene noget teknisk anordning, som fx en fjernbetjening, som får et redskab, en maskine e.l. til at fungere (sj.)
betrækkevb. forsyne en (polstret) stol el. sofa med nyt betræk → ombetrække (sj.)
betænkevb. når man tænker nærmere over det (sj.)
bevillingsb.fk. det at bevilge; tildeling (sj.)
bevogtersb.fk. person der bevogter noget el. nogen (sj.)
bevægelsesb.fk. organisation el. større gruppe af personer der bestræber sig på at fremme en fælles sag åndelig, politisk el. religiøs strømning (sj.)
bibellæsersb.fk. person, især lægmand, der læser højt af Bibelen og udlægger teksten for en forsamling (sj.)
bibliofil1sb.fk. person der interesserer sig meget for og samler på fine og sjældne (antikvariske) bøger (sj.)
bibliomansb.fk. person som er lidenskabeligt interesseret i bøger (sj.)
bibliomanisb.fk. lidenskabelig interesse for bøger (sj.)
bid2sb.itk. det at bide med tænderne; et insekts stik med sin brod, e.l. sår el. mærke der er fremkommet ved at nogen har bidt skarphed; stærk virkning; kraft det at en fisk med munden griber fat i en fiskekrog så den sætter sig fast det at man opnår noget som man aktivt efterstræber, evt. ved at nogen går i en fælde el. lader sig friste, lokke el. narre et redskabs evne til at skære (sj.)
den del af en hests hovedtøj som den har i munden → bidsel (sj.)
bidevb. bide hinanden især om dyr skændes; nappes (gl.) (sj.)
bifaldsb.itk. det at bifalde noget (sj.)
bifilisb.fk. kønsdrift rettet mod begge køn → biseksualitet (sj.)
biklangsb.fk. klanglig nuance der indgår som et (skæmmende) element i gengivelsen af lyde el. toner (sj.)
biks2sb.itk. noget der ikke duer, el. som er af dårlig kvalitet (sj.)
bilingvismesb.fk. det at være tosproget → tosprogethed (sj.)
billedbåndsb.itk. kassette med et bånd til ind- og afspilning på en videomaskine → videobånd (sj.)
billethulsb.itk. åbning i en rude e.l. hvorfra der sælges billetter → billetluge (sj.)
billighedsb.fk. tilbøjelighed til at koste forholdsvis få penge (sj.)
bindevb. løsne og flytte noget der har været bundet fast størkne om cement, mørtel e.l. (sj.)
biograf2sb.fk. forfatter til en persons biografi (sj.)
biplanetsb.fk. himmellegeme der kredser i en fast bane omkring en forholdsvis større planet → måne (sj.)
bisadv. gentaget; forfra især som råb om gentagelse af et stykke musik i et teater el. en koncertsal (sj.)
biskuitsb.fk. fabriksfremstillet småkage el. kiks der evt. er overtrukket med chokolade el. lagt sammen med fyld (sj.)
porcelæn uden glasur (sj.)
bizarrerisb.itk. mærkværdighed; særhed (sj.)
bjerge el. bjærgevb. skaffe sig mad el. andet der er nødvendigt for at overleve (sj.)
bjørnebærsb.fk. og itk. (sj.)
blaffevb. (sj.)
blamagesb.fk. handling hvorved man blamerer sig selv el. andre (sj.)
blandevb. blande et stof, en masse e.l. med noget (flydende) så koncentrationen af stoffet bliver mindre blande (sammen) med; forene med lade indgå i en hovedbestanddel; lade blive optaget af el. opløst i en hovedbestanddel blande med én el. flere andre racer; krydse → opblande (sj.)
blandsædsb.fk. afgrøde der består af en blanding af to el. flere kornarter (sj.)
bleg1sb. det at blege tøj (sj.)
blegnæbsb.fk. el. itk. person der ser bleg el. syg ud (sj.)
blindpassagersb.fk. (sj.)
blipsb.itk. meget kort, elektronisk frembragt lyd med en høj frekvens (evt. i forb. med et kort lysglimt el. blink) (sj.)
blissetadj. med en blis i panden om dyr, bl.a. heste (sj.)
blodsdråbesb.fk. dråbe af blod (sj.)
blomsterløsadj. tilhørende sporeplanterne (sj.)
blækspruttesb.fk. sæt af elastiske snore der sidder på kryds af hinanden og bruges til at fastgøre ting med, fx på en tagbagagebærer (sj.)
blæsevb. give ordre til at en varslet el. påbegyndt aktion (fx strejke, demonstration el. militærøvelse) skal stoppe → afblæse gradvis holde op med at blæse; aftage i vindstyrke (sj.)
blæst1sb.fk. gøre et stort nummer ud af; gøre ståhej af (sj.)
bløder2 el. blødesb.fk. kraftig regnbyge (sj.)
blødgørelsesb.fk. det at blødgøre en person el. en holdning (sj.)
blødkogtadj. kogt til en blød konsistens (sj.)
blålyssb.itk. lys der har et blåligt skær blus der afgiver et blåligt lys (sj. ofte poetisk) (sj.)
blåøjethedsb.fk. det at have blå øjne det at være naiv og troskyldig (sj.)
boghandelsb.fk. branche der varetager handelen med bøger (sj.)
bogligadj. vedr. fremstilling af bøger (sj.)
bogudsalgsb.itk. (sj.)
boligsb.fk. bosætte sig; flytte ind komme til stede; tage fast ophold (sj.)
boligafgiftsb.fk. husleje der betales ved anden boligform (sj.)
bolsjekogerisb.itk. fremstilling af bolsjer (sj.)
bombersb.fk. (pilot i et) bombefly (sj. uformelt)
bomberevb. bule udad (sj.)
bombesikrevb. sikre mod bombeangreb (sj.)
bondegårdsdyrsb.itk. dyr der lever på en bondegård billede, figur e.l. der forestiller et sådant dyr, brugt som legetøj til børn (sj.)
boniterevb. vurdere jords ydeevne og værdi som landbrugsjord (sj.)
bordsb.itk. i retning helt ud til den ene side af et skib om ror helt ude i den ene side af et skib om ror (sj.)
oppe på el. inde i et skib (sj.)
borgerhussb.itk. hus der står til rådighed for en by el. bydels borgere (kendt fra 1976 sj.)
borgestuesb.fk. opholdsrum for de ansatte på en stor gård → folkestue (hist., sj.)
bortfjernevb. fjerne; tage væk (sj. formelt)
bortførevb. med magt og uden tilladelse føre en person med sig til et andet sted fjerne uden tilladelse; stjæle (sj.)
bortgåvb. forlade sit opholdssted uden at give besked til nogen og i den hensigt at forblive borte, i hvert fald i en periode (sj.) forsvinde (sj.)
bortliciterevb. overdrage et arbejde el. en vareleverance til nogen ved licitation overdrage forsørgelsen af et (fattigt, forældreløst) barn til nogen, der så får betaling for at forsørge det (sj.) (hist.)
bortrivevb. rive bort (sj. formelt)
bortskænkevb. forære bort (sj. formelt)
bortvælgevb. undlade at vælge noget bestemt, evt. sådan at man derved automatisk vælger noget andet → fravælge (sj.)
bovnevb. bue opad, nedad el. udad (og dermed afvige fra det normale udseende) (sj.)
boykotningsb.fk. det at boykotte fx mht. politik el. handel (sj.)
brakkevb. lade jordareal ligge brak (idet det evt. bearbejdes ved jævnlig pløjning og harvning) (sj.)
brakningsb.fk. det at brakke et jordareal (sj.)
brand-førsteled meget god, voldsom, intens e.l. (sj.)
brandsvendsb.fk. (sj.)
brechesb.fk. åbning i et fæstningsværk, frembragt ved beskydning (sj.)
breddekredssb.fk. tænkt cirkel på Jordens overflade der er parallel med Jordens ækvator og forbinder steder med samme geografiske bredde → breddegrad (sj.)
bredfuldadj. fyldt lige til randen (sj.)
bredsidesb.fk. den brede side af noget el. nogen (sj.)
bremssb.itk. det at bremse (noget el. nogen) (sj.)
brigadersb.fk. (person med) officersgrad mellem oberst og generalmajor i den britiske hær (sj.)
(person med) officersgraden brigadegeneral, mellem oberst og generalmajor, i den amerikanske hær (sj.)
brigantinesb.fk. sejlskib med én fuldrigget mast forrest og én skonnertrigget mast bagved (sj.)
brillant2adj. med funklende glans som imponerer ved sine ydre egenskaber fx om kunstnerisk præstation af meget høj kvalitet (sj.)
bristsb.fk.el.itk. revne el. rift i en genstand, opstået ved et uheld el. ved slid (sj.)
bristevb. pludselig ikke længere hænge sammen pga. for stor belastning; gå i stykker pludselig få en utæthed i overfladen så indholdet begynder at løbe ud om luft- el. væskefyldt boble, blære e.l. sprænges af noget der vokser frem især om træers og blomsters knopper få et glansløst udseende som følge af døden om øjne (sj.)
bristningsb.fk. revne el. rift i en genstand, opstået ved et uheld el. ved slid → brist (sj.)
broddenadj. som der er brud på (sj.)
broderskabsb.itk. det at være brødre; forhold mellem brødre samhørighed (og venskab) mellem to el. flere personer (sj.)
bronzesb.fk. kunstgenstand af bronze (sj.) den oftest gyldenbrune farve som bronze har (sj.)
brugeligadj. som er i almindelig brug (sj.)
brumme2vb. sidde i fængsel (sj. uformelt)
bryde1vb. standse især (ens egen) talestrøm el. aktivitet brække af (sj.)
begynde pludseligt; komme til pludseligt udbrud løsne ved at brække (sj.)
rive ned; ødelægge; splitte ad holde op med at fungere opløse i mindre bestanddele; omdanne ad kemisk el. biologisk vej → nedbryde (sj.)
brygge2vb. fremstille en alkoholisk drik, især øl, ved opvarmning, sammenkogning og gæring af råstoffer tilberede en drik; lave sammensætte på en lidt heldig el. smart måde udtænke; have under nøje overvejelse blive fremstillet vha. opvarmning og blanding af ingredienser om drik (uformelt) (sj.)
bryggeritekniksb.fk. teknik der bruges inden for ølbrygning (sj.)
brygningsb.fk. det at fremstille øl el. en anden drik bestemt mængde af en alkoholisk drik, især øl, fremstillet ved brygning (sj.)
brynsb.itk. (sj.)
brystevb. vise sig meget el. overdrevent stolt af noget skyde brystet frem (sj.)
brækningsb.fk. det at kaste op → opkastning (sj.)
brændekløversb.fk. person der kløver brænde (sj.)
brættevb. folde el. rulle op (sj.)
brødefuldadj. flov og beklemt pga. skyldfølelse (sj.)
brøndsb.fk. lodret hul el. skakt der fører ned til et kloakrør, en rørsamling, et nedgravet kabel e.l. og bruges ved inspektion, rensning, reparation m.m. (sj.)
brøstsb.fk. ufuldkommenhed; fejl; mangel (sj.)
budstikkesb.fk. kort stav af træ el. jern som en budbringer brugte som en slags legitimation ved overbringelse af en mundtlig el. skriftlig meddelelse om fx tingmøde el. militær indkaldelse bruges i udtryk om udbredelsen af en meddelelse (hist.) (sj.)
buffetsb.fk. anretterbord el. disk hvorfra en restaurants tjenere henter madretter til servering for gæsterne (sj.)
bugtalevb. tale uden synlig bevægelse af munden (så stemmen synes at komme fra et andet sted end den talende) (sj.)
bugtevb. = bugte sig (sj.)
bukseremsb.fk. bælte (til herrer), ofte af læder → livrem (sj.)
buksestrømpersb. pl. lange, elastiske damestrømper der har form som et par tynde, stramtsiddende bukser → strømpebukser (sj.)
bulsb.fk. træstamme (sj.) den del af en sweater, en skjorte e.l. der dækker selve kroppen (modsat ærmer m.m.) (sj.)
bule3vb. have en el. flere buler i en ellers glat overflade forårsage en el. flere buler i (sj.)
bulk1sb.fk. fremstående ujævnhed; forhøjning; fold (sj.)
bulkevb. danne folder; ligge ujævnt (sj.)
bulketadj. ujævn pga. én el. flere forhøjninger el. folder (sj.)
bullesb.fk. vigtig skrivelse fra paven (sj.)
bumsevb. (sj.)
bundplantesb.fk. vandplante der vokser på bunden af en sø e.l. (sj.)
busstopsb.itk. markeret sted hvor busser med fast rute standser og sætter passagerer af el. tager dem på → busstoppested (sj.)
butiksb.fk. (mindre) lokale el. bygning hvor en handlende udstiller og sælger varer rod; redelighed (sj.)
bysb.fk. være nært forestående; være i sidste øjeblik om noget ubehageligt (sj.)
bygetadj. præget af regnbyger om vejrforhold (sj.)
bygetætadj. som kun er vandtæt ved kortere ophold i regnvejr om overtøj (sj.)
byggehåndværkersb.fk. (sj.)
bygningsb.fk. en menneske- el. dyrekrops form en genstands konstruktion el. form (sj.)
bygningsstilsb.fk. bestemt måde at bygge på, bestemt af arkitektonisk tradition, byggeteknik, materialer osv. → byggestil (sj.)
byltevb. pakke el. stuve uordentligt sammen klæde uordentligt på i meget tøj (sj.)
bælgsb.fk. skælde nogen voldsomt ud → hud (sj.)
bærevb. føde (sj.)
bruges om en toneføring hvor de enkelte toner glider hurtigt over i hinanden (sj.)
bæredygtigadj. med evne til at tåle vægten af noget (sj.)
bæreevnesb.fk. (mål for) evne til at tåle vægten af noget el. til at holde noget oppe evne til at gøre sig gældende og føre til positive resultater trods eventuel modstand og kritik den øvre grænse for hvor mange individer af en biologisk art der kan leve i et givet område, el. for den samlede biologiske produktion i et område (sj.)
bærekraftsb.fk. evne til at holde noget oppe el. til at tåle vægten af noget evne til at gøre sig gældende og føre til positive resultater trods eventuel modstand og kritik (sj.)
bærersb.fk. genstand der bærer og understøtter noget (sj.)
bønnesb.fk. kaffebønne ristede, malede kaffebønner (sj.)
bønnestagesb.fk. høj stang brugt til at støtte en klatrende bønneplante høj, tynd, ranglet person (sj.)
(uformelt) stængel på en bønneplante (sj. denne brug regnes af nogle for ukorrekt)
børnefloksb.fk. gruppe af børn (sj.)
børnefridagsb.fk. dag hvor man ikke passer el. er sammen med børn (sj.)
børneområdesb.itk. område indrettet specielt til børn (sj.)
børnetegningsb.fk. tegning der forestiller et barn (sj.)
bøssekolbesb.fk. den bageste, brede del af en bøsse, som hviler mod skulderen når der skydes (sj.)
båsevb. sætte i bås; kategorisere (sj.)
celebritetsb.fk. berømt person → berømthed (sj.)
centrumsøgende el. centrumssøgendeadj. fysisk påvirket til at bevæge sig ind mod centrum → centripetal (sj.)
cerberus el. kerberossb.fk. streng dørvogter fx en bidsk hund (sj.)
cf.fork. sammenlign; jævnfør bruges for at gøre læseren opmærksom på et relevant begreb el. værk (sj.)
chance2vb. tage chancen; prøve lykken; satse (sj.)
chancesejladssb.fk. sejlads under risikable forhold fremgangsmåde el. valg der indebærer (stor) risiko for et negativt resultat (sj.)
charcuterisb.itk. butik hvor der (fremstilles og) sælges kødpålæg, pølser m.m. kødpålæg, pølser m.m. (sj.)
chasserevb. danse med chassétrin (sj.)
chikanørsb.fk. person der udøver chikane (sj.)
chokkevb. bringe i stærk sindsbevægelse ved fx at overrumple, forskrække, såre el. forarge → chokere (sj. uformelt)
cirkulæreskrivelse el. cirkulærskrivelsesb.fk. (sj.)
crashsb.itk. sammenstød el. nedstyrtning; sammenbrud om fx en bil el. et fly (sj.)
curriculumsb.itk. de fag og det stof som man beskæftiger sig med i et uddannelsesforløb (sj.)
cykelringsb.fk. oppustelig gummiring inden i et cykeldæk → cykelslange (sj.)
dadelfriadj. uden fejl og mangler; som man ikke kan udsætte noget på → udadlelig (sj. højtideligt)
dagsb.fk. være ligeglad med noget; ikke bekymre sig om noget (sj.)
dagesvb. gradvis blive lyst ved dagens begyndelse gradvis blive mere forståeligt el. tydeligt; ændres til det bedre (sj.)
dalbo el. dalboersb.fk. person der bor i en dal (modsat i bjergene) (sj.)
damesidesb.fk. kvinder (sj.) → spindeside højre del af en scene, set fra tilskuerrummet (sj.)
daniserevb. fordanske; gøre dansk (sj.)
davresb.fk. morgenmad el. morgenmåltid (sj. undertiden spøgende)
d.e.fork. = det er (det vil sige) (sj.)
decentadj. (sj.)
decisionsb.fk. beslutning el. afgørelse truffet efter overvejelse; godkendelse (sj. ofte i juridiske tekster)
defaitistsb.fk. tilhænger af den politiske holdning defaitisme person med en opgivende holdning (sj.)
defensorsb.fk. forsvarer i retten (sj.)
defensoratsb.itk. hverv som forsvarer i retten (sj.) en forsvarers tale i retten tale til forsvar for en bestemt sag (sj.)
deficitsb.itk. (sj.)
deflatoriskadj. vedr. el. præget af deflation (sj.)
degustationsb.fk. prøvesmagning af mad- el. drikkevarer, især vin, for at sammenligne smag og kvalitet (sj.)
degusterevb. smage omhyggeligt på (sj.)
dekorumsb.itk. normer for passende opførsel, påklædning osv. i en bestemt situation (sj.)
delegationsb.fk. overdragelse af beføjelse el. myndighed til andre (sj.)
deletionsb.fk. fjernelse; ødelæggelse tab el. fjernelse af dele af en organismes arvemateriale (sj.)
delikatessesb.fk. sarthed; forfinethed (sj.)
demarkerevb. afsætte grænselinjer for udnævne et vindistrikt til at være et sted hvor der produceres vin af særlig høj kvalitet (sj.)
demiautomatiskadj. som fungerer delvis automatisk → halvautomatisk (sj.)
deodoriserevb. fjerne dårlig lugt (sj.)
departementsb.itk. administrativ afdeling som er en ministers ledelsesorgan, evt. inden for et nærmere bestemt af ministeriets sagsområder, og som bl.a. fungerer som ministerens sekretariat og udarbejder lovforslag og budgetter fagområde el. interesseområde som en person el. gruppe af personer behersker, bestemmer over el. føler sig hjemme i (sj.)
deplacerevb. flytte; fjerne (sj.)
derefteradv. med det netop nævnte som mål for en handling (sj. formelt)
derforadv. bruges ved henvisning til et forhold som netop er nævnt el. nævnes umiddelbart efter bruges ved angivelse af placering i forhold til et netop nævnt sted (hvor den talende ikke selv befinder sig) (formelt) (sj.)
derhjemadv. hjem til det sted hvor den talende el. den der tales om el. til, bor el. kommer fra, og hvor den talende ikke selv befinder sig (sj.)
dermedadv. med det netop sagte el. nævnte bruges i den afsluttende del af en ytring for at fastslå at der ikke er mere at sige om den pågældende sag, fx fordi en beslutning er truffet el. en ordre er givet med det netop nævnte som middel el. redskab (sj.)
derudenforadv. uden for det nævnte sted, som er et andet end det hvor den talende selv befinder sig oftest udenfor i det fri (sj.)
derunderadv. pga. det netop nævnte (sj. formelt)
des2adv. til trods for dette; alligevel → desto1 (sj.)
desinficeringsb.fk. (forebyggende) uskadeliggørelse af smitstof vha. kemiske midler, varmebehandling m.m. → desinfektion (sj.)
desinformationsb.fk. (sj.)
desligeadj. lignende; af samme slags (sj.)
deslignendeadj. som ligner el. er af samme slags som noget netop nævnt (sj.)
desmersb.fk. el. itk. (sj.)
dialektiksb.fk. evne til at argumentere konstruktivt med henblik på at overvinde modsætninger (sj.)
diamantbrydningsb.fk. udvinding af diamanter (sj.)
die2vb. give mælk fra brystet (sj.denne brug regnes nu af mange for ukorrekt)
differerevb. udvise forskel (sj.)
digeradj. (overvældende) stor og omfangsrig især om bog e.l. usædvanlig stor og tyk om person el. dyr (sj.)
dignitarsb.fk. (kirkelig) person med højt embede el. meget fremtrædende placering (sj.)
dinglevornadj. som går el. står usikkert og vaklende om person, møbel osv. (sj.)
diskrediterevb. bringe i miskredit; bringe i vanry → miskreditere (sj.)
distingverevb. erkende el. behandle som forskellige størrelser → skelne (sj., formelt)
divergentadj. som afviger fra noget kreativ og original om tænkning ikke konvergent om talrække (sj.)
dom2sb.fk. hovedkirke i et stift, som regel den største og fornemste og desuden den kirke som biskoppen er tilknyttet som øverste gejstlige i stiftet → domkirke (sj.)
domestiksb.fk. person som tilhører tjenestefolkene (sj.)
dominant2adj. dominerende (sj.)
dommerstandsb.fk. juridiske dommere betragtet som en samlet faggruppe el. en forfatningsmæssig magtinstans dommere inden for en sportsgren, betragtet som gruppe (sj.)
donesb.fk. snare til fuglefangst (sj.)
doterevb. (sj.)
drag1sb.itk. det at trække el. hale i noget (sj.) strækning i landskabet, ofte af en bestemt karakter (sj.)
dramaturgsb.fk. ekspert i skuespillets teori (sj.)
drapadj. af en lys, gråbrun farve (sj.)
drengsb.fk. barn el. ung person af hankøn der hjælper til el. arbejder et bestemt sted, fx på en gård (sj.)
ting, genstand el. dyr af bemærkelsesværdig beskaffenhed (sj. ofte spøgende)
drilsb.itk. el. fk. drillende adfærd, bemærkninger el. påfund → drilleri (sj.)
drillevornadj. tilbøjelig til at drille → drillesyg (sj.)
drivsb. (sj.)
drive3vb. blive ved med at arbejde med noget bestemt el. for en bestemt sag (sj.)
driver1sb.fk. person der driver kreaturer, heste e.l. af sted (sj.)
person der som klapper el. hundefører jager (driver) dyrene op ved en klapjagt (sj.)
drivfjedersb.fk. fjeder der driver værket i et ur det der får en person til at gøre noget (sj.)
drivningsb.fk. det at drive dyr fremad, evt. med piske- el. stokkeslag, så de bevæger sig hurtigere (sj.)
drivværksb.itk. motor e.l. der får noget til at bevæge sig el. fungere kraft, princip, tilskyndelse el. andet som får nogen til at gøre noget bestemt, el. som driver en udvikling fremad → drivkraft (sj.)
druevinsb.fk. vinplante der dyrkes pga. druerne (sj.)
dræ1sb.itk. det at en græsart, især rug, spreder blomsterstøv ved blomstring (sj.)
drømmerisb.itk. det at drømme mens man sover (sj.)
drømmeriskadj. som hengiver sig til el. er præget af fantasier og urealistiske tanker (sj.)
duetsb.fk. sang komponeret for el. udført af to sangere (kort) musikstykke for to musikere især inden for klassisk musik (sj.)
duftspredersb.fk. blomst der udsender en behagelig duft (sj.)
dummerhovedsb.itk. (sj.)
dunstevb. forsvinde helt (sj.)
duopolsb.itk. det forhold at der på markedet kun findes to udbydere af en bestemt vare (sj.)
dusin-førsteled almindelig; kedelig; konventionel (sj.)
dusketadj. som minder om el. har form som en dusk (sj.)
dygtigadj. stor, omfattende e.l. grundig; ordentlig; eftertrykkelig (sj.) (gl.)
dygtighedsb.fk. gode evner el. forudsætninger (for at udføre noget bestemt) evne; kapacitet dygtig og erfaren person (sj.)
dykkevb. bevæge sig ned under vandoverfladen og svømme med hovedet under vandet bevæge sig brat nedad gennem luften sænke ned under vandoverfladen (sj.)
falde brat til et lavere niveau om priser e.l. sænke voldsomt (sj.)
dyr2adj. kær; dyrebar; kostelig (sj. højtideligt)
dyrelivsb.itk. dyrs liv (sj.)
dængevb. kaste el. øse i store mængder (sj.)
dødblegadj. med meget bleg (ansigts)hud som hos et lig, ofte som tegn på angst el. nervøsitet → ligbleg (sj.)
dødningebensb.itk. knogle fra en afdød person (sj.)
dødsfaresb.fk. risiko for at dø; situation el. tilstand hvor der er risiko for at dø → livsfare (sj.)
dødshospitalsb.itk. hospital el. hospitalsafdeling hvor uhelbredeligt syge mennesker kan få særlig pleje og omsorg den sidste del af livet → hospice (sj.)
dødvandesb.itk. bølgebevægelse i grænselaget mellem lettere vand, fx udstrømmende ferskvand fra en flodmunding, og tungere vand i havet; kan hæmme skibes sejlads vandmængde der følger efter et skib i bevægelse (sj.)
døgnbrændersb.fk. varmeovn som fyres med kul, koks, brænde e.l., og som kan brænde natten over uden ekstra påfyldninger (sj.)
døje1sb.itk. vanskelighed el. ubehagelighed som man udsættes for el. udsætter sig selv for (sj.)
dørsb.fk. komme pludseligt el. hovedkulds ind et sted; brase ind (sj.)
dørkikkertsb.fk. kighul placeret i øjenhøjde i en entrédør og indfattet med et særligt glas så man kun indefra kan se hvem der befinder sig på den anden side af døren → dørspion (sj.)
dørpladesb.fk. (navne)skilt på en dør (sj.)
døråbnersb.fk. person der har til opgave at åbne en dør person, begivenhed e.l. der kan hjælpe nogen til at få adgang til el. mulighed for at opnå noget (sj.)
døvadj. ikke skarp; sløv om knive og andre skærende redskaber (sj.)
dånefærdigadj. som er lige ved at besvime i voldsom sindsbevægelse af fx henrykkelse (sj.)
efterhængtadj. tilføjet senere; tilføjet bagved (sj.)
efterkravsb.itk. krav, især af økonomisk art, som fremsættes efter det egentlige krav (sj.)
efterlodsadv. senere; efter en given handling el. begivenhed (sj.)
efterpåadv. på et senere tidspunkt hvor noget er overstået (sj.)
eftertænkevb. underkaste noget en grundigere overvejelse el. analyse → tænke (sj.)
egenkærligadj. som udviser el. vidner om egenkærlighed (sj.)
egenkærlighedsb.fk. (overdreven) kærlighed til sig selv (sj.)
eksaminatoriumsb.itk. øvelse (i form af en eksamination) som forberedelse til en eksamen (sj.)
ekspatrierevb. forvise fra et land af politiske el. religiøse grunde → landsforvise (sj.)
ekspektancelistesb.fk. prioriteret liste over personer der har ladet sig skrive op til noget som i en bestemt periode ikke kan tilbydes i tilstrækkeligt omfang, fx en institutionsplads, en lejlighed el. en hospitalsindlæggelse → venteliste (sj., formelt)
ekspl.fork. = eksemplar (sj.)
eksportvirksomhedsb.fk. det at beskæftige sig med eksport (sj.)
eksspirationsb.fk. det at puste luft ud af lungerne efter at have trukket luften ind → udånding (sj.)
ekstraparlamentariskadj. (sj.)
ekvilibrisme el. ækvilibrismesb.fk. særlig evne til at holde balancen i forb. med artistiske præstationer særlig evne til at udføre en teknisk vanskelig (kunstnerisk) præstation (sj.)
ekvilibrist el. ækvilibristsb.fk. person som udfører artistiske præstationer hvor det gælder om at holde balancen person som er teknisk dygtig til at gennemføre en vanskelig (kunstnerisk, især musikalsk) præstation (sj.)
ekviperingsb.fk. udstyr; påklædning (sj.)
elansb.fk. uofficielt: itk. energi, fart el. begejstring, fx i en musikfremførelse el. i udførelsen af en dans (sj.)
elefantvæddeløbsb.itk. væddeløb mellem elefanter med rytter (sj.)
elektrakomplekssb.itk. if. Jung en piges ubevidste seksuelle tiltrækning mod faderen og tilsvarende had til moderen; kvindens ødipuskompleks (sj.)
eleverevb. løfte; hæve (sj.)
elokvenssb.fk. evne til at tale overbevisende, forståeligt og korrekt, sommetider med mange ord → veltalenhed (sj.)
elokventadj. som kan tale overbevisende, forståeligt og korrekt, sommetider med mange ord → veltalende (sj.)
elskersb.fk. mand der er forelsket i en kvinde (sj.)
emancipatoriskadj. vedr. (kvinders) frigørelse; frigørende (sj.)
en3artikel bruges forstærkende for at antyde noget underforstået el. ikke hidtil omtalt, der kan rummes i fx et adjektiv som betegner en egenskab, el. en tilsvarende bisætning (sj.)
encyklopædistsb.fk. medarbejder ved en encyklopædi medarbejder ved den store franske fra 1700-tallet (sj.)
en detailadv. bruges om forretningers salg af varer (i mindre partier) til den enkelte forbruger (sj.)
endrægtighedsb.fk. fuld enighed og forståelse → samdrægtighed (sj.)
energetiksb.fk. disciplin inden for fysikken der beskæftiger sig med energi, de forskellige energiformer og lovmæssighederne for omsætningen mellem dem (sj.)
enhedsprissb.fk. pris pr. enhed (af en vare e.l.) (sj.)
ensporetadj. med kun én vognbane, dvs. uden mulighed for overhaling udelukkende optaget af en enkelt sag; dogmatisk og snæversynet (sj.)
enstrengetadj. med én streng om musikinstrument (sj.)
enåringsb.fk. etårigt dyr især om (væddeløbs)hest (sj.)
erfarenhedsb.fk. det at være erfaren (sj.)
erkendtligadj. som udviser el. vidner om taknemmelighed, fx som gengæld for noget (sj.)
erkendtlighedsb.fk. det at være erkendtlig; taknemmelighed (sj.)
ernærevb. forsyne med nødvendig næring; made udgøre nødvendig næring for en organisme (sj.)
ertssb.fk. geologisk dannelse der indeholder et grundstof, ofte et metal, el. et mineral i en mængde så udnyttelse kan betale sig → malm (sj.)
eskalatorsb.fk. (metal)trappe hvis trin konstant ruller op, henholdsvis ned mod næste etage (således at man, stående på samme trin, bliver transporteret af sted) → rulletrappe (sj.)
espritsb.fk. (alkoholholdig) parfume (sj.)
etablissementsb.itk. industrielt foretagende; forretningsejendom (sj.)
etagesb.fk. vandret afdeling i en bygning, et fartøj osv. der er afgrænset af gulv og loft de rum i en bygning som ligger i samme vandrette niveau, og som er beregnet til beboelse bruges sammen med et ordenstal til præcisering af hvor i en bygning noget befinder sig 1. etage er det første niveau over stueplan niveau regnet fra og med jord- el. gadeplan dvs. 1. etage er lig med stueplan afsnit med tilskuerpladser der er hævet over gulvet, ofte i et el. flere niveauer mellem balkon og galleri (sj.)
evadattersb.fk. kvinde (sj. poetisk)
excentricitetsb.fk. det at noget ligger uden for midtpunktet; det at noget ikke har cirkelform, men ellipseform (sj.)
excessivadj. overdreven; umådeholden (sj.)
faciladj. velvillig; elskværdig (sj. ofte nedsættende)
faktiskadj. som findes, foregår el. gælder i virkeligheden bruges for at bekræfte, understrege el. indrømme at noget bestemt er gældende, evt. i modsætning til hvad man skulle forvente vedr. el. baseret på fakta (sj.)
faldevb. forekomme; forefalde (sj.) komme til at trives el. føle sig hjemme et nyt sted lukke sig (sj.)
faldgrubesb.fk. fordybning der er gravet for at dyr el. mennesker skal falde i den noget der let kan få én til at begå en fejl (sj.)
fallitbosb.itk. (sj.)
falsificerevb. påvise el. erklære at noget er forkert el. ikke gælder (sj.)
falsk1sb.fk.el.itk. (det at fremstille el. bruge) falske dokumenter, pengesedler, underskrifter e.l. (sj.)
familiemedlemsb.itk. plante el. dyr der tilhører en bestemt botanisk el. zoologisk familie (sj.)
far el. fadersb.fk. mand set i forhold til hans biologiske (evt. adopterede) barn; mandlig forælder dyr af hankøn set i forhold til dets biologiske afkom person der er stamfader til en slægt el. et folkeslag person som er ophavsmand til noget, fx en opfindelse el. nye idéer og tanker inden for kunst el. åndsliv (titel på) katolsk præst el. munk kristendommens og jødedommens Gud (sj. især i bibelske tekster)
fare2vb. behandle dårligt; ikke skåne (sj.)
farefriadj. ikke forbundet med fare el. risiko (sj.)
fartsb.fk. på rejse; på tur i uafbrudt aktivitet med forskellige beskæftigelser el. adspredelser (sj.)
begynde at bevæge sig hurtigt begynde at udvikle sig hurtigt (sj.)
faskinesb.fk. bundt af grene der bruges til at holde på en jordvold e.l. hul i jorden fyldt med sten el. grene hvorigennem vand fra fx en tagrende ledes bort (sj.)
fatningsb.fk. det at fatte om noget (sj.)
fattevb. omgive med en ramme, indfatning e.l. (sj.)
favoritsb.fk. deltager som regnes for at have de største chancer for at vinde en sportsturnering, konkurrence e.l. deltager som regnes for sandsynlig taber i en sportsturnering, konkurrence e.l. (sj.)
favørsb.fk. uofficielt: itk. fordelagtig omstændighed (sj.)
fedtevb. gøre klistret el. snavset af fedt, olie e.l.; smøre ind i fedtstof være urenlig og sjusket så noget bliver sølet ind i fedtstof have en overflade der tager mod fedtstof (sj.)
være nærig el. smålig (sj.)
fjerne fedtstof fra skyde skylden på andre (sj.) (kendt fra ca. 1990)
fedteprinssb.fk. person der nødig giver penge ud el. nødig spenderer noget på andre → fedtsyl (sj.)
fedtkirtelsb.fk. kirtel i huden som afsondrer talg → talgkirtel (sj.)
fejde2vb. føre en fejde; kæmpe, strides (sj.)
fejl1sb.fk. ukorrekt resultat, angivelse, oplysning e.l. forskel mellem målt el. tilnærmet værdi og faktisk værdi (sj.)
fejl2adj. forkert; gal (sj.)
fejlfuldadj. med mange fejl (sj.)
fejlmeldingsb.fk. det at fejlmelde noget; meddelelse hvorved man fejlmelder noget (sj.)
meddelelse som indeholder forkerte oplysninger, el. som er fremkommet ved en fejltagelse (sj.)
fejlslagsb.itk. fejl i en tekst, opstået ved et forkert anslag på et tastatur → slåfejl (sj.)
fejlslåetadj. som er slået fejl → fejlslagen (sj.)
fejltolkevb. opfatte på en forkert måde → mistolke (sj.)
fejltryksb.itk. mislykket trykning; forkert tryk på en knap (sj.)
fejrevb. afholde en fest, en højtidelighed el. et andet arrangement til ære for nogen el. i anledning af noget; markere en glædelig begivenhed, en mærkedag, en højtid e.l. ved at foretage sig et eller andet bestemt som passer dertil have fødselsdag, jubilæum e.l. afholde på en festlig el. højtidelig måde (sj.)
felt2sb.fk. til kamp (sj.)
femkantsb.fk. plan figur med fem lige store sider og fem lige store vinkler mellem siderne to og to aktivitet der inddrager fem parter (sj.)
femkantetadj. af form som en femkant som inddrager fem parter (sj.)
femtenårigadj. som varer i el. gælder for femten år (sj.)
ferlesb.fk. strafferedskab bestående af en kort stok med en kugle el. plade for enden, tidl. brugt til at slå børn over ryggen el. i håndfladen med (sj.)
fermentationsb.fk. biokemisk proces, fx gæring el. syrning, hvorunder et organisk råmateriale nedbrydes delvis og omdannes vha. gær, bakterier el. andre mikroorganismer → fermentering (sj.)
fernissagesb.fk. officiel åbning af en kunstudstilling, typisk med indbudte gæster og servering af mad og drikke → fernisering (sj.)
ferskadj. erfaret el. opdaget for nylig; ikke set før (sj.)
festklædtadj. med fint tøj på der passer til festlige lejligheder udsmykket (sj.)
festlighedsb.fk. festlig stemning; det at noget er festligt (sj.)
fiberglassb.itk. (sj.)
fifasb.fk. sofa; divan (sj. spøgende)
fiffikussb.fk. fiffig person (sj.)
fiksere2vb. narre; snyde (sj.)
filosoferevb. dyrke filosofi som videnskab (sj.)
fimsevb. (sj.)
finadj. lille og smal; ganske tynd som består af små partikler fx om mel bagt med meget findelt mel (sj.)
finanskassesb.fk. en stats samlede beholdning af penge og andre tilgængelige økonomiske midler → statskasse (sj.)
kapitalstærk virksomhed (sj.)
findesvb. være til; eksistere el. forekomme eksistere med henblik på at kunne gøres til genstand for en bestemt handling (sj. formelt)
fingersb.fk. hver af de fem aflange, bevægelige dele der sidder for enden af hånden dvs. tommelfinger, pegefinger, langfinger (langemand), ringfinger og lillefinger tilsvarende del af en handske el. en fingervante aftryk som en finger har sat på en flade så meget af noget som man kan holde mellem to fingre afstand svarende til bredden af en finger (sj.)
fingretadj. forsynet med fingre el. noget der ligner fingre (sj.)
finholdighedsb.fk. (sj.)
finit1sb.itk. verbum i finit form (sj.)
firkantsb.fk. plan figur med fire rette vinkler, dvs. et rektangel el. et kvadrat rektangulært el. kvadratisk areal el. stykke rumlig figur af form som en kasse og med et rektangel el. kvadrat som tværsnit aktivitet der inddrager fire parter (sj.)
firsårigadj. som varer i el. gælder for firs år (sj.)
fiskebensb.itk. (strimmel af) hvalbarde til brug i fx fiskebensskørter (sj.)
fjederhamsb.fk. fjerdragt; fugleham (sj.)
fjernevb. tage noget (overflødigt el. uønsket) væk fra et sted få til at forsvinde, blive udlignet, blive ophævet e.l. flytte en person fra et sted (med magt); tvangsfjerne sætte fra en post el. en stilling; fyre få til at blive mindre nærværende, vise mindre opmærksomhed, fortrolighed e.l. (sj.)
fjernskriversb.fk. elektrisk apparat som ligner en skrivemaskine, og som tilsluttet et særligt netværk kan sende og modtage skriftlige meddelelser (sj.)
fjogevb. opføre sig som et fjog (sj.)
fjorgammeladj. fra i fjor; som er fra sidste år (sj.)
fjortenårigadj. som varer i el. gælder for fjorten år (sj.)
fjumretadj. klodset, usikker og forvirret (sj.)
fjumsevb. (sj.)
fladeindholdsb.itk. (sj.)
flagsb.itk. give sig ud for at høre til en fremmed nations krigsflåde som led i en krigslist give sig ud for noget andet end man er (sj.)
flagskibsb.itk. det skib i en flåde el. eskadre hvor den kommanderende officer befinder sig og har hejst sit kommandoflag produkt el. projekt der er det største el. mest betydningsfulde i fx et firma (sj.)
flakke1sb.fk. person der aldrig bliver længe på et sted, men rastløst bevæger sig videre (sj.)
flamberevb. desinficere (fx et redskab) vha. en flamme (sj.)
flammekrigsb.fk. hadefuld kampagne el. hetz der føres offentligt mellem deltagere i diskussionsgrupper på internettet → flame war (sj.)
flanderskadj. fra Flandern; vedr. Flandern el. flamlænderne (sj.)
flankesb.fk. den del af siden på et dyrs bug som ligger bag ribbenene især på heste det tilsvarende parti på et menneske (sj.)
flashsb.fk. og itk. kortvarigt, kraftigt lysglimt kortvarig tanke, erindring e.l. (sj.)
flaske3vb. give et spædbarn el. en dyreunge modermælkserstatning på sutteflaske udsætte nogen for en bestemt påvirkning gennem hele opvæksten (sj.)
flekterevb. bøje et ord (sj.)
flikkevb. lappe; reparere (sj.)
flire2vb. (sj.)
flokkevis1adj. som forekommer i flokke; som færdes i flok (sj.)
flovadj. uden kraft åndløs; banal træg; lav om marked (på børsen), priser e.l. uden (tilstrækkelig) smag om mad svag om vind (sj.)
flovmandsb.fk. kedelig el. åndløs person fx om politiker (sj. nedsættende) ydmygende kritik el. irettesættelse (sj.)
flypiratsb.fk. person som udfører el. deltager i en flykapring → flykaprer (sj.)
flyveselskabsb.itk. virksomhed som tager sig af transport af personer og varer med fly → flyselskab (sj.)
flæbsb.itk. det at flæbe (sj.) person der er tilbøjelig til at flæbe (sj.)
fløde2vb. transportere noget ved at lade det flyde (med strømmen) i vandet, fx ned ad en flod → flåde2 (sj.)
flødeskægsb.fk.el.itk. ung og uerfaren mand hentyder til de første lyse dun på overlæben (sj.)
fløjsb.fk. hver af de (yderste) sektioner som et møbel, billede m.m. består af den ene halvdel af en dobbeltdør, port e.l. (sj.)
fløjlsgrødsb.fk. grød af smør og mel, der bages op og iblandes mælk (sj.)
fløjtistsb.fk. (professionel) musiker der spiller tværfløjte → fløjtenist (sj.)
flådsb.itk. afsondring af væske, slim e.l. fra kroppen, fx fra øjne og næse; væske el. slim der afsondres (sj.)
fodsb.fk. (sj.)
foderhussb.itk. åben, tagdækket bygning af træ hvor man lægger foder ud til fx dyrene i en skov (sj.)
fogsb.itk. det at sne, sand e.l. hvirvles op pga. kraftig blæst og fyger gennem luften (sj.)
-foldsidsteled i en mængde som er et bestemt antal gange større end et givet udgangspunkt (sj.)
folketingsb.itk. folkevalgt forsamling der udgør den øverste lovgivende magt i et land (sj.)
foranstaltningsb.fk. handling el. initiativ som iværksættes for at fremme en ønsket udvikling el. modvirke en uønsket genstand el. indretning hvis formål er at fremme en ønsket udvikling el. modvirke en uønsket (sj.)
forbandelsesb.fk. det at forbande (sj.)
forbensb.itk. hvert af de to forreste ben på en stol (sj.)
forbisevb. overse; se bort fra (sj.)
forblindelsesb.fk. det at blive el. være berøvet synet (sj.)
forbudenadj. ikke tilladt if. juridiske el. moralske regler (sj.)
fordybevb. gøre mere intens, inderlig, dybtgående e.l. (sj.)
fordærvevb. ødelægge el. skade moralsk gennem uheldig påvirkning el. manglende opdragelse ødelægge el. skade (fysisk) (sj.)
forefaldevb. forekomme; synes (sj.)
foresatadj. overordnet mht. stilling el. rang chef; overordnet (sj.)
forestillingskredssb.fk. den samlede mængde af tanker, idéer og forestillinger som en person, en kultur e.l. kan have → forestillingsverden (sj.)
foresættevb. helhjertet beslutte sig for at gennemføre noget → sætte (sj.)
forfjorsb. året før sidste år; forrige år (sj.)
forfriskningsb.fk. det at forfriske (sj.)
forfuskevb. svindle med (sj.)
forgrintadj. som har grinet meget og næsten ikke kan sige noget pga. latter (sj.)
forhindringsb.fk. det at forhindre (sj.)
forhippelsesb.fk. særdeles (el. alt for) stor iver (sj.)
forindadv. i retning ind fra forsiden el. den forreste del af noget især om vindens retning (sj.)
forklarelsesb.fk. det at noget som har været uklart el. uforståeligt, bliver klart el. tydeligt; indsigt det at forklare el. begrunde noget så det bliver forståeligt det at nogen ophøjes til overjordisk skikkelse og væsen efter at være omgivet af et guddommeligt lys især om Jesu forvandling på Tabors bjerg, beskrevet i Matthæusevangeliet (sj.)
forklemtadj. som føler sig utryg og har svært ved at udfolde sig frit (sj.)
forklogadj. som tænker sig om og prøver at forudse konsekvenserne inden vigtige beslutninger e.l. (sj.)
forkulningsb.fk. omdannelse af plantemateriale til kulholdigt materiale ved opvarmning uden luftens adgang fx fremstilling af trækul ud fra træ (sj.)
forlenevb. tildele et landområde som len om en lensherre i forhold til en vasal, der til gengæld for lenet svor lensherren troskab og lovede at yde denne hjælp til krigsførelse (sj.)
forligsb.itk. forsoning; tæt forhold; kombination (sj.)
forligevb. afslutte fx en strid i fred og fordragelighed (sj.)
forligeligadj. forenelig; sammenlignelig (sj.)
forløbelsesb.fk. forkert el. urimelig handling begået uoverlagt som følge af hidsighed (sj.)
formalevb. fremstille ved at findele et materiale til pulver el. småstykker i en mølle, en kværn e.l. → male2 (sj.)
formalitetsb.fk. upersonlig, stiv og korrekt opførsel; det at være formel (sj.)
formativadj. vedr. dannelse af fysisk form og struktur vedr. dannelse el. prægning af personlighed, stilart e.l. (sj.)
formene2vb. have en bestemt mening om (gl. sj.)
formentligadj. som kan el. må formodes at være efter alt at dømme; efter al sandsynlighed (sj.)
formersb.fk. person der arbejder med at forme el. formgive noget, fx på et støberi (sj.)
formere1vb. danne et (stort) antal nye individer af samme art → opformere (sj.)
formodentligadj. som kan el. må formodes at være efter alt at dømme; efter al sandsynlighed (sj.)
formælevb. gifte sig (sj. højtideligt)
formørkelsesb.fk. det at gøre mørkere det at et himmellegeme midlertidigt skygger for et andet himmellegeme (set fra et sted på Jorden) det at miste evnen til at tænke klart det at blive dyster og trist (sj.)
formålsrettetadj. rettet mod opfyldelsen af et bestemt mål; rationel (sj.)
fornaglevb. fastgøre vha. nagler (sj.)
fornuftsparti el. fornuftpartisb.itk. giftermål som parterne indgår af fornuft og ikke af kærlighed (sj.)
foromtale2vb. give en foromtale (sj.)
forordningsb.fk. det at forordne (sj.)
forpagtevb. udleje retten til at drive en forretning, en gård e.l. eller til at dyrke et stykke jord (sj.)
forpåadv. på forsiden (sj.)
forridersb.fk. person som rider foran en vogn i et hesteoptog; person som rider på en af hestene i det forreste spand person, genstand el. fænomen der optræder som et tidligt vidnesbyrd om en senere udvikling, og som bereder vejen for denne → forløber (sj.)
forsevb. begå en forseelse udsætte for fysisk overgreb el. en anden umoralsk handling blive stærkt optaget el. betaget af nære modvilje mod; se sig gal på (sj.)
forskansevb. beskytte, sikre el. dække vha. fx volde el. barrikader (sj.)
forskriftsb.fk. mønster til at skrive (af) efter fx i forb. med undervisning (sj.)
forskyldtadj. som man selv er skyld i → selvforskyldt (sj.)
forslagsretsb.fk. ret til at fremsætte forslag i modsætning til fx stemmeret (sj.)
forslidtadj. meget slidt om ting som har arbejdet hårdt og derfor er medtaget om person sagt el. skrevet meget ofte og derfor triviel og banal (sj.)
forsnakkevb. snakke (alt for) meget (sj. ofte ironisk)
forsoldetadj. som ser træt og beruset ud (sj.)
forspilsb.itk. kortere afsluttet musikstykke der indleder en opera e.l. indledende takter der lægger op til en sang e.l. fx udført af en akkompagnatør selvstændig, indledende del af et længere stykke dramatik (sj.)
forstolsb.fk. hvert af de to forreste sæder i en bil → forsæde (sj.)
forstoppevb. stoppe til fordi noget der skulle passere, har sat sig fast om rør, skakt e.l. lukke til pga. ophobet afføring om tarmsystemet (sj.)
forståvb. det er indlysende; det siger sig selv (sj.)
forsvindingsnummersb.itk. nummer hvor en tryllekunstner får et menneske, et dyr el. en ting til at forsvinde (og dukke op igen) det at skjule sig for andre; det at stikke af, undlade at møde frem, e.l. med den virkning at man driller el. på anden måde generer andre med det (sj.)
forsynligadj. som har truffet fornuftige foranstaltninger mht. fremtiden (sj.)
fort2adv. fortsætte, fx med at udføre en bestemt handling el. fastholde et bestemt synspunkt (sj.)
fortegnelsesb.fk. misvisende gengivelse el. fortolkning → fortegning2 (sj.)
fortepianosb.itk. (sj.)
fortonevb. langsomt miste sin indflydelse, betydning el. tydelighed gøre mindre betydningsfuld el. fremtrædende (sj.)
fortrinsb.itk. rang el. stilling der gør at man foretrækkes frem for el. prioriteres højere end en anden (sj.)
fortrædelighedsb.fk. vrede, gnavenhed, fornærmelse el. irritation (sj.)
fortsættelseskursussb.itk. (sj.)
forudseelig el. forudseligadj. som kan forudses som følger et vant mønster el. opfører sig som forventet (sj.)
forulykkevb. komme ud for en alvorlig ulykke mislykkes; blive ødelagt (sj.)
forvarselsb.itk. meddelelse der skal forberede nogen på noget så vedkommende kan indrette sig efter det (sj.)
forvarslevb. (sj.)
forvildevb. spredes bort fra et dyrkningssted og ud i den omgivende, frie natur om plante vende tilbage til vild tilstand om tamdyr el. dyr holdt i fangenskab (sj.)
forvrøvletadj. med tilbøjelighed til at vrøvle om person (sj.)
forøgelsesb.fk. det at forøge styrke, grad e.l. styrke el. grad hvormed noget er forøget (sj.)
fragåvb. forlade el. gå bort fra (til fordel for noget andet) (sj.)
frakoblevb. koble en mekanisme e.l. fra (sj.)
fralokkevb. lokke nogen til at give noget fra sig (sj.)
fraregnevb. trække fra (sj.)
frasetpræp. når man ser bort fra (sj.)
fraskrivevb. frakende nogen en egenskab e.l. (sj.)
frastandsb.fk. rumlig udstrækning der adskiller to punkter, linjer el. flader, målt som længden af en linje el. rute mellem dem → afstand (sj.)
fraværelsesb.fk. det ikke at være til stede, fx på sit arbejde, ved et møde el. ved et arrangement det at noget mangler el. ikke er til stede (sj. formelt) (sj.)
frembringevb. fremføre mundtligt el. skriftligt (sj. formelt)
frembringersb.fk. den el. det der skaber el. producerer noget (sj.)
fremkaldevb. klappe (taktfast) og evt. huje for at få én el. flere optrædende til igen at vise sig foran publikum og lade sig hylde efter en forestilling el. koncert (sj.)
fremlånsb.itk. udlån af noget som man selv har lejet el. lånt (sj.)
fremmalevb. få til at stå klart i ens tanker el. bevidsthed (sj.)
fremskridtsfolksb. pl. fremskridtsvenlige personer (sj.)
fremskridtskvindesb.fk. fremskridtsvenlig kvinde (sj.)
fremskridtsmandsb.fk. fremskridtsvenlig mand (sj.)
fremskrivevb. gøre bevidst el. opnå ved at skrive en tekst → skrive (sj.)
fremstillingsb.fk. (offentlig) fremvisning el. præsentation det at føre nogen frem for en dommer ved et retsmøde (sj.)
fremtonevb. dukke op el. frem; vise sig → tone3 (sj.)
fremtrækkevb. trække længere frem end noget andet el. end normalt (sj.) bringe ind og fremhæve i en debat, en diskussion e.l. (sj.)
fribilletsb.fk. gratis billet til en teaterforestilling, en koncert e.l. direkte, omkostningsfri adgang (sj.)
frihedsb.fk. det at være fri for arbejde el. andre pligter; fritid (sj.)
frijordsb.fk. ubebyggede jordarealer (sj.)
fripassb.itk. dokument der giver tilladelse til fri rejse el. rejsebefordring åben og omkostningsfri adgang til noget (sj.)
friskevb. virke forfriskende el. opkvikkende på nogens velbefindende (sj.)
friste1vb. udholde; døje; lide (sj.)
fristersb.fk. person der frister bruges som betegn. for Djævelen (betragtet som den kraft der forsøger at lede menneskene i fordærv) (sj.)
frokostbladsb.itk. avis som udkommer om formiddagen, som regel i et mindre, mere håndterligt format (tabloidformat) → formiddagsblad (sj.)
fruesb.fk. gift (el. tidligere gift) kvinde især gift kvinde der ikke har arbejde uden for hjemmet bruges som meget høflig tiltaleform til en voksen kvinde, fx i en forretning el. anden formel situation bruges foran en gift el. tidligere gift kvindes (titel og) navn i tiltale og omtale (sj. formelt)
(formelt) kvinde der har den øverste magt el. myndighed inden for et bestemt område fx en godsejer el. regent kvindeligt overhoved for en større husholdning, især set i forhold til tjenestefolk og andre ansatte (især hist. sj.) (især hist.)
frydeligadj. (sj.)
fuglefriadj. uden fugle (sj.)
fukssb.fk. hest hvis dækhår er røde (sj.)
fuldadj. rigeligt el. mere end nok af noget (sj.)
fuldendtadj. (sj.)
fuldhjertetadj. begejstret og oprigtig i sin uforbeholdne støtte til en sag → helhjertet (sj.)
fuldkommenadj. som omfatter alle de elementer el. dele der hører til i fuld udstrækning; uden forbehold el. begrænsninger (sj.)
fuldskibsb.itk. sejlskib med mindst tre fuldriggede master → fuldrigger (sj.)
fumlersb.fk. person der bærer sig klodset ad (sj.)
funke1sb.fk. gnist; glød (sj.)
funktionerevb. kunne udføre visse, ofte komplicerede operationer på en bestemt måde → fungere (sj.)
fure2vb. frembringe en el. flere furer i en overflade (sj.)
furiøsadj. (sj.)
fusevb. bevæge sig af sted med høj hastighed blive fyret af uden den ønskede effekt om fyrværkeri, raket e.l. (sj.)
fylde1sb.fk. en vis størrelse, tykkelse el. tyngde om krop, legemsdel, frisure, vækst e.l. kraftig og veludviklet smag om mad og drikke, især vin tilpas tyk konsistens (sj.)
fylde2vb. bevirke at noget bliver helt el. får indhold, dybde, karakter e.l. skrive oplysninger i tomme felter på en blanket, i et skema e.l. (sj.)
fyldigadj. veludviklet; kraftig; svulmende om fx krop, legemsdel, hår el. vækst tilpas kraftig og med godt afstemte smagsnuancer om smagsindtryk og om mad og drikke, især vin tilpas kraftig og klangfuld om lyd el. stemme tilpas tyk om konsistens (sj.)
fylke2vb. få mennesker til at samles el. slutte op om noget (sj.)
fyringsseddelsb.fk. skriftlig meddelelse til en ansat om at vedkommende ikke kan fortsætte i sin stilling → fyreseddel (sj.)
fyrreårigadj. som varer i el. gælder for fyrre år (sj.)
fædrelandsfølelsesb.fk. samhørighedsfølelse og stolthed som en person føler i forhold til sit land → nationalfølelse (sj.)
fændriksb.fk. fanebærer i en hær (sj.)
færdigadj. klar til noget; parat til noget lige ved el. på nippet til at bruges som midterste del af startkommandoen i væddeløb, hvor deltagerne skal være klar efter at have indtaget startpositionen (sj.)
fæstningsb.fk. det at fæstne; det at fæste (sj.)
føde2vb. forsyne med føde gennem en længere periode forsyne en maskine med materiale el. brændstof (sj.)
fødersb.fk. del af en kopimaskine el. printer som sørger for at der løbende tilføres ark fra et magasin med papir til det sted hvor trykningen sker → arkføder (sj.)
fødselsdagsbordsb.itk. bord hvorpå der er anbragt fødselsdagsgaver (sj.)
følgersb.fk. ledsager; følgesvend (sj.)
førladenadj. temmelig før; svær, korpulent (sj.)
førstedamesb.fk. kvindelig mellemleder i en butik e.l. (sj.)
førsterangsadj. af bedste kvalitet (sammenlignet med noget andet af samme slags) (sj.)
førstesprogsb.itk. det sprog man først tilegner sig (modersmålet), til forskel fra senere lærte sprog (sj.)
gab2sb.itk. sted hvor en fjord e.l. har forbindelse med havet (sj.)
gabevb. foretage en dyb, ufrivillig indånding samtidig med at munden åbnes højt op, pga. søvnighed, træthed el. kedsomhed og ofte ledsaget af strækning af krop og lemmer åbne munden helt kigge passivt, uforstående el. forundret ud i luften tale højrøstet; bralre (sj.) (sj. nedsættende)
gadelyssb.itk. (sj.)
gadesangersb.fk. (forhutlet) person der skaffer sig lidt penge ved at synge i gårde, på gader e.l. → gårdsanger (sj.)
galgenfuglsb.fk. skælmsk (og lidt skurkagtig) person (sj.)
galopade el. galoppadesb.fk. ridt i galop (sj.)
gaminsb.fk. næsvis ung mand (sj.)
gammelmodigadj. (sj.)
gebommerligadj. enorm; kolossal; forfærdelig (sj.)
gehængsb.itk. noget der hænger ved noget andet (sj.)
gejl2adj. seksuelt ophidset (sj.)
gelassenadj. føjelig; (overdrevent) villig og hjælpsom (sj.)
geminerevb. fordoble en konsonant; forlænge en konsonant så den både er sidste lyd i en stavelse og første lyd i den efterfølgende stavelse (sj.)
gemysesb.fk. kogte grøntsager (typisk gulerødder, ærter, blomkål og broccoli) der serveres som tilbehør til en kød- el. fiskeret (sj.)
generalnævnersb.fk. tal som to el. flere brøkers nævnere går op i → fællesnævner (sj.)
gengivevb. give noget tilbage til nogen (sj.)
genklangsb.fk. lyd der kastes dæmpet tilbage udtryksmåde der røber (ubevidst) påvirkning fra en ældre kilde (sj.)
genløsevb. frelse fra synd (sj.)
gennemførselsb.fk. sted hvor en genstand er ført igennem noget → gennemføring (sj.)
gennemgåvb. gå igennem til fods (sj.)
gennemkørselsb.fk. sted hvor man kan køre igennem fx en port i en bymur (sj.)
gennemløbevb. tilbagelægge i løb om person bevæge sig (hurtigt) igennem om andet end person (sj.)
give en kort el. overfladisk fremstilling af et emne (sj.)
gennemsejlingsb.fk. sted hvor man kan sejle igennem fx et gennemsejlingsfag i en bro (sj.)
gennemskueligadj. som man kan se igennem (sj.)
genopbyggelsesb.fk. det at genopbygge noget → genopbygning (sj.)
genpapirsb.itk. papir fremstillet af papirmasse fra brugt papir → genbrugspapir (sj.)
genspejlsb.itk. lys som tilbagekastes fra en blank overflade (sj.)
gentagen el. gentagetadj. (sj.)
gentiladj. elegant og beleven af opførsel (sj.)
gerneadv. bruges sammen med for at udtrykke tilladelse (sj.)
giftevb. forene nogen i ægteskab (sj.)
gifteringsb.fk. ring, ofte af guld, som et brudepar udveksler i forb. med vielsen og derefter bærer som tegn på at de er gift → vielsesring (sj.)
gigantismesb.fk. evne el. trang til at blive meget stor (sj.)
gilde1sb.itk. sammenslutning på religiøst, socialt el. økonomisk grundlag ofte med henblik på solidarisk støtte blandt gildebrødrene (sj.)
givevb. indgå i et underordnet forhold til nogen især om historiske forhold (sj.)
gladadj. være glad for at man trods alt opnår lidt (sj.)
glaskassesb.fk. kasseformet stativ som en glarmester kan bære på ryggen til transport af glasstykker (sj.)
glasklokkesb.fk. kuppel af glas beregnet til at sætte hen over noget for at beskytte det isolerende el. beskyttende barriere mellem én selv og omverdenen (sj.)
glasskårsb.itk. bruges som en hånlig el. ironisk kommentar (sj.)
glathåretadj. med hovedhår der falder glat uden krøller el. bølger (sj.)
glatragetadj. med skæg- el. anden hårvækst barberet af → glatbarberet (sj.)
glimtvis1adj. som ses el. opleves i en række glimt el. kortvarige synsindtryk som kommer til udtryk i korte øjeblikke el. på afgrænsede steder (sj.)
glittevb. gøre papir, et lag puds e.l. jævnt og glat (sj.)
gloriesb.fk. lysende krans der på religiøse billeder svæver over el. omkring hovedet på personer som tegn på hellighed ærefuldt ry (sj.)
glutsb.fk. lille, sød pige (sj. poetisk)
glædesblussb.itk. bål som man tænder som tegn på glæde, fx i forb. med en fest (sj. poetisk)
gnav1sb.itk. det at dyr gnaver noget af (sj.)
det sted på en genstand e.l. hvor et dyr har gnavet; det afgnavede materiale (sj.)
gnav2sb.itk. spil med kort (el. brikker) med tal el. billeder på som deltagerne bytter med hinanden efter særlige regler (sj.)
gnavevb. være vrissen; brokke sig (sj.)
gnidningsløsadj. uden modstand når to genstande, legemer e.l. gnider mod hinanden fri for problemer og uoverensstemmelser (sj.)
gnidre2vb. frembringe en høj lyd ved at to ting el. legemsdele gnides mod hinanden (sj.)
gnysb.itk. støj; larm (sj.)
godadj. anføre noget som undskyldning for nogen; anføre noget der taler til nogens fordel (sj.)
godlidendeadj. sympatisk og elskværdig, men naiv (sj.)
godtgørelsesb.fk. dokumentation for el. påvisning af at noget er rigtigt (sj.)
gondolsb.fk. stativ til udstilling af varer (sj.)
gotiskadj. vedr. goterne østgermansk sprog som taltes af goterne (sj.)
gouachesb.fk. uigennemsigtig vandfarve (sj.)
grabsevb. tage el. gribe efter på en grådig måde (sj.)
graciladj. fin og spinkel på en smuk, yndefuld måde (sj.)
gradevb. måle antallet af grader, specielt varmegrader undersøge vha. forståelse og intuition (sj.)
grammofonselskabsb.itk. erhvervsvirksomhed der varetager produktion, markedsføring og salg af cd’er og grammofonplader → pladeselskab (sj.)
graverendeadj. alvorlig; slem af særlig alvorlig karakter (sj.)
greversb. pl. (sj.)
grinevb. grine højt og foragtende ad (sj.)
grossb.itk. mængde på 144 stk. (= 12 dusin) (sj.)
grovadj. som (langt) overskrider grænsen for hvad der anses for normalt, rimeligt, anstændigt e.l.; som er af et usædvanlig stort og undertiden provokerende omfang uforskammet; respektløs; provokerende om person, opførsel, udtalelse e.l. af særlig alvorlig el. farlig karakter om forbrydelse, forseelse, krænkelse e.l. vulgær; usømmelig; plat udannet; plump (sj.)
grubliserevb. (sj.)
grumssb.itk. små uopløste partikler i en væske; masse af sådanne partikler fremkommet ved at væsken er siet fra, fordampet e.l. forekommer i fx spildevand, søvand og vandhuller og regnes oftest for snavset og frastødende ristede og malede kaffebønner som har været brugt til at lave kaffe af, og som enten udgør uopløste partikler i den færdige kaffe el. en fugtig, brun masse der er siet fra, fx i et kaffefilter → kaffegrums noget der er uklart og svært at strukturere, analysere osv. (sj.)
grundskolingsb.fk. skoling i grundlæggende emner, ideer e.l. (sj.)
grundspekulantsb.fk. person der spekulerer økonomisk i køb og salg af jord (sj.)
gruppevis1adj. som foregår i grupper (sj.)
grædemursb.fk. nogen el. noget som man beklager sig til, søger trøst el. hjælp hos, e.l. (sj.)
grænsegængersb.fk. person der ulovligt passerer en landegrænse → grænseoverløber (sj.)
græssb.itk. i praktik, fx som lærerstuderende på en skole (sj.)
græsrodsb.fk. rod på en græsplante person der er engageret i en bestemt sag uden at være en del af det etablerede (politiske) system menigt medlem af en organisation, et politisk parti e.l. (sj.)
grødesb.fk. grokraft; gode vækstbetingelser situation hvor noget trives, udvikles, forbedres e.l.; vækst planter der vokser et bestemt sted; høstudbytte (sj.)
grøftsb.fk. udgravet, ofte dyb rende langs en vej el. en mark til bortledning af vand ekstrem situation, tilstand el. holdning som nogen el. noget er kommet i el. har indtaget, og som det er svært at frigøre sig fra afstand, forskel el. modsætningsforhold mellem to parter fordybning i en overflade (sj.)
grønsaltetadj. saltet i 1-7 døgn til opnåelse af smagsvirkning el. let konservering → letsaltet (sj.)
guldfoliesb.fk.el.itk. folie af guld guldskinnende folie, fx brugt til indpakning el. julepynt (sj.)
guldguladj. af farve som guld; af en (skinnende) brunlig gul farve → gylden2 (sj.)
guldknappetadj. med gyldne knapper (sj.)
guldvægtsb.fk. nøjagtig vægt til vejning af guld (sj.)
gullaschsb.fk. gryderet af (okse)kød i terninger, løg, tomatpuré og evt. gulerødder, krydret med paprika og jævnet serveres typisk med kartoffelmos oksekød der indgår i en sådan gryderet (sj.)
gummieringsb.fk. det at gummiere noget (sj.)
gyde2vb. hælde ud over i stor mængde forsyne nogen el. noget med et (kunstigt el. tilstræbt) positivt træk (sj.) ofre sit blod el. sit liv for nogen el. noget; føre krig, begå drab → udgyde (sj.)
gymnasticerevb. gøre gymnastik (sj.)
gytjesb.fk. brunlig, tyktflydende og næringsrig masse bestående af vand og rester af organisk materiale, fx blade og insekter → dynd (sj.)
gæk2sb.fk. (sj.)
gæstevb. tage imod gæster (sj.)
gæstgiverisb.itk. sted der tilbyder rejsende mad, drikke og overnatning det at drive et sådant sted (gl.) (sj.)
gæstmildadj. (sj.)
gødningsb.fk. det at gøde (sj.)
gødskevb. tilføre jorden næringsstoffer ved at sprede gødning → gøde (sj.)
gøglebilledesb.itk. forestilling el. tankegang der ikke har baggrund i virkeligheden (sj.)
gørevb. danne; forme (sj.)
blive udsat for noget ubehageligt, fx skældud el. afstraffelse → bestille (sj.)
dreje sig (en kvart omgang) til højre el. venstre (sj.)
gøre en gang til (og derved få mulighed for at ændre el. forbedre) ændre til det oprindelige; lade gå tilbage ændre; forandre (sj.)
gåfeltsb.itk. felt på vejen til brug for fodgængere der skal krydse en kørebane el. cykelsti; afmærket med brede hvide striber → fodgængerovergang (sj.)
gårdsb.fk. afgrænset område hvor der holdes dyr som regel omgivet af et hegn el. en mur (sj.)
væk; af sted især fra en stilling, post e.l. hjemmefra; ud fra hjemmet (sj.)
gårsdagsb.fk. dagen i går fortid (sj.)
habiladj. som forventes at være i stand til at behandle en sag uvildigt (sj.)
habilitetsb.fk. det at være dygtig el. kvalificeret (sj.)
hakkebrætsb.itk. citarlignende strengeinstrument der anslås med små filtbeklædte køller (sj.)
halloudråbsord bruges som udråb for at skaffe opmærksomhed el. kontakt, bl.a. i forb. med telefonsamtaler udsagn der består i at sige , fx under en telefonsamtale (sj.)
halogenlampesb.fk. glødelampe i form af et rør el. en pære der indeholder en glødetråd og små mængder af halogenet jod, foruden kvælstof og argon (sj.)
halvfemsårigadj. som varer i el. gælder for halvfems år (sj.)
halvfjerdsårigadj. som varer i el. gælder for halvfjerds år (sj.)
halvhundredårigadj. ca. 50 år gammel (sj.)
halvtredsårigadj. som varer i el. gælder for halvtreds år (sj.)
halvårsadj. som varer et halvt år (sj.)
hamburger2sb.fk. person fra Hamburg (sj.)
handelscentersb.itk. bygning hvor mange forskellige forretninger er samlet under samme tag → indkøbscenter
(kendt fra 1963, sj.)
handelshussb.itk. lokal el. regional organisation dannet af handlende der gennem organisationen arbejder for at fremme fælles interesser (sj.)
harcelerevb. gøre nar, især vha. sarkasme (sj.)
haremsb.itk. del af en (større) muslimsk bolig hvor kvinder og børn opholder sig, og hvortil ingen fremmede mænd har adgang ofte om historiske, især mellemøstlige forhold gruppe af kvinder som boede i en sådan afgrænset del af en fyrstes el. anden betydelig mands bolig og ofte havde som opgave at underholde og tilfredsstille ham gruppe af kvinder som en mand tiltrækker i en periode, og som flirter el. har seksuelt samkvem med ham (sj.)
harlekinadesb.fk. skuespil, pantomime e.l. med Harlekin som hovedperson og ofte en munter og begivenhedsrig handling med forklædning, forfølgelser e.l. (sj.)
harmeligadj. som vækker harme (sj.)
harmoniseringsb.fk. forskønnende udglatning af modsætninger (sj.)
harpistsb.fk. musiker der spiller harpe → harpenist (sj.)
hastemtadj. højttravende; svulstig (sj.)
haveanlægsb.itk. anlæggelse af en have (sj.)
havnelodssb.fk. lods der leder skibe ind i og ud af en havn (sj.)
hedadj. helt aktuel; meget efterspurgt (sj.)
hede3vb. varme op → ophede (sj.)
hedenfarenadj. (sj.)
hegnevb. forsyne med hegn; sætte hegn omkring → indhegne (sj.)
hekatombesb.fk. stor offerfest (hist.sj.)
hekkenfeldtsb. forfærdelig dårligt langt væk i høj grad; meget især om noget ubehageligt el. negativt (uformelt) (uformelt) (sj. uformelt)
heksagonaladj. af form som en sekskant → sekskantet (sj.)
heksehylsb.itk. meget høj og skrækindjagende lyd (som et hyl fra en heks) (sj.)
hektograferevb. duplikere ved at overføre farve til en særlig plade så motivet fremstår spejlvendt, og derefter presse papirark mod pladen (sj.)
helautomatiskadj. hvis funktioner alle udføres helt automatisk → fuldautomatisk (sj.)
helbror el. helbrodersb.fk. bror som man har både far og mor fælles med i modsætning til en halvbror (sj.)
helgsb.fk. periode på nogle dage hvor man har fri fra arbejde i forb. med højtid el. weekend (sj.)
helle4sb.fk. glat, flad sten el. klippeflade (sj.)
helsøskendesb. pl. søskende der både har fælles far og fælles mor i modsætning til halvsøskende (sj.)
helsøstersb.fk. søster som man har begge forældre fælles med i modsætning til en halvsøster (sj.)
heltindesb.fk. kvinde som uselvisk hjælper el. redder nogen i en farlig el. vanskelig situation (sj.)
heluldsb.fk. stof vævet udelukkende af uld, dvs. uden iblanding af kunststof el. andre fibertyper (sj.)
helvedeskvalsb.fk. stor pinsel (sj.)
helårsb.itk. periode på 12 måneder; to halvår (sj.bruges bl.a. i forb. med regnskaber og budgetter)
henfaldenadj. indfalden, tynd; kraftløs (sj.) have en særlig (dårlig) vane (sj.)
hengemmevb. lægge til side med henblik på længere tids opbevaring → gemme3 (sj.)
hengivevb. lade sig optage af el. forfalde til noget give frit løb for sine følelser og sanser i et (evt. seksuelt) forhold el. en aktivitet underkaste el. ofre sig; være ydmyg el. trofast (sj.)
hengivenadj. lidenskabelig; i sine drifters el. sansers vold (sj.)
henh.fork. = henholdsvis → hhv. (sj.)
henliggevb. (sj.)
henrivendeadj. som virker betagende og overvældende på folk, fx pga. et spændende el. fængslende indhold el. udtryk → medrivende (sj.)
hensovevb. (sj.)
hensvindevb. forløbe; efterhånden være forbi om tid (sj. højtideligt)
hensættevb. sætte til side, evt. med henblik på opbevaring i længere tid bringe el. efterlade i en bestemt tilstand el. situation bringe til et andet sted el. til en anden tidsperiode lade fx en film el. en roman foregå et bestemt sted el. på et bestemt tidspunkt (sj.)
hentærevb. få til at gå til grunde lidt efter lidt; svække og tilintetgøre blive svækket og gå til grunde lidt efter lidt henleve i sygdom, sorg e.l. (sj.)
henvendelsesb.fk. det at tage (mundtlig el. skriftlig) kontakt til nogen, fx ved at møde op et bestemt sted det at være rettet mod el. stilet til nogen el. noget (sj.)
herhenadadv. i retning mod det sted hvor den talende selv befinder sig (sj.)
herhenhørendeadj. som hører til det netop nævnte (sj. formelt)
herigennemadv. gennem det netop nævnte ved hjælp af el. på grund af det netop nævnte; på denne måde (sj.)
hermedadv. med det netop nævnte med det netop nævnte som middel el. redskab med el. i kraft af disse ord; med denne handling, dette brev e.l. (formelt) (sj.) (bruges bl.a. ved annoncering af hvad der skal ske i det følgende, el. ved afrunding af noget der netop har fundet sted)
hermetiskadj. som ikke tillader luften at trænge igennem som ikke lader oplysninger e.l. passere el. slippe ud vanskeligt tilgængelig; svær at forstå (sj.)
hernæstadv. umiddelbart efter dette (sj. formelt)
heroveradv. større el. flere end den netop nævnte mængde, størrelse, antal e.l. (sj.)
herudadadv. af sted i en retning der fremgår af sammenhængen, oftest en bevægelse til fods, på cykel el. i et køretøj (sj.)
herudenforadv. uden for dette sted, dvs. det sted, nævnt el. underforstået, hvor den talende selv befinder sig (sj.)
herunderadv. pga. dette netop nævnte (sj. formelt)
hestehalesb.fk. en hests hale (sj.)
heterofiladj. som er seksuelt tiltrukket af personer af det modsatte køn af det man selv tilhører → heteroseksuel (sj.)
heterofilisb.fk. kønsdrift rettet mod personer af det modsatte køn → heteroseksualitet (sj.)
hierarkiserevb. gøre hierarkisk; indføre et hierarki (sj.)
hippodromsb.fk. væddeløbsbane til hestevæddeløb (sj.)
historiebogsb.fk. børnebog med små fortællinger e.l. (sj.)
hive1vb. kaste el. slynge med stor kraft (sj.)
hjem1sb.itk. sted hvor en person el. en ting hører til el. opr. stammer fra (sj.)
hjembringevb. opnå el. vinde en titel, et mesterskab e.l. → hjemføre (sj.)
hjemfaldevb. gå tilbage til kongens, statens el. den oprindelige ejers besiddelse (sj.)
hjemgåendesb. på vej hjem; på tilbagevejen om skib (sj.)
hjemmedragtsb.fk. dragt som deltagerne på et sportshold bærer ved kampe på egen bane (sj.)
hjemvejsb.fk. tur som går tilbage til éns hjem el. oprindelige udgangspunkt, og som udgør afslutningen af fx en rejse, et ærinde el. en arbejdsdag vej el. rute som fører tilbage til éns hjem el. oprindelige udgangspunkt (sj.)
hjertebarnsb.itk. barn som en slægtning elsker særlig højt (sj.)
hjerteformsb.fk. form som et stiliseret hjerte har (sj.)
hjertelammelsesb.fk. akut ophør af hjertefunktionen, med bevidstløshed og standsning af åndedræt og puls → hjertestop (sj.)
hjertesuksb.itk. ytring der udtrykker en resigneret, inderlig beklagelse dybt suk (sj.)
hjertesygadj. som bærer på en hjertesorg (sj.)
hjulbørsb.fk. lille vogn med et enkelt hjul foran og to støtteben samt to håndtag bagved, brugt til at transportere mindre læs på fx en byggeplads el. ved havearbejde → trillebør (sj.)
hjælpevb. det er der ikke noget at gøre ved; det kan ikke være anderledes (sj.)
hofsb.itk. ved hoffet (sj. ofte spøgende)
holdsb.itk. greb; det at holde fast overblik el. kontrol over en situation, en sag e.l. (sj.)
det at holde (hus)dyr (sj.)
holdevb. anse for; regne for (sj.)
holdepunktsb.itk. sted el. punkt hvor noget el. nogen kan holde fast el. få fæste stabil faktor, størrelse el. person som noget el. nogen kan bygge på el. støtte sig til (sj.)
holdighedsb.fk. (sj.)
holdopsb.itk. røverisk overfald hvor gerningsmændene truer med skydevåben → hold-up (sj.)
homofilisb.fk. kønsdrift rettet mod personer af samme køn → homoseksualitet (sj.)
hopsa1udråbsord bruges som kommentar når nogen snubler, falder, udfører et spring e.l. (sj.)
hordesb.fk. stammefolk der strejfede omkring og plyndrede (sj.)
hornsb.itk. blive snydt for noget man har regnet med at opnå (sj. uformelt)
hosliggendeadj. som befinder sig nær ved el. i tilknytning til noget netop nævnt som danner det ene ben i en vinkel i en trekant om side i trekanten betragtet i forhold til vinklen som har en side i en trekant som sit ene vinkelben om vinkel i trekanten betragtet i forhold til siden (sj. formelt)
hospitssb.itk. hospital el. hospitalsafdeling hvor uhelbredeligt syge mennesker kan få særlig pleje og omsorg den sidste del af livet → hospice (kendt fra 1978, sj.)
hotelsb.itk. stor, mondæn bygning til privat brug om franske forhold (sj.)
hovedjægersb.fk. person der udvælger særlig kvalificerede personer til (ledende) stillinger → headhunter (kendt fra 1973, sj.)
hovedklædesb.itk. stykke stof som dækker håret (og en del af ansigtet) (sj.)
hovedmålsb.itk. (mål for) et hoveds størrelse (sj.)
hovedsætningsb.fk. (sj.)
hovedtøjsb.itk. (sj.)
hovmestersb.fk. (sj.)
hovnevb. svulme op om legemsdel (sj.)
hugafsb.fk. person med et barsk og lidt utilnærmeligt udseende og væsen (sj.)
hule2vb. svinde; blive mindre og mindre i omfang (sj.)
hullevb. lave huller i noget (sj.)
hulning1sb.fk. rum omgivet af massivt el. tæt materiale på (næsten) alle sider og ofte luftfyldt → hulrum (sj.)
hundredtalsb.itk. i et antal på flere hundrede (sj.)
hundskadj. ydmyg og krybende om person (sj.)
hurdlesb.fk. let, flytbar forhindring i hestevæddeløb hindring; problem (sj.)
husfritadv. uden at betale husleje (sj.)
husgerningsb.fk. husholdning; husførelse (sj.)
husholdsb.itk. (sj.)
husholdersb.fk. mand der er ansat til at bestyre en større husholdning (sj. især i bibelske tekster)
husmandshussb.itk. (sj.)
husmoderskole el. husmorskolesb.fk. (kost)skole hvor der undervises i ernæring, sundhed, madlavning, økonomi og andre forhold vedr. husholdningen → husholdningsskole (sj.)
husvantadj. fortrolig med et sted fordi man har været der mange gange → hjemmevant (sj.)
hvepseredesb.fk. = hvepsebo sted el. situation hvor der hersker en meget ubehagelig tilstand med uenighed, strid el. opgør som man for sin egen skyld helst ikke skal blande sig i (sj.)
hvepsetaljesb.fk. stærkt indsnævret forbindelsesled mellem for- og bagkrop på en hveps smal talje der især er frembragt ved brug af korset el. anden indsnørende beklædning (sj.)
hvid1sb.fk. sølvmønt der blev brugt i Danmark fra middelalderen til slutningen af 1700-tallet mønt med ringe værdi (sj.)
hvidblakketadj. af en blakket hvid farve (sj.)
hvidevarersb. pl. ufarvede bomulds- og linnedvarer (sj.)
hvidgarvevb. garve vha. alun og salt, men uden garvestoffer, hvorved der fås blødt, hvidt læder (sj.)
hvidvasksb.fk. (vaskemaskines program til) vask af hvidt el. kogeægte bomuldstøj, sengetøj e.l. ved 60-90 grader portion tøj der skal vaskes el. er blevet vasket på en sådan måde (kendt fra 1954) (sj.)
hvorimodadv. imod hvem el. hvilken (sj. formelt)
hvormedadv. med hvad; på hvilken måde (sj. formelt)
hvoromadv. om hvad (sj. formelt el. spøgende)
hvæssevb. forberede sig til el. foretage et skriftligt angreb på noget el. nogen (sj.)
hyldningsb.fk. det at hylde (sj.)
hyppe2vb. sige til en hest el. frembringe en særlig lyd med tungen el. læberne for at få den til at bevæge sig fremad (sj.)
hæderligadj. ærlig, retskaffen og respektabel; præget af en høj moral som fortjener agtelse; prisværdig (sj. formelt)
hæk2sb.fk. beholder med tremmer hvorfra dyr kan tage foder (sj.)
hælevb. købe (til underpris) noget som en anden har stjålet (sj.)
hæmme1sb.itk. blokering for en fysisk proces (sj.)
hændeligadj. som eventuelt kan hænde (sj.)
hændelsesvisadv. tilfældigt (sj.) undertiden; af og til (sj.)
hængedyndsb.itk. dynd med en porøs, men tilsyneladende fast og sammenhængende overflade bestående af planterester e.l. ubehagelig el. kedelig situation, forhold e.l. som man har en tendens til at hænge el. sidde fast i (sj.)
hængetræsb.itk. træ med nedhængende grene person, især barn, der pga. træthed el. kælenhed hænger ved el. klynger sig til en voksen på generende måde doven og initiativløs person (sj.)
hævningsb.fk. det at hæve noget et lille stykke, eller det at noget hæves el. hæver sig forhøjning i terrænet (sj.)
høj2adj. med forholdsvis stor udstrækning i lodret retning med en bestemt udstrækning i lodret retning med forholdsvis stor udstrækning fra bund til top om åbning, hul e.l. med forholdsvis stor udstrækning i længden (sj.)
højbordsb.itk. det bord som de fornemste gæster sidder ved under et festmåltid (sj.)
højborgsb.fk. vigtig borg beliggende på et bjerg el. en høj hovedkvarter; tilholdssted sted hvor en bestemt ideologi, religion, tradition e.l. står særlig stærkt (sj.)
højdepunktsb.itk. det højeste punkt i et landskab (sj.)
højligadj. højlydt (sj.)
højningsb.fk. forhøjning på jordoverfladen; lille høj (sj.)
højredrejningsb.fk. drejning mod højre el. højre om orientering mod el. styrkelse af den politiske højrefløj (sj.) (kendt fra 1963)
højrumpetadj. meget overlegen og nedladende over for andre → højrøvet (sj., forskønnende)
højspændtadj. med høj elektrisk spænding; med højspænding præget af stærk forventning, nervøsitet el. anspændthed (sj.)
højstegenadj. bruges om en bestemt, især fremtrædende persons tilstedeværelse, håndskrift, ejendel e.l. for at angive at denne person mod forventning el. som noget helt usædvanligt er involveret i den givne sammenhæng (sj. undertiden spøgende)
højstemtadj. i godt humør; kåd (sj.)
højstæretadj. bruges i tiltale til el. omtale af en (højtstående) person for at vise stor ærbødighed (sj. ofte spøgende el. ironisk)
højtflyvendeadj. som flyver højt præget af (for) store forventninger el. satsninger, måske på el. over grænsen til det urealistiske (sj.)
højtidsfuldadj. højtidelig (sj.)
højtplaceretadj. anbragt højt oppe med en høj placering i et hierarki; med stor indflydelse (sj.)
højtragendeadj. som rager højt op (sj.)
højtstilletadj. som har en magtfuld el. privilegeret position (sj.)
højærværdighedsb.fk. højt respekteret og agtet (gejstlig) person → velærværdighed (sj.)
høstsb.fk. (sj. poetisk)
høstevb. (blive færdig med at) høste afgrøden på en mark → afhøste (sj.)
håndsb.fk. uden mellemled; direkte (sj.) være gjort færdig være voksen og flyttet hjemmefra om børn (sj.)
håndlampesb.fk. transportabel elektrisk lygte som får strøm fra batterier der sidder i lygten, fx i håndtaget, og som bruges hvor der ikke er elektrisk lys → lommelygte (sj.)
håndlinesb.fk. fiskeline som bruges uden fiskestang, dvs. ved at man holder linen i hånden, fx delvis vundet op om et vindsel (sj.)
håndvasksb.fk. det at vaske tøj ved håndkraft (sj.)
hånligadj. som udviser foragt, respektløshed, ondskabsfuldhed e.l. over for nogen el. noget om person som udtrykker el. vidner om foragt, respektløshed, ondskabsfuldhed e.l. (sj.)
håraffaldsb.itk. tabt el. afklippet hår el. skæg (sj.)
hårdhudetadj. med hård hud upåvirkelig over for modgang, kritik, smerte el. anden kraftig fysisk el. psykisk påvirkning (sj.)
hårkløversb.fk. person som går overdrevent meget op i små, ubetydelige detaljer (sj.)
hårvildtsb.itk. pattedyr der jages (og spises) af mennesker, fx rådyr og kaniner også kødet fra disse dyr (sj.)
ideeladj. fuldstændig tilfredsstillende og i overensstemmelse med idealet; perfekt (til det givne formål) styret af uselviske idealer og idéer (sj.)
identifikationskortsb.itk. kort som dokumenterer at en person er den vedkommende giver sig ud for → id-kort (sj.)
idiosynkrasisb.fk. overfølsomhed (sj.)
idrætstapesb.fk. bred, tætvævet stoftape der bruges til at støtte udsatte led under sportsudøvelse, forebyggende el. som led i genoptræning → sportstape (sj.)
i.e.fork. = det vil sige → dvs. (sj.)
ifaldevb. blive pålagt el. idømt en bøde, et erstatningskrav e.l. (sj. formelt)
ignorancesb.fk. uvidenhed (sj.)
ilsb. hurtig bevægelse (fremad); hast (sj.)
ilandsættevb. sætte i land fra et skib el. et andet fartøj (sj.)
ilbudsb.itk. sendebud el. budskab der sendes i stor hast (sj.)
ildskriftsb.fk. skrift bestående af flammer som man forestiller sig brugt til at beskrive noget der fortjener meget stor opmærksomhed → flammeskrift (sj.)
ilingsb.fk. (kraftigt) vindstød gys, jag el. anden pludselig fornemmelse i kroppen (sj.)
illustrativadj. vedr. billeder og deres egenskaber, brug el. kvalitet (sj.)
ilæggevb. lægge i; anbringe (sj. formelt)
imperatoriskadj. som opfører sig på en bydende måde og ikke tolererer at blive modsagt (sj.)
impertinentadj. uforskammet; fræk (sj.)
imponerethed el. imponerthedsb.fk. det at være imponeret over noget el. nogen (sj.)
importlandsb.itk. land hvorfra der importeres (sj.)
indbildtadj. som ikke er virkelig, men kun eksisterer i en persons tanker el. fantasi som ikke er virkelig, men sanses som virkelig (sj.)
indblæsevb. bringe ind i ved at blæse tilføre el. indgive noget, fx kraft el. følelse (sj.)
inddækkevb. fremskaffe penge til betaling af noget (sj.)
-indesuffiks betegner hundyr af visse pattedyrarter (sj.)
indebrændevb. dø i et brændende hus dræbe nogen ved at sætte ild til det hus hvor vedkommende befinder sig (sj.)
indebyrdsb.fk. det som noget indebærer (sj.)
indefrysevb. blive forhindret i at flytte sig el. rejse bort pga. is og kraftig frost (sj.) omslutte med is; fryse fast i en ismasse tilbageholde penge el. andre værdier, fx som pressionsmiddel (sj.)
indeholde1vb. have inden i sig om beholder e.l. (delvis) bestå el. udgøres af; have som bestanddel have som indhold, fx stof el. budskab være i besiddelse af én el. flere bestemte menneskelige egenskaber (sj.) indebære (sj.)
indeholde2vb. tilbageholde en del af løn el. anden form for udbetaling, typisk med henblik på skattebetaling (sj.)
indeklemtadj. som kun har meget lidt plads til rådighed (og ofte er omgivet af store el. truende ting) som undertrykkes el. holdes tilbage som ikke er i stand til at udfolde sig frit om person lummer; tung om luft, atmosfære e.l. (sj.)
indekserevb. forsyne med et indekstal (sj.)
inden1adv. på et sted el. en strækning forud for noget med en placering forud for noget i en rækkefølge, rangorden e.l. (sj.)
indenlandsadv. i el. inden for grænserne af det aktuelle land som gælder el. foregår inden for grænserne af det aktuelle land (sj.)
indenrigskadj. som befinder sig, foregår el. vedrører noget inden for et givet lands grænser → indenrigs (sj.)
indflyttevb. flytte fra landet ind til en by (sj.)
indfoldevb. folde ind i; lade blive omsluttet af (sj.)
indfortolkevb. lade komme til udtryk el. indeholde i sin fortolkning af noget (sj.)
indførelsesb.fk. (sj.)
indføringsb.fk. det at noget træder i kraft el. funktion, får udbredelse e.l. → indførelse (sj.)
indførselsb.fk. det at føre noget ind i noget anførelse af noget i en bog, et dokument e.l. (sj.) (sj. formelt) (sj.)
indgangsb.fk. (betaling for) adgang til et arrangement e.l. (sj.)
indgivelsesb.fk. indskydelse; indfald (sj.)
indholdsb.itk. det som befinder sig inde i noget andet, fx i en beholder bestanddel af en helhed; mængde der udgør en helhed størrelse i henseende til at kunne rumme noget (sj.)
indhugsb.itk. (vinkelformet) indsnit el. åbning der er opstået ved at noget materiale er forsvundet, evt. skåret el. hugget væk drastisk reduktion el. tilbagegang; stort forbrug (sj.)
indhuggevb. danne et hul el. hulrum i et materiale ved at hugge i det så en del af det fjernes (sj.)
individualistsb.fk. tilhænger af individualisme person der har sine egne meninger og sin egen måde at opføre sig på, uanset omgivelsernes vurdering (sj.)
individualitetsb.fk. særpræget individ el. personlighed (sj.)
indkig el. indkiksb.itk. (mulighed for at få) kendskab ved selvsyn (sj.)
indkvarteringsb.fk. det at indkvartere nogen (el. sig selv) sted hvor man er indkvarteret (sj.)
indlægsb.itk. skriftligt materiale som er sat el. lagt ind i en bog, et blad e.l. → indstik (sj.)
indlægningsb.fk. det at lægge noget ind (sj.)
indløsevb. skaffe sig en pantsat genstand tilbage ved at tilbagebetale det beløb man i sin tid fik for den (sj.)
indpiskevb. indgive en bestemt holdning el. adfærd vha. ordrer el. intens og vedholdende tale, agitation e.l. (sj.)
indplantevb. plante (og opdyrke) en (oprindelig vild) plante, fx i en have lade rodfæste sig i en persons bevidsthed; lade blive en indgroet interesse, tanke, leveregel e.l. (sj.)
indprægevb. (sj.)
indrømmevb. indse og anerkende noget der taler til fordel for nogen, ofte på trods af andre forhold (sj.)
indsatssb.fk. koncentreret virksomhed som man udøver for at opnå noget bestemt, fx for at løse et konkret problem, for at styrke et bestemt område el. for at vinde en sportskamp det at aktivere el. indsætte nogen el. noget (sj.)
indseendesb.itk. opsyn; kontrol viden, kendskab; forståelse (sj.)
indskrænkningsb.fk. det at reducere el. begrænse noget i omfang, mængde, antal el. værdi nedskæring; besparelse (administrativ) foranstaltning, bestemmelse e.l. der indebærer el. fordrer en begrænsning i noget det at være indskrænket i sin handle- el. tænkemåde (sj.)
indslumrevb. falde i søvn → slumre (sj.)
indslåvb. danne et mærke, aftryk e.l. ved at slå, typisk med en hammer og en mejsel, et stempel e.l. (sj.)
indstregevb. sætte streger omkring el. ud for noget for at fremhæve el. markere et udsnit el. en grænse → strege (sj.)
indsukrevb. forsyne noget (der er barskt, grimt, ubehageligt e.l.) med noget pænt el. sødt som virker camouflerende el. udglattende → sukre (sj.)
indtagevb. tage en ladning om bord på et skib (sj.)
indtagelsesb.fk. det at skaffe sig herredømme over et land, landområde e.l. (sj.)
indtagningsb.fk. (sj.)
indtørrevb. blive mindre i omfang og helt tør pga. fordampning → tørre2 (sj.)
indviklevb. vikle ind i et bånd, et stykke stof e.l. (sj.)
indvindevb. vinde noget tabt tilbage (sj.)
indvirkevb. indsætte, især indvæve, i stof e.l. (sj.)
inertadj. utilbøjelig til at reagere kemisk om kemisk stof (sj.)
inficeringsb.fk. indtrængen af smitstof der fremkalder sygdom → infektion (sj.)
infinit1sb.itk. verbum i infinit form (sj.)
informeladj. (sj.)
inhabiladj. uegnet; ukvalificeret (sj.)
initierevb. indføre el. optage i et fællesskab el. et nyt livsafsnit, ofte ved et særligt ritual (sj.)
inkluderevb. medtage som en del af noget inddrage i et fællesskab (sj. formelt)
inkognito1sb.itk. falsk navn; hemmeligholdelse af ens virkelige identitet (sj.)
inspektionsb.fk. tilsyn el. kontrol der foretages for at undersøge om noget lever op til de gældende krav myndighed el. gruppe af personer der foretager et sådant tilsyn el. en sådan kontrol (sj.)
intelligenssb.fk. evnen til at tilegne sig viden, opfatte og forstå sammenhænge mellem forskellige fænomener, tænke abstrakt og løse problemer gruppe af intellektuelle, især personer der beskæftiger sig med politiske, samfundsmæssige og filosofiske spørgsmål person med høj intelligens (sj.)
interesserevb. få til at fatte interesse for noget (sj.)
intermediumsb.itk. (sj.)
interpolerevb. indskyde el. ændre noget i en tekst fx i forb. med afskrift af håndskrifter el. behandling af manuskripter (sj.)
interpretationsb.fk. (sj.)
interpreterevb. (sj.)
interpunkterevb. sætte komma, punktum m.m. i en tekst (sj.)
intetkønsb.itk. levende væsen som hverken er af han- el. hunkøn, el. som har svækket el. ubestemmeligt kønspræg (sj.)
intimteatersb.itk. teater el. skuespil der foregår på en intimscene (sj.) teatersal med en lille scene og forholdsvis få tilskuerpladser, hvor skuespillerne har god mulighed for at skabe en intim stemning → intimscene (sj.)
introsb.fk. kortere, introducerende passage el. forløb kortere passage der indleder et stykke rytmisk musik (sj.)
inventarsb.itk. fortegnelse over genstande, fx indbo el. løsøre ofte i forb. med opgørelse af bo (oversigt over) elementer el. betegnelser der bruges inden for et bestemt, ofte fagligt område (sj.)
irlandskadj. fra Irland; vedr. og karakteristisk for Irland og irerne → irsk (sj.)
irrationaladj. ikke styret af el. baseret på fornuft, men på følelser, instinkter e.l. → irrationel (sj.)
irrealadj. som ikke eksisterer i virkeligheden el. har baggrund i virkelige forhold (sj.)
irreeladj. som ikke eksisterer i virkeligheden el. har baggrund i virkelige forhold (sj.)
irriterevb. fremkalde en følelse af vrede, ærgrelse, ophidselse, utilfredshed e.l. ophidse; opflamme (sj.)
irørevb. røre ud i el. sammen med noget (sj.)
isevb. køle vha. is; dække med is (sj.)
islamitsb.fk. person der bekender sig til islam → muslim (sj.)
islægsb.itk. (dannelse af) is på havet (sj.)
isolationsb.fk. materiale med ringe ledningsevne der anbringes på el. omkring en flade for at hindre uønsket udstrømning af varme, elektricitet el. lyd (sj.)
istersb.itk. el. fk. (sj.)
iøjnespringende el. iøjespringendeadj. som vækker opmærksomhed og opsigt pga. særlige, markante træk, fx et specielt udseende el. særlige evner → iøjnefaldendeiøjefaldende (sj.)
jernsb.itk. sølvhvidt, blødt og magnetisk metal der kemisk er temmelig reaktionsdygtigt hårdt og stærkt metal dannet ved legering af rent jern med kulstof el. med ét el. flere andre metaller symboliserer hårdhed og styrke bruges om personers stærke og robuste karakteregenskaber grundstof nr. 26, der bl.a. er livsvigtigt for levende organismer idet det indgår i centrale biologiske molekyler, fx hæmoglobin (sj.)
jernhåndsb.fk. kunstig hånd af jern stærk og kraftig hånd der kan gribe hårdt fat (sj.)
jernmandsb.fk. person der dyrker triatlon og har gennemført en sportspræstation der består i uden pauser at svømme 3,8 km, cykle 180 km og løbe et maratonløb (42,195 km) → ironman (sj.)
jernnævesb.fk. stærk og kraftig næve der kan slå hårdt skrappe metoder der tages i anvendelse for at gennemtvinge noget også om person der bruger sådanne metoder (sj.)
jerntæppesb.itk. skillevæg af metal der kan hejses ned mellem scene og tilskuerrum i et teater for at forhindre at en ildebrand breder sig skel der umuliggør el. besværliggør forbindelsen mellem to el. flere parter el. områder bl.a. om en stærkt befæstet og bevogtet grænse (sj.)
jiggersb.fk. kort, vid og løsthængende damefrakke (sj.)
maskine til farvning af stof (sj.)
jobspostsb.fk. ubehageligt el. sørgeligt budskab (sj.)
jobtilbudsb.itk. tilbud om ansættelse (sj.)
jomfrusb.fk. kvinde som ikke har haft samleje og derfor har bevaret sin mødom mand der ikke har haft samleje ung pige brugtes foran en ugift kvindes (titel og) navn i tiltale el. omtale svarende til (sj.) (især hist.) (hist.)
jomfrueligadj. som er jomfru, el. som vedrører en jomfru uskyldig; ren og uplettet fx om udseende el. opførsel ren og uberørt; uopdyrket om jord, sne, (større) naturområde osv. uerfaren; ny og uprøvet (sj.)
jomfruklostersb.itk. institution der yder fribolig, frit ophold m.m. til ugifte døtre fra adel el. borgerskab (især hist.sj.)
jordevb. begrave (i kiste) (sj.)
jordemodermand el. jordemormandsb.fk. mand der er gift med en jordemoder mand hvis kone er udearbejdende, og som lader sig forsørge af hende (sj.) (nedsættende el. spøgende)
jordnæradj. tæt på jorden el. jordoverfladen forbundet med almindelige, dagligdags ting og gøremål; praktisk og realistisk (sj.)
jubeloldingsb.fk. meget gammel mand el. kvinde (sj.)
judaismesb.fk. den jødiske religion, som bygger på de gammeltestamentlige skrifter, og som bl.a. betoner troen på én gud og overholdelse af den religiøse lovtradition, især Moseloven → jødedom (sj.)
judicieladj. som hører under den dømmende myndighed (sj.)
judiciumsb.itk. dom; kendelse (sj.) (juridisk) dømmekraft; retsligt skøn (sj.)
junoniskadj. med svulmende el. fyldige former især om kvinde (sj.)
jævning2sb.fk. jævnbyrdig person (sj.)
jævnsides2præp. samtidig med; parallelt med (sj.)
jødestjernesb.fk. (sj.)
kadencesb.fk. faldende betoning el. rytme (sj.)
kajsb.fk. til kaj (sj.)
kal.fork. = kalorie (sj.)
kaldsb.itk. mundtlig henvendelse, signalgivning el. anden handling der sigter på at aktivere nogen el. noget telefonopkald; opringning (sj.) (kendt fra 1998, uformelt)
kaldevb. få til at opstå få til at vise sig ved (taktfast) klappen og evt. hujen få én el. flere optrædende til igen at vise sig foran publikum og lade sig hylde efter en forestilling el. koncert (sj.)
kalkmalerisb.itk. maleri på en kalket murflade, fx som udsmykning på en kirkes hvælvinger det at male et sådant maleri (sj.)
kamarillasb.fk. lille gruppe af personer som i det skjulte øver en afgørende indflydelse på en (politisk) leder el. organisation (sj.)
kanaliserevb. forsyne med kunstigt anlagte vandløb (sj.)
kanaliseringsb.fk. det at forsyne et landområde med kanaler (sj.)
kanonerevb. skyde med kanoner sende en bold af sted med et kraftigt spark, kast el. slag (sj.) (kendt fra 1963)
kantevb. med besvær bevæge el. flytte noget ved at vende og dreje det (sj.)
kanutsb.fk. mand el. dreng som har et bestemt særpræg el. tilhører en bestemt gruppe; fyr, rad (sj. uformelt)
kaotsb.fk. person som medvirker til optøjer, offentlig uorden, kaos e.l. (sj.)
kapital2adj. meget omfattende el. skæbnesvanger (sj.)
kappe1sb.fk. holde sig gode venner med begge parter i en strid; udvise en tvetydig, upålidelig holdning (sj.)
kapselåbnersb.fk. redskab til åbning af flasker der er lukket med kapsel → oplukker (sj.)
kardæsk2sb.fk. stiv børste til heste og kvæg (sj.)
karesserevb. kærtegne; stryge blidt (sj.)
karmsb.fk. ramme der omgiver en dør, et vindue el. en låge, og som er fastgjort til den tilstødende væg- el. tagflade den underste, vandrette del af rammen omkring et vindue; hylde der er anbragt langs denne del (vandret) ramme forsynet med låger el. glasruder fx omkring en brøndåbning el. en mistbænk (sj.)
karnevaliseringsb.fk. behandling af alvorlige emner på en måde så de fremstilles som komiske, latterlige el. groteske (sj.)
karrieresb.fk. erhvervsmæssig el. faglig levevej (inden for et bestemt område) livsform hvor man prioriterer arbejdslivet og det at tjene penge højere end familielivet og det sociale liv periode i en persons liv hvor denne erhvervsmæssigt, fagligt el. professionelt beskæftiger sig med noget bestemt (sj.) højest mulige fart opr. hos heste (sj.)
kartoteksb.itk. samling af kort som indeholder ensartede oplysninger om personer, genstande el. sager, og som er ordnet i alfabetisk el. systematisk rækkefølge så man hurtigt kan finde en oplysning elektronisk ordnet samling af sådanne oplysninger møbel e.l. hvor sådanne oplysninger opbevares, fx et skab el. en kasse (sj.)
kattunsb.itk. tæt vævet bomuldsstof; bomuldsstof med trykt mønster (især hist.sj.)
kejtetadj. som foretrækker at bruge venstre hånd til handlinger der kræver præcision, fx skrivning → venstrehåndet (sj.)
kemisb.fk. videnskab om stoffernes opbygning, egenskaber og omdannelse et el. flere kemiske stoffer der bruges til et praktisk formål (sj.)
kendeordsb.itk. ord, begreb e.l. der sammenfatter det centrale el. væsentlige i en bestemt sammenhæng → nøgleord (sj.)
kendingssignalsb.itk. kort tonerække der er kendetegn for fx et bestemt tv- el. radioprogram (sj.)
kepaløgsb.itk. (sj.)
kigge el. kikkevb. se på; betragte (sj.)
kippe1sb.fk. lille, tarveligt udstyret beværtning hvor der serveres øl, vin og spiritus → knejpe (sj.)
kippekalv el. kipkalvsb.fk. (børnsj.)
kiropraktikersb.fk. (sj.)
kisteklædersb. pl. fint tøj som man kun brugte til højtider, bryllupper, begravelser osv. (sj.)
klage2vb. mene at noget er utilstrækkeligt og ikke lever op til det man med rimelighed kan forvente (sj.)
klampe2vb. sætte sig fast i klumper under fodtøjet om sne (sj.) gå på en tung og larmende måde (sj.)
klamprevb. gå på en klodset måde om dyr (sj.) betjene et tastatur, instrument e.l. på en ihærdig, voldsom el. larmende måde (sj. spøgende)
klangsb.fk. lyd der er karakteristisk for en given lydkilde, fx et musikinstrument el. en stemme (farve)nuance (sj.)
klap2sb.itk. blidt slag med flad hånd som udtryk for venlighed el. kærlighed afstraffende slag med flad hånd (sj.)
klaringsb.fk. det at skabe klarhed ved at fjerne tvivl, forvirring osv. fuld forståelse af el. klarhed over noget (sj.)
klarsynetadj. med en evne til at se og opfatte ting el. begivenheder uafhængigt af tid og rum og af det normale sanseapparat → clairvoyant (sj.)
klarøjetadj. i stand til at forstå el. gennemskue en sammenhæng; som har opnået el. vidner om en dybere indsigt → klarsynet (sj.)
klassifikationsb.fk. det at henføre noget el. nogen til en bestemt klasse el. kategori ud fra bestemte karakteristika; inddeling i klasser ofte på baggrund af analyse e.l. måde hvorpå el. standard for hvordan noget el. nogen er klassificeret klasse el. kategori som noget el. nogen er placeret i (sj.)
klejnekassesb.fk. (stor) kagedåse til klejner (sj.)
kleptomansb.fk. person der lider af kleptomani som lider af kleptomani (sj.)
klisterpapirsb.itk. (sj.)
klistrevb. dække helt el. delvis med klistermærker, tapet, plakater e.l. → overklistre (sj.)
kloningsb.fk. celle el. individ med nøjagtig de samme arveanlæg som en el. flere tilsvarende organismer kopi el. efterligning, fx en person el. et produkt (sj.) (uformelt)
klovnevb. optræde og underholde som klovn i cirkus e.l. opføre sig dumt el. klodset, ofte på en underholdende måde (sj.)
klummer2adj. (sj.)
klumpevb. bevæge sig el. håndtere noget på en klodset måde (sj.)
klunssb.itk. sjusket el. dårligt udført arbejde (sj. uformelt)
klysmasb.itk. lægemiddel i flydende form til indsprøjtning i endetarmen indsprøjtning af væske i endetarmen for at få tarmen til at tømme sig; væske der bruges til dette formål → klyster (sj.)
klystersb.itk. (sj.) beholder el. sprøjte med lægemiddelopløsning el. væske til indsprøjtning i endetarmen (sj.)
klæbebåndsb.itk. (sj.)
kløftevb. (sj.)
knag2sb.itk. lyd af noget der knager, fx et gulvbræt el. et træ bruges for at gengive denne lyd (sj.)
knald1sb.itk. kort, kraftig og skarp lyd der er fremkaldt af fx en eksplosion slag, skud e.l. som fremkalder en kort, hul el. skarp lyd (sj.)
knald2sb.fk. firkantet stykke krystalliseret sukker → sukkerknald (sj.)
knaldeffektsb.fk. kraftig virkning i form af knald, fx frembragt af fyrværkeri (sj.)
knebsb.itk. det at knibe el. klemme sammen om noget (sj.)
kniksevb. afgive en kort knasende el. knækkende lyd (sj.)
knittelvers el. knyttelverssb.itk. versemål med parvis rimende linjer der har fire trykstærke stavelser og et varierende antal tryksvage stavelser bruges undertiden også om forskellige lignende versemål (sj.)
knokkelsb.fk. (sj.)
knopsb.fk. person som man synes er sympatisk, ofte fordi vedkommende er hjælpsom el. dygtig (sj. uformelt)
knoppesvb. få knopper om plante (sj.)
knoppetadj. med knopper (sj.)
knopskydevb. formere sig ved knopskydning om organisme vokse el. udvides (uregelmæssigt) ved at noget skiller sig ud (sj.)
knutsb.fk. pisk forsynet med et antal læderremme med (metal)knuder for enderne; slag el. piskning med et sådant afstraffelsesredskab (sj.)
knytningsb.fk. (sj.)
knytte1sb.itk. stykke stof der er bundet sammen korsvis i hjørnerne, og som bruges til at bære tøj el. småting i (sj.)
koblevb. sætte sammen til en sammenhængende el. ensartet helhed tilslutte til en del el. flere sammenhørende dele i et (elektronisk) kredsløb bringe sammen til en enhed; forene bringe et socialt forhold el. et ægteskab i stand (sj.)
koboltsb.fk. el. itk. koboltblå farve (sj.)
kodebåndsb.itk. papirstrimmel med information lagret i form af udstansede huller i særlige formationer → hulstrimmel (sj.)
kog1sb.itk. det at koge el. blive tilberedt ved kogning om mad voldsom, hektisk el. ustyrlig aktivitet det at fremstå som boblende og skummende fx om hav (sj.)
kogevb. koge forskellige madvarer i samme gryde så de indgår i en ensartet substans samle el. koordinere til en overskuelig og enkel helhed danne en flydende, ensartet masse ved at blive kogt (for) længe om madvarer udvikle sig til et kaotisk, uoverskueligt el. besværende forhold lave mad på en hurtig el. sjusket måde (sj. uformelt) miste sin kraft og konsistens; blive blød og udflydende om mad der koger (for) længe gøre mad blød, udflydende og kraftløs ved at lade den koge i (for) lang tid fraskille el. udvinde ved kogning (sj.) fordampe helt ved kogning lade fordampe ved kogning (sj.)
kogegrejsb.itk. redskaber til at lave mad med i et køkken (sj.)
kogerisb.itk. det at lave mad (sj. spøgende)
koldsindigadj. som mangler (stærke, dybe, varme) følelser (sj.)
kollokviumsb.itk. (videnskabelig) konference undervisning i samtaleform, især på universitetet (formelt) (sj.)
kolportagesb.fk. salg el. omdeling af bøger, skrifter e.l. ved kolportører det at viderebringe sladder, rygter e.l. (især hist.) (sj.)
kombineringsb.fk. (sj.)
komme2vb. forekomme; virke som om (sj.) falde naturligt el. belejligt (sj.)
kommunicerevb. (sj.)
kompenseringsb.fk. (økonomisk) ydelse el. erstatning, fx for ekstraudgifter, tab, mangler el. uheld → kompensation (sj.)
kompilatorsb.fk. person som sammenstiller materiale, fx tekster, fra forskellige kilder (uden selv at behandle el. forholde sig til materialet) (sj.)
kondenserevb. koncentrere ved at mindske vandindholdet; inddampe koncentrere; sammenfatte (sj.)
konfirmationsb.fk. (officiel) bekræftelse el. stadfæstelse (sj. formelt)
kongesidesb.fk. venstre del af en scene, set fra tilskuerrummet (sj.)
konkret1sb.itk. konkret ting, forhold, initiativ e.l. (sj.)
konkurrerevb. være så meget bedre el. stærkere end sin modpart i en (tænkt) konkurrence at denne ikke har en chance for at vinde el. kunne begå sig → udkonkurrere (sj.)
konsistentadj. fast og konstant; homogen om forløb, udvikling, miljø e.l. (sj.) forenelig el. i overensstemmelse med noget (sj.)
konstriktionsb.fk. sammensnøring; sammentrækning (sj.)
konstruktivadj. som vedr. el. tilhører konstruktionen af en model, en bygning e.l. (sj.)
kontenancesb.fk. (evne til) kontrol af egne følelser, en trang e.l. → selvbeherskelse (sj.)
konturerevb. tegne el. danne konturerne af noget el. nogen fremstille el. frembringe på en klar og præcis måde; forsyne med klare konturer (sj.)
konvenienssb.fk. vedtagen norm for hvad der anses for passende omgangsform el. opførsel også om en sådan omgangsform el. opførsel (sj.)
konversionsb.fk. det at konvertere noget, fx et lån el. et elektronisk dokument → konvertering (sj.)
konverteringsb.fk. det at konvertere til en anden trosretning → konversion (sj.)
konvojerevb. ledsage en konvoj for at beskytte den (sj.)
konvoluterevb. lægge i kuvert → kuvertere (sj.)
koproduktionsb.fk. produktion af noget i samarbejde mellem flere selskaber, tv-stationer e.l. (sj.)
korporlighedersb. pl. udøvelse af vold; slåskamp (sj.)
korrektørsb.fk. person der læser korrektur på en tekst inden den udgives → korrekturlæser (sj.)
korrespondancesb.fk. overensstemmelse; lighed forbindelse som er dannet af kollektive transportmidler (sj.)
korrespondentsb.fk. person som man brevveksler med (sj.)
korsarmsb.fk. hver af de fire (linje)dele der udgår fra centrum i et kors, især de to vandrette (sj.)
kortlivetadj. med kort liv el. talje om tøj el. person (sj.)
kortromansb.fk. skønlitterær fortælling der er kortere end en roman og længere end en novelle (sj.)
koturnesb.fk. udtrykke sig opstyltet el. højttravende (sj.)
kramkistesb.fk. en bissekræmmers kasse med varer, beregnet til at bære på ryggen hukommelse, erindring (hist.sj.)
kreationsb.fk. frembringelse af noget af en vis håndværksmæssig el. kunstnerisk kvalitet resultat af en sådan frembringelse fx et maleri el. et musikstykke modetøj der er designet af et modehus el. en bestemt person (sj.)
krebsevb. gå sidelæns el. baglæns (sj.)
kriblekrydssb.itk. (sj.)
krigsmagtsb.fk. magt udøvet i el. vha. krig (sj.)
krigsmaskinesb.fk. maskine der er konstrueret til at bruges i krig (sj.)
krillevb. kilde el. klø (på en ubehagelig måde), fx i halsen (sj.)
krilrevb. kilde el. klø (på en ubehagelig måde), fx i halsen → krille (sj.)
kriminalretsb.fk. del af en byret som tager sig af sager der behandles efter straffeloven retsregler vedr. forbrydelser og domstolenes anvendelse af disse regler → strafferet (sj.)
kristenhedsb.fk. det at have en kristen tro og leve et kristent liv (sj.)
kruksb.itk. krukket opførsel el. sprogbrug → krukkeri (sj.)
kryds2sb.itk. ferierejse som foregår til søs på et større skib, evt. på en fast rute med anløb af flere havne → krydstogt (sj.)
krydsningsb.fk. form som et kryds der opstår når to aflange genstande skærer hinanden el. anbringes på tværs af hinanden (sj.)
krydsreviderevb. foretage krydsrevision (sj.)
krympevb. føle stort ubehag, fx pga. smerte el. forlegenhed, og derfor evt. dukke el. vride sig trække sig sammen om fx legemsdel føles el. opleves lige så pinagtigt som en smertefuld sammentrækning af et organ (sj.)
kryptiskadj. som er kodet el. dækker over et bestemt budskab fx om formel el. om kombination af tegn (sj.)
krævevb. kræve indbetaling af et (skyldigt) pengebeløb e.l. → opkræve (sj.)
kujonerisb.itk. det at være fej; mangel på mod → fejhed (sj.)
kukke2vb. kigge; glo; kede sig (sj. uformelt)
kuldsb.itk. gruppe af dyreunger der fødes el. udruges på én gang de æg en fugl lægger og udruger samtidig børn født i samme ægteskab til forskel fra børn af tidligere el. senere ægteskab gruppe af personer der er sammen om noget fx en gruppe elever fra samme årgang (sj.) (uformelt)
kuldslåetadj. ramt af kulde; kold (sj.)
kulegravevb. bearbejde jord ved at grave dybt ned i den fx i en have el. et gartneri (sj.)
kulkældersb.fk. kælderrum beregnet til opbevaring af kul, koks e.l. (sj.)
kulletadj. uden top fx om en bygning uden tårn el. spir (sj.) med nøgen isse; skaldet (sj.)
kultiverevb. bibringe og udvikle kendskab til (fin)kultur og høflig opførsel (sj.)
kulturlandskabsb.itk. (sj.)
kumulativadj. som akkumuleres gradvis over tid; selvforstærkende tilbøjelig til gradvis at hobe sig op i organismen om stof, fx lægemiddel (sj.)
kumulerevb. efterhånden opsamle og lagre noget så den samlede mængde forøges → akkumulere (sj.)
kunstfærdigadj. som fremtræder el. virker påfaldende kunstig (sj.)
kunstgrebsb.itk. elegant el. kunstnerisk udført handling e.l. (sj.)
kuperingsb.fk. det at et område er ujævnt og bakket (sj.)
kupforsøgsb.itk. forsøg på røveri e.l. (sj.)
kupmagersb.fk. person der begår røveri e.l. (sj.)
kuponsb.fk. rente- el. udbyttebevis der klippes af et ark som følger med en obligation, aktie e.l. (sj.)
kurevb. glide ukontrolleret el. rykvis ned el. hen ad en overflade få til at glide hen over en overflade ved at skubbe el. trække (sj.)
kurvsb.fk. åben el. lukket beholder af flettede vidjer, rør, strå e.l., oftest med hank og beregnet til opbevaring el. transport af varer, mad, blomster e.l. en sådan beholder fyldt med mad og drikke og medbragt på en udflugt e.l. åben, oftest oval beholder af fletværk, plastic e.l. med lave sider og med et foret leje hvor en hund el. et andet kæledyr kan hvile sig indretning med hanke i siderne til at bære et spædbarn i stykke juletræspynt af papir, formet som en lille kurv noget der i form el. indretning minder om en kurv (sj.)
kurvblomstsb.fk. (sj.)
kurve1sb.fk. bevægelse, linje e.l. der ikke er lige, men danner en buet el. bølget form stykke af en vej, en jernbane e.l. som er mere el. mindre krum buede, oftest kvindelige kropslinjer noget der giver indtryk af at forme sig i buer, bølger e.l. (sj.)
kustodesb.fk. ord el. orddel placeret nederst til højre på en bogside og identisk med første ord el. orddel på den følgende side dels for at sikre en korrekt indbinding og dels for at lette læsningen; findes i bøger fra før ca. 1800 (sj.)
kv.fork. = kvindelig (sj.)
kvalificeringsb.fk. egenskab, evne el. erfaring som er nødvendig for at kunne udføre en bestemt opgave el. varetage et bestemt arbejde → kvalifikation (sj.)
kvalm1sb.fk. indvending el. protest; ballade (sj.)
larm; spektakel (sj.)
kvassb.itk. i stykker (sj.)
kviddersb.itk. el. fk. fugles kvidren ivrig tale el. sang med lys stemme (sj.)
kvieøjetadj. med store, smukke øjne (sj. poetisk)
kvindekampsb.fk. kamp mellem to kvindelige sportshold (el. sportsudøvere) (sj.)
kvittevb. bringe en gæld ud af verden (sj.)
kypersb.fk. (sj.)
kystbo el. kystboersb.fk. person der bor ved kysten (sj.)
kystfartsb.fk. sejlads langs med kysterne (sj.)
kælsb.itk. det at kæle (sj.)
kælenskabsb.fk. det at være kælen; kæleri (sj.)
kæmpe2vb. vedholdende gøre sig store anstrengelser for at komme et sted hen el. for at opnå en bedre position energisk og beslutsomt forsøge at ændre urimelige el. ubehagelige forhold el. at blive den dominerende part i et forhold, en konflikt e.l.; vedholdende arbejde for noget forsøge at overvinde en ubehagelig følelse el. komme en skavank el. noget besværligt til livs bringe i en bestemt position ved en (stor) fysisk anstrengelse (sj.)
kæmpersb.fk. person der kæmper mod en el. flere modstandere person der udøver judo, karate el. en anden kampsport person der vedholdende forsøger at opnå el. overvinde noget på trods af modgang (sj.)
kærestererevb. gøre lette, seksuelle tilnærmelser; opføre sig som kærester → kæreste2 (sj.)
kærv2sb.fk. neg el. knippe af korn el. halm (sj.)
købsb.itk. anskaffelse af en vare som man skal betale for vare som man anskaffer sig ved at betale for den (sj.)
købevb. købe dagligvarer til eget forbrug købe varer, materialer m.m. for et firma med henblik på bl.a. videresalg el. forarbejdning (sj.)
købekraftigadj. økonomisk velstillet og derved i stand til at købe varer og støtte handelslivet → købedygtig (sj.)
kødeligadj. med konkret, fysisk eksistens (sj.)
kødgrydesb.fk. gryde hvori der tilberedes kød madlavning og andet husligt arbejde (sj.)
kødløsadj. uden kød især om måltid el. tidsrum uden skarphed, virkning el. kraft (sj.)
kødrandsb.fk. madret af fars kogt i vandbad i en randform (sj.)
køkkenpapirsb.itk. (sj.)
kølle1sb.fk. kølleformet led på et dyr el. en plante (sj.)
kølnevb. blive kold el. afkølet aftage i styrke om følelse, interesse, forhold e.l. få en interesse, et forhold, en følelse e.l. til at aftage i styrke (sj.)
køre2vb. få noget nyt til at virke el. fungere, typisk sammen med noget etableret el. bestående placere i et bestemt, velkendt el. på forhånd fastlagt forløb el. program indhente en anden cykelrytters forspring indtjene ved at køre fx som hyrevognschauffør → indkøre (kendt fra 1967) (sj.)
kørselsb.fk. det at køre med el. på et (motor)køretøj (kortere) tur med el. på et (motor)køretøj færdsel el. trafik med el. på (motor)køretøjer (sj.)
kågsb.fk. lille, fladbundet sejlbåd der blev brugt til fiskeri el. varetransport, fx på Limfjorden (sj.)
kålgårdsb.fk. køkkenhave (hist.sj.)
kålrabisb.fk. kål hvis bladskeder danner en roelignende grøn el. purpurfarvet knold der bruges som grøntsag → knudekål (sj.)
labbe2vb. gå tungt el. langsomt, ofte på bare fødder el. på strømpesokker (sj.)
labelsb.fk. (navn på) et bestemt pladeselskab → plademærke (kendt fra 1970, sj.)
laboratorsb.fk. leder af arbejdet på et laboratorium (sj.)
laborerevb. udføre (natur)videnskabelige undersøgelser, analyser el. eksperimenter, ofte i et fysik- el. kemilaboratorium (sj.)
lade3vb. læsse fuld af varer el. gods (sj.)
ladningsb.fk. stor mængde (ens) varer der fragtes med fx et skib, et tog el. en lastbil anbringelse af en sådan mængde varer på et skib, en vogn e.l. stor mængde el. portion (sj.)
fysisk egenskab ved stof som forekommer hos atomers protoner og elektroner i modsatrettede former (positiv henholdsvis negativ), og som er årsag til elektricitet idet et over- el. underskud af elektroner søges udlignet det at lade fx et batteri el. et stof elektrisk stærkt præg af en bestemt holdning, idé, stemning e.l. (sj.)
sprængstof (og ammunition) der bruges til fx et missil el. et geværskud det at lade et skydevåben e.l. (sj.)
lager2sb.fk. (sj.)
lagtingsb.itk. folkevalgt forsamling med lovgivende magt på de områder som en geografisk og politisk enheds hjemmestyre omfatter (sj.)
laksativsb.itk. (læge)middel der fremmer udtømmelsen af kroppens affaldsstoffer gennem endetarmen → afføringsmiddel (sj.)
laminaradj. regelmæssig og uden hvirvler om strømning i væske el. luft (sj.)
lammekamsb.fk. steg fra ryggen af et lam → lammeryg (sj.)
landgangsbrosb.fk. (træ)konstruktion der er bygget fra land ud i vandet, og hvor skibe el. både kan lægge til → anløbsbro (sj.)
landlivsb.itk. liv på landjorden i modsætning til liv i vandet el. livet til søs (sj.)
landsarkivsb.itk. arkiv hvor en bestemt type information samles fra hele landet og opbevares (sj.)
landstridskræftersb. pl. en hærs væbnede styrker og militære materiel (sj.)
langfristetadj. som eksisterer, virker el. gælder på langt sigt (sj.)
langhalmsb.fk. langt halm (af rug el. hvede) der er sorteret fra og tærsket særlig forsigtigt med henblik på anvendelse som tækkemateriale (sj.)
langkålsb.fk. madret der består af kogt, hakket grønkål i en (tyk) opbagt sovs el. brunet i fedtstof og karamelliseret i sukker → grønlangkål (sj.)
langlivetadj. som lever el. eksisterer længe (sj.) med en forholdsvis lang overkrop (sj.)
langtfraadv. på stor afstand (sj.)
lap1sb.fk. fremstående, afgrænset el. løsthængende del af en plante eller af et organ på et menneske el. et dyr (sj.)
laplændersb.fk. person fra Lapland (sj.)
lasetadj. slidt, forrevet el. i stykker om beklædningsgenstand, stof, bog e.l. som bærer tyndslidt el. forrevet tøj; som ser forhutlet og forsømt ud især om fattig person meget slidt el. belastet (sj.)
laske2vb. dovne; drive den af (sj.)
lassoevb. fange med lasso (sj.)
lastepladssb.fk. sted hvor et skib kan lægge til for at laste (el. losse) → ladeplads (sj.)
latinersb.fk. lærd person med stort kendskab til latin og romerrigets kultur (sj.)
latinskadj. som har at gøre med el. er udtrykt på sproget latin; vedr. litteratur på sproget latin som har at gøre med el. stammer fra et land el. område hvor der tales et sprog udviklet fra latin (og som tidligere hørte under Romerriget), fx Frankrig, Spanien, Italien el. landene i Syd- og Mellemamerika som har at gøre med Romerriget og dets kultur (sj.)
lave2vb. tilberede mad el. drikke → tillave (sj.) ordne, arrangere; gøre i stand (sj.)
lavementsb.itk. indsprøjtning af væske i endetarmen for at få tarmen til at tømme sig (sj.)
laverevb. farvelægge vha. en enkelt farve der fortyndes i forskellig grad så der fremkommer forskellige nuancer af farven foretages med fx tusch el. akvarelfarve (sj.)
lavhedsb.fk. det at nogen udviser dårlig moral, ondskabsfuldhed, bedragerisk adfærd e.l. (sj.)
lavpandetadj. småtbegavet og snæversynet; plat og intetsigende → fladpandet (sj.)
lavtskyllendeadj. med en cisterne der er placeret nær ved kummen, typisk sammenbygget med denne om wc (sj.)
lavttænkendeadj. med en primitiv, umoralsk el. ond tankegang (sj.)
lavvækstsb.fk. lav plantevækst (sj.)
lazaronsb.fk. meget dårligt klædt person (sj.)
ledeevnesb.fk. et stofs el. en genstands evne til at overføre elektricitet, varme m.m. → ledningsevne (sj.)
ledestjernesb.fk. stjerne som man kan navigere efter, fx til søs person, genstand, fænomen el. forhold som man bruger som rettesnor el. vejledning for sine handlinger (sj.)
ledningsb.fk. det at lede fx varme el. elektrisk strøm (i en retning, mod et mål) (sj.)
legemesb.itk. et menneskes (levende el. døde) krop ofte i modsætning til sjælen den konkrete form som noget åndeligt antager for den troende et dyrs krop (formelt el. højtideligt) (sj.)
legemsstørrelsesb.fk. en menneske- el. dyrekrops omfang (sj.)
legeringsb.fk. det at legere (væsker el. metaller) (sj.)
legetantesb.fk. voksen kvinde der er glad for at lege med og underholde børn (sj.)
lejrskolesb.fk. ophold på et vandrerhjem e.l. hvor en el. flere skoleklasser med deres lærere arbejder med emner der er forbundet med det pågældende geografiske område (primitivt) hus el. bebyggelse der bruges til sådanne ophold elever og lærere der er på et sådant ophold (sj.)
lemfældigadj. ikke særlig streng el. hård; mild, lempelig (sj.)
let2adj. som har mange skiftende seksualpartnere især om kvinde (sj. ofte nedsættende)
letlandskadj. (sj.)
leverevb. aflevere noget til en institution, virksomhed, instans e.l. med henblik på behandling, bedømmelse, afgørelse e.l. → indlevere (sj.)
lisb.fk. skrånende side af et bjerg el. en bakke, især den nederste del især om islandske og norske forhold (sj. poetisk)
liberalismesb.fk. fordomsfri og frisindet holdning el. handlemåde (sj.)
licenserevb. udstyre med en licens el. tilladelse (sj.)
liciterevb. udbyde i licitation (sj.)
lidersb.fk. seksuelt ophidsende handling, snak m.m.; liderlighed; sex → lir (sj.)
lidt1adj. som man synes (godt, dårligt) om om person (sj.)
lig2adj. som er det samme som; som medfører el. er ensbetydende (med) som i praksis el. i nogens forestillinger er ensbetydende (med) det samme som el. svarende til i antal, mængde el. talværdi ligeværdig (sj.)
som på væsentlige punkter minder om el. er mage til med (næsten) samme udseende, personlighed, karakteristika e.l. om person som det kan forventes for (sj.)
forblive den samme, uanset situation og omgivelser (sj.)
ligegyldigadj. som vidner om manglende interesse, deltagelse el. præference ligeglad; uinteresseret (sj.)
ligelydendeadj. (sj.)
ligesådanadv. såvel; lige så godt (sj.)
lighedstegnsb.itk. område el. punkt hvor to el. flere personer, sager e.l. er næsten ens → lighedspunkt (sj.)
likvidationsb.fk. (sj.)
lingvistiskadj. vedr. sproget som kommunikationsmiddel; sproglig (sj.)
linseformsb.fk. form som en optisk linse har (sj.)
live2vb. komme i bedre humør; få fornyet energi indgive livsmod, interesse el. fornyet energi; gøre sjovere, friskere el. livligere blive el. gøre levende igen (sj.)
liveshowsb.itk. (sj.)
livordsb.itk. ord som man har en særlig forkærlighed for og foretrækker frem for noget andet (sj.)
livsaldersb.fk. periode af et menneskes liv (sj.)
livsspørgsmålsb.itk. grundlæggende spørgsmål som angår selve livet og tilværelsen (sj.)
livsstrafsb.fk. straf der indebærer at den dømte henrettes → dødsstraf (sj.)
livstidsb.fk. den tid som en levende organisme, fx en celle el. et menneske, lever fra opståen til død → levetid (sj.)
lobhudlevb. rose overdrevent (sj.)
lod1sb.itk. helt lige, både lodret og vandret (sj.)
lod2sb.fk. og itk. den evt. mærkede genstand som angiver hvem der vinder (el. taber) i forb. med en lodtrækning e.l. (sj.)
lodde2vb. måle vanddybden vha. et lod i en snor el. en anden dybdemåler danne sig et indtryk af noget der ikke er umiddelbart synligt, måleligt e.l., typisk på grundlag af fornemmelser (sj.)
logesb.fk. sammenslutning der virker for et socialt, moralsk el. religiøst formål, ofte forbundet med lukket medlemskab og hemmelige ritualer bygning hvor en sådan sammenslutnings medlemmer samles og holder møder lukket og sammenspist kreds af personer el. organisationer der søger at fremme fælles interesser (sj.) (spøgende el. nedsættende)
logementsb.itk. midlertidigt opholdssted, fx et lejet værelse; herberg midlertidigt ophold på et herberg, i et lejet værelse e.l. (sj.)
lokalfarvesb.fk. (litterært el. scenisk gengivet) præg af en egns el. et lands kultur, sprog m.m. → lokalkolorit (sj.)
love3vb. være glad el. taknemmelig for (sj.)
lovgivningsb.fk. udformning og vedtagelse af love (sj.)
ludevb. indtage en foroverbøjet stilling om person, dyr el. legemsdel hænge ud over noget (sj.)
lugarsb.itk. beboelsesrum for mandskab på et skib → lukaf (sj.)
lukke1sb.itk. lukkemekanisme; genstand der lukker noget (sj.)
lumskevb. tænke, handle el. bevæge sig på en lumsk og fordækt måde (sj.)
lunatiskadj. sindssyg; fjollet (sj.)
lunerigadj. fuld af varme og stilfærdig humor; rig på lune (sj.)
lunke1sb.fk. fordybning i en overflade (sj.)
lunke2vb. gøre lunken; opvarme til en ikke særlig høj temperatur (sj.)
lurenkig el. lurenkiksb.itk. uden at foretage en præcis måling el. optælling → slump (sj.)
lusetadj. befængt med lus dårlig, ussel, sølle; nærig, fedtet (sj.) (nedsættende)
lübecksk el. lybækskadj. fra Lübeck; vedr. Lübeck el. lübeckerne → lybsk (sj.)
lyde1sb.fk. fejl; brist (sj. ofte højtideligt)
lyde3vb. handle i overensstemmelse med en ordre, et påbud, et princip e.l. (sj.)
lygtemandsb.fk. tjener el. tjenestedreng der ledsagede sit herskab med en lygte om aftenen (sj.)
mand der tændte og slukkede gadelygterne i en by → lygtetænder (sj.)
lysevb. bekendtgøre noget så det er juridisk el. kirkeligt gældende gøre noget juridisk gældende ved at indføre det i tingbogen el. personbogen bekendtgøre at en vielse skal finde sted, som en del af en gudstjenestes ritual udstede en velsignelse, forbandelse e.l. over nogen (nu sj.) (sj.)
lyske2vb. pille lus (og andet utøj) af (sj.)
lyspunktsb.itk. lysende punkt; lille lysende område forhold, fænomen el. andet der giver anledning til håb, optimisme el. glæde, ofte i en ellers nedslående situation (sj.)
læggevb. ophøre med at tale el. handle på en bestemt måde (sj.)
indlede en retssag mod nogen planlægge noget til at blive på en bestemt måde; tilrettelægge noget på en bestemt måde sejle (et skib) til en mole, bådebro e.l. og gøre kortere el. længere ophold planlægge og konstruere noget fra grunden af, fx en have el. et anlæg bringe et skydevåben i skudstilling (sj.)
beslutte sig for (sj.)
lægte3 el. lægtrevb. losse fra el. transportere på en lægter (sj.)
længdekredssb.fk. tænkt storcirkel på Jordens overflade som går gennem Jordens poler og forbinder steder med samme geografiske længde → længdegrad (sj.)
læns1adj. som ikke har nogen penge (sj. uformelt)
læremestersb.fk. person, især håndværksmester, som nogen står i lære hos person der er fagligt el. åndeligt forbillede for nogen (sj.)
læsekredssb.fk. større gruppe af læsere som en forfatter, avis e.l. har → læserkreds (sj.)
læserbrevkassesb.fk. del af en avis el. et blad der bringer spørgsmål fra læserne om et bestemt emne og avisens el. bladets svar derpå (sj.)
læsning2sb.fk. det at læsse (sj.)
løbe2vb. få en anden farve (og struktur) på overfladen, fx pga. iltning komme sejlende til et sted og lægge til, fx for at losse el. laste → anløbe (sj.)
læse el. på anden måde gennemgå hurtigt og overfladisk strømme el. sive i en jævn og stabil strøm gennem et rør e.l. især om væske tilbagelægge i løb (sj.)
flyde ud over kanten på en beholder e.l. om væske være så fyldt at indholdet af væske begynder at strømme el. sive ud om beholder være præget af noget på en dominerende og overvældende måde blive fyldt med tårer pga. sorg e.l. om øjne læse el. på anden måde gennemgå hurtigt og overfladisk → løbe2 (sj.)
skynde sig for at komme nogen til hjælp blive produceret og komme frem i en passende el. stor mængde om modermælk i forb. med amning (sj.)
pludseligt el. uheldigt komme ud for noget ofte ubehageligt el. ukontrollabelt → løbe2 (sj.)
løfte2vb. hæve sig fra underlaget; blive løftet være beliggende på et højere niveau end omgivelserne; rage i vejret hæve sig op over det jævne og intetsigende til et højere (åndeligt) niveau begynde at lyde fyldes med glæde, livlighed osv. (sj.)
løjadj. med svag vind; stille om vejr (sj.)
løjbænksb.fk. polstret bænk til at hvile sig på typisk uden ryglæn, men med høje armlæn i begge ender (sj.)
løkke2sb.fk. indhegnet el. på anden måde afgrænset stykke jord, fx en mark (sj.)
lønnevb. belønne for en moralsk god handlemåde, en kristelig livsførelse e.l. (sj.)
lønningsposesb.fk. pose el. kuvert indeholdende løn i kontante penge løn for udført arbejde (hist.sj.)
løselig2adj. som kan løses om problem e.l. (sj.)
løsensb.itk. kodeord el. remse der giver adgang til noget (sj.)
løsning1sb.fk. det at løse noget (op) (sj.) det at købe el. skaffe sig noget, især en billet (sj.)
løvsalsb.fk. (område i en) løvskov der minder om en højloftet sal med søjler (sj. poetisk)
madjordsb.fk. det øverste, humusholdige lag af landbrugsjord (sj.)
magasinerevb. (sj.)
mager1sb.fk. person som er oplært i de magiske kunster; troldmand (sj.)
magrevb. gøre mager (tynd) (sj.)
blive mager (sj.)
majestætiskadj. vedr. el. karakteristisk for en majestæt (sj.)
majsgrødsb.fk. grød kogt af majsmel og vand, mælk e.l. grød el. vælling kogt af maizena og brugt som mad til spædbørn (sj.)
makadamiserevb. belægge en vej e.l. med sten, grus, skærver m.m. i bestemte lagtykkelser (sj.)
makkevb. arbejde med noget der er besværligt el. genstridigt (sj.)
maksimerevb. fastsætte en øvre grænse for noget, især inden for økonomi (sj.)
male1vb. give et lærred en grundlæggende farve før man begynder på det egentlige maleri (sj.)
få til at stå klart i ens tanker el. bevidsthed → fremmale (sj.)
give et nyt el. ekstra lag maling fremhæve en del af ansigtet ved at lægge sminke på markere el. afgrænse et område med maling el. anden farve fremstille på en foruroligende måde (ofte nedsættende) (sj.)
male2vb. findele et materiale til pulver el. småstykker ved at knuse det mellem to hårde, evt. roterende overflader være i uophørlig og uimodståelig aktivitet; fortsætte uafbrudt knuse mad mellem tænderne ved at bevæge kæberne i en roterende bevægelse (sj.)
maling2sb.fk. det at findele et materiale til pulver el. småstykker ved at knuse det mellem to hårde, evt. roterende overflader (sj.)
malkonduitesb.fk. manglende evne til at gøre det rigtige og opføre sig korrekt og høfligt i en given (vanskelig) situation (sj.)
malle2sb.fk. lille bøjle el. ring af metal der sammen med en tilsvarende hægte bruges til at lukke fx en vest el. kjole med (sj.)
malproperadj. uren; urenlig; sjusket (sj.)
maltevb. omdanne korn til malt ved at udbløde det, lade det spire og derefter tørre det (sj.)
malørsb.fk. noget der er uheldigt el. ubehageligt (sj.)
mandefaldsb.itk. afbud fra el. frafald af (mange) personer (stort) tab af menneskeliv (sj.)
mandligadj. som vedrører el. regnes for karakteristisk for mænd som er el. virker (meget) maskulin, fx i fremtoning el. påklædning (sj.)
mandsrollesb.fk. rolle som manden tillægges og forventes at spille i et samfund → manderolle (sj.)
mandstærkadj. som består af mange personer (sj.)
mandtalsb.itk. antal mennesker; tælling af en større gruppe mennesker (sj.)
mangefold1sb.itk. stor (og varieret) mængde (sj.)
mangefold2adj. med mange forskellige sider el. aspekter; varieret (sj.) talrig; mange (sj.)
mankerevb. mangle; skorte på (sj.)
mannesb. pl. bruges i tiltale til flere personer der kommanderes el. opfordres til at gøre noget bestemt (sj.)
mannequinsb.fk. figur som i udseende og størrelse ligner et menneske, og som man giver tøj på for at udstille det, fx i forretninger → mannequindukke (sj.)
marginerevb. forsyne med margin (sj.)
markedspladssb.fk. (tænkt) sted hvor der foregår handel el. udveksling (sj.)
markedsøkonomsb.fk. økonom der er ekspert i el. tilhænger af markedsøkonomi (sj.)
markskrigerisk el. markskrigerskadj. som forsøger at gøre opmærksom på sig selv el. en sag ved at råbe højt, overdrive, gestikulere e.l. (sj.)
marskalstavsb.fk. have mulighed for at blive til noget stort (sj.)
massagekliniksb.fk. sted hvor der professionelt gives massage som lindring for kroppen (sj.)
massøsesb.fk. kvindelig massør (sj.)
matrikulerevb. registrere en fast ejendom i en matrikel idet man tildeler den et matrikelnummer (sj.)
matronesb.fk. stor, overvægtig og ofte dominerende (ældre) kvinde ældre, gift kvinde (nedsættende el. spøgende) (sj.)
medarbejderskabsb.itk. det at samarbejde (sj.)
medie el. mediumsb.itk. middel; redskab (sj.)
medieshowsb.itk. show der vises i tv el. transmitteres i radioen begivenhed som massemedierne giver en meget omfangsrig og ofte sensationspræget fremstilling af (sj.) (ofte nedsættende)
medlevevb. følge med i og være meget optaget af → leve2 (sj., formelt)
medtællevb. (sj.)
medusasb.fk. frygtindgydende el. dominerende kvinde (sj.)
medvirkningsb.fk. (sj.)
meldevb. give meddelelse om; erklære afgive en melding i kortspil give meddelelse om at nogen er ankommet el. ønsker at se en person (sj.)
meddele at man ikke (længere) ønsker el. er i stand til at deltage i noget give udtryk for at man opfatter en handling el. et forhold som uacceptabelt og derfor ikke ser sig i stand til (fortsat) deltagelse, støtte e.l. ophøre med at fungere el. yde et bidrag, en indsats e.l. om organ e.l. (sj.)
melodramasb.itk. sentimentalt drama hvor tekst og musik er ligestillede litterær tekst der reciteres til musikledsagelse (sj.)
menneskesønsb.fk. et menneskes søn; menneske betragtet som et medlem af menneskeheden den kristne guds søn i skikkelse af Jesus Kristus (sj.)
mereværdsb.itk. det at være el. føle sig mere værd end andre mennesker → bedreværd (sj.)
mestersb.fk. respekteret religiøs el. åndelig vejleder person som har magt el. myndighed over nogen (sj.)
middelaldersb.fk. periode i europæisk historie mellem oldtiden og nyere tid ofte afgrænset af Roms fald 476 og Amerikas opdagelse 1492, i Danmark af kristendommens etablering ca. 1050 og reformationen 1536 periode langt tilbage i tiden; meget gammeldags (samfunds)tilstand (sj.)
middelmandsb.fk. almindeligt (mandligt) medlem af befolkningen, der menes at leve et traditionelt og kedeligt liv (sj.)
midtadv. bruges forstærkende foran og : lige, netop (sj.)
midterstykke el. midtstykkesb.itk. (kortere) selvstændigt stykke tekst, musik e.l. der forbinder to andre (længere) stykker tekst, musik e.l. → mellemstykke (sj.)
midtpunktflyendeadj. (sj.)
midtpunktsøgendeadj. fysisk påvirket til at bevæge sig ind mod centrum → centripetal (sj.)
mikstursb.fk. (rodet) blanding (sj.)
militær2adj. som involverer el. vedrører militær karakteristisk for militæret person med tilknytning til militæret (sj.)
millesb.fk.el.itk. (sj.)
minde1sb.itk. en i tankerne ofte fremkaldt følelsesladet el. stemningspræget erindring om et menneske, en begivenhed el. en handling der engang har gjort et stort indtryk på én det som en afdød person el. noget andet står for og fremkalder erindringer om for eftertiden (sj.)
minimerevb. fastsætte en nedre grænse for noget, især inden for økonomi (sj.)
miniputsb.fk. menneske el. dyr af lav højde → lilleput (sj.)
misdannelsesb.fk. det at noget misdannes især krop, legemsdel el. vækst (sj.)
mislighedsb.fk. uheldig, utilfredsstillende el. fordægtig handling el. omstændighed; misforhold fejl el. bedragerisk forhold i et regnskab (sj.)
mislykkesvb. være uheldig med et forehavende; være ude af stand til at gennemføre noget bestemt (sj.denne brug regnes af nogle for ukorrekt)
misrekommanderevb. tale dårligt el. nedsættende om; fraråde (sj.)
mistydevb. opfatte el. forstå på en forkert måde (sj.)
modellørsb.fk. person som modellerer figurer m.m. (sj.)
modsætningsvis1adj. som danner en modsætning el. rummer modsætninger (sj.)
modtagningsb.fk. det at tage imod personer, genstande m.m.; sted hvor man tager imod (sj.)
mokostsb.fk. formiddagsmåltid som er en kombination af morgenmad og frokost → brunch (sj.)
momsevb. pålægge (at betale) moms (sj.)
mongol2adj. (sj.)
monomanadj. sygeligt optaget af én ting el. én idé monoman person (sj.)
monopolistsb.fk. indehaver af et monopol (sj.)
mor3sb.fk. surt, tørveagtigt jordlag bestående af døde planterester der forrådner ufuldstændigt og ikke omdannes til muld på normal vis forrådnelsen bliver ufuldstændig fordi regnormene fx pga. udtørring af jorden er forsvundet; opstår især på heder el. i skove hvor der har været for voldsom hugst (sj.)
morgenbladsb.itk. dagblad som udkommer tidligt om morgenen el. om natten → morgenavis (sj.)
morgenligadj. som finder sted om morgenen (sj.)
muflevb. bevæge el. håndtere på en klodset el. besværlig måde (sj.)
muldnevb. (sj.)
mundharpesb.fk. enkelt musikinstrument bestående af et smalt elastisk metalstykke der er sat fast i enden af en metalbøjle der holdes i munden; tonen dannes ved at man knipser metalstykket, idet tonehøjden reguleres med munden → jødeharpe (sj.)
myanmarersb.fk. person fra Burma (siden 1989: Myanmar) → burmeserburmaner (sj.)
myg2adj. blød; bøjelig føjelig, eftergivende, veg; spag (sj.)
myr2sb.fk. mose især om svenske og norske forhold (sj.)
myrekrybsb.itk. let prikkende el. stikkende smerte i et område af huden stærkt psykisk ubehag fremkaldt af modvilje el. væmmelse (sj.)
mysteriøsadj. svær at forstå betydningen af el. meningen med; svær at tyde, blive klar over el. forklare → mystisk (sj.)
mystikersb.fk. person der udøver el. er tilhænger af religiøs mysticisme hemmelighedsfuld, tilbageholdende el. gådefuld person (sj.)
mæfikkesb.fk. bruges som skældsord til el. om en kvinde (sj.)
mælke1 el. mælksb.fk. hanfisks sæd el. forplantningsorganer (sj.)
mælke2vb. afgive mælk el. mælkelignende væske (sj.)
mærkepælsb.fk. pæl, sten e.l. der markerer noget, fx en grænse el. en afstand vigtig begivenhed el. frembringelse (sj.)
sb.fk. ung pige kvinde som ikke har haft samleje og derfor har bevaret sin mødom → jomfru
(spøgende el. højtideligt) (sj.)
møde2vb. indfinde sig el. præsentere sig for nogen på en bestemt måde imødekomme el. opfylde et krav, en betingelse e.l. lade sig konfrontere med el. nærme sig en særlig situation, et særligt fænomen e.l. vise sig for en persons blik el. bevidsthed gengælde et øjekast e.l. og derved vise tilsvarende styrke (kendt fra 1979sj.denne brug regnes af nogle for ukorrekt)
møderetsb.fk. ret til at deltage i et møde (sj.)
møjsomadj. (sj.)
mølposesb.fk. pose som man brugte til at opbevare tøj i for at beskytte det mod mølangreb bruges om udsættelse el. skrinlægning af en plan (sj.)
mønstrevb. antage til tjeneste på et skib el. i en flåde indrullere i en hær (sj.)
afslutte tjeneste om bord på et skib (el. et fly) → afmønstre (sj.)
mønte1vb. (efter bearbejdning) vise sig i form af; resultere i → udmønte (sj.)
mørkesb.itk. mangel på viden, kultur, civilisation el. religiøs tro (sj.)
mørkefaldsb.itk. mørkets frembrud efter at solen er gået ned (sj.)
mørkningsb.fk. det at noget får en mørkere farve (sj.)
møvevb. med besvær presse el. føre et sted hen (sj. uformelt)
mål2sb.itk. sprog; dialekt; udtale (sj.)
målestoksb.fk. redskab (i form af en stok) inddelt i måleenheder til at udmåle længder med grundlag for at måle el. vurdere nogets omfang el. kvalitet (sj.)
målsættevb. forsyne med målangivelser (sj.)
naboerskesb.fk. kvindelig nabo (sj.)
nallevb. stjæle; hugge → nalre (sj., uformelt)
nalrevb. stjæle; hugge (sj. uformelt)
nappevb. klemme tænderne, næbbet el. læberne hårdt sammen om noget (uden at bide, men sådan at det gør ondt) om dyr bide græs, blade e.l. af og æde det om dyr klemme læberne let sammen om en del af en persons krop som kærtegn (sj.)
nappe hinanden om dyr slås; skændes (sj.) (gl.)
narkotiserevb. give et bedøvende lægemiddel (sj.)
narrespilsb.itk. skuespil hvori der medvirker narre, el. hvori personer narrer hinanden (sj.)
nationalholdsb.itk. hold der består af et lands bedste sportsudøvere inden for en given sportsgren, og som repræsenterer landet i konkurrencer med andre tilsvarende hold → landshold (sj.)
nationaliserevb. give en udlænding indfødsret (sj.)
nationalitetsfølelsesb.fk. samhørighedsfølelse og stolthed som en person føler i forhold til sit land → nationalfølelse (sj.)
nativitetsb.fk. diagram der viser himmellegemernes indbyrdes stilling på en bestemt persons fødselstidspunkt og -sted, og som bruges af astrologer til at bestemme vedkommendes karakter og skæbne → horoskop (sj.)
naturel1sb.itk. en persons medfødte, åndelige egenskaber (sj.)
naturgroetadj. som vokser af sig selv i naturen; vildtvoksende (sj.)
naturligadj. som findes i el. er en del af naturen som styres af naturens el. tilværelsens kræfter uden indgreb fra mennesker el. overnaturlige kræfter ikke bearbejdet el. omformet af mennesker som ikke skyldes ulykkestilfælde, selvmord, mord el. andre særlige begivenheder om dødsfald gengivet el. efterlignet i en form der svarer til originalen som vedrører naturen, geologiske forhold m.m. (sj.)
navnesb.fk. person som har samme (for)navn som en given person → navnefælle (sj.)
navneformsb.fk. variant af et navn (sj.)
nedarvevb. få overdraget el. overført noget ved juridisk, biologisk el. kulturel arv overdrage el. overføre noget ved juridisk, biologisk el. kulturel arv (sj.)
neden2præp. placeret længere nede end (sj.)
nedenfraadv. fra et sted der ligger lavere fra et socialt hierarkis nederste del; fra en gruppe uden formel magt (sj.)
nedentiladv. forneden; nedenfor (sj.)
nedfældevb. bringe fra (tilnærmelsesvis) lodret til (tilnærmelsesvis) vandret position (sj.)
nedførevb. føre ned i noget (sj. formelt)
nedkogtadj. (sj.)
nedlæggelsesb.fk. det at lægge noget ned i el. på noget (sj.)
nedlægningsb.fk. det at nedlægge en aktivitet, virksomhed e.l. (sj.)
nedløbsb.itk. åbning el. rør hvorigennem vand ledes væk og ned fra fx et hustag (sj.)
nedmejevb. brutalt slå flere mennesker ihjel på én gang, som regel ved skydning → meje (sj.)
nedrundevb. afrunde en talværdi til en mindre talværdi → runde2 (sj.)
nedskæringsb.fk. det at fjerne en del af en plante med en kniv, en saks e.l. (sj.)
nedspillevb. gøre mindre væsentlig, fremtrædende el. dominerende → nedtone (sj.)
nedstigevb. stige ned (sj. ofte højtideligt)
nedstyrtningsskaktsb.fk. skakt hvori man gennem en låge på hver etage i en beboelsesejendom kan kaste affaldsposer, der så opsamles i en affaldsbeholder i kælderen → affaldsskakt (sj.)
nedsvingsb.itk. negativ udvikling; nedgang (sj.)
nedsættevb. sætte ned i jorden, i en beholder, i et hulrum e.l. (sj.)
nedsættelsesb.fk. det at sætte noget ned i jorden, i en beholder, i et hulrum e.l. især om det at sætte en urne i jorden (sj.)
nedtrykkevb. trykke ned (sj.)
nedvejsb.fk. vej der går fra et højere til et lavere beliggende sted el. fra et nordligere til et sydligere sted (sj.)
negeringsb.fk. det at negere det omvendte el. modsatte af noget (sj.)
nemme1sb.itk. god evne til at tilegne sig, lære el. frembringe noget (sj.)
nemme2vb. tilegne sig, lære; forstå (sj.)
nervøsadj. vedr. psyken; som skyldes psykiske forstyrrelser vedr. nervesystemet (sj.)
nidkæradj. meget ivrig (sj.)
nimbussb.fk. glorie om hovedet på et billede af en hellig person (sj.)
nittenårigadj. som varer i el. gælder for nitten år (sj.)
nittersb.fk. person der er udlært til (og har som sit erhverv) at nitte (sj.)
-nomsuffiks vedr. styring el. kontrol betegner noget der styrer el. kontrollerer (sj.)
nomadiserevb. leve som nomade (sj.)
notabel1sb.fk. anset og indflydelsesrig person (sj.)
notabel2adj. fornem og velanskreven (sj.)
notabeneadv. bruges som opfordring til at være særlig opmærksom på noget oplysning, bemærkning el. kommentar som man opfordres til at være særlig opmærksom på (sj.)
noterevb. lade værdipapirer, fx et selskabs aktier, blive registreret på fondsbørsen med henblik på løbende kursfastsættelse ved handel fastsætte prisen el. kursen på fx en aktie, en obligation el. en valuta registrere oplysninger vedr. et værdipapir fx navnet på dets ejer (sj.)
noteringsb.fk. (resultat af) fastsættelse af prisen el. kursen på fx en aktie, en obligation el. en vare registrering af værdipapirer, fx et selskabs aktier, på fondsbørsen med henblik på løbende kursfastsættelse ved handel registrering af oplysninger vedr. et værdipapir fx navnet på dets ejer (sj.)
det at udtrykke forløbet af et stykke musik ved at skrive noder som svarer dertil (sj.)
novellettesb.fk. kort novelle (sj.)
kort musikstykke med flere temaer i fri form, ofte for klaver (sj.)
nussb.itk. det at nusse (sj.)
kært lille barn el. dyr (sj.)
snavs; uordentlighed (sj.)
nymalet2adj. malet el. kværnet umiddelbart forinden → friskmalet1 (sj.)
nyordnevb. ordne el. organisere på en ny el. en anden måde (sj.)
nysersb.fk. næse (sj. uformelt)
næbbes el. næbesvb. småskændes; mundhugges (sj.)
nappe el. pille ved hinandens næb (sj.)
nænadj. forsigtig; påpasselig (sj.)
nærevb. modstå en trang til at gøre noget fristende, men upassende få næring fra (sj.)
næringsb.fk. virksomhed el. erhverv som man tjener penge ved til at leve for indtægt el. virksomhed som man lever af (sj.)
næseklemmesb.fk. briller som ikke har stænger, men som klemmes fast over næseryggen (sj.)
næselydsb.fk. lyd som kommer ud gennem næsen (sj.)
næst1adv. som den el. det næste i rang, rækkefølge el. placering (sj.)
næste2vb. sy sammen med løse sting (sj.)
næstsøskendebarnsb.itk. barn af en fætter el. kusine til ens far el. mor, dvs. en halvfætter el. halvkusine (sj.)
barn af ens fætter el. kusine (sj.)
nødig1adj. nødvendig (sj.)
nørrejyskadj. (sj.)
objektiviserevb. gøre (mere) konkret og således lettere at forholde sig til; betragte som et objekt (sj.)
oblikadj. skrå; skæv (sj.)
obs.fork. = observation (sj.)
occidental el. occidentalskadj. vesterlandsk; vestlig (sj.)
offentligadj. (sj.)
offentlighedsb.fk. repræsentant for det offentlige; offentlig myndighed (sj.)
officieladj. beregnet for offentligheden el. en større kreds ofte om noget som ikke rummer hele sandheden el. alle relevante oplysninger udadtil; i det ydre; tilsyneladende (sj.)
ofl. el. o.fl.fork. = og flere (sj.)
oktoberferiesb.fk. en uges ferie som skoler og andre undervisningsinstitutioner holder i oktober måned, normalt uge 42 → efterårsferie (sj.)
oktogon el. oktagonsb.fk. geometrisk figur med otte (lige store) sider → ottekant (sj.)
oliventræsb.itk. 10-15 m højt, stedsegrønt træ med små hvide blomster og små olieholdige stenfrugter (oliven) ved fra dette træ (sj.)
ombringevb. slå ihjel; dræbe bringe ud af verden; bringe til ophør (gl.) (sj.)
ombudsmandsb.fk. person, typisk en jurist, der har til opgave at overvåge at gældende love og regler (på ét el. flere bestemte områder) overholdes jurist der er udpeget af Folketinget til at kontrollere om gældende love og regler overholdes af offentlige forvaltningsmyndigheder og til at behandle klager over disses afgørelser og sagsbehandling (sj.)
omdigtevb. ændre en histories el. en teksts form el. indhold, fx for at få den til at stemme overens med ens idealer el. fremstå som ens eget værk beskrive på en anden måde (sj.)
om end el. omendkonj. selv hvis det skulle ske at (sj.)
omforandrevb. foretage ændringer; indrette el. opstille på en anden måde ændre el. justere på en beklædningsgenstand ved syning (sj.denne brug regnes af nogle for ukorrekt) (sj.)
omgangssprogsb.itk. (sj.)
omhyllevb. (sj.)
omlejrevb. flytte et materiale til et andet sted; anbringe et materiale så det får en anden form el. opbygning forandre; ændre fremkalde el. indgå i en reaktion hvor et el. flere atomer skifter plads i molekylerne, hvorved stoffet omdannes (sj.)
ommersb.fk. noget der gentages fordi det var en succes (sj. uformelt)
omposterevb. foretage ændringer i posteringerne i et regnskab, fx ved at flytte et beløb fra én konto til en anden (sj.)
omsvøbsdepartementsb.itk. firma, institution e.l. med en omstændelig forretningsgang (sj. nedsættende)
omsættevb. ændre el. overføre til noget konkret, synligt el. mere brugbart; gøre til virkelighed især mht. en tanke, chance, mulighed e.l. overføre til en anden fremtrædelsesform; udtrykke på en ny måde oversætte (sj.)
omsætteligadj. som kan omdannes i naturen el. i en organisme især om næringsstoffer (sj.)
omtænksomadj. som udviser el. er præget af omtanke (sj.)
onelinersb.fk. rulleskøjte med hjulene anbragt på én linje under støvlen → inliner (kendt fra 1996, sj.)
onomatopoietikonsb.itk. (sj.)
opblomstrevb. (sj.)
opblæsevb. (sj.)
opbudsb.itk. brug; anvendelse (sj.)
opdragsb.itk. hverv som man bliver pålagt at udføre (sj. formelt)
opdunstetadj. fed el. oppustet pga. drikkeri el. usund levevis om person el. legemsdel (sj.)
operatørsb.fk. person der foretager et kirurgisk indgreb (sj.)
opfejsb.itk. noget der fejes op, fx snavs el. andre småpartikler (sj.)
opfinderiskadj. (sj.)
opfyldevb. optage den plads der findes et bestemt sted få til at indeholde noget el. være præget af noget i overvældende grad (sj.)
ophavskvindesb.fk. kvinde som har skabt noget, fx et værk el. en forestilling (sj.)
opkørselsb.fk. det at køre opad (sj.)
oplade2vb. åbne; lukke op gøre tilgængelig, modtagelig e.l. (sj. højtideligt) (højtideligt)
oplagsb.itk. antal eksemplarer af noget der er fremstillet i én trykning, fx en bog, en avis el. et frimærke mængde af noget der er til rådighed (sj.)
opløftevb. føre opad; hæve (sj.)
begynde at frembringe tale, udråb e.l. begynde at lyde (sj.)
opmalevb. (sj.)
opnåelsesb.fk. det at opnå præstation; resultat af éns bestræbelser (sj.)
oppebære1vb. være indehaver af; modtage (sj.)
oppebære2vb. holde fast i; opretholde (sj.)
opponerevb. være opponent ved forsvaret af en disputats (sj.)
oppositionsb.fk. modsætning mellem to størrelser, begreber e.l. (sj.)
oppustevb. (sj.)
oprejsevb. lade opstå fra de døde; give evigt liv (sj.)
opridssb.itk. kortfattet redegørelse der (kun) trækker en sags hovedlinjer op (sj.)
oprivevb. påvirke stærkt og derved give anledning til ophidselse, frygt el. chok (sj.)
oprykkevb. rive noget op el. løs fra et sted (sj.)
oprømmevb. fjerne noget overflødigt fra; gøre ryddelig (sj.)
opsadlevb. binde en saddel fast på en hest el. et lignende dyr og dermed gøre sig klar til at ride → sadle (sj.)
opsamlevb. tage personer op el. med (i et transportmiddel) (sj.)
opsigelsesvarselsb.itk. meddelelse om opsigelse af en aftale (sj.)
opsigtsb.fk. det at holde øje med hvad nogen foretager sig, for om nødvendigt at kunne gribe ind (sj.)
opskydevb. skyde i vejret; hæve sig i terrænet (sj. formelt)
opslåvb. (sj.)
opsnusevb. (sj.)
opstablevb. gentagne gange placere en genstand omhyggeligt oven på én el. flere andre genstande (af samme art) så der efterhånden dannes en lille søjle el. en pænt ordnet bunke → stable (sj.)
opstemmevb. blokere for det frie løb af noget, fx strømmende væske el. luft → stemme3 (sj.)
opsætningsb.fk. det at placere el. fastgøre noget på en vandret el. lodret flade noget som er sat op så det fylder i højden, evt. på et stativ e.l., med henblik på at virke dekorativt (sj.)
opsættelsesb.fk. det at placere el. fastgøre noget på en vandret el. lodret flade (sj.) det at udsætte til et senere tidspunkt; forsinkelse (sj.)
optagevb. tage, løfte el. hente op af fx en masse el. en væske (sj. formelt)
optagelsesb.fk. påbegyndelse af noget (sj.)
optegnevb. tegne el. markere med streger (sj.)
optrevle el. optrævlevb. skille vævet, strikket, syet el. lignende materiale ad så det fremstår som adskilte tråde opklare, klarlægge el. afsløre vha. en grundig undersøgelse (sj.)
optrækkersb.fk. person der forlanger en urimelig høj pris for en vare el. en ydelse (sj.)
optrækningsb.fk. det at trække noget op, fx en flaske el. en linje (sj.)
optursb.fk. tur der går fra et lavere til et højere beliggende sted forandring som er kendetegnet ved at noget stiger el. forbedres fx priser el. renter el. nogens popularitet el. velbefindende (sj.) (kendt fra 1968)
optænkevb. finde på; forestille sig; opfinde (sj.)
optårnetadj. (sj.)
opvaktadj. som har oplevet en religiøs vækkelse (sj.)
opvarmningsanlægsb.itk. anlæg til opvarmning af én el. flere bygninger, fx boliger → varmeanlæg (sj.)
opviglevb. ophidse til oprør; fremkalde stærke følelser hos (sj.)
opvækkevb. anspore; vække til handling (sj.) forårsage; fremkalde (sj.)
opæggevb. opildne el. anspore til handling → ægge (sj.)
orange1sb.fk. rund citrusfrugt fra appelsintræet, med orange skal og orange el. rødligt frugtkød der har en syrlig-sød smag → appelsin (sj.)
ordbilledesb.itk. billede i fantasien som et ord kan fremkalde (sj.)
ordgydersb.fk. person der taler meget og kommer med intetsigende udtalelser (sj. nedsættende)
ordgyderisb.itk. intetsigende udtalelser; ordflom (sj. nedsættende)
ordstridsb.fk. skriftlig el. mundtlig diskussion der som regel er ophidset el. ivrig (sj.)
strid om ords betydning og brug (sj.)
oretadj. fordærvet af mider (sj.)
orgelspillersb.fk. (sj.)
ortogonaladj. som danner en vinkel på 90 grader i forhold til en linje el. flade → vinkelret (sj.)
osersb.fk. motor, olielampe e.l. der oser meget (sj. uformelt)
osmansb.fk. tyrk, især fra tiden under sultandynastiet (sj.)
ottomanskadj. vedr. el. tilhørende det tyrkiske sultandynasti; tyrkisk → osmannisk (sj.)
ouverturesb.fk. musikstykke for orkester der indleder en opera el. operette indledningen til et begivenhedsforløb (sj.)
ovenomtaltadj. nævnt tidligere i en tekst el. højere oppe på samme side → ovennævnt (sj.)
oventiladv. på el. i den øverste del af noget → foroven (sj.)
overantvordevb. overgive i nogens varetægt; overlevere (sj. højtideligt)
overarbejde2vb. arbejde ud over normal arbejdstid → arbejde2 (sj.)
overbeskæftigelsesb.fk. situation hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er større end udbuddet af den, dvs. at der er mangel på arbejdskraft (sj.)
overbevisningsb.fk. det at overbevise (sj.)
overfladevandsb.itk. det øverste vandlag i et hav, en sø el. et vandløb (sj.)
overflødighedshornsb.itk. beholder formet som et horn der er fyldt til op over randen med afgrøder som frugt, blomster og korn bruges i litteratur og billedkunst som symbol på frugtbarhed og rigdom kransekage formet som et overflødighedshorn, fyldt med konfekt, slik e.l. (sj.)
overfyldevb. fylde i for høj grad give el. få for meget at spise (sj.)
overfølsomhedsb.fk. det at være meget følsom og nærtagende (sj.)
overgangsb.fk. passage der fører over fx et vandløb el. en vejbane det at passere over fx et vandløb (sj.)
overhængendeadj. som hænger hen over noget (sj.)
overklistrevb. (sj.)
overkørtadj. (sj.)
overleveringsb.fk. det at overlevere noget til den el. de følgende generationer fortælling, fremstilling, genstand, idé, tradition e.l. som er overleveret fra tidligere generationer genstand, fænomen, organisation e.l. der anses for utidssvarende el. forældet (sj.)
overlæssevb. anbringe et for stort el. tungt læs på et køretøj el. et andet transportmiddel tildele i (for) stor mængde bebyrde med for meget arbejde (sj.)
overmægtigadj. meget stor el. omfattende; som gør et stærkt indtryk (sj.)
overmådeadv. i meget høj grad; ganske særlig overordentlig stor, god e.l. (sj.)
overrivevb. dele i to el. flere stykker ved kraftig påvirkning, fx et ryk (sj.)
oversigtsb.fk. det at have et vist samlet område inden for sit synsfelt (sj.)
overspringevb. undlade at følge den normale rækkefølge el. fremgangsmåde; overse; forbigå → springe (sj.)
overstadigadj. som går for vidt (sj.)
overstrygevb. fare el. stryge hen over (sj.)
overstrømmevb. strømme ud over; overskylle; oversvømme (sj.)
overstrålevb. overgå i stråleglans el. lysstyrke overgå ved at være større, bedre el. mere overvældende (sj.) stråle på; udsende stærkt lys på (sj.)
overvejendeadj. (sj.)
ovulationsb.fk. frigørelse af et æg fra æggestokken → ægløsning (sj.)
paginasb.fk. side i en bog foran sidetal ved henvisning (sj.)
pakke2vb. forsvinde; gå sin vej (sj.)
pakvognsb.fk. jernbanevogn brugt til at transportere passagerernes indskrevne bagage og evt. også stykgods i (sj.)
palperevb. røre ved med fingrene; beføle (sj.)
pampussesb.fk. hjemmesko af blødt skind (sj.)
panoptikonsb.itk. bygning el. rum der er indrettet så man fra ét sted kan overskue hele bygningen el. rummet (sj.)
pantevb. inddrage noget af en skyldners ejendom for at få et tilgodehavende (sj.)
papirhandlersb.fk. person der handler med papirvarer (sj.)
parabolsk el. paraboliskadj. med form som en parabel; med form som en flade (paraboloide) der tænkes frembragt ved at man roterer en parabel omkring dens akse, dvs. med form som en skål (sj.) som indeholder en lignelse el. allegori (sj.)
paradoks2adj. som forekommer selvmodsigende, bagvendt el. absurd på trods af sin faktiske eksistens el. rigtighed → paradoksal (sj.)
paraferevb. medunderskrive et dokument som ansvarlig for at det er udfærdiget i overensstemmelse med den trufne afgørelse underskrive en traktat e.l. forud for den endelige, parlamentariske stadfæstelse (sj.) (formelt)
parallel1sb.fk. linje der er parallel med en anden linje fænomen der er sammenligneligt el. samtidigt med et andet sammenligning mellem to fænomener lighed mht. generelle træk (sj.)
parametersb.fk.el.itk. (længden af en) korde i et keglesnit som går igennem et brændpunkt vinkelret på keglesnittets akse (sj.)
parasitiskadj. snyltende → parasitær (sj.)
parlamentærsb.fk. person der i en krigssituation sendes over til fjenden med fuldmagt til at forhandle, opr. bærende et hvidt flag som tegn på immunitet (sj.)
parterresb.itk. etage i plan med det omkringliggende terræn (sj.)
particuliersb.fk. (sj.)
partiløsadj. som ikke bygger på partipolitik el. et partipolitisk system som ikke er medlem af el. repræsenterer et politisk parti (sj.)
parvis1adj. som udføres el. dannes af et el. flere par (sj.)
pashasb.fk. (titel for en) højt placeret embedsmand el. militærmand i det osmanniske rige afskaffet i Tyrkiet 1934, i Egypten 1952 mand der kræver respekt og opvartning af sine omgivelser; mand der nyder kvinders gunst (hist.) (sj.)
passantsb.fk. person der passerer et bestemt sted (sj.)
patentmedicinsb.fk. patenteret lægemiddel hvis sammensætning er delvis hemmelig (og som påstås at virke mod flere sygdomme) patentløsning (hist.) (sj.)
patroniserevb. optræde beskyttende over for på en nedladende måde (sj.)
pedalerevb. få til at bevæge sig ved at træde pedaler rundt (sj.)
pegevb. strække pegefingeren el. noget andet i retning mod noget, som regel for at henlede opmærksomheden på det vende i en bestemt retning vise i en bestemt retning om finger el. hånd (sj.)
pejlevb. bestemme vanddybden vha. et særligt apparat (sj.)
pekingesersb.fk. person fra Peking (Beijing) (sj.)
pelerinesb.fk. kort slag der dækker brystet, skuldrene og det øverste af ryggen fx på en nonne- el. munkedragt eller som dekorativ krave til kvinder (sj.)
pelssb.fk. drikke nogen fuld (sj.)
klare sig frelst igennem en vanskelig situation (sj.)
pelsfarmersb.fk. person der opdrætter pelsdyr på en pelsdyrfarm → pelsdyravler (sj.)
pensb.fk. bruges for at udtrykke at nogen (nødtvungent) lader andre diktere form el. indhold af det der skrives (sj.)
pengepungsb.fk. lille (læder)taske med flere rum hvor man opbevarer penge, kort og små personlige papirer bruges i udtryk for nogens pengebeholdning el. økonomiske formåen (sj.)
pergamentsb.itk. fint, hvidt skind der er fremstillet af fåre-, kalve- el. gedeskind; blev tidligere især brugt som materiale til at skrive på og bruges i dag til bl.a. bogbind dokument el. andet skrift skrevet på et sådant stykke skind (sj.) tyndt, delvis gennemsigtigt, fedtafvisende papir der bl.a. bruges til indpakning af fødevarer → pergamentpapir (sj.)
periodiserevb. opdele svarende til forskellige perioder (sj.)
perlekædesb.fk. halssmykke af perler el. lignende små dele trukket på en snor hvis ender derefter er forbundet noget der minder om en perlekæde lang, imponerende række af noget, ofte noget særlig enestående el. veludført → perlerække (sj.)
pers.fork. = personlig (sj.) = persisk (sj.)
perse2vb. presse saften ud af druer el. andre frugter ved fremstilling af fx vin el. most (sj.)
persersb.fk. persisk tæppe (sj.)
personaliserevb. rette mod en bestemt (type) person (sj.)
personligadj. som kan opfattes som et menneske om religiøse forhold m.m. (sj.)
personvognsb.fk. togvogn el. hestevogn til transport af personer (sj.)
petitionsb.fk. skriftlig anmodning el. bønskrift til nogen om at gennemføre el. ændre noget, ofte rettet til regeringen el. regenten fra en gruppe borgere især om historiske forhold (sj.)
pianofortesb.itk. (sj.)
pibe1sb.fk. ikke være særlig meget værd (sj.)
pibet2adj. forsynet med kanaler el. tætte, slyngede læg om tøj, især en krave (sj.)
piftsb.itk. kortvarig, høj og skinger lyd frembragt fx ved at puste hårdt i en fløjte el. ved med stor kraft at presse luft ud mellem fingrene bruges for at efterligne denne lyd (sj.)
piftevb. påføre fx farve el. duftstof med en spraydåse el. forstøver → spraye (sj., uformelt)
pikanterisb.itk. særpræget el. raffineret omstændighed afslørende forhold med prekære el. intime detaljer, ofte af seksuel karakter (sj.)
pillesikkeradj. indrettet så små børn ikke kan pille i det og komme til skade (sj.)
pindebrændesb.itk. tynde stykker træ der er særlig velegnede til optænding fx tynde grene og kviste (sj.)
pindgrissb.fk. (unge af) pindsvin (sj. undertiden spøgende)
pindsosb.fk. hunnen hos pindsvin (sj.)
pinupsb.fk. sexet kvinde på et billede beregnet til at blive sat op på væggen et sådant billede (sj.)
pirrevb. rode op i (sj.)
piruetterevb. udføre en piruet (sj.)
pivoterevb. dreje rundt om en tap el. om sin egen akse fx om en danser el. en sportsudøver (sj.)
pjadrevb. snakke meget el. længe, især om uvæsentlige emner → pladre (sj., nedsættende)
pjatsb.itk. det at pjatte (sj.)
pjussb.itk. lille, spinkelt el. svageligt levende væsen, ofte et barn el. et dyr (sj. kærligt el. medfølende)
pjusketadj. som ser uredt, filtret el. uordentlig ud om mennesker og dyr samt om deres hår, pels e.l. med et uordentligt og lidt ynkeligt udseende (sj.)
pladespillersb.fk. apparat til at afspille cd’er med → cd-afspiller (sj.)
pladshundsb.fk. hund der holder vagt på en lagerplads, i en gård ved en fabrik, e.l. person der holder vagt el. har en lignende funktion fx en gårdvagt på en skole (sj.)
plagiatorsb.fk. person el. virksomhed der plagierer noget (sj.)
plagsomadj. som bliver ved med at bede om noget på en indtrængende og pågående måde (sj.)
plaidsb.fk. langt, tykt tæppe der er vævet i stribede el. ternede mønstre, og som bæres sammenfoldet over den ene skulder indgår i de skotske højlænderes nationaldragt (sj.)
plan1sb.fk. og itk. vinge på et fly især den store vinge, men også fx den mindre halevinge (sj.)
plane1vb. glide (ukontrolleret) hen over kørebanen, fx fordi denne er dækket af et tyndt lag vand om køretøj el. om person i et køretøj der glider på denne måde (sj.)
plane2vb. gøre fx et jordstykke jævnt (sj.)
plantersb.fk. person der anlægger en skov, plantage e.l. (sj.) person der ejer en plantage; plantageejer (hist.sj.)
plantevækstsb.fk. (sj.)
plantørsb.fk. person der anlægger en skov, plantage e.l. → planter (sj.)
plastersb.itk. skulptur af gips (sj.)
plastrevb. forsyne med plaster, forbinding e.l. klæbe, fastgøre el. tilføje, ofte på en klodset måde og i overdreven grad (sj.) (uformelt)
plat3adj. flad; fladtrykt (sj.) sige ligefremt el. direkte (sj.)
platitudesb.fk. plathed; banalitet (sj.)
platte2vb. berige sig el. bringe sig i en fordelagtig position ved en uhæderlig el. snedig adfærd (sj.)
plebiscitsb.itk. folkeafstemning, især vedr. et områdes nationale tilhørsforhold el. en politisk magthavers støtte i befolkningen (sj.)
plejlevb. slå voldsomt og gentagne gange (som) med en plejl (sj.)
pluraladj. vedr. el. præget af pluralisme → pluralistisk (sj.)
pluralitetsb.fk. flertal af stemmer ved en afstemning → stemmeflerhed (sj.)
plyssetadj. som består af, er dækket af el. minder om stoffet plys (sj.)
pløjevb. bringe ned i jorden ved at pløje ødelægge ved at pløje og fjerne jorden (sj.)
poesisb.fk. digt; digterværk (sj.)
poetiserevb. udtrykke el. fremstille på en digterisk måde (sj.)
polariseringsb.fk. ensretning af en fysisk størrelses bevægelse, især elektromagnetiske bølger, fx lys → polarisation (sj.)
polarkredssb.fk. den breddegrad (66°33′) på Jordens nordlige henholdsvis sydlige halvkugle som afgrænser de områder der har midnatssol mindst én nat om sommeren → polarcirkel (sj.)
polhøjdesb.fk. tal som angiver et steds (el. himmellegemes) nordlige el. sydlige placering i forhold til ækvator → bredde (sj.)
pollensb.itk. melagtigt pulver af små korn med hanlige kønsceller fra støvknapperne i frøplanters blomster hvert enkelt af disse korn (sj.)
polstersb.itk. (sj.)
polstringsb.fk. det at polstre (sj.)
pommeranersb.fk. person fra Pommern (sj.)
lille selskabshund med spidse ører og tyk, blød pels (sj.)
populismesb.fk. folkelig politisk retning som er imod en centraliseret styring af samfundet (sj.)
populistsb.fk. tilhænger af den politiske retning populisme (sj.)
porcelænsjordsb.fk. (sj.)
pornografsb.fk. person som laver pornografi (sj.)
posekigger el. posekikkersb.fk. person der ugenert kigger el. snager i andres sager (sj. nedsættende)
possessivadj. vedr. et ejendoms- el. samhørighedsforhold (sj.)
post1sb.fk. sted hvor én el. flere personer er placeret el. har taget opstilling for at udføre en bestemt opgave, især for at observere el. holde vagt person der er sat på en sådan opgave (sj.)
postdaterevb. forsyne et dokument e.l. med en senere dato end den rette el. hidtil gældende (sj.)
postillonsb.fk. kusk på en postvogn; postbud til hest (hist.sj.)
prajsb.itk. råb hvormed man prajer nogen, fx en taxa el. et skib (sj.)
praktiksb.fk. særlig fremgangsmåde; karakteristisk handlemåde el. -mønster (sj.)
praktikabeladj. som kan lade sig gøre; som lader sig anvende el. udføre → praktisabel (sj.)
som kan bevæges el. flyttes rundt på om kulisse el. sætstykke (sj.)
prange2vb. (sj.)
preciøs el. pretiøsadj. kostbar (overdrevent) forfinet; kunstfærdig (sj.)
pressersb.fk. maskine el. redskab som udøver et tryk, og som fx bruges til sammenpresning el. formgivning af materialer el. genstande eller til udvinding af saft el. olie (sj.)
pretiosasb. pl. kostbarheder, fx smykker el. brugskunst udsmykket med ædelsten (sj.)
prikkevb. afmærke el. tegne vha. prikker el. små huller (sj.)
primassb.fk. den førende el. dominerende person på et bestemt område fx førsteviolinisten i et sigøjnerorkester (sj.)
primoviolinsb.fk. (sj.)
prioriterevb. finansiere gennem optagelse af prioritetslån (sj.)
priseligadj. som fortjener ros el. påskønnelse → prisværdig (sj.)
procentiskadj. beregnet i procent → procentvis1 (sj.)
processerevb. føre proces (sj.)
produktionsb.fk. det at producere fx fremstille en vare, danne et hormon el. frembringe et intellektuelt el. kunstnerisk værk mængde af varer, energi e.l. der produceres et bestemt sted i en bestemt periode fremstillingsmetode el. -proces der benyttes inden for fx industri el. landbrug (sj.)
række af værker som fx en forfatter, en kunstmaler el. en komponist har frembragt i løbet af sin karriere el. i en bestemt periode kunstværk, bog, cd e.l. (sj.)
profossb.fk. (sj.)
proletarsb.fk. rå, udannet person (sj.)
promotion1sb.fk. det at hjælpe nogen el. noget frem (sj.)
tildeling af en akademisk grad, som regel en doktorgrad, evt. ved en ceremoni (sj.)
promotorsb.fk. person som tager initiativ til noget el. arbejder for at fremme en sag (sj.)
promoverevb. tildele en akademisk grad, som regel en doktorgrad, evt. ved en ceremoni (sj.)
propagerevb. gøre propaganda for (sj. formelt)
proponerevb. fremlægge en idé el. en plan for en el. flere andre til overvejelse; fremsætte et forslag → foreslå (sj., formelt)
proportioneladj. som varierer i et konstant forhold til en anden størrelse, dvs. vokser el. aftager i samme forhold som den anden størrelse gør det → proportional2 (sj.)
prosasb.fk. (skrift)sproglig udtryksform som hverken er bundet af rim, vers el. en fast rytme kedsommelig, hverdagsagtig måde at leve, tænke og handle på (sj.)
prosaikersb.fk. nøgtern, fantasiløs person (sj.)
prosaiskadj. som vedrører el. fremstilles i prosaform (sj.)
protagonistsb.fk. hovedperson i et drama el. en anden litterær tekst (sj.) forkæmper for en sag (sj.)
protegerevb. beskytte og forsvare (sj.)
provokationsb.fk. (forsøg på) fremkaldelse af en bestemt reaktion, fx i en organisme (sj.)
prægevb. få en forestilling, opfattelse, anskuelse e.l. til at sætte sig varigt fast i nogens bevidsthed præge et mønster e.l. ind i et materiale (sj.)
prækensb.fk. (sj.)
præsenterbakkesb.fk. bakke med spise- el. drikkevarer der bliver budt rundt bruges for at udtrykke at noget el. nogen fremvises el. fremføres for andre (sj.)
præserverevb. behandle på en måde der beskytter mod forrådnelse el. på anden måde virker bevarende (sj.)
prætendentsb.fk. person der gør krav på el. er udset til at overtage en magtfuld stilling el. position (sj.)
præventionsb.fk. beskyttelse mod uønsket graviditet initiativ med forebyggende virkning (sj.)
præventiv1sb.itk. præventionsmiddel forebyggende initiativ (sj.)
prøveboringsb.fk. boring med det formål at undersøge undergrunden, fx dens beskaffenhed el. dens indhold af olie det borehul som derved opstår (sj.)
pråssb.fk. tyndt, dårligt tællelys → tælleprås (sj.)
lille dreng (sj.)
publikumsb.itk. samling tilskuere el. tilhørere ved et kulturelt arrangement som fx en film, en teaterforestilling, en koncert, en kunstudstilling el. en sportsbegivenhed mængde af personer der er el. kan forventes at blive købere, forbrugere el. brugere af fx et produkt el. en aktivitet et el. flere mennesker der er til stede med det resultat at man ikke er alene og uforstyrret; andres tilstedeværelse (sj.)
puds2sb.itk. spøg; narrestreg (sj.)
pueriladj. ufornuftig, åndeligt umoden el. fjollet → barnagtig (sj., nedsættende)
pulverformetadj. i pulverform (sj.)
punktskatsb.fk. afgift til staten på bestemte varer el. ydelser → punktafgift (sj.)
puslingsb.fk. mand af ringe højde (sj. nedsættende) lille overnaturligt væsen, fx dværg el. nisse (sj.)
pygmæsb.fk. person som tilhører et oprindeligt folkeslag i Afrika el. Asien hvis medlemmer er lave af vækst lille (og dum) person (sj. nedsættende)
pyramidal el. pyramidalskadj. med form som en pyramide (sj.)
kolossal (sj.)
pytipandesb.fk. (sj.)
pædagogsb.fk. person som teoretisk el. filosofisk har beskæftiget sig med pædagogik el. udviklet nye pædagogiske metoder (sj.)
pærevællingsb.fk. vælling lavet af byggryn og stykker af kogte pærer (sj.)
påhitsomadj. opfindsom; idérig → hittepåsom (sj.)
påholdendeadj. utilbøjelig til at give noget fra sig el. til at gøre noget (sj.)
pålignevb. lægge skat, afgift e.l. på noget (sj. formelt)
pålydende2adj. direkte; bogstavelig om betydningen af ord og udtryk (sj.)
pålægsb.itk. forhøjelse af en pris, en betaling e.l. (sj.)
pålæggevb. dække med et lag af noget; lægge noget på noget andet (sj. formelt)
påmønstrevb. ansætte et besætningsmedlem på et skib el. i en flåde (sj.)
påtegnevb. tegne et mønster e.l. på en flade (sj.)
påtræffevb. (sj.)
race2sb.itk. (sj.)
race3vb. bevæge sig meget hurtigt af sted (sj.)
rage1vb. blive blandet ind i noget ubehageligt (sj.)
raillerevb. spotte; gøre nar ad (sj.)
rakkevb. give en streng el. hårdhændet behandling, verbalt el. korporligt (sj.)
ramle1vb. larme (sj.)
rampesb.fk. en scenes forkant ofte betragtet som en barriere mellem de optrædende og publikum række af lamper bag en lav forhøjning langs en scenes forkant (sj.)
ramsaltetadj. med en salt og besk smag el. lugt (sj.)
rangerevb. have en bestemt status el. plads i en rangorden anbringe i en rangorden (sj.)
få til at passe ind i en helhed el. rækkefølge; indplacere → indrangere (sj.)
rangspersonsb.fk. person med en høj placering i samfundet → standsperson (sj.)
ranke4vb. danne ranker; slynge sig om plante (sj.)
rap2sb.itk. seksuelt samvær mellem to personer der indebærer indtrængen af penis i skeden (el. anus) og typisk med orgasme og sædudtømmelse som kulmination → samleje (sj., uformelt)
rapiditetsb.fk. (sj.)
rappe3vb. bevæge hurtigt og energisk → rubbe (sj.)
rastestedsb.itk. (sj.)
ratevis2 el. ratevistadv. i rater (sj.)
rationaladj. styret af el. baseret på fornuft, logik og materiel virkelighed → rationel (sj.)
rationalesb.itk. sagligt underbygget grundlag for en bestemt opfattelse, beslutning, undersøgelse e.l. fx et (veldefineret) system af begreber og principper saglig begrundelse el. ræsonnement (sj.)
reaktionstidsb.fk. den tid som en kemisk reaktion tager el. begrænses til at tage (sj.)
receptorsb.fk. organ (hos dyr el. menneske) som er følsomt over for bestemte fysiske indtryk fra omverdenen, fx lys, lugt, lyd el. smag → sanseorgan (sj.)
reciprokadj. modsatrettet; omvendt (sj.)
redresserevb. rette; genoprette (sj. formelt)
refleksiv1sb.itk. (sj.)
regederligadj. ægte; virkelig, umiskendelig (sj.)
regeringsmødesb.itk. (sj.)
regionalismesb.fk. sprogligt udtryk el. træk som er karakteristisk for et regionalsprog (sj.)
registreringsafgiftsb.fk. afgift for indføring af noget i et offentligt register (sj.)
regne2vb. opgøre et regnskab og udligne gensidige krav → afregne (sj.)
lave en opgørelse over el. optælling af; nævne en række ting el. forhold i en bestemt orden → opregne (sj.)
regnebrætsb.itk. hjælpemiddel til at foretage simple regnestykker med, fx i form af en kugleramme (hist. sj.)
regnløsadj. uden regn (sj.)
reificerevb. behandle el. betragte som en ting el. vare; tingsliggøre (sj.)
rejicerevb. forkaste; kassere lade dumpe til en eksamen (sj.) (sj. formelt)
rejse2vb. få noget til at stå i opret, lodret stilling (i overensstemmelse med dets funktion) opføre et (højt og monumentalt) byggeri opstille som et mindesmærke få vand, støv e.l. til at stige opad anbringe en væltet ting i opret, stående stilling løfte en legemsdel opad fx som tegn på en særlig reaktion give et folk dets styrke og moral tilbage samle stavene under opbygningen af en tønde (sj.)
rejsefølgesb.itk. gruppe af mennesker der følger en person på en rejse (sj.)
reklamerevb. gøre kraftig, især overdreven reklame for → opreklamere (sj.)
rektificerevb. berigtige; rette (sj. formelt) bestemme længden af en bue ved matematisk at beregne summen af en række kortere linjestykker der tilsammen udgør en tilnærmelse til buen (sj.)
relaterevb. have at gøre med; dreje sig om forstå og indleve sig i; opleve at have noget tilfælles med (sj.)
relativ1sb.itk. (sj.)
ren2sb.fk. fure el. upløjet jordstrimmel der adskiller to marker → agerren (sj.)
renlivetadj. ren og ærbar i livsførelse og optræden (sj.)
renovationsb.fk. indsamling og fjernelse af affald virksomhed, institution e.l. der tager sig af indsamling og fjernelse af affald affald der indsamles og fjernes (sj.)
rensningsb.fk. det at fjerne uønsket materiale, især snavs og urenheder, fra en overflade, et stof, et område e.l. det at rense en beklædningsgenstand e.l. for snavs og urenheder, især på et renseri det at rense el. befri noget el. nogen for uønskede elementer el. egenskaber (sj.)
reporterevb. referere; indberette (sj.)
reputationsb.fk. omdømme; anseelse (sj.)
resident2adj. bosat; residerende (sj.)
resolutionsb.fk. bestemmelse truffet af en højere, offentlig myndighed (sj.)
responderevb. svare med ord el. med en anden reaktion (sj.)
restaurationsb.fk. det at restaurere → restaurering (sj.)
retshistoriesb.fk. retsbegrebernes og retsreglernes historiske udvikling videnskabelig disciplin der beskæftiger sig med denne udvikling (sj.)
revers1sb.fk. og itk. bagside, især af mønt el. medalje (sj.)
revsersb.fk. person der fremfører kritik el. bebrejdelser især om samfundskritiker person der afstraffer nogen korporligt (sj.)
revysb.fk. inspektion el. mønstring af en militær enhed (sj.)
præsentation af de vigtigste begivenheder i en periode, fx i form af et tidsskrift el. en radio- el. tv-udsendelse (sj.)
riddersmandsb.fk. person der uselvisk opfylder en opgave (sj. højtideligt) (sj. spøgende)
ridse2vb. tegne noget med få, løse streger gøre rede for noget i korte, væsentlige træk; trække en sags hovedlinjer op frembringe en fure (i jorden) vha. et redskab (sj.)
riggevb. sætte op; gøre klar (sj.)
rigge sætte op; gøre klar klæde pænt på; pynte; maje ud (sj.)
rigsdansk2adj. vedr. dansk som (talt) rigssprog (sj.)
rime2vb. danne et lag af rim på jorden, træer, bygninger osv. (sj.)
ringe1vb. udsætte for mange telefonopkald → kime (sj.)
ringhedsb.fk. utilstrækkelighed; usselhed (sj.)
ringmærke1sb.itk. lille metal- el. plasticring der sættes omkring benet på en fugl, og hvor der står oplysninger om fuglens alder, hjemsted e.l. (sj.)
ringformet mærke (sj.)
ringordnersb.fk. mappe som bruges til opbevaring af papirer, fotografier e.l., og som indvendig har to el. flere ringformede metalbøjler der kan åbnes og lukkes; de papirer, plasticlommer e.l. der fastgøres i mappen, er forsynet med huller svarende til mappens bøjler → ringbind (sj.)
rinkevb. ordne et reb el. tov i spiralformede ringe (sj.)
riposterevb. svare hurtigt og slagfærdigt igen (sj.)
ris2sb.itk. tynd gren el. kvist der (sammen med lignende grene) bruges i husholdningen som fx optændingsbrænde el. fejekost bundt af sådanne (friske el. tørre) grene, fx brugt som pynt, kost el. afstraffelsesredskab krat el. buskads med tynde grene (sj.)
ristning2sb.fk. inskription el. indgravering på en sten el. i et stykke træ (sj.)
rive1sb.fk. haveredskab som består af et langt, smalt og rundt træskaft påsat et tværstykke med et antal tænder, og som bl.a. bruges til sammenrivning af blade, ukrudt m.m. og til oprivning af fx jord el. småsten redskab der består af et skaft påsat en mindre, tværgående, flad plade, og hvormed croupieren trækker indsatserne på et roulettebord til sig (sj.)
rivegaladj. helt gal (sj. uformelt)
roersb.fk. person der ror en båd ofte om historiske forhold person der dyrker roning som sport (sj.)
rokkestolsb.fk. en slags gyngestol forsynet med gænger der vha. to fjedre er forbundet til en ramme på stolens nederste del så den kun tillader en mindre, rokkende bevægelse (sj.)
rollehavendesb.fk. person som spiller en rolle i et teaterstykke, en opera e.l. person el. part der er deltager i el. del af en problematik, et forløb e.l. (sj.)
romanistsb.fk. person der har et stort kendskab til og er uddannet i romanske sprog og romansk kultur og litteratur (sj.)
rorsb.itk. ved roret på et fartøj (sj.)
rottehulsb.itk. hul der er indgang til en rottes underjordiske rede el. gange trangt, foreløbigt opholds- el. tilflugtssted for en el. flere foragtelige personer faldefærdig, saneringsmoden bolig → rotterede (sj.)
rouleausb.fk. påsyet stofkant der formes som et tyndt rør og afslutter fx en halsudskæring (sj.)
rubbevb. bevæge hurtigt og energisk (sj.)
rude1sb.fk. firkant; firkantet felt ofte rombeformet (sj.)
rudekonvolutsb.fk. (sj.)
rulle2vb. fjerne ved at rulle (sammen) (sj.)
vikle omkring en cylinder- el. rørformet genstand vikle en beklædningsgenstand omkring den selv så den bliver kortere og derved dækker en mindre del af kroppen, oftest sådan at bevægelsen fører beklædningsgenstanden opad om fx ærmer og bukseben rulle et (rulle)gardin, tæppe e.l. sammen omkring en stang, valse e.l. vha. et snoretræk, en fjedermekanisme e.l. lukke en bilrude ved at dreje på et håndtag indvendig i bilens dør el. trykke på en knap således at ruden glider op og på plads vikle noget ud som har været viklet om sig selv lidt efter lidt afsløre, klarlægge el. beskrive en række (forfærdende) kendsgerninger (sj.)
rumlevb. give gentagne dybe og hule lyde fra sig (pga. små bevægelser el. anden aktivitet) bruges for at efterligne disse lyde frembringe hule lyde el. tale på en larmende måde om person (sj.)
rummålsb.itk. størrelsen af et rum, en rumlig genstand el. en beholder, dvs. det samlede udtryk for hvor meget noget fylder i længden, bredden og højden, fx angivet i enhederne kubikmeter el. liter → rumfang (sj.)
runderevb. gå en inspektionsrunde (sj.)
runderingsb.fk. runde som en vagt foretager for at inspicere noget (sj.)
rundspredevb. sende el. fordele fx post, e-mail el. tv-signaler til et stort antal modtagere (sj.)
ruraladj. landlig; vedr. landbrug (sj.)
ruskregnsb.fk. kold regn med blæst (sj.)
russificerevb. gøre russisk; give et russisk præg (sj.)
rutemaskinesb.fk. passagerfly der flyver med jævnlige afgange på en fast rute → rutefly (sj.)
rygevb. blive uenig; blive uvenner (sj.)
rygmarvsb.fk. (sj.)
ræddesvb. blive bange; frygte (sj.)
række2vb. gribe fat om noget med hånden el. hænderne og give det til en anden bevæge en legemsdel i en bestemt retning, fx for at gribe fat i noget, give tegn el. udtrykke begejstring bevæge en hånd el. finger op over hovedhøjde som tegn på at man ønsker at sige noget gribe fat om noget og føre det i en bestemt retning, oftest over mod en anden person udtrykke ønske om kontakt; stræbe efter strække (sig) i en bestemt retning, oftest opad om træ, gren, plante e.l. rette sin krop el. en legemsdel ud i sin fulde længde (sj.)
rælig el. ræddeligadj. meget grim; rædselsfuld (sj.)
rødblissetadj. rød med en hvid blis i panden om dyr, især hest (sj.)
rødne1vb. gøre rød; farve rød (sj.)
røgfriadj. uden røg; som ikke afgiver røg (sj.)
rømningsmandsb.fk. person, fx sømand, fæstebonde el. tyende, der er flygtet fra sin tjeneste (hist.sj.)
røst2sb.itk. træudbygning på et større sejlskibs side til fastgørelse og spredning af vanterne (sj.)
røverkulesb.fk. hule, bolig el. tilholdssted for røvere (og andre forbrydere) (sj. nedsættende)
røverredesb.fk. tilholdssted for røvere (og andre forbrydere) (sj. nedsættende)
rådeligadj. som er at foretrække el. anbefale (sj.)
rådkvindesb.fk. kvindelig rådmand (sj.)
sagsb.fk. en kvindes menstruation (sj. forskønnende)
salderevb. balancere om konto e.l. (sj.)
samfundslæresb.fk. teori om hvordan samfundet bør være indrettet (sj.)
samhørigadj. som hører tæt sammen med en el. flere andre personer, parter, dele e.l. (sj.)
samlingsmærkesb.itk. mærke som en hær e.l. samler sig om fx i form af et bestemt symbol på en fane person, genstand el. sag som knytter en gruppe mennesker sammen og giver dem en følelse af samhørighed (sj.)
sammenknytningsb.fk. det at noget bindes sammen vha. en el. flere knuder det at forene el. skabe forbindelse mellem forskellige ting el. personer sted hvor noget er knyttet sammen (sj.)
sammenknyttevb. binde sammen vha. en el. flere knuder føje sammen el. sætte i forb. med, fx tankemæssigt el. gennem et udsagn skabe en venskabelig el. følelsesmæssig forbindelse mellem (sj.)
sammenrørevb. blande sammen el. frembringe ved at røre (sj.)
sammenskrabevb. (med besvær) samle ind og sætte sammen fra forskellige steder, af forskellige dele el. over længere tid → skrabe (sj.)
sammenspilsb.itk. gensidig påvirkning mellem flere indbyrdes afhængige størrelser, fx sammenhørende dele el. samarbejdende personer → samspil (sj.)
sammentrædevb. holde et møde → træde1 (sj., formelt)
sammentræfsb.itk. tilfældigt el. planlagt møde mellem mennesker (sj.)
sammentællevb. beregne et samlet beløb ved at tælle og lægge sammen → tælle2 (sj.)
sammenvævevb. knytte tråde sammen ved vævning så der opstår et stykke stof e.l. blande enkelte elementer sammen til en uløselig forbindelse (sj.)
samojedesb.fk. person fra et af de mongoloide folkeslag der bebor et område i det nordvestlige Sibirien (sj.)
samstemmigadj. som foregår i enighed el. sammen med andre (sj.)
sarkasmesb.fk. (tilbøjelighed til) fremsættelse af hånlige el. spydige bemærkninger i en mere el. mindre humoristisk form en sådan hånlig el. spydig bemærkning (sj.)
sats1sb.fk. afgrænset del af et længere musikstykke, ofte med en anden taktart og karakter end de omgivende dele musikstykke for en bestemt besætning, i et særligt arrangement e.l. tekststykke der fx pga. sin form el. stil udgør en afgrænset del af et større værk (sj.)
savlsb.itk. spyt der ufrivilligt løber ud af munden utidig svælgen i noget smagløst el. sentimentalt (sj.)
savlevb. ufrivilligt frembringe så meget spyt at det løber ud af munden beundre el. begære nogen el. noget kraftigt utidigt svælge i noget smagløst el. sentimentalt (sj.)
savmøllesb.fk. virksomhed som opskærer træstammer til tømmer og evt. også forarbejder træet → savværk (sj.)
scenarie el. scenariosb.itk. (sj.)
scenariumsb.itk. tekst der beskriver sceneopbygning, personernes placering m.m. i et teaterstykke el. en film (sj.)
seersb.fk. synsk person; person der kan se og forstå forhold der er skjult for andre (sj.)
segl2sb.itk. kort, cylinderformet stempel el. ring med et mønster der bruges til at præge et aftryk i voks, lak m.m. (sj.)
sejlevb. sejle fra et sted → afsejle (sj.)
sejlingsb.fk. det at sejle med et skib (sj.)
sejrsmarchsb.fk. march som sejrherrerne i fx en krig gennemfører for at markere sejren (sj.)
sekretærsb.fk. stort skab der foroven har mange små rum, skuffer, aflukker e.l. dækket af en (lodret) frontplade der kan klappes ned og bruges som skrivebord (sj.)
sekskantetadj. af form som en sekskant som inddrager seks parter (sj.)
sekstenårigadj. som varer i el. gælder for seksten år (sj.)
sekunderevb. give hjælp el. opbakning: udtrykke sin støtte el. enighed ledsage; følge umiddelbart efter (sj.)
selskabeligadj. som søger samvær med andre artsfæller (sj.)
selskabelighedsb.fk. det at søge samvær med andre artsfæller (sj.)
selvbehageligadj. det at være overdrevent tilfreds med sig selv og føle sig moralsk hævet over andre → selvgod (sj.)
selvbevidstadj. bevidst om sin eksistens, sine handlinger, tanker, følelser osv. (sj.)
selvgyldighedsb.fk. det at være selvgyldig (sj.)
selvklogadj. som på en irriterende måde anser sig selv for at vide mere el. være mere intelligent end andre → bedrevidende (sj.)
selvlærtadj. som man har tilegnet sig uden at have taget en egentlig uddannelse (sj.)
selvpensionsb.fk. pensionsordning som man selv har taget initiativ til, organiseret og finansieret (sj.)
selvsagtadj. som siger sig selv naturligvis; selvfølgelig (sj.)
selvskreven el. selvskrevetadj. skrevet af én selv (sj.)
selvstændighedsb.fk. det at drive sin egen erhvervsvirksomhed (sj.)
det at være udskilt og afgrænset i forhold til noget andet (sj.)
selvsvingsb.itk. den større og større bevægelse der fremkommer når et legeme el. et system med en bestemt egenfrekvens udsættes for en påvirkning med samme frekvens, fx vindhvirvler med samme frekvens som en bros egenfrekvens intens tilstand el. udvikling hvor indre el. iboende kræfter i stigende grad tager magten især om person der midlertidig mister proportionssansen og i overdreven grad hengiver sig til egne tanke- og adfærdsmønstre (sj.) (kendt fra 1991)
selvvirkendeadj. som virker af sig selv fx om teknisk el. mekanisk indretning (sj.)
semitsb.fk. (sj.)
semitiskadj. vedr. el. tilhørende jøderne, deres religion el. kultur → jødisk (sj.)
senioratsb.itk. bestyrelse der udgøres af de ældste personer i en forening e.l. (sj.)
serpentinesb.fk. slangeformet slyngning på en vej, flod e.l. (sj.)
serveringsb.fk. det at servere mad el. drikke for nogen, især en gæst; måde hvorpå noget serveres el. er serveret det at præsentere el. fremføre noget for nogen mad og drikke der serveres (sj.)
si3vb. udskille fast stof fra en væske ved at lade væsken passere gennem en si (el. hvad der minder om en si) udskille el. findele klumper i et finkornet materiale ved at lade det passere gennem en si (sj.)
siamesersb.fk. person fra det tidligere Siam (nu Thailand) (sj.)
siamesiskadj. fra det tidligere Siam (nu Thailand); vedr. Siam el. siameserne (sj.)
siddevb. forholde sig uvirksom og passiv (sj.)
sidelyssb.itk. lygte, lampe el. lanterne på siden af noget lys fra én el. flere af sådanne lyskilder (sj.)
sidelænsadv. i en bevægelse med siden forrest el. fremad ud til siden; kommende fra siden som foregår med siden forrest; som kommer fra siden akavet; klodset (sj.)
sidepapirsb.itk. dekorativt papir på ydersiden af bogbind (sj.)
sidespringsb.itk. spring til siden (sj.)
sidsesb.fk. kvinde el. pige (sj. nedsættende el. spøgende)
sigende1sb. efter hvad en bestemt person oplyser (sj.)
signalerevb. udsende signaler; give tegn om meddele vha. bevidste el. (især) ubevidste signaler give udtryk for en holdning, beslutning e.l.; tilkendegive give et signalement el. en beskrivelse af en person el. en gruppe (sj.)
signalhornsb.itk. (sj.)
signaliserevb. (sj.)
signatursb.fk. éns navn, initialer e.l. som man skriver på en karakteristisk måde, og som man underskriver sig med el. på anden måde vedkender sig noget med personligt særpræg som man giver noget (sj.)
sikkeradj. som ikke frembyder el. indebærer fare el. risiko for uønskede el. ubehagelige situationer som er uden for fare; som ikke er truet af nogen el. noget om person som ikke er i fare for at blive udsat for ulykker, tyveri e.l. bl.a. om værdigenstande og penge forsynet med foranstaltninger mod flugt, forsvinden e.l. især om fængsel (sj.)
sikrevb. beskytte mod angreb, overlast, forringelser e.l. vha. forebyggende foranstaltninger fjerne faren el. risikoen ved noget vha. beskyttende foranstaltninger; gøre sikker forsyne med foranstaltninger mod flugt, forsvinden e.l. især mht. lukkede institutioner hindre i at bevæge sig, løsne sig e.l., fx for at undgå ulykker (sj.)
sørge for el. bevirke at nogen får el. kan regne med noget sørge for el. bevirke at noget kommer i orden, sker el. udvikler sig som ønsket gøre tryg el. skabe tryghed mht. (økonomisk) eksistensgrundlag sørge for at få fat i noget el. hindre at noget ødelægges, fjernes el. gøres uanvendeligt, især bevismateriale (på et gerningssted) (sj.)
similisb.fk.el.itk. falsk el. utroværdig adfærd el. fremtoning (sj.)
simplicitetsb.fk. det at noget er simpelt (sj.)
sinecuresb.fk. mageligt hverv, embede el. job som ikke kræver den store indsats, men typisk er godt betalt (sj.)
sjappevb. være våd el. sidde for løst og derfor frembringe en svuppende, slubrende lyd ved bevægelse om fodtøj (sj.)
skabelsesb.fk. det at skabe noget el. nogen noget som er blevet skabt (sj.)
skaberværksb.itk. proces hvorunder man skaber el. frembringer noget resultat af en skabelses- el. fremstillingsproces (sj.)
skabilkensb.itk. elendigt udseende el. grim person (sj.)
skabilkenhovedsb.itk. modelhoved af træ e.l. der bruges af parykmagere m.m. (sj.)
elendigt udseende el. grim person → skabilken (sj.)
skabningsb.fk. alt det skabte i verden, fx universet el. alle levende væsener (sj. højtideligt el. bibelsk)
skabrøsadj. vovet; uanstændig (sj.)
skarnsb.itk. snavs; skidt; affald urin og afføring fra et menneske el. et dyr (gl.) (sj.)
skarpsindsb.itk. skarpsindig karakter, væremåde m.m.; det at være skarpsindig (sj.)
skarrevb. sammenføje to stykker træ e.l. ved at skære enderne skråt af el. i en bestemt profil så de passer sammen, og fx lime el. bolte dem sammen (sj.)
skatteforvaltningsb.fk. varetagelse af skattemæssige opgaver (sj.)
skatteskemasb.itk. skema hvorpå en borger angiver indtægt, fradrag, formue m.m. til skattevæsenet én gang årligt → selvangivelse (sj.)
skematiksb.fk. præg af skema, fx et sæt af karakteristiske træk der kan opstilles i et skema (sj.)
skematiserevb. fremlægge el. forklare ved at opstille i et skema; opstille på en (for) enkel og udetaljeret måde (sj.)
skeptikersb.fk. tilhænger af skepticismen (sj.)
skibevb. transportere med skib (sj.)
skiftevis1adj. som hele tiden skiftes til at finde sted (sj.)
skinsb.itk. lys fra en lyskilde, ofte solen, månen el. et andet himmellegeme glans som noget antager, oftest i en særlig belysning el. set fra en bestemt vinkel også om et øjes glans måde hvorpå noget el. nogen fremtræder i det ydre el. ved en overfladisk betragtning især betragtet som modsætning til indre, sande kvaliteter afglans el. antydning af noget andet (og bedre) (sj.)
skinne1sb.fk. smal, aflang genstand af metal, plastic e.l. som noget kan glide el. køre på, fx et gardin el. et kamera hver af to smalle, aflange, parallelt liggende genstande af stål som et tog, en sporvogn el. et andet køretøj kan køre på, og som tilsammen danner et spor også om hele sporet grundlag (sj.)
skodde2vb. kassere noget som man er blevet træt af, fx fordi det er for ringe el. dårligt (sj. uformelt)
skolarsb.fk. person der uddanner sig el. har stor viden inden for en bestemt akademisk disciplin (sj.)
skoleridtsb.itk. (sj.)
skomagerdrengsb.fk. dreng el. ung mand der arbejdede for en skomager (sj.)
skomagerisb.itk. det at fremstille, reparere og tilpasse sko (i hånden) (sj.)
en skomagers værksted (sj.)
skose1sb.fk. kritisk, ofte hånlig el. spydig bemærkning (sj.)
skotskadj. fra Skotland; vedr. og karakteristisk for Skotland og skotterne variant af engelsk der tales i Skotland variant af gælisk der tales i Skotland (sj.)
skovlbladsb.itk. plade der er fastgjort ved siden af en række lignende plader på fx et transportbånd el. en turbine (sj.)
skovlvodsb.itk. vod der under fiskeriet holdes udspændt af kraftige stænger (skovle) (sj.)
skrabevb. rage kropsbehåring af med en skraber (sj.)
hilse ærbødigt ved at bukke dybt og føre den ene fod bagud (sj.)
skraldergrinevb. grine højt, larmende og ubehersket → skraldgrine (sj.)
skrankesb.fk. forsvare nogen el. noget (sj.)
skrivetøjsb.itk. sæt af skrivesager, fx bestående af blækhus og sandhus på en bakke, hvorpå pennefjer og pennekniv kan lægges (sj.)
skrub2sb.itk. vildtvoksende krat el. buskads (sj.)
skrudsb.itk. meget fint (og kostbart) tøj der bæres ved særlige lejligheder en gejstlig persons embedsdragt ved højtidelige lejligheder (sj.)
skrukkevb. give en særlig klukkende lyd fra sig om høne når den er liggegal el. går med kyllinger (sj.)
skrumpenadj. som er skrumpet ind (og blevet rynket) (sj.)
skrydersb.fk. person der praler → pralhals (sj.)
skræddererevb. udføre skrædderarbejde arbejde i detaljer med noget indviklet, evt. uden større indsigt i det (sj.)
skræmselsb.itk. el. fk. person, genstand, begivenhed e.l. der skræmmer (sj.)
skrævsb.itk. det at skræve (sj.)
skrå4vb. tygge el. sutte skråtobak (sj.)
skråplansb.itk. flade som danner en spids vinkel med det vandrette plan kurs der gradvis, men sikkert fører til moralsk forfald, tilbagegang el. en anden uheldig udvikling (sj.)
skråsadv. (sj.)
skuffe2sb.fk. haveredskab til at løsne jord med, fx ved lugning; består af en smal, tynd stålplade med skær, monteret for enden af et langt skaft sådan at skæret vender fremad og er orienteret parallelt med jordoverfladen når redskabet er i brug → skuffejern (sj.)
skuffe4vb. løsne ukrudt fra en havegang el. et bed vha. et skuffejern flytte el. skovle noget, fx sne vha. en sneskovl (sj.)
skuffelsesb.fk. det ikke at leve op til nogens tillid, forventninger e.l. (sj.)
skulderbredadj. med brede skuldre; bredskuldret (sj.)
skuldrevb. anbringe noget på el. ved skulderen, fx for at bære el. støtte det klare; ordne (sj.)
skure1sb.fk. fordybning el. ridse der er opstået ved at noget har skuret hen over overfladen på noget (sj.)
skvaddersb.itk.ogfk. omfattende og langvarig snak, ofte højlydt og om ubetydelige emner (sj.)
tåbelig person; person der opfører sig dumt (sj.)
skvalpevb. (sj.)
skyldfriadj. uden skyld; ikke præget af skyld (sj.)
skyldigadj. som nogen har pligt til at betale om pengebeløb, afdrag e.l. som skylder et pengebeløb e.l. til en anden person (sj.)
skyldnersb.fk. person der står i gæld til nogen el. skylder nogen en tjeneste (sj.)
person som er skyld i el. årsag til noget (sj.)
skylregnevb. regne kraftigt (sj.)
skyndingsb.fk. travlhed; hast (sj.)
skæfte2vb. forsyne et våben el. et redskab med et skæfte el. et skaft især om historiske forhold (sj.)
skældevb. anklage, bebrejde el. irettesætte nogen, som regel i voldsomme, vrede vendinger frembringe lyde der minder om skælden om visse dyr, fx fugle el. hunde (sj.)
skælmeromansb.fk. roman om en el. flere bedrageriske el. gavtyveagtige personer og deres oplevelser (sj.)
skændsb. pl. det at skænde på nogen el. blive skændt på; ord som bruges når man skænder (sj.)
skær5adj. som er noget helt og aldeles el. fuldt ud uden fejl, laster e.l.; fin og uskyldig om person, væsen, egenskab e.l. uden sener el. ben (el. fedt) om kød (sj.)
skæringsb.fk. den måde tøj, sko e.l. er skåret, klippet el. udformet på figur, mønster e.l. udskåret med en kniv el. et andet skarpt redskab, især i el. af træ (sj.)
skærmblomstretadj. tilhørende skærmplantefamilien (sj.)
skæv2adj. forkert; uheldig; misvisende om opgørelse, fremstilling, kritik e.l. som vækker el. giver udtryk for uoverensstemmelse, misstemning e.l. (sj.)
skævevb. indtage en skrå, hældende el. drejet stilling; bevæge sig skævt (sj.)
skæversb.fk. kast, stød el. skud der går skævt og ikke rammer fejl; fejltagelse (sj.)
skævhedsb.fk. det at noget ikke (længere) er lige el. regelmæssigt om konstruktion, legemsdel e.l. det at noget afviger fra det normale, traditionelle e.l. (sj.)
skørnevb. (få til at) blive skør så det let kan falde fra hinanden (sj.)
skørtsb.itk. kvinde, især som mål for mænds interesse el. begær (sj. ofte nedsættende)
sladdersb.fk. (sj.)
sladrevb. føre en uforpligtende og venskabelig samtale om dagligdags emner (sj.)
slaglinjesb.fk. linje i slag hvor to hærenheder kæmper mod hinanden (sj.)
slagplansb.fk. plan for en militæraktion, især for et angreb plan for hvad man vil gøre for at opnå noget bestemt (sj.)
slagstyrkesb.fk. evne til at klare slag og stød uden at gå i stykker (sj.)
slagterdrengsb.fk. halvvoksen dreng der står i lære hos en slagter (sj.)
slappevb. gøre et tov e.l. slapt (sj.)
slendriansb.fk. doven og forsømmelig person (sj.)
slibrighedsb.fk. det at være slibrig slibrig bemærkning el. handling (sj.)
slingrevb. bevæge sig (hurtigt el. ukontrolleret) i små svaj el. fra side til side under en bevægelse fremad især om transportmiddel el. person på el. i et transportmiddel gå usikkert og i små buer om person forløbe usikkert el. forskelligartet; håndtere noget usikkert have små buer; slynge sig (sj.)
slippe1sb.fk. smalt stræde (mellem huse) (sj.)
slubsb.itk. det at noget ikke slutter tæt og derfor sidder løst, vakler e.l. (sj.)
sludevb. falde som nedbør i form af våd tøsne (sj.)
sludrevb. ytre sig usammenhængende, meningsløst og ulogisk (sj.)
slugvornadj. meget ivrig efter at spise; grådig → forslugen (sj.)
sluknevb. slukkes lidt efter lidt (sj.)
sluse2vb. føre et skib el. en båd igennem en sluse ved at vandstanden i slusens kammer ændres føre et bestemt sted hen, gennem et system e.l. på en ordentlig måde (sj.)
slutopgørelsesb.fk. afsluttende opgørelse af hvor meget noget beløber sig til el. udgør i alt (sj.)
sluttevb. lægge sig (stramt) omkring; omgive, omslutte lægge stramt omkring (sj.)
begive sig hen til en el. flere andre indtræde i en gruppe (fx en forening el. et parti) som man deler interesser med erklære sig enig i el. med høre sammen med (sj.)
slutteligadj. som findes, opstår el. sker til sidst til sidst; til slut (sj.)
slyngsb.itk. bugtning; skarpt sving (sj.)
det at noget er snoet, bugtet el. viklet omkring noget andet; det der er resultatet heraf (sj.)
slynge1sb.fk. reb el. snor bundet i en løkke (sj.)
linje der bugter el. slynger sig (sj.)
slæbevb. hænge ned bag ved noget og blive trukket el. slæbt bag efter dette blive udført, bevæget el. trukket tungt og langsomt hen over gulvet el. jorden lyde trægt og monotont (sj.) (lige) gå an; gå (kun) nogenlunde (sj. uformelt)
slæmmevb. blande et stof med væske så de enkelte partikler el. bestanddele af stoffet kan udskilles, fx ved aflejring, og evt. fordeles efter størrelse el. vægt (sj.)
smagsb.fk. i stil med; ligesom (sj.)
smallevb. blive smal el. tynd (sj.)
smalnevb. blive smal(lere) el. tynd(ere) (sj.)
smalsidesb.fk. den smalle el. tynde side af noget el. nogen (sj.)
smasksb.itk. i ansigtet (sj.)
smattevb. glide, falde el. bevæge sig usikkert i glat og fedtet føre (sj.)
smedsb.fk. hvadbehager (sj. som udtryk for forbavselse, skepsis el. manglende forståelse af det sagte) passe meget på (sj.)
smertensbarnsb.itk. barn der volder forældrene bekymring, besvær og sorg noget som man holder af, men som volder problemer (sj.)
smidiggørevb. gøre smidig og bøjelig gøre fleksibel (sj.)
sminke2vb. fjerne et lag sminke → afsminke (sj.)
smovs1sb.fk. noget der er meget lækkert, tillokkende el. dejligt (sj.)
smovs2sb.fk. bruges som skældsord til el. om en jøde → jødesmovs (sj.)
smygevb. aflægge el. unddrage sig et ansvar, en forpligtelse e.l. (sj.)
smægtevb. nære el. give udtryk for stærk længsel el. kærlige følelser, ofte sentimentalt (sj.)
smølsb.itk. det at smøle (sj.)
langsom, sløv person (sj.)
småfolksb. pl. mennesker af ringe størrelse, fx dværge el. mytologiske væsener (sj.)
snacksb.fk. lille, let måltid som man spiser som mellemmåltid el. i stedet for et hovedmåltid (sj.)
snaksb.fk. opnå en fortrolig kontakt med (sj.)
fortælle vidt og bredt om noget hemmeligt el. noget der ikke (helt) passer (sj.)
snakkevb. tale indladende el. smigrende til nogen for at opnå noget (sj.)
snap2sb.itk. et enkelt, hurtigt greb el. bid efter noget (sj.)
snap3adj. hurtig; rask (i bevægelse) (sj.)
snavs2adj. uhæderlig el. uanstændig; dårlig (sj.)
snedkrevb. lave snedkerarbejde; fremstille noget af træ (sj.)
snekastersb.fk. person (el. maskine) der skovler sne væk fra veje, fortove osv. (sj.)
snerpe2vb. fremkalde en bidende el. stikkende fornemmelse; svirpe (sj.)
snertevb. slå imod noget med et smæld; ramme noget hårdt om snor e.l. i hurtig bevægelse være spydig el. bidende; håne; spotte (sj.)
snigevb. opnå el. indføre noget under dække af at man har noget andet i sinde (sj.)
snitsb.itk. aflang, smal ridse el. revne frembragt vha. et skarpt redskab det at snitte i noget; snittende bevægelse lille, afskåren skive af noget (sj.)
forgyldt el. farvet kant på siderne i en bog (sj.)
snobsb.fk. og itk. det at snobbe; snobbet adfærd → snobberi (sj.)
snoningsb.fk. det at sno (sj.)
snurrepiberisb.itk. besynderlig, unyttig foreteelse el. omstændighed der er udtryk for pedanteri el. forkert prioritering (sj.)
snusevb. (gentagne gange) trække luften ind gennem næsen for at opfange lugten af noget indånde el. fornemme, oftest med velbehag → indsnuse (sj.)
trække luften kraftigt ind gennem næsen for at rense den for slim el. for at hindre den i at løbe ud af næsen bringe op i næsen ved at snuse (sj.)
snusksb.itk. skidt og snavs umoralske forhold (sj.)
snydevb. være nogen seksuelt utro (sj.)
snyltegæstsb.fk. dyr der lever af menneskers mad el. af dyrkede afgrøder (sj.)
snøvlsb.itk. utydelig, sjusket el. nasal tale (sj.)
langsom og ineffektiv person (sj. nedsættende)
snøvssb.fk. den øverste, løse, rynkede del af en sammensnøret sæk (sj.)
soberadj. ædru (sj.)
socialhjælpersb.fk. offentligt el. privat ansat person som har til opgave at hjælpe mennesker med sociale el. materielle problemer (sj.)
sodakagesb.fk. lys formkage bagt af mel, fedtstof, sukker, æg, mælk og bagepulver, evt. med tilsætning af citronsaft el. andet smagsstof (sj.)
sojasb.fk. (sj.)
sol1sb.fk. kraftig lampe der udsender lys el. anden stråling (sj.)
solbrunetadj. med hud der ved pigmentdannelse er farvet brun efter at have været udsat for sol el. anden ultraviolet stråling → solbrændt (sj.)
solevb. lade beskinne af solen (sj.)
solfaldsb.itk. (tiden omkring) solens forsvinden under horisonten → solnedgang (sj.)
solosangsb.fk. sang beregnet til at blive fremført af en solist (sj.)
solutionsb.fk. særlig lim el. gummiopløsning der bruges til sammenlimning af gummiflader, fx ved lapning af cykelslanger (sj.)
sommerglædesb.fk. en persons glæde over sommeren afslappende el. underholdende aktiviteter som man dyrker om sommeren (sj.)
sommergæstsb.fk. person der gæster et sted om sommeren, især for at holde ferie i et sommerhus, på et hotel, e.l. dyr der tilbringer (en del af) sommeren et sted hvor det ikke plejer at være (sj.)
soppevb. befinde sig i lavt vand og være opblødt el. gennemtrængt af det (sj.)
sort1sb.fk. kategori af genstande, materialer e.l. der har bestemte kendetegn el. egenskaber tilfælles (sj.)
sorterersb.fk. person der arbejder i en industri med at sortere varer el. andre ting efter deres beskaffenhed (sj.)
sortkjolesb.fk. person der bærer sort dragt, især præst (sj. ofte nedsættende)
sortkunstsb.fk. (sj.)
sortliste1sb.fk. (sj.)
souperevb. spise souper (sj.)
sovjetrussersb.fk. person fra det daværende Sovjetunionen → sovjetborger (sj.)
sovjetrussiskadj. fra el. vedr. det daværende Sovjetunionen → sovjetisk (sj.)
sovssb.fk. (tyktflydende) væske med en særlig smag, brugt som tilbehør til madretter og ofte jævnet med mel mørk, klæbrig masse udskilt af tobak under piberygning (sj.)
spaltsb.fk. tyndt stykke læder der er fremkommet ved udskæring af læderet i to el. flere lag, især garvet læder af det inderste lag (kødsiden) (sj.)
spaltningsb.fk. en genstands deling (på langs) i to el. flere stykker (sj.)
spang el. spangesb.fk. primitiv gangbro over et mindre vandløb (sj.)
spasticitetsb.fk. lammelse med manglende kontrol af bestemte muskler og med forstærkede ufrivillige bevægelser i de ramte muskler → lammelse (sj.)
spatelsb.fk. (sj.)
spejderdrengsb.fk. dreng der er spejder dreng el. mand som man synes opfører sig på en (alt for) frisk, naiv el. idealistisk måde (sj.) (uformelt)
spejlingsb.fk. spejlbillede el. spejlvendt afbildning af noget, fx en figur abstrakt og evt. forenklet gengivelse af noget; udtryk for noget konkret, detaljeret gengivelse el. efterligning af noget (sj.)
spendabeladj. som gerne giver mange penge til nogen el. noget (sj.)
sphagnum el. spagnumsb.fk.el.itk. vandsugende mos der vokser i moser (sj.)
spidsartikelsb.fk. (sj.)
spidsrodsb.fk. det at løbe spidsrod (sj.)
spil1sb.itk. en legemsdels el. en muskels hurtige bevægelse tilfældig, urolig bevægelse; livlig vekslen mellem lys og skygge el. mellem forskellige farver (fri, uhindret) virksomhed el. udfoldelse (sj.)
spilde2vb. bevirke at noget går tabt el. ødelægges (sj.)
spilfordærversb.fk. person som med hensynsløs, negativ el. skødesløs adfærd spolerer det som andre har opnået el. fornøjer sig ved (sj.)
spille1sb.fk. båndoptager, cd-afspiller el. andet apparat der kan spille musik (sj. nedsættende el. spøgende)
spille2vb. være en medvirkende årsag; gøre sig gældende blive el. gøre vant til at håndtere et instrument el. til de bestående forhold fremføre musik som signal for el. markering af noget forestående (sj.)
spiller1sb.fk. musiker (sj.)
spillerumsb.itk. (afgrænset) mulighed for bevægelse, handling, udvikling e.l. (mål for) maskindeles bevægelsesfrihed i forhold til hinanden (sj.)
spiltovsb.itk. bås i en stald hvor en hest kan stå (sj.)
spinde2vb. fiske med spinder (sj.)
spiritueladj. åndfuld og vittig på et højt plan (sj.)
splat1sb.itk. klaskende lyd af noget blødt og vådt der støder sammen med noget hårdt bruges for at efterligne denne lyd (sj.)
splidsevb. flette en tovende ind i en anden tovende el. ind i tovet selv for at forlænge tovet henholdsvis forhindre det i at trevle op → splejse (sj.)
splint2sb.fk. det lyse, bløde ved som sidder lige under barken på et træ (sj.)
spole2vb. vikle omkring en spole, et hjul e.l. (sj.)
sportivadj. som vedrører el. minder om sport (sj.)
sportskvindesb.fk. kvinde der (regelmæssigt) dyrker sport (sj.)
sporvejsb.fk. bane til sporvogne bestående af en strækning med parallelle jernskinner system af sådanne baner med tilhørende sporvogne, strømforsyning, administration m.m. (sj.)
spottefuglsb.fk. fugl der er god til at efterligne andre fugles sang især om spottedroslen Mimus polyglottus, der lever i det sydlige USA (sj.)
person der spotter og håner andre (sj.)
spredningsb.fk. det at gøre afstanden mellem to legemsdele større (sj.)
springsb.itk. en genstands hurtige, pludselige, rykvise bevægelse pludselig forandring el. overgang til et nyt, betydningsfuldt, evt. længerevarende el. risikabelt foretagende ændring til et andet, især højere niveau, fx mht. pris el. antal (sj.)
springavancementsb.itk. avancement fra en stilling el. grad til en betydelig højere stilling el. grad, idet mellemliggende trin overspringes (sj.)
springfyrsb.fk. livlig, sprælsk (ung) person (sj.)
springskadj. som har en ustyrlig adfærd; som bevæger sig i spring (sj.)
sprittevb. drikke alkohol (sj. uformelt)
sprælsb.itk. sprællende bevægelse aktiv, fri, kåd el. løssluppen udfoldelse, undertiden i form af modstand (sj.)
sprængfarligadj. som let kan sprænge noget i luften som let kan medføre voldsomme protester el. (væbnet) konflikt (sj.)
sprøjte2vb. gøre våd el. gennembløde ved at sprøjte el. stænke med væske → oversprøjte (sj.)
spædlemmetadj. med spinkle, fine arme og ben (sj.)
spænde2vb. befinde sig i en stram el. udstrakt position mellem to punkter strække sig til at omfatte strække sig bagud i en bue have som sin spændvidde; række over om bro e.l. (sj.)
gå i spænd med nogen (sj.)
forløbe; udvikle sig fx om et langvarigt el. kompliceret foretagende befri for fysiske el. psykiske spændinger blive befriet for spændinger i musklerne frigøre ved at åbne et spænde, løsne et reb e.l. (sj.)
strække muskler og sener ud vha. særlige smidighedsøvelser for at undgå ømhed og stivhed, fx efter hård fysisk anstrengelse → udspænde (sj.)
spændkraftsb.fk. en genstands evne til at antage sin oprindelige form efter at være blevet strakt, bøjet el. på anden måde bragt ud af form en persons evne til at klare sig el. kæmpe videre på trods af modgang (sj.)
spåvb. være tegn på at noget bestemt vil ske (sj.)
spåntagsb.itk. tag med tagbeklædning af små træplader (tagspåner) der sømmes fast på en indvendig træbeklædning el. direkte på lægterne (sj.)
st.fork. = størrelse (især om tøj og sko) → str. (sj.)
stabelsb.fk. foregå; finde sted om større arrangement blive sat i vandet efter færdigbygning om skib (sj.)
stablevb. pynte sig; antage en unaturlig, kunstig el. arrogant holdning (sj. nedsættende)
stadesb.itk. plads el. sted hvor der fiskes med ruser, bundgarn e.l. (sj.)
stadighedsb.fk. det at kunne arbejde roligt, stabilt og vedholdende med en opgave (sj.)
stafetsb.fk. person der overbringer en meddelelse e.l. (sj.)
staklevb. anse for at være en stakkel (sj.)
staldevb. give en hest (midlertidigt) ophold i en stald, ofte mod betaling → opstalde (sj.)
staldfodrevb. fodre husdyr op i en stald frem for fx at lade dem græsse frit på en mark (sj.)
staldknægtsb.fk. (ung) mand der arbejdede i en hestestald på fx et gods dreng der arbejdede i (heste)stalden på et gods, en større gård e.l. → stalddreng (sj.)
stamformsb.fk. ordform som en anden form er udviklet af (sj.)
stampe2vb. være i en situation el. en tilstand hvor der ikke sker nogen udvikling; stagnere → stampe1 (sj.)
stamtræsb.itk. træ (art el. individ) som et andet træ nedstammer fra (sj.)
stangevb. stange hinanden (i en kamp e.l.) (sj.)
stanglakridssb.fk.el.itk. lakrids af form som en stang (sj.)
starblindadj. (sj.)
statsadministrationsb.fk. det at administrere en stat (sj.)
statsbanesb.fk. statslig institution der står for jernbanedriften i et land jernbane der ejes og drives af en sådan institution (sj.)
statsforfatningsb.fk. (sj.)
statsligadj. som har at gøre med et land betragtet som stat el. med et lands forhold til et andet land (sj.)
statsmagtsb.fk. et lands regering, parlamentariske forsamling, myndigheder og administration betragtet som en magtfuld helhed i forhold til borgerne magtfaktor i en stat fx de institutioner under ét der repræsenterer den lovgivende, den udøvende el. den dømmende magt (sj.)
stavrimsb.itk. det forhold at to el. flere trykstærke ord i nærheden af hinanden i en tekst el. et udtryk begynder med samme bogstav og dermed samme sproglyd → bogstavrim (sj.)
stedligadj. som angår stedforhold (sj.)
stegevb. tilberede vha. stærk varme, ofte på en pande med smeltet fedtstof, evt. med senere tilsætning af lidt vand blive tilberedt på denne måde blive pint; befinde sig i en ubehagelig situation el. venteposition (sj.)
stejle1sb.fk. hver af de nedrammede pæle som man, især tidligere, hængte fiskenet op imellem for at tørre, rense el. bøde dem (sj.)
stejlskriftsb.fk. form for håndskrift hvor bogstaverne står lodret el. hælder en anelse mod venstre (sj.)
stemme1sb.fk. tonefølge der som en del af et stykke musik synges el. spilles af en el. flere sangere el. musikere det naturlige og velklingende leje en sanger synger i fx sopran, alt, tenor el. bas sæt orgelpiber med en særlig klang (sj.)
tale kraftigere, i et højere toneleje el. mere indtrængende tage ordet og sige noget (på en overbevisende el. insisterende måde) begynde at synge (sj.)
stemme2vb. bringe i en særlig sindsstemning el. i et bestemt humør (sj.)
stemme3vb. tilhugge et bræt e.l. med et stemmejern (sj.)
stemmeprocentsb.fk. andel af stemmer som et parti, en kandidat e.l. får ved et valg (sj.)
stemmesamlersb.fk. person der får usædvanlig mange stemmer ved et valg → stemmesluger (sj.)
stemningsb.fk. sammenfatning af de følelser og den øjeblikkelige sindstilstand der præger en gruppe mennesker og deres indbyrdes forhold i en bestemt situation positiv, tryg og harmonisk tilstand som præger et sted og de mennesker der er til stede sammenfatning af de holdninger og følelser der præger en gruppe og dens opfattelse af en aktuel sag træk ved et sted, miljø, kunstværk e.l. som fremkalder en bestemt følelse hos involverede personer midlertidig sindstilstand hos en person, præget af en særlig følelse el. tilbøjelighed billede, musikstykke, digt e.l. som gengiver el. fremkalder en særlig stemning → stemningsbillede (sj.)
stemningssvingningsb.fk. pludseligt skift i humør, som regel fra den ene yderlighed til den anden → humørsvingning (sj.)
stengravsb.fk. (sj.)
stenpikningsb.fk. belægning med små, groft tilhugne el. utilhugne sten (piksten), især på en gårdsplads (sj.)
stentryksb.itk. (sj.)
stepsb.fk.i bet. 1 og 3ogitk.i bet. 2 (mål for) kort udflugt el. tur punkt el. fase i et længerevarende el. kompliceret forløb (sj. uformelt)
sterilisationsb.fk. fuldstændig fjernelse af alle mikroorganismer vha. fx varmebehandling, kemiske midler el. stråling → sterilisering (sj.)
steriliseringsb.fk. (sj.)
stift1sb.itk. stiftelse for ugifte døtre fra adel el. borgerskab (sj.)
stigbordsb.itk. lem af træ el. jern hvormed man helt el. delvis kan standse vandgennemstrømningen i en kanal, sluse e.l. (sj.)
stige2vb. skifte transportmiddel under en rejse el. tur (sj.)
stik3adv. præcis i den angivne retning; direkte, lige skarp; direkte (sj.)
stikkevb. få et spidst el. skarpt redskab til at bryde gennem en overflade angribe med en kniv el. et andet skarpt våben føre sin brod ind i huden på et menneske el. et dyr for at suge blod el. sprøjte gift ind ramme nogen med sin spids så vedkommende føler det ubehageligt på huden give en indsprøjtning; vaccinere spise uden at udvise appetit idet man skubber maden lidt rundt på tallerkenen og spiser den langsomt og i små bidder sy med almindelige lige sting på maskine gravere; udskære skære af frembringe en fornemmelse som af små stik på huden fx om solens stråler gøre ondt el. forårsage andet ubehag i små stød gøre psykisk ondt udløse en pludselig og umotiveret indskydelse (sj.)
stiklevb. sige drillende el. spydige bemærkninger til (sj.)
stilbaradj. som kan indstilles til et ønsket formål, fx i forskellige positioner → indstillelig (sj.)
stilnevb. gradvis blive mindre kraftig el. intens for til sidst at holde op el. forsvinde få til at aftage (sj.)
stiløvelse el. stileøvelsesb.fk. lille, uprætentiøst værk i en bestemt genre fx en novelle el. en kortfilm bog, musikstykke, skuespil e.l. som man synes mangler dybde og variation i indholdet (sj.) (ofte nedsættende)
stjernesb.fk. person der udmærker sig ved at være én af de bedste el. mest kendte på et bestemt område, fx sport el. underholdning den fineste el. mest værdifulde genstand e.l., fx i en samling (sj.)
stjernegaladj. meget vred el. ophidset (sj. uformelt)
stjernelyssb.itk. (stearin)lys med et tværsnit der har form som en stiliseret stjerne (sj.)
udstråling (i øjnene) af forventningsfuld glæde (sj.)
stoikersb.fk. tilhænger af stoicismen rolig og ligevægtig person (sj.)
stokværksb.itk. bjælker og stolper m.m. der indgår i en træbygnings konstruktion; tømmer (sj.)
stolpe2vb. gå med usikre og stive skridt; gå ubehjælpsomt, men energisk → stolpre (sj.)
storformsb.fk. stor figur el. form (sj.)
storhedsb.fk. stor størrelse el. udstrækning (sj.)
stormestersb.fk. kunstner el. idrætsudøver der hører til de bedste inden for sit område (sj.)
stormhatsb.fk. særlig stålhjelm med en skygge der beskyttede ansigt og evt. nakke og skuldre, fx mod ovenfra kommende kasteskyts (hist.sj.)
stormskridtsb.itk. hurtigt (langt) skridt bruges i udtryk om hurtig udvikling el. hurtigt forløb og om tilbøjelighed til ikke at lade sig standse (sj.)
stormægtigadj. som gør et stort el. overvældende indtryk; som virker meget storslået el. imponerende (sj.)
stortalendeadj. som praler, overdriver el. virker selvhævdende (sj.)
stratificerevb. inddele i lag el. klasser (sj.)
stregevb. sætte streger omkring el. ud for noget for at fremhæve el. markere et udsnit el. en grænse (sj.)
tegne; markere med streger (på papir) (sj.)
strejfsb.itk. let, kortvarig berøring lys el. luft i let, kortvarig berøring med nogen el. noget antydning af el. mindelse om noget (sj.)
det at bevæge sig fra sted til sted uden et bestemt mål (sj.)
strejke1sb.fk. arbejdsstandsning fremkaldt ved at arbejdstagere kollektivt nedlægger arbejdet, enten for at lægge pres på arbejdsgiverne som led i en arbejdskamp eller for at demonstrere sympati el. antipati over for nogen undladelse af at yde det som nogen forventer el. kræver af én, som protest el. pressionsmiddel over for vedkommende (sj.)
strejke2vb. iværksætte el. gennemføre en strejke lade være med at yde det som nogen forventer el. kræver af én, som protest el. pressionsmiddel over for vedkommende (midlertidig) holde op med at fungere om maskiner, kropsfunktioner m.m. (sj.)
streng2adj. med en stærk og ofte ubehagelig virkning om naturfænomener, især vintervejr fysisk el. psykisk meget anstrengende el. belastende fx om arbejdsopgave, periode, forløb el. oplevelse (som virker) meget kontroversiel (sj.)
stribe2vb. danne et mønster af striber (sj.)
strid2adj. skrap, fræk, stædig el. vanskelig at omgås om person som volder vanskelighed el. ubehag fx om en opgave el. en oplevelse (sj.)
strip2sb.fk. (kendt fra 1960 sj.)
strippe2vb. fjerne ribberne fra et tobaksblad (sj.)
strubehostesb.fk. (sj.)
strugglersb.fk. ærgerrig og ambitiøs person (sj.)
strutsb.fk. legemsdel el. andet der stikker (kort) frem (sj.)
strygsb. pl. enkelt bevægelse hvor der stryges hen over noget (sj.)
strømmende bevægelse i vand; (sted med) stærk strøm i fx en å el. flod (sj.)
strækningsb.fk. det at strække en legemsdel el. andet ud i den fulde længde (sj.)
strøbemærkningsb.fk. henkastet bemærkning (sj.)
strådødsb.fk. det at dø (i sengen) af alderdom el. sygdom i modsætning til at blive dræbt i kamp om gamle nordiske forhold det at svinde langsomt hen uden at blive til noget (sj. nedsættende)
studie2sb.itk. lokale der bruges til at udøve en især kunstnerisk aktivitet (sj.)
studinesb.fk. kvinde der (netop) har bestået studentereksamen (sj.)
stuesb.fk. rum med en særlig funktion, fx på en arbejdsplads (sj.)
stuerenadj. vænnet til at tisse og have afføring udendørs om kæledyr som lever op til de bestemte, fx moralske regler for god tone der gælder i en personkreds el. på et fagligt område (sj.)
stuve1vb. fylde helt el. delvis ved at pakke el. anbringe noget tæt sammen (sj.)
opdæmme(s) (sj.)
stykke1sb.itk. en enkelt ting af en vis art; et enkelt eksemplar person; individ en vis mængde af noget selvstændig, sammenhængende helhed betragtet som den måde hvorpå en ting fremtræder ting af stof el. klæde fx et håndklæde el. et viskestykke (sj.)
på det område; i den henseende (sj.)
stykkevis1adj. som (kun) omfatter el. vedrører enkelte dele af et hele (sj.)
stykvis1adj. (sj.)
stylte2vb. bevæge sig usikkert og stift som om man gik på stylter (sj.)
styrtsb.itk. brat fald i et vandløb (sj.)
styrtblødningsb.fk. (sj.)
styrtevb. pludseligt el. uheldigt vælte el. falde voldsomt fra oprejst stilling, fra en position højt oppe el. under hurtig bevægelse fremad få til at vælte el. falde på denne måde bevæge sig uhindret og hurtigt gennem luften til jorden om flyvemaskine e.l. brutalt og hensynsløst kaste ud fra et højtliggende sted (sj.)
stækkevb. skære det yderste af en plante (sj.)
støbningsb.fk. støbt genstand (sj.)
stød2sb.itk. stub af et fældet træ (sj.)
stødevb. tilfældigt el. uheldigvis ramme noget el. nogen under (kraftfuld) bevægelse fremad så bevægelsen standses el. besværes møde, træffe el. finde ved en tilfældighed komme i kraftig berøring med noget og derved få et stød el. slag; slå sig tilfældigt el. uventet møde en forhindring el. besværlighed, fx under udførelse af en aktivitet el. et forehavende blive fornærmet el. forarget over; tage anstød af (sj.)
stødfangersb.fk. metal- el. kunststofbjælke til beskyttelse af en bils for- el. bagparti → kofanger (sj.)
stødpudesb.fk. fjedrende el. blød genstand som er beregnet til at formindske (virkningen af) stød (sj.)
støjfriadj. uden forstyrrelser i billedkvaliteten om billedgengivelsen på video e.l. (sj.)
størrelsesb.fk. omfang af et forhold, et fænomen el. en faktor grad hvori noget forekommer el. gør sig gældende, sådan som graden kan måles og udtrykkes i tal bl.a. om økonomiske forhold grad af vigtighed, betydning, storslåethed e.l. (sj.)
stå2vb. forekomme i en vis, ofte overvældende mængde om røg, damp, væske el. lys blive afsondret el. udskilt i stor mængde om legemsvæske, ånde e.l. blive udtalt el. ytret i stor mængde om ord el. tale (sj.)
stå el. stille sig foran (og derved dække el. skjule) (sj.)
udholde og gennemleve noget ubehageligt (sj.)
stålsb.itk. hårdt og stærkt metal som består af jern legeret med bl.a. kulstof, og som kan støbes el. smedes til bygningsdele, maskindele, brugsgenstande m.m. bruges om personers viljestyrke, handlekraft, principfasthed e.l. (sj.)
redskab af stål, typisk til at skære el. slibe med (sj.)
stålstiksb.itk. teknik til fremstilling og mangfoldiggørelse af et billede hvor man ridser el. graverer et motiv i en stålplade, sværter og aftørrer den så der kun sidder sværte i ridserne, og derpå vha. en trykpresse trykker den mod papir bruges bl.a. ved trykning af frimærker billede fremstillet vha. denne teknik (sj.)
stålsættevb. bibringe sig selv stor styrke el. vilje (sj.)
ståstedsb.itk. sted hvor nogen står valgt intellektuelt el. åndeligt udgangspunkt hvorfra man forholder sig og tager stilling til situationer og forhold, fx inden for politik el. religion (sj.)
subjektiverevb. gøre (mere) subjektiv (sj.)
successiveadv. lidt efter lidt (sj.)
sufficienssb.fk. det at nogen el. noget er tilstrækkelig (sj.)
sufficientadj. (sj.)
suffisancesb.fk. selvsikker, skråsikker el. overlegen opførsel (sj.)
sugeskålsb.fk. skålformet huddannelse som virker ved undertryk, og som det pågældende dyr, fx en blæksprutte, bruger til at suge el. hage sig fast med → sugekop (sj.)
sukkertangsb.fk. lille tang til at tage hugget sukker med, fx ved kaffebordet (sj.)
summe2vb. ende med at blive til (sj.)
superledersb.fk. dygtig el. indflydelsesrig leder af fx en virksomhed el. en organisation (sj.)
suppe2vb. beskæftige sig med noget trættende, kedeligt og omstændeligt (sj.)
supponerevb. anse for sand el. sandsynlig; forestille sig (sj.)
supranaturalismesb.fk. tro på det overnaturlige og på åbenbaringer, undere osv. (sj.)
surringsb.fk. det at fastgøre noget ved at binde et reb e.l. stramt omkring det surret reb e.l. (sj.)
svagbørnsb. pl. børn med svagt helbred ofte pga. mangelfuld ernæring el. pga. fattigdom (sj.)
svagthørendeadj. som hører meget dårligt (sj.)
svanehamsb.fk. fjerdragt som en svanes; svaneskikkelse (sj.)
svangeradj. som venter et barn om kvinde som venter unger om dyr (gl.) (sj.)
svanssb.fk. hale (sj.)
svingevb. være præget af rytmisk intensitet fungere godt (sammen) være præget af munterhed, livsglæde, intensitet e.l. (sj.)
svingendeadj. fyldt til randen med noget som truer med at flyde over el. falde ud over kanten ved selv små bevægelser (sj.)
svingningsb.fk. det at ændre bevægelsesretning el. bevæge sig frem og tilbage det at noget skifter el. veksler (hurtigt og pludseligt) mellem forskellige, oftest modsatte tilstande (sj.)
svipsb.itk. lille, hurtig tur → sviptur (sj.)
svippende bevægelse el. slag, fx med håndleddet (sj.)
svippevb. tage en lille, hurtig tur til et sted (i nærheden) (sj.)
svogerskabsb.itk. slægtskab gennem giftermål (sj.)
svulstsb.fk. højtidelig, overdrevent følelsesfuld udtryksmåde el. stil (sj.)
svuppevb. foretage en hurtig, behændig bevægelse; bevæge sig hurtigt (sj.)
svælgsb.itk. stor sprække i jordoverfladen el. havbunden stor afstand, forskel el. uoverensstemmelse, fx mellem mennesker, meninger el. leveforhold (sj.)
sværlemmetadj. med kraftige lemmer (sj.)
svævsb.itk. = plankton (sj.)
svæveplansb.itk. motorløs flyvemaskine der skal trækkes op i luften vha. et fly med motor og derefter holder sig svævende vha. opadgående luftstrømme → svævefly (sj.)
svøbe1sb.fk. (primitiv) pisk med kort skaft og lang snor forhold, situation el. fænomen der udgør en plage, en belastning el. en forhindring for nogen (sj.)
styre med hård hånd; revse el. irettesætte på en hård måde → pisk1 (sj.)
svøbe3vb. afstraffe med en svøbe (sj.)
sygeplejeassistentsb.fk. sygeplejerske (sj.)
sympatetiskadj. som vækker sympati → sympatisk (sj.)
symposionsb.itk. møde hvor en gruppe fagfolk diskuterer et bestemt (videnskabeligt) emne → symposium (sj.)
symposiumsb.itk. (sj.)
synbaradj. (sj.)
synesvb. have en bestemt mening om, holdning til el. opfattelse af nogen el. noget have en bestemt formodning om hvordan noget forholder sig; tro (sj.)
syning2sb.fk. det at syne fx en bil (sj.)
synksb.itk. det at synke noget; synkebevægelse (sj.)
synkronisb.fk. det at noget foregår på samme tid el. følges ad tidsmæssigt (sj.)
synkronismesb.fk. tidsmæssigt sammenfald af hændelser (sj.)
synshæmmetadj. som ser meget dårligt → svagsynet (sj.)
syntet-præfiks lavet af et syntetisk materiale (sj.)
syre2vb. få mælkesyre i musklerne ved stærk fysisk anstrengelse og derved få nedsat deres ydeevne (sj.)
miste selvkontrollen under påvirkning af lsd el. andre euforiserende stoffer (sj.)
syrnevb. gøre levnedsmidler syrlige, især mælk samt brød el. dej (der samtidig hæver) blive syrlig især om mælk samt brød el. dej (der samtidig hæver) (sj.)
syttenårigadj. som varer i el. gælder for sytten år (sj.)
syvmileskridtsb.itk. meget langt skridt (som led i løb) bruges i udtryk om hurtig udvikling el. hurtigt forløb (sj.)
sækkevb. putte i en el. flere sække (sj.)
sælgeligadj. som (let) kan sælges → salgbar (sj.)
særmærke1sb.itk. særlig karakteristisk egenskab el. træk ved nogen el. noget → særkende (sj.)
særmærke2vb. fremhæve (med et særligt mærke); karakterisere (sj.)
sætsb.itk. måde at være, handle el. tænke på (sj.)
sætningsb.fk. måde at placere noget på; anbringelse af noget på en bestemt plads (sj.)
sb.fk. mildt kraftudtryk der bruges til at udtrykke ærgrelse, overraskelse e.l. (sj.)
søbevb. flyde el. bevæge sig rundt i rigelige mængder væske overdrevent el. uhæmmet være optaget af el. beskæftige sig med noget (sj.)
søgersb.fk. person der formelt og oftest skriftligt udtrykker et ønske om at opnå noget bestemt, fx arbejde, asyl el. optagelse af et banklån → ansøger (sj., formelt)
søluftsb.fk. luften over el. ved en sø (sj.)
søm1sb.itk. penge (sj.)
sønderflængevb. flænge fuldstændig gennemtrænge voldsomt, generende el. ødelæggende (sj.)
søstersolidaritetsb.fk. søstres solidaritet med hinanden (sj.)
2vb. lægge frø i jorden el. sprede frø ud over et jordareal for at de kan spire sprede; strø få til at opstå; fremkalde (sj.)
sålydendeadj. som har denne ordlyd (sj. formelt)
tabevb. være så vidt i en proces at nogen el. noget mister kontrollen el. kontakten med en person, ting m.m. være aldeles optaget af nogen el. noget; have al sin interesse rettet mod nogen el. noget (sj.)
tabloidavissb.fk. avis der udgives i tabloidformat, især et populært formiddagsblad (sj.)
tag1sb.itk. tag med tagbeklædning af letantændeligt materiale, fx strå, rør el. tang (sj.)
takke2vb. gøre el. være noget som en ubehagelig gengæld el. reaktion på noget som man burde være taknemmelig for el. påskønne (sj.)
takkelagesb.fk. et sejlskibs master, bomme, tovværk m.m. tovværk i et skibs master m.m. (sj.)
talarsb.fk. lang, sort kappe, anvendt af bl.a. dommere og præster i visse lande (sj.)
tale1sb.fk. ordret gengivelse af en persons ytring el. tanke i en tekst ofte angivet med anførselstegn el. med indledende bindestreg klar og utvetydig besked el. måde at meddele sig på (sj.)
afbryde nogens ytringer el. samtale (sj.)
blive omtalt som en mulighed der kan blive til virkelighed blive nævnt el. omtalt (sj.)
evnen til at formulere sig klart el. godt (sj. højtideligt)
talerørsb.itk. langt rør der er forsynet med en tragt i begge ender, og som koncentrerer og viderefører talelyd (sj.)
tallerkennegersb.fk. person tilhørende en sort, centralafrikansk stamme hvis medlemmer udspilede deres over- el. underlæbe med en træskive person med stor over- el. underlæbe (sj. nedsættende)
talskvindesb.fk. argumentere for noget på egne og andres vegne udtale sig selvbestaltet på andres vegne (sj.)
tamadj. som er blevet vænnet til menneskers tilstedeværelse, og som derfor er ufarlig at omgås og kan udnyttes til forskellige formål om dyr dyrket; forædlet om plante som kommer fra et tamt dyr (sj.)
tandesb.fk. den synlige del af vægen i et lys (sj.)
tangerevb. berøre let; strejfe være næsten det samme som; grænse til opnå et resultat der er præcis identisk med fx en rekord el. en grænseværdi berøre (fx en kurve) i et enkelt punkt uden at skære om linje, kurve, plan e.l. (sj.)
tapsb.fk. lille fremspringende del af et træ- el. metalstykke som passer ind i et tilsvarende hul på et andet stykke så de to stykker kan sammenføjes (cylinderformet el. spids) genstand der rager frem, evt. som del af en større genstand, fx et redskab prop til at lukke åbningen i en tønde el. et ølfad med (sj.)
tape1sb.fk.ogitk. (sj.)
tappe2vb. banke let, især med fingrene (sj.)
tapper1sb.fk. person der tapper noget af, oftest en væske (sj.)
tariferevb. indordne i en tarif (sj.)
tars el. tarsesb.fk. lang knogle i mellemfoden på en fugl, fremkommet ved sammenvoksning af mellemfodsknoglerne → løb (sj.)
tastatursb.itk. el. fk. række af sorte og hvide tangenter på musikinstrumenter som fx klaver og synthesizer → klaviatur (sj.)
teatralskadj. vedr. teater og teatrets dramatiske virkemidler (sj.)
tekstil2adj. vedr. tekstiler og brugen af dem fremstillet ved vævning e.l. (sj.)
tekstsidesb.fk. den del af en forestilling, tv-udsendelse, avisartikel e.l. der udgøres af tekst i modsætning til billedsiden el. lydsiden (sj.)
telefonautomatsb.fk. telefon som man kan ringe fra ved at komme mønter el. et telefonkort i, som regel opstillet et offentligt sted (sj.)
telefonbordsb.itk. (sj.)
telefontavlesb.fk. oversigt over relevante, vigtige el. hyppigt brugte telefonnumre (sj.)
teleplasmasb.fk. formodet stof som en ånd menes at antage legemlig skikkelse i under spiritistisk fremmaning (sj.)
telesatellitsb.fk. satellit som bruges til telekommunikation og til spredning af radio- og tv-signaler → kommunikationssatellit (sj.)
televisionsb.fk. (sj.)
telluriskadj. vedr. planeten Jorden (sj.)
termoglassb.itk. (sj.)
terrestriskadj. vedr. planeten Jorden vedr. landjorden i modsætning til himlen el. havet (sj.)
territorieladj. vedr. et territorium → territorial (sj.)
terrorismesb.fk. anvendelse af terror for at fremme et bestemt politisk el. religiøst mål voldelig, hensynsløs el. chikanerende adfærd over for nogen (sj.)
tertiær2adj. vedr. el. tilhørende det tredje niveau i et ordnet hierarki el. den tredje fase i en udvikling (sj.)
tesissb.fk. tryksvag stavelse i en versefod (sj.)
testerevb. skænke el. overdrage formue el. ejendom i et testamente → testamentere (sj.)
tevandsknægtsb.fk. varm drik af te tilsat rom og sukker (sj.)
tidsb.fk. til et tidspunkt der er senere end planlagt el. forventet = over tid (sj.)
tidsligadj. vedr. tid; mht. tid (sj.)
tidvisadv. til tider; af og til (sj.)
tik1lydorditk. bruges for at gengive en tikkende lyd, som af et ur der går tikkende lyd; tikken (sj.)
tilbagelæggevb. lægge et stadium af en udvikling bag sig (sj.)
tilbagemeldevb. sende en oplysning tilbage til en person el. instans; svare på en forespørgsel → melde (sj.)
tilbagevisevb. erklære og evt. argumentere for el. bevise at noget er urigtigt; afvise, forkaste afvise og evt. fremlægge modargumenter over for nogens anklager el. kritik (sj.)
forbyde adgang; vise bort (sj.)
tilblivevb. dannes; opstå → blive (sj.)
tildelevb. give; forsyne med (sj.)
tilegnevb. give udtryk for at et fx kunstnerisk el. videnskabeligt værk er blevet til med tanke på nogen (el. noget) bestemt især som tegn på agtelse el. varme følelser; ofte som en erklæring forrest i en bog tilskrive æren for en (god) præstation (sj.)
forbeholde, reservere el. udvælge til nogen el. noget bestemt; tildele (sj.)
tilegnelsesb.fk. det at skaffe sig el. komme i besiddelse af viden om el. opnå færdigheder inden for et bestemt område typisk gennem undervisning e.l. det at anskaffe el. komme i besiddelse af noget ofte på en lyssky el. ulovlig måde (sj.)
tilfaldevb. være en pligt el. opgave for (sj.)
tilfilevb. tilpasse ved at file → file (sj.)
tilgjortadj. unaturlig; kunstig (sj.)
tilgodehavende2adj. som man har til gode især om penge, ferie e.l. (sj.)
tilholdsb.itk. det at holde til et sted sted hvor nogen holder til (sj.)
tilhørighedsb.fk. det at høre til el. ind under noget; tilknytning → tilhør (sj.)
tilintetgørelseslejrsb.fk. (sj.)
tilkendevb. beslutte at nogen skal tildeles el. have råderet over noget (el. nogen) især i forb. med juridiske afgørelser tildele; give (sj.)
tilkendegivevb. afsløre sin identitet; vise sig, fremtræde (sj.)
tilknytningsb.fk. det at tilknytte noget (sj.)
tilligemedadv. som noget yderligere ud over det netop omtalte → tilmed (sj.)
tillægsmådesb.fk. infinit bøjningsform af verber som i dansk og andre sprog kan bruges som adjektiv (fx ) og til at danne sammensatte tider med (fx ) → participium (sj.)
tilnærmelsesvis1adj. som ikke er udtrykt helt nøjagtigt el. præcist (sj.)
tilpasadj. være imødekommende og opføre sig i overensstemmelse med en andens ønsker el. krav være belejlig, behagelig el. på anden måde svare til nogens ønske el. behov (sj.)
tilregnevb. tillægge nogen ansvaret for noget tilskrive; regne for at være grunden (formelt, højtideligt) (sj.)
tilrettevisningsb.fk. mundtlig el. skriftlig meddelelse til nogen om at man finder vedkommendes opførsel forkert, upassende e.l. det at tilrettevise (formelt) (sj.)
tilskikkevb. tilsende (sj. spøgende el. højtideligt)
tilsmagevb. give en madret el. en drik den ønskede smag ved at tilsætte krydderier el. andre smagsgivende stoffer → smage (sj.)
tilsnigevb. opnå på en smart el. listig måde (sj.)
tilstedeværsb.itk. (sj.)
tilstoppevb. (sj.)
tilstrækkeligadj. af et omfang el. en kvalitet der er stor nok til at opfylde et bestemt behov, krav, ønske e.l. som slår til; god nok om person (sj.)
tilstødevb. (sj.)
tilstødendeadj. (sj.)
tilståvb. erklære sig skyldig i en kriminel el. moralsk forkert handling (modvilligt) fortælle el. indrømme at noget forholder sig på en bestemt måde indrømme noget der taler til fordel for nogen (sj.)
tilståelsesb.fk. det at vise imødekommenhed og bevilge nogen noget, fx en ret, en ydelse el. en bestemt status (sj. formelt)
tilvendevb. bemægtige sig; skaffe sig (sj.)
tindrevb. lyde højt og klangfuldt om stemme (sj.)
tinte2sb.fk. farvetone; nuance (sj.)
tirrevb. (sj.)
todækkersb.fk. bus el. andet transportmiddel med to etager → dobbeltdækker (sj.)
togsb.itk. flok mennesker, vogne, ryttere el. andet der følges ad fra ét sted til et andet, ofte på en ordnet, højtidelig måde (sj.)
togevb. drage frem el. marchere (i flok) (sj.)
toilettesb.itk. fin kjole el. dragt til kvinder (sj.)
told1sb.fk. afgift som skal betales for visse varer når de transporteres over et lands grænse sted el. myndighed som har til opgave at kontrollere rejsende og deres bagage samt gods der passerer et lands grænse pris som må betales for noget (sj.)
toldevb. betale el. opkræve told gøre indhug i (sj.)
toldskrankesb.fk. sted hvor der foretages kontrol af de varer der føres ud el. ind af et land (sj.)
tolkersb.fk. person der fremlægger sin opfattelse el. analyse af noget, især en tekst, for andre → fortolker (sj.)
tolvårigadj. som varer i el. gælder for tolv år (sj.)
tomadj. have opbrugt sin beholdning → tør (sj.)
tomhedsb.fk. det at noget er tomt fravær af betydning, dybde, substans, følelser e.l. fx pga. savnet af noget el. nogen man har mistet (sj.)
tomhændetadj. som ikke holder noget i hænderne som ikke har fået el. opnået det som man ønskede (sj.)
tonegangsb.fk. rækkefølge af toner der udgør en melodi (sj.)
tonekunstsb.fk. musik (som kunstart) (sj.)
tonekunstnersb.fk. musiker el. komponist betragtet som kunstner (sj.)
tonikumsb.itk. mikstur med styrkende el. stimulerende virkning (sj.)
tonløsadj. uden lyd (sj.)
topbelastningsb.fk. maksimal belastning (i en begrænset periode) → spidsbelastning (sj.)
tophængtadj. som er fastgjort foroven og hænger nedad (sj.)
toppevb. forsyne med en ekstra, øvre del; forme el. anbringe sådan at der fremkommer en (spids) top (sj.)
toppunktsb.itk. den højeste mængde, størrelse el. grad, især af noget negativt → topmål (sj.)
toradetadj. (sj.)
tornerosesøvnsb.fk. langvarig og dyb søvn bruges i udtryk om en tilstand el. periode præget af passivitet og manglende nytænkning (sj.)
torturistsb.fk. person der torturerer en tilfangetagen (sj.)
torvsb.itk. sted med handel, ofte fra boder (sj.)
tossetadj. uden sin forstands fulde brug, fx pga. psykisk sygdom; mentalt svækket; svagt begavet dum, tankeløs, skør el. uberegnelig præget af kaos, uorden e.l.; som vækker forargelse, ærgrelse e.l. (sj.)
tostrengetadj. med to strenge om musikinstrument (sj.)
total2sb.fk. fotografi el. andet billede der gengiver et motiv på forholdsvis lang afstand og på en måde så det fylder hele billedfeltet → totalbillede (sj.)
totte1vb. samle i totter; samle sig i totter (sj.)
toægget1adj. (sj.)
toåringsb.fk. toårigt dyr især om (væddeløbs)hest (sj.)
trafikerevb. køre (fast) på en strækning el. rute om transportmiddel (sj.)
tragte2vb. hælde igennem en tragt, fx kogende vand igennem en kaffetragt (sj.)
traktatsb.fk. lille hæfte med opbyggelige, ofte religiøse tekster (sj.)
trampfartsb.fk. skibsfart hvor et fragtskibs rute tilrettelægges efter hvilke havne det skal sejle fragt til og fra (sj.)
trang1sb.fk. det at mangle (tilstrækkeligt med) livsfornødenheder (sj.)
trangbrystetadj. snæversynet (sj.)
transitionsb.fk. overgang fra en tilstand el. fase til en anden (sj.)
trave1sb.fk. række af kornneg der er opstillet to og to el. i større bundter (sj.)
trediveårig el. tredveårigadj. som varer i el. gælder for tredive år (sj.)
tredjepartsb.fk. (sj.)
trefoldighedsb.fk. den kristne treenighed helhed der består af tre dele (sj.)
trekløversb.fk.ogitk. stilk fra en kløverplante med tre småblade gruppe af tre personer, institutioner, politiske partier e.l. (sj.)
trekvartadj. i høj grad; fuldstændig (sj.)
tressesb.fk. vævet el. snoet bånd der bruges til pynt på især uniformer ofte med indvævet metaltråd (sj.)
tresårigadj. som varer i el. gælder for tres år (sj.)
trettenårigadj. som varer i el. gælder for tretten år (sj.)
trevle el. trævlevb. skille vævet, strikket, syet el. lignende materiale ad så det fremstår som adskilte tråde opløse sig i enkelttråde om vævet, strikket, syet materiale e.l. opklare, klarlægge el. afsløre vha. en grundig undersøgelse (sj.)
triangelsb.fk. (sj.)
triangulæradj. (sj.)
tribadesb.fk. lesbisk kvinde (sj.)
trille3vb. lave en trille på et musikinstrument el. i sang (sj.)
tripletonsb.fk. (det at have) tre kort i en bestemt farve på hånden efter kortgivningen (sj.)
troglodytsb.fk. fortidsmenneske der boede i huler → huleboer (sj.)
trunte2vb. gå el. bevæge sig langsomt, afslappet el. klodset (sj.)
trut2sb.fk. (sj.)
træagtigadj. som minder om et træ om plante som minder om et træs ved ubevægelig; stiv om persons ansigtsudtryk (sj.)
træffersb.fk. slag, skud, kast e.l. der rammer et planlagt mål sårende el. rammende bemærkning (sj.)
trækkevb. frivilligt ophøre med el. slet ikke påbegynde en bestemt aktivitet som regel i modsætning til det der var planlagt trække sig fysisk el. mentalt tilbage fra nogen el. noget (sj.)
trænsb.itk. den del af en hær der transporterer udrustning, forsyninger m.m. også om det der transporteres, og om de vogne der benyttes (sj.)
trænerevb. trække i langdrag (sj.)
instruere el. oplære mennesker el. dyr så de opnår færdigheder inden for et bestemt område → træne (sj.)
trøskesb.fk. træ der er mørt el. smuldrende pga. forrådnelse (sj.)
trøstersb.fk. hæklet, broderet el. syet pude til at læne sit hoved mod, fx i en sofa el. en lænestol (sj.)
tud2sb.itk. en enkelt, tudende lyd (sj.)
tudensb.fk. højlydt, uhæmmet (og irriterende) gråd → tuderi (sj.)
tudesidsesb.fk. pige el. kvinde som græder ofte og over små ting (sj. nedsættende el. spøgende)
tulrevb. gå omkring uden at foretage sig noget særligt (sj.)
tunnelboringsb.fk. det at bore en tunnel, fx til en vej- el. jernbaneforbindelse det hul som opstår ved at man borer en tunnel (sj.)
turbulentadj. hvirvlende om strømning i væske og luft præget af forstyrrelser, bryderier og omskiftelser (sj.)
ture2vb. stædigt blive ved med at fremføre el. gøre noget bestemt, ofte på en måde som andre synes er urimelig el. irriterende → fremture (sj.)
tuschsb.fk. (sj.)
tuskevb. drive handel ved bytning af varer (sj.)
tvangfriadj. uden brug af tvang (sj.)
tvebaksb.fk. halv bolle der er tørret i ovnen til den er helt sprød spises som tilbehør til fx frugtsuppe lommeur (sj.)
tvesynsb.itk. det at have to forskellige, måske modstridende opfattelser af noget (sj.)
tv-filmsb.fk. film der vises i tv (sj.)
tv-spilsb.itk. spil der spilles vha. et særligt elektronisk apparat, ofte tilsluttet et fjernsynsapparat → videospil (sj.)
tværstangsb.fk. stang der er placeret på tværs, fx mellem to stolper den vandrette stang i stellet på en herrecykel (sj.)
tykhovedetadj. med et tykt hoved (sj.)
tyngdesb.fk. (sj.)
tynge1sb.fk. (sj.)
tynge2vb. trække el. presse nedad med sin vægt udgøre en (fysisk el. psykisk) belastning gøre besværlig el. vanskelig at tilegne sig (sj.)
tyvepaksb.itk. gruppe af personer der regnes for tyvagtige (sj. nedsættende)
tælle2vb. optælle og fordele ofte små enheder i bestemte portioner (sj.)
være fåtallig (sj.)
tænkevb. frembringe ved at få en idé og videreudvikle den → udtænke
tænkesætsb.itk. måde at tænke på; tænkemåde → tankesæt (sj.)
frigøre el. flytte i tankerne (sj.)
tæppe1sb.itk. med tæppet trukket fra el. op så publikum kan se alt hvad der foregår på scenen uden at noget skjules el. hemmeligholdes; i fuld offentlighed (sj.)
tæringsb.fk. gradvis nedbrydning af noget ved en kemisk reaktion med det omgivende miljø gradvis nedbrydning, nedslidning el. forbrug af noget (sj.)
tærskersb.fk. person der tærskede korn (sj.)
tætbyggetadj. med bygningerne liggende tæt på hinanden (sj.)
tæthedsb.fk. det at være kraftig og muskuløs (sj.)
tømmermandsb.fk. håndværker der arbejder med tømmer fx på et skib (skibstømrer) (sj.)
tømmerpladssb.fk. (del af en) byggeplads hvor der foregår tømrerarbejde (sj.)
tørnevb. gøre en drejende bevægelse især om skib (sj.)
udføre en arbejdsopgave på skift især på et skib (sj.)
tørstegevb. stege noget så længe at det bliver tørt (sj.)
tørveskærsb.itk. sted, fx tørvegrav, hvor der skæres tørv (sj.)
tåreflodsb.fk. stærk gråd (sj.)
tårekvaltadj. (sj.)
tårnevb. have el. antage form som en forhøjning, en (meget) høj spids el. søjle; samles i en høj dynge el. formation samles i el. udgøre en stor mængde (sj.)
uafværgeligadj. som ikke er til at undgå el. forhindre (sj. formelt)
uangribeligadj. som ikke kan angribes (af noget el. nogen) (sj.)
uanset1konj. ligegyldigt hvordan noget forholder sig (sj.)
ubedrageligadj. som ikke bedrager én; helt sikker (sj.)
ubehersketadj. uden begrænsning el. mådehold (sj.)
ubenævntadj. som man ikke oplyser navnet på (sj.)
ubetimeligadj. som ikke er nyttig, formålstjenlig el. passende (sj.)
ubevidsthedsb.fk. den del af psyken der indeholder ubevidste, fortrængte el. undertrykte forestillinger, ønsker, drifter e.l., og som er med til at forme og styre et individs tanker, følelser, adfærd og karakter → underbevidsthed (sj.)
ublidadj. ubehagelig, barsk og kold om vejrforhold (sj.)
ubrødeligadj. som ikke kan brydes, ophæves el. bringes til ophør → ubrydelig (sj.)
udadleligadj. uden fejl og mangler; som man ikke kan udsætte noget på (sj.)
udbredevb. tale længe og udførligt bevæge sig ud i alle retninger; sprede sig brede sig; blive mere udbredt (sj.)
udbredningsb.fk. (sj.)
udbringningsb.fk. det at udbringe en skål e.l. (sj.)
uddrivevb. få til at frigøres el. udskilles fx om kroppens affaldsstoffer (sj.)
udearbejdesb.itk. udendørs arbejde (sj.)
udeerhvervsb.itk. lønarbejde som foregår uden for hjemmet (sj.)
udeerhvervendeadj. som har lønarbejde uden for hjemmet især om kvinde (sj.)
udelukkevb. nægte adgang til el. deltagelse i noget ikke lade komme igennem el. slippe ind; holde ude (sj.)
udenrigskadj. som befinder sig, foregår el. vedrører noget uden for et givet lands grænser → udenrigs (sj.)
udflyttevb. flytte fra en (stor)by til en forstad, ud på landet e.l. (sj.)
udgydevb. lade en kropsvæske flyde sprede el. formidle videre (sj.)
udgydelsesb.fk. det at udbrede el. blive udbredt (sj. højtideligt)
udgåvb. blive slettet el. fjernet fra en given sammenhæng (så det ikke længere er gyldigt el. tilgængeligt) forlade en konkurrence e.l., fx pga. en skade el. et uheld forlade en skole e.l. (efter afsluttende eksamen) (sj.)
udhængevb. (sj.)
udhævevb. fremhæve noget, især skrive bogstaver el. ord på en måde så de tydeliggøres (sj.)
udhævningsb.fk. et ord el. et tekststykke, som vha. særlig skrift, farve e.l. er fremhævet → fremhævning (sj.)
udiplomatiskadj. som trodser regler og vedtagelser inden for diplomatiet som udtrykker sig el. handler ligefremt og uden frygt for at fornærme, såre el. krænke nogen (sj.)
udkantsb.fk. geografisk område der ligger længst væk fra centrum smal stribe langs kanten af en mindre flade afsides liggende sted abstrakt grænseområde (sj.)
udklippevb. (sj.)
udkoblevb. koble en mekanisme e.l. ud (sj.)
udkogsb.itk. koncentreret væske med ønskede stoffer, opnået ved kogning af noget → afkog (sj.)
udkogtadj. (sj.)
udkrystallisationsb.fk. (sj.)
udkrystalliserevb. danne krystaller blive klart og tydeligt (sj.)
udkårevb. vælge blandt flere mulige kandidater (sj.)
udlandsb.itk. et ikke nærmere bestemt antal lande (under ét) uden for éns eget land land som ikke er éns eget land (sj.)
udlevb. ydmyge ved at le højt og hånende ad (sj.)
udleje1sb.fk. det at leje noget ud → udlejning (sj.)
udlæggevb. overlade el. flytte noget, især opgaver el. ansvar, til en (anden) myndighed, institution e.l. (sj.)
udlæsevb. overføre informationer fra arbejdslageret i en computer til en ydre enhed, fx printer el. skærm (sj.)
udtale et ukendt, nedskrevet ord som man umiddelbart opfatter det (sj.)
udmalevb. skildre i detaljer i et kunstværk fortælle om el. vise på levende og detaljeret vis i ord el. handling (sj.)
udmejslevb. udhugge (som) med en mejsel udforme el. fremstille noget så det fremstår enkelt el. tydeligt (sj.)
udmeldevb. udvælge; udnævne; beskikke (sj. formelt)
udmeldelsesb.fk. tilkendegivelse af et standpunkt, en holdning e.l.; meddelelse om noget, fx et tiltag el. en beslutning → udmelding (sj.)
udpibevb. pifte for at udtrykke utilfredshed med fx en taler el. en skuespiller og for at få vedkommende til at afbryde sin optræden (og gå) → pibe2 (sj.)
udplukkevb. vælge; udvælge → plukke (sj.)
udrangerevb. flytte en del af en togstamme væk fra et spor (sj.)
udregnevb. finde ud af vha. viden og logisk tænkning (sj.)
udrindevb. nærme sig sin afslutning; slutte, ende → rinde (sj.)
udråbevb. råbe noget højt for at mange skal høre det viderebringe et budskab; forkynde (formelt) (sj.)
udsalgsb.itk. (butiks)salg af varer til private (sj.)
udsidesb.fk. side der vender udad, fx på en legemsdel, en genstand el. en bygningsdel → yderside (sj.)
udsivningsb.fk. det at nogen langsomt, ubemærket, i smug el. i en stadig strøm forlader noget el. begiver sig af sted (sj.)
udskivevb. skære noget, især mad, ud i skiver (sj.)
udskriftsb.fk.el.itk. det der står uden på et brev sædvanligvis adressatens navn og adresse (sj.)
udskrivevb. (sj.)
udskudsb.itk. frasorteret el. andenrangs vare (sj.)
udslukkevb. slukke; få til at holde op især noget abstrakt (sj.)
udslusevb. lede fra én placering el. sammenhæng og over i en anden, som regel større el. mere krævende placering el. sammenhæng (sj.)
udsonevb. sone fuldstændigt (sj.)
udspringsb.itk. fremspring (sj.)
udstregevb. strege ud; strege over (sj.)
udstødelsesb.fk. det at udstøde en lyd e.l. (sj.)
udsugersb.fk. person der udsuger et land el. en befolkning økonomisk (sj. nedsættende)
udsælgevb. (sj.)
udsættevb. sætte dyr el. planter ud i det fri for at skabe en ny bestand el. forøge en eksisterende anbringe et barn (som man ikke har mulighed for at have hos sig) uden for hjemmet overladt til sig selv el. andres omsorg sende ud og tage opstilling et sted, især for at holde vagt (især hist.) (sj.)
fjerne med magt fra en bolig e.l. (sj.)
stille til rådighed som præmie, belønning e.l. anbringe penge på en bestemt måde for at de kan trække renter el. være til rådighed for andre (sj.)
udtagelsesb.fk. det at fjerne el. bringe noget ud fra dets oprindelige placering, hvor det er skjult, fastklemt, indlejret e.l. (sj.)
udtonevb. (sj.)
udtræksb.itk. det at fjerne el. føre noget ud ved at trække del (af møbel, apparat e.l.) der kan trækkes el. skydes ud, fx med henblik på forlængelse (sj.)
udtrækkevb. give længere varighed (end normalt el. ønsket); trække i langdrag (sj.)
gøre længere el. give aflang form ved at trække (sj.)
fjerne el. føre ud ved at trække (sj.)
udtrækningsb.fk. det at udtrække noget, fx fra en plante (sj.)
det at fjerne el. føre noget ud ved at trække (sj.)
udtydevb. udlægge; fortolke (sj.)
udvalgsb.itk. det ved et valg at udtage el. bestemme sig for noget (sj.) til at se nærmere på før man foretager et valg som man kan vælge mellem (formelt) (sj.)
udvandetadj. med for stort vandindhold (sj.)
udvasketadj. som ser slidt og affarvet ud efter at være blevet vasket (for) mange gange → forvasket (sj.)
udvesb.fk. længsel efter at forlade hjemmet og rejse ud → udlængsel (sj., poetisk el. højtideligt)
udvortes1sb.itk. en persons ydre el. udseende (sj.)
udørksb.fk. uopdyrket, øde, afsidesliggende sted; ørken (sj.)
udørkensb.fk. (sj.)
uefterretteligadj. som ikke overholder reglerne el. opfylder sine forpligtelser (sj. formelt)
ufejlbaradj. (sj.)
uforstiltadj. oprigtig og naturlig (sj.)
ufravigeligadj. som ikke viger fra sin plads (sj.)
ufuldkommenadj. som ikke omfatter alle de elementer el. dele der hører til (sj.)
ugesb.fk. ugen fra palmesøndag til påskedag, hvor Jesu lidelse, død og opstandelse mindes → påskeuge (sj.)
ugerneadv. ikke gerne; nødig (sj.)
ugle1sb.fk. filtret hårdusk (sj.)
ugræssb.itk. uønsket, vildtvoksende plantevækst, fx i en have el. på en mark → ukrudt (sj.)
ugørligadj. som ikke kan lade sig gøre (sj.)
uhandlelig el. uhandeligadj. svær el. umulig at håndtere (sj.)
uhyggeligadj. ikke hyggelig (sj.)
uinteresseretadj. som ikke har personlig interesse i en sag el. et forhold; som forholder sig neutral (sj.)
ujævnhedsb.fk. det at noget er ujævnt bule, hul, hak e.l. i en overflade (sj.)
ukaldetadj. som handler på eget initiativ el. af overdreven iver (sj.)
uldetadj. dækket af uld, krøllet hår e.l.; med en lodden overflade (sj.)
uligadj. anderledes end; forskellig fra ikke karakteristisk (for) (sj.)
ulovmedholdelig el. ulovmedholdigadj. ikke i overensstemmelse med loven (sj.)
ulykkeligadj. som falder uheldigt ud; som giver uheldige resultater ramt af uheld el. vanskeligheder om menneske el. dyr (sj.)
ulægeligadj. som ikke kan el. vil læges og blive sund igen (sj.)
umenneskeliggørevb. fratage mennesker deres positive menneskelige egenskaber, fx evnen til at føle kærlighed, give omsorg og udvise medfølelse (sj.)
umodenadj. som savner erfaring el. bærer præg af manglende erfaring ikke tilstrækkelig udviklet til at handle klogt, ansvarsbevidst og selvstændigt udviklet i ringe grad om system, evne e.l. (sj.)
umulighedsb.fk. det at være umulig el. håbløs til en opgave e.l. (sj.)
underbaradj. vidunderlig; underfuld (sj.)
underbeskæftigelsesb.fk. situation hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er mindre end udbuddet af den, dvs. at der er arbejdsløshed (sj.)
undergivevb. lade være genstand for en undersøgelse, behandling, afstemning e.l. (sj.)
underjordiskadj. vedr. Jordens indre el. dens geologiske lag (sj.)
underkastevb. opgive al modstand og alt modspil, se bort fra egne behov og ønsker og helt indrette sig efter en andens ønsker (villigt og loyalt) følge el. rette sig efter noget; affinde sig med noget tvinge ind under nogens magt, ofte sin egen (sj.)
underliggersb.fk. genstand el. del som ligger under noget, og som bærer el. understøtter det (sj.)
underlægningsb.fk. stemningsskabende musik der ledsager en film, et skuespil, et tv-program e.l. → underlægningsmusik (sj.)
underløbenadj. mørkfarvet som følge af en blodudtrædning → blodunderløben (sj.)
undermålersb.fk. ung mand der ikke antages til militærtjeneste pga. for ringe kropshøjde mindre begavet person; mindreværdig person (sj.) (bruges ofte som skældsord)
undernedenadv. på et sted el. niveau der ligger under el. lavere end noget andet på et sted under et mere yderligt liggende lag under det der umiddelbart kan iagttages el. erkendes (sj.)
underrubriksb.fk. underordnet afsnit, del el. kategori (sj.)
understøttelsesb.fk. ydelse af økonomisk, praktisk el. moralsk hjælp til nogen el. noget det at styrke el. fremhæve noget; hjælpe på vej det at tillade tilslutning el. afvikling af en bestemt edb-mæssig facilitet, fx brug af en printer el. et bestemt edb-program (sj.)
det at holde noget oprejst el. på plads ved at bære vægten af det, støtte det el. afstive det (sj.)
undersælgevb. udkonkurrere ved at sælge til en (kunstig) lav pris (sj.) sælge for billigt (sj.)
undertekstevb. forsyne med undertekster → tekste (sj.)
undervisningspligtsb.fk. en lærers pligt til at undervise, fx i et bestemt antal timer el. i et bestemt fagområde (sj.)
undervægtsb.fk. det at veje for lidt antal gram el. kilo som fx en vare el. en forsendelse vejer mindre end det aftalte, tilladte, normale e.l. (sj.)
situation el. tilstand hvor nogen el. noget er i undertal (sj.)
underværksb.itk. beundringsværdig genstand, bygning, situation, frembringelse e.l. begivenhed el. hændelse som kan tilskrives en guddommelig magt el. overnaturlige kræfter (sj.)
undinesb.fk. kvindelig ånd der mentes at bo i vandet (sj.)
undløbevb. flygte; stikke af (sj.)
undvigemanøvresb.fk. betjening af et transportmiddel der får det til at bevæge sig på en sådan måde at en kollision e.l. undgås; transportmidlets bevægelse som konsekvens af betjeningen adfærd el. fremgangsmåde der har til formål at afværge en truende fare, undgå et problem e.l. (sj.)
ungpigenavnsb.itk. efternavn som en kvinde har inden hun evt. skifter navn ved ægteskab → pigenavn (sj.)
unilateraladj. som kun vedrører el. omfatter én af flere parter el. sider (sj.)
uopholdeligadj. uden ophold el. afbrydelse; vedvarende (sj.)
som ikke kan udsættes, el. som ikke må forsinkes (sj.)
uopskåren el. uopskåretadj. (endnu) ikke skåret i mindre stykker (sj.)
uovertræffeligadj. umulig at overgå (sj.)
uplettetadj. uden pletter, snavs e.l. uden fejl, synd, skyld osv. (sj.)
uproportioneretadj. som ikke har det rette indbyrdes størrelsesforhold mellem to el. flere sammenhørende dele som ikke står i et passende forhold til noget andet; som overgår hvad man synes er rimeligt og acceptabelt (sj.)
ur2sb.fk. løse, nedstyrtede småsten der ligger ved foden af bjergskråninger (sj.)
urationeladj. ikke styret af el. baseret på fornuft, men på følelser, instinkter e.l. → irrationel (sj.)
urbanadj. vedr. byen; bymæssig (sj.)
urbanitetsb.fk. det at være høflig, dannet og kultiveret (sj.)
uret2adj. forkert; uretfærdig; moralsk forkastelig (sj.)
urfjeldsb.itk. det faste fjeld der ligger under løse aflejringer, fx jord, på jordskorpen → grundfjeld (sj.)
urigtigadj. ikke i overensstemmelse med sandheden el. virkeligheden ikke korrekt, passende el. retfærdig if. bestemte normer el. regler (sj.)
urmoder el. urmorsb.fk. kvindelig forfader fra urgammel tid (sj.)
urskovsb.fk. skov der er fremkommet naturligt og udvikler sig uden menneskelige indgreb især om tropisk regnskov forhold el. situation som er kendetegnet ved mangfoldighed og indviklet struktur tæt, vildtvoksende hår- el. skægvækst (sj.)
usammenligneligadj. som ikke (meningsfuldt) kan sammenlignes med noget andet el. hinanden uden at man behøver sammenligne nøjere; langt (sj.)
uselvstændigadj. underkastet andres herredømme el. ledelse om nation m.m. (sj.)
uskarpadj. som fungerer utydeligt, uklart el. unøjagtigt om sanser og sansning (sj.)
usketadj. som ikke har fundet sted (sj.)
uskoetadj. uden hestesko (sj.)
usussb.fk. (bestemt) måde at gøre noget på; skik og brug (sj.)
utrættetadj. som ikke giver op, men stædigt og energisk fortsætter med et forehavende uanset forholdene; som vidner om stor ihærdighed, stædighed og energi → utrættelig (sj.)
utælleligadj. som findes i et stort antal el. består af mange individer (sj.)
utålsomadj. som ikke udviser forståelse og overbærenhed (sj.)
uudsigeligadj. som man ikke må, bør el. tør udtale (sj.)
uundvigeligadj. som ikke er til at undgå; som ikke er til at blive fri for → uundgåelig (sj.)
uvanadj. rasende, olm; ustyrlig om dyr (sj.)
uvisadj. som man er i tvivl om, ikke kan overskue el. ikke kender, og som man derfor ikke kan udtale sig om i tvivl om person (sj.)
uænsetadj. som ingen lægger mærke til; som ikke vækker opsigt (sj.)
uårsb.itk. år med misvækst, hungersnød el. andre ulykker (sj.)
vadsb.itk. sted hvor en flod el. å er lavvandet og dermed mulig at passere til fods → vadested (sj.)
vagtpostsb.fk. post hvorfra der holdes vagt el. udkig (sj.)
vagtskiftesb.itk. det at en vagt afløser en anden vagt vagthold der arbejder i skift det at en el. flere personer afløser andre, fx i en stilling el. på en politisk post (sj.)
vakkelvorn el. vaklevornadj. ubeslutsom; tvivlrådig; vægelsindet (sj.)
valgmødesb.itk. møde hvor der finder et valg sted (sj.)
validerevb. gøre gyldig; kontrollere at noget overholder givne regler og derfor gælder (sj.)
have gyldighed; gælde bl.a. om betalingsmidler (sj.)
vandbaseretadj. med vand som udgangspunkt og grundlag (sj.)
vandingsb.fk. (udgravet) sted i det fri med vand hvor husdyr ledes hen for at drikke (sj.)
vanedyrsb.itk. dyr der lever efter et fast mønster person der er underlagt sine vaner og derfor modsætter sig forandring (sj.) (uformelt)
vanskelighedsb.fk. det at være vanskelig at forstå, udføre m.m. (sj.)
vant2adj. vænnet til; vant til (sj.)
vanvittigadj. som er uden sin forstands fulde brug pga. psykisk sygdom som er præget af el. udtryk for mangel på omtanke el. fornuft ude af sig selv af raseri (sj.)
varmtføltadj. som er udtryk for varme, dybe følelser (sj.)
vaskersb.fk. person el. genstand der vasker noget (sj.)
vaskeægteadj. som kan tåle at blive vasket uden at farverne forsvinder som i udpræget grad er et eksempel på noget bestemt (sj.) (uformelt)
vedgåvb. angå; vedrøre; vedkomme (sj.)
vedtagevb. blive enige om; aftale efter en fælles beslutning beslutte (sj.)
vehikelsb.itk. befordringsmiddel; køretøj middel hvorigennem noget udtrykkes el. kommunikeres (sj.)
vejevb. bedømme omhyggeligt idet mulige konsekvenser sammenlignes afhjælpe el. modvirke den negative virkning af noget → opveje (sj.)
vejrmøllesb.fk. (sj.)
vekselvis1adj. (sj.)
velgående2adj. som går el. bevæger sig godt især om hest (sj.)
velkommen3adj. hilse på og udtrykke sin glæde over at modtage fx gæster el. besøgende et bestemt sted el. ved en bestemt lejlighed give udtryk for tilfredshed og glæde over et initiativ, en udvikling e.l. vise sig som den første ting el. det første indtryk for nogen der ankommer til et sted (sj.)
vendingsb.fk. lille (rund)tur; smut → vend (sj.)
venstredrejningsb.fk. drejning mod venstre el. venstre om orientering mod el. styrkelse af den politiske venstrefløj (sj.) (kendt fra 1962)
ventepengesb. pl. betaling der ydes for ventetid fx til håndværkere der venter på materialer (sj.)
ventrilokvistsb.fk. person der kan tale uden synlig bevægelse af munden (så stemmen synes at komme fra et andet sted end den talende) → bugtaler (sj.)
verdensberømthedsb.fk. det at en person er berømt i hele verden → verdensberømmelse (sj.)
versionsb.fk. bestemt udformning af noget der også findes i en el. flere tidligere el. andre udformninger særlig udgave el. oversættelse af en bog el. et andet værk udgave af et værk, tilpasset et andet medie el. ændret mht. indhold el. besætning redegørelse for et hændelsesforløb, givet af en bestemt person ud fra vedkommendes synsvinkel skriftlig oversættelse fra et fremmedsprog til modersmålet fx skoleopgave i latin (sj.)
vertikal1sb.fk. lodret linje (ned fra noget) → lodlinje (sj.)
vesterlandsb.itk. landene i den vestlige verden, især i Europa og Nordamerika, opfattet som en kulturel el. politisk enhed (sj. poetisk)
den vestlige del af et land el. et område (sj. poetisk)
vetosb.itk. en enkelt nejstemme der if. fastlagte regler er tilstrækkeligt til at forhindre at en beslutning træffes lovfæstet ret til at nedlægge veto mod noget forbud; indsigelse (sj.)
vetoevb. nedlægge veto mod (sj.)
vi1sb.itk. fritliggende sted som i den gamle nordiske religion blev brugt som helligdom og offersted (sj.)
vibrerevb. bevæge sig el. svinge frem og tilbage med små, hurtige og regelmæssige bevægelser få noget til at bevæge sig el. svinge med små, hurtige bevægelser tale med varierende (og ukontrolleret) tonehøjde; synge med små, hurtige og regelmæssige svingninger i tonehøjden for hver tone (sj.)
vidundersb.itk. enestående og fantastisk person, ting el. foreteelse teknologisk avanceret produkt der vækker begejstring el. undren lille, oftest nyfødt barn undertiden også om kæledyr overraskende el. mirakuløs hændelse (undertiden ironisk) (især i beundrende omtale) (sj.)
vigtigadj. som har overdrevent høje tanker om sig selv og optræder overlegent og nedladende over for andre (sj.)
vikler2sb.fk. lærredsbånd der blev brugt til at vikle om underbenet som en slags gamache, fx i forb. med knæbukser (sj.)
viksevb. sætte el. sno sit (over)skæg, især ved brug af voks e.l. (sj.)
vildadj. føre på afveje (sj.)
vildfarendeadj. (sj.)
vildrådigadj. rådvild; tvivlrådig (sj.)
vildskabsb.fk. det at være vild; det at opføre sig vildt det at noget er ufornuftigt, rodet e.l. (sj.)
vildttyvsb.fk. person som ulovligt driver jagt el. stjæler skudt vildt (sj.)
viljeløsadj. som (fra naturens hånd) ikke er udstyret med vilje (sj.)
viljeslivsb.itk. et menneskes viljemæssige aktivitet (sj.)
vimrevb. bevæge sig uroligt og flakkende omkring vejre; snuse med små dirrende bevægelser om hund el. lignende dyr (sj.)
vindfangsb.itk. stof som sidder i enden af et ærme, og som slutter tæt ind til håndleddet for at forhindre at det blæser (koldt) op i ærmet (sj.)
vindhjørnesb.itk. den retning som vinden kommer fra → vindretning (sj.)
vindselsb.itk. (fladt) stykke træ, plastic, pap e.l. til at vikle fx sytråd el. fiskeline op omkring en vis mængde garn, tråd e.l. viklet op om fx et papstykke (sj.)
vinduesb.itk. (lille) hul el. åbning der evt. er dækket af et gitter, en hinde e.l. forekommer inden for fx teknik og anatomi (sj.)
vindægsb.itk. ubefrugtet el. uudviklet (hønse)æg, fx uden skal mislykket projekt; plan el. idé der udvikler sig til en fiasko (sj.)
vingesb.fk. forhindre nogen i at udfolde sig (sj.)
vingebensb.itk. knogle i en fugls vinge (sj.)
vinløvsb.itk. blade på en vinplante (sj.)
vintersb.fk. bruges som regneenhed ved angivelse af tidsrum, især alder (sj. ofte spøgende)
violasb.fk. ret dybt klingende strygeinstrument af form som en stor violin → bratsch (sj.)
violoncelsb.fk. stort, dybt klingende, firestrenget strygeinstrument der hviler mod gulvet på en støttepind → cello (sj.)
vippe2sb.fk. mekanisme der kan vippe (sj.)
virtueladj. potentiel; mulig (sj.)
vis-a-vis2præp. beliggende lige over for i forhold(et) til; over for (sj.)
visere1vb. forsyne en person el. et pas med visum (sj.)
visere2vb. sigte, fx vha. viséret (og sigtekornet) på et skydevåben; rette ind på en lige linje (sj.)
visittaskesb.fk. lille, pyntet dametaske til selskabsbrug (sj.)
visnepolitiksb.fk. politik hvor nogen konsekvent afviser at samarbejde med en politisk modpart, el. hvor nogen bevidst forhaler en sag og dermed forhindrer at en politisk modstander får sit synspunkt igennem (sj.)
visselulle3vb. lulle i søvn, fx ved at synge vuggeviser (sj.) sove (sj. spøgende)
vitriolskadj. skarp; giftig om verbalt angreb (sj.)
vivacitetsb.fk. livlighed; livskraft (sj.)
vivariumsb.itk. rum el. bygning med akvarier og terrarier (sj.)
voldsherredømmesb.itk. (politisk) magt som især udøves gennem undertrykkelse og vold (sj.)
vordevb. blive; begynde at være (sj. poetisk el. højtideligt)
vrang2adj. falsk; forkert (sj.)
vrangviljesb.fk. (sj.)
vred1sb.itk. stak el. mængde af ensartede genstande, fx papirark, bøger el. blade (sj.)
vrippenadj. sur og forurettet; irritabel (sj.)
vrælevb. udstøde kraftige, klagende lyde med munden (sj.)
vulkanismesb.fk. vulkansk aktivitet i undergrunden el. på jordoverfladen (sj.)
væbnevb. styrke sig el. forberede sig i anledning af en (forestående) vanskelig el. ubehagelig situation, ved at fremkalde en nyttig el. værdifuld følelse el. sindstilstand hos sig selv indstille sig på el. gøre sig klar til at kæmpe udruste sig med våben (sj.)
vægtevb. veje; bedømme vægten af (sj.)
vægtigadj. tung betydningsfuld, fremtrædende og vigtig, fx pga. sit omfang, sin grundighed el. sin kunstneriske kvalitet om en person og om fx en tale, en bog el. et musikstykke som udtrykker alvor, dybsindighed e.l. om tale, stemme e.l. (sj.)
vækstsb.fk. plante, fx en urt, en busk el. et træ bevoksning; vegetation noget der er vokset frem på en levende organisme (sj.)
vældsb.itk. vand fra jordbunden der strømmer el. springer ud på overfladen også om stedet hvor dette sker rigelig mængde; righoldig kilde el. resurse (sj.)
vælskbindsb.itk. bogbind af skindmateriale, som regel fåreskind, kalveskind el. oksehud findes som både halvbind og helbind (sj.)
værk2sb.fk. smerter el. murren i kroppen (sj.)
værnemagtsb.fk. stat der har påtaget sig beskyttelse af et område den tyske stat og dens militær under 2. verdenskrig (sj.)
væverisb.itk. det at tale længe uden at komme til det væsentlige (sj.)
våbensb.itk. del af hæren med ensartet udrustning og bestemt funktion → våbenart (sj.)
våge3vb. være vågen, især på et tidspunkt hvor man normalt sover (sj.)
vår2sb.itk. aftageligt betræk til en dyne el. en pude især tidligere også om det stof der omslutter dynens el. pudens fyld (sj.)
xanthippesb.fk. arrig, stridslysten kvinde (sj.)
xerografisb.fk.ogitk. tryk som er lavet vha. denne trykketeknik (sj.)
ypperligadj. usædvanlig god, fin, fornem, veludført e.l.; yderst tilfredsstillende frodig; overdådig; overvældende (sj.denne brug regnes af nogle for ukorrekt)
zwecksb.itk. el. fk. hensigt med en bestemt aktivitet (sj.)
æde1sb.fk. el. itk. foder til dyr mad (sj.)
æggehvidesb.fk. (sj.)
ægidesb.fk. beskyttelse; ledelse (sj.)
æltetadj. våd, fedtet og glat; pløret, smattet om jord el. om en vej, sti e.l. (sj.)
ærsb.fk. (sj.)
ærindesb.itk. det at tisse el. have afføring (sj. forskønnende)
ærtevb. drille; tirre (sj.)
æske2vb. tilskynde el. opfordre til (sj.)
æstetiserevb. udtrykke el. fremstille på en æstetisk måde, undertiden forskønnende el. idealiseret (sj.)
æteriskadj. vedr. æteren, det rene, luftformige stof som if. klassisk filosofi og fysik fylder himmelrummet tilhørende en højere og renere verden i kraft af udseende, adfærd el. tænkemåde (sj.)
ævlevb. snakke alt for meget og alt for længe, ofte om ligegyldige ting ytre sig usammenhængende, ulogisk og meningsløst (uformelt) (sj. uformelt)
øjenforblindelse el. øjenforblændelsesb.fk. forhold, fænomen el. genstand som ikke er hvad det ser ud til el. giver sig ud for at være → blændværk (sj.)
øjenspejl el. øjespejlsb.itk. øjets blanke overflade betragtet som et spejl (sj.)
øjestensb.fk. barn som en slægtning elsker særlig højt; elsket person ting el. projekt som en bestemt person omfatter med særlig interesse el. begejstring (sj.)
økse2vb. hugge med en økse (sj.)
ølhundsb.fk. drikfældig person (sj.)
ølkældersb.fk. køligt kælderrum der bruges til opbevaring af øl (sj.)
ømskindetadj. som let føler smerte, fx ved et tryk på huden nærtagende; sårbar (sj.)
østerlandsb.itk. landene i Asien el. Mellemøsten (sj. poetisk)
østrogen2adj. vedr. det kvindelige kønshormon østrogen (sj.)
øvevb. forsøge at forbedre sine færdigheder på et bestemt område, fx ved at udføre en bestemt handling mange gange (søge at) styrke el. forbedre en bestemt legemsdel, sans, færdighed e.l. ved at udføre bestemte bevægelser, handlinger e.l. få til at blive bedre til noget bestemt (sj.)
ålegårdsb.fk. (system af) hegn af fx pilekviste bygget på havbunden for at lede ål hen til en ruse for enden af hegnet (sj.)
åmandsb.fk. overnaturligt væsen der if. folketroen bor i en å (sj.)
person der renser og passer vandløb (sj.)
ånde2vb. trække luft ind i lungerne og lade den slippe ud igen være i stand til at afgive varme el. fugt til den omgivende luft om fx hud el. byggematerialer blæse sagte om vind (sj. poetisk)
hviske meget sagte (sj.)
føle lettelse efter bekymring el. anden sindsbevægelse → ånde2 (sj.)
åndsbollesb.fk. bruges som skældsord for at betegne en person som tåbelig el. idiotisk (sj.)
åndsbolletadj. tåbelig; idiotisk → åndsforsnottet (sj.)
åndsfrændesb.fk. åndeligt beslægtet person set i forhold til en bestemt person → åndsfælle (sj.)
åndspygmæsb.fk. bruges som skældsord om en person som man synes opfører sig tåbeligt, el. som man synes er dum (sj.)
åndssløvadj. mentalt el. intellektuelt svækket (sj.)
åring1sb.fk. etårigt dyr især om (væddeløbs)hest (sj.)