Ord der allerede var gamle i gamle dage

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et kors, †, hvilket betyder at ordet allerede på det tidspunkt det blev optaget i ordbogen, ikke var særlig udbredt.

Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog. Ordbogen beskriver dansk sprog fra 1700 til 1950.

Abekatindeen. hunabe. Ew.VI.101.
Abskonselen. skærm (mod lyset). Stub.69.
adbære sigv. bære sig ad. Høysg.S.224. Storm.(Rahb. LB.I.233). Grundtv.SS.V.562.
Adelruneen. Adel-runer, vare lærde fMænd og gode Poeter. Sort. Poet.59. Mens Adel-rune-Skrift i Bautesteene staa. smst.
adskilligvisadv. [1] paa forskellig maade. alt det spildte Blod, | udøst, fordi man Ord adskilligviis forstoed. Trojel.I.49.
Advisjagten. avisofartøj. Holb.DNB.463. VSO.
Afbedet, en. bøn om tilgivelse; afbigt. DL.2–11–11. Efterdi nu denne Afbeed . . indeholdt saadan angerfuld Bekiendelse. Holb.DH.III.563. jf. sa.Heltind.II.44.
Afbetjeningen. afbenyttelse; især (jur.) om de under en retssag fremlagte dokumenter. PAHeib.Sk.II.281. de tree forhen over ham afsagte Domme bleve Generalfiskalen til Afbetiening tilsendte. Rahb.E.V.334. jf.: Jeg troer gierne Sanct Peder tog | Paa Kirkens Vegne mod mangen Penning, | Til hans og Brødrenes Afbetiening. TBruun.IV.77.
afbetlev. opnaa ved tryglen. Tag tilbage, Himmelske! hver Gave, | Fordum jeg afbetlede dit Blik. Bagges. Danf.II.90.
Afbevisningen. flt. -er. vbs. til afbevise 2; modbevis. (de) indkomne Svar og Afbeviisninger. Stampe. I.437.
afbiev. -ede. afvente; oppebie. (dersom) de, der vidne skulle, ikke kand afbie den ordinarie Tid. DL.4–8–2. Jeg laae der . . een 8te Uggers Tiid for at afbie min til Moschow . . forreiste (tjener). Æreboe.181. VSO.
affiluterev. franarre. Holb.Abrac.II.8. sa. Rpb.III.1. min Jomfrudom . . lader jeg mig ikke afphiloutere ved philosophisk . . Snak. sa.Philos.I.1.
Afgudindeen. flt. -r. kvindelig afgud; gudinde. Bagges. DV.VIII.390. om et Mariabillede: smst. XI.95. om Hel: Blich.I.252.
Afgunsten. misundelse; uvilje; had. (han har) tviflet om, at (Berthold Schwartz) var en Tydsk Munk. Hvilket visse Tydske . . haver udlagt ham til en stor Afgunst og Misundelse imod den Tydske Nation. Gram. (KSelskSkr.I. 229).
afhændigev. -ede.
1) d. s. s. afhænde. Landets Producter . . laae og fordervedes for dem, eftersom de ikke kunde afhændige dem til Hanse-Stæderne. Holb.DH.I.852. 414. (de) afhændigede os Sandrin . . til Besiddelse for det hele Foraar. Bagges. DV.XI.16.
2) afsende (et sendebud); affærdige. (han) afhændigede . . en troe Mand til Nederlandene. Holb.DH.II.332.
Afhænget. flt. d. s. (en flades) skraanen ell. hældning. (vandet flyder) oven paa Leerlaget efter dettes Afhæng eller Helding. Olufs.Landoecon.66. || konkr., d. s. s. Afhang. Bagges.DV.X.226. Alpernes sydlige Afhæng eller Terrasser. Molb.F.121.
afhævev. borttage noget ved at hæve det; løfte af. vAph.(1764). Brünnich. M.234.
afkendev. -te. frakende ell. fradømme (en noget). Livet blev den Ære-Tyv afkiendt. EPont.Men. III.22.
afkimev. -ede. kime som tegn paa, at en ildebrand er ophørt. Saalænge Ilden varer, klemtes der; naar den er ophørt, skal der afkimes. MO. (jf. VSO.).
afkrab(b)ev. -ede. vbs. -ning. an ved ridsning gøre en tegnet streg tydeligere og varigere. Funch.MarO.II.6.I.142. S&B.
afkridev. -ede. afmærke med kridt. At afkride Stedet, hvor en Tømmerstok skal afsaves. VSO. MilTeknO. || (overf.) Stregen til Rettens Fremme | (ej) Afkriddes kunde til Ledetraad. TBruun.Skr.46.
afkyndev. -ede. vbs. -else. fra prædikestolen bekendtgøre forestaaende ægteskab; lyse (for). Brudefolk, som vare blevne afkyndede første gang. Biehl.MF. III.11. han havde faaet Ærke-Bispens Tilladelse, om at vies med een Afkyndelse. sa.Cerv.I.101. endnu i sdjy. om sidste lysning, se Feilb.
Afladskramet, en. (spot.).
1) d. s. s. -handel. Holb.Kh.994. VSO.
2) om afladsbreve som handelsvare. MO. Munken dreves længst af Landet | med sit Aflads – Kram. Drachm. Sang for “Studentersamfundet”. (1882).
afliggendepart. adj. fjerntliggende; afsidesliggende. visse Arter Vindskibelighed, der medførte for deres Naboer enten Fare eller Uleilighed, syntes at have valgt sig afliggende, egne Qvarterer. Rahb.LB.I.519. Werfel.Fiskerb.34. heraf:
aflignev. vbs. -ing. sammenligne. VSO. || afligne et regnskab, opgøre (balancen i) et regnskab. smst. MO.
aflikviderev. afvikle en gældspost v. hj. af modkrav; afregne. Vi kan jo altid aflikvidere den Bagatel i Regningen. PAHeib.US.455.
afordnev. -ede. sende af sted (i et vist hverv); især i perf. part. brugt som subst.: udsending. Borgerne i Malmøe . . besluttede . . at overgive Byen til Kongen. Deres Afordnede indfunde sig i Helsingør. Wand. Mindesm. I.208. HJBlom.Unionskrigene.(1826).397.
afpenslev. -ede. vbs. -ing.
1) i egl. bet.
1.1) afbilde v. hj. af pensel og farve; male. en Maler, som i en Hast kand afpendsle Ting og Figurer. Eilsch.PhilBrev.149.
1.2) fremhæve (linier olgn.) v. hj. af pensel og farve. At afpensle Fugerne i en Muur. VSO. jf.: (muren) skal afpensles med Fuger. Pl. 6/4 1813.
2) overf.
2.1) afbilde. man seer paa frosne Vinduer ligesom Blomster, Træer, Stierner, Fugle og Insecter afpenslede. Gram.(KSelsk.Skr. III.301).
2.2) skildre ell. beskrive i ord. Na Saa har min svage Pen . . | Sit fæle Skilderie afpensled nogenlunde. Alb Thura.Leirsk.17.
afpersev. -ede. vbs. -ning.
1) d. s. s. afpresse 1. Afperset Æblemust. VSO. MO.
2) d. s. s. afpresse 2. Ei døve Bølge der mig mindste Klage | Afperse skal. Pram. (SkVid.XIV.160).
3) glatte ved presning. At afperse Salveter (dvs.: servietter). VSO.
afpiskev. -ede.
1) fjerne ell. løsrive ved pisk. Huden paa hans Ryg blev afpidsket. VSO.
2) straffe med pisk. VSO.
3) i perf. part. om spise- ell. drikkevarer: fortyndet; tynd; uden kraftig smag. Denne Thee smager saa afpidsket. VSO.
afplankev. -ede. vbs. -ning. afspærre ell. dele (et rum) ved planker ell. brædder. VSO.
afplyndrev. -ede.
1) fratage ved plyndring. Man har afplyndret os alt hvad vi eiede. VSO.
2) blotte ved plyndring. man udplyndrer . . Huse og Lommer, men afplyndrer Marker. RMøller.Livius.IV.XII. jf. Oehl.F.163.
afprædikev. -ede. ved tale ell. forestillinger faa (en) til at opgive (en mening). Overbeviisningen derom skal ingen Kritikaster for Eftertiden afprædike mig. PAHeib.II.268. jeg (har) mange Gange afpræket min gamle eenfoldige Skrædder sin orthodoxe Troe, . . og min smukke Vaskerpige sine Fordomme om bevarede Kydskheds Goder. FGuldb.(Rahb.Tilsk.1796.249). MO.
afryddev. -ede. vbs. -ning.
1) bortskaffe ved rydning. At afrydde Steen, Tidsel, Ukrud. VSO. MO.
2) rense ved rydning. At afrydde en Mark. VSO. MO. || (tøm.) om tilhugning i det grove. At afrydde en Tømmerstok. VSO.
afraadev. -ede. vbs. -else (VSO.). raade til at undlade noget; fraraade. m. person-obj.: du, som andre bør fra Gjerrighed afraade, | Og holder selv deri ej Ende eller Maade. Falst.124. Jeg troer ikke, at der er et skadeligere Skrift til, og jeg holder det derfor for Deres Pligt . . at afraade det smukke Kiøn fra at læse det. JSneed.II. 143. NordBrun.Jon.87. || m. tings-obj.: Afraade . . Krigen. vAph.(1764). VSO. || m. hensobj. langtfra at afraade (Dem) dette Forsæt. Gram.Breve.123. MO.
afskavev. -ede. vbs. -ning.
1) fraskille ved skraben; skrabe bort. Aldrigen knoppes (staven) meer; thi rundt afskavede Jernet | Løvet og Barken deraf. Bagges.NblD.80. paa Kanten af Fjeld blev hans Hud afskavet i Laser | Bort af den dristige Haand. PMøll.ES.I.325.
2) behandle (glatte, formindske osv.) ved at skrabe noget bort. Afskave Læder. vAph. (1759). Pergamentet maae være stivt og dog bøieligt. Den første Egenskab faaer det i Kalkekulen og den sidste ved Afskavningen. Hallager.150.
afskedev. -ede. til Afsked 3: afgøre; vedtage; aftale. Thi potiori jo res minor semper cedit. | I alle Lande det er engang saa afskeedit. Holb.Paars.343.
afskejev. vbs. -else (MO.). afvige fra den rette linie. overf.: At afskeie fra Sandhed, Dyd. VSO.
afskikkev. -ede. vbs. -else (Moth. S302. VSO.) ell. -ning (Moth.S302. vAph. (1764)). afsende. VSO. MO. ere de blevne omsindede og have afskikket Eder med . . Bøn om Naade? Blich.II.459.
afskillev. -te. (præt. -de i Chr.VI.s bibel). vbs. -else. skille noget fra noget andet, saa at det udgør en særskilt helhed; udskille; afsondre. om noget rumligt: disse stæder vare afskilte (1871: udlagte) for Ephraims børn, midt iblant Manasse børns arv. Jos.16.9(Chr.VI). hand var spedalsk . . og boede udi et afskilt (1871: særskilt) huus. 2Kg.15.5(Chr. VI). Alle disse . . Bevægelser og Afskillelser (dvs.: om afsondringer under fordøjelsesprocessen) . . skee paa en mekanisk Maade. Suhm.II.98. || om ophævelse af fællesskab. et meeneedigt Menniske . . afskiller sig fra den ganske Christelige Meenighed. DL.Vidneed. forvendte tanker afskille (1871: skille) fra Gud. Visd.1.3 (Chr.VI). ubesmittet, afskilt (1819: adskilt) fra syndere. Hebr.7.26(Chr.VI). 1Kg. 8.53(Chr.VI).
afskimrev. berøve glans. (borgerkransen) Overfunkler . . | Glandsen af Laurbær, dem Blod afskimrer. Bagges.L.I.143.
Afskinet. afglans. (fyld min sjæl) med Afskin af den Rene | I Duften, hendes Bortgang efterlod. Bagges. IV.360 (fra aar 1797; senere rettet til Mindet, se smst.361). Et svagt Afskin af Guds Natur. Mynst.Præd.II.90. HBDhlp.II.163.
Afskræken. som vbs. til afskrække: At straffe en Misdæder til Afskræk for andre. VSO. jf. Moth.S350. || afsky. den naturlige Afskræk vi have for Blods Udgydelse. Schytte.IR.I.256. jf. VSO.
afskræmmev. -ede.
1) d. s. s. afskrække 1. (“Bruges sielden”). VSO. Han lod sig ikke afskræmme fra Foretagendet. Levin.
2) afnøde ved at skræmme. (han) søgte at sætte alle mine Lidenskaber . . i Bevægelse, for at afskræmme, aftvinge, eller aftrygle mig et Bifald. Ew.VIII.138.
Afskylet.
1) hvad der skylles bort af vandet; dynd olgn. Moth.S414. VSO. jf.: saadanne Søer og Siiger . . , som ved Afskyl og Tilløb fra Marken samle og formere sig . . i Markens Huller og Dale. OecMag.VI.397.
2) skyllevand. VSO.
afskørtev. tage skørtet af. En gammel Kiælling kommer, . . | Afskiørter sig den gamle Krop, | Kort sagt: sig laver til at klyve (op i træet). CFrim.AS.218.
afslammev. rense for slam. sv afslamme en kanon, afbrænde krudtrester i en kanons løb. Funch.MarO.
afslimev. -ede. vbs. -ning. befri ell. rense for slim. Afslime . . Fisk. vAph. (1759). MO. || (kem.) fjerne vandagtige dele fra (vædsker); deflegmere. vAph.Chym. I.40.
afslumrev. -ede. i perf. part.: udsovet. Velkommen, o Sol! . . | Til Vands og til Lands, | Hvor afslumret Øie dig møder. Bagges.IV.134. || Hvilken Gienfødelse af den hele opvaagnende Verden (dvs.: om morgenen), og af vore egne afslumrede (dvs.: under søvnen bortvegne) Livsaander. sa.Skudd.31.
Afslæten.
1) afmejning, især: ulovlig afmejning paa anden mands jord (jf. Afslætning). DL.1–4–16.
2) (jy.) d. s. s. Afslag 1. (en bonde) vilde have Afslæt paa sin Tiende. Blich.II.379.
Afslætningen. afmejning. Ved at jævne dem (dvs.: ujævne enge) letgiører man Afslætningen. Schytte.IR.II.126.
afsmageligadj. som man føler afsmag for; ubehagelig (af smag); modbydelig. en . . afsmagelig Ret. Zetlitz.Poes.292. blander Nogen Salt i sine Frugter, da blive de jo afsmagelige. Rahb.Tilsk.1795.611. || (overf.). Hvad fandt den . . Fremmede saa modbydeligt og afsmageligt? Lodde.Betr. 15. den idelige Nydelse har giort os dem (dvs.: forlystelserne) flaue og afsmagelige. Rahb.Tilsk.1791.646. sa.Fort.I.274.
afsmagendeadj. d. s. s. afsmagelig. hvis den første Ret er Agerhøns, bliver alt andet siden afsmagende. Holb.MTkr.384. sa.Hh.I.300. || overf., især: smagløs; flov. det ypperligste Skrift (bliver) ved Oversættelsen . . afsmagende og latterligt. Holb.Herod.b3. sa.Ep.I.344. V.7. ald Pharisæernes pralende Lærdom blev afsmagende, som det hvide i Ægget uden Salt. Hersl.TT.632. (talemaaderne) ere endnu meget mere grove og afsmagende i den Franske Original. JSneed.IX. 129.
afsparev. -ede. faa til overs ved at spare. At anvende de fra Embedsforretninger afsparede Timer paa Studeringer. VSO. MO.
afspæn(d)stigadj. d. s. s. afspændig 1. deres Tal er stort, | Som (Satan) har afspenstig giort, | Og ophidset dem, desverre, | Mod saa stor en Gud og Herre. Brors.73. EPont.Men.II.144. for at giøre (forældrene barnet) afspænstigt, oplyse (tjenestepigerne) Barnet om, at Papa og Mama er heller ikke saa rene. Rahb.Tilsk.1798.679. lægge an paa en saadan Dame, søge at gjøre hende afspenstig fra Pligt og Løfte til hendes retmæssige Trolovede. Hrz.II. 97.
afspændigadj.
1) ulydig; oprørsk; frafalden. udi et Rige, hvor Kiernen af Landet var ham afspendig. Holb.DH.I.139. smst.442. sær arbeidede Paven paa at giøre de Tydske Geistlige Keyseren afspændige. sa. Kh.716. hun giorde sig alle Secter fiendske, og omsider sine Tilhængere afspændige. sa.Heltind.II.384.
2) utilbøjelig ell. uvillig (til noget); modvillig. den eene Post, at Bruden er en Enke . . | Hvorved der meget er at agte og betænke, | Som maatte giøre Folk derfra afspændige. Wadsk.K.B3.
Afstammelseen. flt. -r. vbs. til afstamme. Rothe.(MO.). (“Bruges kun sielden”). VSO. Sproget . . vidner for det svenske, norske og danske Folk om Stammeliighed, fælles Udspring eller Afstammelse. Molb. DH.I.13. || (sprogv.) mere konkr.: afledet ord; afledning. de fiernere Afstammelser, f. Ex. ved Forstavelser (befæste af fast, forvolde af volde, og desl.) . . ere anførte . . i Bogstavrækken. MO.I.X.
afstattev. -ede. afgive; aflægge. Vægterne afstattede Politiemesteren denne Rapport. Biehl.Br.28.
afstedbringev. bringe til udførelse; gøre færdig (jf. bringe af sted). Jeg skulde haabe, at det øfrige skulde vel afstædbringes fra Trykken til næstkommende Nytaar. Gram.Breve.265.
afstedev. -ede ell. -de. vbs. -else.
1) afsende. hemmelige Sendebuds og Spioners Afstedelse og Udskikkelse. Holb.Bars.II.7. (han) afstedde først et Bud. sa.Metam.33. VSO. MO.
2) d. s. s. afstatte. At afstede Beretning om en Ting. VSO.
afstridev. præt. -stred; part. -stridt.
1) ved strid søge at faa en til at opgive noget; gøre (en noget) stridigt. Snart Døden kom det Bytte at fortære, | Som Livet den kun saare svagt afstred. TBruun.ST.26. Grundtv. (KbhSkild.1818.1684). || afdisputere. Det, jeg har seet med egne Øine .., skal Deres Logik og Tænkning ikke længere afstride mig. Hauch.IV.454. Rahb.E.III.81. Din kolde Fornuft maa længe nok afstride mig mine Meninger; mine Følelser kan jeg ikke meddele Dig. Ørst.III.71.
2) paastaa, at en savner et ell. andet, bestride ell. nægte at han har det; søge at frakende (en noget). den . . Lære, der vil afstride Fruentimmerne Trangen til Kundskab. Rahb.Tilsk. 1796.334. Verden har almindelig for Skik, | Dyd, Ære den Forførte at afstride. TBr
afsælgev. præt. -solgte; part. -solgt.
1) bortsælge; udsælge. Da jeg kom paa Auctionen, var Alting afsolgt. VSO.
2) (egl.: blive færdig med at sælge). gaa fallit; blive fattig. skulde vi have levet paa Kiøbenhavnsk, havde vi for lenge siden afsoldt. Holb.Vgs.I.6. han har [a]fsólgt, Es ist aus mit seiner Handelschafft. Høysg.Anh.32. jf.VSO.
Aftenhøneen. navn paa stjernebilledet Svanen (Cygnus). Kalk.I. 9. VSO. “Det (dvs.: Svanen) er min Lykkestjerne!” tænkte han og spurgte sin Nabo om Stjernens Navn. “Aftenhønen kaldes den.” HCAnd.III.291.
aftjadrev. -ede. blive færdig med at sladre. FGuldb. (Rahb.Tilsk.1796.662).
aftrættev. -ede. (jf. afstride, aftviste).
1) d. s. s. afstride 1; især: afdisputere. oftest m. obj. og hensobj.: det veed jeg, og det lader jeg mig aldrig aftrætte. PAHeib.Sk.II.40. Claudius aftrættede mig denne Meening. Bagges.L.I.117. Grundtv. PS.V.164. || (hun) Ey disputerer, lader sig | Aftrette; gierne taber. Reenb.I.74. FrHorn.SomnPoet.67. han vil ligge under Bøgen i Nat; og det er umueligt at aftrætte ham. Ew.III.180.
2) d. s. s. afstride 2. Saa ærgierrig er jeg ikke, at jeg vil aftrætte . . gamle Gudinder . . deres Smukhed. Eilsch.F.124. Tode.I.258. (vi) Maa, hvad end vi har mod Tiden, . . | Aldrig den sin Ret aftrætte. Grundtv.PS.VI.255. hver en Smule Roes man ham aftrætted, | Ja tillod sig at tvivle om hans Mod. PalM. V.139.
Aftægtsbosubst. (poet.) aftægtsbolig; -hus. Vort Legems AftegtsBoe (dvs.: graven). Brors.309.
afvartev. -ede.
1) afvente. Gram.Breve.127. (de maatte) vælge deres Vinterleie, og afvarte (1834: afvente) en mildere Aarsens Tid. Mall.SgH.252.
2) deltage i; overvære. Især afvartede ieg med største Fliid Hr. Professor N.’s Chymiske Lectioner. Seidelin.54.
afvejsadv. borte fra vejen; afsides. Dette Sted ligger afveis. VSO. MO. || bort fra den rette vej; overf.: paa afveje. vi er vandret afvejs bort, og rette | Skal du dit Blik mod Sporet nu, det lige. CKMolb.Dante.III.241.
afvendigadj. i forb. gøre afvendig, bringe til frafald, ulydighed, oprør olgn. (jf. afvende 2.2). Samme Mand blef da skikket . . for at giøre dem afvendige fra (kongen). KSelskSkr.IV.280.
afvidev. præs. ent. -ved, flt. -vide; præt. -vidste; part. -vidst. vbs. -ende (vAph. (1764)). have kendskab til (et forhold; vide besked om (noget). (især i bisætn.). da skulle de vidne, som afveed. DL.1–13–16. Krigssager og andet mere, som Romani intet afvidste. Gram.Breve.87. KSelskSkr. I.217.245. Dette er ikke skeet, mig afvidende. VSO. (jf. uafvidende).
Afviskeren. om karklud m. m. vAph.(1759). jf. VSO.
Agerdyrkelseen. agerdyrkning. (Holland) er meere beqvem till Gresgang end Ager-Dyrkelse. Holb.Anh.237. OeconT.I.37.
agtpaagivev. give agt (paa); være opmærksom. Hver gang en Skrivere et Brev . . vil skrive . . | Da beobagter han, naar han skal agtpaagive, | Han dessen Tiener er, men vil ey være Den | Han obligerer sig, naar han skal sig forbinde. FrHorn.PM.123. jf.:
Agtpaagivelseen. agtpaagivenhed. Schytte.IR.II.284. VSO.
agtpaagivenadj. d. s. s. agtpaagivende. See Skytten liste sig; han agtpaagiven hører, | At Røyen pladskende de brede Vinger rører. Rein.(Rahb.LB.I. 214). du er mig en tro agtpaagiven Dreng. Ing.VS.I.44. Du fulgte Boldten ikke . . | Med agtpaagivne Blikke. Aarestr.112.
Agtpaagiveren. iagttager. En stadig Agtpaagiver af Mennesket. JohsBoye.(MO.). vAph.Nath.VIII.210. || om opsynsmand olgn. Til Agtpaagivere over det heele Flaadevæsen (dvs.: træflaadning) antages . . Skovbetiente. Schytte.IR.II.405. smst.V.363.
Akkermæren. brugt som skældsord til kvinder. Moth.Conv. A52. Fanden ta Nille den Acker-Mær. Holb.Jep.I.6. sa.Masc.III.4. sa.Usynl.III.6.
aldretadj. d. s. s. alderstegen. Moth.O14. En Aldred leer ey lettelig | Af det, som Barnet glæder. Reenb.II.56. smst.I.294. VSO.
algemenadj. d. s. s. almen. Den Hedenske (religion) kand igien deeles udi den algemeene (dvs.: almindelige) og den Philosophiske. Holb.Kh.1. den algemeene (dvs.: offentlige) Rolighed. sa.NF.(1728).I.187. det algemeene (dvs.: almene) Beste. sa.Plut. IV.2. Da haver ogsaa tit den allgemeene Skare (dvs.: det store publikum) | Samt du, Auguste, hørt min Geist i Skue – Spill. Falst.Ovid.47. jf. 31.
Algodeen. [II. 9.1] navn paa (den tidligere som lægeplante anvendte) stolt-henrik, Chenopodium Bonus Henricus L.Moth.A93. JTusch.37.
Almind(e)en.
1) hele folket; almuen. Almind. Moth.A97.
2) d. s. s. Alminding. [a]lminde. Høysg.Anh.33. jf. stednavne som Enderslev-Almind, skoven Alminden i Nordjylland ofl.
alpiskadj. d. s. s. alpin. i forb. de alpiske bjerge, Alperne. Fra Turin reyste jeg over de Alpiske Bierge, og kom til Savoyen. Overs.afHolb.Levned.110. Kampm. (Rahb.LB.II.34). || alpehøj; overordentlig høj. (komisk:) Med knyttet Næve blæste han, | Ved hurtigt Hop, | Hat og Paryk | Af alpisk Mand. Wess.177.
Alvældeen. [II. 9.1] almagt; især om egenskab hos gud: Alvældes Gud! vi prise Dig. Thaar.(Rahb.LB.II.306). Hil Dig, Alvældes Kraft! | for Dig jeg bøier Knæ. Foersom.D.II.33. som navn paa gud: Pagten (er) | Betroet til Alvældens Varetægt. MFLieb.(Heib.Fl.1828.nr.88). || i anden anv. Guldberg, der da alt gik paa sin Alvældes sidste Been. Rahb.E.II.84. smst.III.119.
alværendepart. adj. [II]
1) allestedsnærværende. VSO. Thaar. (MO.). jf. Alværenhed. Holb.MTkr.131. VSO.
2) (filos.) som er i alt; som i sig omfatter al væren. Mart.(MO). jf. MO.I.61.
Amazonindeen. d. s. s. Amazone. Maaskee blandt Spinde – Kiærlinger | Man skulde kunde finde | Den der et ædelt Hierte bær, | Og blev Amazoninde. Holb. Skiemt.F4v.
Amindingen. d. s. s. Amindelse (2). “Du er dog ikke farlig saaret, Gode!” | – “Nei, blot et lille Rap, blot en Adminding.” Thaar.ES.148.
Amuren. stenkløver, Melilotus Juss., især: Melilotus officinalis Willd.JTusch.144. jf.: Gulvet det var med Amber (dvs.: vellugtende urter) strød, | der danser Fruer og høviske Møer. DFU. II.nr.15.57. (jf. Ambra 2). saa træde vil vi . . | Hr. Laves Amer. smst.nr.30.1.
Amøblementet. møblement. PAHeib.Sk.I.150. Alt vort gamle, meget maadelige og nødtørftige Huusgeraad var . . ombyttet for et yderst smagfuldt Ameublement. Gylb.I.234. HC And.III.181. HFEw.JF.I.231.
anbedev. tilbede. En Skaldepande (dvs.: en pandeskal) at anbede som en Gud. Holb. Metam.89.
anbemærkev. gøre en bemærkning; bemærke. De paafølgende (vers) har jeg intet ved at anbemærke. Gram.(KSelskSkr.IV.271).
anbrækkev. vbs. -ning.
1) bryde (hul paa); aabne. Forsaavidt nogen maatte have anbrukket . . een eller anden saadan Indpakning, regnes det overblevne Partie til de Varer, som til Fortolning ere forfaldne. Forordn. 1/2 1797.º220.
2) om tidsrum: begynde; bryde frem. O Julianes Dag! min Glædes anbrækkende Morgen. NKBred.Luc.5. De ventede kun efter Dagens Anbrækning, for at see hvor de vare. Mall.SgH.49. (jf. Dagbrækning).
anbrændev. -te.
1) faa til at brænde; tænde; antænde. jf.: Voxlysene ere anbrændte (dvs.: har været tændt en kort tid, er “brændt til”). VSO. MO. || (overf.) naar vor Ven er først anbrændt med denne Brynde (dvs.: hidsighed), saa er det best at lade dandse for en Dag alle Dyder og Lyder. Hørn.Moral.I. 36.
2) brænde paa overfladen; svide. kagen er anbrendt. Moth.B351. et Par anbrændte Sparrer. Blich.IV.196. MO.
anbydev. tilbyde. Chur-Førsterne . . anbøde sig til Mediateurs udi Sagen. Holb.DH.II.179. Leiptziger Paaske-Messe, hvor mig . . blev anbuden Condition hos Hr. Raads-Apotecker Döring. Seidelin.33. Vil nogen Skatpligtig anbyde Skatterne forud, have Fogderne uvægerlig saadant Tilbud at modtage. Forordn. 18/4 1781.º3.
anbyggev. bygge sammen med (en anden bygning); bygge til. til Kirken (er blevet) anbygget et skiønt langt Gallerie eller Capelle. Thurah. Vitruv.I.79. Det ene Huus er anbygt i det andet. VSO.
Andraget.
1) som vbs. til andrage 1 (jf. Andragende): henvendelse; anmodning. om frieri: “Ædle Alice! . . tør jeg haabe?” Med et engleligt Smil svarte hun: “der ere mine Forældre!” – Begge havde hørt mit Andrag. Blich.III.173. smst.IV.155.
2) til andrage 2: beløb. Hele Landgildens Andrag. VSO.
anfordrev. -ede. vbs. -ing (s. d.). stille forlangende om; kræve; fordre. (“Forekommer sielden”). VSO.
Anfægtningen. flt. -er.
1) til anfægte 1. at bestride Tydskerne, for hvis Anfægtning Slavenland især var udsat. Grundtv.Saxo.III.78.
2) til anfægte 2.
2.1) (sj.) til anfægte 2.1. Vel maatte dette Hyrdebrev (dvs.: fra biskop Münter) taale mange Anfegtelser, men disse rokkede ikke Münter. Mynst.Bl S.III.188. dette . . vil finde mange Anfægtninger hos de Verdslig Lærde, som paastaaer, at Krigerne i fordum Dage vare meget blodigere end de ere nu. OeconT. VI.79.
2.2) (jur.) til anfægte 2.2. Kvitteringers Anfægtelse fra Fordringshaverens Side. Lassen.SO.445.
3) til anfægte 3.
3. Hvi skulde denne Mand (dvs.: Paars) saa stor Anfægtning lide. Holb.Paars.4. Riget (havde) ingen synderlig Anfægtning (dvs.: var ikke særlig plaget) . . af Kiettere i (Chr. III’s) Tid. sa. DH.II.385. i Aaret 1800 havde jeg nogen Anfægtning af mit Bogmageri. Nyerup.Levnet.52.
3.2) til anfægte 3.2; især (relig.) om (uro, ængstelse osv. forvoldt af) tvivl, fristelse, samvittighedskval olgn. Han syntes . . at være plaget af svære Anfegtelser . . “Vig fra mig, Frister!” – mumlede han. Ing.VS. III.88. Hauch.MfU.75. Anfægtelsen opstiger af Menneskets Indre som et Angreb paa Troen. Mart.EthikS.I.385. Kierk. VII.399. Vær med din naadige Hjælp hos alle dem, som lide under Anfægtelser. Alte
anfæstev. -ede. fæste ved ell. til (noget). En paa Brystet anfæstet Sløife. VSO.
angelegenadj. àngelégen. Høysg. Anh.34. intk. d. s. ell. -t. som ligger (en) paa hjerte ell. er genstand for (ens) interesse; magtpaaliggende. intet har været (Christoffer I.) meere angelegent end at redressere de Stats Feil, hans Formænd havde begaaet ved Rigets Deeling. Holb.DH.I.338. Stampe. I.122. PAHeib.Sk.I.279. || i forb. lade sig (noget) være angelegen(t): Holb.Hh.I. 419. (præsten) lod sig det være frem for alting angelegen (1834: magtpaaliggende) at forbedre sin Menighed. Mall.SgH.485. || uden hensobj.: vigtig; betydningsfuld. Holb.Anh.49. er det vel mere angelegent at vide, hvordan en Flue er skabt, end . . at kjende, hvorledes den Evne, David kalder sin Ære, yttrer sig i sine daglige Virkninger. Høysg.Anh.3.
Angelsnoren. [I. 1] (jf. Anglesnor). han (var) Fisker . . Han gav mig | En Angelsnor at mede med. Oehl.DM.5. jf.53. Winth.V.95.
angerholdenadj. [1.2] ærgerlig; fortrydelig. disse med Spørgsmaal og Forslage meest frugtsommelige (præster) ere som oftest de meest ufrugtbare i deres egentlige Kald, . . deres angerholdne Menigheder . . ønske dem Guds og Kongens Naade til en hastig og bedre Lykke. NordBrun.LS.312.
angletadj. som danner en vinkel ell. vinkler; bugtet. mange anglede Zigzaglinier. vAph.Nath.I. 464.
Angletaskeen. andeskæl, Lepas anatifera. vAph. Nath.I.133.
Angribelseen. vbs. til angribe. VSO. især til angribe 5: angreb. denne beskiermer os dog nogenledes imod deres Angribelser, hiin stiller os aldeles blotte. Ew.VI.267.
angryv. begynde at gry. Dagen angryer. VSO.
angrænsev. vbs. -ning (VSO.). om beliggenhed umiddelbart op til et andet land: grænse til. især i præs. part.: tilgrænsende. Dytmarskerne (havde) i nogle 100 Aar . . været en Kirke-Gaard for angrændsende Nationer. Holb.DH.II.416. Schytte.UR.I.5. Danmark og angrændsende Lande. VSO.
Anherreen. (adelig slægts) stamfader. Den hardenbergske Stammes Ahnherre indkom fra Brunsvig med Christopher af Bayern. Bagger.II.270. smst.I.283.
anhidsev. -ede. vbs. -ning. hidse (mod ell. paa nogen). At anhidse Hundene paa en Biørn. VSO. smst. I.533.
anhvervev. (ogs. anverbe). -ede. vbs. -ing. skaffe sig (soldater) ved hvervning; hverve. Til Matros maa anværbes alle, som ikke ere over 40 Aar gamle. FrVsKrigsArt.º325. De fra Tydskland anhværvede Tropper. VSO. jf.: Divisions Chefen tilstiller den saaledes Anværbede . . Anværbings Patent. FrVsKrigsArt.º349.
anhængev.
1) intr: hænge (fast) ved. (en kirke-konstitution) med Pave Alexandri anhængende Confirmation. Holb.DH.I.335. En sei og anhængende (dvs.: klæbrig) Vædske. VSO. (jf. jy. anhængende, om børn, som “hænger” efter en. Feilb.).
2) trans.: hænge (noget ved ell. paa noget andet.). en Ko, med en anhængt Klokke om Halsen. VSO.
Anhæren. (adelig) afstamning; herkomst. Ingen fremmede, som sig angive af Adel at være føde, (maa nyde) Danske Adelige Friheder, før end de først . . deris Adelig Anhær og Herkomst nøjagtig bevist have. DL.3–2–2.
Anhøreren. (jf. Tilhører). Sangens Anhører. Pram.Stærk. 319.
ankvikkev. -ede. forbinde med kviksølv; amalgamere. Ved de Indianske Verker, bliver Ertzerne forud røstede, derefter anqviket. KSelskSkr.XI.262.
ankynde, ankyndigev. -ede. forkynde; kundgøre; underrette. saa snart, som Sagsøgeren hannem Dommen ankynder, (skal han) efterkomme Dommen. DL.1–24–41. smst. 6–8–3. || Det var saa langt fra . . at Kong Carl havde nogen Fortroelighed . . til ham, at man siden er bleven ankyndiged om at Cojet har søgt at giøre ham sort hos Kongen. Holb.DH.III.288. Her ankyndiger Magazinet sit Angreb med disse Ord. Balle. Bib.I.89. Auktionen blev ankyndiget. Blich.I.XIV.
ankøbev. skaffe ved køb; købe. Producter . . hvormed den (dvs.: en kornkøbende stat) . . skal betale det ankiøbte Korn. OecMag. VII.184.
Anlaget, en (OecMag.VI.394). anlæggelse; anlæg. naar man ikke i Tiide tænker paa (vejens) Anlag. OecMag.VI.363. || mere konkr., om (den første) begyndelse til noget (jf. Anlæg 5). en Tørve-Jord, hvis første Anlag vel er giort af Synd-Flodens Vande. OecMag.VI. 351. smst. 394. Et Stykke af et Anlag til en . . Practisk Oeconomisk-Calender udgiven af En God Begyndere. smst. 39.
anlandev. -ede. sejle ind til kysten; lægge til (land). Alle Skibsfolkene, naar Floden (dvs.: flaaden) nogenstæds anlander, skal sig ufortreden lade finde til deris Forsikkring . . Skandser at opkaste. FrIVsSiøe-Artikler. º29. en lille Maynzisk Bye . . hvor vi anlandede, for at spise til Middag. Bagges. DV.IX.103.
anledev. vbs. -ing, -ning (s. d.).
1) lede ell. føre (i en vis retning); vejlede. hvad meere anleeder dem hen til den Betragtelse, at der er et allmægtigt . . Væsen. Heitm.Physik. 43. (jeg) lader det være nok, at have beviset, det man der . . har haft Kundskab om indlændske Metaller, og at have anledet andre til videre Efterforskning. Langebek.(KSelskSkr.VII.267) (jf. 2).
2) give anledning (til noget); foranledige; forlede. (fejlen har) anledet Herr D. til at forandre Aarstalet. Langebek.(smst. 319).
anledigev. -ede. give anledning til; foranledige. m. tings-obj.: visse Hændelser kunde hafve anlediget slig Forvirring. Gram.(KSelskSkr.I.50). Mall. SgH.687. en vis Sørgmod beskyggede hendes skjønne Ansigt, og Jeg var stolt nok til at troe, min Afreyse . . anledigede samme. Grundtv.Udv.I.71. Kierk.XIII.251. || m. person-obj.: (bøndernes ukyndighed) anlediger dem at holde deris Fædris Sædvane . . for at være Ret og God. PJuel. GB.a3r. Seidelin.204. ogsaa de kunne føle sig anledigede til . . at komme . . frem med hvad de vide og tænke. Sibb. Prov.117. Kierk.IV.163.XIII.78.
anloddev. fastgøre ved lodning; lodde fast ell. til. Hallager. 351.
anlovev. -ede. forpligte sig til ved et løfte; love. anlover hand forsvarligen at fuldende Rejsen. DL.4–1–5. smst. 2–5–15. 2–12–4.
anmanev. tilskynde; opmuntre. Moth.M62. At anmane Soldaterne til Tapperhed. VSO.
anmarcherev. vbs., jf. Anmarch. nærme sig i march. (især i præs. part.). (naar) den afløsende Commando kommer an-marcherende. FrVsKrigsArt.º441.
anmodigadj. indtagende; yndig; tækkelig. Min lille gârd er ret anmodig. Moth.M155. et anmodigt menneske. smst. Din Elskovs første Gnist maa kysk og hellig være, | Geleidet med en Frygt og en anmodig ære. PJuel.LL.86.
annaglev. sømme fast (til noget). Hallager.146.
Annærmelseen. det at man (lidt efter lidt) nærmer sig (et maal). Hvorledes kan man tænke sig det uendelige Væsen udtrykt i endelige Former, uden formedelst en evig Annærmelse til hiint. NTreschow. (Høffd. Udv.111).
anpakkev. gribe fat i; gribe. (man) opsøger og anpakker Knæerne (paa fosteret). Saxtorph.FV.240.
anrykkev. -ede. vbs. -ning (vAph. (1764).). om væbnet styrke olgn.: nærme sig; rykke frem (mod et sted). (især i præs. part.). Rygerne, forfærdede ved den anrykkende Magt, sendte deres øverste Præst til Henrik. Mall.SgH. 64. da de saae den hele uhyre Hær komme anrykkende. Blich.II.486.
anrørev. -te.
1) sætte (en vædske) i bevægelse; røre (i). at anrøre en suppe til stêgen. Moth.R182. man lader en Deig af Bygmeel blive suur, og . . anrører den med Vand, i hvilket man da lægger Huderne. JFBergsøe. GarverensHaandværk.I.(1810).165.
2) røre ved.
2.1) røre ved; berøre. (sanserne) lader dig vide, hvad for Legemer der paa nærværende Tiid anrører dig, og (indbildningskraften), hvad for nogle, der har anrørt dig. Eilsch.Anv.20. den hellige Skat udi Templen er ikke saasnart angreben, førend Himmelske Straaler slaae ned paa de Anrørende. Wiedewelt.T.23. || (overf.) en Tone . . som anrører Strenge i dit Indre, der maaskee længe ikke klang. Mynst. (Sibb.I.IV). sa.Oehl.4. || om sanseindtryk:
anraadev. tilraade; anbefale. Denne Læremaade tør jeg ikke anraade. VSO.
Anseendeet ell. (sj.) en (KSelsk Skr.III.288.XI.98).
1) som vbs. til II. anse 1: det at se paa ell. betragte noget; betragtning; syn. vor Kære Datter . . beskadigede sit høyre Øye . . Dette var os en stor Hierte-Sorrig, som Øyets Anseelse daglig fornyede. Seidelin.206. || især i forb. første anseelse: de forrige Hendelser havde lærdt mig, at man . . ikke kunde forlade sig paa første Anseelse. Spectator.108. Schytte. IR.V.425. Faae Mennesker have ved første Anseelse giort det bestemte sympathetiske Indtryk paa mit Hierte. Bagges.L.I. 61. til første Anseende, dvs.: . . ved første Øiekast. VSO.
2) (nu kun bibl. samt i udtr. kende en af anseelse, se u. 2.1) den maade, hvorpaa noget viser sig; udseende.
2.1< ?nsanse[]∂ls∂]) ell. (l. br.) personlig anseelse, især om (utilbørlige) personlige hensyn; partiskhed. DL.2–9–3. der er ingen Persons Anseelse hos Gud. Rom.2. 11. 1Pet.1.17. 2Krøn.19.7. Man bør dømme lærde Arbeider uden personlig Anseelse. JSneed.VI.559. de skjældte og brummede . . paa hvem der blot stak Næsen indenfor Contoirdøren, og det uden PersonsAnseelse. Ing.LB.I.58. der er Folk driftige, der gjælder ingen Personsanseelse; man siger: “Hvad d
ansigev. præt. -sagde; part. -sagt. vbs. -else (VSO.).
1) sige (til en); meddele; især om formel meddelelse: (an)melde. Haver nogen Ærinde, som ikke lider Ophold, da ansige det hos Øvrigheden. DL.6–3–5. Mig blev og ansagt, at min aarlige løn som Envojé skulde bestaae udj 3000 RDr i Krooner. JJuel.7. Gram.Breve.267. || spec.: “(I Cameralstiil.) Anmælder en indfaldende Indtægt eller Udgift til Bogholdercontoret. Det heder ellers ogsaa: at giøre Ansigelse”. VSO.
2) befale; paabyde; især: befale (en) at give møde; tilsige. et uformodentlig Hverv, som mig paabyrdes, og jeg er bleven ansagt til. Gram.Breve.145. Han spurgde nu i en myndig Tone . . hvorfor han ei efter sin Skyldighed var kommen saa snart han var ansagt (A
anskrigev. vbs., jf. Anskrig. skrige ell. raabe (til en). anskrigende, Alting falbydende, Alting paanødende Skakrere. Bagges.DV.IX.78.
Anspilet. som vbs. til anspille 2: hentydning. de Ugiftes Rubicon . . hvorover de ikke maae komme bevæbnede uden at holdes for Pebersvende – Anspillet havde nær forledet mig til at sige, for Fædrenelandets Fiender. Ew.VII.154.
anspillev. -ede. vbs., jf. Anspil.
1) anslaa (se anslaa 1.2). de Virkninger, som en anspillet Stræng udøver paa en ligestemt hvilende. Ørst.III.104.
2) hentyde ell. sigte (til). Alt dette vilde Anders især notere sig, om M. eller nogen saadan fiin Mand skulde anspille derpaa. Ørst. Br.I.301.
anstaltev. -ede. vbs. -ning (s. d.). træffe anstalter til; foranstalte. (dronning Christinas) Favorit . . havde anstaltet, at Marcus Meibomius (skulde) presentere et Chor efter den gamle Maade. Holb.Ep.III.122. FrHorn.Proc.A6v. vAph.(1764). jf.: mange kjønne Piger har smidsket og cammerset og anstaltet for mig siden jeg kom i Felten. Oversk.Com.V.189.
Anstaltningen. vbs. til anstalte; foranstaltning. at criticere Anordninger og Anstaltninger, som af Kongen . . giøres. Holb.Ep.III. 351.
anstemmev. begynde at synge (ell. spille); istemme. At anstemme en Frydesang. VSO.
anstændeligadj. ell. adv. d. s. s. anstændig 2: sømmelig(t); værdig(t). O Musa kom til Hielp, beveg min Røst og Tunge, | At jeg anstændelig om slige Ting kand siunge. Holb.Paars.29.
anstødigadj. anstødelig; fornærmelig; krænkende. ved Skields-Ord eller anden touchant og anstødig Opførsel. KofodA.S. 119.
anstaaeligadj.
1) til anstaa 2.2: som passer ell. sømmer sig (for en); passende (for); værdig. saadanne Videnskaber og Øvelser, som ere en Kongelig Prinds anstaaelige. Holb.DH.III.22. smst. 208.
2) til anstaa 2.3: behagelig; tiltalende. Moth.S729. VSO. jf.: Skulde han ikke være anstaaelig (dvs.: passe for Dem) . . skal jeg blifve ved at høre om en anden. Gram.Breve.137.
ansvarev. ànsv[a]re. Høysg.Anh.35. staa til ansvar for; svare ell. indestaa for. Falder der nogen Tvistighed imellem Parterne, da skal de, som denne Handel forrette (dvs.: skifteforvalterne), derpaa kiende, som de ville ansvare. DL.5–14–34. Præsterne (skal) give alle Skudsmaal beskrevne under deris Hænder og Zigneter, som de ville ansvare (dvs.: svare til, vedkende sig) og være bekient. smst. 3–19–10.
ansvarigadj. ansvarlig. de andre (kunde) ikke være derfor ansvarige, men det tilkom hannem at giøre Rede derfor, naar Hans Maj. selv kom og vilde have sligt forklaret. KSelsk Skr.I.34. jf. VSO.I.185.336 (bestændig).
Ansynet. flt. d. s. maade at betragte noget paa; anskuelse ell. opfattelse (af); syn (paa). Adskillige foregaaende Omstændigheder syntes at have modnet vort Fædreland til et friere Ansyn ligesom til en villigere Modtagelse af didhørende Ideer. Engelst.Nat.IX. Domme og Forslag, som udgik fra et modsat Ansyn af Sagen. Ørst.II.84. det mildere Ansyn af enhver Ting, . . som, i et lykkeligt Ægteskab, sædvanlig udgaaer fra Qvinden. Mynst.POB.31. sa.BlS.III.254. ChrLütken.(Skoleprogr.Sorø.1830.47). || anskuelse; mening (jf. Anskuelse 2.3). en fri og livelig Forhandling af stridige Ansyn og Følelser. Ørst.VI.37.
Ansøgendeet. vbs. til ansøge 1; bøn; begæring; anmodning. De fleeste af Almuen mærke, udi hvilken Tilstand Raadet ved sit daarlige Ansøgende . . har bragt Staden udi. Holb.Plut.V.4. om frieri: om Hr. Doctor udi sit Ansøgende ikke faaer en lang Næse, saa vil han med Tiden faae lange Horn. sa.Philos.II.4.
Antegnet. flt. d. s. tegn, hvorved noget bebudes ell. tilkendegives; især (bjergv.) om naturforhold, som tyder paa tilstedeværelsen af en malm olgn. (jf. Antegning 1). VSO. jf. Langebek.(KSelskSkr.VII.434).
Antoget.
1) fremrykning. Hæren er i antog. Moth.T22. Ikke saasnart erfare Stockholms Borgere Sturernes Antog, førend de sende Knud Posse med 2000 Mand. HBlom.Unionskrigene.(1826).204.
2) hvad der er “trukket” paa (jf. Antræk); dragt; paaklædning; udstyrelse. Paa Sct. Georgs Dag trak alle Studenterne i krigersk Antog og under klingende Spil ud af Byen. Engelst. Nat.196. Man fordrer Reenhed, ja Elegans i Antog hos Huusmoderen og hendes Døttre. Olufs.DB.218.
anvoksev. -ede. vokse fast til noget. vAph. (1759). VSO.
Apparenceen. flt. -r.
1) den maade, hvorpaa noget viser sig; (ydre) skin (i modsætning til virkeligheden). (jeg) haver foretaget mig at bestride almindelige Vildfarelser, og at distingvere Dyders og Lyders Realitet fra deres Apparence. Holb.MTkr.20.
2) udsigt (til noget); sandsynlighed. Moth. Conv.A156. Naar ingen Apparence er til Redning, saa vil hand stikke mig ihiel, uden jeg hielper ham strax. Holb.Didr. 6sc. sa. DH.II.394.
apriliskadj. (sj.) adj. til April. aprilisk Tant. Bagges.II. 178.
aptadj. passende; tjenlig; heldig. apt . . er i nogle Talemaader naturaliseret for: beqvem; f. Ex. det er meget apt sagt. JBaden.Gram.23. jf. JBaden.FrO.
artelig(en)adv. med kunst; kunstigt; dygtigt; fint. Jeg veed ikke, hvorledes I bleve til i mit liv, og jeg gav eder ikke aanden og livet, og jeg samlede ey saa artelig hvers første begyndelse. 2Makk.7.22(Chr.VI). VSO.
arvkronetpart. adj. kronet if. arveret. Arv-Kroned Christian. JFriis.170.
Asian(er)en. flt. asianer. asiater; især om aserne, if. den ældre opfattelse af dem som et asiatisk folk (se I. As slutn.). Den Qvinde var en af de Asianers Slegt, og heede Gefion. HPAnchersen.Herthedal.(1745).335.
asianskadj. til Asian(er). De asianske Mænd (dvs.: aserne). Oehl.XXIX.9. Den asianske Herre (dvs.: Tor). smst. 8.
assekurerev. (for)sikre; assurere. (hun kan) gandske sikkert vove sig over Christianshavns Broe til den nye Stad, uden at min Herre haver nødigt at lade hende assecurere. Holb.Ep.III.26. Kiøbenhavns Huuse og Gaarde . . ere bleven assecurerede, og . . kunde holdes for at være langt sikrere Panter end tilforn. smst.V.10. jf.: assecureret (udtalt:) (assyreret), Assecurance ofl. JBaden.FrO.
Asseuradøren. d. s. s. Assurandør. DL.4–6–3. 4–6–7. Assøradør. Moth. Conv.A224.
assisterligadj. behjælpelig. Holb. DH.I.277. (en amtmand skal) naar det udfordres være den Forurettede assisterlig, og forhielpe ham til at nyde sin Ret. Stampe.I.43. Lodsen (skal) være assisteerlig med, at gjøre Landtouget løs. Regl. 19/5 1800.º10.
Aventureet. flt. -r (ell. m. fr. bøjning: -s). eventyrlig hændelse; eventyrligt foretagende; eventyr. Holb.DH.I.308. smst.II.3. CBernh. NF.V.74.
Avlingsdriften. [1.1] den virksomhed, der bestaar i at drive jordbrug. Schytte.(MO.). (billedl.:) Der fik jeg (dvs.: Ansgar) baade Sølv og Guld, | Til Avlingsdrift i Danemuld. Grundtv.PS.V. 430.
azurnadj. (altid i best. f. ell. flt.) azurblaa. den azurne Rhone. Bagges.DV.X. 433. Azurne Jomfru, Himmelens Brud (dvs.: havet). Staffeldt.120.
B
Badejorden. jordart, der anvendes som renselsesmiddel under badning. Deilige Opvarterinder der maae stande sødt beredt, | For med Badejord og Duge mig at vederqvæge ret. Oehl.A.190 (efter 1001 Nat.III. (1758).477).
Baggeen. flt. -r.
1) (øgenavn til) nordmand. jeg maa rejse op til Norge . . | At jeg kan sætte filosofisk Skik | Paa Baggerne foruden al Mystik. Grundtv.PS. V.550.
2) norsk hest; nordbagge. Moth. B23.
Bagkastet.
1) (jf. -slag 1.3). “Et Kast med Kuglen i Keglerne fra det Sted, hvor den bliver liggende, efterat man først har kastet fra Maalet.” VSO.
2) et pludseligt vindstød modsat vindens hidtidige retning. VSO. || pludselig storm ell. (overf.) pludseligt uheld. Moth.K68. VSO. || om sygdom: tilbagefald. for at forebygge alt Bagkast af Sygdommen, (maa man) pleye den Syge forsigtigt. OeconH.(1784).III.29.
Bakseren. (af I. bakse) nævekæmper; bokser. de to, som skulde disputere, (gik) ud for Haanden, eller rettere Munden, med hinanden, ligesom andre Baxere. Bagges.NK. 37.
Bakstenen. teglsten. (klosteret er) bygget af Kingsteen og takt med sorte Baksteen. Bagges.DV.XI.53.
baldetadj. kødfuld; fyldig; tyk; fed. Et baldet Lem. Han er vel baldet. VSO.
Balsamurten. d. s. s. Balsam 3. VSO. || om planter, som indeholder vellugtende stoffer: hver Poët i Rom giør Væsen af din (dvs.: Bachhus’) Fest, | Med Balsam-Urters Stadtz sit Hovet-Haar opkruser. Falst.Ovid.116.
balstyriskadj. d. s. s. balstyrig. det beste Middel er, naar en Kone er balstyrisk, at Manden truer hende med at ligge alleene. Holb.Kandst.II.3. Man hver en Ting forsøgte meget heller, | End sig mod Dem balstyrisk tee. TBruun.S.68. I Havet vil hun springe – | Balstyrisk hun sig teer. Ing.VSt.140.
Bamsingen. tyk, klodset person ell. stort og fedt kreatur. Moth.B39. VSO.
banderev.
1) ombinde (m. baand olgn.); forbinde (jf. bandagere). Hans ene Been var stærkt banderet, | Den venstre Arm han bar i Bind. Winth.VI.68.
2) (kog.) belægge (pynte) en ret med strimler (af butterdejg olgn.). Huusm.(1793).53. jf. Meyer.
Bandsmanden. (af I. Band 1; jf. -folk). Holb.DH.II.72. Bandsmænd, udelukte | Fra Sacrament og christen Jord. TBruun. S.22. CPalM.O.356.
banketerev. -ede. afholde ell. deltage i banket(ter); især: leve overdaadigt; svire olgn. “Jeg har dog aldrig begaaet andre Excesser, end de fleeste unge Personer begaae her i Staden.” – “Det er at sige: I har banqveteret iblant, spillet jere Penge bort, courtiseret og levet som en perfect Jean de France. Holb.Masc.I.4.
Barkan(i)eroden. gulerod, Daucus carota L. Stephanius. Nomenclator latino-danicus.(1738).163. jf. bornh. barkenaroer (Esp.19), jy. (gldgs.) kannirødder (MDL.260) || sukkerrod, Sium Sisarum L. (JTusch.228). IDJust. Havevæsenet.(1774).III.110. jf. Barkani. Moth.B60.
Barkeren. flt. -e. til II. barke 1.1: garver. vAph.(1764). heraf Barker-grube, -kar, -lud ofl. smst.
Barkunen. flt. -er. en lang, svær, firkantet tilhugget egestok, brugt som haandspage olgn. Moth.B60. “Et svært Egespiir, 5 à 6 Alen langt og 4 à 6 Tommer i Fiirkant.” Harboe.MarO. Funch.MarO.II.32. Sal.II.595.
Be(j)anen. uvidende ell. uforskammet person; fæ; tølper. Moth.B99. Skal mand af den Bejan og Ludring (dvs.: om en poet) det vel taale, | At hand got Folkes Feyl ved Alen skal udmaale, | Det jo Pasqviller er og Skandskrifft, hvad hand giør. Helt.Poet.169.
beadlev. ophøje i adelstanden. saadanne, som her i Landet kaldes gammel Adel, (er) distingveret fra dem, som sildere ere beadlede. Holb.Ep.II.351. sa.DH.III.646.
bebindev. forsyne med baand; binde; ombinde. (især i perf. part.). At bebinde en Pakke med Seilgarn, en Sprække med Jernankere. VSO. Inde var, som ude, . . | Alt med Jern bebundet (dvs.: jærnbeslaaet). Grundtv.Bjow.72. || overf. (om syndens lænker): Klag ham, hvor haardt bebunden | Du her i Verden gaaer. Brors.3.
bebrevev. -ede. vbs. -else tilsikre ell. overdrage ved skriftlig erklæring. Bebrever Husbond, som ingen Livs Arvinger haver, Hustruen . . at (hun) skal nyde, bruge og beholde den heele fællis Boe og Formue Uskift. DL. 5–4–20. smst.5–2–22. Om Gave og Bebrevelse. smst.5–4. Det Gods Hirskholm, hvormed han . . pro Persona var bebrevet (dvs.: forlenet). Holb.DH.III.80. Skibsartikler 22/9 1758.XIV.º5. under Christian den 5tes Regiering (var) endeel Falkefangere bebrevede (dvs.: havde bevilling til falkefangst). PVJac.F.379. jf.: Han (dvs.: en poet) supplicerte med en Bog, | Han havde sammenskrevet | Paa Arøboes Maneer, endog | Med Kongens Segl bebrevet. Reenb.II. 116. || (overf.) (til)sikre. Ak! vore Sange har saa kort en Tid at leve; | Hvor bør man da betids dem deres Liv bebreve. SkVid.IV.183.
bebusketpart. adj. som er dækket af buske; kratbevokset. Steners. (Rahb.LB.I.190). adskillige, deels nøgne, deels bebuskede, og med allehaande Træer krandsede Klipper. Bagges. DV.X.266. sa.L.I.43.
bedagtpart. adj. egl.: (vel) betænkt dvs.: tilraadelig; fornuftig; rigtig. her er ingen Tien bedagt (dvs.: her bør der ikke ties). Mol. T.(1724).D1v.
bedyngev. -ede. lægge dynger paa (noget); fylde med dynger (af noget). En med Møg bedynget Ager. VSO. || (overf.) overlæsse. Et med Anmærkninger bedynget Skrift. VSO.
Bedømmelseskraften. dømmekraft. Tode.ST.II.28. desuden udfordres megen Opmærksomhed og skarp Bedømmelses Kraft (til at spille whist). Spillebog.(1786). 128. Forstanden, og især Bedømmelsekraften, paa hvilken man først kiender den modne Forstand, har endnu slet intet vundet, saa længe Historien er en blot Hukommelsesvidenskab. AKall.VerdensHistorie.(1776).I.Indl.3.
Befalden, et.
1) følelse af behag; (vel)tilfredshed; især i forb. til befald, for at behage ell. gøre tilpas; til behag. Moth.F41. At giøre noget andre til Befald. VSO. Giør mig det til Befald, at . . smst.
2) lyst; tilbøjelighed; vilje; (for)godtbefindende. Moth.F41. gøre noget efter egen (VSO.: eget) befald. smst.
belejligadj.
1) til belejlig 1. For Stoelestader . . skal gives . . efter deris Velbelejlighed, som Kirkernis Forsvar . . forordner. DL.2–22 –43.
2) (nu sj.) til belejlig 2. lader os træde frem . . til naade-stolen, paa det vi kand . . finde naade til velbeleylig (1819: betimelig) hielp. Hebr.4.16 (Chr.VI). det falske Rygte (er) blevet opfrisket . . i denne velbeleilige Tid. Grundtv
bildetpart. adj. godt (smukt) formet; velskabt. Dronningen paa denne Dag kom ned | Med en velbildet Printz. Prahl.ST.I.86.
Befalhaveren. befalingsmand. jf. Befalhaverinden (dvs.: fruen paa gaarden). Blich. IV.68.
Befalingshuset. (sj.) straffeanstalt; fængsel (m. tvang til arbejde). kongen af Babel . . lagde ham i befalnings-huus (1871: Straffehuset), indtil hans døds dag. Jer.52.11(Chr.VI).
Befalningen. befâlning. smst. 63. flt. -er.
1) (ofte m. overgang til bet. 2 ell. 3; nu næppe br.) til befale 1: overdragelse (af et hverv olgn.); give (faa) i befaling, overdrage (faa overdraget) som hverv olgn. VSO. have i befaling. 1. have som hverv. VSO. 2. have ledelsen af ell. opsyn med. deris Tienere, eller dem, som de i Befalning have. DL.3–13–15. En som af Kongen har en vis Landstrækning i Befalning. VSO.I.281. han havde det vigtige Slot Agershuus i Befaling. Allen.I.47 (jf. bet. 3). || bemyndigelse; fuldmagt. (jeg) drog til Damascus med magt og befalning (1819: Fuldmagt) af de ypperste præster. ApG.26.12(Chr.VI). || (især: af kongen overdraget) bestilling; (offentligt) hverv; ansættelse; embede. Kongens Amptmænd, Borge Den Befalning Adam fik, | Det forbudne ey at æde. Brors.76. jeg brænder efter at høre en Befalning af den deiligste Mund. Ew.VI. 280. Keiseren . . gav ham Befalning at falde ind i Landet. tilly fulgde Befalingen, og gik frem med stærke Skridt. Mall.SgH.103. Hertugen udstedte endnu nogle Befalinger angaaende sin Afreise. Ing.EM.III.159. “Paa hvis Befaling skeete det?” – “Paa min.” Hrz.XIII.130. “Eders Søn har sagt mig det.” – “Men ikke paa den rette Maade. Du havde Aarsag til at vredes; thi det var ingen Befaling, men et Ønske.” CKMolb.Amb.97. || styrende en inf. ell. en at-sætn., tilknyttet med ell. (nu sj.) uden præp. til. (han) gav Befalning, at hendis to Sønner skulle kastis for vilde Diur. Holb.Intr.I.36. (han) strax Befalning gav
befareligadj. som kan befares; til befare 1.1: Et befareligt Hav. VSO. || til befare 1.2; om færdselsvej: farbar. han (dvs.: en filosof) opfylder, jevner og giør den Vei befarelig, som andre større Genier have afstukket og afpælet for ham. Birckner.II.9. om egn olgn.: De inderste Dele af Africa ere ikke befarelige. VSO.
befatteligadj. til befatte 1 (Moth. F25) og 2: fattelig; begribelig. KSelsk Skr.(VSO).
befind(t)ligadj.
1) til befinde 2: Efter Sagens befindlige Omstændigheder (dvs.: de omstændigheder, der har vist sig at være ved sagen). VSO. (jf. bet. 2 samt Befindelse).
2) til befinde 4 (og 1): som findes ell. er (etsteds); forekommende. (kun attrib.). Man har fundet Tømmeret i gamle Gruver . . overdraget med adskillige Ertzer. De der befindlige Dampe maae være Aarsag hertil. Schytte.IR.II. 157. de i London befindtlige Vaser. Mynst. BlS.III.276. de øvrige i de andre ABCBøger befindtlige religiøse Læseøvelser. Heib.Pros.X.28.
Befindelseen. vbs. til befinde, især i bet. 2, i (det jur.) udtr. efter (sagens) befindelse, efter den beskaffenhed, sagen viser sig at have; efter omstændighederne. under stoor Straf paa Kroppen, eller efter Sagens Befindelse paa Livet. ChrVsKrigs Art.º11. smst.º2. jf. º18.
beflækkev. kaste snavs paa; tilsmudse. (især overf.). Whigs og Torys . . søger at beflekke hinanden ved de forhadte Navne af de smaa Partier (dvs.: republikanere og jakobitter), som ere dem anhengige. Holb.Anh.221. At beflekke eens gode Navn og Rygte. VSO.
beforderligadj. (ogs. befoderlig). behjælpelig. hvortil Kongens Amptmænd . . skal være hannem beforderlige. DL.6–6–4. (nederlænderne) lovede ikke at være den landflygtige Konge (dvs.: Chr. II) befoderlig udi hans Foretagende mod Riget. Holb.DH.II.199. Gram.Breve.144. VSO.
befred(ig)ev. skaffe fred; berolige. (han maatte) dybere randsage Skriften for at befredde sin egen Samvittighed. Tychon.AB.64. || stille ell. dæmpe (strid olgn.). den Uenighed, som var imellem de høie Hoveder i den Bergenske Stat, og hvad Deres Excellence havde forrettet, til samme at befredige. Gram.Breve.120.
befrygteligadj. som kan befrygtes. det (er) befrygteligt (dvs.: man kan vente), hans Appetit gaaer bort. Wadsk. 103. jeg vilde gierne mage det saa, at jeg kunde om Natten være tryg for alle befrygtelige Anfald af vilde (dyr). Robinson.I.112. PAHeib.US.19. der (bliver) at spørge, hvorledes de sandsynlige eller befrygtelige Ulemper skulle kunne afværges eller forringes. HNClaus.OmKirketvang. (1845).24. som adv.: Slægtninge og Tiunde (maa) i visse Tilfælde ikke sværge, af Aarsag at Slægtskab og Føjelighed kunde befrygtelig forlede dem til Meeneed. Tullin.II.50.
befrysev. overtrække med et lag af is; overfryse. (Regner Lodbrok lod) giøre sig uldene Klæder, hvilke han lod haart befryse med Iis. Holb.DH.I.63.
begrebenpart. adj. (af begribe).
1) (jf. Begreb 1; begribe 2) af et vist omfang; i udtr. vidt begreben, vidt udstrakt; omfattende. Jeg har opbygt en Stad, og vit begrebne Volde. Rose.Ovid.I. 70. Dumetius.III.39. Versailles er en ordentlig og meget vidt begreben, . . Bygning, af 2 Etager. EPont.Men.II.97. ogs. knap(t) begreben, af ringe omfang; begrænset; indskrænket. (overf.:) det er ikke altid at foragte, som er knap begrebet (1871: indskrænkede Kaar ere ei altid at foragte). Sir.22.29(Chr.VI).
2) (jf. Begreb 3) som er ved at foretage sig noget; som er i færd (med noget). Hist sidder han paa sin Raadsal . . , begreben i Fyrsternes store Gierning, at stifte Love. SkVid.IX.98.
Begængelseen. stadselig (fornem) begravelse (jf. Ligbegængelse). Moth.G59. Kongen . . lod Hans Legeme med pregtig Begiengelse begrafve. Wing.Curt.346.
beherbergev. give husly (herberge); modtage (som gæst). (der) var (ikke) leilighed til at beherberge saa mange folck og betientere. JJuel.21. Ew.VIII.83.
Behjælpen. hjælp. JJuel.12.
Behjælperen. person, som er en behjælpelig; hjælper. Gud være nu vores Behielper. Sort.HS.C4r. (de indfødte var hans) stærkeste Behielpere i at kuldkaste Montezumæ Herredom. Holb.Hh.I. 510.
Behjælpningen. vbs. til behjælpe: hjælp; bistand. den velvillighed, og venlige behielpning, de . . havde beviist dem i modgangs tiid. 2Makk.12.30 (Chr.VI).
behusev. give bolig ell. husly; huse. nogle store sorte Skrog, som brugtes til Krigsfangernes Behusning. JJPaludan.Er.89.
behvervev. anstrenge sig for at opnaa ell. skaffe noget. (han) beværvede sig om . . Anhang. KSelskSkr.IV.9.
behændelig(en)adv. d. s. s. II. behænde 1. med høyre Haand han Flasken | . . toeg behændelig af Tasken. Holb.Paars. 317. (du) behændeligen veed, | At plukke Blomster af en andens Urte-Beed. FrHorn. PM.19.
behørev. høre paa, lytte til (en bøn); bønhøre. Min Morgen- og min Aftenbøn – | Gud give, med et naadigt Øre | Han selv deroppe vilde den behøre. Bagges.III.206.
beivrev. refl.: vise (stor) iver (for noget); ivrigt bestræbe sig (for). Hans Eminence beivrer sig i høj Grad for at vinde unge, smukke Brude til Kirken. Blich.II.571.
Bekajelseen. den tilstand at være bekajet. VSO.
bekladdev. over-, tilplette; besmøre (jf. beklakke). en ærbar Pen (kunde ikke) finde Behag i at bekladde Papiiret med det, som var forargeligt at skrive og fremføre. LThura. Poet.262.
beklaffev. bagtale (“klaffe”) ell. bagvaske (jf. beklakke 2, beklikke 2). Moth.K120. VSO.
Beknyttelseen. vbs. til beknytte; især om den tilstand at være beknyttet. en kummerfuld Sinds Beknyttelse over Udfaldet af de og de giorte Forslag. EPont.Atlas.I.198. (vi har) ingen Deel . . i disse Beknyttelser og overflødige Bekymringer. smst. VSO.
bekrybev. krybe hen til, imod (en); liste (snige) sig ind paa (en). at bekrybe skildtvagten. Moth.K373. (overf.:) (ved bækkens rislen) ham . . en Sukker-slum (dvs.: sød søvn) bekrøb. LThura.(Falst.Ovid.a5).
Bekræftningen. vbs. til bekræfte; d. s. s. Bekræftelse (2.1). min Eeds den høie Bekræftning. Bagges.NblD. 81. (jf. Bekræftelse 2.3; konkr.:) Alle Documenter, som Notarius . . udstæder, saa og alle Bekræftninger, skal i Almindelighed være affattede i det danske Sprog. Regl. 22/3 1814.º143.
bekymmerligadj.
1) d. s. s. bekymret. Saa meget bekymmerlig Pompejus var, saa . . fulde af Forhaabning . . vare hans . . Officiers. Holb.Hh.II.404. Gud dømmer mildere om Vildfarelser, som flyde af en bekymmerlig Eftersøgning, end visse magelige, feede og veltrivende Conformister. sa.Ep.I.140. sa.NF.I.6. den bekymmerlige Umag, man har for at skaffe sig (noget). Høysg.S.116. Han blev ret bekymmerlig i sit Sind. VSO. At søge bekymmerligen efter noget. VSO.
2) om en tilstand, som medfører bekymring; kummerlig (sørgelig). det Svar, Kong Saul fik, da han engang i sørgelige og bekymmerlige Omstændigheder spurte Qvinden i Endor. Hersl.Salv.19. denne Mangel (paa et levebrød) foraarsagede, at (forlovelsen) blev langvarig og bekymmerlig. Seidelin. 248. VSO.
bekøbev. købe til (at gøre noget); underkøbe; bestikke. det store Slag ved Bornehoved, da de Ditmarsker . . havde ladet sig bekiøbe af (Valdemar II’s) Fiender. EPont.Men.III.447.
belakkev. tillægge (en) en fejl, mangel (lak); tale ilde om; bagtale. (jf. beklakke, beklikke). Moth.L 20. Blant alle dem, som du belyver og belacker | Tror jeg vel, at jeg ej den allerførste var. Rose.Ovid.I.69.
belangev.
1) egl.: anmode om (noget); kræve; forlange. (især jur.:) han forfølges, arresteres, belanges (dvs.: stævnes) for Retten med Beskyldninger baade for Tyverie og Hexerie. Gram.Breve. 131. jf. Stampe.I.239.
2) d. s. s. anbelange. hvad denne saa kalden arrest belanger (dvs.: angaar), da var den ikke andet end en forkyndelse om til stede blivelse. Holb. Ep.(BruunsUdg.V.303). || i præs. part. Derfor dømme ingen eder i mad eller i drikke, eller hvad nogen høytiid, eller nye-maane, eller sabbater er belangendes (1819: i Henseende til Høitider osv.). Col.2.16(Chr. VI). især brugt som præp.: angaaende; med hensyn til. Belangende den Rang, og de Værdigheds Grader, som i agt tages blant Undersaatterne, da hører det den høje Øvrighed til at anordne og g
belejdigev. krænke; fornærme. han forlod Dem paa en underfundig og beleidigende Maade. Chievitz.NF.24.
belevev. opleve; erfare. Jeg har belêft mange hârde vintere. Moth.L134. EPont.Men.I.233. selv har jeg belevet mere end et Exempel paa, at Børn, som har slaget deres Forældre, ere af deres Børn igien blevne slagne. smst.III.448. (han) som havde belevet og været Vidne til dette. KSelskSkr.III.21.
belistev. -ede. bedrage (narre, føre bag lyset) paa en listig maade; overliste (jf. belure 2). du dig vel skammer | At du belisted mig saa. Riber. II.158. Ikke belister, hvor bold du og er, . . | Du mig. Bagges.NblD.67.
belystigev. forlyste; more. han sang muntre Viser . . for at belystige Selskabet. CBernh.IV.295. smst.III.373.
belyttev. lytte til (noget); belure. Talen han havde belyttet, da lumsk de hitted paa Lønraad. PMøll.ES.I.303. jf.: belute . . Er hemmelig at merke andens ôrd. Moth.L231.
belænkev. lægge lænker om (en); lænke; binde. (især i perf. part.). Hvis Kongen . . opdager den Færd . . | Da maae du belænket i Hulen nedsat | Hengræde dit Liv i uendelig Nat. Bagges. Ungd.II.94. || uegl.: Det Mesterstykke af Guds Haand, | Vor Tunge, seer du nu i Baand, | Af Satan selv belenket. Brors.84. din Haand | Skal løse belænkede Dannemands Baand. Pram.Stærk.315. smst.311.
Belæsenheden. den egenskab at være belæst; kundskabsfylde. Belæsenhed: Jacobi. Skr.81. (hans) Kundskab og Belæsenhed vil være af liden . . Nytte for Tilhørerne, dersom hans Forhold ikke er et levende Mynster paa hans Tale. Basth.GT.7. En Mand af stor Belæsenhed. VSO. (han havde) en ikke almindelig Belæsthed i (de) fortrinligste Værker. Molb.NTidsskr.II. 134. Mart.Forsvar.18. Hans æsthetiske Belæsthed røbede sig i træffende Citater under Samtalen. Schand.F.157. JakKnu. GP.111.
bemajev. pynte ell. smykke med “maj” (dvs.: løvgrene; jf. udmaje). VSO. (billedl.:) Vil du mig forleede med Riigdom og Guld, | Som er kun et Laan af Bekymringer fuld, | Et Sæde, bemajed med visnende Qvas. Sort. PSkan.71.
bemant(e)lev. egl.: klæde (hylle) i en kappe ell. kaabe (mantel); kun i overf. bet. (jf. udtr. som dække med kærlighedens kaabe): ( søge at) dølge noget, som kan dadles (moralske fejl olgn.), især ved at ville give sig (ell. andre) skin af at være bedre, end man (ell. de) er; dække over (fejl); besmykke. Genueserne . . have siden, for at bemantele deres Feyl og Haanhed, givet denne Aarsage dertil, at Venetianerne vare dem overlægen med Canoner. KSelskSkr.I.295. vAph.(1764). VSO.
bemosset ell. (oftere) bemostpart. adj. (alm. skrevet bemoost, bemoest). beklædt med mos; mosgroet. Bemooste Høie. Ew.II.57. Paa den bemooste Altersteen de bragte | . . et simpelt Offer frem. MCBruun.PF.I.190. Steenegen staaer fra Thyras Tider, | Og Sagnet suser i dens mørke Blad, | Mens Droslen i bemoeste Grene sidder. JHSmidth.Haver. 206. Bredahl.I.218. (billedl.:) Min Sorrigs mørke Huus – bemoest og eensom staaer | Dets høie Muur. Ew.V.206. I Lye af Skiolds bemooste Stamme! smst.II.98. || bemosset: Pram.Stærk.189. en gammel bemosset Eg midt i den frodigt voxende Ungskov. Blich.III.418.
bemurev. omgive med mur(e). Moth. M188. vel især i perf. part. (uegl.): en Biergflade, krandset paa høire Side med en Fyrreskov, og paa venstre bemuret (dvs.: omgivet) af frugtbare, afvexlende Bierghøie. Bagges.DV.IX.406.
Benskroget. [I.1] d. s. s. Benrad 2. (om et sultent dyr:) et sulten Beene-skrog, hvis Side-been mand teller. Sort.Poet.73.
benøjev. refl.: give sig tilfreds (med); lade sig nøje (med). de Narre, som gierne vil efterabe berømte Mænd . . benøie sig med at ligne dem i deres Svagheder. Ew.VII. 128. (menneskene har) uden at benøje sig med de aandige Aabenbarelser, forsøgt at sandseliggjøre dem. Blich.MT.94.
beobagte, beopagtev. -ede. iagttage. jf.: Jeg skrev . . ligesom Ordene udi en Hast kunde falde mig ind. Naar jeg for exempel ikke kunde hitte paa det Ord, I agtage skrev jeg beobagte. Holb. Orthogr.93. FrHorn.PM.123. || i egl. bet.: betragte; holde øje med. den Uro, som Bevidstheden om, eller Frygten for at være beobagtet fremkalder, vilde ikke undgaae Politibetientens Argusøine. HB Dhlp.II.251. || (overf.) iagttage; varetage. Han skal, for des bædre at beopagte alle Ting, være fri for at gjøre Vagt til Ankers. SøkrigsA.(1752).º450. hans Sags Tarv beopagtes ved en Procurator. Forordn. 3/6 1796.º12.
beordnev. -ede. anordne; bestemme; foreskrive. (han) bragte Artilleriet til beordnede Sted. Holb. Intr.(1728).688.
bepligtev. vbs. -else (s. d.). forpligte; især refl.: forpligte sig; love. VSO.
Bepligtelseen. vbs. til bepligte; forpligtelse; løfte. Loven (taler) om hemmelig Trolovelse . . skiønt sligt Løvte maaskee rettere kaldes Bepligtelse. Nørreg.Privatr.I.127. VSO. || tilsagn; forsikring. de vedvarende Bepligtelser om eders Hiertens Elskov. Mol.G.(1724).5.
bepønsev. pønse ell. grunde paa; prøve at udpønse ell. udgrunde. Moth.1B182. jeg (besluttede) da . . at – med en vis Recensents Tilladelse – bepønse, om jeg ingen constitutionel Titel kunde finde til hende. Rahb.Tilsk. 1797.38. Da jeg . . læste om Deres Huusraad mod Skrivefrihedens Misbrug . . kom jeg lidt efter lidt til at bepønse de Midler, man bruger mod farlige og besværlige Skribenter. smst.1798.506. smst.514.
berygev. udsætte for røg; overryge. at holde det ureene Kar (dvs.: sygebækkenet) i den eene og et Fyrfad med Eenebær i den anden Haand, for at beryge baade sig og sit Anbetroede. Tode. ST.II.51. VSO. MO.
beraadførev. -te. vbs. -else. refl.: raadføre sig. Selvtillid nok til at vide med sig selv, uden at beraadføre sig med noget andet Menneskes Viden. Kierk.III.199. Kirkens Tjener spørger altsaa de Tvende (dvs.: et brudepar), hver især, om han har beraadført sig med Gud og med sin Samvittighed. smst. IX.133(jf. u. beraade 1.1). smst.IV.33. XIII. 442. || uden refl. pron., som vbs. han tør ikke lade være at consulere (oraklet), selv i Beraadførelsens Øieblik er han i et tvetydigt Forhold til det. Kierk.IV.367.
Beraadslaget. vbs. til beraadslaa: raadslagning. vAph.(1759). VSO.
beraadslaav. vbs. -else (Ew.VI.196), -slagen (Holb.Kh.797), -slagning (Holb.Hh.I.503. VSO. PVJac.Breve.205), jf. Beraadslag. raadslaa. Holb.GW.III.2. Efter lang Beraadslagen blev man omsider dog eenig derudi. sa.Kh.797. de have Tilladelse til at komme sammen og beraadslaae over deres Sager. Schytte.IR.II.167. De vare egentlig samlede, for at beraadslaae om hvorledes Angrebet skulde skee paa de kongelige. Mall.SgH.96. Gud beraadslaaer med Satan om at lægge Planer op mod et Menneske. Kierk.III.232. en og anden Genstand, som antages at ville blive underkastet Stændernes Beraadslagning. PVJac.Breve.205. || refl. taler tilsammen, og beraadslaaer eder (1871: raadslaaer) her. Dom.20.7(Chr. VI).
besagtpart. adj. tidligere omtalt; førnævnt. 5 Mænd (skal være) hos- og overværendes, Byens Vide og Vedtægt at overveje . . og skal det første Aar besagte 5 Mænd være een Mand af hvert Boel. Cit.1706.(HistTidsskr. IV.546). Holb.Anh.207.
beskaffev. vbs. -else (s. d.). bevirke, at noget sker ell. bliver udført; sørge for. Moth.S221. om (den urigtige meddelelse) i nogen anden (avis) skulle være indført, (har han) det Os at tilkiendegive, og ellers at beskaffe, at det og i slige adviser bliver revocérit. Cit.1727. (Stolpe.D.IV.262).
beskallev. sætte skaller paa begge sider af angelen paa kniv (gaffel olgn.), saa der dannes et skaft; forsyne med skaft; skafte. Knive og Gafler maae altid beskalles, det er forsynes med et Skaft, af anden Materie, hvilket og skeer i Knivsfabrikerne, af egne Arbeidere, som kaldes Beskallere. Hallager.241.
beskansev. omgive med skanser; befæste; ogs. refl.: forskanse sig. Sort.HS.G2r. Hans leir er vel beskansedt. Moth.S248. de Holsteener havde allevegne ved Strandbredderne saaledes beskandsed dem, at de Danske ingen Landgang kunde giøre. Holb.DH.I.548.
beskarev. -ede. vbs. -ing. tilegne sig (noget) paa uretmæssig maade; begaa mindre tyveri; rapse. For smaae Tyverier, eller Beskaringer, der ikke overgaae 2 Rdlrs. Værdi, kan Skibs-Chefen sætte en vilkaarlig Straf . . og saa see det Beskarede igjen erstattet. SøkrigsA.(1752).º631.
Beskrivningen. vbs. til beskrive. VSO.
1) d. s. s. Beskrivelse 1.2. Moth.S362. ApG.5.37(se u. Beskrivelse 1.2).
2) d. s. s. Beskrivelse 2. Moth. S362. vi give skal en ny | Beskrivning over sligt, hvormed man sig til Hofve | Kand giøre angenem. Holb.Paars.36. leg nu dette dertil, saa har du een Beskrivning paa de fornødenste Omstændigheeder. JRPaulli.N.50. Beskrivningen af disse Folks enkelte Stater. Kraft.VF.)(2v.
beskrænkev. vbs. -ning. sætte skranker, grænser for; begrænse. (uegl.:) den Grad | Af Frihed, Loven giver i en fælles | Beskrænkning. Bagges.V.15. Beskrænket er min Tid; mit Hverv er stort. Grundtv.PS.IV.570. Dog beskrænker | Sjælens Slør den kjække Tænker (dvs.: Tyge Brahe). Blich.D.II.76. hans Magt burde beskrænkes. PMøll.II.153. den, der vil skrive en Afhandling, tænker sig en Titel og beskrænkes deraf, beherskes af sit eget Begreb. smst.333.
Beskubberen. bedrager. Beskuffer. vAph.(1764). VSO. paa Børsen, til ærlige Folk og Beskubberne. Aarestr.368.
Beskytsubst. beskyttelse. Moth.S417. Vel ligger man her i Beskydt (“læ”) for Søen, thi den Søe, der kan staae ind, er kun en død Rulling. IslKyst.35. jf. MDL.
Beskytningen. beskyttelse. tage en i sin beskytning. Moth.S417. (han) hafde undergivet sig Tsarens beskytning. JJuel.436.
Beslagsejsingen. [2] d. s. s. Beslaasejsing. SøLex.(1808). jf. Beslagsline. VSO.
Beslægtelseen. det at være beslægtet (med en); slægtskab (jf. Beslægtning). VSO.
besminkev. -ede. sminke. Moth.S539. Et besminket Ansigt. VSO. || overf.: besmykke. ( Hvor Udyd saa ofte besminker sin Skam. Kingo.257). Moth.S539.
besmitteligadj. til besmitte 2: smitsom. Spedalskhed, faldendis Sot, eller nogen anden slig besmittelig og vederstyggelig Syge. DL.3– 16–14–7. VSO.
besnildev. (ogs. besnelde). overliste; overrumple. Fienderne holde Vagt og ere i deres fulde Gevehr, at de end icke kand besneldes og forraskes. Wing.Curt.381. || føre bag lyset; bedrage. Vi ville icke med Rencker . . besnelle Eder. smst.52. hvi vil du mig besnilde | Paa slig en skarns Maneer, og lønner mig saa ilde. Helt.Poet.43. ingen (skal) med falsk Vegt . . besnildes. Forordn. 27/4 1716. den samme oprigtige Beskeedenhed, med hvilken en begyndende Digter i sin Fortale søger at besnelde sine Velyndere de offentlige Herrer Kunstdommere. SorøSaml.I1.40.
bespejlev. refl.: spejle sig (jf. Selvbespejling). Moth.S645. (overf.:) Bespeyler Eder dagligen | I Eders Faders Ære. Sort.Poet.48.
bespottiskadj. som (gerne) bespotter; spotsk. der er saa mangen en bespottisk Ismael til . . der gierne vil bespotte sin Næste og vrænge efter ham. Hørn.Moral.I.82.
besprudev. (ogs. bespryde). d. s. s. besprøjte. Moth.B95. VSO. jf.: Forgieves Verden . . med Avinds Skum bespryder | En fri Samvittighed. Helt.Poet.241.
besprudlev. d. s. Han speided imellem besprudlede Skiær. Pram. Stærk.4.
bespækkev. -ede. forsyne med noget i stort antal; fylde; spække. (det) Ey lydte vel, at Romer-Sprog | Bespeckede saa Rimed (dvs.: verset) | Med sine Guders Nafne. Sort. PSkan.9. den blaa Kofte, der var vel bespækket med . . Sølvknapper. Blich.III.6.
bespørgev. præt. -spurgte (ogs. -spurde. Gal.1.16(Chr.VI). VSO.); part. -spurgt. vbs. -else.
1) spørge; udspørge; raadspørge. naar en spørger en anden til Raads, hvorledes han skal komme frem i Verden, og den som bliver bespurt, svarer . . Stiæl! bedrag! lyv! Holb.NF.(1728).I.67.
2) refl.
2.1) spørge sig for; forhøre sig. DL.2– 9–3. Last ingen, før du haver bespurt dig (1871: undersøgt); forstaa først, og straf saa. Sir.11.8(Chr.VI). (feltherrerne) kunde forudsee, at Republiqven havde villet samtykke den (dvs.: en pagt), i fald de havde haft Tid til at bespørge sig. Holb.NF.II.156. Efterat Slaget var overstaaet, bespurte Saul sig hos Gud, om han den anden Dag skulde gribe Philisterne paa nye an. sa.JH.I.317. (jf. Høysg.S. 63). Blich.II.122. || m. præp. med: raadføre sig med; raadspør man bespurgte sig, | Om Trældom ei kan kaldes Landeplage, | Saavel som Pest og Krig. Ew.II.8.
bestallev. ansætte; beskikke; udnævne. Kong Jean (blev) af Paven næfnt og bestallet til Capitain-General i denne Tyrken-Krig. Gram.(KSelskSkr.IV. 142). VSO.
bestandenpart. adj. forsynet med skovvækst; bevokset. Naar Sletterne saaledes i en heel Aarrække have været bestandne med Skov, ville Sandene . . for endeel eller ganske være bevoxne.Andres.Klitf.379.
bestraffev. -ede. vbs. -else (Eilsch. PhilBrev.340. OeconT.V.75). afstraffe; straffe. Spectator.349. intet er meere forargeligt . . end at en grov Misgierning ikke bliver tilbørlig undersøgt og bestraffet. Stampe.I.75. Det var (Danmarks) høie Ret, dets Vel, dets Ære | At lønne Dyd, som at bestraffe Laster. Ew.V.174. Han belønnede . . de Gode, og bestraffede de Onde.Basth.FM. 555. VSO. || dadle. Basth.GT.174.
bestrikkev. vbs. -else (VSO.). fange i snare; besnære; forlokke; bedaare. Den dovne ChristenFlok, | Som ey vil stride nok, | Dem kand du (dvs.: djævelen) let bestrikke. Brors.65. Der ere Fruentimmer, som meener, at mand allermageligst kand komme til Riigdom, ved at bestrikke gamle bemidlede Mænd, som ingen Børn har. Lodde.M.113. jf.: Viig langt fra mit Hierte, du Mørkhedens Aand, | Som lærer at binde bestrikkende Baand.CFrim.AS.180.
bestubbev. dække en kulmile med et lag af ris, kviste, græs olgn. Fleischer. S.521. VSO.
Bestyringen. vbs. til bestyre.
1) til bestyre 1.2. Han udelukker hende aldrig fra Huus-Sagernes Bestyring.Spectator 296. Regieringens fornuftige Bestyring.smst.78. intet kand hændes os uden Guds allviise Raad og Bestyring.Seidelin. 210.
2) (besværligt) arbejde; umage. Der er altid en Hob Bestyring ved Landvæsenet.VSO.
bestævnev. -ede ell. -te. fastsætte ell. bestemme tid og sted for et møde. her er det Sted, som er bestevnet til Samtale imellem os.Holb.Masc.III.1. Jeg priser hans Accuratesse, at møde til bestævnte Tid og Time.sa.Usynl.III.4. || m. personobj.: sætte stævne. Feilb.(Angel).
besummev. (ogs. besumre). -ede. refl.: sunde ell. summe sig. besomre (andre sige besomme) . . sig.Høysg.S.224. besomre eller betænke sig paa Svar. smst.64.
Besvaringen. flt. -er. handlingen at besvare; ogs. (konkr.): svar. Besvarelse. vAph.(1759). Kierk.XII.190. de i dette Brev fremsatte Spørsmaal, som de givne Besvaringer. Langebek.SA.15. VSO. || (spec.) løsning (paa problem olgn.); svar (paa opgave olgn.). forelægge ham en astronomisk Gaade, ved hvis Besvarelse det skal vise sig, at . .Kierk.V.30. (Homo) fordrer af sin Søn bestemt Besvaring (danner rim med Erfaring) | Af hvert et Punkt i Grammatikens Codex.PalM.IV.43. konkr.: De indleverede Eksemplarer af Besvarelserne (dvs.: af prisopgaverne) indlemmes i Universitetets Arkiv.Universitetsprogr.Nov.1917. 249. || (nu næppe br.) imødegaaelse ell. svar (paa beskyldning, kritik olgn.). de haarde Critiqver, som han underkaster vores Opførsel, ere alt for u-fordøyelige for at kunde gaae bort uden Besvaring. Spectator.302. Holb.Ep.I.11. jf.: Besvarings Tale (dvs.: om en advokats replik under en procedure).Riis.ÆD.E4v. spec. om imødegaaelse, modbemærkning til (en revisors) paategninger i et regnskab: Et Regnskab med s
besvigeligadj. fuld af svig; bedragerisk. (afgudsbilleder) ere forfængelighed, ja en meget besvigelig gierning (1871: bedragerisk Værk).Jer.10. 15(Chr.VI). VSO. MO.
besædev. -ede. vbs. -ning.
1) (kun som vbs.) besaa (med sæd). visse Strækninger af det faste Land (kan) ved Menneskenes Fliid og en kunstig Besædning giøres enten til frugtbare Agre eller Kløverfulde Græs-Enge.OecMag.VI.327. jf. MO.I.158(u. Besaaening).
2) overgyde med sæd; befrugte. Hundyrenes Æg frembringe ingen Yngel, uden de besædes af Hannerne.VSO.I.319. Uden Besædning skeer naturligvis ingen Undfangelse.smst.
betastev. undersøge ved berøring med fingrene; beføle. (Kristus) lod sig (efter opstandelsen) betaste og føle af dem.Hersl.Præd.274. vAph.(1759).
betækkev. præt. -takte og -tækkede. vbs. -ning.
1) (til)dække; skjule. en sky betakte (1871: bedækkede) bierget.2Mos.24.15(Chr.VI). Michal . . betækkede (1871: bedækkede) det (dvs.: et gudebillede) med et klæde.1Sam.19.13(Chr.VI). de bildte sig ind at finde stor Riigdom udi det Hellige (dvs.: i templet i Jerusalem), efterdi de saae, at det udvortes var betækked med Guld. Holb.JH.II.341. smaa Høie, deels betakte med Mosse, deels beprydede med . . Blomster. Suhm.II.216. Dovrefield . . med Mos-betakte Top. Steners.(SkVid.VI.17). jf.: Haver du ikke klædet mig med hud og kiød; og betækket (1871: sammenføiet) mig med been og sener? Job.10.11(Chr.VI).
2) forsyne med tag; tække. hand betakte huset (1871: lagde Tag paa Huset) med planker. 1Kg.6.9 (Chr.VI). En lader bygge et Huus, og kiøber til Husets Betækning Tagsten for 73 Rdr. Cramer.(1762).94. Et Huus betakt med Teglstene. VSO.
beundringsfuldadj. Med hvilken beundringsfuld Henrykkelse et Menneske af en moden Forstand, som nu først aabnede sine Øine, skulde betragte den prægtige Natur. JSneed.II.124. Grundtv.Bjow.113. Hans Kvad beundringsfuld man lytter til. Blich.D.II.234.
beundringsværdadj. (sj.) Almægtige! | Din er al denne Bygning rundt omkring | Saa Under-skiøn! Hvor maae Du være selv | Beundringsværd. JSneed.II.121. vAph.(1764).
bevantadj.
1) vant (til); øvet; erfaren; bevandret. Hand er bevant med at gøre og udføre store ting.Moth.V 129. I gammel Dane-sprog, som vi nu nep kand stave . . | Var hand (dvs.: PSyv) saa vel bevant.Sort.(DSt.1909.42). (jeg er) Ei Anakreons Syne, | Ei Tibulliske Skierts bevant.Steners.(Rahb.LB.II.183). Til (grævlingejagt) bruges en bevandt Hund.OecMag. VI.62. lidt bevandt med gammel Dansk. Grundtv.DV.I.36.
2) som man kender godt; tilvant; fortrolig. at disse (sandheder) just ved deres daglige og jevnlige Igientagelse kunde tilsidst blive os saa bevante, at vi ere blinde og følesløse i Henseende til al den Overbeviisning, Kraft og Skiønhed, som de indeholde.JSneed.I.248. Qvæget ved bevante Raab | Kommer frem af dybe Dale.Weyer.14.
Bevantheden. [1] (sj.) vane. Rahb.E.III.21.
Bevaret. som vbs. til I. bevare (1 og 2): beskyttelse; forvaring. vAph.(1764). Dette skal være i godt Bevar hos mig. VSO.
Bevaaneren. beboer; indbygger. denne mildtbegeistrende Slette, hvis Græs og Blomster og Bække og Træer og Hytter og Bevaanere udgiøre et Heelt.Bagges.DV.XI.73. VSO.
Bifadet. [II.2]
1) “Et af de smaa Fade, hvorpaa Biretterne fremsættes. (Gall. Assiette)”.VSO.
2) (kog.) biret; dessert. Kuns fire Retter skal I see: . . | Supp’, Fisk og Steg, der har vi tre, | Og Resten er en Tærte. | For Stadsens Skyld det skeer vel og, | Et Bi-Fad man hos sætter.Reenb.I.14. VSO. TroelsL.3V.247.
Bifalderen. person, som bifalder noget.vAph. (1759). (jf. bifalde 2 slutn.:) (jeg) vilde herom have tænkt, og udentvivl yttret mig paa en Maade, som Ifland, og hans Bifaldere neppe vilde have optaget mig vel.Rahb.E. III.371.
bimmergaladj. om parrelystne hunde og katte, om berusede, ustyrlige personer olgn.: som løber vildt omkring, føjter om, løber grassat. Moth.B169. “Høres undertiden i den Talemaade: at løbe bimmergal.”VSO.
bispringev. hjælpe; bistaa. hvortil alle andre Skibe, som i samme Admiralskab fare, hannem efter yderste Evne skulle hielpe og bispringe.DL.4–7–2.
bistemmev. slutte sig til (en andens udtalelse); bifalde 1. Pram.JESch.322. Rosen over det Pariser-Politi maa jeg bistemme; man hører næsten aldrig nogen Uorden her. Ørst.Br.I.120. han (fordrer) den mest ubetingede Bistemning til Alt.smst.165.
bitterbøsadj. [II.3] (meget) vred; bister. Hvad er der mødt den arme Stakkel, siden | han er saa bitterbøs?FGuldb.SS.III. 373. CBernh.I.185. hvergang Lovise nævnede ham, saae han bitter-bøst hen til Lotte.smst.XI.192.
Bjergamtet. [3.2] (emb.) amt (2), kollegium, der leder et lands bjergvæsen ell. et enkelt bjergværk. Moth.B157. Bergamt.VSO. I.315.
Bjergbalsamen. [3.1] d. s. s. -olie. Biergbalsom.vAph.Nath.I.290.
bjergmandskadj. til Bjergmand 2. Disse Lag have en forskiellig Dybde eller Tykkelse, eller, paa biergmandsk (“i bjergmandssproget”), Magt. Schytte.IR.II.148. Svovlets Raffinering er et bjergmandsk Arbeide.Hallager.155. bergmandsk. VSO.I.316.
Bjergmangelen. [1.2] d. s. s. -mandel. Biergemangel. vAph. (1759.1764).
Bjergraaden. [3.2] titel paa medlemmer af et bjergamt. Moth.B159. jf. (spøg.): Hr. Gehejmebergraad von Jelshøj! et Par Rottehaler endnu? Blich.(1905-07).I. 573.
blabrev.
1) tale utydeligt; pludre; snakke ubetænksomt; sludre. Moth.B200. VSO.
2) blaffe. VSO.
blirev. -ede.
1) se med stærkt sammenknebne øjelaag; plire. VSO.
2) om solen: titte frem mellem skyerne. smst. || (overf.) Lykken, Glæden blirer kun for ham som Solen en ustadig Foraarsdag.Mall.G.48.
Blomsterhængelsubst. (sj.) nedhængende slyngning af sammenbundne blomster, ophængt til pryd; blomsterslyngning; guirlande. Blomsterhængler, som nedslynge sig | Med broget Farvepragt ad Væggens Sider.Oehl.A.336. sa.F. 163. sa.Oberon.62.
Blændlygteormen. [1] staalorm, Angvis fragilis L. (jf. -snog). vAph.Nath.I. 376. Raff.(1784).246.
Blødlingen. flt. -er. blødagtig ell. fejg person. Helt er den, som kan undvære, | Men en Blødling nyde skal.Staffeldt.D.II.353. smst.350.
Boberten. ret, lavet af mælk, æg og krydderier. Kogeb. (1710).17. Kogeb.(1731).13. VSO.
bodmev. vbs. jf. Bodmeri. laane penge paa skib ell. ladning. Moth.B279.
bogstavvisadv. [4] efter bogstaven. Loven maa | Man lyde bogstavviis.HCAnd.X.97.
Boldkæpen. boldtræ. Moth.B289. VSO. MO. || give (ell. slaa) en ell. noget op for en boldkæp, ikke bryde sig om ell. regne for noget. Moth.B290. Jeg for en Boldkiæp gierne vil | Min Bog og Pen opgifve.Sort.Poet.38. VSO.
Bolskabet ell. (i bet. 2) en. flt. -er.
1) utilladelig kærlighedsforbindelse; boleri. Og havde nogen Asa vel nedladt sig til | At drive Bolskab med en Hex.Oehl.BG. 172. FrHamm.Adel.I.136.
2) bolerske; frille. en Pige, som (var hin) Ministers erkiendte og erklærede Boelskab. Rahb.Fort.III.136. Grundtv.PS.I.442. der (fandtes) Een af disse mange Bolskaber, som virkelig elskede ham.Blich.NN.30.
bordyrev. -ede. brodere. Hans Sko bordyred var, og af Juëler fuld.LThura.Poet.320. Med Silke og med Guld hun vidste at bordyre. Helt.Poet.63. en heel Klædning af Silke, guldbestukken, og bordyret med Figurer af Ørne.KSelskSkr.I.27. Hun vilde ogsaa at jeg skulde lære at ridse, bordyre, og andet smukt Arbeide med Syenaalen.Pamela.I.174. Høysg.S.308.
Borgestuebrødet. stort brød til husfolkene; folkebrød. Hun skar af Baarstue Brød et stort og vældigt Snit.Holb.Paars.176.
borkne(s)v. overtrækkes m. skorpe; blive stiv af skorpe ell. ved at tørres. Moth.B320. Grøden staar og borkner. VSO. || perf. part. som adj. jeg spiilede (skindene) ud med Pinde i Solen; nogle af dem bleve saa borknede og haarde, at de duede intet.Robinson.I.208. VSO.
bortskyv. (sj.) d. s. s. -skræmme. Op til hans Valaskialf | Vinker mig den lyse, bortskyer mig svarten Alf.Oehl.HK.98. sa.Øen.(1824).III.271.
bortskyldigadj.
1) som skylder noget til andre. Stampe.II.24. Han er meget bortskyldig baade inden- og udenlands.VSO.
2) som skyldes til andre. Moth.S408. En bortskyldig Capital, Sum Penge osv.VSO. || især i forb. bortskyldig gæld, alt hvad der skyldes bort af en person ell. et bo; udgæld. hvis den Indehavende Boe og Formue ikke kunde tilstrekke til den bortskyldige Gields Afleggelse.DL.2–12–4. smst.5–4–9. 5–14 –33. Stampe.IV.14. || i sa. bet.: det bortskyldige.VSO.
Botanisten. flt. -er. d. s. s. Botaniker. Oeder.NB.Fort. (jeg kan) hverken være Mineralog, Botanist eller Mathematiker. Bagges.DV.X.13. en Botanist, | Som lægger sig særdeles efter Planter.Oehl.T.184.
bovendalkun i forb. gaa for bovendal gaa til grunde; ødelægges. Skal da dette altsammen ødes paa engang? saa vel an, da lad gaae for bovendal.Nysted.Rhetor.62. Imidlertid for Bovendal | Gaar Mandens Gods og Penge. Falst.118.
Boveriet. flt. -er. skælmsstykke; listigt kneb. “Bruges meest i plurali.” VSO.
bradeligadv. som adv. til II. brad: pludselig; brat. Moth.B329. Oehl.ND.177. Marie var død bradelig (orig.III.140: pludselig), selvsamme Dag og Time, som hendes Fader faldt.Grundtv.Snorre.2659. || som adj tidt hører man om bradelige dødsfald [Weilbach.]Kristiern II.(1874).45.
Brakkerpl. (skind)bukser. (vinterens sne) giorde Brackern’ om hans (dvs.: bondens) Laar | Til stif-glasseerte Fiele.Sort.PSkan.1. Saa trasker han (dvs.: den norske bonde) til Skovs i sine stive Brakker.JFriis.39. Brakker (bruges) i gemeen Tale ikkun foragteligen om et Par slette og usle Skindbuxer. Han havde et Par gamle Brakker paa. VSO.
Brindluften. brint i fri tilstand. Vandet adskilles strax . . og der udvikles en Brindluft.Ørst.Læresætninger.(1820).17. jf. sa.ChemPhys.51. GForchh.SC.20.
Broddenrudeen. navn paa et kortspil? Naar Stikkerne (dvs.: i styrvolt) er ude, | skal Stumperne nok staa! | ja, som i Braaden-Rude, | til de maa slænges paa.Grundtv. PS.IV.153.
brynstigadj. lidenskabelig; inderlig. Himlene veed, hvor bryndstig jeg længtes | Efter min Fornedrelse siden denne Beslutning.Ew.III.302.
Brækhammeren. (til brække 1.3; mur.) hammer til at brække murværk ned med; spidshammer. vAph.(1764). VSO. Brækkehammer. MO.
brødigadj. som har begaaet en brøde; skyldig. den, som brødig findis, skal igiengive hvis (dvs.: hvad) hand haver annammet.DL. 4–1–9.
brøstløsadj. [2.1] som er uden skrøbelighed; stærk; sund. brøstløs Alder skyer en Læges blotte Navn.Bull. (Rahb.LB.I.559).VSO.MO.
Budlungen. fyrste; konge. Oehl.HK. 52. Ei skal en fremmed Budlung tvinge svenske Mænd.smst.63.
Bugholden. [1.2] forstoppelse. Ved dend (dvs.: tobakken) skal Colica, den Tarme-Diefvel vige | Dend tætte Bughold af Naturens Bag-Dør stige.Lucoppidan.TobacksBerømmelse.(1714).A4v.
bugtigadj. bugtet. HPAnchersen.Herthedal.(1745).375.
Bumperen. (ogs. Bompert, se ndf.) stort drikkeglas. Ved Bordenden gamle Geert Londemann sad, | Med bredfulde Bompert ihænde! Rahb.VL. || om indholdet. Skjænk en Bumper til Herren!Dorph.(TR.nr.126.17).
buntadj. broget. Det bunte, det med Guld isprængte Skierf. Ew.II.184. (overf.:) vilde vi beholde de Bogstaver latinske, som ere af Latinen, saa maatte vi beholde de danske, som ere af Dansken . . hvilket dog giver Stilen et alt for bundt Udseende.JBaden.Gram.77. Livets bunte Glæder | Jeg mig frasagde. MarskStig.(1834).1.
burskadj. (burisk. Schandrup.I3r). bondeagtig; plump. Moth.B459. Hver lumpen Lands-Bye-Hund vil lyske i mit Skind, | Og klappe paa sin Buursk min Æblerunde Kind.JFriis.10. Verden alt for buursk og ubehøvlet var, | At kunde fatte det, man Politesse kalder.Wadsk.94. alt dette er dog kun . . en bursk Halvdannelses plumpe Sandhedsfordreielser.Hjort. NBl.44.
Buskampen. bodskamp. Holb.Philos. III.2. deslige Folk kalde Galde Nidkierhed og hypocondriaske Affecter Striid med Diævelen eller Buskampe.sa.MTkr. 600. sa.Ep.II.328.
bydlev. -ede. sigte (mel). bydlet Meel, flormel. vAph.(1759).
Byrdsdagen. (Byrddag. Bagges.NblD.255). fødselsdag. den gladeste Fest, din Byrdsdag.Bagges. IV.213. Rahb.E.V.202. Grundtv.PS.VI.495.
Byseen. (B[y]ß. Moth.B496). flt. -r. mindre fartøj til sildefiskeri (jf. Sildebyse). Belangende Silde-Fiskerie, da tog det udi een kort Tid saa meget til at de Hollendere . . holdte 1500 Byser for bemelte Fiskerie.Holb.Anh.276. sa.Berg.116. VSO.
Bærekoen. [II.5.2] ko, der har kælvet. Hvad Tid din Bærekoe igien du vente skal.CFrim.AS.17.
Bærmesoen. [I.2] egl.: so, der fodres m. bærme; overf. om en drikfældig kvinde. Moth.B517. En skiden Bærme-So, som Flasken veed at tømme.Helt.Poet.169.
Bøddelknabeen. d. s. s. -knægt. (overf.:) Alderdom | Den haarde Bøddel-Knabe.Reenb.I. 308.
Bøddelpaset. vistnok omskrivning for brændemærke og kagstrygning. (OrdbS.). Han (dvs.: Plato) vilde (den hyklerske poet) forbande, | Og med et BødelPas forviise sine Lande.FrHorn.PM.34.
bøftev. gøre krum. Moth.B448. || især perf. part. bøftet som adj.: krum; bugtet. Leviathan, som er en bøftet (1871: den bugtede) slange. Es.27.1(Chr.VI). En bøfted lé.Moth.B448.
Bøklingen. (ogs. Bykling: VSO. Bukling: Moth.B451). røget sild. Moth.B451. || saltet og vindtørret sild (“tørre jyder”). VSO. || ansjos, Engraulis encrasicholus L. EPont. Atlas.I.653. VSO. (jf. dog Krøyer.III.222).
bønhørligadj. som lader sig bevæge af bøn(ner) (jf. ubønhørlig). (Kalk.I.327). Jeg er en bønhørlig Mand. Grundtv.Snorre.II.45. Levin. (“sjeld.”).
bønkev. -ede. vbs. -else (Moth.B113). bede indstændigt; trygle. Hand indflyer med bynken og klynken til eders hielp og barmhiertighed. Moth.B113. Jeg maa jo byncke, bede, taae (dvs.: tigge), | Hvor jeg har ey at byde. Sort.Poet.8.
børligadj. som hører sig til; passende; tilbørlig. Du vil ei finde meer, end børlig, jomfrustolt | . . den rødmende Kamene.Bagges.III.149.
Børneriet. flt. -er. børneværk; børneleg; ubetydelighed. det jeg har sagt er Smaaeting og Børnerier.Biehl.Cerv.LF.I.34. smst.II.79. sa.Br. 18.
Børnespilet.
1) d. s. s. -leg 1. Holb.Kh.367. Falst. Ovid.46. FGuldb.I.156. PalM.IV.43.
2) (overf.) d. s. s. -leg 2. Denne Sag er intet Børnespil.Holb.Paars.65. Silentium! mit Værk er intet Børnespil!Ew.IV.124. Bagges.Ep.325.
Børnestanden. den tilstand at være barn (2). en Poetisk Mand | Vil laane Ord af dem, som er i Børne-Stand. FrHorn.PM.68.
baadefuldadj. [I] gavnlig; nyttig. Høysg.S.335. VSO. MO.
Baadekøbet. [I] fordelagtig handel, køb. Holb.MFbl.17. Gram.Breve.8. VSO. MO.
C
Ceremonialierpl. forskrifter vedrørende iagttagelse af ceremonier; etikette. Vi tenckte, Her Bormester bedre forstod Jus publicum og Ceremonialier.Holb.Kandst.V.4.
certerev. -ede. kæmpe i væddestrid; kappes; stræbe om kap (med). Holb.Paars.317. Kongen af Pergamo fik i Sinde at anrette et Bibliotek, som skulde certere med det Alexandrinske.sa.JH.I.614. Elskere af Skytterie pleye at certere om visse aarligen opsatte Præmier.EPont.Atlas.II.118. JBaden.FrO.
Charen. antik tohjulet, bagtil aaben vogn. Achilles . . bandt ham bag til sin Char. Wiedewelt.T.48.
Citrinkeen. (ogs. Citrin. Moth.S 209. Phønixb.TC.II.Nr.4.5). flt. -r. navn paa et lille strengeinstrument, der ligner en citer. Jens (med en Citrinke bliver staaende midt paa Gaden, spiller og synger).Syngespil.V.(1781). nr.7.4. Imedens Alt forvandlet blev | Ved Digterens Citrinke, | Jeg . . var og blev en Sinke.Hrz.VII.286. om en guitar: Gylb.XII.111.
D
dampigadj. dampende; dampfyldt. en underjordisk Stemme | Op af et dampigt Hull sig lader tidt fornemme. Helt.Poet.97. vAph.(1759).72.
Dan(n)ekoneen. ( Dane-. VSO.).
1) d. s. s. -kvinde 1. liderlige Qvinder (tænker) at der ey ere Danne-Koner til.EPont.Men. III.121. Æreboe.5. Dannemandens Knapper vare ikke mere værd, end hans Kiole; Dannekonen havde ikke mere Florspiank, end Linned.Rahb.LB.I.520. || ordspr.: d[y]d er dannekoners kâbe.Moth.D32 (jf. u. -kvinde 1).
2) d. s. s. -kvinde 2. Leth.(1800).
Danlingen. person, der skal uddannes; elev; lærling. (hun) irettesatte sin Danling.KraghHøst. Overs. af Bouilly.(1815).93. Bagges.Danf.III.48ff.
deftigadj. dygtig; flink. du kunde aldrig have funden deftigere folk dertil.Moth. D48. (han kunde) saa deftig spende Beldte | Med de i Værdighed og Lærdom store Heldte.LThura.Poet.103.
dejesv. dep. miste sin skarphed; blive sløv ell. blød. Degges eller deies . . Er at blive sl[ø]f.Moth.D49. fædre aade vilde druer, og børnenes tænder deyedes (Chr.VI: ømmedes; 1871: bleve ømme) . . hver det menniske, som æder de vilde druer, hans tænder skal deyes (Chr.VI: ømmes; 1871: blive ømme).Jer.31. 29-30(1728).
deltageligadj. interessant. at denne Forestilling (dvs.: om Zend-sproget), skønt understøttet med mange deltagelige Bemærkninger, er indviklet i de uforklarligste Vanskeligheder og Modsigelser.Rask.II.363. De deeltageligste Nyheder.Hrz.XI.331. I det foregσende er det . . pσvist, hvor meget nyttigt og deltageligt man . . kan uddrage af foreliggende værker.FBajer.(Nord.Tidskr. (Lund).1868.793). jf.: (disse sprogbemærkninger) kunne mσskje og have nogen Deltagelighed (dvs.: interesse) for Sprogelskere, forsσvidt de ere uddragne . . af de nøjagtigste og ældste zendiske Hσndskrifter. Rask.II.369.
Demmeren. til I. demme: svirebroder. hand er en àl demmer (jf. Alhore).Moth.D25. Demmer og Slemmer. vAph.(1759). JBaden.DaL.84.
dernedenadv. d. s. s. -nede. Moth.D66. Det eeneste, hvorpaa man seer . . derneden, | Er Reenligheden.Bagges.V.207.
Desmerkageen. pastil m. moskus ell. desmer, især anv. som konfekt. (Kalk.I.357). Hans Aande har en Lugt, som ej enhver behager | Men derimod hand veed at bruge Dæsmer-Kager.Helt. Poet.121.
Desmerliljeen. pinselilje, Narcissus poëticus L. Moth. D203. Narcisser, Hyacinther og de Desmer-Liller smaa.Cit.1707.(NkS4°820.138). LThura.Poet.71. VSO.
dessenpron.
1) som gen.
1.1) demonstr.: dens; dets; sammes. (“Eglt. kun i Skriverstuens Sprog og Forretningsstilen”.Levin.). Om du vil laste | Mit Skrift, for dessen ringe Dragt, | Giv Tiid! Reenb.II.326. Naar jeg ikke kunde erindre Dens eller Dets skrev jeg dessen.Holb. Orthogr.93. smst.110. Afrisninger paa den gamle Islandske Habit og dessen Forandringer.Gram.Breve.27. (han) vidste knap sit Moders-Sprog | Og dessen Elementer | At læse.Falst.178. FrHorn.PM.123.
1.2) relat.: hvis. Den anden Regning . . som lyder paa 416 Rbdr. 16 ß af Catalogo Fritschiano, dessen tilhørige Bøger paaventes nu dagligen.Gram.Breve.26.
2) i forb. for dessen, for dette; derfor. jeg for dessen ey tilfulde takke kand.Falst.Ovid.18. For dessen er du mig en u-mild Keyser blevet.s
Diableen. flt. -r. mindre stadsvogn med kalesche; karet. Det kan ikke nægtes, at Kareter, Diabler, Visavis . . Chaiser osv. kunde støde.Tode.SU.333. Hallager.130. Begtr. Sjæll.II.496.
Diamanthjerteet. Demantshierte. Moth.D63. Et Diamante Hierte.Holb.Metam.53. For Jesu skyld bevæg | De haarde Demant – Hierter.Brors.263.
Digterkunsten. d. s. s. Digtekunst. hans Digter-Kunst (var ham) en trøstig Tids-fordriv.LThura.(Falst. Ovid.a6). Digterkonsten . . blev betroet de Dødelige, til at lære dem Godheds Priis. Ew.VIII.155. smst.147. VSO.
Digterrosen. d. s. s. -ry. Evig skal hans Navn og Sange yndes, | Evig skal hans Digterroes bestaae.Rahb.PoetF.II.31. Ørst.Br.I.276.
Diktøren. sufflør. Rasmus Hammer Copiist og Dicteur.Holb.NP.B2v. jf. Nystrøm.KO.173.
Dirreroden. [1.1] d. s. s. Darrerod. Derrerod: JTusch.72. VSO.I.597.
Dirreurten. [1.1] d. s. Derreurt: JTusch. 72. vAph.Nath.II.544. VSO.I.597.
Dolden. (ogs. Dolde. Moth.D88). flt. -er. blomsterskærm. Moth.D88. VSO.
Dolmetskeren. (ogs. Dolemetsker: Æreboe.117. Tolmetsker: Oehl.XVII.14). flt. -e. tolk. JJuel.425. (jeg skulde) være Dolemetsker imellem Envoyen og Rysserne.Æreboe.117. Syngesp.VI5.116. JBaden.FrO.
Dommerstedet. d. s. s. -sæde (jf. Domsted). Moth.D228. vi med eet blev ført for Plutons Dommersted . . | Paa mindre Stole sad den underjord’ske Ret, | Som hører sidste Gang og dømmer Mennesket. Ew.IV.50.
Dorpen. flt. -er. landsby. Moth. D92. For Øvrighed mand . . Tyranner let kand faa, | En Nero i hver Dorp ved Roret fast vil staa.Holb.Jep.V.6. (de blev) heftig forfuldte . . saa at de kunde ikke uddele sig udi Dorperne, men maatte fra en Nat til en anden ligge udi en Vognborg.sa.DH.II.718. vAph.(1764).
dottev. [‘d[ω]d∂] -ede. være ved at falde ell. synke sammen. huset dotter.Moth.D92. spec.: nikke med hovedet af søvnighed. smst. VSO.
Drallingen. flt. -er. iturevet stykke tøj; las; pjalt. Der sad jo Hul hos Hul paa hendes beste Klæder, | Og lutter Drallinger mand saae paa alle Stæder.AlbThura.Cold.A1r. sa.Betænkn.B3r.
Drelingen. en tysk mønt = 3 pfennig. I beholder ikke en Daler af jeres Midler . . Ikke en halv Skilling, ikke en Hviid, ikke en Dreling.Riis.ÆD.H1r.
Drond(urt)en. hampagtig hjortetrøst, Eupatorium cannabinum L. Moth.D151. VSO.
Druemaanerudeen. en bregneart, alm. maanerude, Botrychium lunaria (jf.-bregne). -maanrude: Moth.Conv.D71. VSO.
Drummer(en)propr. (ogs. Drummen. Tychon.(NkS4°828b.100)). navn paa djævelen (jf. Draaden, Draaren, Drol(l)en). da var hand (dvs.: pungen) tyck, | Men nu har hand faat drommer.Sort.Poet.9.(jf.smst.61). Fy for Drommer!AlbThura.Betænkn.F2r.
Drybet. (sj.) d. s. s. Draab og Drøb. VSO. jf. u. Bloddryp. drybev. (ogs. drive. MO. jf.: “Dryber . . udtales af gemeen Mand driver.”VSO.dribe. Feilb.). præs. -er. drýber.Høysg.AG.89; præt. drøb. dr[ø]b.smst. (Helt.Poet.7. Feilb.IV.109); part. drøbet. drøben (d. v. s. dr[ø]ben). Høysg.AG. 89. (Moth.D95. MO. jf. Feilb.IV.109). vbs. jf. Dryb.
1) d. s. s. dryppe 1.
1.1) < Hav-Dronningen blev ved med Hagel-drybend Svede, | Med stor Bekymring Fru Pandora at oplede.Holb.Metam.48.
2) d. s. s. dryppe 2. Moth.D96. (den skibbrudnes) Klæder udaf Vand, af Graad hans Øyne dryber.Lucopp. TB.A5r. Væggene ere saa vaade, at de drybe.VSO. Hans Næse dryber.smst. Feilb. IV.109. || præs. part. som adv. (jf. drybvaad, drivende vaad u. II. drive 13.2). Drybende vaade | Skiøde sig (havfruer) op, og dukked’ imellem de skummende Bølger.Bagges.NK.287.
Drægten. flt. -er.
1) jf. III. drage 1 og 2: det at drage ell. trække noget; trækning (sml. Dræt 1). Gram.Nucleus.297. || om en slags kartning af tøj. (klædemageren skal agte, at) klædet faar sine tilbørlig slag og drægter udi rette tid og af kardet.Cit.1705.(KbhDipl.VII.750).
2) jf. III. drage 2.4 og 13: det at noget bevæger sig; bevægelse; om isen: drift. (drivisen farer) af Sted med saadan Fart og hastig Dregt, at den derudi ikke giver et Skib efter. KSelskSkr.VIII.310.
3) til III. drage 12; egl.: det at (kunne) bære noget (jf. Dragt 2).
3.1) alle de unger, der fødes paa en gang; kuld (jf. Dragt 2.2).<
Dræveren. (Dræber. Moth.D101). til dræve 1.
1) nøler; drivert. Moth.D101. Syngesp. V7.85.
2) (zool.) dovendyr (Bradypodidæ). Raff.(1784).554.
drævlev. -ede. tale vidtløftigt og indholdsløst; vrøvle; bavle. Naar han er fuld, kan han sidde her og drævle i hele Timer.VSO.
drøgadj. (drøj. Moth.D162). fri for fugtighed; tør. Jorden er drøi.Moth.D162. VSO.
Drøningen. til drøne 5: rystelse som følge af et stærkt slag ell. stød. Drøningen af Pryglene . . lægger ofte Grunden til saadanne Uordener i disse ædle Deele, at Blodspytning og Svindsoet blive den seene, men visse Følge.Tode.V.153. Leth.(1800).
draabbaradj. som kan antage draabeform; draabeflydende. draabbar flydende Legemer, som: Vand, Viin, Qvægsølv . . elastiske flydende Legemer, som: den atmosphæriske Luft. AWHauch.(1799).25. (lymfen) kommer i draabbar flydende Tilstand.Ørst.Nat.I.17. HCLund.Samler.I.(1803).262.
draabfriadj. (no.) om tag, som det ikke drypper fra; tæt. Nøisomhed, der boer glad under draabfrit (dvs.: sikret mod regn; trygt) Tag.Bull.(Rahb.LB.I.559). Nord Brun.D.50.
Draaden ell. Draarenpropr. (ogs. Droren). djævel; fanden. Draaden: TBruun.II.74. VI.332. Nu havde rigtig nok en liden Draaren | Saa lumskt sig listet inden for hans Skind.smst.I.133. smst.298. Drôren. Moth.D151. Droren tâ dig.Cit.1743.(OrdbS.; sjæll.). Hvor Droren! faaer han al den Sladder fra?Syngesp.VI2.15.
Dudendopen. dumt, dvask og udueligt menneske. Moth.D166. PoulPed.DP.60. Drengen, . . den dorske Dudendop.Wadsk.85. sa.Skuepl.226.
dumpigadj.
1) d. s. s. II. dump 1. I Skov er dumpig Lugt; paa Mark man Aande drager, | Og suer Sundhed ind.Suhm.I.205.
2) d. s. s. II. dump 2.1. JBaden.LatL.I.437. Leth.(1800).
dunnev. (ogs. donne). -ede. vbs. -else (Jer.47.3(Chr.VI)). d. s. s. dundre 1. Det donner under raske Hovmænd, der de udride. DFU.nr.4.1. Endelig kastede hand Ham omkuld, og falt self ofven paa Ham, at Jorden dunnede ved det fald.Dumetius.III. 96. De canonerede, saa det dunnede efter. VSO. Da Regimentet reed forbi, dunnede det i Jorden.smst.
dvasadj.
1) om person: som opfører sig plumpt og ubehageligt; grov. Det er ret en dvas Karl. VSO.
2) d. s. s. I. dval. Det har en dvas Smag. Det smager saa dvast.VSO.
Dyngetalet. kun i forb. i dyngetal, i masse. de døde vare . . faldne i dyngetal (1871: Hobetal) over hverandre.Visd. 18.23(Chr.VI). Sank Guld i Dyngetal! Mall.BH.14.
Dyringen. dyrhed; dyrtid. der er en stôr dyring pâ kôrn.Moth.D196. Naar Dyring paakommer.VSO.
Dyslaluen. (Dysselilu. Moth.T229). sang, hvormed et barn dysses i søvn; visselulle. Da bliver vist min Sang omsidder Dyslalu.Cit.1700.(NkS 4°821.68).
Dædigheden. det at være (travlt) beskæftiget; virksomhed. Tode.I.219.
Dækmantelen. dække (I.4); skalkeskjul; “skærmbræt”. I mange andre Feil de (dvs.: kvinderne) til Deck-mantel tiene, | Vi selv os Hænder toe, og ville være reene. Holb.Skiemt.E2v. (han havde) satt sig for . . at bruge Religionen til Dækmantel for saadant Verk.sa.Hh.II.175. vAph.(1759).
Døbedagen. daabsdag. Thi bør vor Døbe-Dag at æris allermest, | Og aarlig holdis som en hellig Navne-fest.Sort.Poet.61.
Dødningknæp, Dødningeknæpet. d. s. Een som af Loppe-Bid var lidt paa Laaret rørt | For Dødning Knæp det tog. Holb.Paars.78.
Dødvejret. [II.2.5] vindstille. Døe Vejr. SøLex.(1808).39.
Døvelseen. flt. -r. (tilstand af) følesløshed; sløvhed. Rahb.Fort.I.50. Endnu vare begge i den første Smertes fuldkomne Døvelse . . følte, og tænkte, saa godt som ikke. smst.II.423. (paaskønnelse bidrog) til at vække mig af den Dvale og Døvelse, der faldt over mig. sa.E.V. 135. Lund.ED.105.
daaragtigadj. til I. Daare 2: taabelig; uklog. havde Nød ei drevet os; da skulde | (jeg selv) kalde | Vort dristige Forsøg (paa at redde et bundgarn), daaragtig (Ew.V.101: drengagtig) Frekhed. Ew.(1914).III.158.
E
edderblændt, ederblændtpart. adj. fuld af ondskab og arrigskab. Fanden tog | Den Edder-blændte Qvinde.Reenb.I.92. Moth.E8. VSO.
Edderbyld, Ederbylden. [I.2] Moth.E8. Edderbylder eller Trækbylder. Apot.(1791).194. VSO. (en) Kniv | Har skaaret Edderbylden bort, som buldner. Oehl.P.283. jf.: (gud) udsletter din Syndeskyld, | Han helbreder din Edderbyld. Grundtv.SS.III.10.
Efteralderen. tid, som følger efter (en persons levetid); eftertid (jf. Efteraar 1). Hendes Roes er sød | I Efter – Alders Minde. Reenb.I.384. Skjalden, medens Løvet falder, | Vinterkornet saas i Vang, | Leve skal en Efteralder | Her med Fred og Frydesang. Grundtv.PS.VII.509.
efterslægtev. [16.1] slægte (en) paa. Hun, som en Arving, dem i Klogskab efterslegter.Worm.Sat.111. vAph. (1764).
eftertænkeligadj. adv. -en (Heitm.Physik.16. VSO.). som er egnet til at vække eftertanke; bemærkelsesværdig; betydningsfuld. jeg har antegnet . . som meget særdeles eftertænkeligt, at fast ingen af de Danske Konger . . have givet haandfæstninger fra sig ved deres regierings tiltrædelse. Holb.DNB.62. han havde holdet en dybsindig og eftertænkelig Tale. sa.MTkr.74. Eilsch.PhilBrev.43. Hippocratis Ord ere vel bekiendte og heel eftertænkelige: Ars longa, vita brevis. Spectator. 455. Med . . Held giør Digteren paa et andet Sted et eftertænkeligt Ophold i sin egen Fortælning. Carst.(SkVid.V.168). VSO. jf.: De fleeste Stropher ere skrevne med saadan Korthed og eftertenkelighed (dvs.: “fynd”), at de kand passere for smukke Epigrammata. Holb.Skiemt.)(6r. || som vidner om bekymring; bekymret. giør mig ikke dine eftertænkelige Spørsmaal med dette smukke lille alvorlige Ansigt. Pamela.I.79.
Egenelskoven. (jf. u. egen 1.2) egenkærlighed; forelskelse i sig selv. Af egen Elskov . . fortrylled var vor Frue. Holb. Metam.78.
Eggerten. ophøjning paa tværs over en bogryg; bind (1). vAph.(1759).86. sa.(1764).140.
Ejlænderen. beboer af en ø; øbo. vAph. (1759).
Ekkeen. flt. -r. krog; afkrog. Mit Navn er bekiendt udi alle Ekker og Vraaer over det heele . . Romerske Rige. Holb.Philos.IV.4. i hver Krog og Ekke. sa.Ep.III.185.
Elv(e)barbeen. almindelig barbe, Barbus vulgaris. Elve-: Raff.(1784).233.
Elv(e)brudet. oversvømmelse, fremkaldt af stærk stigen af vandet i en elv. Elve-: EPont.VN.35. HStrøm.FogderietSøndmør.I. (1762).44. Elv-: VSO.
Elv(e)hesten. (zool.) d. s. s. Flodhest. Elvhesten eller Nilhesten. Raff. (1784).550. MO.
Elv(e)kongeen. (no.)
1) hvid vipstjært, Matacilla alba. Elve-: vAph.Nath.II.232.
2) vandstær, Cinclus merula. Elv-: Raff.(1784).347.
Elv(e)odderen. (no.; zool.) alm. fiskeodder, Lutra vulgaris. Elvodder, eller Ferskvandsodder. smst.528.
Emset. uden flt. glatvævet uldent tøj. af mig du (dvs.: skrædderen) for to Emses Laar (dvs.: et par bukser af ems) | en Ode faaer. PK Trojel.(Trojel.I.86). mine sorte Emses Buxer. Oehl.PSkr.I.27. Oehl.XXVI.10. MO.
engev. -ede. gøre eng (1). Moth.E72. maaske kun i pass. enges, indsnævres; blive snæver (eng). Imidlertid ængedes stedse Kiæden. TBruun.Pr.596. (overf.:) Se, hvor Vejen ænges, | Se, hvor Hjærtet længes. Grundtv. SS.III.265.
enmandigadj. om (væver)stol: beregnet til een person. Dugmagerens Stoel (kan være) eenmannig. Hallager.92.
Ensteret. flt. -e. den enkelte; indi- vid. Høysg.S.Z6r. Hvert Enster (Individ) er en . . eiendommelig Udførelse af Gjenstandens Grundidee. Ørst.I.33. der gives dog utallige Forhold og Begivenheder, hvis Betydning for de enstige Menneskers Velværen og Lykke vi (ikke) kunne forklare. Hertil høre . . alle de Virkninger, som ifølge de almindelige Love omfatte talløse Enstere. smst.II.48. jf. smst.IX.18. samt Høffd.Udv.65.
entstaav. opstaa. Smag og Lugt entstaaer ved nogle nervagtige Vorter. Suhm.II.100.
entvigev. undvige; undfly. hemmelig om Natten entvigede (han) over Ferrara. Tychon.AB. 43.
Eppiken. selleri, Apium graveolens L. VSO.
erbydev. præt. -bød; part. -budet. vbs. -else. erklære, at man er villig (til at gøre noget); tilbyde. Moth.E81. VSO. som vbs.: Erbydelse til Foreening i Religionen at indgaae. Tychon.AB.b2r. || især refl.: de have erbudet sig at ville paatage sig samme verk i stand at bringe. Cit.1702.(KbhDipl.VII.658). (han) erbød sig . . til ald tienniste og høflighed. JJuel. 55. jeg erbyder mig strax at deponere her i Retten 24 Rdl. til Viidere.Holb.Hex. V.1. jeg erbyder mig til at modtage (embedet) uden at nyde Løn. Cit.1759.(HistM Kbh.I.624). Wiwet.EL.90.
erforderligadj. fornøden. (de) til Skandsens Retablering . . erforderlige Penge. MR.1773.498.
erfordrev. (erfodre. Klevenf.RJ.188). -ede. forlange; kræve; udfordre. til manufacturers opkomst . . erfordres en halle, hvor klæde . . kunde proberes og eftersees. Cit. 1705.(KbhDipl.VII.747). Klevenf.RJ.188. præs. part. erfordrende, d. s. s. erforderlig. i udtr. i erfordrende Tilfælde. MR.1755. 154.
ergangenpart. adj. om dom, kgl. befaling olgn.: udstedt; forkyndt; udgaaet. (dersom) hans Vederpart . . stævner hannem til Kongens højeste Ret, til . . at have stadfæstelse paa ergangen Dom (dvs.: den af underretten fældede dom) af Kongens højeste Ret. DL.1–6–22. en Kongelig, til mig ergangen befalning. JJuel.450. Stampe.I.41. her var en Forskiel at giøre mellem ny Kiendelse . . og ergangen Dom. Engelst.Phil.153. De mangfoldige . . Reskripter, som ere ergangne med Hensyn til Udarbeidelsen af Christian den femtes Danske Lov. ASØrsted.Haandb.I.2.
ergivenpart. adj. i brevformular: hengiven. det Himmel-parrede Brude-Pars gandske ergivne Ven og Tienner. Wadsk.13.
erlangev. (erlànge(s). Høysg.AG. 87). -ede (DL.1–24–22. Holb.Intr.I.224. VSO.) ell. (sj.) -te (Sort.HS.G3r; jf.: (den) erlangde Frihed. Holb.Hh.II.248). vbs. -else (DL.5–6–5. EPont.Atlas.II.196. VSO.).
1) komme hen til noget, som er i bevægelse foran en; indhente; naa.
1.1) trans. som Dyred, der drives ved Jagt, | Indtil det i Snaren erlangis. Sort.HS.H1v.
1.2) intr.; i forb. erlange til, ankomme til; naa til. vAph.(1759).
2) komme i besiddelse af noget (især ved stræben, flid); erhverve; opnaa; ogs. om hvad der tildeles, tilfalder en ved skæbnens tilskikkelser, et tilfælde olgn.: faa. saa fremt hand tilbørlig Flid og Middel hos Debitoren haver anvent om rede Penge at erlange. DL.3–17–40. han beder . . om vinding og arbeide, og det, som ved hænderne erlanges (1871: Held i Hænders Gjerning).Visd.13.19(Chr.VI). Dog skal jeg lade see, at jeg er icke bange | Men skal vel giøre mit en Seyer at erlange. Holb.Paars.59. Mange Skrantinger erlange i
erledigev. -ede. gøre fri; løslade; befri (fra fængsel). (han) erledigede Biskop Jens Beldenak, som . . af Kongen var arrestered. Holb.DH.II.109. smst.383. vAph. (1759).
erlidtpart. adj. kun i forb. ( den) erlidte skade, (den) skade, man har udstaaet, lidt, haft. Skipperen (bør) erstate Befragteren al sin erlidte Skade. DL.4–2–8. smst.4– 6–6.
ermeldtpart. adj. som tidligere er omtalt; bemeldt(e). saafremt de ei ville straffes som før ermældt. Cit.1711.(KbhDipl.VIII.163). Jorden paa ermelte Morsland findes nogle Steder skarp. Cit.1735.(JySaml.4R.III.261). TorkildBaden.Forklaring.(1787).66.
ernødigev. gøre nødvendigt; nødvendiggøre. saa ofte det ernødiges. Reskr. 20/9 1743.
ernaav. naa; opnaa; vinde. (m. h. t. kundskab, indsigt:) de fornemste Naturlove . . uden hvis grundige Kundskab ingen kan være en retskaffen Physicus, og som ei kan ernaaes uden . . Indsigt i Mathematiken. Suhm.II.87.
ertappev. -ede. overraske (nogen) i udførelsen af noget; gribe (paa fersk gerning); fange. Nu i disse Dage har en begyndt med en Træpil . . at skyde efter (jøderne) paa Gaden, paa det han ikke saa lettelig kunde ertappes. Cit.1718.(HistMKbh.VII.357). præs. part. m. pass. bet.: paa den ertappende (dvs.: den, der gribes), saa vel hælere som stiælere, (skal) til afstraffelse lovlig kiendes. Cit.1705.(Kbh Dipl.VII.751).
ervartev. -ede. vente paa; afvente. Rostgaard.(Bruun.FR.II. 55). (han) tager disse Fanger, og vil lade føre til Tarentum, uden at ervarte Raadets Dom og afsigt i denne Sag. Dumetius. III.93.
ervisev. -te. give til kende; lægge for dagen; (ud)vise. (han) har erviist dig den samme Høflighed. Hørn.Moral.II.48. Klevenf. RJ.27. || refl. eendeel liig- og siuge-dragere . . erviser sig ofte u-blu med fylderi og opsetsighed. Cit.1711.(KbhDipl.VIII.190).
erønskev. vbs. -ning. ønske (noget behageligt) for nogen. Imidlertid forbliver vi næst guddommelig Beskærmelses Erønskning etc. Cit.1718.(HistMKbh.I.96).
etligadj. i flt. foran talord: nogle; flere. en Kone . . der er tarvelig og kand samle Penge, det er saa got som . . en Udstyr paa etlige Tusinde. KomGrønneg.I.86.
F
Fabellæreen. [II.1.2] mytologi. OGuldb.(MO.). de Fordømtes Bolig . . kalder den gamle nordiske Fabellære Niflsheim. Ew.III.343. [BSandvig]. Da. Sange af det ældsteTidsrum.(1779). 2r. jf. Grundtv. Udv.I.259.
falskev. vbs. jf. Falskeri. forfalske. Moth.F51. vAph.(1759). VSO.
Farken(s)subst. flt. farkens.stor vandbeholder (til fersk vand). Han skal betids lade Læggers og Farkens udtage, og dem fylde, for at trækkes og reengjøres. Søkrigs A.(1752).º663. Farkens eller Fad. Holder 650 Potter. Harboe.MarO.105.
Farriskeen. (ogs. Farrike. OFMüller.ZoologiæDanicæprodromus.(1776).46). hork, Acerina cernua L. EPont.Atlas.I.650. vAph.Nath.III.484. jf. Krøyer.I.45.
fartigadj. hurtig; snar. Soelens Vogn | Paa himlen løber fartig. Cit.1716.(Thott4°1524.422).
Faseolerpl. (ogs. Fisoler).> navn paa (frøene, bælgene af) havebønne, Phaseolus vulgaris L. JBaden.FrO.II. jf. Fasolbønner. ID Just.Havevæsenet.III.(1774).63.
fasonligadj. som har en god “façon” ell. maade at optræde paa; sømmelig, ordentlig i væsen ell. manerer; velopdragen; “manerlig”; flink. Hand (dvs.: et vædderlam) sprang som en fasonlig knægt | Paa hvide been og Sorte. Cit.ca.1700.(Thott4° 1525.213).
faulen(t)sev. (ogs. fulense). -ede. dovne (1.1); drive (II.12.1); dase. Du (gaar) og Fulenser Tiden bort. KomGrønneg.I.262. Høysg.AG.139. jf.: Fulendser, en doven Krop. Leth.(1800).
Fedtingen. fed person. Moth.F107. “Bruges ikkun i det Ordsprog: Fetting har tabt sin Tællekniv, som siges deels, naar een, som har været meget feed, i en Hast er bleven mager; deels og, naar nogen har mistet et for ham betydeligt Gode.” VSO.II.64.
Fellesonen. (Ferneson. Moth.F142). spækket (vildt)-kød, der er overstrøet m. krydderier og bagt i en postej. Kogeb.(1710).96. En Gaas som en Felleson med stacket Suppe over. Kogeb.(1731).71.
Fermeteten.
1) (jf. ferm 1(.2)) standhaftighed; fasthed. Moth.Conv.F 38. Mod og Fermetæt beroe mangfoldigen paa Legemets solide Bygning og got sundt Blod. Tode.ST.II.33. den besynderlige qvindelige Republik paa Vemmetofte, hvor Damerne leve og spise sammen, styrede (priorinden) med ligesaa megen Fermetet som Godmodighed. Mynst. Levnet.88.
2) (jf. ferm 3) dygtighed; duelighed. (jeg) opdagede, at der ikke var en Gnist af oratorisk Fermitet i mig. Bloch Suhr.ÆS.I.18.
Ferskeriet. ferske madvarer. Moth.F143. Da (brønden) ikke gav Vand, bestemte hun den til Bevaringssted af Ferskeri om Sommeren. Blich.IV.650.
fiderev. især i forb. fidere paa, stole paa. Leth.(1800).37. Conrad er forelsket . . Et Tegn derpaa er, at man slet ikke mere kan fidere paa hvad han siger. Hrz.IX.11. Naar nu jeg kunde stole paa Faderen – hm! galt er det, at man aldrig kan fidere paa denne Mand. smst.X.47. || fidere sig paa, d. s. vAph.(1759).
fieradj. (ogs. fiær (Rahb.Tilsk.1795. 333), fjer, fjær, se ndf.). adv. d. s. stolt; overlegen; hovmodig; brugt som præd. ell. adv.: Hun kand jo viise sig koldsindet, trodsig, fier. FrHorn.SomnPoet.67. hun var ganske studs og fier imod mig siden. Rahb.Tilsk.1791.497. Vertinden neiede lidt fjær. Ing.EF.VIII.116. Oversk.I.51. attrib. (l. br.): Nær havde jeg elsket dig, du fiere, slemme Pige. Birch.I.208. (hun) sagde med kold, fjer Mine: “Vil De ikke lægge Deres Hat og Kaabe, Jomfru?” Hrz. ST.94.
Fiksfakssubst. flt. d. s. ell. -er (VSO. II.48). fiksfakserier. (jeg) vilde være en retskaffen Mand, ikke gjøre Lurendrejerier og Fixfax. Falsen.D.112. Ej signer og maner | Han med “Siprianer” (dvs.: trolddomsbøger) | Med Fixfax og Tal. Grundtv.SS.V.295.
Filuteriet. flt. -er. bedrageri (især i spil). Filouterie i Spil. Stampe.II.6. de Spil, som ei ere Hazardspil, men som . . sættes i Klasse med Hazardspil, formedelst de i samme begangne Filouterier. Nørreg.Privatr.III.283. Baden.JurO.I.149. Alle raabte, det var Filouteri, det Kort var stukket tilside og Skyld i deres sidste Tab. Hrz.XVI.193.
findeligadj.
1) til IV. finde 1: som (kan) findes ell. er til at finde. Moth.F166. Det er ikke findeligt paa dette Sted. VSO. MO.
2) til IV. finde 6 og 7: som kan fornemmes; følelig. Han fandt udi sit Ægteskab den Sorg som er meest findelig (dvs.: han mistede flere hustruer). CPRothe.MQ.I. 37. Saadanne Slag ere ikke engang findelige. VSO. || uegl.: som man kan tage og føle paa; følelig; ogs.: haandgribelig. En findelig løgn. Moth.F166. VSO.
Findingen.
1) vbs. til IV. finde (1). VSO. MO.
2) (konkr.) hvad man finder; fund. Moth.F167. || (særlig værdifuldt) “fund”. den Idee, at bringe Skioldungepatriarken, Christian den fjerde . . frem ved denne Leilighed (dvs.: i “Elverhøj”), er en saadan lykkelig Finding, eller rettere en saa genial Tanke, at man kunde fristes at misunde Digteren den.Rahb.(AfJonasCollins Papirer.(1871).183). sa.Fort.II.58.
Findselen, et. stykke kød, som er afflænset ell. afskaaret; humpel; luns. Moth.1F170. En god Flæske Skincke . . Fik jeg opledt, og deraf flængede jeg mig toe drøye Finceler. KomGrønneg.I.179.
Firbladskløveren, et. d. s. s. -kløver. Saft af Ruder, | Og Firblads-Kløver. Ew.V.61. PMøll. II.12. Den, som bærer en “Fireblads-Kløver” hos sig, ham kan hverken Giøglere eller Taskenspillere (blænde). Thiele.III.130.
firfød(d)igadj. d. s. s. -føddet 1. Af firefødige Dyr kommer mig ingen for at være lyksaligere end en Katt. Holb.Heltind.II.10. firfødige Huusdyr. Gammelt og Nyt.1796.331.
firspændtpart. adj. d. s. VSO. i fiirspændt Chaise. Hrz.D.III.142. Henover (heden) langsomt vugged | en firspændt Fragtvogn i de dybe Spor. JFibiger.(Diod.) Gr.130.
Fisenteren. (ogs. Fisentør. PAHeib. Sk.IV.253). toldbetjent (jf. Posekigger). Fisenterens Koene . . har faaet en Søn. Holb.Bars.II.10.
fjansev. -ede. bevæge sig (hoppe, danse) paa en overgiven, fjantet ell. uanstændig maade. dend (dvs.: bjørnen) udi sin Hud paa fire Beene Fiandsed. Schandrup. n4v. Min Herre dantzer, fiandser, harcellerer, domminerer . . saa længe, til hand kommer at sue paa Labberne engang. Holb.UHH.II.5. Hrr. Pan saa circled som et S | Med Bukke Skieget dantzede | Og hine snevre (dvs.: slanke) Dryades | Paa DievleMaader fiântzede. Tychon.(NkS4°828a.11).
Fjernrøret. (særlig slags) kikkert. Kikkerter og Fjernrør. Hallager.331. billedl.: Thi frygtelig er Tungsindsblikkets Gave. | Hvad er det? uden Sandheds klare Fjærnrør. PMøll.I.83.
Fjovet. taabelig tale ell. adfærd; vrøvl. Vi tit det lumpne fiou af Qvinde-Mund maa høre, | Som ærgrer vores Sind, og døver vores Øre. Tychon.Vers.160. Saa bliver Raseri kun hørt, | Og Fiôv, som intet duuer. sa.(NkS4°828b.57).
Fjoveen. fjog; især: fjoget kvinde. Moth.F179. VSO.
fjældigadj. om egn, land olgn.: opfyldt af fjælde; klippefuld. VSO. (u. Fieldagtig).
Flogeen. (haar)fletning; haarpisk. vAph.(1764). jf. Haarfloge. smst. || d. s. s. II. Flok. VSO.
Floramoren. amarant (1). vAph.(1759). IDJust.Havevæsenet.II.(1774).204.
Fluget. (ogs. Flu. Moth.F252).
1) handlingen at flyve; flugt (2). smst. VSO.
2) d. s. s. Flyvegigt.smst.(“Høres sielden.”).
Flygerten. flyvende klyver (se u. flyve 2.2). vAph.(1764).
flyggesdep. v. om fugleunge: blive flyvedygtig. Moth.F249. Nu begynde Fugleungerne at flygges. VSO.
Flygtlingen. flt. -er (Slange. ChrIV. 118. MO.).
1) d. s. s. Flygtning. Moth.F242. Ew.I.88. Blich.IV.370. Om Flygtling end paa Jorden, | Han løfte skal mod Solen | Det gamle Frihedsbanner. Aarestr.219.
2) en slags skovdue (der er meget sky). vAph.Nath.II.78.
Flødemunden.
1) person, som elsker fløde og lækre sager; lækkermund. VSO.
2) d. s. s. Fløsmund. smst. jf. Flødmund. Moth.1F 250.
Fogedindeen. (sj.) en fogeds hustru. Hand Fogden tit gaf ind, nu en, nu anden Klage, | Hun kunde stedse ved Fogdinden det saa mage . . | At mand paa Dørren ham med slige Klager joog. Holb.Paars. 133.
Folkeblodet. [3] menneskeblod. Der findes Alter-Sted, som marmorered stod, | Og var besprænget med uskyldigt Folke-Blod. JFriis.72.
Folkefjedet. [3] menneskeligt fodtrin. Ak, aldrig saaes her Folkefied. Ew.V.11. Rahb. Skuesp.III.16. Bagges.SV.303.
Folkeslagsen, et.
1) [2.1] d. s. s. II. -slag 1. JSneed.IX.237. smst.238. Krigen . . | Udrydder Folkeslags, og faste Stæder brænder. Zetlitz.Poes.90. ChMourier. Brød. (1821).190. MO.
2) [3] d. s. s. II. -slag 2. Theatermennesker, dette sælsomme Folkeslags (HCAnd.I.135: Slags Folk). HCAnd. Improvisatoren.I.(1835).154.
Folkespildeen. [1.1; 3] tab af mennesker ved død (især i krig). Kong Karl hafde saaledes beskantzet og bepælet sig, at mand ikke uden megen Folk spilde kunde komme an. Slange.ChrIV.291. Folke-Spilde. smst. 735.
forabev. forabe sig i ell. paa, paa en ukritisk, taabelig maade fatte kærlighed til ell. beundring for; forgabe sig i. at forabe sig pâ en pige. Moth.A8. (han) foraber sig udi alt hvad som er fremmed. Holb.Ep.III.141. (der er læsere) der forabe sig saa meget udi Stiilen, at de lidet agte Materien. smst. IV.146.
forafskedev. -ede.
1) afskedige (2). Ordonnance 14/6 1701.º8. (tropperne) blefve aftakkede og forafskeedede.Slange.ChrIV.685.
2) afgøre; vedtage; aftale (jf. Afsked 3). (vi har) med hveranden vedtaget, besluttet og forafskeedet (osv.). Rostgaard.(Bruun.FR.II. 43). (bryllupet) blev forrettet til Ribe, og blev da saaledes forafskeedet, at hun skulde have 40000 Rhinske Gylden til Medgift. Holb.DH.I.526.
forassurerev. assurere. Hvis nogen vil lade Skib, eller Gods forasseurere, da skal derom oprettis rigtige og tydelige Breve. DL.4–6–1.
Forbedet. flt. -e. egl. hvad der staar under en persons ell. myndigheds beskyttelse og raadighed; omraade; distrikt. Moth. B105. (ridderskabet i hertugdømmerne) ville have frie Jagt udi de Skove og Forbede, som hørte Closterne til udi begge Hertugdommene. Slange.ChrIV.25.
forbemeldtpart. adj. [V.2.1] omtalt i forvejen; føromtalt; ovennævnt; denne (1.2). forbemeldte (1871: ovennævnte) Simon, som saa havde forraadt skatkammeret, og sit fæderne land, talede ilde om Onias. 2Makk.4.1(Chr.VI). Holb.Hh.II.59. Breve, de have skrevet til Friderik den Fierde for og efter forbemeldte navnkundige Slag. Mall.SgH.345. MR.1825.19. som forbemeldt, som nævnt ovenfor. smst.1720.342.
forbergev. (forbjærge. Moth.B162). skjule; overf.: holde hemmelig; dølge (2.2). Saa kand du icke forberge dig, ey heller din Synd, med Adam og Achan. Hummer.JS.I.54. Dette gaf (ham) ikke liden Forundring, som hand alligevel holdte hos sig self og forbergede det meeste som hand kunde. Slange.ChrIV.950. VSO. || ogs. (refl.): forstille sig. Den første vidste udi mange Aar saaledes at forberge sig, at han passerede for en taabelig og eenfoldig Mand. Holb.Heltind.I.122. smst. 161. VSO.
Forbistrelseen. det at være forbistret (1); vrede; harme; raseri. Moth.B189. I sin Forbistrelse sandsede han ikke, hvor han var. VSO.
forborgetadj. forgældet. Reenb.II.477. Hand er gandske forborgedt. Moth.B319. Han er en forborget Prakker. VSO.
forbringev. præt. -bragte; part. -bragt. vbs. -else. fjerne en andens ejendele uretmæssigt (ved tyveri) ell. blive aarsag til (ved skødesløshed olgn.), at de gaar tabt, “forkommer”; skaffe bort (i tyvagtig hensigt) ell. lade komme bort (ved skødesløshed). Straf for gamle Munderingssagers Forbringelse. MR.1743.852. smst.1796.775.1834.149.
forbræmmev. -ede. forsyne m. bræmme ell. kant; bebræmme. Moth.F291. Historie om Finckeridderen.(1708).A6r.
Forbrændelseen. d. s. s. Forbrænding (1). Moth.B354. vAph.Chym. I.428. De svovlagtige Deles Forbrændelse. VSO. Ei bør Mennesket . . forholde de Døde, | Strax naar Livet er borte, at times Forbrændelsens Hæder. Wilst.Il.I.121. || (jf. forbrænde 3.1 samt II. brænde 9). der skal være stank for vellugtende urter, og et . . skaldet hoved for haarflettelse . . og forbrændelse (1871: Brændemærke) i deyligheds sted. Es.3.24(Chr.VI).
forbudev. bebude; være forvarsel om, forløber for. Moth.B479. At forbude tilkommende ting. Langebek.Lex.F348c.
forderligadj. (ogs. fordelig. Cit.1782. (AarbVejle.1922.29)).
1) (jf. fordre 1.1) hurtig; rask; som adj. især i superl. i forb. med (det) forderligst(e) ell. med forderligste lejlighed(VSO.), skyndsomst; hurtigst muligt. (min) Courier . . bragte brev . . at Jeg mig med forderligst did hen (dvs.: til zaren) skulde forføje. JJuel.406. Skiftet efter afgangne Frøken T. (skal) med forderligste . . til Ende bringes. Adr. 5/3 1762. sp.12. Han beder ham, al Flid anvende, | Og ham med forderligste sende | Den beste Karl derfra. Wess.96. vi vil med det forderligste forvente en Liste over de . . Under-Officierer, der . . ere Udlændinge. MR.1774.564. VSO. || som adv.: hurtigt; snart. det, som ei ligger magt pâ, skêer altîd forderligere, end det, som er magtpâliggendes. Moth.F321. vi (komme) paa samtlig Byens Vegne | Ydmygelig at reqvirere: | De ville Deres Haar, som forderligst, afskiere. Storm.FF.150. (ordren) fulgte og strax, at hand forderligst vilde foretage Curen. Seidelin.238.
2) (jf. fordre 1.2) som er til gavn ell. hjælp for en; gavnlig; behjælpelig (jf. beforderlig). du mênte det skulde være mig meget f
Fordringskaben, et. (Fodring-. DL.2–14–8).
1) maade, hvorpaa nogen ell. noget transporteres; befordring (1.1); især: kørsel. hver Øvrighed og Herskab skulle . . deris Børn og Tyende paa Helligdage med Fordringskab og alt andet Arbejd . . aldelis forskaane. DL.6–3–6. han lovede at give mig Underretning i dag, naar han fik overlagt og eftertænkt avisernes Betaling og Fordringskab. Langebek.Breve.86. VSO.
2) middel, hvormed nogen ell. noget transporteres; befordring (1.2). DL.2–14–8. vil du heldst til Hest, kjøb een udaf de spage; | Og kjøb en Karre til: hvo ej formaaer at gaa, | Med saadan Fordringskab sig dog behjelpe maa. LThura.Poet.354. VSO.
fordumdagsadv. d. s. s. fordum 2. (jeg) er, hvad fordumdags den store Græker var. Bull.(SkVid.VII.13).
fordøvev.
1) (jf. II. døve 1.1) gøre døv. Mine Øren bleve fordøvede af al den Snak. VSO.
2) (jf. II. døve 1.2) bedøve. Moth.D218.
3) (jf. II. døve 2.3) m. h. t. lyd: overdøve. Trommernes Lyd fordøvede den ulyksalige Mands Jammerskrig. VSO.
forebærev.
1) i egl. bet.: bære foran ell. frem for (en). Moth.B507.
2) overf.; d. s. s. bære for 2. af Erfarenhed kand (man) ikke negte, at det jo bliver et Menniske tit forebaaret dend U-lykke og Modgang, mand endnu ikke seer eller kand tænke. Slange. ChrIV.66.
foredæmmev. dæmme op for; opdæmme. vAph. (1764). Paa det Sted maa Vandet foredæmmes. VSO.
forefattetpart. adj. om mening: som man har dannet sig i forvejen; forudfattet. mine forefattede vrange Tanker om denne vigtige Sag.EPont. Men.III.580. forefattede Meeninger ere farlige og bedragelige Veyviisere. Spectator.57.
forehavev. (forhave. Slange.ChrIV.866). præt. -havde; part. -haft (best. f. ogs. -havde. Holb.Hh.II.352). vbs. jf. I. -havende.
1) have under udførelse, behandling osv. naar vi saaledes faaer hele Værket i Stand, som det sidst forehafte Capitel. Gram.Breve.183. VSO.
2) have i sinde; have planlagt. (dersom han) forrehaver at flytte bort, da maa baade hans Person og Gods arresteris. DL.1–21–10. Keyseren (foretog) sig den længe forehafte Reise til det hellige Land. Holb.Kh. 709. saa berømmeligt et Dessein, som Deres Høyærværdighed forehaver. Gram. Breve.18. et forehavt Selvmord. Rahb.E.I. 377.
forehængev. hænge (noget) for. vAph.(1764). Der maa noget forehænges, for at hindre Trækvind. VSO.
forekaldev. vbs. -else (VSO.). kalde (en person) frem for en anden, en forsamling olgn. Jeg har ladet ham forekalde for mig. smst.
Forekastningen. vbs. til -kaste; mere konkr., til -kaste 2 slutn.: (hvad der fremsættes som) indvending. Den største Vanskelighed, som staaer tilbage, og den vigtigste Forekastning, som af Brefvet kand giøres, bestaaer i Kongens Titel. KSelskSkr.I.44.
foreladev. vbs. -else (VSO.) lade faa foretræde; indlade. vAph.(1764). Ministeren vilde ikke forelade andre end dem, hvis Andragende var af meest Vigtighed. VSO.
foreløbev.
1) forefalde; hænde; indtræffe. Moth.L288. Hun veed vel, hvad som er foreløbet mellem mig (dvs.: en ung dame) og Grev R.Comædie om Lyveren.(1725). 63. Slange.ChrIV.663. Underretning om den med Dragon-Qvartererne seenest foreløbne Forandring. MR.1768.321. samme bliver ansvarlige, at . . intet utilladeligt foreløber. smst.1775.620. jf.: folk ere meest nysgierige effter hvis, som om det Russiske Væsen foreløber (dvs.: de nyheder, der drejer sig om russiske forhold). Rostgaard. (Bruun.FR.II.142).
2) part. foreløbende brugt som adj.
2.1) d. s. s. -løbig 1. Af disse foreløbende Erindringer (dvs.: bemærkninger) begribe De vel (at osv.). Ew.VII.142. at forskaffe sig den foreløbende Kundskab, der udfordres for at kunne læse i Naturens Bog. JohsBoye.(Rahb.LB.I.440).
forepræ(di)kev. prædike (noget) for (en). Moth.F323. Levin. || (“Talespr.” smst.) i videre anv.: (stadig) udtale, indskærpe ell. paaminde en om noget. (danskerne) lade sig forepræke og . . forepræke sig selv, at de er kun et lille ubetydeligt Folk. Grundtv.Dansk.I.616. Har han ej forepræket | Min Fader, at jeg skal studere? Hrz.KP.5. Fra Morgen til Aften forepræker hun mig min Skyldighed imod hende. Levin.
foreregnev. fastsætte (for en) ved udregning. Du lader en Anden skrive Postskripta i Dine Breve, for at foreregne mig, hvor snart man vil have Svar fra mig. Ørst.Br.I.223.
foreridsev. ridse (noget) op (som forbillede) for en (jf. -tegne). vAph.(1764). Der blev foreridset Kobberstikkeren en stor Figur, som han skulde stikke i Kobber. VSO.
foresev. vbs. jf. Forsyn.
1) forudse. Hans Viisdom best kan foresee, | Hvad komme kand til Fromme. Reenb.II.470. (han) foresaae det Tilkommende. Langebek.VT.27. VSO. jf. MDL. (foreseende).
2) i forvejen sørge for ell. bestemme (for en); forudbestemme. (I) ere forløste . . med Christi dyrebare blod . . Som vel tilforn var foreseet (1819: bestemt; 1907: kendt), før verdens grundvold blev lagt; men er aabenbaret i disse sidste tider for eder. 1Pet.1.20(Chr. VI). Gud havde foreseet (1819: udseet) noget bedre for os. Hebr.11.40(Chr.VI).
3) refl.: være agtpaagivende; tage sig i agt; se sig for. Frieren bedrages, | Helst naar han sig ej foreseer, | Men som i Blinde tager. Falst.1
foresendev. sende i forvejen. Han foresendte een med et Brev af Vigtighed. VSO.
foresiddev. staa for (styret); forestaa. Saa begyndte Dronning Tyre . . | Tale til de (dvs.: dem, som) Danmarks Styre, | Foresad med mod. LKok. (PSyv.Viser.(1695).584).
Foreskrivelse ell. Fore-skrivningen. vbs. til -skrive, især i bet. 3; ogs. mere konkr., om den givne befaling, anvisning osv. Den førstes Anstalt (dvs.: bestemmelse om, at han vil begraves i stilhed) ansees som Beviis paa Tarvelighed og Ydmyghed; den sidstes . . er meere philosophisk, efterdi han ingen Foreskrivelse vil giøre. Holb.Philos.II.2. Eders milde Foreskrivelse har været saa vel overeensstemmende med mit Val. Pamela. II.165. || til -skrive 3.2: Han vil ikke følge Doctorens Foreskrivning i Henseende til Levemaaden. VSO. jf. (uegl.): Foreskrivning af smaa lettilgængelige Fornøjelser (er) et yndet Middel mod Tungsindigheden. Brandes.VII.631.
foreskydev. vbs. jf. Forskud.
1) skyde ell. skubbe noget (fx. en slaa) for. Moth.1F324. vAph.(1764). Er Slaaen for Porten foreskudt? VSO.
2) give som grund, undskyldning ell. paaskud; foregive. Han foreskød sin Upasselighed og det haarde Veir. VSO. MO.
3) udrede (penge) i forvejen, som forskud, til senere tilbagebetaling olgn. (jf. forskyde); udlægge (forskudsvis). hun lod sætte paa Auction hans efterladte Sager for at komme til sine foreskudte Penger igien. Holb.Heltind.I.101. 5 Rdlr. som . . er foreskudt en . . Recrut. MR.1784. 966. jeg har virkelig for Alvor tænkt paa at blive her i Vinter, naar (boghandleren) vilde foreskyde hvad Opholdet maatte koste. Grundtv.E.13
forespillev. [-sbel’∂] -ede ell. (nu næppe br.) -te (Bagges.L.I.284). spille (noget) for (en) || m. h. t. musik: Moth.S661. Ørst.III.72. Klaveret, hvor Fader . . forespiller Melodien til den første Julesalme. VilhAnd.FM.258. || m. h. t. skuespil olgn. Brandes.IX.58. || overf.: være indledning, begyndelsen til noget (jf. Forspil). her vare flere vigtige Ting komne til, som syntes at forespille til noget Nyt. Langebek. (Skoleprogr.Sorø.1881.7).
forespaav. forudsige; spaa. Det Gothiske Rigis Undergang blev . . forespaaed af den første Konge Theodorici prægtige Støtte . . af hvilcken, lidet for Theodorici Død, falt Hovedet, siden (kroppen) og omsider Beenene, hvorpaa fulte Rigets Undergang. Holb.Intr.I.169.
foretrykkev.
1) sætte for ved at trykke noget fast. Da han havde lagt Brevet sammen, foretrykde han sit Segl. VSO.
2) foreskrive paa tryk. Vilt du, som Aristarchus, her | Os Regler foretrykke? Reenb.II.98.
foretræffev. (fore)finde; træffe (paa); part. foretræffende m. passivisk bet.: som findes, træffes. alle . . foretræffende tvivlsomme Poster. MR.1795.729.
forevendev. -te ell. -ede (Holb. DH.I.248.727.II.439.III.266). vbs. -(n)ing (s. d.) ell. -else (Moth.T123. VSO.). anføre noget (sandt ell. opdigtet) som undskyldnings- ell. bevæggrund. (et) Manifest . . hvorudi han forevendede adskillige Aarsager som havde tvunget ham til denne Krig. Holb.DH. II.439. de Lybske (i Bergen) ville unddrage sig fra at betale (told) forevendendes nogle gamle Privilegier. Slange.Chr IV.207. hvad har jeg vel at forevende? Hvilken Undskyldning har jeg, for at skiule min Ondskab. JSneed.II.321. De (dvs.: letlevende ægtemænd) kan i det mindste forevende en dyrisk, en uimodstaaelig Lidenskab . . med en Art af Rimelighed. Ew.VII.113. Grundtv.SS.V.509. At forevende noget til sin Undskyldning. MO. || m. flg. at-sætn. ell. inf.: undskylde sig med; ogs.: hævde; paastaa. (Chr. I kom) ikke til sin Rætt (dvs.: til Sveriges tør du vel dumdristig forevende: | Du troede, Masque var en lykkelig Gesandt. Ew.II.73. VSO.
Forevendingen. (-vendning. Biehl.Br.26.158). flt. -er. egl.: det at anføre noget (sandt ell. opdigtet) som undskyldnings- ell. bevæggrund; (skriftligt ell. mundtligt) foregivende; undskyldning. (dommerne) maa ei . . ansee nogens Forevending og Uviidenhed eller Paaskud af hans Tieneres eller Fuldmægtiges Forseelse. Forordn. 31/12 1700. XI.º10. Hvad for en Skygge af Forevending have I endnu at frembringe. Politisk og physisk Magazin.1796.II.689. (jeg) skal gribe til falske Foregivender, for at slippe fri, disse Forevendinger, som jeg altid har hadet. Sibb.I.9. i videre bet.: skingrund; paaskud. (de) bruge adskillige Udflugter og Forevendinger, sig derfra at unddrage. MR.1721.371. det var allene en Forevending, som ovenmeldte B. brugte. Overs.af HolbLevned.188. Man havde da en Forevending, (til) at giøre dette Land underdanigt. Wand.(MO.). under . . forevending, under . . paaskud. Holb.Hh.I.119. under allehaande Forevending . . søgte (han) at undgaae . . alt Selskab. Pr
forevidev. vbs. jf. -vidende. vide (noget) forud. Moth.V151. At forevide eens Ankomst. VSO. || være forevidende om i sa. bet. Moth.V151. Det er noget, som jeg ikke har været forevidende om. VSO.
Forevidendeet. det at vide noget forud; forudviden. Denne (dvs.: Jesus), efter hand var given hen af Guds besluttede raad og forevidende (1819: Forsyn; 1907: Forudviden), toge I og korsfæstede. ApG. 2.23(Chr.VI). 1Pet.1.2(Chr.VI). især i forb. med ell. uden ens forevidende, med ell. uden ens vidende. Skulde nogen Præst udgive noget Skudsmaal uden Amtmandens Forevidende . . da skal han derfor betale 30 Rdlr. til Straf til næste Hospital. Forordn. 19/2 1701. Alle, som uden Direktionens Forevidende negotierer, anses som Smughandlere og konfiskeres. PAHeib.US. 38. Med mit Forevidende skal det aldrig skee. VSO. MR.1808.413. MO.
forfangev. -ede. vbs. -else (s. d.), jf. II. Forfang.
1) forurette. Moth.F19.
2) refl.; om hest: blive forfangen. Hesten har forfanget sig i Vandet. VSO. MO.
forfjappetpart. adj. om stemme: skrigende (ligesom af befippelse). Man maae strax i Begyndelsen agte paa, hvor høyt vi kan bringe vor Stemme ud, uden at den bliver forfiappet og qvinkende (dvs.: klynkende). SorøSaml.II.12.
forfjaskev. tilsmudse ell. krølle (ved befingring, begramsning); forsjaske; begramse; især m. h. t. klædedragt: vAph.(1764). Han har allerede slemt forfiasket sin nye Klædning. VSO. En Følelse, som Ejermanden selv har Nydelse af, er en forfjasket, befingret Blomst.PMøll. II.347.
forflikkev. flikke ell. lappe gentagne gange, især ved at sætte lap ved lap (jf. forbødt, forlappet). vAph.(1764). Hans Kofte var forflikket | Med Fløielskappens Rest. Winth.V.225. (søjlefodens) Ledføining (er) paa de fleste Steder forflikket og forhutlet. Høyen.(HistTidsskr.2R.I.252).
forflydev. flyde bort; flyde hen; især (overf.): flyde (5.1) ell. glide over i en vis tilstand olgn. Ak, at min Siæl forsvandt | I Suk! at mit forhadte Liv forflød | I Graad! Ew.I.55. Tankernes og Følelsernes indre (verden) forflød i Fantasiens Taager. Bagges.Sønd.30. Det strenge Sind forflyder | I Sagtmod og i Mildhed. Hrz. XIII.311. || flyde sammen med noget andet: det var nok til evig at forflyde, | Som Aander blandes, Siæl i Siæl. Bagges.V.85. || (jf. flyde 2.2) om tid olgn.: forsvinde. O grib, o føl det (dvs.: øjeblikket), førend det forflyder! Ew.II.31. kan Siælen end ikke holde paa sit flygtige Nu . . hvormeget mindre kan den tilbagemane, fastholde, hvad alt forflød for Aarsnese siden. Rahb. E.I.276.
forfodrev.
1) “fore for stærkt, give for megen eller for stærk Føde.” Levin.
2) (op)bruge til foder (I.1). den Fourage . . der til den commanderende Generals Heste forfoeres. MR. 1793.593.
forfulnev. -ede. vbs. jf. Forfulning u. forfule. d. s. s. forfule 1. Moth.F398. Leth.(1800). overf.: (hvad er) al den Lærdom, som forfuulner i skimlede Dynger . . imod Eders (smil)? Bagges.L.II.165. || dep. al himmelens hær skal forfulnes (1871: svinde hen). Es.34.4 (Chr.VI). || part. forfulnet brugt som adj. Sikkre Siel! hvor tør du nøle | I din Synds forfulnet Søle! Stub.22.
forfærrev. -ede. vbs. -else. formindske antallet af. Harene bleve meget forfærrede, saasom Præsterne gave andre Lov til at jage. PNSkovgaard.B.53. smst.52.
forgaldev. gøre bitter ell. modbydelig ved at overgyde, blande med galde; især overf.: forbitre. (Evas) bittre Æble-Bidd, som ald vort Liv forgalder. Wadsk.Skuepl. 276. Denne store Sorg har forgaldet mig alle Livets Glæder. VSO.
forgaloperev. -ede. refl.; overf.: komme til forhastede slutninger; “løbe løbsk” (i sin tankegang). En Anden holder dig for en Poëtisk Rytter, | Som rider i Galloup paa Pegaso, og skytter | Ey noget om, at hand forgallouperer sig, | Naar hand i sine Vers vil være skiemterig. Graah.PT. I.254. (teologen Hornemann) talte om, at Apostelen Paulus “atter havde forgalloperet sig.” BiogrLex.VIII.90.
Forgatringen. (ogs. Forgad(e)ring. Moth.S46. MR.1808.449). signal, der samler tropperne ell. kalder dem til vagt. Moth. S46. Reveille, Tappenstreg og Forgattering. MR.1831.6. MilTeknO.
forgisnev. -ede. refl.: forregne sig; gisne galt. (skipperen havde) eengang paa 24 Tiimers Seilats forgisnet sig (dvs.: fejlagtig beregnet at være) 12 Miile lengere frem . . end vi vare. Æreboe.195.
forglemmeligadj.
1) som er tilbøjelig til at glemme; glemsom. denne er ikke bleven en forglemmelig (1819: glemsom) tilhørere. Jac.1.25(Chr. VI). paa Landet er (jeg) bleven doven og forglemmelig. Langebek.Breve.57.
2) som kan glemmes (især i forb. m. nægtelse; jf. uforglemmelig). (du) i Norden aldrig . . forglemmelige Lovise! Mall.KF.4. Det er umueligt, at hans berømmelige Navn nogensinde kan blive forglemmeligt. VSO. MO.
forglikkev. -ede. prøve, om en (af et ædelt metal forarbejdet) ting har den rette vægt olgn.; justere. Eftersom alle Guldbladene i en Form maae have eens Størrelse og Tyngde, saa blive de adskillige gange justerede, eller, som man kalder det, forglikkede, d. e. undersøgte saavel i Hensigt til deres Vægt som til deres Størrelse. Hallager.337.
forgrillev. vbs. -ing (s. d.). bringe (en) til at fange griller. Længsel uden Taal forgrilled Sind og Moed. PoulPed.DP.55.
forhadev. -ede. nære stærkt had til; lægge for had. Moth.H6. hand forhadede de Christne . . under ham blifver regnet den fierde store Forfølgelse. Holb.Intr.I.133. Hvad nøtter dig (dvs.: en satiriker) den Roos, som du ad Aare faaer, | Naar hver mand laster og forbander dig i Aar? | Naar ald din Klygtighed ey andet efterlader | End at . . Daarer dig forhader. Worm.Sat.84.
forhentev. lade sig tilsende (noget fra et andet sted); (ind-) forskrive. At forhente fabrikerede Varer fra fremmede Steder. VSO.
forhidsev.
1) bringe i stærk hede; opvarme stærkt.
1.1) sætte (blodet) i alt for stærk bevægelse; gøre hed; ophede. Moth.H124. Han maa afholde sig fra stærk Bevægelse og stærk Drik, hvorved Blodet kan forhidses. VSO. || part. forhidset som adj. (jf. forhedet): (jeg) maatte sveede denne Ruus ud, thj mit Bloed var saa forhidset, at det ey vilde stille sig igien.Æreboe.104. Af den stærke Løben var han bleven saa forhidset, at han neppe kunde slukke sin Tørst. VSO.
1.2) (videre udvikling af bet. 1.1, jf. hidsig) gøre vred ell. hidsig; ophidse; tirre. || refl.: blive vred
forhinderligadj. som er til hinder (for); hindrende; ogs.: fuld af hindringer; besværlig; vanskelig (jf. hinderlig). vi, som finde ingen Sødhed udi det som vi uden Møye kand komme til, udvælge den vanskeligste og forhinderligste Vey at komme til vort Maal. Holb.Usynl. I.1. De Svenske . . hafde gierne . . ladet Stiftet komme i Kongens Forvaring, førend dend Kæyserlige Feldt-Marskalk Pappenheim blef dem med en stærkere Magt forhinderlig. Slange.ChrIV.754. vAph. (1764).
forhvilev. upers., i forb. m. med; om sag olgn.: henstaa uafgjort paa ubestemt tid; bero (II.1.1); hvile; vente. om slig Indførsel . . ikke straxen udi Retten skeede, men dermed skulle forhvile, indtil en . . beleiligere Tid. MR.1706.141.
forhyllev. gøre ukendelig ved skjulende klædedragt olgn.; indhylle; tilhylle; billedl.: Sandheden er en Jomfrue som altid gaaer forhyllet, og tør ikke blotte sig for alle. OeconT.III.78.
forhælev. (for)dølge; gemme; skjule. vAph.(1764). i pass. m. refl. bet.: gemme sig; skjule sig. Mistrøstighed, som ønsker at forhæles, | Gaaer skulende igjennem Viisdoms Dør. Ew.I.14.
forhærdeligadv. til I. forhærde 2: haardnakket; trodsigt. (de) som forhærdeligen hænge ved nogen vitterli Kætterj. DL.2– 5–25.
forhærgev. ødelægge (et land) i bund og grund ved plyndringer olgn.; hærge. forhærge: Moth.H362. (den svenske hær kunde) falde ind udi Skaane, og der forderve og forhærde Landet. Slange. ChrIV.209.
forirrev. -ede. vbs. -else (VSO.). refl.: fare vild; komme paa gal vej; ogs.: komme i vilderede m. h. t. noget; tage fejl. Moth.I54. Deri maa han vist have forirret sig. VSO.
forkappetpart. adj. egl.: indhyllet i en kappe; forklædt; formummet. en Pige . . i Mandsklæder forkappet. Gram.Breve.210. Ing.VSt.60.
forkerev. -ede. vbs. -ing (s. d.). vende om (jf. Forkering 1). || forandre; forvende; ogs.: fordreje. Verden forkerer sig hver dàg. Moth.K95. Forkeere . . eens Ord. vAph. (1759).
forkikketpart. adj. i udtr. forkikket spil, egl.: spil, der tabes, fordi man har set galt paa et kort; slem fadæse; kedelig fejltagelse ell. tilfælde. det er et forkikket Spill, | Naar Panden skiæmmer Manden (dvs.: naar manden bliver hanrej). Wadsk.48. jf.: hændes Pegaso, han ey seer nøye til, | At før han veed deraf, opklyver Bærenhyter (dvs.: en talentløs), | Da bliver Rytteren, i et forkikked Spil, | sin Hestes Hest (dvs.: saa bliver resultatet kun daarligt).sa.(JFriis.)()()()(8v). || abs.: haabløs; mislig. det saae forkikked ud (dvs.: jeg havde kun ringe udsigter til at faa nattelogis). Schandrup.I4v.
forklaffev. -ede. vbs. -ning (Moth. K121).
1) tale nedsættende om; bagtale; bagvaske. Moth.K120. naar de ere i Velten, forfølge, og forklaffe (de) hvad de i deres udenvelts Dage selv sagde og giorde.Rahb. Tilsk.1799.284. VSO. || uden obj.: fremkomme med falske angivelser; udsprede falske rygter. (det var ikke) som den ugudelige Simon havde forklaffet (1871: falskeligen . . angivet). 2Makk.3.11(Chr.VI).
2) anklage. Naar hun bedrev en Synd, hun andre strax forklaffet. Holb.Paars.203. Slange.Chr IV.219.
forklakkev. -ede. tilplette m. (blæk)klatter (jf. forklatte). See! hvor han har forklakket sin Skriverbog. VSO.
forklikkev. -ede. sætte klik paa; bagtale; bagvaske. Moth.K126. (han) stræber at forklicke og sortgiøre hendes Hosbonde. Rose.Ovid.II.4. Schandrup.P4r.
forkrydetpart. adj. ( gennem)krydret; overf.: forfinet. Forvendte Smag! forkrydet Lyst! JJLund.(SkVid. IX.182).
Forledningen. (fagl., sj.) vbs. til II. forlede: ledforbindelse. (især i forb. (staa) i forledning med). Forkjæven, som oventil staaer i Forledning med den første Halshvirvelknokkel. GCWith.Veterinairvidenskab.I.(1836).102. CViborg.Beslaglæren. (1837).42.
Forledningen. (fagl., sj.) vbs. til II. forlede: ledforbindelse. (især i forb. (staa) i forledning med). Forkjæven, som oventil staaer i Forledning med den første Halshvirvelknokkel. GCWith.Veterinairvidenskab.I.(1836).102. CViborg.Beslaglæren. (1837).42.
Forledningen. (fagl., sj.) vbs. til II. forlede: ledforbindelse. (især i forb. (staa) i forledning med). Forkjæven, som oventil staaer i Forledning med den første Halshvirvelknokkel. GCWith.Veterinairvidenskab.I.(1836).102. CViborg.Beslaglæren. (1837).42.
Forligelsemaalet.
1) d. s. s. I. Forlig 1 (jf. Forligelse 1.1). (prokuratorer maa) Ikke ville hitze Folk sammen, eller hindre lovlige Forligelsemaal. DL.1–9–10. det behagede ham ilde, hand havde giort forligelsemaal (1871: han var misfornøiet med Forliget). 2Makk. 14.27(Chr.VI). (paa grund af en uenighed) holdt bemeldte Konger, denne Vinter, et Møde til Forligelse-Maal i Vigen. Grundtv. Snorre.III.301. sa.PS.VII.201. jf. u. I. Forlig 1 slutn.: Lad os drikke til Forligelsemaal. VSO.
2) d. s. s. Forligelse 2. Moth.L168. Hand vil binde mig til den jeg flyer for; Hvad god forligelsemaal venter du kand følge saadan Egteskab? JRPaulli.SB.24. VSO. || ond Forligelsemaal imellem Egtefolk, som Uchristelig, uden billige Aarsager, sig imod hin anden forholde. DL.2–9–8.
Forligeren. (ogs. Forligere. Holb. Intr.I.94). mægler; fredsstifter (jf. Forligsmand). Moth.L168. Holb.Intr.I.94. VSO.
forlindrev. -ede. vbs. -ing (s. d.). m. h. t. trykkende afgifter, nød, smerte olgn.: gøre lettere at bære ell. mindre følelig; mildne; lindre (jf. forlette). (jeg) forlindrer (SalmHus.857.2: husvaler) al min Nød | Med din Fødsel, Død og Smerte! Kingo.32. hendes Fængsel blev . . ikke forlindred.Holb.Heltind.II.46. KomGrønneg. II.6. Kong Christ. den Tredie . . forlindrede de store Skatter.CPRothe.MQ.II.592. Fortrolighed, som tit den Usles Kummer | Forlindret har. Pram.(Rahb.LB.II.499). VSO.
Forlindringen. vbs. til forlindre; ogs. mere konkr., om hvad der bringer lindring ell. lettelse; især i forb. m. gen. ell. præp. i ell. paa. forlindring pâ straf . . pâ sorg. Moth.L174. jeg i min Nød Forlindring kunde faae.Helt.Poet.143. (de) bekom Forlindring udi (tolden). Slange.ChrIV.409. I Sorg . . er det en Forlindring at tale med gode Venner. VSO.
Forlisningen. vbs. til forlise.
1) til forlise 1: d. s. s. Forlis 1. din forliisning (dvs.: tabet af dig, Peder Syv). Sort.(DSt. 1909.35).
2) til forlise 2: d. s. s. Forlis 2. VSO. MO.
forlossev. losse (et skib). der de vare blevne mætte af mad, forlossede de skibet (1819: lettede de; 1907: lettede de Skibet), og udkastede hveden i havet. ApG.27.38(Chr.VI).
Forlydningen. d. s. Siden det i gaar, efter Forlydning, tegnede til, at (dronningens) Nedkomst skulde være forhaanden, saa ventede hver Mand . . efter det velsignede Øyeblik.BerlTid. 20/1 1749.5. Da mangen, efter Sigendes Forlydning, | Tvetydigt finder mangt af mine Vers. Bagges.V.201.
forlækketpart. adj. om vare i fade olgn.: formindsket, svundet ind, ved at fadet osv. er sprunget læk. dersom samme Gods bliver forlækket, eller fordærvet, uden Skipperens . . Forsømmelse. DL.4–2–10.
forlængerev. d. s. s. I. forlænge 1; ogs. i videre anv.: forøge. Verket . . bør forlængeres ved mange synonyma, mange epitheta. Gram. Breve.84.
formasketpart. adj. maskeret. Moth.M84. overf.: saadanne formaskede Horer er Verden nu bleven fuld af. Hørn.Moral.I.81.
formastetpart. adj. overilet; utilladelig. denne formastede og u-tidige Dom igiendrives lættelig. Eilsch.Anv.15.
Formeldelse ell. Formelding ell. Formeldningen. vbs. til formelde; ogs. mere konkr.: hvad der formeldes.
1) til formelde 1. anvente billig Bekostning, efter Brevenis Formælding. DL.1–24–25. efter Historiens Formælding begegnede (han) sin Tiener paa en meere reputerlig Maade. Spectator.226. efter den 2den, 6te og 7de Artikels Formeldning. Stampe.I. 453. Efter Brevets, Dommens, Formældelse. VSO.
2) til formelde 2. Næst min Helsens Formældelse. smst.
Formelseen. vbs. til forme (jf. Formning); mere konkr.: maade, hvorpaa noget er formet; form; beskaffenhed. I forrige Tider, da Sæder og Skikke endnu havde mere af den gammeldags Formelse. PNSkovgaard.B.358.
formindrev. -ede. gøre mindre; formindske. Moth. L154. (kongen) formindrer derved (dvs.: ved indførselsforbuddene) hans egne Intrader (dvs.: indtægter). OecMag.VIII.225. Formindret Treklang . . bestaaer af Oktaven, den lille Terz og lille Qvint. MusikL.(1801).87.
formulstrev. -ede. d. s. s. formuld(n)e. de Bene | I Graven af vores formulstrede Lemmer. Brors. 273.
formyrdev. -ede. myrde. Rose. Ovid.I.19.114.
formængev. -ede ell. -de (Moth. Conv.F92. Worm.Sat.24). vbs. -else (Moth.M 121. VSO.). blande; sammenblande.
1) d. s. s. forblande 1. Formengde midler . . kaldes alle slags lægedomme, som er sammenblandede, bestaende af mange enkelte lægemidler.Moth.Conv.F92. Den første tog da frem et brunt formænged Plaster.Fr Horn.PM.142. ald Udenlandsk Mynt, som var formænget og forværret med Kaaber, blef aldeeles forbuddet og udi begge Rigerne afskaffede. Slange.ChrIV.424. SteenKuls-Røgen tog imod os langt udenfor, som, formenget med en kold og vaad Blæst, giorde ingen god Fro-Kost. Klevenf. RJ.158. Jeg . . Druens Saft formengde vel med Vand. Worm.Sat.24. VSO.
2) d. s. s. forblande 2. Verdens Undergang og sidste Tiid mand venter, | Naar man formenget seer fast alle Elementer. Holb.Paars.17. du med Sladder det, som sindigt er, formænger. Graah.PT.I.234. VSO.
3) d. s. s. forblande 3. Man maae ikke formænge den lærde Verden med den studeerte Verden. Bagges.I.241.
4)
formøntev. -ede. vbs. -ning (KSelsk Skr.XI.252). slaa mønt (af); udmønte. dend smaa Myndt, som blef myndtet udi det Tydske Rige og de paagræntzende Lande (blev) ringere og ringere . . formyntede. Slange.ChrIV.412. I forrige Aar er her formøntet en stor Mængde Guld og Sølv. VSO. MO. || sætte over styr (i spil). Moth. M201.
formaalsadj. fordums; forbigangen. En Cæsar kom, og saae, og vandt, | I Formaals Tidens Dage. Fasting.(Rahb.LB.I. 616).
fornarretpart. adj. (taabeligt) forelsket; forgabet. En neppe med et Øjekast | Sig i en Skjønhed spejler, | Før han fornarret i en Hast | Af alle Kræfter bejler. Falst.115. o Himmel, at jeg dog | Var saa fornarret i det liderlige Drog! Ew.IV.93. jf.: Suhm (oplyser), at (Luxdorph) var hel fornarret i “Kærlighed uden Strømper”. VilhAnd.Erasm.II. 220.
fornederligadj. som bringer vanære, fornedrelse med sig; fornedrende. han havde . . overtalet Kongen (til) ved dette fornederlige Trin, at giøre sit Land skatskyldig til Fremmede. KSelskSkr.VIII.93. VSO.
fornødeligenadv. nødvendigvis. hvis (dvs.: hvad) som til den Afdødis Begravelse og til Husholdningen . . fornødeligen behøvis. DL. 5–2–1.
fornøden(t)ligadv. (-en. Moth.N116). nødvendigvis. Jordegods, som hører til Sædegaarden og til dens Avling fornødenlig udkrævis. DL.5–3–22. Høysg.S.101. KofodA.(KSelsk Skr.VII.160). VSO.
fornødigev. -ede. i pass.: blive nødvendig; gøres fornøden. naar Eeds Aflæggelse endelig skal fornødiges, kan man ikke gjøre den . . højtidelig nok. Tullin.II.53. Jeg har med Flid været vidtløftig, dog ey mere, end fornødiges. Ruge.FT.319. MR.1810.521.
forpantev. -ede. vbs. -else (VSO.), -ning (Moth.F306. vAph.(1759). VSO.). give i pant; pantsætte. Han skal ikke forpante eller afhende Rigets Slotte og Lehn. Holb. DH.I.639. man (efterlader) Børnene . . Huus og Gods forpantet.EPont.Men.II.59. KSelsk Skr.I.301. VSO. overf., m. abstr. obj.: Du est min Ven med Liv og Blod . . | Som mig ved Korsets Pine lod | Din Kierlighed forpante. Brors.236. (jeg vil) ikke forpante mit Ord for Noget, som jeg ikke kan svare Dig for. CBernh.IV.385.
forpjaltetpart. adj. (forpaltet. Moth. F306). meget stærkt pjaltet. du dig for din Kappe nu maa skamme, | Som saa forpialtet er. Helt.Poet.175. En gammel forpialtet Staader. VSO.
forplastrev. -ede. lægge plaster paa. Feltskæreren har forplastret de saarede Steder. VSO. Han gaaer med et forplastret Ansigt. smst.
Forplejelseen. (sj.) d. s. s. Forplejning. sande Almisse-Lemmers tilstrekkelige Forpflegelse. EPont. Men.III.512. Nedbringer ham i Hvælvingen, hvor Intet dog | Skal mangle til Forpleielse. Oehl.Aml.240.
forplettev. -ede. ødelægge ved at plette. Han har gandske forplettet sin nye Klædning. VSO. gaae med en forplettet Vest. smst.
forprakketpart. adj. forarmet; forgældet. Moth.1F425. VSO.
forraskeligadj.
1) tilbøjelig til at lade sig forraske (3.1); især om det menneskelige hjerte: ubefæstet; svag. Vort Hierte er bedrageligt og forraskeligt. Hersl.Præd.78. Tullin.III.326. VSO. MO. jf.: (jeg) indseer . . ret mit Hiertes Forraskelighed og Lyst til at bedrage sig selv. EPont.Men.II.29. VSO.
2) m. aktiv bet.: som let kan forraske; bedragerisk. Man maa vogte sig for det forraskelige Kiød og Blod. VSO. Det var forraskeligen handlet. smst.
forrustnev. -ede. vbs. jf. Forrustning (u. forruste). d. s. s. forruste. Et Finke-spyd han ved sin lærde Side bær, | Som skriger efter Blod, skiønt det forrustned er. FrHorn.PM.148. Seer du den (kniv)? . . her klæber Blod ved den; men Din er forrustnet lige til Marven. Faye. LitArb.II.231. dette Sværd (kan ikke) have ligget saalænge i Jorden, uden at forrustne. Bredahl.III.122.
Forrykkelse ell. (nu sj.) Forrykningen. vbs. til forrykke; spec.: til forrykke 1. Forrykkelse: Moth.1F433. OpfB.1III. 252. m. h. t. en knogle, et led: forvridning. Forrykkelse: vAph.(1759). VSO. Forrykning: vAph.(1759). || til forrykke 3: den fuldkomne Forrykkelse af religiøse og sædel
forrædeligadj. d. s. s. forræderisk 1. Moth.1F426. Gud frelste (Valdemar den store) af sine Fienders, i sær fra Kong Svends forrædelige Giæstebud i Roeskilde. Borrebye.TF.593. de Fleste vilde stikke | Efter dig forrædelig! | Myrde vilde en Tyran | Hele Verdens Frelser-Mand. Grundtv.SS.I.370.
forræderligadj. d. s. s. forræderisk 1. Moth.F308. det er . . uforsvarligt, ja fast forræderligt at negte ens Medborgere Hielp, som bede derom. Holb.Herod.199. VSO. især som adv. forræderligen: hand . . fick iblant andre sin egen Søn paa Halsen, af hvilken hand blef forræderligen fangen. Holb.Intr.I.315. (jf. u. forræderisk 1:) Hand blef ihielslagen Forræderlig Viis. smst.213.
forrænkev. vbs. -ning (Leth.(1800)). m. h. t. lem (sene, muskel), som man strækker for langt, griber forkert med olgn.: forstrække; forstuve; forvride. vAph.(1759).118. VSO. Cit.ca.1840. (FOhrt.DanmarksTrylleformler. I.(1917).146).
forraadeligadj. egl.: forræderisk (1); farlig; skadelig; fordærvelig. ieg holder slige Poster . . ufornødne, ia for de fleste unge Mennesker, der ikke veed at holde deres Begierlighed i tømme, i mange Henseender heel forraadelige. Langebek.Breve.15. Det er meget forraadeligt for unge Mennesker at søge slette Selskaber. VSO. MO. Hun sang . . “Rendsborg! o Rendsborg! du forraadelige Stad! | Du har forlokket saa mangen brav Soldat . .” Uden at ane nogen Spaadom . . i denne halvgamle Folkevise, nikkede han til Malkepigen. Ing.EF.VIII.34.
forraadigadj.
1) om person: som sørger for at have et forraad; forsynlig; ogs.: sparsommelig. Moth.1F426. VSO. Han er altid forraadig paa Penge, paa Brænde. MDL. jf. forraaden. Feilb. talem.: Hun er forrâdig som fompe, hun âd osten og saltede valden. siges om en uforstandig kone. Moth.1F426. Langebek.Lex.F313c.
2) som der haves forraad af; forhaandenværende; disponibel. I dyre Aaringer, og naar ingen Tilførsel kan skee, man man gribe til det forraadige i Magasinerne. VSO.
Forraadshornet. [2] overflødighedshorn. et Forraadshorn nedvendte | Sin gyldne Aabning, og paa glade Land udsendte | Held, Gods og Frugtbarhed. Storm.SD.27.
forselskabev. -ede. slutte sig til; gøre selskab. jf.: hvi har jeg ikke . . forselskabet ham med noget Bref og skriftlig Opvartning (dvs.: skrevet ham til)? Gram.Breve.186. || m. h. t. ting: forene (med); parre (med). hosfølgende Bog, hvori en deslige Historie, og med vel mange Omstændigheder forselskabet findes. smst.278. en sand Høyhiertighed er altid forselskabet med Fromhed og Naade. sa.(KSelskSkr.I.25).
forsigtelig(en)adv. klogt; betænksomt; forsigtigt. Moth.S88. Holb.Paars.314. sa. MpS.116 (se u. forsigtig 2). Slange.ChrIV. 667. Exempler paa, hvor forsigteligen man bør gaae tilværks i at søge Ords og Benævnelsers Kilde. FGuldb. Dannersprogets Retskrivning.(1809).33.
forsikkerligadj. adv. -t, d. s. ell. -en (Moth.S193). som man vil staa inde for, garantere for; sikker; vis. om endskiønt Prisen (dvs.: paa et universalmiddel) er noget anseelig, saa er dog Hielpen saa meget desto meere forsickerlig, saa at 6 Liigtorne dermed kand afskaffes. Cit.fra1. halvdel af 18.aarh.(Stolpe.D.IV.94). || især som adv.: (jeg har) mine Opvartere, som forsikkerlig tolder til mig (dvs.: gør mig deres opvartning). KomGrønneg.III.178. “Han her sees staae – Det alt opdager.” | – “Kuns saa! Kuns saa! Forsikkerlig!” Syngesp.VII2. 20. jf.: Ved dig (dvs.: Augustus), som ved en Gud, jeg svær forsikkerlig, | At jeg af Hiertet dig . . | Saa høyt har elsket, som jeg kunde elske dig. Falst.Ovid.31.
forskavev. -ede. beskadige ved afskrabning. Han forskavede sin Haand, Fod. VSO. Det Møbel blev forskavet i Vognen. smst.
forskibev. -ede. sende (bort) paa skib. At forskibe sine Varer til fremmede Steder. VSO. Soldaterne bleve forskibede til America. smst.
forskimlev. -ede. blive ødelagt af skimmel; skimle. vAph.(1764). Osten staaer og forskimler i Spisekammeret. VSO. || part. forskimlet som adj. Een er for gamle Sager, og holder meere af et forskimlet HaandSkrift . . end af alle nye Opfindelser. Eilsch. PhilBrev.XXIV. billedl.: Der er visse romantiske Dyder, som alle kloge Folk ere blevne enige om at lægge tilside (fx.:) altid at sige det, man meener . . aldrig at smigre (osv.). Den unge F. . . fandt til sit Vanheld Behag i disse forskimlede Dyder. Ew. VI.172.
forskrammereretpart. adj. i forb. m. i: forelsket (i); forlibt (i). Hand er gandske forliebt i hende, og hun er ligesom forskrammerered udi ham i mine Tankker. Holb.Vgs. (1731).I.7. Bersabea Guld Peltz . . hvor udi Kong David blef saa Forschrammereret. Phønixb.TC.I.Nr.10.3.
forskulpev. skade ved at skvulpe. (“Siges især om flydende Ting, som sætte Bundfald.” VSO.). Øllet paa Tønden blev saa forskulpet underveis, at det var gandske tyndt. smst.
forskyldetpart. adj.
1) som er tynget af for store afgifter; sat i for høj skyld. En forskyldet Gaard, et forskyldet Bøndergods. VSO. MO.
2) som har stor gæld; forgældet. Moth.S410. VSO. Molb.HO.
forslappev. -ede. gøre for slap; slappe for meget. Moth.S476. Det kan forslappe Maven, Nerverne, Tænkekraften. VSO. Ved idelig Spænding forslappes Buen. smst.
forsluskev. -ede. behandle (klæder olgn.) uordentlig; sluske med; forsjuske. At forsluske sine Klæder, sit Lintøi. VSO. Hun seer noget forslusket ud i Klæder. smst.
forslængev. -te ell. -de.
1) (til VI. for- 1) slænge bort. Han har forslængt sin Hat, Stok, etc. Det ligger nok forslængt etsteds i en Krog. VSO.
2) refl.: d. s. s. forkaste 3 slutn. Da forslængde jeg mig skammeligen. VSO.
forsmedev. (-smidde. Moth.S535). forbruge ved at smede. En Grovsmed kan forsmede mange Skippund Jern om Aaret. VSO.
forsmertev. -ede. overvinde, faa bugt med smerten over noget; finde sig i; døje; forvinde. (han) Ørefigen ej i Verden kand forsmerte. Helt.Poet.211. det er en Vanlycke som I let kand forsmerte. KomGrønneg.II.234. jeg hafde Umage at forsmærte paa en philosophisk Maade mine anvendte Skrifver-penge. Gram.Breve.222. Saa vidt jeg kiender mig selv, vilde jeg have forsmertet mit Tab, om min Arendse var blevet lykkelig. Ew.VIII.86. Et Ord, et Vink behøver kun mit Hjerte, | Og alle gamle Sorger strax det gjæste . . | Den gamle Vunde la’er sig ei forsmerte (PalM.V.382: gjemmer paa sin Smerte). PalM.AdamH.III.146.
forsmudskev. gøre smudsig; smudse til. At forsmudske sine Klæder, sit Lintøi. VSO.
forsnappev. -ede. refl.
1) snappe (gribe) fejl. Jeg forsnappede mig, og fik en feil Hat, Stok. VSO.
2) snakke over sig; forsnakke sig. Moth.S560. Jeg havde nær forsnappet mig, men tog i en Hast Ordene i mig igien. VSO.
forsnavsev. -ede. gøre snavset; smudse til. Barnet gaaer og forsnavser sine Hænder, Klæder, sit Ansigt. VSO.
forsnigev. præt. -sneg; part. -sneget.
1) snige sig til at føre noget et sted hen. Han har forsneget mange Varer i Land, uden at betale Kongen Told deraf. VSO.
2) refl.: snige sig bort. Slaven fandt Leilighed til at forsnige sig. smst.
forsparev. undlade at opbruge noget m. henblik paa senere behov; lægge til side; (op)spare. At forspare til en anden Gang, til i Morgen. VSO.
forsplintrev. hugge, slaa osv. til splinter; splintre. Han staaer der, og forsplintrer dette gode Stykke Træ. VSO.
forsplittev. -ede. (fuldstændig) adsplitte. Moth. S672. Derved blev den hele fiendlige Flaade, Krigshær, forsplittet. VSO. Det ligger forsplittet hist og her. smst.
forsporev. -ede.
1) forfølge sporet af. Hunden forsporede Hiorten igiennem hele Skoven. VSO.
2) overf.: opdage (paa grund af visse kendemærker); spore. Man kan forspore hans Stiil allevegne i Skriftet. VSO. Ondskab og Bitterhed forspores i alle hans Skrifter. smst.
forspredev. -te. sprede (ad, til alle sider osv.). Moth.B340. At forsprede Gødningen paa Ageren. VSO. Det ligger forspredt omkring paa Marken. smst.
forspundev. sætte spuns i (en tønde osv.); spunse. At forspunde et Viinfad, en Tønde. VSO.
forspækkev. -ede. refl.: overfylde sig med mad og drikke. Han laae der, og forspekkede sig saaledes, at han blev syg deraf. VSO.
forstattev. tilstaa; forunde. dog forstaaes (reskriptet) aleene om de Lægder, som . . ikke vil betale, at Executionen da gaaer for sig, men hvis (de) ikke (kan), da slet intet at maatte forstattes. MR.1707. 165.
forstrikkev. besnære (2). Kom Amor med din Rosen Kjæde, | Kom snart og bind ham fast til Glæde! | Forstrik hans Sjæl i kjælen Lyst! Ew.(1914).V.200.
forstrøv. præt. -ede ell. -dde; part. -et ell. -(e)d (forstrøed danner rim med Skiød. Ew.II.60).
1) anbringe ell. fordele (flere, i og for sig sammenhørende ell. ensartede ting, personer osv.) paa forskellige steder; strø ell. sprede omkring. Moth.S881. De Hoved-Dyder, hvoraf Trækkene hist og her ere forstrøede i Stykket. Ew.(1914).VI.148. Naturens største Fuldkommenheder (er ikke) forstrøede, men . . udi eet foreenede. Wiedewelt.T.19. VSO. || m. person-obj.: (ad-) sprede; adsplitte. Af de Forstrøede (fra slaget ved Lutter am Barenberg) kom siden udi Hobe-Tal til Kongen.Slange.ChrIV.572. Afmægtige Giøglere snorkende laae, | Og Qvinder blandt Mænd og blandt Trælle forstrødde. Pram.Stærk.41.
2) overf.
2.1) d. s. s. adsprede 2. Naar du har samlet det forstrødde Sind. Brors.141. Thi kun Adspredelser var Siælens Død, | Ved Vredens Røst blev Tankerne forstrød. Ew.II. 29. Søens og den ovenfor smilende Kysts Tryllerier forstrøede mig. Bagges.DV.IX. 370.
2.2) m. h. t. trykkende sindstilstand: fordrive; forjage. For at forstrøe en Sorg som denne. Bagges.II.133. en gammel Betler, som kom os forbi . . forstrøede min Tungsindighed. sa.L.I.101.
forstændigev. -ede. give at forstaa; underrette. hvis den, som haver forsikkret, ikke inden tre Maaneder, efter hand derom forstændigis, betaler. DL.4–6–9. hvorom vi Proviantsforvalterne . . have forstændiget. MR.1709.183. (Christian IV begærede) at Hendes Majestæt vilde hannem fortroligen forstændige sine yderste Forslag og Begiering. Slange.ChrIV.852. || han lod Parmenio forstændige huad han . . vilde hafve giordt. Wing.Curt.209. Slange.ChrIV. 53.
forsuppenadj. (ogs. forsuffen, forsoffen. vAph.(1764).205). fordrukken. din liderlige forsupne Lømmel. KomGrønneg.I. 185.
forsvedev. udskille som sved; udsvede. vAph.(1764).
forsveltev. d. s. s. forsulte 1. Den Herre ey var vandt, i Huuset at tilstæde, | At nogen Hund forsvældt, hand gav ham nok at æde. Helt.Poet.198. Moth.S952.
forsvendev. bortødsle; forøde; sætte over styr. Churfyrsten vilde derimod nødigen løbe den Fare, at, naar hun med hendes u-tidige Pragt, Kiøbesiuge og Gafmildhed hafde forsvendet dem (dvs.: pengene), skulde hand siden bære Byrden. Slange.ChrIV.1133.
Forsvenderen. ødeland. Vor unge Cavallerer nu omstunder ere ret nogle forsvendere baade paa deres Helsen og Midler. Comoedie om Lyveren. (1725).64.
forsvendiskadj. ødsel. Slange.ChrIV. 868.
forsvigev. vbs. -else (VSO.). begaa svig med (noget); tilegne sig ell. tilbageholde (noget) paa bedragerisk vis. Befindis nogen at have giort Arvesvig, legge ud hvis (dvs.: hvad) forsveget er med Skadegield.DL.5–2–89. han (gør sig) ikke Samvittighed over ofte at forsvige det, som han er den høyeste Øvrighed skyldig. Spectator.13. VSO. || spec. m. h. t. toldsvig. Moth.S963. (de lovede) at Skipperne herefter formedelst deres Undersleb udi Angivelse ikke meere skulle blive frataget, end hvad de hafde forsvæget. Slange. ChrIV.182. forsvige Kongens Told. VSO.
forsvælgev. sætte (penge) over styr ved fraadseri m. mad og drikke; spise og drikke (penge) op (jf. forsvire 1). Nu har han forsvælget alle sine Midler. VSO.
forsværtev. gøre sort; sværte; overf.: bringe skam over. En Børstenbinder skulde det (dvs.: et skrift) | Bekjendt ej ville være | Og paa saa sort et Tavle-Bræt | Forsværte Navn og Ære. Falst.183.
forsydev. vbs. -ning.
1) intr., om vædske: fordampe ved kogning; koge bort. Moth.S986. Bliver Fordunstningen foretaget ved saa stærk Ild, at Flydenheden kommer til at koge, kalder man det en Forsydning. HCLund.Samler. II.(1804).199.
2) trans.: ødelægge ved kogning; koge (noget) for meget; forkoge. (han) haver kast alle vore Stole oc Benke i Ilden, oc haver forsødet (udg. 1858: forsydet) Læderet der med. Historie om Tiile Ugelspegel.[ca.1700].nr.55.
forsynkev. (ogs. -sjunke. Borrebye. TF.18). skades ell. ødelægges ved at synke; ogs.: drukne. Aar 1218 havde (Frisland) næsten gandske forsunken formedelst Vandfloed. Borrebye.TF.442. O I bestøvede Sønner (dvs.: om pedanter) af Italiens forsunkne Stæder. Ew.VII.128.
fortgaav. vbs. jf. Fortgang.
1) om tid: forløbe. End et Par Aar fortgik. ChrBorup.PM.110. (jf. Fortgang 2:) Det Evige . . er det Nærværende . . For Forestillingen er det en Fortgaaen, som dog ikke kommer af Stedet. Kierk.IV.356.
2) om virksomhed olgn.: have fremgang; gaa frem. vAph.(1759).
fortiendev. udrede tiende af (noget). jeg vil visseligen fortiende til dig (1871: give dig Tiende af) alt det, du giver mig. 1Mos.28.22(Chr.VI). At fortiende sit Korn. VSO.
fortingev. -ede. vbs. -else (VSO.) ell. -ning (s. d.).
1) trans.
1.1) m. person-obj.: faa (en) til at udføre et arbejde paa forudbestemte lønvilkaar. At fortinge Arbeidsfolk for Dagleie. VSO.
1.2) m. h. t. arbejde, varer olgn.: overlade (udførelsen af et arbejde, leveringen af varer olgn.) til en for en forudbestemt pris; give i entreprise. Flikkeriet fortingis i Præstens Overværelse . . paa Arbejdernis egen Kost . . og for een vis Penge. DL. 2–22–67. At fortinge en Bygning for en vis Sum Penge. VSO. Det er fortinget Arbeid (dvs.: akkordarbejde). smst.
2) refl.
2.1) fortinge sig til et arbejde, faa overdraget (at udføre) et arbejde til en forudbestemt pris. Det Arbeid har han fortinget sig til. VSO.
fortvindev. tvinde (garn) for meget. Hun har fortvundet denne Traad. VSO. Dette Stoppegarn er fortvundet.smst.
fortylde ell. fortyllev. refl.: drikke for meget. Han har saaledes fortyldet sig med Viin, at han neppe kan staae paa sine Been. VSO.
fortællingsvisadv. [2] i form af en fortælling. ved samme Leylighed gav (han) mig fortællingsviis den 2den Tome af sine Troubler. Klevenf.RJ.60. “Denne Videnskab forstaaer jeg desværre ikke.” – “Dette skal ikke hindre mig fra at meddele Dem fortællingsviis et Par Exempler deraf.” Ørst.I.8. fortælningsvis: Slange. ChrIV.1166.
Forundreren. især til forundre 1.2: beundrer. (hans poesis) Elskere og Forundrere. Gram.(Bording.I.b2r). vAph. (1759).
forundringsværd ell. (nu kun arkais.) forundrings-værdigadj. (forundring-. Graah. PT.I.91). som man maa forundre sig over; især til Forundring 2: beundringsværdig. det (er) meest forundrings værd, at denne saa store og tunge Bygnings Byrde er sadt paa Pæle, uden nogen anden Fundament. Borrebye.TF.563. Suhm.II.85. VSO. (u. -værdig). de tvende Marmor-Løver fra Carthago (er) forundringsværdige. Luxd.Dagb.I.430. Sibb.I.112. den ganske Ballet (dansede) forundringsværdige Danse. Leop.EB.87.
forvagtev. -ede. vente (paa); forvente. Moth.V17. Hertugen brød ind i Dauphiné med 20000 Mand, (men dette) ville icke giøre nogen videre Effect, effterdi Hertugen af Savoyen blev selv meget svag, hvilket, saavelsom den forvagtede Franske Armee, nødde dem til at forlade Dauphine igien. Holb.Intr.I.438.
forvidev. -ede. vbs. -else (Moth.V 146). gøre vid(ere), bred(ere); ogs. i al alm.: gøre større; udvide. Moth.V146. (de) begierede (ikke) at forvide deres Grændser, eller at tilegne sig nogen Fodbred af hvad som erobredes. Slange.ChrIV.1163. en Proposition, som i henseende til Subjectum og Prædicatum ved adskillige Determinationer er forvided og udstrakt. Høysg.AG.175. “Bruges sielden.” VSO.
forvisneligadj. til forvisne 1: som (let) kan visne. VSO. Laurens Løv er dog forvisnelig (dvs.: digteren glemmes ogsaa). Blich.(1920).V.21. || overf.: forgængelig. Det er kun en forvisnelig Ære. VSO.
forvædev. ødelægge ved at væde; overskylle med vand. Kong Halvor omsider en Kilde vel finder, | Men Spanden fortørret forgieves blev fyldt; | Den stræbende Konge, forvædt, overskylt, | Saa fort ei kan øse, som Vandet bortrinder. Pram.Stærk.140.
forvægrev. -ede. vbs. -ing (DL.1– 26–1). vægre sig ved at yde en noget; afslaa, nægte en noget. Slange.ChrIV.487. Jeg vil ikke forvegre ham saa ringe en Tieneste. VSO.
forytrev. afhænde. tvende OrlogsSkibe, som . . vare af Hertugen given nogle Stokholms Borgere udi Betaling, og nu agtede at gaae Vestverts for at sælges og foryttres. Slange.ChrIV.134.
Fransosetræet. d. s. s. -holt; ogs. om selve planten. Fransose-: Moth.Conv.F111. Fransosen-: HaveD.(1762).235. Fransoser-: vAph.Nath.II.486.
fredfærdigadj. [3] beredt til fred; fredelskende; fredelig (3.1). LTid.1726.529. hvor fredfærdig Han var, viiste Han sig dog altid ogsaa at være Vaabenfærdig. Langebek.VT.33. VSO. jf.: I sædvanlige Omstændigheder . . kand ingen nægte Nationens (dvs.: den danske) Fredfærdighed, Høflighed og Hospitalitæt. EPont.Atlas.I.137.
Fredsstyrreren. [1.1 og 2] d. s. s. -forstyrrer. (N. N.) haver foretaged sig de halshuggede Preussiske Handelmagerers og Fredstørerers Scheels, Horsts og Funkens acta. LTid.1731.391.
fremblikkev. [4.1] komme (skinnende, straalende) til syne; vise sig. Jeg neppe med min Jagt kom Callundborg af Sigte | Før os paa Himmelen en liden Skye fremblickte. Holb.Paars.106.
Fremmerred(e)et. d. s. s. Fremred(e); om forparten af et dyr: (hesten skal være) Ret skabt, og ikke skeu i bag og fremmer-rede. Sort.Poet.70.
frempegev. [4] betegne ell. fremhæve noget ved at pege derpaa; udpege; ogs. i al alm.: fremhæve; gøre opmærksom paa. Vil du see | (naturens) Mesterstykker, Flora dem frempeger | I overdaadig Pomp.Zetlitz.NH. 41. (de) vilde frempege den uberegnelige Masse af Kundskaber, disse Værker (dvs.: Suhms) have udkrævet for at blive til. Rahb.Suhm.4.
frifægtev. [1; 2] fri (III.1), befri ved kamp. PoulPed.DP.24.26. O I ved Jesu Død friefegted NæderLande (dvs.: jorderig), | Hvor ingen Sorg og Synd sig med vor Fred skal blande, | Luck dine Porte vidt, du Frieheds Skantze, op. Brors.309.
Frigejsten. [3.5] person, som tænker og handler uden fordomme; især (ofte nedsæt.): person, der i religiøs henseende har meget frie anskuelser ell. er gudsfornægter; fritænker (jf. -aand). Fri-Geister fremture i at pukke med deres Indvendinger imod Guds Forsyn og Regimente. Holb.Ep.IV. 66. (vor) Religion skulde ikke iblant Spottere og Frie-Geister høre saa ilde, hvis vi vare meere betænksomme.Spectator.128. Suhm.V.16. VSO. jf.: det overhaandtagende Frigeisterie. Suhm.V.13. VSO.
frugtbarligadj. nyttig; gavnlig (jf. frugtbar 3.2). beklage at i Stæden for at Kongen ved sin forrige Gesandtskab til Keyseren noget Frugtbarligt hafde ventet, meere Ondt var paafuldt. Slange.ChrIV.481. thi var ikke JordKlodens egen Omdreielse om dens Poler til at giøre Omvexling paa Dag og Nat, hvorved den foraarsages til at udsveede subtile Atomos til Luftens frugtbarlige Vedligeholdelse, da maatte Luften svækkes. Heitm.Physik.44.
Frugtbælgen. [3] (bot.) d. s. s. Bælgkapsel. -bælle: Træearter.(1799). 315.
Frydefyret. (jf. Frydensfyr). d. s. s. -blus. Moth.F 381. Han sine Frydefyr ved Stæders Luer tændte. Bull.(SkVid.VII.13).
Fryden(s)fyret. d. s. s. Frydefyr. de Belejrede . . løsnede Stykkerne paa Voldene, antændte Frydens-Fyr, og udhængede Beg-Krandse af vor Frue Spiir, som bleve anstukne.Holb.DH.II.184. LTid.1724.878. || om gevær- ell. kanonild: d. s. s. Frydeskud. Frydenfyr blef skudt af alle Stykkerne paa Voldene. Slange.ChrIV.293.
frydigadj. d. s. s. (frejdig ell.) frydelig (1). Moth.F382. jf.: Hand giør intet, som ikke lader sig giøre i Jesu Navn; Intet som kunde betage Ham en Sønlig Aands Frydighed i Bønnen, og foraarsage Ham en Anklage og hemmelig Fordømmelse i Hiertet.LTid.1740.267. samt: Tvingsel giør ufrydig og tung. CFrim.AS.138.
frygtbaradj. som indgyder frygt; frygtelig. Hans Maiestet lod sig være anliggende, at sette sin . . Krigsmagt til Vands . . udi en mægtig og frygtbar Stand. Langebek.VT.38. den frygtbarste Død vil jeg lide. Ew.III.303. Carl den Store erobrede i sin Tid hele Tydskland. Hans Vaaben bleve derved saa frygtbare (1834: mægtige og anseete) . . at enhver frygtede for hans Anfald.Mall. SgH.240. Storm.Br.30.
Frygtsomheden. [1] flt. -er. (l. br.) egenskaben at være frygtsom; ogs. d. s. s. Frygt 1. HoffTrappens Trin er udaf Iis | Mand der saa læt kand glide | Thi skal med Frygtsomhed en viis | Paa Herre-Naade lide. Sort. Poet.33. Holb.Rpb.III.11. dette Barn (er) endnu frie for de fleste Frygtsomheder, som ere sædvanlige i denne Alder. Man kan indlukke det i en mørk Stue. JSneed. II.450. Min Frygt er grundet Frygt; ei Frygtsomhed!Bredahl.II.94. Den unge Frue . . havde næret en vis sky Frygtsomhed . . for sin Mands Fader. ThomLa.NL.208. Sal. VII.199.
fraadsigadj. begærlig efter føde; graadig. Biørnen er et meget fraadsig Creatur om Sommeren. Ruge.FT.282.
Fugleskræken. d. s. s. -skræmsel. Fugleskrækken | Opstilles, for at Sæden ei skal skades.Søtoft.AM.96. (overf.) om mennesker: see de saadan en Fugleskræk, blive de rædde, og flyve bort, som Spurve fra moden Frugt. Oehl.HrS.221. jf.: (han) stod der som en Fugleskræk. Mynst.Bispepr.(1850). 40.
Fugleskræmmeren. d. s. s. -skræmsel. Som om Enrico var en Fugleskræmmer, | En Bussemand for dig og alle Dine. Heib. Poet.IV.364. sa.Pros.X.341. overf.: Jeg har selv friet . . Jeg forlangte et fotografisk Portræt af dem, der reflekterede, og jeg fik en Samling Fugleskræmmere, den ene værre end den anden. Bøgh.III.352.
Fusereten. næveret; kun i talem.: Det er ikke godt, naar Fuseret gaaer for Landeret. VSO.
Fyldeflaben. [II.7] d. s. Hand var ey nogen fylde-flab, | Dend jeg beskienkke kunde.Sort.(SamlDanskeVers.1II.109).
Fyrreknopen. d. s. s. -kogle. VSO. Fyrknop. Moth.F424.
Fyrstendomet. flt. -me (Moth.F324) ell. -mer (Holb.Ep.I.351).
1) herredømme; magt. Ved mig skal fyrster have fyrstendom (1871: herske). Ords.8.16(Chr.VI). der ligger nu mit hele Fyrstendom over Kræfterne og Tingene i Verden. Ing.EF.III. 108. (jf. -dømme 3:) (gud satte Kristus) hos sin høire Haand i Himlene, langt over alt Fyrstendom (Chr.VI: fyrstendømme) og Myndighed og Magt (1907: al Magt og Myndighed og Kraft) og Herredom. Ephes. 1.21.
2) landomraade, hvorover en fyrste hersker. (han) lod ham efter sig, som kriigsøverste, fra Ptolemais indtil de Gerreners fyrstendom (1871: Fyrstendømme).2Makk. 13.24(Chr.VI). Danmark Svndets Told bekom med hele Schlesvig Fyrstendom. indskrift paa skuepengen i anl. af freden 1720. (Rosendal.D.I.42). Bagges.L.I.238.
Fægtehaneen. [1.1] hane, afrettet til hanekamp; kamphane. Fægt-: Tullin.II.64.
fældigadj.
1) om bygning olgn.: som er nær ved at falde om ell. synke sammen; faldefærdig; brøstfældig (jf. bygfældig). Moth.F46. et fældigt og raadent Huus. Holb.MTkr.113.
2) om gæld olgn.: forfalden (til betaling). Moth. F46.
fælev. gøre bange, forskrækket; især i pass.: blive bange, forskrækket. Moth.F429. Det er noget, som man kan fæles over. VSO.
Fæsen. nedsæt. ell. spøg. betegnelse for ansigt. Tode.I.221. jf.: Enhver andægtigfæset Claus. TBruun.Udv. Digte.(1834).32.
Følgeregelen. [III.6.1] rettesnor. Vilde vores Ungdom ret . . | Af deres Tale, Gierning, Drift, | Sig Følge-Regler tage . . | Forældrene da skulde sig | Ved deres Ymper glæde.Reenb.II.280.
Følludeen. d. s. s. -boks. Følle-: VSO.
føsetadj. beklædt med haar, fjer ell. dun; lodden; dunet. En føsed høne, dun . . et føsedt træ. Moth. F458. i forb. føset og foret, varmt paaklædt. smst. VSO.
faaremæssigadj. d. s. s. -agtig. Vi Mandfolk (staar) | Som fattige Peer Erichsenner | Og see forbandet faaremæssig ud. TBruun.I.250.
G
Gadderet. gitter. Moth.G5.
gadegaladj. (jf.: “dagl. Tale.” MO.). i forb. løbe gadegal, løbe om paa gaderne ell. paa offentlige steder (paa en for velanstændigheden udfordrende maade). (min kone) løb self Gade-gall iblant, om hun maatte raade sig. Holb.Masc.III.4. MO.
Galmej(e)glaset. biprodukt ved smeltningen af zinkholdige malme, der afsætter sig i den øverste del af ovnen; kranssvamp; ovnbrud (Cadmia fornacum)? Galmeje-: Holb.Staat.540.
galonerev. [galo’ne[]r∂] (gal(l)unere. LTid.1732.562. Pl. 3/6 1771.º2). -ede ell. (nu l. br.) -te (Bagges.DV.IX.78). besætte ell. pryde m. galoner. vAph.(1759). VSO. i reglen i perf. part. brugt som adj.: Hr. Skyldenborg med gallonerede Klæder. Holb.11J.I.2. Løberen . . foran udi | Sit galonnerede Stats-Liverie. Wadsk. 134. Bagges.DV.IX.78. om person, der er iført en galoneret dragt: FrSneed.I.189. prægtige Vogne holdt her med galonerede Kudske. HCAnd.VIII.151. Cavling.L.245.
Garvertræet. et orientalsk træ, som indeholder garvesyre; sumak; Rhus coriaria L. vAph.Nath.VII. 658. VareL.(1807).III.102.
Gefal(d)en.
1) følelse af (vel)behag (jf. Befald 1); især i forb. til gefald, til behag. Falst.172. Der er et stykke af den nye Edition . . hvilket hand har ladet trykke for sig selv, dem til Gefal, som eyede den forrige Edition. LTid.1725.586.
2) mere konkr.: villighed; tjeneste. Moth.Conv.G60. VSO. især i forb. gøre (en) en gefal(d), gøre (en) en tjeneste. jeg vil med Glæde paatage mig den Umage; du giør mig herved mere Gefal end jeg kan sige. Skuesp. VIII.343. du gifter dig med ham for min Skyld, du giør mig den Gefall? Oehl.PSkr. I.20.
Gefatterskabet. fadderskab; samtlige faddere; uegl. i forb. som hele gefatterskabet, hele familien; alle, der hører til olgn. I var værd, at man skulde trække jer med jer heele Gefatterskab (dvs.: alle jeres ledsagere) til Daarekisten. Holb.Hex.II.2. (nu) trasker alt Gefatterskabet sammen | Afsted til kiere Svogers Hiem. TBruun.I.241.
gehaltigadj. som sidste led af ssgr., især til Gehalt 1.1-2: -holdig. Jern gehaltige Steene. LTid.1755.374.
gejstigadj.
1) til Gejst 2: aandelig (1); sjælelig. jeg var dengang halvsyg og blev siden svagere, plaget af legemlige og geistige Onder. PVJac.Breve.226. || aandfuld (jf. gejstfuld). Moth.G99.
2) (især kem.) til Gejst 6: som indeholder flygtige stoffer, spec. spiritus; spiritusholdig; spirituøs. vAph.Chym.I.501. Geistig Copalfernis. Green.UR.281. || især om vin: fyrig (I.3). ved Viinsteenen . . bliver disse raae svovelagtige Deele fordeelede og fortyndede, og Viinen bliver geystig og angenem. LTid.1736.525. At forskjære Rhinskvinene, hvilke allerede i sig selv ere meget fyrige og geistige, med Viingeist, vilde vistnok aldrig falde nogen Viinhandler eller Viingaardsmand ind. Green. UR.101.
gejstrigadj. (ogs. gejste-. LTid. 1745.269. Graah.PT.I.256).
1) [2] som besidder ell. vidner om talent ell. (spec.) poetisk beaandelse; talentfuld; beaandet; aandfuld. Moth.G99. Den geistrige Poët Pindarus. Holb.Ep.IV.469. Et meget Geistriig Poëtisk Vers findes paa en Steen ved Prædike-Stolen i Glostrups Kirke. LTid. 1733.3. PHFrim.(Rahb.LB.I.166).
2) [6] om drik: kraftig; stærk(jf. gejstig 2). Geistrige Øl af Ax han (dvs.: bonden) kalder ud. Zetlitz.(Rahb.LB.I.209).
gelangev. -ede. i forb. gelange til olgn., naa (til) (et maal); opnaa hvad man stræber efter ell. ønsker. Kong Woldemar gafves Haab om at gelange til Kronen. Gram.(KSelskSkr.IV.41). da vor (dvs.: to elskendes) Skiæbne endnu ikke tillader os, at nyde dend Glæde (at forenes), saa lader os være betænkt paa, at gelange derhen. JRPaulli.SB.33. de Franske gelangede ikke til Sammenkomsten førend i næstfølgende Aar. Slange.ChrIV.1178. vAph. (1764) (“bruges sielden”).
gemsomadj. som er dygtig, omhyggelig til at gemme (noget); til III. gemme 2.1: Moth.G111. hvor giemsomme oc varlige (kineserne) ere i at forvare rare Skrivter, sees . . af deres lærdeste Philosophi. Kyhn.PE.90. til III. gemme 2.2: Moth. G111. jf.: (hun) lagde dine Ord i giemsom Øre ned. Rose.Ovid.II.63.
gennemdrukkenpart. adj. (igennem-. Moth.D135. vAph.(1759)). til drukken 3: opfyldt, gennemtrængt af vædske. (træet) brugis til Døre og Vindeves-Karme, og naar det af olie er igiennem druckt, har det ret skiønt anseende. Pflug.DP.838. (stoffet er) giennemdrukket med en feedagtig Saft. EPont.Atlas.I.411. naar Greenene dyppes i Vand, svemmer de oven paa indtil de ere giennemdrukne. LTid. 1753.404. VSO.I.635. MO. || billedl. Jeg var . . fuldkommen gjennemdrukken af Fichtes Ideer. Cit.1853.(HHage.JohannesHage. (1854).56).
gennemfrysev. (igennem-. Moth.I20). til fryse 1.1: fryse fuldstændigt (jf. -frossen). (Kalk. II.29). At Agren giennemfrøs . . | Er det Bekymring værd? Bull.(SkVid.IX.146).
gennemstrygev. [-sdry[]([g])∂] (igennem-. DL. 3–19–17. vAph.(1759)). vbs. jf. -strøg.
1) (nu sj.) bevæge sig hurtigt igennem (noget); især:
1.1) om luftstrømning. LTid.17
gennemtrappetpart. adj. d. s. s. gennemdreven, durkdreven. Omsider kom en gau Krabat (dvs.: en mus), | En giennemtrappet Broder, | Der kiendte Strikker, Fælde, Kat, | Og alle slige Noder. | Han merkte Pudsen.Reenb.II.312.
Gensigten. med gensigt paa, med henblik paa; under hensyn til. Vingeistens Egenskaber med Giensigt paa (dvs.: dens opløsende evne over for) de vesentlige Oljer. vAph.Chym.I.500.
Genskaldsubst. genlyd; ekko. Skildvagten blev ham vaer! . . | Wer da? – ney intet Svar, – Tre Gange Hans Wer da | Ey andet Giensvar fik end skingrend’ Gienskald: Da-a-a. Chr Flensb. DM.II.8.
geradeadj. og adv.
1) som adj.: lige. Vill hun give allmisse till En Colibrados . . Som nedstiger i gerade (Holb.DR.II.4: en lige) linie fra den store D. Prospero de Colibrados. Holb.IV.679. LTid.1735.447. vAph.(1759).
2) som adv.: lige. dend lyse Solerand udi dend største Formørkelse . . stoed gerade oven, eftersom Solen da ikkuns var 2 Timer fra midt paa Himmelen. LTid.1724.87. vAph.(1759). || just; netop. Charles’s Mystification bevirker gerade det Modsatte af hvad de troe den skal bevirke. Kierk.I.224.
Gerasen. larm; støj. sagte, jeg fornemmer en Geraß, der kommer nogen, lader os lystre efter. KomGrønneg.III.136.
gesandt(s)visadv. som gesandt. Den Tiid General B. var . . Gesandts-viis her indskikket til Kong Christian fra Kong Vladislao i Polen. Slange.ChrIV.1173. gesandtvis: LTid.1726.308. Slange.ChrIV.64.
geskiktpart. adj. velskikket; velegnet; flink. Vi maae have lutter geskikte Folk, som har seet sig om i Verden. Skuesp.VIII.74. Leth.(1800).
Gesmejssubst. som skældsord: pak; kæltringer. Pack jer kun herfra I liderlige Gesmeis! I Kieltringer. KomGrønneg.I.301.
Gesmidesubst. smedet metalarbejde, især: smykker af ædle metaller og ædelstene (juveler). vAph.(1759).I.124. Leth. (1800).
gestrengadj. streng; som æresord (til fornemme personer, egl. riddere). Mandhafftige og Gestrænge Jeg! KomGrønneg.I.228.
gestændigadj. kun i forb. være gestændig:
1) ikke fragaa en udtalelse, et løfte, en forpligtelse olgn.; svare til; ville staa ved. DL.5–14–42. Herr Flemming Ulfeld sagde sig alletider at ville være gestændig alt hvad, som han . . paa sin Broders vegne havde forebragt. Holb. DH.III.61. den Assurance, hand havde giort paa 100 Thee, var hand ei gestændig, siden den var skeet uden Ordre. Luxd.Dagb.I.56. jf.: de vare deres Ed gestændig, efterdi alle forne Vidner havde vundet om uhørlig, skammelig Bedrift og letfærdig Omgængelse. SKjær.ErikGrubbe. (1904).82.
2) (være villig til at) indrømme ell. tilstaa (en noget, især en rettighed, et kravs opfyldelse olgn.). Dytmerskerne vare Herrerne ingen Rett gestændige, eftersom Landet var et Lem
gestændigev. indrømme; tilstaa. da skulle de . . dennem dertil med Magt at tvinge; saasom Kongen ingen over de Fare – Vande og Strømme nogen Herredom eller Myndighed ville gestændige. Slange.ChrIV.474.
Gesvulsten. flt. -er. sygeligt opsvulmet sted paa (menneske)legemet; svulst. Denne Extraordinaire Gesvulst bedekkede heele Legemet, saa at ey andet deraf var at kiende i sin ordentlige Form end Hovedet og Føderne. LTid.1724.575. hidsige Geschwulster. smst.1736.697.
gevelbtpart. adj. (gevølbt. LTid.1724.861.1725. 539). om bygning(s-del): hvælvet; buet. (husene) ere alle bygte over gevelbte Buer. LTid.1725.602. jf. Cit.1782.(AarbSkive.1923.55).
gevaagenadj. gunstigt stemt; bevaagen. adskillige store og fornemme Fyrster . . skal være (sekten) meget gevaagen. LTid.1732. 224. jf.: Hans Majestæts høye Gevaagenhed. smst.1731.742.
gildrev. -ede. sætte fælde ell. snare for dyr. Nørreg.Privatr.II.167. VSO. talem. (jf. u. II. Gilder): Ont er at gildre for gamle ræve. Moth.G128. MO.
Gimmeromen. navn paa en børneleg. (Klopstock) synes ikke mindre skikket til Anførselen af en Hoben Rollinger i Gimmerom paa en Juleaften, end til Rollen i Spidsen af Frankerigs Frieheds Helte. Bagges.L.I.131.
Gishalsen. (ogs. skrevet Gids- (Kom Grønneg.I.52) og Gitz- (smst.102)). gerrigt menneske; gnier. (han har) ald sin Tid været ret en Gishals, der gierne skulde tage fire Gange paa Rumpen for en Drittel. Kom Grønneg.I.245.
glasartet, glasartigadj. d. s. s. -agtig. glasarted Jord. vAph.Chym.I.548. VSO.II.400. -artig. smst. I.201.
glimpev. blive lyst; lysne; i forb. glimpe ad dagen, gry; dages (jf. u. glimte 1). MorgenStiernen rinder dog op, ihvor lang at Vinter-Natten er, og naar det begynder at glimpe ad Dagen, saa vil Gud icke længere brydis med dig. Hummer.JS.I.17.
Gnidingen. gnier. den Gniding sendte (bud) | Til den uegennyttigste (læge). Tode.I.289.
Godtfindendeet. som vbs. til -finde: (for)-godtbefindende. Saa vil Jeg ogsaa paa det Allerunderdanigste have det indstillet til Ed. K. M.s Allernaadigste Gotfindende om skriftet skal dateris paa Kiøbenhavns Slot eller paa Rosenborg.Rostgaard.(Bruun. FR.II.54). Jeg overlader alt dette til min Hr. Doctors eget Gotfindende. Holb.Philos. III.6. Keyseren . . declarerede, at alles og enhvers Gotfindende, Opinion og Meening . . skulde blive hørt og overveyet. Tychon. AB.100. Langebek. Breve.464. Canonen springer hverken tilbage eller til siden, og kand efter eget gotfindende stilles høyt og lavt. LTid.1724.124. Forordn. 1/8 1707.º8.
Gratulatsen. flt. -er. d. s. s. Gratulation 1.
1) d. s. s. Gratulation 1. Bagges.I.31. Jeg skal nok tage mig iagt for at spilde hans kostbare Tid med Gratulatser. Ing.EF.VI.17.
2) d. s. s. Gratulation 2. Gratulatser allerede | I hele Flokkeviis kom an. ChrBorup.PM.458.
Gravbreden. i udtr. gaa paa gravbredden, d. s. s. gaa paa gravens bred (se u. I. Bred sp.112435). vAph. (1759, 1764).
Gravoret. stort, vidt sørgeslør for damer. Dog veed ieg en Ting, som alt dette overgaaer | I Vegt og Tynge svar, og det er et Gravor. | Gravor! du tunge Beest, du Kampesteen at slæbe, | Hvor mangen Dame du dog færdig er at dræbe. Tychon.Vers.292. smst.293.392.
grenaderiskadj. (sj.) til Grenader 1. da han fandt sig ene med sin Tøs, | Saa gav han (dvs.: en grenader) hende et ret grenaderisk Kys. ChrBorup.PM.28.
gridskelig(en)adv. som adv. til gridsk; til gridsk (1 og) 2: Moth. G225. Mig aldrig Verden har saa griskelig antasted. Kyhn.PE.11. til gridsk 3: Moth.G225.
Grilleværket. hvad der (i kunsten) er udslag af en grille (2.1), skyldes fantasien alene, uden at have grund i virkeligheden, naturen. VSO. jf.: Thi ved Erfarenhed forklares alting her, | Paa Gisnings-Grille-Verk ey noget grundet er. Heitm.Physik.103.
grimmev. gøre grim (2) (jf. forgrimme). Moth.G241. || i pass.: blive grim; skæmme sig. Man grimmes gierne med Alderen. VSO.
grimmendepart. adj. voldsomt ophidset; rasende; ogs.: som vidner om raseri, giver udtryk derfor. Hands mund den grimmendes (vistnok: hylende, skrigende) til begge øerne naaede. Cit.1721.(Kall399a.98r). || uegl.: “rasende”; voldsom. Mange satte i den svare og grimmende Kuld Liv og Lemmer til. BerLiisb. GD.37.
Grimmenisen. grimrian. hvilken umaneerlig grimmenisz (dvs.: Æsop). Reenb.Æ.55.
Grindelen. slaa (for en dør olgn.). VSO.
Grotteværket. [I] om kunstig(e) grotte(r), stensætninger olgn. i haver. vAph.(1759). Leth.(1800). jf.: Grotter-Verk. LTid. 1724.671.
Grovgrønet. en slags grovtraadet, ofte grønt tøj af uld (ell. silke). Pflug.DP.1101. Moth.G266b. Disputer om, hvorvidt . . dette tyrkiske Grovgrønt vel vilde passe til Ens Teint. JPJac.I.103.
Gruestegen. person, som helst sidder hjemme ved gruen; askefis. Gruvesteeg. vAph. (1759).II.1034.
Gruften. vandfyldt fordybning; hulning, hvori et vandløb har sit leje; grav (2.1); grøft; rende. Philomene synger | Om Koridon, ved Kildens Gruft (danner rim med Duft). ChrBorup.PM.380. For ikke længe siden | Var denne høitidsfulde Plads (dvs.: ved “det norske hus” i Søndermarken) | Et Tiørnekrat, paa Brinken af en liden | Forhøining, i et stinkende Morads . . | Men Digtkunsten her stod stille – | Den sagde: hæv dig, Brink, og sænk dig Gruft (danner rim med Luft)! Bagges.V.102.
grundeligadj. adv. d. s. ell. -en ell. grundligen (LTid.1723.92). som er solidt underbygget; velbegrundet; god. det er ikke Børne-Leeg, at lade arrestere en Mand og beskylde ham, her vil grundelige og tydelige Beviisligheder til.Holb.LSk.V.3. || som adv., angivende, at noget udføres grundigt, fyldestgørende (saaledes at det faar den rette virkning): til fulde; til gavns; med fynd og klem. min gane skal tale grundeligen om sandhed. Ords.8.7(Chr.VI). Holb.Intr.I.702. Foreskrefne Sager fandtes af saadan Vigtighed, at efter at de af Rigens Raad grundeligen vare overveyede og pro og contra vare blefne betænkte, overgafve de derom til Kongen . . deres Betænkning. Slange.ChrIV.500. Ach skulde det i sær ey Siæl og Hierte røre . . | At tænke grundelig paa denne Kirke-Gang, | Da Meenigheden (dvs.: ved Lissabons jordskælv) sig hver selv i Graven sang. Brors.320.
Gruselsubst. gru (I.1); gysen; rædsel; skræk. Montezuma . . kunde ikke uden med Grusel tænke paa den Devotions-Act, som eengang mod ham var øvet ved at slutte ham i Lænker. Holb.Hh.I.530.
grusigadj. gruslignende; gruset. Heitm.Physik.98.
græmmeligadj.
1) som foraarsager græmmelse. Det er et græmmeligt Liv, Syn, for en Mand. VSO.
2) d. s. s. græmsom. vAph.(1764). VSO.
grøftetadj. til I. Grøft 3: forsynet med smilehul(ler). Uskyldig Ungdoms glade Sind | Jeg tegnet seer i grøftet Kind. Tode.I.60.
gudsaligadj. salig i gud. hos dig (dvs.: Roskilde) i stille Roe | Gudsalig hvilende de Danmarks Aser sove, | Som skabte Landets Held (dvs.: danske konger). CFrim.Poet.18.
Guldpuppeen. insekt paa puppestadiet; puppe. Guldpupe. vAph.Nath.III.191.
Guldstenen. sten, der skinner som guld; især: ædelstenen olivin (krysolit). Moth.G314. VSO. om glimmersten olgn.: De vandred i en Løngang, hvor Guldstenen smuk | Lyste ved Nattens Fakkel. Oehl.XXXI.230.
Guldulven. alm. sjakal, Canis aureus. vAph. Nath.III.207. Funke.(1801).I.92. Guldulvens Hyl | I Ørkenen forkynder Tigerens Komme. Boye.Erik.128.
Guleen. (ægge)blomme. (fugleæggene er) bedækket med Hinder, inden for hvilke ligger Moder-Kagen, saasom Gulen i Ægget. LTid.1750.324.
gulhærdetadj. d. s. s. -haaret. Ild med Jonathans guulhærdet Isse leger. Nord Brun.Jon.31.
Gulspæt(te)en. om forsk. spætter, der har noget gult i deres fjerdragt, bl. a. om grønspætten (m. grøngul ryg), Picus viridis L. (jf. Guldspætte). Pflug.DP.20. -spæt: Moth.G309. Kielsen. Naturhist.II.(1809).178.
Gumpelegen. (jf. II. gumpe 3). den farlige “Gumbeleg” (dvs.: i Slagelse skole), hvorved to Smaa svingedes baglænds mod hinanden af otte Store, der holdt dem ved Hænder og Fødder. Ing. Levnet.II.18.
Gunstlingen. flt. -e. yndling; protegé; favorit. Slange. ChrIV.1095. Naiden saae fornøiet af sin Throne, | At hendes Gunstlinge fik Ret til Skialdekrone. Steners.(Rahb.LB.I.194). Formodentlig er Hartkornets Størrelse fastsat ved en af daværende Amtmands eller Guvernørs Gunstlinge.PNSkovgaard.B.187. ræd Mand er | Ei Lykkens Gunstling. Schaldem.MR.131.
Gurgelen. (Gørrel. Moth.G371). strube; strubehoved. Holb.Metam.52. St. Pancratius (er skytshelgen) for Krampe, St. Blasius for Gurgelen i Halsen. sa.Ep.V.2 99. Naar hand nu saaledes har raabt, hænger Skarprætteren ham op ved Beenene, og skiær Gurgelen ud paa ham. LTid.1736. 46. Først afbrudt Stemmen er (hos en fugl), og Gurglen triller tyst, | Indtil ved Elskovs Ild opsvulmet spæde Bryst, | Af søde Længsler fyldt, sin hele Siel udtømmer. EColb.(Rahb.LB.I.204). VSO. (“Hedder ellers Qværken”).
Gusten. vind(pust); vindstød; ogs.: kold vind (jf. I. Gus(e) 1). Landisen kaster idelig fra sig en kold Gust. VSO. jf.: De store stolte Skib af Havnen sneg sig ud, | Og fanget Vinde-Gust i hver en Seyle-Klud. Cit.ca.1710.(GkS799. 3). Forfriskende Vindgust blandt Bladene rasler. Pram.Stærk.115.
Gysendeet. vbs. til II. gyse: det at gyse; gysen; gys; gysning. de slags Syger, hvormed følger stærk Riven og Sliden i Seenerne, Gysende, eller Convulsiones. LTid.1744.284. Et helligt Gysende igiennemstrømmer mig! Ew.(1914).II.163. smst.I.139. Helligt Gysende foer igiennem Naturen. Bagges. IV.132. Er dette Gysende dit Varsel (dvs.: nærmer døden sig?) – rører | Din kolde Haand ved Livets Nerve, Død –? Bredahl. V.201.
Gækkeilden. (ogs. Gæk-). lysende dunst, som if. folketroen viser sig over moser om natten og leder folk paa gal vej; lygtemand. Gæk-: Moth.G101. || overf. Publicitetens Lys brænder dunklere . . Pseudopubliciteten (lader) hvert Øieblik . . ny Gøglelys og Giækkeild fremglimte for vore Øine. Rahb.Tilsk.1807.18.
Gækkeposeen. (til II. Gæk 1.1) i udtr. som løse for gækkeposen, snakke op paa taabelig, naragtig maade (jf. Løgne-, Sludre-, Snakkepose). Paa Timen løser han for hans | Indbildnings Gjækkepose, | Og fanger an, af sin Forstands | Oplysning sig at rose. Falst.146.
Gækkespilet. narrestreger; narreværk. Mau.II.62. ReynikeFosz.(1747). 375. at de, som see | Paa Narrens GiekkeSpil kand komme til at lee. Graah.PT.I. 232. jf.: Satiren er en menneskelig og kierlig Fornøielse, og dette Giækkenspillerie er saa anstændigt, saa meget efter Moden, saa ædelt. – – – Ah! Giækkenspillerie er indtagende. Wand.(Skuesp. IV.39).
Gældingen. (ogs. Gældning). flt. -er. person, som er i gæld til en anden; debitor. Gelding. Moth. G107. denne Debitoer er iblant de Gieldninger som Procurator P. har under Hænder at forfølge med Lov og Dom. JRPaulli. JM.7.
Gærtarmen. (Ger-. Moth.G115). den forreste del af tyndtarmen hos forsk. fugle. Moth.G115. Giertarm . . kaldes i Giæs og slige Fugle den Tarm, som hænger ved Steenkroen, og altid er tom. VSO. talem.: have en gærtarm, være graadig, forslugen. Moth.G115. VSO.
gæstekæradj. gæstfri. Moth.G122. “nu mindre brugeligt.” MO. jf.: Fra den gjestekjære (gr. hiketadókos dvs.: som modtager, er et fristed for de bønfaldende) Høi jeg Skibet hist | kan see. Dorph.ÆschylosB.33.
gæstligadj.
1) til Gæst 1 (sp.46834). I visse, ellers under Hertugdømmet Slesvig henhørende, Districter . . er Danske Lov gjældende med Hensyn til gjæstlige Sager (dvs.: gæsteretssager). ASØrsted.Haandb.I.6.
2) til Gæst 2. fra Hotellet nu ville vi gaae . . | Skjøndt den gjestlige Larm sikkert er morende nok. Meisling.B.12. || gæstfri; gæstevenlig. han nærmede sig til den mægtige Crô-tons | Gjestlige Huus, og hviled sig der efter Møien. sa. OvidsForvandlinger.(overs. 1831).408.
gæstvilligadj. d. s. s. -mild. (de) bade ham i den gæstvillige Jupiters Navn, at hand vilde vise dem Veyen til Staden. EsopiLevnet.(overs.1747).7. jf. Gæstvillighed. smst.5.
Gætselen. (jf. Gættelse) gaade (I.1). vAph.(1772).I.442.
Gøglepuppeen. d. s. s. -dukke. -poppe: vAph.(1759).
gølev. -ede. gøre fornøjet; stille tilfreds; snakke efter munden. Moth.G331. ordspr.: man skal giøle Giekken, vil man have godt af ham (dvs.: taaben lader sig let forlede af hyklerens smiger). VSO.
gørtle, gyrtlev. refl.: omgjorde sig; gøre sig rede til vandring ell. kamp (jf. I. gjorde 1.1). (en der er halvblind) tør i Mørcket ey | Sig gyrtle og tilreede | At ville dem, fra deris Vey, | Der farer vild, udleede. Sort.Poet.G4r.
Gaasestien.
1) (nu sj.) sti, ad hvilken gæssene gaar (fra og til marken). Bagges.Ep.51. || som gadenavn, se HMatthiess.Gader.90.
2) (især landbr.) indelukke for gæs (især i fedningstiden; jf. -hus). Moth. G93. der er i alle sællandske Gaasestier ligesaa megen Sundhed og Feedme, som i noget Munkekloster i Verden. Tode.ST. II.68. Ulven sover i Faarefold | Og Ræven i Gaasesti (jf. DgF.III.669). R
H
hadigadj. hadefuld (1); hadsk. Moth.H6. mange store Mænd udi Riget bleve ham (dvs.: Erik Plovpenning) hadige. Holb.DH.I.313.
hammerligadj. om metal: som kan bearbejdes ved slag uden at springe i stykker (jf. hammerbar). Jern . . er en lidt hammerlig Metal.vAph.Nath.IV.19.
Handelskabet. det erhverv ell. den virksomhed at drive handel; handel (II.4.1). Slange.ChrIV.973. al Erfarenhed i alt slags Handelsskab | Har lært! at KiøbmandsBrug just er Gevinst og Tab. ChrFlensb. DM.III.14. Mit Navn er Neri, min Stand Handelskab. Suhm.(SkVid.XI.145). At komme i Handelskab med een. VSO. ordspr.: handelskab er ikke venskab. Hrz.IV.151. Levin.
Handelsklasseen. realskoleklasse med særlige kursus i handelsfag (se DSt.1917. 103). Jeg har gaaet i Handelsclasse. Heib. Poet.X.206.
Hangeen. person, som er blevet hængt ell. (især) som skal hænges, har fortjent at blive hængt; galgenfugl; ofte brugt (m. afbleget bet.) som skældsord. See nu slæbis bort dend hange! | Som saa meget ont har giort. Cit.beg. af 18.aarh.(Thott8°469.330). Din Hange (overs. af fr. pendart), har du det Hierte, du tør smøge efter, hvor jeg har min Gang? KomGrønneg.I.124. Ræven . . den falske, lumske Hange. ReynikeFosz.(1747).18. smst. 130. (sj.) om en (gammel, mager) hest: en Huul-øyed gammel Hange. Sort.HG.18. jf. Vissenhange, (nedsæt.) om en mager, “vissen” person. Moth.V227. (jeg) Blev saa betuttet bange, | Som Troels, naar hannem truer hart | En exeqvererer-hange (dvs.: en bøddel). Sort.(SamlDanskeVers.1II. 111).
haprev. -ede.
1) d. s. s. III. happe 1. Naar man . . overlod sig alle sin Roles Følelser, saa blev Hiertet paa Øyeblikket beklemt . . og man vilde ikke frembringe eet eneste Ord uden med en latterlig Hapren. SorøSaml.II.28.
2) d. s. s. III. happe 2. det haprede . . i min Kundskab paa alle Kanter. POBrøndst. RG.I2.48. Grisen . . grynter saa meget klog: | “Snavset slikker du (dvs.: katten) i dig – | Din Renhed happrer dog.” Ing. RSE.VIII.245. der (er) i Vor Herres Beslutninger hverken . . Omskiftelse eller Happren, som i vores. sa. EF.III.222. || upers. Hvert Menneske er der noget Godt ved, noget Daarligt, og Noget som det happrer med, det er hverken det Ene eller det Andet. CBernh.NF.XIII.64. jf. bet. 1: det haprer lidt for dem med Navnet, fordi de har Meen paa Mælet og kan ikke sige “H”. Grundtv.HV.II.323.
Harcelisten. (Has(s)elist. Helt. Poet.187. jf. Haselant (fra ty. haselant), se bet. 2). flt. -er.
1) til harcelere 2: spottefugl; drillepind. Cupido er en grusom Harselist, | For Spøg man ofte seer ham stile | Imod ældgamle Bryst nyeslebne Pile. Wess.173. Biehl.DQ.III.281.
2) til harcelere 4: nar; taabe. Reenb.II.56. Jeg vil mafoj ikke være hendes Harcelist (dvs.: være til nar, grin for Dem). Holb.Bars.II.10. sa. HP.I.5. Forlovede? og uden mit Samtykke! Det har den Knægt, den Haselant understaaet sig.Hrz.XVIII.280. PLarsen.ConversationsHaandlexikon.III.(1867).575.
harnisketadj. klædt i harnisk. en nye Ridder-Orden . . hvis Tegn var en Harnisked Arm med et draget Sværd. Holb.DH.II.654. begge Ridderne staae harniskede med deres Horn paa Hovederne, holdende Familie Vaabenet mellem sig. Langebek.Breve. 190. Oehl.XXVI.36. Høyen.Moltke.42. || harnisket skørt, vidt skørt (nederdel), udspilet og afstivet v. hj. af fiskeben, virer olgn.; fiskebensskørt. Holb.Ep.IV.234.
Hartset. harpiks. HesteL.(1703).C3r. JBaden.Horatius.I.501. Tag et Pund af dette Harz, smelt det i et Leerkar. Skomageren.(1832).43.
hasagtigadj. [II] naragtig. jeg (har) min Lyst af, at hegle min Svigersøn igiennem . . og tage ham i Skole, naar han bærer sig saa haesagtig ad. Luxd. FS.4. VSO. jf. Hasagtighed. VSO.
hasarderligadj. som er forbundet med en vis fare, risiko; risikabel; farlig; vovelig; ogs.: som man tør vove, risikere. det (vilde) faldet Author for hazardeerligt, at dømme dem enten for Bedragere udi dette Tilfælde, eller fra Forstanden. LTid.1733.406. Saaledes blindt at Gifte sig | Er noget hazarderligt. Graah. PT.I.113. Mand kand og i Huset spise for 25 souls Maaltidet, naar mand vil accordere maanetlig, som jeg holder for hazarderlig. Klevenf.RJ.100. om de vil med Guld lit hazarderlig være, | Da er der Lotterie til Landets Gavn og Ære. Wiwet. (LTid.1754.216).
Haseriet. naragtighed; taabelighed. Jeg, ved at tale meer om dette, billig kiædes, | Thi saadant Haserie er ikke Pinen værd. FrHorn.PM.118. VSO.
hastfuldadj. som haster, har hast; presserende (jf. hastig 1.1 slutn.). mit forrige hastfulde Brev. Bagges.II.18. En vigtig, hastfuld Sag mig kalder. Boye.Brødr. 142.
Hattefoget, en (Moth.H108). (ogs. -fug). slagsmaal, strid, kamp olgn. (egl.: hvor hattene flyver af). Man udi saadan Hattefog | Ei Fâr og Môer maa skaane. Tychon.Vers.317. de blanke Kobber-Hatte, | Jernskinner, Brynier, dem Rolof os paasatte, | Der Fred i Landet var, vil komme nu i Brug, | Og gavne vor Monark i dette Hatte-Fug. LThura.Poet.293.
Havormen. vandslange; søslange. Moth.H10. Den grumme Hav-Orm selv for Friderich skal rømme. Helt.Poet. 233.
heftelig(en)adv. adv. til heftig. (han) blev hefftelig Forfuldt.Holb.Intr.I.160. hefteligen: smst.185.
helbredsomadj. om lægemiddel: helbredende; lægende. hvis hand . . faldt i nogen Sygdom . . da skulde han skaffe ham dygtige og hel bredsomme Middel. Den berømte Hertug af Luxenborg handsPagtmedSatan.(1733).5. || i videre anv.: som bringer sundhed, er fri for sygdom. Den barmhjertige Gud forlehne et helbredsomt . . Aar. Cit.1712.(HistTidsskr.3R. III.170).
Helleboren. (ogs. Ellebor. Holb. Paars.229. sa.Skiemt.D5v). slægt af ranunkelfamilien, nyserod, Helleborus L. (i oldtiden brugt som middel mod sindssygdom). slig Heroisk Dyd, det fast en Sygdom var. | Slig Dyd med Helebor (Holb.Paars. 229: Ellebor) til intet man kand giøre. Holb.Paars.1III.D5v. sa.Skiemt.D5v.
hellendeadj. meget; i høj grad. Moth.H145. VSO. to hellende føre, forvovne Karle, ret to Blodhunde. Grundtv.Snorre.I.149. en hellende før Karl, ligere en Jætte end et Menneske. sa.PS. III.529. hellende fuld. MO.
Helsfyren. d. s. s. Helvedesild 1. Moth.H139. || i ed: helsfyr i vold! fanden i vold! fàr helßf[y]r i vold. Moth.H139. Saa Helsfyer i Vold! der har vi Frugten af alle mine skiønne Prækener. KomGrønneg.III.51. jf. Helvedesild 2: gîd du fâe helßfyr pâ dig, din krop. Moth.H139.
henføjev.
1) (jf. IV. føje 1) i forb. m. til: føje til; tilføje. LTid. 1731.72. Til alt dette kand og det henføyes . . at mand fornemmer ogsaa mangen Gang til adskillige Sygdomme og Tilfælde efter Landenes og Climatum deres Forskiæl. smst.1739.507.
2) (jf. IV. føje 4) indrette, mage paa en vis maade; m. h. t. vilje, ønske: bøje, styre paa en vis maade. Vil du, o Tirsi, ræt henføye | Dit Hiærte at betragte nøye | Guds Ord, og saasom boe hos Gud, | Giør det i Sandhed ingen gode | Blant Verdens Daarlighed at rode. Clitau.PT.21.
3) (jf. IV. føje 6) refl., i forb. m. til: forføje sig (et sted) hen. som de (dvs.: spurvene) nu fløje | Fra en qvist til anden hen, | Udi hast de sig henføie | Til en liden skaldet green. Reenb.Æ.105. Bagges.NblD.131.
henindadv. ind. Kong Frideric rider i Staden hen ind | Med Kongen af Preussen tillige. Sort.HS.H3v. De grumme Granater, som værpis hen ind | Paa Voldene, smælder. smst.H2v.
Henkeren. flt. -e. bøddel; skarpretter. Bødler, Henkkere. GldgsSkæmt.9. billedl.: Clitau. IR.47.
henmyrdev. [2.3] berøve livet ved mord; myrde. Lampe (dvs.: haren) havde du (dvs.: ræven) henmyrdt forrædelig. ReynikeFosz.(1747).393. Indsætter Ordnens Rest igien, for de | Uskyldigen henmyrdede at sone! Rahb.StJoh.85.
hennedadv. om bevægelse nedad mod et vist maal; omtr. ensbetydende m. ned. Ret ligesom man sank i Helvede hen need. Falst. Ovid.8.
hensigtev. vbs. jf. Hensigt.
1) intr., i forb. m. til (paa): se ell. sigte hen til.
1.1) i al alm. lad mig paa mit Levnets Vei | Til Himlens Maal hensigte. Kingo.272.
1.2) hentyde (2.1) til. At De dermed hensigter til mine Ord . . derom bær jeg ingen Tvivl. DLit Tid.1835.171. (jf. bet. 2) i pass.: næsten udi alle Versioner fortolkes (to hebraiske ord) ved Morgenrødens Vinger, da alle Interpretes meener derved at hensigtes til dend Snarhed, med hvilken Solens Straaler i en hast ved dens Opgang stiger over de høyeste Biergers Spitze. LTid.1720.Nr.34.3. || m. tings-subj. der kand være Romaner, som under opdigtede Historier hensigte til virkelige.Eilsch.PhilBrev.240. KSelskSkr.I.247.
1.3) m. tings-subj.: have tilknytning til; staa i forbindelse med; dreje sig om; vedrøre; referere sig til.
hensælgev. [2.3] sælge; bortsælge. (slaverne) ere gemeenligen af ringe Herkomst, og opdragen i Seraillet, hvor de ere hensoldte til Slaver. LTid. 1727.140. uegl.: (kvinder, der) Før vilde døe, end Dyd for Liv hensælge. Tullin. (SkVid.I.33).
henvigev. [2] vige bort; forføje sig, gaa, rejse bort. hvo haver avlet mig disse (dvs.: børn)? eftersom jeg var barn-løs og eenlig; jeg var henflyttet og henviget (1871: forskudt). Es. 49.21(Chr.VI). de Johanniter ere til Cypern henvigede. Pflug.DP.916. || overf.: forsvinde; ophøre. ei Dag, ei Stund | Henviige skal, at jo min Mund | Og Hierte dig skal priise. CFrim.SE.131.
herrørev. [III] præt. -te ell. (sj.) -de. stamme (ned fra); have sin oprindelse ell. aarsag (i); hidrøre (fra). at Skue-Spil ophørte, | Af andet Kildeveld en (dvs.: end) Gnierie herrørte. KomGrønneg.I.30. (menneskenes) første falske Meening (om guddommen) herrørde af Astronomiens Videnskab og Himmelens Betragtning. LTid. 1724.400. Author er af det gamle Clermontske Huus, som herrører af det Anjouiske. smst.1728.53. MR.1750.85.
hersom(s)adv. her; herværende; især umiddelbart efter demonstr. pron.: denne hersom: Moth.D65. denne Hersoms Stengel.Bagges.II.145. de hersoms Thuillerier. smst. 103. || (sj.) i anden (attrib.) anv. i mit hersoms Slaverie. Bagges.I.254. smst.III.22. 187.
Hervekselen. [III] modveksel; rekambioveksel. DL. 5–14–22. Nørreg.Privatr.III.168. om hen- og herveksel se II. hen 6.7.
himmeladadv. op mod ell. til himmelen (2.1). Knæler da i Templets Halle | Altrets Gjæster ned i Rad, | Og ved Orgeltoner alle | Hjerter stige himmelad. Staffeldt.104.
Hindrepinden. sætte en hindrepind for, forhindre; standse; “sætte en pind for”. PoulPed.DP.39.
Hindrestenen. (jf. Forhindrings-, Hindringssten). paa dette tog omsider fantes een | Som blev hans Øye-torn og Anstøds Hindre-Steen. Poul Ped.DP.55. Hinder-Steen. smst.3.
Hirsefuglen. d. s. s. -værling. Hirs-: vAph.Nath.III.474. Funke.(1801).I.179.
hjemladev. lade (et skib) til hjemrejse; give (et skib) ladning med hjem, tilbage (jf. -ladning). De (dvs.: to skibe) vel udreedet her paa Rheden mynstrede; | Vi dem fra Asien vil rigt hiemladet see! ChrFlensb.DM.II.180.
Hjertepiket. [I.1.2] hjertebanken, -slag (1). (Kalk.II.240). Dig prise nu hvert Aande-Drag, | Hvert Hierte-Pik og Slag. Brors.286. jf. Hiertepikken, en. Moth. H202.
hjerterørev. gøre (stærkt) indtryk paa ens hjerte; røre. Hvert Barn, som Fader har, hver Kone, som har Mand | Paa Søen denne Tid, nok hierterøres kan. Prahl.ST.II.188. Men Bravo, Hei, Encore! – O! – det kan Hierterøre! – | Det gaaer til Marv og Been. Ew.(1914). II.127.
Hjortekløveren. d. s. s. -trøst. -klever: Moth. H215. vAph.Nath.II.433.
Hjælmbrynje, Hjelmbrynjeen. visir (jf. -gitter, -net). vAph.(1764). Hielmbrynnien var opslagen. Foersom.Hamlet.27.
hjørningen. i ssgr., hvis 1. led er et talord: figur med et vist antal hjørner, vinkelspidser; -kant. Firehjørning. Moth. F180. Fem-Hiørning.vAph.(1759). Trehiørning. vAph.(1764).
Hoflingen. nedsæt. betegnelse for en hofmand. en Monark, | Der utilfreds med en Hofling bliver, | Har Ret at sige: Fortræk, jeg giver | Dig . . et Afskeds-Spark. TBruun. IV.96.
holstiskadj. adj. til Holster: holstensk (1). EPont.Atlas.III.259.
Horestjern(e)en. [I] en hores pande; ogs. i al alm.: ublufærdigt ansigtsudtryk ell. udseende. Moth.H263. Vee din Hore-Stierne, naar | Syvende Basune gaaer. Brors.299. de, som Udskud af Naturen kaldes maa, | Og om i Verden med een Hore-Stierne gaae. Cit.1749. (Thott4° 1525.147).
hovastinterj. (ogs. haavast). stop! holdt! vAph.(1764).
Hoveddunsten. [4] i flt.: taabelighed, vanvid olgn. (jf. Dunst 2.2 slutn.). jeg forblindet er af Skialdre Hoved-Dunster. Holb.Paars.137. sa.Heltind. II.338.
hovedsvimlendepart. adj. [1] d. s. s. II. -svimmel. Han Hoved svimlend (Holb.Metam.57: Hoved svimled) need igiennem Luften faldt. Holb.MpS.74. et Reeb, hvorved man maatte holde sig for ikke at blive Hoved-svimlende (dvs.: paa en trappe). sa.Ep.V.2127. jf.: en galen og hovedsvimlende Philosophie.LTid.1750.377.
hovedsvimletpart. adj. [1] d. s. s. II. -svimmel. jeg bombarderede Byefogden saaledes med Latiin, at hand blev ganske hovedsvimlet. Holb.GW.V.3. sa.Metam.57 (se u. -svimlende). Suhm.II.208. Var jeg Blyetækker ey, jeg Hoved-svimlet blev. LTid.1752.71.
Hovedtaftet. [1] hovedklæde af taft. Naar hun til Kirke Gaar da bør hun smukt bedækkes | Med hendes Hovedtaft. KomGrønneg.II.142. smst.64.
Hulhoven. [II.2.1] den normale hule hovform hos hesten (mods. Fuldhov). Holhov. HesteL.(1703).C5r.
humskeligadv. Saa gik hand ind igien heel sagt og humskelig. ReynikeFosz.(1747).60.
Hundegøsubst. en hunds gøen. (han) Ej hørte Gaase Qvæk, ej Hunde Giøe. Holb.Metam.39.
Hundemangen. (ogs. -mæng). foderblanding, klid til hunde. Moth. H314. dend, som aldrig saae i Krigen bloodig Trøje, | Men . . lood sig nøje, | Som graadig Sluge-vom, med Hunde-mæng og Mad. LThura.Poet.356.
Hundredhoveden. (Hunder-. Moth.H316). bjerg-mandstro, Eryngium campestre L. Hundrede-: JTusch.84. vAph.(1764).
Hundredknuderen. (Hunder-. Moth.H316) vej-pilegræs, Polygonum aviculare L., hvis blomster ofte sidder i nøgler. Hundrede-: JTusch.176. vAph.Nath. III.584.
Hundsfotteri ell. Hunds-votteriet. hundsfotsk handling ell. opførsel. -fotteri: vAph. (1759). Hold inde med sligt Hundsvotteri. VSO. Slige Hundsvotterier kunde man ikke have ventet af de Folk, som vil ansees for at være store og ædelmodige. smst.
Husfornødenheden. efter præp. til: (kun) til (eget) brug i huset, hjemmet, husvæsenet ell. i det hele taget i det daglige (jf. -fornøden samt -behov). jeg kand dog sagte saa meget (latin), som jeg bruger til daglig Huusfornødenhed. Holb.Tyb.IV. 12. hand og hans hustru (maa) brygge øl . . til got folkes huus-fornødenhed. Cit.1718. (KbhDipl.VIII.463).
Husksubst. i forb. husk og snusk ret, der bestaar af en blanding af grønsager og flæsk; ruskomsnusk. Huusm.(1793).179.
Hvedestruden. lille stykke hvedebrød (med spidse hjørner); (nu:) strut. Jeg tænkte ind, ieg tænkte ud, | Ret som den Jydske Bonde, | Den Tid han fandt en Hveede-Strud (dvs.: som han aldrig havde set magen til før). Tychon.Vers.312. MO. talem.: slige Knegte | Agte det ey ved en Hegte, | Ved en mullet Hvede-Strud (dvs.: regner det for ingenting). Reynike Fosz.(1747).121. ordspr.: tidselen er koens hvedestrud (dvs.: det lækreste, den ved). Mau.I.547.
hvegadj. til hvege 3: ustadig; vaklende. Moth.H334. JBaden.Gram.73. Hvegt og svagt saa er mit Hjerte. Thaar.ES.535. “Bruges i Jylland i Steden for Veeg.” VSO. MO.
hvervevisadv. lagvis ell. skiftevis. (agurkerne) nedlegges . . i Fierdinger Lag paa Lag eller Hvarveviis med Vindrue-Blade eller Blade af sorte Kirsebær-Træer og Dild. HaveD. (1762).171.
Hveteen. flt. -r. helleflynder. De fiske ellers (i Grønland) i fastetide og iblandt om sommeren nogle hveter. Holb.DNB.585.
Hybensvampen. [2] moslignende galle paa vilde roser, fremkaldt af rosens galhveps (Rhodites rosæ); rosenmos, -æbler; bedeguar. Hyven-: vAph.Nath.III.643. Raff.(1784).190.
Hyreren. (sj.) til V. hyre 2. Den Skipper, som ei sov, og Vinden nu fandt god, | Gav Hyrerne (dvs.: passagererne paa paketbaaden) Signal. De alle kom. Wess. 189.
Hyrlingen. lejet person; lejesvend. vi have fornommet, at af borgerskabet (i Kbh.), som nu holder vagt, skal endeel leie hyrlinger for sig, end dog de selv haver andre folk, som de dertil kunde bruge. Cit.1711.(KbhDipl.VIII.183).
hytsomadj. forsigtig; varlig. “Bruges paa sine Steder i Jylland.” VSO. hertil Hytsomhed. smst.
hædersæladj. hæderkronet, -fuld. End seer jeg (Dannebrog) paa Bølgen blaa | som Danmarks gamle hædersæle Banner. Frank.SD.47.
Hægtelseen.
1) fængsling; fængsel (jf. II. Hægte 1). Moth.H19. MO.
2) forpligtelse (2). Ingen, som ikke er sine fulde 25 Aar, skal være forpligtet, eller tillat, at svare til noget Forløfte, eller Hægtelse. DL.1–23–12. Slange.ChrIV.11.
Hæledriveren. person, der følger, driver (11.1) i hælene paa en; især (nedsæt.) om tjener, oppasser olgn. Apicius, der ey kand besøge sin Maitresse . . uden at convoieres med en Salve Garde af HæleDrivere. Spectator.14. Anti-Spectator.87. Han er . . skabt til andet end . . at være Prestens unyttige Handtlanger og Hæledrivere. WHøyberg.Optegnelser.(udg.1900). 48. jf.: giv Philosophien Døden og Diævelen, og bliv ved Hæledriveriet, det er du best skikket til. Riis.ÆD.A3r.
hærdigadj. til haard 1.3 (III. hærde 2.1 og 4): haardfør; hærdet (2); kraftig. Ulysses hærdig var, og kunde Ont fordøye | . . min Styrke er ey stor. Falst.Ovid.17. VSO.
Hærket. slag, rap med en stok olgn. Han gav ham et Hærk over Nakken med sin Stok. VSO.
Hætteløsen. [4.6] tørvemos, Sphagnum L. (som mangler hætte). kær-hætteløs, butbladet tørvemos, S. palustre L. Funke.(1801).II.562.
Hævelen. (ogs. Hæbel. Hallager. 342). flt. -er. løftestang. Hvorledes ved Heveler eller Vipper ved et Menniske store Byrder kand beveges og bringes af Sted. LTid.1725.291. GutsMuths.(1802).23.
Hævnerumsubst. lejlighed til hævn. det fortrød ham, at hand hævne-rom ey saae. LTid.1725.288.
højmælendepart. adj. [II.4.2] (jf. -mælet, -talende). hendes høimælende Tale (dvs.: under et skænderi). Cit. 1730. (Hübertz. Aktstykkervedk.Aarhus.III.(1846).157). jf.: Beaumonde i Parqvet og Loge kan conversere hinanden med den utvungneste . . Høimælenhed, uden at frygte for at paabydes Taushed. Rahb.Tilsk.1796.588.
Højraadet. [II.6.1] raadsforsamling af de højeste embedsmænd olgn.; ogs.: statsraad. See da kaldte jeg sammen . . | Alle Troppernes Hov’der, til Høiraad i fulde Forsamling. Bagges.NK. 342. jf. MO.
Højstiftet. [II.6.1] adelig stiftelse. Høy Stiftet Walløe. ChrFlensb.DM.I.52.
højsvangeradj. [II.6.3] højtfrugtsommelig. Borrebye.TF.859. jf.: Den Fiortende (dvs.: januar, Fr. V’s dødsdag) brød frem, og Norden fandt dens Morgen | Høysvanger med den Skrek, som siden fødde Sorgen. Prahl.ST.III.2.
Haabningen. haab (2); forhaabning (1.2). de Svenske . . kunde giøre sig Haabning, snarere at komme tilrette med Kæyseren selv, end med Churfyrsten. Slange.ChrIV. 901. VSO. jf.: Af Haabningslottes Fald og lærde Drømme træt, | Al Sielen roer sig her. Bull.(Rahb.LB.I.559).
Haandevendet. d. s. s. -vending (2). Udi et Haande-Vend. Helt.Poet.237.
haandgivev.
1) [2.2] give, række haanden; som vbs.: handgivende. Pflug.DP.1075. || give løfte om (ved haandslag); som vbs.: Haandgivelse. VSO.
2) [3.2] (jf. give en noget i hænde, give noget i ens haand u. Haand 12.5) levere (en noget). Moth.H59.
Haandlægeen. saarlæge; kirurg. LTid.1761.266. Skuesp.XI.395. (hun) fik ham i Hast bragt i Seng, en Læge og en Haandlæge hentet, og ham aareladt. Rahb. Fort.II.220. jf.: den haandlægelige Instrumentsamling. UnivA.1847.161.
Haandmusen. den pude i haandfladen, der dannes af tommelfingerens muskler; tommelbalde (thenar). Moth. Conv.H25. -muse. vAph.(1764).
haardemændinterj. d. s. s. haardedød. Haaremænd! hvor vil hand buldre, og hvilcke smucke Præckener vil hand icke møde jer med. Kom Grønneg.I.243. jf.: Hille haarde Mænd, Herr. Baccalaureus! Biehl.DQ.III.33. Ei bitter haaremænd! Monsr. Richard, lad mig omfavne Jer. Syngesp.II1.50.
haardigadj. d. s. s. haard. jf. haard 1.1: den haardigste Kamp (dvs.: kampesten). Sort.HS. E4v. jf. haard 6: Før Hand gick i Søen om koldigste Natt, | Da var Hand vel haardigst i Knibe. smst.H4r.
Haarpil(l)een. lille stykke af et haar. Moth.H86. især i udtr. som ikke en haarpil(l)e, ikke det mindste haar. smst. KomGrønneg.III.359. (jf. u. Haar sp. 64321:) Der er ikke en god Haarpile paa ham dvs.: der er aldeles intet Godt ved ham. VSO.
I
Igelen. pindsvin. Kielsen.Naturhist.I. (1804).42.
Ildblegnen. [1 og 3] brandblegn; hedeblegn. VSO. Ild-blik et. [7.2, jf. 6.3] (især poet.) fyrigt, ildfuldt (især: hadefuldt) ell. skarpt blik (jf. -øje samt Flammeblik). I Asken er en Ørn, som Alting seer . . | Men ei dens Ildblik var opmærksomt meer, | Thi Taagen stod om Træet. Oehl.NG.153. jeg følte (tigrenes) brændende Aande, saae det røde Ildblik. HCAnd.I.48. S&B. D&H.
Ildregnisten. (til ildre) d. s. s. Ildgnist; overf.: Amors ildre-gnist i dennem nyre-vanker (dvs.: rører sig i deres indre). Sort.Poet.85.
ilsindigadj. [II.2] d. s. s. -sindet. VSO. Iilsindige Menneske! . . vil I styrte hele Landet i Ulykke med eders Iver? Ing.EM.III.90. Stor er hans Legems Kraft, ilsindig er han | Og farlig for sin Undermand. Bredahl.III.55.
Ilsindigheden. Iilsindighed og den Vrede, som en Fornærmelse antænder. LTid.1761.280. Ew.(1914).II.231. Tæm, Helge! din Iilsindighed. Oehl.HY.169. MO.
Imbergaasen. d. s. s. Imber 1. Emmergaas. VSO.I.688.
Imhamen. (Himphamp. LEft.1810. 98). paa ældre haandpresser: snor, hvormed ræmmeken klappes ned over papiret, hvorpaa der skal trykkes. VSO.
Importanceen. (Importans. Moth.Conv. I14). betydning (3); vigtighed; interesse. Præces og Assessorerne befinder Sagen at være af . . Importance. MR.1702.102. en Grendse-Stad af ringe Importance. Pflug.DP.1163. Holb. Ep.IV.153. Oehl.(Ørst.Br.I.216).
indartev. indgive visse ejendommeligheder, egenskaber; indpode; især m. h. t. naturlige, medfødte egenskaber (jf. -avle 2). VSO.I.200. jf.: Indàrtes . . kaldes det, som fødes med en. Moth.A204. || især i part. indartet som adj., om egenskaber, anskuelser olgn.: som er en indgivet (af naturen); medfødt; ogs. (jf. ind 4.3 slutn.): indgroet; forstokket. (det) Er en ind-artet Feyl. | Som staaer ey til at rette. Sort.PSkan.77. Grønlændernes . . indartede Fordomme. Mall.SgH.266. Lyst til Frihed er alle Mennesker ligesom indartet. VSO.I.201.
indbedev. part. -et (VSO.). vbs. -else (smst.).
1) bede til gæst; indbyde. Moth. B104. Jeg veed, hvad Ende Festen faaer: | Min Præst jeg skal indbede, | Som ret andægtig, med God Taar, | Skal Ønsker for Dig bede. Reenb.I.68. Gram.Nucleus. 658.2128. VSO.
2) refl., i forb. indbede sig hos en, bede om ens gunst og bevaagenhed; anbefale sig hos en. Langebek.Lex.I105a.
Indfloden. d. s. s. Indflydelse 2. Stiernernes indflod. Moth.F237. Tordenveyr, dets Indflod paa Dunstkreedsen og paa Dyrene. Lægen.reg.Cc6r. || i forb. have indflod i, have indflydelse paa. Auctor . . undersøger Indbildnings – Kraftens Natuur i Almindelighed, og gotgiør, at den har Indflod i Menniskens Lykke og Ulykke. LTid.1737.272. Høysg.S.Z1r. de Vankundigheds Feyl, der fandtes hos ham (dvs.: en lærer), havde stor Indflod i min Vens Liv. OGuldb. En omvendt Frietænkeres Levnets-Beskrivelse.(1760).14. VSO.
indfuladj. meget ful (2), ond(skabsfuld) osv. Endskiønt Kattene ere pudserlige . . ere de dog indfule af Naturen. vAph.Nath.IV.300. Der er ikke saa indful en Tyrk eller Franskmand til, som denne Amerikaner. PAHeib.Sk.IV.188. af hans hele Aasyn | Fremtindred’ der en indfuul Glæde. Rahb.FrII.73. MO. jf. Indfuulhed. VSO.
indfængslev. vbs. -ing (VSO.). indespærre (i fængsel). Af ham mod Ret og Skiel, jeg her indfengslet er. Rose.Ovid.I.79. LTid.1731.814. Fra den Tid han blev indfængslet, har man intet videre hørt om ham. VSO.
indgladadj. (jf. ind- 3.2 slutn.) meget, overmaade, inderlig glad. Moth.G168. naar man er saa indglad | Ey udenoms Betragtninger en røre. TBruun.VI.566. Rahb.FrII.66. sa.E.V.193.
indgodadj. (sml. ind- 3.2 slutn.; jf.: “Høres endnu i Talespr.” Levin.) meget god; ejegod; inderlig god. Moth.G202. den skiøntalende, underholdende, indgode Gutfeld. Rahb.E. IV.232. VSO. jf.: den hæderlige Madam Juul . . der blot ved sin . . Retsindighed og Indgodhed . . uden saakaldet Dannelse, var sønligen hyldet og tilbedet endog af de vildeste Galninge.Rahb.E.IV.5.
indhimlev. optage i himlen; i part. indhimlet brugt som adj.: henfaren. vor Indhimlede Dyre Monarch. Wadsk.134. Far vel indhimlet Siæl! sa.Ære-Minde o.IngerPedersen.(1742).4. den i Livet dydige | Men nu hos Gud indhimlede. Graah.PT.I.193.
indhaardadj. (jf. ind- 3.2 slutn.) meget haard; helt igennem haard. Graasten, | Saa indhaarde, at selv ei Pokker kunde dem knække. TBruun.V.113.
indkrumpev. [3] (jf. -krympe).
1) i pass.: trække sig sammen og svinde ind; skrumpe ind. hans Lever, Milt og Indvolde skulle saa indkrumpes, at han aldrig skulde hungre. Agerbech.FA.I. 10.
2) part. indkrumpen brugt som adj.: indskrumpet. hans bleege og huule Kinde, hans indkrumpen Mave. Holb.MTkr.421.
indlangev. naa ind ell. hen til; indhente. hun skal engang et bedre Liv indlange. Wadsk.Skuepl.241. Du, Helsinge, endskiønt af Navnet ey saa lang, | Skal Kirke-Helsinge alene ey indlange, | Og i Mærkværdighed den samme holde Stang, | At du den overgaaer jeg meget meer er bange. Wadsk.(JFriis.)()() ()(2r). den etzige Christenhed (kan) med ald sin Strenghed ikke . . indlange Maalet. LTid.1740.57.
indsinglev. [4.2] vbs. -ing (VSO.). omgive med en cirkel ell. kreds olgn. (jf. -cirkle, -kredse, -ringe). Naar man enten ey vil multiplicere, eller ey kand dividere, og extrahere nogle Qvantitæter, saa indzingler mand dem i Parenthesi. Cramer.(1765).15. VSO. jf.: hvor den (dvs.: Limfjorden) runden om | Vor Stifts District indzingler. Tychon.Vers.334. || m. h. t. person: omringe. Moth.S203. Han stod gandske indsinglet af Folk. VSO.
indsjælev. indplante (en følelse, drift osv.) i ens sjæl. (du) os indsielet har paa nye vor gamle Moed, | Som vi for Hectors Sverd tilforne sinke loed. KomGrønneg.III.276.
Inselen. flt. ins(e)ler. (ogs. Insul. Slange.ChrIV.202. EPont.Atlas.I.435. JBaden.FrO.II.67). flt. -er (LTid.1731.829.1732. 761) ell. (sj.) insul (smst.1724.71)). øland; ø. den skiønne Insel Gulland. Holb.Intr.I.688. de ved Smaaland liggende Insler. sa.DNB.469. der giennemstryger den milde Vestenvind de vellystige Inseler. JSneed.I.73. Carst.(K SelskSkr.VI.227). JBaden.FrO.
irrigadj.
1) (jf. III. irre 1) om vej olgn.: som fører en vild, vildleder en. Moth. I54. gaae paa irrige Veie. Langebek.Lex. I213c.
2) (jf. III. irre 2) fejl(agtig); urigtig. irrige Meeninger. Forordn. 2/10 1706. LTid.1726.150.
Issesolen. sol, der staar i zenit (lige over ens hoved). Velkommen kølig Vind, udbred din Antidot (dvs.: modgift) | Mod Issesolens Brand, og Hundestiernens Varme. CFrim.(Rahb.LB.I.183). Haste.(GrandmamasBekiendelser.(1906).112).
italieniserev. [italiæni’se[]r∂, l. br. italieni-] (italianisere. S&B.) -ede. vbs. -ing (s. d.). gøre italiensk, give et italiensk præg olgn. jeg betakker mig alligevel for disse italieniserede Danske, navnlig naar de bære Fyrstetitel. Bergs.PP.639. (han) aflægger sit italieniserede Navn.BerLiisb.(KunstmusA.1921-23. 125). || (fagl.) jf. Italiener 2.2: At italienisere en Bi-Familie, d. e. at omskifte alle Familiens Medlemmer af almindelige brune Bier med Italienere. Biavl.150.
itzigadj. (jetzig. Holb.NF.II.64). som findes for tiden, for øjeblikket; nuværende. saadant (dvs.: Anholt-satiren i Peder Paars) kand icke meere touchere itzige Indbyggere end Danske, Norske, Tydske. Holb.Paars.)(8r. KomGrønneg.II. 140. naar jeg de første Guld-Christne betragter, | Den Iver, den Møye, den Kamp, de har haft, | Og merker vor itzige Christendoms Fagter.Brors.223. Tychon.AB.b1v. Cit.1771.(HistMKbh.2R.II.135).
itællev. dels: tælle noget, idet det lægges over i noget andet (jf. indtælle); dels: regne (tælle) noget sammen med noget andet; iberegne. vAph.(1764). I denne Sum er den sidste Udgift med italt. VSO.
Iversoten. d. s. s. -syge. Moth.I60. min Haand . . i Vreden | Og i lumpen Iversot | Havde sendt en Tydsker heden. Ing.DM.63.
J
Jakobsskælen. d. s. s. -musling. St. Jacobsskiællen. vAph.Nath. IV.249.
Jammerstanden. [1] ynkværdig, elendig tilstand. KomGrønneg.III.263. Skal jeg af ingen Glæde vide | Udi mit Korses Jammer – Stand. Brors.123. vAph. (1759). VSO.
Jordbælgen. [2.3] jordnødplante; jordnød (2); Arachis hypogæa. -bælle: WLöbe.Olievæxterne.(overs. 1845).121.
Jordepragten. (til Jord 3) pragt, stadseligt optog olgn. ved jordefærd. med dæmpet Røst I strax istemme skal | En huul og skræksom Sang . . | Ei anden JordePragt . . | Vil en ulykkelig og myrdet Elsker sømme. Biehl.DQ.I.114. Rahb.(MO.).
Jordesangen. sang ved begravelse; gravsang. Rahb.Tilsk.1796.31. sa.(Sams.I.LIV). || overf. end ingen Jordesang | Fra danske Tunger over Danmark klang, | Og det jeg veed, at uden Sang til Jorden | Ei med din Søn du stædes kan i Norden. Grundtv. RR.220.
K
Kalkedoren. rakketalje til mesanraaens rakke. P Günthelberg.Søe-KrigsHaand-Bog.II.(1768). 4. Röding.
Kalkkniven. (garv.) en slags kniv, hvormed garverne skraber fedt og kød af huderne; skavejærn. Kalkekniv. VSO.
kallev. i pass., om blomst: aabne sig; springe ud. man kand see (kløverens) røde Blomster kalles. OecMag.IV.112.
Kammerbordet. [9.4] bord og anretning for det mest ansete tjenerskab hos fornemme folk (jf. -folk). han faaer Plads ved Herrens Kammerbord, | Hvor, blandt lidt bedre Slaver, han faaer Steg. PAHeib.(For Sandhed.I.236). Nogle Muus . . | Som holde Kammerbord paa egen Haand, | Naar Herskabet har spiist. Oehl.XIV.201. VSO. MO.
Kammerlingen. en fyrstes kammertjener ell. livdrabant. Hand var Keyser Venzels Kammerling, da Johann Husz blev rætted. LTid.1741.727. smst.802.
kandestøber(i)skadj. til -støber.
1) til -støber 1. m. best. f. i ubest. stilling (jf. FalkT.Synt.86): hun har saadan gemeen Kandstøberske Mine og Gang endnu. Holb.Kandst.IV.1.
2) til -støber 2. de Danskes Kandestøberiske Krig. Ew.(1914).IV. 252.
Kanonikedomet. d. s. Slange.ChrIV.484. Kanonikus en. [ka’no[]nikus] (m. lat. bøjningsform (dat.) Canonico. Holb.DH.II.4). kannik. den gamle Canonicus! | Han hedder Saxo Grammaticus. Oehl.SH.54. PMøll.I.231. Aarb.1927.7.
kapev. -ede. vbs. jf. II. Kap, Kaperi. drive kaperi; øve fribytteri. Moth.K41. at de, saalænge stilstanden varer . . holder sig fra at cape paa de Svenske eller nogle andre negotierende. Cit.1719.(Kbh Dipl.VIII.482).
Kapitelsmaalet. maal(estok), hvormed kapitlet maalte en ægtemands lem (penis), naar hans kone klagede over hans udygtighed til kønsligt at tilfredsstille hende (jf. kapitel-fast 2). Moth.K43. Da for Capitulet blev stevnet Christen Staal, | Der havde, som blev sagt, ey ret Capitels Maal. Holb.Paars.52. || billedl. (en) Der Kand Capitels Maal med Deris ondskab staae. Cit. 1700.(NkS4°821.14).
Kappedrageren. [II.1.3]
1) tjener, der paa spadseretur bærer sin herres kappe (for at give ham den i tilfælde af regnvejr olgn.). Holb.Vgs.II.1. VSO. jf. Werl.Holb.237.
2) person, der er iført kappe; kappeklædt person. Madame Sigbrit . . gav Kongen det Raad, at han skulde uddrive af Staden alle disse Kappedragere (dvs.: tiggende latinskoleelever). Holb.Heltind.I.291. De Kappedragere, de Munke, de i sær | Kand dygtig skiære op, og trygle af enhver. ReynikeFosz.(1747).343. VSO.
Kapperosen. [V] væddekamp, -strid. den Broe, som han i Kapperoes med Darii og Xerxis hafde bygt. Wing.Curt.145. der vare . . mange ypperlige Borgere i (byen), som i deres hellige Tornering og Kappe-roes hafde vundet Prisen. smst.177. Langebek.Lex.K46c. sml.: kap-Rôs . . kaldes den som er begærlig effter rôß. Moth.K40.
kappevisadv. om kap. OGuldb.(SkVid.I. 72). kappeviis | De flye tilbage. Bagges.I.76. Naar de kjæres Haand og Mund | Kappevis ved Bælt og Sund | Flyve dig i Møde. Grundtv.PS.VII.71. Wendt.LM.33. MO. || som subst., i forb. i kappevis, d. s. Gram.Nucleus.136.
Kardestikkeren. Naar der rues, maa der bestandig være een ved Haanden til at giøre Karderne reene, hvilken kaldes Karden-Stikker. OeconJourn.1758.215.
Kardinalfuglen. d. s. s. Kardinal 2.1. Cardinals-: vAph.Nath.I.513.
Karmageren. haandværker, der laver trækar; bødker. Reskr. 10/10 1718. VSO. MO. Den 3die (del af regnebogen) handler om Bødker- eller Karmager-Regning, som ellers henhører til Visir-Kunsten. LTid.1757.62.
Karmesinorm, Karmoisinormen. kermesskjoldlus (hvoraf man tidligere udvandt karmesinfarvestoffet). Moth.Conv.K77. jf.: den smalle Fingers røde Fingertop, | Tynde Carmosin-Orm liig paa hviden Sand? Oehl.A.215.
Karnaten. en slags talje til at hejse gods om bord ell. fra borde med (jf. Stagkarnat). Moth.K55. Sø Lex. (1808). VSO.
Karspølet. d. s. s. -skyl. -spyl: Moth.1K60. VSO.
kastvisadv. (og subst.). [II] i kast; til II. Kast 2: stødvis. den Luft som kommer giennem Dørene eller Vindverne, maa ikke falde Kastvis paa Ansigtet eller paa nogen anden Deel af Legemet. vAph.BO.161. || som subst., i forb. i kastvis; til II. Kast 1.5: i det øvrige er i samme (regnebog) anført 16 Tabeller, hvorudi der kan sees allehaande slags Mynts Værdie, hvad de beløber udi Kastviis (dvs.: naar man tæller i “kast”). LTid.1759.352.
Kattestregen. snyderi; puds (jf. -spas). Gid ingen Katte-Streger | I Aar Dig Lykken spille! TBruun.VI.335.
kautadj. adv. d. s. ell. (m. lat. form) -e (se u. bet. 2). forsigtig (2); betænksom.
1) som adj. Moth.Conv.K108. Han var heel spidsfindig, eftertænksom i sin Tale og caut i sine Svar. Holb.DH.I. 706. ChrFlensb.DM.I.40. Bagges.II.263. jf.: Hans (dvs.: Herodots) Kauthed (gaar) saa vidt, at skiøndt han gierne gad vidst, hvor Rav og Tin . . kom fra, tier han dog bomstille. Grundtv.HV.I.167.
2) som adv. Hun skulde . . være ærbar og sparsom, tale lidt og giøre alting meget caut og forsigtig. Holb.Vgs.II.2. Hvor caute og forsigtigen man vil skrive en Comœdie, saa undgaar man dog aldrig saadanne Censures. sa.Skiemt.)(2r. sa.Kh.488. Af samme Aarsag har jeg kaut | Indblandet i mit Brev lidt Flaut. Bagges.II.262.
Kavefluget. fygen, fog (af sne). Fnøsesneens Kave-flug. Sort.PSkan.1.
kavrev. gennemskære, -hugge; kløve; flække. Kongen . . | Og hans Luft-vandte Mænd, paa Fiendens Hoved kauret (anm.: flagte og kløvet dem ad, som mand kaurer Brød etc.). | Saa mangen Hierne-Skal med store Steene. BDiderichsøn.Friderichs-Berg.(1705).B3r.
Kederten. smal læderstrimmel, som indsættes i sammenføjningen ml. to læderstykker for at gøre sømmen stærkere; bes. Mil TeknO.
Keglestolen. [I.5] en slags haandvæv til mønstervævede varer. Kegel-: Hallager. 97.
Kejleen. flt. -r. lille bugt ell. havn; ogs.: vandpyt. vAph.(1759). De Blødskallede opholde sig hos Landet, i salte Kejler, hos Elvemundinger, paa mudrige Steder. sa.Nath.VII.227. VSO.
Keltring(e)dæng(e)subst. [1.1] slagsmaal ml. keltringer; i talem.: keltringdænge varer ikke længe (sml. -gænge). Mau.5975. Langebek.Lex.K80a. VSO. Levin. (“Novb. 1847 hørt paa Gaden af en Arbeidskarl”).
Kerneaare, Kærneaareen. [I.2.5] (fagl.) vistnok om (puls- ell. blod-) aare i ganen. at aabne Kærn-Aaren paa unge og friske Heste. Lommebog f.Kudske. (1786).23.
Kiltekniven. kniv, som hænger ved kiltebaandet. Moth.K103. VSO. MO. || som skældsord (om en tjener, kokkedreng?). en Kilte-Kniv med blaae og grønne Snore, | Udraaber uden Skam hver Musa for en Hore. Helt.Poet.187. ogs. i forb. La(r)s, Lasse kiltekniv regne mig i Lav med Lasse Kilte-Kniv | Der drog sin Kiortel af og fyldte i sit Liv. Schandrup.D2r. Lars Kiltekniv. LTid.1738.388.
Kimsvøbet. [I.1] (bot.) om kimbladene. (jorden maa ikke) blive saa stærk sammentrykt, at Frøekiimen ikke kunde trænge ind i den, ei heller Kiimesvøbet være i Stand til at aabne sig. CFSchmidt. Vilde Træers Opelskning.(1790).34. DDidrichsen.Skovbog.(1803). 27.
Kinen. (Kyn, Køn. Moth.K105). fyrretræ. Moth.K105. VSO.
Kinahøet. [1] (spøg.) om te. Der . . gives noget andet | End Vand iskænket paa fortørret China – Høe. AntiSpectator.31.
Kippegeden.
1) (jf. II. Kippe) gedekid. VSO.
2) (jf. I. Kippe samt -tøs) om en kvinde. En sminked KippeGied, en Gast som ved at krone | Sin Mand, som det sig bør, en bansat arrig Kone. Helt.Poet.169.
Kirseen. kirsebær(træ). Moth. K114. VSO. jf. Fuglekirse. || nu kun (dial.) i ssgr. som Kirse-glas (Kis-. MDL.272. HjælpeO. Kværnd.), -gummi, d. s. s. Kirsebærgummi. Moth.K115. VSO. MDL.272. OrdbS.(fynsk,loll.-falstersk).
kirtetadj. (kertet. Moth.K96). opadbøjet, -krummet; opstaaende. Moth.K96. || især om næsen: opstaaende; brak (VI). Rødt Haar, og skeelet Øye, | Med kirted Næse, siger mig, | At vogte mig vel nøye. Reenb. II.272.
kisigadj. indeholdende (svovl)kis. (en) undertiden kiesig Steenart (dvs.: cinnober). Brünnich.M.209. smst.229.
Kitsen. flt. -er. mindre fartøj med to master, især brugt i kystfart i Nord- og Østersøen. Moth.K79. MR.1756.161.
Klabajerpl. smaa tværtræer, som nagles fast paa plankerne i et skib, for at man der kan anbringe redskaber, værktøj olgn. Rö-ding.III.843. VSO.
klafferskadj. bagtalerisk. (de) vil forsvare ham imod vor klafferske Tunge. Hørn.Moral.II.129. en klaffersk Mund (har) dit Hierte mig fravendt. Graah.PT. II.42.
Klageveen. klagende udbrud. Opregn mig Ord for Ord Gudindens Klagevæ. Holb. Metam.20. smst.34.
Klakkeriet. vbs. til III. klakke; ogs. konkr.: daarlig skrift. Moth.K125. VSO.
Klaskformen. (til klaske 2.2) form, der anvendtes ved haandtrykning af malet tapet; haandtrykform. Klatsk-: Hallager.124.
Klatarsen. (ogs. -ast). som skældsord til en ung, indbildsk person (egl. om en, der stadig begør sig selv). -ars: Moth.K138. VSO. || som navn paa en djævel: Klatast. EPont.Everriculum. (1736).66.
klevetadj. fuld af skrænter ell. kløfter. Landet der er meget kleved, eller fuld af steile og bratte Stæder. Suhm.Hist.II.597.
Klingklangerierpl. galanteri- ell. isenkramvarer; “korte varer”. Cit.1748. (DSt.1907.236).
Klinkumsubst. (klingende) pengestykker; rede penge. Saa mangen Baadsmands Troe I Karle haver prøvet, | Saa mangen en Matros fuld inderlig bedrøvet, | Naar I har hannem mødt paa Commissariat | I Sted for Klinkum i hans brune ulden Hat. Tychon.Vers.376.
Klintekrystalen. [I] bjergkrystal. Klint-: vAph.Nath.IV.504.
Kliphøkleriet. smaahandel med levnedsmidler; smaahøkeri. alt Klep-Høklerie . . forbydes . . saa hverken Underofficerer, Gemene eller andre i Citadellet, uden han var een af Marqvetenterne, sig dermed maae befatte uden Vahrenes Confiskation. MR.1709.184.
Klippebrudet.
1) (nu sj.) aabning, revne ell. stenbrud i en klippe; ogs.: brudflade i en klippe (VSO.). Dybt ind hans Vei sig trænger | I Klippebrud; tilsidst han monne naae | En Fjeldmuurs Fod. Heib.Poet.VIII.41. MO.
2) brudstykke af en klippe. VSO.
klistrigadj. klistret (1); klæbrig. Klistrigheden af den Sirup, som bliver hængende ved dens (dvs.: skarnbassens) Fødder. OeconH.(1784).III.250.
klodsvornadj. d. s. s. klodset (2). Moth.K160. Dorskhed, Ubehændighed og Klodsvurnhed er en leed, ækel og ubehagelig Egenskab. Pram.(Rahb.Min.1786.III.104).
Klopfisken.
1) d. s. s. Klapfisk 1. VSO.
2) d. s. s. Klapfisk 2. Naar man opirrer mig, paa Timen Klopfisk vanker. Helt.Poet.51.
Klosterkødet. om undertrykte kødelige lyster olgn.; spæget kød; især i forb. (ikke) have klosterkød. Jeg haver ingen klosterkød. Moth.K165. VSO. jf.: Ei nogen ordens – broder har | Saa saare sig umaget | For Kloster-kiød, som gøgen var | Med diße tanker plaget. Reenb. Æ.61.
Klostermunken. munk. Moth.K166. Reynike Fosz.(1747). 81. du læser altid, som en Klostermunk. Oehl.KG.356.
Kloverten. (Klaver. Prahl.BJ.3. Klavert. JBaden.Horatius.II.97. jf. Heib.Pros. X.422). flt. -er. nedsæt., om (stor, klodset) person; krabat; fyr; tamp. da han (dvs.: Æschines) en Dag forelæste de Rhodier een af Demosthenis Orationer, og alle derved spidsede Øren, skal han have sagt: Ja hvad, om I havde hørt Kloverten selv? ThSchmidt.E.64. “Der er fleere af de Kloverter, der altid følger Hoffet . .” – “O! nu forstaaer jeg ham. Han taler nok om Sollicitanter?” Tode.R.5. en stor Klovert, som drev omkring i Gaarden, var en forklædt Landeværnsmand . . Med megen Vanskelighed . . fik jeg endelig denne Klods til at paatage sig Kiørselen. Agre. RK.67. VSO.
klumpeligadj. klumpformet; klumpet; klodset. den klumpelige Skabning . . Fosteret har naar det først bliver synligt. Tode.Sundhedsbog.(1789-90).27.
Kluseen. klostercelle. Esther JødeMøø (blev) ført til Kongens Huus, | Hvor hun som Kloster-Møø indluktes i sit Cluus. Kyhn.PE.11. jf. stednavnene Klus og Klusris (skov) ved Flensborg, se Trap.Slesvig. (1864).I.463ff. || lille (gude)hus. Pflug. DP.822. || afsidesliggende, ensomt sted. Moth.K171. || (snæver) dal. Moth.K171. jf. VSO.
Klyngetalsubst. i forb. i klyngetal, d. s. s. (i) klyngevis. det (er) aldeles ikke got, at Kopperne komme ud i Klyngetal i Ansigtet. Rottbøll.S.157. VSO.
klysev. i forb. som søen klyser, søen slaar ind ad klyssene. VSO.
Klysterurten. især i flt., om planter, der bruges ved tilberedelsen af et klyster. Klister-: Moth.K157. Til saadan Klysteer kan kiøbes paa Apotheket, 2 Lod Klisteerurter for 4 Sk. CEMangor. FB.34.
klæbagtigadj. d. s. s. klæbrig. klæv-: LTid.1726.721.
Klædeslæbet. [I.3.1] slæb bag paa klæder (især damekjoler) (jf. -svans). Er Klæde-slæb og Swantz, hvormed mand feyer Stuer, | En moede? Flyder mand i Kruuse-dullers Hav? Sort.HS.B2v. VSO.
Kløgtingen. nedsæt., om person, der anser sig for klog. Forfatteren overbeviser grundigen denne sværmende Kløgting om hans Lærdoms Urigtighed. LTid.1747.196. Qvintilianus spørger ret haanlig sine Tiders Klygtinge (derom). Fleischer.(SorøSaml.II.167).
Knedetruget. dejtrug. VSO. Kned-: vAph. (1764).
Knevelskæget. [II] d. s. s. Knevelsbart 1. VSO. knebbel-skeg. Moth. K198. jf.: Overlæben (hos en amerikansk rotte) bær et langt Knebelskæg. vAph. Nath.VII.121.
knirskev. -ede. d. s. s. knirke 1; især: skære tænder. Moth.K196. See hende bleg og vild, opløfte grusom Latter. – | Og lege knirskende med det udslagne Haar. Ew.(1914).V.25. VSO. om tænderne: Tænderne knirske (ved krampetilfælde). BWichmand.Underviisning for Jordemødre.(1755).46.
Knogledej(g)en. dejagtig masse af knuste, marvfyldte ben. Knokkel-: VSO.
Knogleganeen. den haarde gane (Palatum durum). Knokkel-: Anat. (1840).II.335.
Knoglehindeen. benhinde. Knokkel-: Anat.(1840).II.328.
Knoglehuden. d. s. Knokkel-: Anat.(1840).I.61.
Knoglejorden. benjord (2). Knokkel-: Anat.(1840).I.58.
Knoglemølleen. benmølle. Knokkel-: VSO.
Knoglepulveret. pulver af tørrede, knuste knogler. Knokkel-: smst.
Knoglesuppeen. suppe, lavet af knoglepulver (jf. Bensuppe). Knokkel-: VSO.
Knopølet. [2.6] drik, lavet paa grankogler og havre (og anvendt mod skørbug). Knoppe-: Aaskow.A.19.
Knorpelen. flt. knorpler. brusk(dannelse); ogs.: sene. LTid.1747.722. Luftrøret bestaar af mange Knorpler og Hinde. vAph.Nath.V.168. Fiskene ere fuldkomnere organiserte end Slimdyrene – I deres Legeme ere Knorpel og Halvbeen. Rothe. Nat.V.183. en udstaaende Knorpel (i ganen). KSelskSkr.XII.296.
knorpletadj. til Knorpel: bruskagtig, senet, vortet olgn. vAph.Nath.III.527. VSO. (“i Anatomien”).
Knorrekæpen. (til II. Knor 1) d. s. s. Knortekæp. knorer-kieppe i hænderne. Jac Bircherod.R.88.
knorteagtigadj. knortet (I.1). knort-: Moth.K197. VSO. || til Knort 1.2. Et knorteagtigt . . Udslæt. BiblLæg. VI.20.
knortehudetadj. som har en haard, ujævn hud. knorthudet. VSO.
Knortepryglen. d. s. s. -kæp. (tyske) Studenter med store Knorterprygle i Haanden. RudBay.EP.I.22.
knortevornadj.
1) d. s. s. I. knortet 1. knorte-: Moth. K197. knort-: VSO.
2) d. s. s. I. knortet 3. knort-: Langebek.Lex.K217a.
knubbev. [‘k[n]ob∂] (ogs. (nu sj.) skrevet knuppe. Blich.(1920).IV.70). -ede. vbs. jf. III. Knub.
1) om heste: gnave
Knuselseen. vbs. til knuse (jf. Knusning). Moth.K218. VSO. || spec. (til knuse 2) om kontusion. Lægen.XI.119.
knægtiskadj. som passer sig for, hører til en slave ell. træl; slave-; slavisk. Moth.K200. en Siæl . . som ved Sandhed er giort frie fra Verdens Trældom, frie for Knektisk Frygt. Hersl.TT.II.111. Et knegtisk Arbeide. VSO.
Kobberfyr(r)iken. (jf. Firk (1)) ringe kobbermønt (af 1/4 skillings værdi). hvad er Skofte for den Stand | Der spiser Hveede Kage? | Og Kaaber-Fyrrik, for den Mand | Som kand i Guldet rage. JFriis.91. En Kaaber Fyrick var min Skat. Schandrup. I4r. Kobberfyrik . . En liden svensk Kobbermynt. VSO.
kokettiskadj. koket. hun (bagtalte) bestandig . . ikke med coqvettisk figurerende, men med foldede Hænder. Blich.(1920).XIII.218.
Koklearegræset. d. s. s. Kokleare. LTid.1739.212. Imod den ved Landets Temperament foraarsagende Skiørbug, voxer der det herlige Coclearis Græs. smst.1729.205.
koldetadj. angrebet af hvidtrøske; kallet. PhysBibl.XVII. 390.
kommercerev. -ede. drive handel. Holland og andre commercerende Lande. Holb.Ep.V.2118. Pengene beholdes i Landet, ved det man selv fabriqverer sine egne Nødvendigheder af raae Vahre og Materie, samt commercerer for sig selv.OecMag.II.227. den studerende, commercerende og industrielle Ungdom. Heib.Pros.VIII.445.
Kommisfareren. skib med bemyndigelse til kaperi (kaperbrev); kaper(skib). Commis-Fahreren (maa) opbringe alle u-frie Skibe. Forordn.(Kvartudg.) 6/4 1711.º3. SøkrigsA.(1752).º848. Kaperes og Commisfahreres Ret til det af dem Erobrede, kommer an paa det dem meddelte Commisfahrtsbrev. Nørreg. Privatr. II.200. VSO.
Kontrebandit ell. Kontrabanditen. flt. -ter ell. -tere (PAHeib.US.53.62). d. s. s. Kontrebanderer. Kontra-: Argus. 1771.Nr.20.1. PAHeib.US.73. jf.: Hvor faae anseer Toldsvig og Contrabanditerie for nogen Synd? Argus.1771.Nr.30.3. smst. Nr.20.4.
korkev. -ede. forsyne (en flaske olgn.) med prop; sætte prop i; tilproppe. korke flasker. Langebek.Lex.K290c. vAph.(1764). MO. jf.: (man) gjemmer det (dvs.: blæk) paa vel tilkorkede Flasker. JFBergs.HK.5.
Korsbærmaden. kirkelig afgift, som svaredes i enkelte sognekald (opr. som afløsning af de ved korsbyrden indsamlede gaver). Korsebær Mad. EPont.Atlas.VI.272.
Korsdansen. navn paa en dans (jf. Werl. Holb.262. OlufNiels.KH.204). Mutter dantzede Kaarse-Dantzen med Hans Frandsen.Holb.Jean.II.4. sa.UHH.II.5.
Korstornen. d. s. s. -bær-torn (jf. -ved). Green.UR.225. jf.: Korstornbærrene. JFBergs.G.512.
Kortlegen. [II.2] d. s. s. -spil 1. Moth.K311. Dog maa ingen indbilde sig . . at jeg er slig en Stoicus, at jeg skulle gandske og aldeeles fordømme ald Korte-Leeg. Hørn.Moral.I.143.
kradslev. kradse let, svagt. Moth.K320. naar den (dvs.: papegøjen) har lært disse Tale-Maader: Kloe Pape! Giv Pape Mad! . . Saa kand den rigtig bruge den første, naar den har Lyst til at krasles paa Buggen. Eilsch.Phil Brev.40.
Krakelen (VSO.); i alm. uden art. kiv; trætte; klammeri. K. . . Land – Foget i Qvangsi, kom i Krakeel og Trette med de andre. Pflug. DP.529. offte endes dog dend lumpne Tiidsfordriv | Med Skældsoord og Krakeel. AlbThura.Betænkn.F1v. VSO.
kreaturev. dep. (m. flg. præp. med): have legemlig omgang (med); gantes, lefle (med). Moth.Conv. K217. VSO. (“paa sine Steder blandt Bønder”).
Kredsøversteen. [7] d. s. s. -oberst. VSO. MO. -øverst: Moth.K337.
Kribbelsygdomen. kronisk forgiftning p. gr. af meldrøje (der bl. a. ytrer sig ved kryben og kriblen i huden); krillesyge; ergotisme. Kribel-: Begtr.Sjæll. II.114.
Krigsmanéren. krigsbrug (2), -skik. Folk af Krigs Professioner . . | Der Liv og Siæl man med Forundring ofre seer, | Og siige det maa ske, thi det er Krigs maneer. Holb.Sat.I.A8r. Freden (blev) efter Krigs-Maneer ved Skud og Trompetters Klang . . kundgiort. Slange.ChrIV.648.
Krigsofficeren. officer. -officerer: DL.6–8–10.
Krimen. (Krime. VSO.). snue; forkølelse. Moth.1 K369. Snue eller Kriim. JGErichsen.Medicinsk Underviisning.(1749).11. VSO.(no.).
krislev. -ede.
1) krille; klø. Den slimige Materie, hvormed Halsen er opfyldt, saa og Betændelsen selv i denne Deel, som ved at krisle . . foraarsage, at nogle Syge klage over bestandig Drivt til at brekke sig. JBang.S.127. en ulden Brystdug (befordrer) ved sin gelinde priklende eller krislende Kraft . . Uddunstningen. NyeSamling af det No. VidenskabersSelskabs Skrifter.I.(1784).239. mange taale (ikke) den Krislen i Halsen, som denne Smøren (dvs.: pensling) foraarsager. Mülertz.RadesygensNatur.(1799).70.
2) skrive gnidret, smaat; kradse. At de Linier og Figurer, som udtrykke Tanker: den rette Linie, Cirkelen . . have noget tilfredsstillende, maa Enhver føle; men sikkrest og skarpest føles det, naar man sammenligner dem med tankeløst henkridslede Streger. Ørst.III.156.
Krispelholten. d. s. Krispel-: VSO.
kristmildadj. [II] som besidder ell. vidner om kristelig mildhed og godhed. vi (fornemmer) dog af det høje Kammerkollegie Decision nogle kristmilde gode Tanker og Forslag til Hjælp (for os). Cit. 1716.(HistMKbh.IV.71). som adv.: velædle og velbyrdige Hr. Cammerraad Claus Caspergaard (bortgav) Anno 1729 til en Skole og Frihus for en Skoleholder christmildigt . . et Hus i Thisted By beliggende. Cit.1735.(AarbThisted.1921.206).
Kritormen. (Krid-. EPont.Atlas.I. 699. Blumenbach. Naturhist. (overs. 1793). 344). om forsk. mider som fx. fnatmider (Moth.Conv.K221); ogs. om fnat, ringorm olgn. EPont.Atlas.I.699. Orm i Lædderne, under Næglerne, i de lønlige Lemmer, de saa kaldede Kritorme, etc. Agerbech.FA.I.17. OFMüll.ZoolPr.186.
kropdrøjadj. [I.1] stærkbygget; svær(lemmet). VSO. Om end min Hest er Kroppe-drøj. Sort.Poet.76.
Kryberen. () Krybere. især i flg. anv.:
1) til krybe 2.3: langsom, sendrægtig person; smølehoved; drivert. Moth.K375. Den Kryber kommer ikke igien i en heel Time. VSO. MO. (arkais.:) I kan dog allenfals putte Sæden i Jorden, men Bonden, den Krybere, gaar frem ad Ageren med sine usle Kræ og skaffer ej anden Fure end Svinerod. Rist.J.247.
2) (nu sj.) til krybe 2.4:
Krydderspiseen. (Krydde-. vAph.(1759)). (nu sj.) krydret spise. De Krydderspiser ham hued godt. Ing.VSt.56.
Krydsblomsten. d. s. s. Korsblomst 2. flt.: -blomstre. vAph.Nath.IV.448.
Krydsendeet. vbs. til I. krydse 5.2: krydstogt. Et stakket Krydsende i ØsterHavets Bølger. Prahl.ST.I.82.
Krympelen. flt. krympler. forkrøblet træ. (krattet) bestaaer blot af Purl og Krympler. Olufs.DB.313.
Krymptenen. i forb. uden krympten, uden at krympe sig (3.2-3). Som en Febricitant, naar Heden heftigst er, | Man uden Pine fast og krympten ligge seer, | Han ej udøs et Suk, er taalig, ikke klynker. Holb.Metam. 65. Andre nyde Rang og Titel ved deres egen Ansøgning og ublue Raaben. Dem bør ogsaa andre Undersaattere uden Krympten vige for udi Gang og Sæde. sa.NF. (1728).II.129.
Kræket. (Krek. Leth.(1800)). flt. d. s. lille dyr; især om lille krybende dyr, insekt olgn. (jf. Døgnkræk). vAph.Nath.VI.571. Muskler, Snekker, Coraller, Dyrplanter, og slige Kræk. TBergman.Jordkloden.(1771).220. Kakerlaker kalder man disse forhadte og dagskye Kræk. Raff.(1784).150. VSO. jf.: Han (dvs.: en skolekammerat) kaldte mig ogsaa imellem Kræk og Krøte. Oehl.Er.I.45.
Kræsningen. kræsen person (jf. Kræsenmund osv.). ved Morgenens Gry i Kræsningens Næse opdufter | Lugten af Skildpadde-Smous. TBruun.V.21.
Krøsbrætet. [I] Krydsbret . . et bøker redskab. Moth.K305.
kugligadj. kugleformet; kuglerund. flydende nærme (metallerne) sig alle den kuglige Figur med en rund ophøiet Overflade. Brünnich.M. 179.
Kulfisken. kulmule, Merluccius smiridus. Kol-: vAph. Nath.V.187.
Kullergatet. aabning i dækket, hvorigennem kullerstokken stod i forbindelse med rorpinden. Kolder-: Röding.III.894.
Kullerlugeen. luge over kullergattet. Kolder-: Röding. III.894.
kultrev. refl.: boltre sig. Hisset kultrer Aborren sig over Vandet. EBalling.Vaaren.(1782).51.
Kultringen. tømmerstok (jf. Koltring 1). Et Læs skal bestaae af . . To Tylter norske 10 Al. eller 3 Tylter 7 Al. Kultringer. Taxt 14/9 1767. VSO.
kundadj. (ogs. kundt). uden flt. som vides ell. kendes af alle ell. mange; almindelig kendt; aabenbar. (kun som (ubøjeligt) præd.). dersom det ikke i en Hast var blevet kundt, at intet Lig fandtes . . saa havde det ikke feilet meget, de havde forgrebet sig paa Legaten. JBaden.Tacit.I.36. || især i forb. gøre kund(t), gøre kendt; aabenbare; kundgøre. mine Fienders Mund | Staar aaben mig mit Fald at kunne giøre kund.KomGrønneg. III.305. hand vilde gierne giøre hans beviiste Godhed og Veldædighed kundt for alle. Falst.Ovid.128. (jeg) giør hermed kund og vitterligt for alle dem, som det maatte vedkomme, at min Kone er den arrigste Hex. Ew.(1914).III.275. || gøre sig kund(t), give sig til kende. Jeg skal opløse os Knuden, og skal vide saa klarlig at giøre mig kundt, saa hand selv skal kiende mig for den jeg er. KomGrønneg. I.225. i hvorvel Czaren ingensteds vilde giøre sig kundt, eller modtage nogen particulier Æresbevisning fuldte dog Gouverneurerne ham allevegne hvor hand kom. LTid.1727.378.
kundbarligadj. adv. d. s. ell. -en.
1) d. s. s. kundbar 1. De Responsoria, som der til Messen høre, | Jeg ey for Kortheds skyld vil her kundbarlig giøre. ReynikeFosz.(1747).52.
2) som adv. til kundbar 1: aabenbart; klart; tydeligt. Moth.K91. VSO.
kundskabev. udforske; udspejde. Moth.K91. især i ssg. udkundskabe (s. d.).
Kundskaberen. person, som udforsker noget; spejder; spion. Moth.K92. vAph.(1759). Leth.(1800). jf. ovf. u. Kundskab 6 slutn.
Kunigunde(s)urten. (ogs. Kunigunds-. Moth.K389. vAph.Nath.II.433). hampagtig hjortetrøst, Eupatorium cannabinum L. JTusch.85. VSO.
Kunkelfusen. forvirring; vilderede; forstyrrende ulejlighed, besvær olgn. Moth.K 287. en Galfrands, der gjorde ham megen Kunkelfus (Oehl.XXVII.117: meget af det), indtil han endelig løb sig en Stavre i Livet. Oehl.Øen.(1824).I.241.
Kunsteren. dygtig, kunstfærdig haandværker; mekaniker; mester; kunstner. Studenterne, Kunsterne og Handverks-Folk, som (Tycho Brahe) hafde holdt paa Hveen. Slange.ChrIV.124.
Kunstleren. mester; kunstner (1). behændige Kunstlere, som (af rav) have forferdiget adskillige Konst-Stykker. LTid.1723.71. smst. 1724.299.1725.503.
Kunstmesteren.
1) [2.1] mester (i en kunst); kunstner (1). Moth.K289. Gram.Nucleus.825. LTid.1750.122. Aar 420 bleve Klokker . . af en særdeles Kunst Mester først paa fundne at støbes. Borrebye.TF. 147. jf.: viisdom, som er alles konstmesterinde (1871: Kunstnerinde), haver lært mig. Visd.7.21(Chr.VI).
2) [3.2] (foræld., sj.) d. s. s. -mager. Nystrøm.KO.168.
Kunstskildreren. kunstmaler. den navnkundige Kunst-Skilderer, Hr. Marcus Tuscher. LTid.1755.217.
kurrigadj. løjerlig; kuriøs (3.2). en hullet Kappe (dvs.: en digters dragt, d. v. s. digtform) . . alt for kurrig, | Alt for pudseerlig, alt for snurrig. Bagges.II.236.
kuskererev. køre. Hand (dvs.: en franciskanermunk) og Hans orden maae | Ey Kudskerere om, men smugt per pedes gaae. Cit.beg.af18.aarh.(NkS4°821.115).
Kvalmelseen. vbs. til II. kvalme (2); ogs. d. s. s. I. Kvalme 2. Hvorledes man kan afværge Qvalmelser og Ondt af spiiste Muslinger. OeconH.(1784).III.257. Hovedpine og Hierteqvalmelse. Adr.UT. 1767.nr.10.3.
kvastev.
1) “Er at besmøre med en tiærekost.” Moth.K398.
2) i forb. kvaste af, gennemprygle; mørbanke. VSO.
kvemsomadj. passende, gunstig (for). De (dvs.: forsk. egenskaber hos visse syrer) ere meget qvemsomme for deres Mening der antage Bechers tre Jordarter er Grundvesener som Metallernes Blivedele. vAph.Chym.I.594.
Kvintmageriet. [I.3.2] anvendelse af snedige (overflødige, forgæves) kunster (jf. -mager 2). Kvinten-: Fleischer.S. 269.
kvik ell. kvægsølvev. vist kun som vbs.: Kvik-, Kvægsølvning, om alkymistisk proces, hvorved metallerne søgtes omdannet til en tyktflydende, kviksølvlignende vædske (jf. II. kvikke 1). vAph.Chym.III.65. VSO.
Kvætsureen. flt. -r. kvæstelse; saar. vi (vil) alle andre og mindre Skader og Quetsurer, som ej oven specificerede ere, â l’Advenant lade betale. FrIVsSiøe-Artikler.reg.
kæftigadj. dygtig til at snakke, disputere, svare igen; mundrap; godt skaaret for tungebaandet. Egede.DenGrønl.MissionsBegyndelse.(1738).198.
kækkelig(en)adv. adv. til II. kæk: kækt. Moth.K81. Hertil svarede Norcross kiekkelig: En saadan Haandskrift gav han aldrig fra sig. CPRothe.JN.301.
Kældergrisen. (nedsæt.) om person, der driver forretning i en kælder (jf. -kat, -rotte). en kielder-griis, | Hvis raad . . | Var kun at tappe øl og tran. Sort.(SamlDanskeVers.1VI.154).
Kæmneriet. en kæmners (3) embede, bestilling. Formynderskab, Kirkers, Skolers, eller fattiges Forstanderskab, Kæmnerie, eller andre saadanne Bestillinger. DL.1–2–21. Bogholderen . . ved Stadens (dvs.: Kbh.’s) Kæmneri. Resol. 1/7 1820. Papiirsforhandlerne . . fritages for al borgerlig Tynge og Besværing, saasom Overformynderskab, Kirkeværgerie, Stadskjæmnerie og deslige. Skr. 4/8 1739.
Kærelidten. flt. -er (Moth.K429). kæreste; kæledægge. Moth.K429. (Venus) har overtalt min beste Ven, | At tage sig en Mage: | Den jeg, ret som min Kiærelit, | Fra Vuggen vilde skøtte. Reenb.I.189. Paafuglen, Juno’s Kiærelidt. smst.II.303. Nu har hun faaed en kiere lit. Schandrup.F3r. Biehl. DQ.IV.55.
Køkerskeen. kvinde, der giver sig af med ell. er dygtig til madlavning. Moth.K9. VSO.
kaabetadj. som er iført kaabe. Moth.K2. disse kaabede Skole – Drenge brugte deres højre Arme til andet end at imodtage Allmisser. Holb.DH.II.50. sa. Heltind.I.292.
L
Lajeen. person, der ikke tilhører den gejstlige ell. lærde stand; lægmand. (den, der vil optages i missaleordenen, maa sværge) at holde alle Kirkens Hemeligheder hemelige, hvilke den hellige Kirke ei tillader, at sige Laiene. Reiser.II.521. Leth.(1800).
lajskadj. lægmands-; læg. (skriftet) indskrænker sig kun til den laiske Nødtørftighed, og (ejer) ingen videnskabelig Tendents. BiblLæg.1813.189.
Lamselsubst. lammelse; lamhed. Slag og Lendelamsel kan ofte anfalde fede Qvæg . . Yttrer saadan en Art Slag eller Lamhedstilfælde sig . . da aarelades Dyret. SAFjelstrup.Haandb.for den da.Landmand.(1826).73.
Landevisen. et lands skik og brug; i forb. paa landevis. VSO.
Landsaaten. (sj. Lands-. Baden. JurO. Molb.DK.81. jf. MO.). flt. -ter ell. -te (Moth.L29). oftest i flt., om beboerne, indbyggerne i et land, især betragtet i forhold til landsherren: undersaatter; ogs. om landboere i modsætn. til byboere. en Deel Kgl. Landsaatter af Ballum, Emmerløv og Møgeltønder Sogne. Patent. 27/9 1709. (de tyske riddere vilde) skalte og handle med Bønder og ringe Landsaatter, saasom de vare vante. Gram.(KSelskSkr.IV.44). Stampe.I.91. Dens (dvs.: farens) Truen at foragte | Fri Landsaats ædle Drift, men aldrig Slavens var. Bull.(SkVid.IX.158). der vaages med . . faderlig Ømhed over Landsaatternes Liv. Blich.(1920).XIII.176. NMPet.Afh.III.350.
Lansejærnet. [II] d. s. s. I. Lanse 2. Lænse-: KSelskSkr.X.204.
Lastebeget. om last (I.3), synd, sammenlignet m. (vedhængende) beg. (lærerne) Der BarneSindets Laste-beeg | Alvorligen antaster | Og vor utidig Løste-leeg | Med skarpe Læber laster. Sort.Poet.30. || m. tilknytning til I. Last 1, I. laste: Trodtz nogen med sit laste-beg | Skal vove os at tiere (danner rim med fierde). Sort. (Saml Danske Vers.1VI.186).
lasterhaftadj. lastefuld. Jammer, lasterhafte Daarer, | Og Ulyksalige. Ew.(1914).II.19(dadlet af JBaden.(KritiskJournal.1770.347), ændret til lastefulde. Ew.(1914).V.349. jf. smst.II.36). Mennisket er det ondartigste, lasterhafteste Dyr. smst.IV.108. smst.120.247.310.
lasurneadj. lasurblaa. Ew.(1914).II.158. nu forsvandt | Den gyldne Rand af den lazurne Skye. smst.172.
Lavaboen. slag paa siden af hovedet; lussing; ørefigen. Moth.Conv.L36. (læreren) vilde strax sige til Drengen: Du Dummerhoved, der staaer jo . . vua i Steden for uva, og der for (slagendes til af al Magt) staaer der en lavabo paa din Kiæft, og 8 Daske af Riset i din Haand. Clitau.Journal.(1742).60. jf. (vel omdannet efter ord som Dask, Klask, Krabask): Thi fik hand (dvs.: ulven) en Lavask, at hand tog til at brumle, | I slog ham paa sin Flab med Eders Løve-Kloe. ReynikeFosz.(1747). 468.
lejligadj. passende; bekvem; belejlig. ach kiere tag | Den (dvs.: søndagen) vel iagt! kiøb denne tid, | Som leiligst er til himlens iid. LTid.1728.214. jf. HjælpeO.
Lejlingen. person, der har lejet noget; lejer. (honorar for at) besørge Leilinger til Værelserne. Cit.1759.(ChrBrandt.Kbh.PesthusHistorie.(1768).32). jf. Lejlænding: Emphyteusis eller Fæste paa Livs-Tid, ved hvis Kraft en Jord leyes saaledes bort, at, saa længe Leylingen . . svarer sin Aarlig Afgift, kand hverken Herren eller hans Arving drive ham fra Jorden.Holb.NF.(1728). I.224.
lemlydev. (lemme-. Reenb.I. 268). d. s. s. -læste. han . . vilde (gerne) lade sig paa det grueligste lemlyde. Neerg.YderligereBetragtninger.(1837).23. || part. lemlydt brugt som adj. de Muntre og Velvoxne . . gaaer ud (dvs.: til fremmede lande), de Dorske, Forsagte og Lemlydte bliver tilbage. OecMag.V.36. brugt som subst.: skade paa et ell. flere lemmer, lemlæstelse (jf. Lemme-last, -læst). For Lemmelydt og Beenebrud, | Jeg vover Hest og Stude. Reenb.I.268.
Leveløbet. et livs forløb ell. udvikling (jf. Levneds-, Livsløb). hand kunde og beskiemme sine Fiender, | Som i hans Leve-Lob nu vilde giøre Hinder. ReynikeFosz.(1747).183.
leverligadj. om (del af) lunge: som ved betændelse har faaet en sprød, leveragtig konsistens (hepatiseret). de nederste Lungelapper (var) leverlige (hepatiserte). BiblLæg.V.23. smst.XIV.296. hertil: Leverlighed (Hepatisation) fandtes . . i den venstre Lunge. JournalMedChir.II.63.
Leveaanden. (jf. -gejst) livsaand; livskraft. vAph.(1759). O Kilde! . . | Du Leve – Aanderne opmuntrer i hver Sene. Steners.Ode.47.
Licenten (Slange.ChrIV.923); oftest uden art. flt. -er. afgift; dels om (ud- og indførsels)told, dels om accise. Lisent . . kaldes told. Moth. Conv.L104. Tolde, Hafne-Penge og Licenter paa alle ind- og udgaaende Vahre. Slange.ChrIV.1432. smst.697. Land-Militair-Etaten (skal) herefter af alle fra fremmede Steder foreskrivende Vare . . svare Told, Consumtion, Licent etc. MR.1773. 498. HandelsO.(1807).94. JBaden. FrO. Meyer. || hertil: Licent-brev (Meyer.), -forvalter (Adr. 25/1 1762.sp.8), -hus (JJuel.35), -penge (Slange.ChrIV.696).
lidefuldadj. (til I. Lid) som man kan stole (lide) paa; paalidelig; usvigelig. Søemands Troe er lidefuld; | Den aldrig endnu har sveget. HSneed.ED.182.
ligeskikketpart. adj. [VIII.1] (lig-. Moth.L157). ligedannet; ligeformet. Moth.L157. især i forb. m. efter: som retter sig efter, tager noget til forbillede. værer ikke ligeskikkede (1819: skikker Eder ikke) efter de forrige begieringer i eders vankundighed. 1Pet.1.14(Chr.VI). (satan ser helst) at Personen skal være i nogen Anseelse, derved bliver de efterhaanden lige skikket efter Verden. Hersl.TT.I.148. EPont. Men.III.316.
Lirespilet.
1) [I.1] spil paa en lyre. Clitau.PT.107.
2) (nu sj.) spil paa lire (2 ell. 3). MO. D&H.
3) (nu sj.) overf. anv. af bet. 1-2, om digterisk virksomhed, digtning. Der fødes skal en Art foruden Kræfter, | En Slægt, som intet kan og intet vil; | Kun hines djærve Sang den vrænger efter, | Og plager Folket med sit Lirespil. PMøll.I.122. Bredahl.(Arentzen.BO.VII.466). jf. (m. hentydning til det sp. 99349 anførte citat): Lirespil om Paarses Færd, | Det blev Danmarks H
lisenadj. d. s. s. III. lise. Moth.L181. Jeg viiste Hannem vek, sin Vei, | Den liisne (Tychon.Vers.205: lade) Lukke-Øie, | Men, Ole vild’ ei have nei. Tychon.(NkS4°828.I.137).
lispev. -ede.
1) læspe. Tode. Pathologiens første Grunde.(1781).63.
2) hviske. Forgiæves vil du Hende kiælent lispe . . | “O! dolce idol mio! eccomi!” Bagges.III.234.
Lispelet. hviskende, hvislende lyd. Jeg true dig? – O lee! – Ha, Lisplet af et Løv | Er meer. Ew.(1914).V.17.
lisplev. -ede. vbs. jf. Lispel. tale hviskende, sagte; hviske. min Tale (blev) i hendes Nærværelse . . meer afveyet – peen – sødtlisplende – afbrudt, end hos andre. Ew.(1914).IV. 306. Nyt, | Som hviskes, lisples gandske gandske sagte. Bredahl.V.43. || billedl., fx. om vandets rislen, vindens, løvets susen. det svageste Lisplen af Bækken. Bagges.IV. 127. Sivets Lisplen. Oehl.PSkr.II.298. m. obj.: naar en Foraars Morgen smiler, | Naar Vesten-Vinde lisple Haab og Lyst. Ew.(1914).III.104. “Halvtredsindstyve Aar,” lisplede Løvet. Bagges.L.II.86.
litterariskadj. (litterærisk. Balle.Bib.I.XVI).
1) om ting, forhold, virksomhed.
1.1) d. s. s. litterær 1.1. (bogsamlingen) vedligeholder indbyrdes (dvs.: mellem studenterne) en almindelig litterarisk Geist. Fr Sneed.I.11. (Holbergs) literariske Virksomhed. Werl.Holb.21. Ing.EF.III.162.
1.2) d. s. s. litterær 1.2. Den nye Kritiske Tilskuer. 1777.V. (jeg har) igiennemgaaet vore fleste Litterariske Skrifter, lærde og andre Tidender, de fornemmeste Bog Registere etc. JWorm. Lexicon over lærde Mænd.III. (1784).)(5r. Kierk.P.II.71(se u. Litterator 1). jf.: (jeg s litterariske Verden. HHans.PD.43.
loddigadj. med foransat talord: som vejer et vist (ved talordet angivet) antal lod. en Maschine, som fører 2 Loddige Kugler i sig. LTid.1738.248.
lokrigadj. om jordbund: løs; blød. Grunden i (vildmosen) er næsten overalt meget løs og lockrig . . saa man med det ene Ben kan staa paa fast Grund og med det andet synke ned til Knæerne. Cit.1763.(AarbVends.1926.322).
lonev. give stærk (gen)lyd; rumle. Der seer og hører I min Karre-rammel loone (anm.: Loone er at liude og lumre for Ørene). Sort.HG.30.
lovforvindev. dømme efter loven; domfælde; spec.: fradømme en æren. efter kort Proces de begge lov-forvindes, | Og hænges i et Træ. Kyhn.PE.14. || part. lovforvunden brugt som adj. Moth.L200. VSO. MO.
lu(v)baradj. [I] om klæde, tøj: luvslidt. lu-: Moth.L209. VSO. Jeg hannem paa den gamle Hat, | Og lugbar Kappe, kiendte.Reenb.I.183.
ludderigadj. ikke fast (sammenhængende); løs. (man) forandrede det belgiske Ord Scheurbuyg til Scorbutus paa Latin, og Skørbug paa dansk; thi Kiødet er skørt, d. er. Ludderig. Agerbech.FA.I.15.
Luseriet. vbs. til luse 2.2: lavt gnieri; nedrig paaholdenhed. vAph.(1759). VSO.
lutbegørev. tilsøle; svine til (jf. jy. lodderbeskidt, tilsølet). hand sig lut begiorde. ReynikeFosz.(1747).73. Der hand var død og hengt, blev alting lut begiort | Og Bruuns Forræderie det blev til Skit og Lort. smst.203.
Lygteren. flt. -e. person, der lyser for en, bærer lys, fakkel, lygte olgn. Cit.1743. (AarbVejle.1923.II.97).
Lysthaveren. [2] [-ha[]v∂r, ogs.ha·v∂r] (-haber. LTid.1725.525). (nu sj.)
1) d. s. s. Libhaver 2. LTid.1725. 525.
2) d. s. s. Libhaver 3. Til mit Herresæde finder jeg og en Lysthaver, som har en Hoben Skillinger. Argus.1771.Nr.28.3. Ing.EF.III.32. MO.
Lædersværdet. mund(læder); kæft; i udtr. for at skælde ud: Da hun ret ryskend-gael . . | Mod Lasse feier løes sit lobske Lædersverd. | Hun skielder hannem ud. Sort. Poet.62.
Lægtepengepl. (jf. III. lægte 2 og Lægterpenge) betaling for losning; lossepenge. Licht-Penge. Slange.ChrIV.1089.
Lærdmanden. [1.2-3] (jf. Lærdomsmand) en lærd, studeret mand; videnskabsmand. Suhms aabnede Bogsamling begyndte . . at tilintetgiøre det Monopol, der indskrænkede Kundskab og Læsning til Lærdmanden eene. Rahb.LB.II.100. Du er . . | Saa fiin og klog, | Du læser saamangen Lærdmands Bog.Aarestr.SS.III.28. jf.: Characterer, som indtil denne Tiid synes ulæselige, have brudt nogle af vore Lærdemænds Pander. EPont.Atlas.II.161.
lærsomadj. lærenem; lærvillig. hos mange (mennesker) er det lutter Fortrædelighed, at de ikke vil lære (dvs.: at tro paa gud), da de ellers til andet kand være lærsomme. Hersl.Ep.144.
Løbcirkelen. [II.7.1] løbpasser. MilTeknO. Løbe-: MR.1834.52.
Lødkongeen. [I] farveplanten vild merian, Origanum vulgare L. (jf. I. Konge 5.1). Lyd-: Moth.L232. VSO.III. L227.
Løffelkruden. kokleare (Cochlearia L.), hvis blade er skeformede; spec. lægekokleare (C. officinalis). Leffel-: Agerbech.FAH.112.
Lønneburschen. (haandv.) d. s. s. -dreng. -burs: Moth.L298. VSO.
Løvraadet. løvfald. -rod: Moth.L295. || løvfaldstid. i Efteraaret og Løvraad. Kom Grønneg.I.106.
M
madrassev. -ede. polstre. (kareten bliver) madratzet, d. e. paa de inderste Sider beslaaet med Lærred og udstoppet med Kalvehaar. Hallager.147.
Makelen. (ogs. skrevet Makkel. Moth. M31). flt. makler. plet; især overf.: skamplet. Moth.M31. (en kvinde) Der mindre skiøn maaske end Frøken Rachel, | Var duefrom, fri for hver Syndsens Makel. TBruun.I.417. smst. III.384. JBaden.FrO.208.
malurtev. -ede. gøre bitter, besk ved tilsætning af malurt. Moth.M36. Dette Øl er for meget malurtet. VSO.
mangelagtigadj. (-aftig. LTid.1724. 806.1725.191). intk. -t ell. (sj.) d. s. (LTid. 1725.299). (jf. -haft(ig); nu sj.) som har mangler; mangelfuld; defekt. Hvor (manuskripterne) ere mangelaftige vil mand opfylde Lukkerne ved de af (kirkefædrene) udsøgte Skriftens Stæder. LTid.1724.806. Der tales meget om Politimangler i Hovedstaden; men kjendte De noget til slige Anstalter paa Landet, skulde de finde dem ubeskrivelig mangelagtige. Politivennen.1800.1783. jf.: Forordningens Mangelagtighed. smst.1803. den, som er defekt med Hensyn til det relig
Masørsubst. som venlig, fortrolig tiltaleform mellem kvinder, der er nært forbundne ved slægtskab ell. venskab. (den ene raadsherreinde til den anden:) Ach masoeur. Jeg er færdig at kaste op, naar jeg tencker paa den Sirup. Holb.Kandst.IV.5. (Mette, Gretes fortrolige, til Grete:) Hvad nye Fortræd Masør! forvolder disse Skrig? | Hvor ængste de min Siæl! Wess.4. TBruun. MF.42.
Mattigheden. mathed (1). Et gemeent Tegn (dvs.: paa gulsot), er Ledemodernis Mattighed som naar en Hest gaar og vackeler med nedbøyede Knæ. HesteL.(1703).C8r. mand skal (ved bryllup) dantze om Natten, indtil mand af Støv og Mattighed bliver saa ælendig, at mand maa give Spillemanden Penge for at holde op igien, og gaae hiem for at medicinere 3 Dage derefter. Holb. Bars.I.1. Biehl.DQ.II.95. (jeg) haver været plaget af en forsmædelig Gigt . . forenet med . . en stærk Ørhed i Hovedet, Svingel og Mattighed. Basth.(MNeiiendam.Bastholmske Familiepapirer.(1924).121).
Medkonsorterpl. fæller; konsorter. Jeg (dvs.: en bjergtrold) varer dig og ifrig ad for mine med Consorter. Cit.1704.(NkS4°822.7).
medsvorenpart. adj. (-soren. Leth.(1800)). (nu sj.) som har svoret, aflagt ed sammen med andre; ogs.: medsammensvoren. vAph. (1759). en almindelig udbredt Ødelæggelsens Aand, der havde medsvorne Tilhængere i alle vilde, selvraadige Sjæle. Ing.EF.III.132. Forbryderen og hans Medsvorne. VSO. De Medsvorne i Retten. smst. disse Riddere, Medsvorne i | Den strenge Pagt. Beyer.LL.25.
Melkridtet. d. s. s. Bjergmel. -kride: VareL.(1807).I.94.
Middelbaneen. d. s. s. -vej. den Skribent, der – saa at sige – følger Middelbanen, (har) mindst Fordring paa denne Rettighed (dvs.: at danne nye ord). Rahb. Stiil.7. Til hver Sindslidelse den (dvs.: versets rytme) hæves kan og sænkes, | Men Middelbanens Gang ved slige Toner krænkes. OvStaffeldt.Den poetiske Konst.(1826).26.
Middelfoden. d. s. s. Mellemfod. jf.: Tommeltaaens Middelfodsbeen. Myol.(1791).60.
middellandskadj. (-landisk. Pflug.DP.952. -lændig. Moth.M103. VSO. mittellændisk. LTid.1731.571). som ligger midt i et land ell. midt imellem flere lande; næsten kun (nu sj.) i forb. det middellandske hav (Holb.JH.I.184. Biehl.DQ.IV.157. Goldschm.I.337) ell. den
Middelledet. (til II. middel 1) d. s. s. Mellemled (1). Patriotisme! . . | Hvad er du andet end et MiddelLed | I Kierligheds almindelige Kiede? Bagges.NblD.250.
Middelmonsubst. i forb. holde middelmon, holde middelvejen. En Tale er behagelig, naar der holdis middelmon, og hverken er alt-for-kort, ikke heller varer alt – for – længe. Nysted.Rhetor.24.
Middelpunktet ell. (nu næppe br.) en. (-punkte. LTid.1724.63). (til II. middel 1; jf. Midpunkt; nu sj.)
1) d. s. s. Midtpunkt 1. Jøderne sige gemeenligen, at Canaan er en Middelpunct af den heele Jord. Holb.JH.I.184. Cirkel-Strægerne til Middel-Puncten rende. Wadsk.95. et aabent, vidt Landskab, omgivet af skovgroede Høider, der er Middelpunctet for de konstige Anlæg. Molb.(Rahb.LB.I.26). jeg (dvs.: fjældkongen) svinger mig saa let og hurtig | Fra Jordens Middelpun
Midtstranden. brugt som propr., om Middelhavskysten, -landene. Belt er fuldt af Tyrkens Kaper-Gaster, | De Christne her har Midtstrands Frygt for Mord. Stub. 107.
midaarsadj. (jf. middelaars) d. s. s. -aldrende. en Mid – Aars Mand. Kyhn.PE.77.
Mikkelkunteen. (jf. Kuntemikkel; til Mikkel 1) mand, som staar under tøffelen; svag, slap person. slige drog og Mickel-kundter. Cit.beg.18.aarh.(Thott8°469. 302).
mildrev. (mildere. se sp. 557). -ede.
1) trans.: gøre mild(ere).
1.1) til mild 2; til mild 2.4: Loven . . skal mildres. TBruun.Pr.504.
1.2) til mild 3 || til mild 3.2. Vel er den beste Tid af Aaret nu (dvs.: i november) forsvunden . . | Dog kand een Sool-klar Dag tit mildre Tiden saa, | at mand for Tidsfordriv kand ud paa Marken gaa. Seehuus. (NkS2°492d.166.). || til mild 3.3. mildere (dvs.: gøre mindre “tykt, stærkt”) og forsødere Blodet ved Hønse-Kiød Supper og med kiølende Kryder-Drikke, Valle og Melk.Silchmüller.Ædende-Saar.(1769).28. især m. h. t. noget tyngende, besværligt, ubehageligt: Skal dog min Angests Kuld den Brynde (dvs.: den elskedes feberhede) dempe need, | Og Brynden mildre mig min Døds den kolde Sved. PoulPed.DP.7. O! maatte, Salige! Du endnu længe levet, | Og mildret os en elsket Broders Savn! TBruun.VI.347. præs. part. mildrende brugt som adj.: Tienere skal Lydig være | Under deres Herrers Haand, | Ey alleene dem som ere | Af en from og mildriig Aand, | Men og de som barske er. Cit. 1739.(APetersen.Valløe.(1877).141).
Mineralogisten. mineralog. B. er en stor Mineralogist. Langebek.Breve.216. Meyer.5(1878).
Minutlineen. log(line). -linie: LTid.1726.561.
misdædiskadj. forbryderisk. en misdædisk Slave. Clitau.IR.19. vAph.(1759). den frække, misdædiske Vold, som lod Ødelæggelsens Vederstyggelighed staae paa det hellige Sted. Mynst.Kronb.13.
misgunstigadj. som nærer misgunst; uvenlig; ildesindet; avindsyg. Mand undrer derfor ey, at dette store Par (dvs.: barberen og spaakællingen), | Hinanden Fiendsk og Gram og saa misgunstig var. Holb.Paars.150. Høysg.S.154. VSO.
Misheldigheden.
1) til -heldig: uheld; ulykke. vAph.(1772).III.
2) uenighed; misstemning; stridighed. Misheldigheder har sig reyst imellem dennem (dvs.: hertugen af Würtemberg og folket). Prahl.ST.II.46.
misholdenpart. adj. som er blevet ell. føler sig daarligt behandlet (betjent, hjulpet); som er brøstholden, føler sig utilfreds. Moth.H253. Neerg.LT.II. 132. || i forb. m. med: daarlig tjent med; utilfreds med. Jeg er mißholden med den dom, det køb. Moth.H253. VSO. MO.
mislev. (mitsle. Moth.M151). -ede. give en pibende, fløjtende lyd fra sig. een Musicque, bestaaende af omtrent een Snees Persohner, som hver paa sin Maade peeb, sang, skreeg, galede, kuckede, qvidrede, mißlede, som det kunde have været een heel Skov fuld af adskillige Slags Fugle. Æreboe.96. || om spurv: pippe; kvidre. Moth.1M116. misle for spurve, lokke for spurve (ved en pibende lyd). jf.: Fordum hafde vi tvende Jule-Lege . . nemlig at mitzle for spure og fiske, og i de lege saasom de gick ud paa at mand blef neused og napped i Ørene skulle mand vel icke falde i Søfn. Sort.Poet.87. || lokke for hunde. Moth.M136.
mistroligadj. mistroisk. Holb. DNB.328. jf. Mistrolighed. LTid.1727. 783.
Mistænkelseen. vbs. til mistænke 1: mistanke (1). Moth.T76. Den onde Hierte Sæd, som dennem vilde drive | Til Had, Mistænkelse, til Hofmod, Mord og Rov. Holb.Metam.41. i flt.: LTid.1726. 45.
misundsomadj. misundelig (1.1). Misundsom Skiebne! som er mine Anslags Hinder. Graah.PT.II.80. Storm. Br.37. han . . | Tænker misundsom paa Landmandens Glæder. Zetlitz.BS.12.
Moderslaget.
1) [1.1] (poet., sj.) om moderhjertets slag. dit (dvs.: moderens) før saa varme Hierte, | Som slog for mig med ømme Moderslag. Oehl. L.I.1.
2) [6.1] d. s. s. -fang 2. Apot.(1791). 381.
Modfødder(e)pl. antipoder; i forb. som: vi (har ingen forbindelse) med vore ModFødder. Eilsch.Font.118. OeconJourn.1758. 325.
Modlaget. (jf. Modstandsmur) hvad der ligger og holder (virker) imod en kraft (vægt); støttende underlag. Kraft.M.II.424. Politievennen.1798/99.191. Modlaget for Maskinen . . gav efter. Olufs. Oec.VII.138. jf.: Modlagsmuur. Kraft. M.II.967.
Molken. salamander (jf. Molkorm). Moth. M161.
Molke(n)subst.
1) valle. jf.: (man) kan tilberede et Slags Molken (af dette bittersalt), der skal giøres sødt med noget Sukker – Candis. LTid.1746.508.
2) hanfisks sæd; mælke. Molke og Rogn. vAph.Nath.II.391.
Molkormen. som gengivelse af et hebr. ord, der vistnok betegner et (til de urene dyr henregnet) krybdyr; i ældre tid ofte identificeret med salamanderen (jf. VSO.). pindsvinet, og crocodilen, og molk-ormen (1871: Salamanderen), og sneglen, og muldvarpen. 3Mos.11.30(Chr.VI). Moth.M161.
mordev. -ede. vbs. jf. Morderi. begaa mord; myrde. Sort.HS.G2v. De sloge Slag i Slag, og ville hannem morde. ReynikeFosz.(1747).73. de mange Forhold her paa Jorden . . | Der nødiggiøre den gemeene Morden. Bagges.III.102. || part. mordende brugt som adj., ogs. i bet.: dræbende; dødelig (4). (kopper er) een af de meest mordende (sygdomme). JBang.S.200. vAph.Chym.III.416.
Morderbranden. d. s. s. Mordbrand. Hoer og Mord og Morderbrand. ReynikeFosz. (1747).362.
Morderiet. det at myrde; myrderi; morddaad; ogs. morderes hærgning, terrorisering. Worm.Sat.53. hand (nedsablede) 22000 Mand . . saadant et Morderie er Aarsag til, at Staden nu omstunder findis meget udblottet for Indbyggere. LTid.1734.284. Røveriets og Morderiets Herredom. PolPhysMag.VII.47.
Mordgeværet. d. s. s. -vaaben. Sort.HS.B3v. et Mord-Gevær, en Dolk. Ew.(1914).II.136. VSO. MO.
Morgenegnen. (til I. Morgen 5). Før gyldne Blommer stoed i Østens Morgen – Egne. PoulPed.DP.20.
Moskovienpropr. (Muskovien. Moth.1 M185). (Stor-) Rusland. Holb. DH.II.422. Høysg.S.3. vAph.(1759).
mostigadj. som ligner, minder om most (1). de sejslimige tykke Vædsker, saasom de sirupartede eller mostige . . lade sig slet sie. vAph. Chym.III.295. smst.316.
Mundfornødenheden. (jf. -forraad). med ald tilstrækkelig Krigs og Munds Fornødenhed forsiunede. Slange.ChrIV.553.
Murhæken. (gart.) espalier (1). -hække: vAph.Nath.VI.120.
Muskelbankeen. [2] banke (I.2) med ell. af muslingskaller ell. muslinger. I Fjorden (ved Mariager) gives Muschelbanker. Begtr.Jyll.II.175.
Muskelskalen. (Muschel-. LTid.1734.809).
1) muslingskal. Eilsch.PhilBrev. 221. Cuvier.Dyrhist.II.308. (tritonerne blæser) paa Muskelskaller, og Nereiderne synge. Heib.Poet.III.7. om springvandskumme: Granittritonen paa sin Muskelskal | Belaver sig paa Dagens Varme. Bødt.130.
2) (anat.) øremusling (Concha auris). AW Hauch.(1799).485. Skjelderup.Anthr.II.91.
Muskeltroneen. [2] (poet.) om Ægirs trone af muslingskaller. Paa Hlesey kan I finde | Hans Muskelthrone staae. Oehl.NG.14. sa.L.II. 205.
Muslingespilleren. (zool.) d. s. s. -dyr 2. Musling-Spillere. OFMüll.ZoolPr.208.
mytterskadj. oprørsk; opsætsig. vAph.(1764). VSO.
mægtigev. -ede. refl.: bemægtige sig. (hunden) Sprang derfor i en hast op effter hovedet | Og til krigs bytte sig det vilde mægtiget. Cit.1721.(Kall399a.98v).
Mælkegængeen. (til Mælk 2.1; jf. I. Gænge 2.2) d. s. s. -gang 2.1, -kar 2. Mælk-: Agerbech.FL.21.
Mælkesaltet. d. s. s. -sukker. Mælk-: vAph.Chym.III.235.
Mælkeværket. hvad der er fremstillet af mælk; mælkeprodukter og mælkeretter. Mælk-: Landhuushold.V.5462. Ølbrygn.(1796).34.
Mængselen, et. noget sammenblandet; blanding; ogs. m. nedsæt. bet.: miskmask. Moth.M121. vAph. Chym.III.323. Raadnelse, eller hvad andet, der opløser det Mængsel af grovere Materier, hvilket vi kunne beføle. Rothe.Nat. I.98.
mæstev. d. s. s. II. mæske 1. Hvor Trællen mæstes (Ew.Skr.IV.390: mæskes) i sit Fængsel. Ew.(1914).V.42.
mødsomadj. møjsom. vAph.(1759).
mødsommeligadj. møjsommelig. saa mødsommelig som denne store Samlere har ledt, saa har hand dog aldrig kundet finde Bogen. Klevenf.(KSelskSkr. VI.39).
møjeligadj. (ogs. møjlig). møjsommelig. Moth.M209. møylig Arbejde. Pflug.DP.1156.
møjsomfuldadj. møjsom; møjefuld. det møysom-fulde lif. Saml Danske Vers.1V.89.
mønsterskadj. som kan tjene til mønster; mønsterværdig. Hun var en af de mønsterske Damer og største Huusholderinder i Engelland. Prahl.AH.IV.165. Lad aldrig mynstersk Dyd for Thronerne døe ud! ChrFlensb.DM.I.39. || som adv. (han) Hvis Alder æret var, hvis Liv var mønstersk got. Prahl.ST.I.124. smst.58.
Mønteriet.
1) (jf. Falskmøntneri) vbs. til mønte 1. sml.: den Danske mynteri historie. Holb.DNB.611.
2) (konkr.) værksted, bedrift med indretninger, maskiner olgn. til prægning af mønter; mønt (3). Sammesteds er et Mynteri og riige Borgere. Pflug.DP.92. Dog bort, Metal fra Mynteri! | Naar Glasset har Chrambambuli. Stub.84.
Møntstikkeren. person, som fremstiller (“stikker”) stempler til mønter; medaljør. Mynte-: LTid.1738. 589.
Maanehovedet. d. s. s. -kop. Maan-: JCLange.B.58.
Maanesaften. valmuesaft; opium. Maan-: JCLange.B.58. Mon-: JABraun.Lægen i Nøden.(overs.1816). 44.
N
Nachdelen. (ogs. skrevet Nak-. Moth.1 N13. Paus.CU.II.207. Tullin.II.234. Leth. (1800)). som modsætn. til II. Fordel (3): hvad der er ugunstigt for, kan blive til skade for nogen; skade; fortræd; ulempe; ofte i den tautologiske forb. skade og nachdel. Falst.Ovid.130. befordre . . Danmarkes Nytte og Beste, dets Skade og Nachdeel hindre og afværge. Slange.ChrIV.47. || især i forb. m. til, i udtr. som være (blive, geraade) en til nachdel (til ens nachdel). de Ting, som vare Kirken til Skade og Nachdeel. Holb.Kh. 612. LTid.1725.37.1732.59. Ting, der var til hans Konges Forringelse og Regiæringens Nachdeel. CPRothe.MQ.II.568. sige, tro noget til ens nachdel, sige, tro noget ufordelagtigt om nogen. Heele Verdens Vidnesbyrd bevæger mig icke at troe noget til hendes Nachdeel. Holb.UHH.III.9. MR.1742.821. man har sagt til Fruentimrets Nakdeel alt hvad der kan siges. Tullin.II.234.
Natkluden. (ogs. Natte-). halsklud til brug om natten. Moth.N33. VSO. Saa stuvred hand til Sengs, fik NatteKlud og Hue. PoulPed.DP.59.
Natlageren (VSO.). (ogs. Natte-). sted, hvor man overnatter paa rejse; nattekvarter. VSO. Bispen holdt Nattelager i Ramløse. LTid.1723.146.
Natursøgeren. [4(1-2)] d. s. s. -forsker. Denne berømte Natursøgeres Forsøg. LTid.1755.263.
Naversnekkeen. (zool.) en art landsnegl, Helix terebella (hvis høje spir kan minde om et bor). Navre-: OFMüll.Vermium historia.II.(1774).123.
nedslukkev. nedsynke; nedsvælge; især (jf. -sluge slutn.) billedl., m. h. t. dadel, kritik olgn.: tage imod uden at (turde) svare; fordøje. hvor mange Straffeprædikener maae jeg ikke nedslukke med hver en Mundfuld Mad, som jeg nyder. JSneed.I. 349. Biehl.(Skuesp.VI.447). || (vel ved sammenblanding m. udtr. som slukke sorgen; sj.) faa til at ophøre. Mjød og Viin nedslukker Sorgen. Ing.VSt.219. jf. VSO.
nedstrøv. vbs. -ning.
1) neddrysse (1) med salt; nedsalte. 2 Skiepper Salt til Kiødets Indgniening og Nedstrøening. OeconH. (1784).II.166.
2) ødelægge; nedslaa (3.1). hvor (lavinen) raser frem, nedstrøes Skovene, | Som Græsset viftes ned for Høstemandens Lee. Rein.11.
nedtronev.
1) støde fra tronen; detronisere. I haver stedse frygtet Eder at blive ned-thronet af Eders Underdanere. LTid.1736.207.
2) holde op med at beklæde tronen. hvi er Keyseren saa hovedkulds nedthronet? Prahl.ST.I.80.
negerskadj. (ogs. negrisk. LTid. 1728.590). adj. til I. Neger (1): neger-. han (blev) igien sendt til Goree med Foræringer for de negerske Konger. Reiser. III.34. Han betienede sig siden deraf (dvs.: af peber) til at kryde sine negerske Retter med. smst.IV.301.
nemsomadj.
1) d. s. s. nem 1. Moth. N60. En anden deeler ud Latin | Til nemsom Skole – Drenge. Cit.1705.(Thott4° 1525.54).
2) (jf. I. Nemme 2) aandfuld; talentfuld. Eilsch.Term.29.
nordenligadj. (ogs. nordentlig). som kommer nordfra; norden (II.1). en mellemkommende Nordentlig Vind. LTid.1724.758.
Nordenpolen. nordpol. Den stille Norden-Pool er færdig til en Dantz. Helt. Poet.23.
nutilnatsadv. (jf. nutildags 1 samt saa til nats u. Nat 2.3) paa denne tid af natten. troer I . . jeg gaaer igien, at I | Gaaer nutilnats her efter mig paa Spor? Rahb.Skuesp.III.95.
Nymæreen, et. noget nyt ell. usædvanligt; nyhed. Vist vil selsom denne Nat, noget nymmer med sig føre. Schandrup.U1v. det ansees som en Nymeere og forunderlig Ting, om nogen af Almuen gjør sig navnkundig ved priselige Gjerninger. Suhm.XVI.339. jf. jy. nymers, nyt (Feilb.).
nyttendepart. adj. i forb. i ell. paa (sit) nyttende aar, om kvinde: giftefærdig; mandbar (if. VSO. med ordspil paa nittende). Moth.N93. I maatte heller tænke paa at gifte jeres Daatter, som er nok i sit nyttende Aar. KomGrønneg.II.335. VSO.
nægtelsesvisadv. paa nægtende maade. det, der bejaes om den ene (ting), nægtes, eller forstaaes nægtelseviis, om den anden. Høysg.S.26.
nærerigadj. rig paa næring; (meget) nærende. vAph.(1759). Ved den næreriigste Føde væmmes vi . . naar den frembæres i et smudsig Kar. Basth.GT. 5r. en sund og næreriig Urt. Fleischer.HB.144. PhysBibl.II.141. VSO. MO. || hertil: Nærerig – hed. VSO. MO.
Næsehuset. d. s. s. -dækker. Moth.1N102. jf.: Kom hid og hent igien dit Skiæg og foeret Hue (dvs.: om bjørnens afflaaede hovedhud), | Et NæseHuus her er for dem, som haver Snue. ReynikeFosz.(1747).76.
Nævepustet. næveslag. Her af til haar-Collation (dvs.: rykken i haaret) | Og Næve-Puster skridis. Sort. Poet.41. Prygl og Nævepust. Frank.SM. 1805.57. (han) tumlede tilbage . . som om han var truffen af et vældigt Nævepust. Blich.(1920).XX.128 (senere ændret til: Nævestød. se smst.225).
nævnligadj. nemlig. hans Beretning . . nevnlig at Ethelred døde under Beleyringen. Suhm. (KSelskSkr.VIII.115). smst.109.
Nødsynen. behov; ogs. konkr., om hvad der behøves; fornødenheder. Keyseren har givet Ordens Mesteren af Maltha Tilladelse til at opkiøbe udi Sicilien ald behøvende Nødsyn for samme Øe. ExtrRel. 24/4 1722.1. (de) flytter Tiid efter Tiid, ligesom Aaret og deres Qvægs Nødsyn det udfordrer. LTid. 1726.770.
nødtrængendepart. adj.
1) [II.1] absolut ell. tvingende nødvendig. helligdags arbeide, som iche er høyfornøden eller nødtrængende gierning. Cit.1742.(JySaml.II.264). formedelst nødtrængende Aarsager. Slange.ChrIV.603.
2) trængende; nødlidende. Jeg skienckte (brød) bort til nødtrengende Generaler. JJuel.425. CPRothe.MQ.I.158. VSO. MO. || substantivisk. den sunde Philosophie . . udfordrer Praxin, den bestaaer i at gaae Nødtrængende til Haande, oplyse Vildfarende og instruere dem udi deres Pligt. Holb.Hh.II.460. du kan en Skilling give | Til den Nødtrængende, og lade dig indskrive | Udi hans Trygler-Bog. Falst.120. Suhm.VI.255.
Naaddingen. flt. -er. naad; spec. om sammenføjning (søm) ml. knogler, dele af (dyrs) skaller ell. skjolde olgn. vAph. (1759). KSelskNyeSkr.I.570. VSO. jf. Bensøm: Been-Naaddinger. vAph.Nath.VII. 276.
O
Odinsfuglen. d. s. s. -hane. Odens-: VSO.
Ofrendesubst. vbs. til ofre: ofring (1). Pflug.DP.1084.
Okkasionssøsteren. skøge. Rostgaard.Lex.O3b.
Oksedriveren. (Oksen-. Holb.DH.II.79). (jf. Ko-, Kvæg-, Studedriver samt Driver 1.3; nu sj.). trevne Oxedrivere og Hesteprangere spærrede Veien. Ing.EM.III.78. VSO. AarbSorø.1913. 28. jf.: han slog Philisterne, 600 Mænd, med en Oxedriverstav (Chr.VI: oxestav). Dom.3.31.
oligtadj. (ogs. olligt. LTid.1755.336). olieholdig; olieagtig. Al Sæd behøver ikke allene salte men ogsaa oligte Dele til dens Næring og Vext. Kirkerup.AgerdyrkningensForbedring.(1756).28.
Omfavnen. omfavnelse; favntag; favn. Hvert et Folk . . | Bander snart . . | Hver en Lyst, det i din (dvs.: den franske republiks) Omfavn nød. Staffeldt.D.I.41.
Omfloden (Moth.F237) ell. et (MO.).
1) flyden, strøm rundt om noget. Midt i Landenes Belte (dvs.: havet), hvis Omflod Østens og Vestens | Vande forener. Bagges.NblD. 309.
2) [12.1] strømhvirvel; malstrøm. Moth. F237.
Omgangsskaalen. [3.1] (-skaale. Moth.G54). skaal, der drikkes af deltagerne i et selskab efter tur (idet et bæger olgn. gaar rundt i kredsen). billedl.: Saa er Bægeret iskjænket | I mit Levnets Omgangs Skaal (SalmHj.585.4: Besk og sød i Livets Skaal), | Slig er’ mine Levnets Maal. Kingo.495.
Omgangsaaret. [3.1] kalenderaar. Mens Solen over sin tolv-træmmed Himmel-stige . . | Til Verden deeled fik Syv samfuld omgangs Aar. PoulPed.DP.42. BDiderichsøn.FriderichsBerg.(1705).A3v.
omgældev. [7.1]
1) dreje sig om; komme an paa. De handsker drog, og det omgalt, | hvem konge skulde være. Cit. 1708.(SprKult.II.22).
2) part. omgældende brugt som adj. (jf. angælde): som talen er om; som kommer i betragtning; paagældende; vedkommende. For . . de Amter, som . . bør have nye Lægdssedler, indsendes Af- og Tilgangslister . . ligesom . . nye Lægdssedler (indsendes) for de omgieldende Amter.MR.1802.185. smst.1817.9. MO.
omkerev. [13] vbs. -ing (Wilkens.Runkelroer.Nr.1.(1836). 242).
1) trans.: vende; vende op og ned paa, vende vrangen ud paa olgn.; ofte i part. omkert brugt som adj. de snart meget store, snart gandske smaa, snart omkeerte . . Bogstaver. LTid.1756.214. Naar Sukkeret er saa vel renset, at det kan sælges som Topsukker, bliver Toppen med Formen “omkeret” paa Sløv og stillet saaledes et Par Dage, for at den Sirup, som befinder sig i Spidsen, kan løbe tilbage, saaat hele Massen bliver mere eensformig. Wilkens.Runkelroer.Nr.1.(1836).171. || omkerte sko, sko (let fodtøj m. bøjelige saaler), fremstillet paa den maade, at overlæderet befæstes til saalen med vrangsiden udad, hvorpaa skoene efter sammensyning krænges, saa at retsiden kommer ud; (om)-vendte sko. Friborg.EU.28.
2) intr.; dels: vende med skib olgn.; dels: vende tilbage. vAph.(1772).III.
omkringringev. bevæge sig i ell. danne en kreds (en ring) om; omringe; omgive; indeslutte. Ps.139.3(Chr.VI; se u. omkringgive). Formedelst troe faldt Jericho mure, der de vare omkringringede (1819: omgangne; 1907: omgaaede) i syv dage. Hebr.11.30(Chr.VI). Gid Seyervinding, den Gudinde, omkring ringe | Din Leyr. Falst.Ovid.35. (de) anfaldt og omkringringede Byen. Slange.ChrIV.1025.
omkringskrivev. skrive ell. tegne (spec. en geometrisk figur) omkring noget; omskrive. jf. VSO. || (mat.) perf. part. brugt som adj. den i- eller omkringskrevne Cirkel. Kraft.M.I.201.
omkringskærev.
1) gøre (ringformet) indsnit rundt omkring noget; (bot.) i udtr. omkringskaaret (-skaaren. CGRafn.Flora. I.45) frøhus. Omkringskaaret Frøehuus . . er ridset rundt om paa Midten, hvor det i moden Tilstand springer op. Træearter. (1799).333.
2) (overf.) beskære (I.1.2); begrænse; indskrænke. Hans Majest. (havde ikke) i Sinde, Segladsens Frihed . . at indskrænke eller omkringskiære. Slange.ChrIV.1224.
omkrøgev. til II. krøge 3 slutn.: sejle, drage rundt om ell. paa. Hr. Gyldenlew . . | Vil Øster-Havs Bølger omkrøye. Sort.HS.D1v.
omladenadj. virksom; opmærksom; aarvaagen; omsorgsfuld; stræbsom. En Provst han ogsaa var, lovkyndig og omladen, | Saa Myndtling ey ved hans Formynderskab tog Skaden. LTid.1753.315. omladen om Føde. vAph.(1764).II.414. (hunden) er altid omladen for sin Herre. sa.Nath. III.555. Gangen er langsom og udtilbeens; overhovedet er Aanden langt omladnere, end man skulde slutte af det Udvortes. Bagges.L.II.52. OHMynst.(PhysBibl.XIX. 439). jf.: (floden flyder) sagtelig, uden Larm, vever og omladen i lettrillende Vover. Bagges.L.II.221. hertil:
omsinglev. bevæge sig i ell. danne en kreds om; omringe; omgive; omkredse. Skingrer I Sorøe omzinglende Skove. Wadsk.133. Graad, Hylen, AngestRaab omcingler Folk paa Gaden. Prahl.S T.I.4. Vi omsinglede hele Huset. VSO. (“almindeligt i Jylland”). Tusinder over Tusinder af . . Fugle omsingle os. Born. MineHændelser.(1834).104.
omskimrev. omstraale; omskinne; bestraale; beskinne. Maanens blege Glands omskimrer mig. Bagges.IV.107. smst.246. De sneedekte Bjerge . . omskimre Landskabet med nye Tryllerier. Gierlew.Italien.II.(1807).45. overf.: (den) Glands . . som omskimrer Havets nærværende Herrer (dvs.: England). Politivennen.1801.2318.
omskrænkev. omgive med skranke(r); afgrænse; begrænse; indskrænke. da den største og fornemmeste Deel af Handelen skeer ved Vexel-Breve, saa kand og saa deres Brug ey omskrænkes med noget vist Lands Grændser. LTid. 1743.222. vAph.(1764). || part. omskrænket brugt som adj.: indskrænket; begrænset. en omskrænket Magt. Holb.Heltind.I.14. (han) undersøger . . hvilke Riger i Europa ere Arvelige og U-omskrænckede, hvilke der ere vel Arvelige, men dog omskrænkede, og sidst, hvilke der ere ValRiger. LTid.1739.526. vores saa omskrænkede Fornuft (er ikke) i Stand til . . at paaskiønne . . det høyeste Væsens Fuldkommenheder. smst.1744.659.
omskøntkonj. (om)endskønt; skønt; selv om. PoulPed.DP.69(se Hat sp. 9351). (min hustru) Indbilder sig, at hun mig tog | Til Mand, og ey til Herre; | Omskiønt mig siger Mose – Bog: | Jeg, jeg skal Herre være. Reenb.I.103. jeg agter det for sladder; | Jeg derom taler ey, omskiøndt det alt var sandt. Holb.Skiemt.D5r. “hvad Anslag har du?” – “Det kand I ikke begribe, omskiønt jeg siger det.” sa. Didr.6sc. Falst.Ovid.63. Høysg.AG.9. m. flg. at: jeg (har) opdigted Helte-Sange | Omskiønt at mangen een vil spotte dennem. Sort.HS.B1r.
omspejlev. omgive (som) med et spejl; se, opfatte fra alle sider. Du (dvs.: gud) mig meget bedre kjender, | End jeg selv . . | Du omspeiler alt mit Sind . . | Og seer mig i Hjertet ind. Kingo. 297.
omtantadv., adj. d. s. s. omsonst (3.2). Det blev som Gud hand bød, | Een Adam for sig fandt | Een Eva i sit Skiød, | Guds Raad var ey omtant. Cit.1779.(HimmerlKjær.1918. 47).
Opagten. (Ob-. Falst.Ovid.114. Gram.Breve.24). det at iagttage, passe paa, varetage noget; opsyn; varetægt; ofte i forb. som have i opagt, vogte; varetage; drage omsorg for. Politiens daglige Opagt (dvs.: det daglige polititilsyn). Cit.1705.(Kbh Dipl.V.792). Hans Bøgger, Brefve, Membraner . . hafver hand (dvs.: Arne Magnusson) legeret til det Kongelige Universitet, at det kand være i bestandig Obagt og Forvaring. Gram.Breve.24. (kongen foreholdt) alle Ampt-Mænd udi Norge deres Pligt og Embede stedse udi god Opagt at have. Slange.ChrIV.364. om guddommelig beskyttelse: (Augustus) hvis Folk, som sit Udvalde, | Hver Gud i Obagt har. Falst.Ovid. 114.
opagtev. (ob-. LTid.1724.363. Slange.ChrIV.856. Cit.1782.(BiogrLex.XVIII. 164)). vbs. -else (Fleischer.B.b4r) ell. -ning (Thurah.B.40. OecMag.VI.12), jf. Opagt. have sin opmærksomhed henvendt paa; betragte; iagttage; passe paa; overf., fx. m. h. t. virksomhed: varetage; overvaage. (jeg) indfinder mig ved Skifte-Retten, for at overvære alle Papirernes Eftersyn, og paa det nøieste at opagte D. K. M.s Interesse. Langebek.Breve.112. der (blev) lagt tvende Skibe udi Øresund for at opagte, at intet Skib gik der igiennem med Krigs-Folk. Slange. ChrIV.474. enhver Proprietair, der haver et anseeligt Jordegods, og ikke selv er istand til derved at opagte alt det, Godsets Administration udfordrer. Stampe.II.341. Opagtet dine Vink til Rigets Ender faer. Bull. (SkVid.VII.17).
opagtsomadj. opmærksom; paapasselig. vAph.(1759). JBaden.DaL. VSO. jf. Opagtsomhed. vAph.(1759). VSO.
opbrystev. [1.1] skyde brystet frem; bryste sig. Strax Venus reyser sig fra Bord | Hun modig sig opbryster. Cit.1705.(Thott4°1525.57). Reenb.I.198.
opbullev. [3.2, 11.2] boble op. Den skarpe Gift slaaer ind i alle Svede-Huller, | Saa Padde-Hattens Blod, som sydend Vand opbuller. Holb.Metam.80.
opduggev. [2.1] begaa sig; klare sig. De Danske Fribyttere giorde Søen imidlertid saa trang for de Engelske og Franske, at de neppe meere kunde opdukke. Holb.DH.I.760. (fjenden) hafde oversvømmet Hans Majests. Lande med saa stoor een Magt, at snart ikke een Fugl paa Marken kunde opdukke eller bygge sin Reede med Sikkerhed. Slange. ChrIV.666. || i forb. m. (i)mod: gøre modstand mod; klare sig over for. (kong Christian) hafde ført sit Flag (saaledes), at ikke . . nogen anden Potentats Skibe imod hannem udi Søen torde opdukke. Slange.Chr IV.633.
Operatisten. flt. -er. operasanger; operist. Cit.1722. (AarbMusik.1924.100). Graah.TF.I.284.
Opfindingen. (ogs. Opfindning). flt. -er ell. -e (LTid.1748.628). vbs. til opfinde: opdagelse ell. (især) opfindelse (2.1). Middags Liniens Opfinding, Magnetens Afvigelse. LTid.1724.673. Vores alders nyttige opfindinger ere utallige. Rothe.KF.169. smst.174. den almindelige Sagn om Bysse-Krudets Opfindning. Gram.(KSelskSkr.I.214). LTid.1746.739. || d. s. s. Opfindelse 2.2 slutn. Opfindningene ere . . overalt artige, hans Fortællelses Maade angenem og lystig. LTid.1748.628.
ophissev. [1.1] (tidligere alm. skrevet -hidse, se ndf. -hidze: Sort.HS.E3v). vbs. -ning (Reskr.(MR.) 16/1 1749. Pl. 23/9 1795.º8. MO.). (jf. hisse op u. II. hisse 2; nu sj.) d. s. s. -hejse. de ophidsede raaen (1819: satte Raaseilet til) for den vind, som blæste. ApG.27.40(Chr. VI). saa snart (de vagthavende) saae et Skib udi Søen, ophissede
opklatrev. [1.1] (-kletre. vAph.(1759)). (jf. -klavre, -klyve; nu sj.) klatre op. LTid.1733.587. En Hob paa Klippens Ryg opklatrer. Bagges.ComF. 97. de tidseltyggende Geder, | Der opklattre fra Steen til Steen. Hauch.Lyr.175. || om plante. den høitopklattrende Vedbend. Hauch.Lyr.2275.
opmudsev. [11] (-mutse. Sort.PSkan.79. Slange.ChrIV. 1074. -mytse. Hersl.Præd.35). -ede ell. -te (jf. Moth.M170). pynte; udstaffere; især uegl.: gøre stort væsen af; overdrive; udsmykke. Her seer man Prakkeren paa Cavalersk at studtze, | Og for Creditens skyld, sin Tilstand høit opmutze (Tychon. Vers.233: oppudse). Tychon.(NkS4°828b.8). Jeg formoder, at denne Sag meget er opmudset af (politiet), hvilke ikke ere Venner af T. Cit.1800.(HistMKbh.VII.159).
opmulmev. [3.2] (jf. mulme op u. I. mulme 1.2) om uvejrssky, taage olgn.: trække op. den opmulmed Qvalm, der skiulte Soelens Øye. PoulPed.D P.41.
Oppebyrden. d. s. s. -børsel. Et rart Monument, i henseende til Landenes gamle Inddeling . . Kongens Opbyrd af sine egne Godser (dvs.: om Valdemars jordebog). Langebek.Breve.207.
oppedagetpart. adj.
1) i forb. være en oppedaget, ligne en op ad dage. Han er sin Fader oppedaged. Høysg.S.307.
2) fortryllet; forhekset. du mærker her | Hvad Klokken den er slaget, | At Glutten af Indbildning er | Forgjort, og oppedaget. Falst. 131.
Opseendeet (Moth.S83. MO.) ell. en (VSO. jf. LTid.1737.230).
1) (jf. -se 1) opsigt (2.3). (traktaten) giør i Rom . . nogen Opseende. LTid.1737.230. Sagen har foraarsaget en Deel Opseende. Stampe.I.37.
2) (jf. -se 2) opsyn (2.1); især i forb. som have opseende med (ell. paa. DL.4–2–10). have Opseende med, at hun ej Unytteligen noget af Boen bortøder. DL.5–2–12. (han) var bleven hensendt for at have Opseende med Kaaber- og JernVerkerne. LTid.1735.618. VSO. MO.(“forældet eller mindre brugeligt”).
Opstøjsubst. oprør; tumult. (jeg) tvivler paa denne samme Stat (dvs.: en republik) | Kan sig for Opstøi i Længden hytte, | Og ikke giøres en Dag til Bytte | Af nogen svinepolisk Magnat. TBruun.IV.82.
opsvansev. [1.1]
1) binde halen op paa (en hest). Rostgaard.Lex.O45b. VSO.
2) fæste (et slæb) op. VSO. jf.: Hun er vel opsvantzet. Rostgaard. Lex.O45b.
3) give en omgang prygl; faa bugt med(?) (naar) min pleile-svend (har spist for meget god mad) | Da gaar han ey, men hopper; | Da tør hand vel en gynge-dans | Med auvelskarlen dantze, | Da haver knøssene best kantz, | Hin anden at opsvantze. Sort.(SamlDanskeVers.1VI.173).
opvrillev. [6.1] vikle op; folde ud. naar jeg det (dvs.: brevet) opvriller, | Da er mit Øye-syn saa domt, | At jeg maa tage Briller. Sort. Poet.11.
ordholdev. [3.1] egl.: holde sit ord; m. obj.: yde i henhold til sit givne ord. Græv (N. N. vil) af sin Pension . . leve rundelig, | Som ham fra Dannemark ordholdes kongelig. ChrFlensb.D M.II.183.
ordonnerev. -ede ell. -te. vbs. jf. Ordonnans. befale; vedtage (ved en beslutning, forordning); ogs.: give befaling, ordre om. da hand døde ordoneerte hand, at dend skulde efterfølge ham i Regieringen . . som best fortiente at beklæde hans Sæde. LTid.1726.78. Efter Persernes Nederlag ordonerte Athenienserne ved en Lov, at mand hver Aar skulde give (et) Spectaculum publicum af Hane-Kamp. smst.1727.234. Fri-Skydsen (som) bemeldte Kammerherre paa egen Haand ordonerer. Reskr. 25/11 1768.º1. jf. ordinere 3.2: en Chirurgus . . aarelader Patienten (og) ordonnerer ham siden en Bryst(mikstur). LTid.1738.190.
Orloggeren. (ogs. Orloger. LTid.1753.333). flt. d. s. (Sort.HS. E3v.F1r. Grundtv.PS.I.253.III.307. Blich. (1920).XXVII.40) ell. -e (LTid.1753.333. Grundtv.Snorre.I.142. Blich.(1920).XXVI. 201.231).
1) søkriger; orlogsmand (1.2). Frem foer den Orlogger (dvs.: britten) modig og vild, | De Baade (dvs.: danskernes) han agter at knuse. VKHjort.Sangbog for Haandværksstanden.(1809).118. smst.119.
2) (større) orlogsskib; orlogsmand (2). De store Orlogger paa Strømmene ud | Fremskriider berusted’ og reede. Sort.HS.D1r. Den sidste Orlogger, som kunde prøve Størke med Hav og Fjender, var gemt i en af Norrigs Havne. Grundtv.Udv.II.387. (Njorvasund, hvor) først en engelsk Fregat, siden en Orlogger vilde nøde ham (dvs.: Just Juul) til at stryge sin Vimpel. sa.RS.96.
Ormedraget. [1.4] (jf. Hærorm) d. s. s. Dragfæ. VSO. Orm-: OF Müll.ZoolPr.214. Kielsen.Læreb.iNaturhist. I.(1802).274.
Ormeforlængelseen. (anat.) om det orm(e)formede vedhæng. Orm-: Anat. (1840).II.409.
Ormeraden, et. (jf. Ben-, Dødningerad) om menneskeligt legeme, bestemt til ormeføde. O søde Jesu! hvad | Skal jeg nu hertil sige, | At saadant Orme-Rad | Skal arve Himmerige. Brors.241.
Ormeredeen. (jf. -bo; nu sj.) om ormes (slangers) tilholdssted. vAph.(1764). VSO. S&B. || (jf. Orm 5 samt Ormesot) billedl., om daarlige tanker, griller, slette tilbøjeligheder olgn. Hvo der har en Ormeredes | Yngel i sin Pande faat, | Hand til Badsker bør at leedes, | Riis paa Rumpen giør ham got. Sort.CC.731. Hans sind og hierte var for orme-reeder reent (dvs.: han var ærlig). sa.(DSt.1909.44).
Ormesnideren. egl. om person, der skar en hund for orm (3.2 slutn.). jf.: Bestillere, Ormsnidere, Litsenbrødre, et Slags Mennesker, som har at besørge Afleveringen og Ladningen af KjøbmandsVare til Vognmændene. HandelsO.(1807). 22.
Ormestenen.
1) d. s. s. -rør. VSO. Orm-: vAph.Nath.VI.59. om rørorm: smst. 593.
2) betegnelse for en (paa Atlanterhavets kyster ilanddrivende) tropisk frugt med haard skal; vættenyre. Orme-: vAph. Nath.V.142. VSO.
ormestridigadj. om ormemiddel: tjenlig til bekæmpelse af indvoldsorme; (kraftigt) ormedrivende. orm-: vAph.Nath.VI.512.
Ostedej(g)en. ostestof; ostemasse. Den medfølgende Valle lader (man) løbe fra, og helder den bløde Ostdeig . . paa et Bræt, der ligger paa et Bord. Olufs.Ny Oec.I.229.
Ostematerieen. ostemasse. Ost-: Olufs.NyOec.I.237. Aagaard.Thye. (1802).125. Oste-: Fruent.(1799).IV.344.
Osteormen.
1) d. s. s. -mide. Ost-: Moth.M136. VSO.
2) d. s. s. -springer. vAph.Nath.VI.42.
Otterslangeen. (gift-)slange; især: hugorm, Vipera berus. Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge (1931: Øgletungen) skal dræbe ham. Job.20.16. man skar (Regnar Lodbrog) levende et Hul i Siden, og satte en Otter-Slange derind, at æde hans Indvolde. EPont.Men.III.446. vAph.Nath.VI. 63. VSO. MO. || talem.: tilstoppe sine øren som otterslangen olgn. En Gjerrig holder al Formaning i Foragt. | Med Otterslangen han tilstopper sine Ører, | Saasnart han mod Profit af nogen noget hører. Falst.119. (han) tilstopper sine Øren, som Otter-Slangen imod Fortryllerens Røst. Eilsch.F.32. jf.: Troen taler lydeligen og tydeligen; endog Otter-Slanger (orig.: adders) høre, men vende sig bort, og skyde sig ned i Mørket igien. Lodde.NT.112. || billedl. Der er et Land, som stedse plages | Af Otterslangen, Jalousie; | Hvor ingen Nectars Sødhed smages, | Dens Ædder jo er dryppet i: | Ak! hvorfor maa man kiendes ved, | At dette Land er Kierlighed? TBruun.VII.87.
Otterslægten. Han følgeligt sin Svend har strengt forbudt | At inden for hans Døre lade komme | En Otter-Slægt (dvs.: kvinderne), han havde reent forskudt. TBruun.VI.579.
ovenrigadj. (jf. -fuld samt overrig) umaadelig rig. Da er nu ingensteds nu saadan Konge til, | Der er saa oven-riig, som jeg ham giøre vil; | Thi Skatten den er stor, heel kostbar overmaade. ReynikeFosz.(1747).208.
overenskommev. vbs. -else (KiøbmSyst.III1.178. NTreschouw.Anthropologie.(1807).204.240), jf. Overenskomst.
1) d. s. s. komme overens 1 (se u. overens 1.1). Den Religion . . som overeens kommer med den Hellige Bibelske Skrift. DL.2–1. vAph.(1772).III. || især i part. overenskommende brugt som adj.: overensstemmende. en og anden meere med Texten overeenskommende Tale-Maade. LTid.1720.Nr.24.3. paa bedre, tydeligere og med vort Sprogs Idiotismus meer overenskommende Dansk. Gram. Breve.182. vAph.(1759).
2) d. s. s. komme overens 2 (se u. overens 1.2). Hvad Forbundet angik, fik at lades til Hans Kongelig Majestæts Behag, og hvorledes derom med den Kæyserlige Gesandt kunde ofvereenskommes. Slange.ChrIV.1249. en overeenskommen Pengesum. KiøbmSyst.II.6. man overeenskom med det danske Cancellie om de Forholdsregler, som . . skulle iagttages. MR.1804.632. den overeenskommende Priis. Hinnerup.Juv.319.
overflødeligadj. d. s. s. overflødig 1. naar . . den lille Familie . . sætter en Høne paa Bordet, og der bliver rigelig nok til de Faae: er saa dette Maaltid ikke overflødeligt i Sammenligning med hiint store Maaltid, hvor der rigtignok blev sat en Oxe frem, men . . knap blev en Mundsmag til Hver især? Kierk.VII.119. || især som adv., i formen overflødeligen. jeg haver faaet alle ting, og haver overflødeligen (1819: overflødigt; 1907: Overflod). Phil.4.18(Chr. VI). (Marius gik) med sin Krigshær meget langsom over Alpes . . og forsynede sig overflødeligen med Proviant. Holb.DH.I.6. Slange.ChrIV.658.
Overherskabet. (ogs. Ober-. Holb.DH.I. 83. Slange.ChrIV.833). d. s. s. -herredømme. Holb.DH.I.102. Martinianerne tillagde sig Overherskabet over Havet. Bagges.NK.359. (borgerne) negte | Os Told og Overherskab. Oehl.VI.19. jf.: Ingen er saa mægtig, at han kan unddrage sig fra Lovenes Overherskab. Storm. (Rahb.Min.1788.I.86).
overhyppev. [15] i forb. overhyppe en med noget, (jf. u. -hylle 1) tildele en noget i store mængder; overvælde, overdænge, overøse en med noget. (guds) Godhed er ikke mindre u-udøselig, i det han syntes at give somme Mennesker Trang og Mangel paa deres Helbred som andre Fordeele, end da han overhyppede andre med begge. JohsPetersen.DenIsl.Skiørbug.(1769).4.
overmastigadj. [12.3] dumdristig; overmodig. Hvo hindre tør min Fryd, hvo er saa overmastig? Holb.Mel. II.7.
overspøgev. [16.1] gennemsøge. om jeg (dvs.: en accisebetjent) bær end meere tvil | Saa tager jeg min Søger | Og dermed . . | Ald Læsset overspøger. Schandrup.R1v.
overtækkev. [15] (over)dække. Mens jeg har været her, er Ister trende gange | Og det Euxinske Hav med Iis-tag overtakt. Falst.Ovid.130. de Enge som ligger neden under Sandbanker . . bliver overtakte med Sand, hvilken ved Regnen nedskylles. Oecon Journ.1758.372. en anden Art af Fanatisme . . overtakte det arme Spanien med et Slør. Blich.(1920).XXVI.155.
P
Palmeriset. d. s. s. -gren; billedl. (jf. Palme sp. 40760): Et herlig nafn er helters priis | Og røgtet deris ære | Det grønnis end som palme – riis, | Naar de lar af at være (dvs.: dør). Sort.(SamlDanskeVers.1II. 118).
Panteskillingen. pantesum. Slange.ChrIV. 421. Pant-: LTid.1743.677. Slange.Chr IV.156.
pantevisadv. i pant; som pant. da Holstenerne panteviis havde Siæland inde. EPont.Atlas.II.359. Ved samme Fred blev Jemteland og Herdalen i Norge cederet til Sverrig, og Halland Pantviis paa 30 Aar. Holb.DH.III.48. Slange.Chr IV.690.
Pantoffelmageren. tøffelmager. Pantøffel-: vAph.(1764).
Papeen. (kælenavn for en) papegøje. Snak Pape! da engang! hvad siger Papegøyen? Graah.PT. I.271. jf.: Pape-Buuret. Anti-Spectator. 167.
Partigejsten. d. s. s. -aand. LTid.1761.68. jf.: den Snakken . . den Bagtalen . . som er Sielen i alt Partiegeisterie. Rahb.Min.1786.II. 565.
partiligadj. som hører til, er særegen for et parti (2.5), partidannelse olgn.; partisk. Lader dog være Ende paa det partilige Væsen! Hersl. TT.I.154.
Partiligheden. om partiaand, fanatisme, partiskhed. Paulus regner (dvs.: i Gal.5.20, se u. Parti 2.5) ald Partie og Partielighed iblandt Kiødets aabenbare Gierninger. Hersl.TT. II.357. LTid.1741.294. jf. Upartilighed (dvs.: upartiskhed). smst.1724.685.
Paslantantsubst. (Passelantant. Tode.BO.27). tidsfordriv; spøg; i forb. udføre, sige noget for paslantant. Tit siger een for Paslantant | En Ting, han i en Hast opfandt. Tode.V.90. sa.SJ.I.109.
paviskadj. (pavesk. LTid.1726.254). pavelig. Moth.P49. Rostgaard. Lex. P32c. || de paviske, pavens tropper ell. tilhængere. LTid.1722.Nr.12.2.1726.254.
Perlefængeren. d. s. s. -fanger. billedl.: Hør kun! hvor sødt hans Perle (dvs.: hustru) kand | Sin Perle-Fænger svare. Wadsk.Brudev.II.A3r.
Perlemorsskælen. (zool.) d. s. s. -musling. -mor-: vAph.(1772).III. 565. Raff.(1784).94.
persianskadj. (ogs. persianisk. Pflug.DP. 827. LTid.1736.756). d. s. s. persisk. Slange.Chr IV.966. Æreboe.89. persiansk lilje, Fritillaria persica. OeconH.(1784).II.260.
Persik(k)een. (ogs. Persik. Rostgaard.Lex.P42c. LThura.Poet.50). flt. -r. fersken. Pflug.DP.996. vAph.Nath.VI.215. hver Mand (dvs.: paa gamle billeder) har Bibel i Haanden, | Og hver Qvinde holder en Persikke eller en Rose. Riber.II.128. || hertil Persik- ell. (især) Persikke – blomme (dvs.: ferskenlignende blomme. -plomme: HaveD. (1762).152), -blomst (-blomster, et. vAph. (1759)), -farve (smst.), -gren (LThura.Poet. 193. Pamela.I.422), -træ (Moth.P65. HaveD. (1762).152) ofl.
Perskenen. (ogs. Persiken. Pflug. DP.851). flt. -er. fersken. LTid. 1726.487. Reiser.IV.173.
Pigefolkpl. ell. et. (jf. Kvindfolk) koll.: piger (1); pigebørn (2). (en by) Hvis smucke Pige-Folk een hver at rose veed. PoulPed.DP.42.
pilfornev. (jf. I. forne 1 og forforne samt pilraadden) om træ: blive (helt) frønnet (let at pille itu). Den gamle Eeg, der stod, da min Old – Olde – Fader | I Gange – Vognen gik . . nu forlader | Sin Grøde og sin Top, pilfurner endelig. Tychon.Vers.150.
Pindsvineæbleet. pigæble, Datura stramonium L. Pindsvin-: VSO.
Plakkeren. fejl, der bestaar i affyring af enkelte, uordentlige skud (uden for den rette tid ell. rækkefølge). Moth. P94. jf. Plakkerild. MilTeknO.122.
Plakkeriet. (ud)-plyndring; røveri; tyveri. Moth.P94. KomGrønneg.I.77.
Plantelseen. flt. -r. plantning.
1) vbs. til II. plante. || til II. plante 1.1 (og 4). Prahl.ST.II.14. Skoves Plantelse og Underholdelse. OeconJourn. 1757.389. || til II. plante 1.2, om smitstofs indpodning. hver 5te Engellænder (døde) ved Smaakoppers Plantelse. Holb.Ep.II. 272. || til II. plante 3.3, om grundlæggelse af en lære, tro olgn. Pavernes Buller . . fra Kirkens Plantelse indtil nærværende Tid. LTid.1742.582. Christendommens Plantelse her i Rigerne. smst.1743.498. Cit.1833. (Grundtv.B.II.223).
2) konkr.: noget, der er plantet; især (relig.) billedl., m. tilknytning til I
Plethvaren. [1.2] rødspætte, Pleuronectes platessa. -var: VSO.
Pletskræd(d)eren. [1.1] skrædder, der renser og lapper tøj. Plet-: S&B. Plette-: VSO. CAThortsen.Smaaskr. (1880).190.
Pletstenen. [1.1] pletkugle fremstillet af pletler. Plette-: vAph.Nath. VI.349.
Pletteren. til IV. plette: haandværker, der fremstiller la(h)n. Hallager.104.
pludsev. -ede ell. -te (jf. Moth.P109). falde pludselig; styrte; plumpe. Moth.P109. Midt imellem begge Krigshærene var et dybt Moratz, hvor Kong Albert med sit Folk u-forsigteligen pludsede udi. Holb.DH.I.501.
Plumprianen. plump, ubehøvlet person; grobrian. Du grove Plumprian, som dig paa Folk indvælder, | Og paa en ærlig Mand saa uforskammet skiælder. Helt.Poet.127. vAph. (1772).III.
Podemanden. [II.(1-)2] d. s. s. -mester. Reenb.I.276. vAph. (1759). Med mange unge Træer Podmanden Haven pryder. LTid.1728.6172.
Poetei ssgr. (jf. ssgr. m. Digte(r)- og lign. forb. u. poetisk 1) til Poet 1; fx.: min Poete-Aare | Den flød. LTid.1751.284. Poete-Griller. Reenb.II.107. Belønningen (skal) bestaae udi den Ære at bekomme Poëte-Krandtzen. LTid.1736.188. poëte kunst. Sort. (SamlDanskeVers.1I.111). poëte-sprok. sa.(smst.124).
Pole ell. Poleren. flt. poler. polak (1). Pohlerne og Litthauerne. LTid.1727.716. Aar 1611. blev (Moskva) nesten opbrændt af de Pohler. Borrebye. TF.386. NMPet.Afh.IV.125.
policerev. -ede ell. -te. højne en stats, et samfunds kultur, civilisation ell. dannelse (egl.: ved at forbedre, reformere statsstyrelsen, administrationen, de offentlige institutioner osv.); især i perf. part. som adj. (jf. polere 2.2). der er vel neppe nogen policeret Nation i Europa, som ikke spiser Søbemad. Tode.VI.131. Politivennen.1801.2657. ACHansen.Kbh.’sLeirkrands. (1807).94.
Poltron(n)erien ell. et (vAph.(1764)). fejhed; kujoneri. min forrige Poltronnerie blev forvandlet til Heroismus. Holb. Ep.IV.435. Skuesp.XI.437.
pompeligadj. ( som foregaar) med pomp; som adv.: Vi rullede mellem Geleder af Grene presenterende Pile pompelig sagte op paa Slotsgaarden. Bagges.(ABagges.JB.I.98).
prentligadj. trykt; som adv.: paa tryk. den prentlige Bagvaskelse. Rahb.Tilsk.1796.737. prentlig og mundtlig, offentlig og privat omtalte og omtvistede (jeg begivenheden). sa. E.V.46.
Projektisten. flt. -er. projektmager. Holb.Paars. 285.
proportionerligadj. proportional; forholdsmæssig. Mandat. 26/2 1720.º4. Kirkens Længde er 120 Alne med proportionerlig Brede og Høyde. EPont. Atlas.II.342. Smerterne . . tog siden . . i bestandig proportioneerlig Heftighed til med Fødsels Arbeidet. Saxtorph.F.26.
Proprietærbondeen. bonde under en privat proprietær. Amberg. Proprietarie-: Cit.1725.(DMag.6R.V.361).
Pryglestryget. stryg, slag med en prygl. Prygel-: endeel af dem (blev) til at udstaae ubarmhiertige Prygel – Stryg fordømte. LTid.1735.189.
Pryglesuppeen. en dragt prygl. Prygel-: Moth.P165. hvis I havde 5. Fingre paa denne Arleqvin, saa vilde I tractere ham med Jydsk Confect, og spise ham af med een dygtig Prygelsuppe. KomGrønneg.III. 354. Reiser.V.241. Prygl-: Cit.beg.18.aarh. (Thott8°469.282; se I. Laks 2). Prygle-: Cit.ca.1770.(BjKornerup.FS.156).
Præsterskeen. præstinde. en Cereris Præsterske. [Suhm].TronhiemskeSamlinger.IV.(1764).275.
pukkeligadj. pukkelrygget. Rector var . . af meget pukkelig og dvergagtig Statur. Ew.Overs. af Max Vind og Consorter.(1782).104. en meget lille og endog pukkelig Mand. JBaden.Overs. af Svetonius.II.(1803).131.
Pulsaarebylden. d. s. -bylde: vAph. (1759).
Pulverhornet. [2] krudthorn. de Dennem selv har skreved | med Sverdets hvasse Spidz og Pulver-hornets Bleck | Det Ære-minde. Sort.HS.A4v.
Pulverilden. [2] Er (Satan) saa vild | Som PulverIld, | Gud skal hans Magt vel binde. Brors. 202.
pykadj. om vares kvalitet: førsteklasses; udsøgt; ekstra fin. pyk klæde. Moth.P186. Extra gode pykke Vahre. Kbh’sPost-Rytter.8°. 31/5 1745.7. Adr.1760.504.sp.1. jf.: Forpagterne blev Handelsmænd tillige; | De lovede: pyk! pyk! let Priis, ja gylden Tid! | Men hvad er ikke dyrt af det, de bringe hid? Stub.108.
Pæglestoben. [1] (jf. -kande 1) stob, krus, afdelt med mærker (for hver pægl). Jeg med en Valbirks Pæle-Stob | De Skaaler vil begynde. Reenb.I.60.
paaarbejdev. [II.14.3] vbs. -ning. arbejde paa (noget); (ved virksomhed) bestræbe sig for (at opnaa et vist resultat). det forynskede Maal (at) see engang det saa længe paaarbeidede Lexicon fuldført. Gram.Breve.259. troligen og omhyggeligen paaarbeydede (han) at befordre Freden til sit rette Maal. Slange. ChrIV.775. vAph.(1759). || som vbs. alt hvad som imellem Hendes Majest. Dronningen . . og Chur-Saxen, ved Hertugens af Mekkelborg Paaarbejden, var passeret. Slange.ChrIV.845. ved Pavens Paaarbeydning (kunde de) komme til Forliig. smst.1005. en ægte Frimurer holder det for en af sine fornemmeste Egenskaber og Paaarbeidninger, stændigen . . at øve Viisdommen i dette Stykke (dvs.: at tillægge alle ting den rette værdi). LTid.1746.626. m. obj.-gen.: en almindelig Freds Paa-arbeydning.Slange.ChrIV.900.
paabankev. [-ba[n]’-g∂]
1) banke paa (noget). Værten (har) førend den Forfulgte . . Døren har paabanket, strax (været) færdig for ham at oplukke. MR.1727.501. vAph.(1764). jf.: det motte billigen . . hede, at de (dvs.: svenskerne over for den danske stat) med Dørren i Huuset, u-paabanket vare indfaldne. Slange. ChrIV.1325.
2) (nu sj.) fastgøre ved bankni
paagættev. (jf. II. paa 13.2 samt gætte 1; sj.) part. paagættet, som man gætter paa. disse, af Dem self paagiættede Poster. Gram.Breve.164.
paaskyldev. vbs. -ning. give (en ell. noget) skylden for; skyde skylden paa; undskylde sig med. egne Synder (man) mig paaskylder, | Skiønt alles jeg Velgiører er. Holb. Plut.V.14. enhver (vil) derefter vedbørlig vide sig at rette, uden nogen ringeste Paaskyldning i sin Tiid, da samme Placat . . i samtlige Husene bliver indleveret. MR.1727.504. (Riga overgav sig) paaskyldendes, at de forgiæves ventede Undsætning. Slange.ChrIV.471. VSO. MO.
paatrængeligadj. paatrængende (se paatrænge 5(1)). (hunden) foer med Hæftighed løs paa det paatrængelige Gaardkræ. Kielsen.A.56. jf. Paatrængelighed. smst.18.
R
rakkerskadj. rakkeragtig. vAph.(1764).
Ranglesnogen. (zool.) d. s. LTid.1750.419. i sammenligning (muligvis m. tilknytning til III. rangle): Ud det (dvs.: et kanetog) slynger sig paa Sneen | Som en broget Ranglesnog. Winth.D.(1828). 27.
Ransoningen. d. s. s. II. Ranson (2). En ugudelig skal blive randsoning (1871: Løsepenge) for den retfærdige. Ords.21.18(Chr.VI). jf.: Nei! vil Hun være løs igien (dvs.: fra et bindebrev), | Rantzoning maa Hun give. Tychon.Vers.330.
Rapselet. afskrab. VSO.
rapskadj. d. s. s. VI. rap. VSO. uegl.: er du endnu en Slug-Hals efter det glimrende Guld? Og er du endnu rapsk (orig.: rapacious) efter din Fordervelse? Lodde.NT.157. || spec.: tyvagtig; langfingret. Moth.R33. VSO.
Raskopen. (Rase-. Moth.K270). vild, støjende ell. hidsig, egensindig person. vAph. (1764). Leth.(1800). VSO.
Ravfaldet. [III] i forb. staa paa ravfald, staa paa rav(e); være ved at falde. (muren) faar . . Rævner, og paa Rav-Fald færdig staaer.Tychon.Vers.150.
redsomadj. som kan redes; især om vanskelighed olgn.: som man kan rede sig ud af, klare, løse. Moth.R45. VSO.
regelagtigadj. [I.1] efter (kunstens) regler; regelret; regulær. jf.: (lægekunsten er) med mere eller mindre Regelagtighed . . dreven i 2000 Aar. Tode.Overs. afCadogan: Gigt.(1796).4.
regnerev. -ede ell. -te (jf. Moth. R53). regere (1); især om gud (og de salige). 1Cor.15.25(Chr.VI; 1819: regiere). Jeg skal med Gud regnere | I evig Herlighed. Brors.168. jf.: døden regnerede (1819: herskede) fra Adam indtil Moses. Rom.5.14(Chr.VI). || billedl. synden (bør) ikke regnere (1819: herske) i eders dødelige legeme. Rom.6.12(Chr.VI). Holb. MFbl.80.
Regningstabelen. regnetabel. En compendieus Regnings-Tabelle. (bogtitel.1760).
rejsigadj. udstyret, udrustet til ridende rejse, spec. (jf. I. Rejse 2.1): felttog; hørende til felttog (til hest), til rytteriet. Færgeløn (for) rejsige Heste med Karle. DL.3–11–6. Rytteriet, eller de Reisige, som de og kaldtes. Rothe.NS.II.44.
rekruterev.[rek[r]u’te[]r∂] (rekrytere. Moth.R62. Argus. 1771.Nr.15.1. jf. recruitere. Schytte.IR.II. 11). præt. -ede ell. (nu sj.) -te. vbs. -ing (Moth.R62. Argus.1771.Nr.16
retfærdelig(en)adv. retfærdigt. jeg skal dømme dit folk retfærdelig (1871: retfærdigen). Visd. 9.12(Chr.VI). Slange.ChrIV.B2. (de handlende) bør ikke alene selv øve Retfærdighed og Redelighed, men de bør og retfærdeligen haandhæves.Argus.1771.Nr. 45.3.
Ribbenssnekkeen. [2.3] (zool.) lille puppesnegl med ribbensagtige ribber paa vindingerne, Vallonia costata. Ribben-: OFMüll.ZoolPr.239.
Ridsepenselen. [II.1.7 ell. 2] (jf. -pen og Pensel 2) om stift til at tegne, gravere med; uegl., m. h. t. digtning: det, som Aar fra Aar | Ved vor Digte-Pen er blefved, | Og vor Ritze-Pensels Fliid | Dem til Ære sammen skreved. Sort.Poet.)(5r.
righoldendepart. adj. righoldig. Dette Biergverk er riigholdende, giver meget af sig. Reiser.III. 313. jf.: (fingerendernes) store Righoldenhed paa Nerver. NyeHygæa.V.(1825). 163.
Rimegasten. (jf. Gast 2; nedsæt.) (rutinemæssig, daarlig) rimer; rimsmed. O gid dog hver en Rimegast (anm.: Ad modum Svabergast) | . . vilde lære, | At kiæmpe mod den slemme Last | Paa Prent kiedsommelig at være! Bagges.(Rahb.Min. Juli.1785.54). Foersom.JC.116.
Robbeslageriet. (jf. -slager) det at dræbe sæler (med kølle). Robben-: CPont.HR.69.
Romerlingen. nedsæt. ell. foragt. betegnelse for en (overkultiveret, umandig) efter kommer af de gamle romere. hin kraftfulde agerdyrkende Romer ved Siden af de sildigere Dages forkjælede Romerling. OlufWorm. Overs.af Juvenal.(1838).20.
Rorglaset. (jf. staa et glas til rors u. Glas 3) tørn ved roret; styring af skib. billedl.: At vise eder, hvad Kompas | I maa nødvendig følge | Ved eders Levnets Roerglas | Paa Verdens Sø og Bølge. Falst.156.
Rorstaven. d. s. s. -pind 1. billedl.: Man trodser Veyrets Gud, der ofte er uroelig, | Og Stolthed Haanden har paa Skibets Roer-stav. Anti-Spectator.45.
Rotgesen. flt. d. s. søkonge, Mergulus alle. VSO. hertil ell. som flt. af Rotgaas (se u. Radgaas): Fugle ere der (dvs.: paa Molukkerne), saa som Rotgies, Aggerhøns og Fasanner. Pflug.DP.815.
Rottenstenen. trippelse. Brünnich.M.77.
rotterev. -ede. vbs. -ing. refl. rottere sig, rotte sig sammen. Leth.(1800). Meyer. som vbs.: FrIVsSiø-Artikler.45. SøkrigsA. (1752).º550 (se u. Mytteri). jf. Rotterer, deltager i, anstifter af sammenrottelse, komplot. vAph.(1759). Leth.(1800).
rubinetadj. besat med røde blegner, filipenser. Ansigtet . . blaae og rubinet, Hænderne rystende af Drik. Agerbech.FA.I.127.
Rullegangen. strimmel jord langs et (skel)hegn (ell. en grøft), ell. den fod, hegnet staar paa. Mølleren skulde tage Grøften paa sin egen Grund og lægge Rullegang af saaledes, at Justitsraadens Bønder ej blev fornærmede. SvendbAmt. 1919.121 (efter kilde fra 1787). Rolle-: Cit.1759.(OrdbS.).
rundgivendepart. adj. [3] som giver med rund haand; gavmild; rundhaandet. Moth.R137. hun var rundgivende, dog saa at hun det ikke u-nytteligen udøste. Slange.ChrIV.38. jf. Rundgivenhed. HIrgens. Originale Fortællinger.(1822).68.
Runestilen. runeskrift (1). Kongen . . lod anskaffe Rune-Stiil (til runeværket). LTid.1751.163. (Syvs) roes er . . værd med Runa-stiil at male. Sort.(DSt.1909.43).
Rusgelsubst. (ogs. Rusgul. Callisen. BK.II.505. Risgel. Moth.R102. VSO. Rotskær. Moth.R125. BiblNyttSkr.132. Blich. (1920).XVI.179). navn paa en forbindelse af svovl og arsenik; rød arsenik; realgar. Moth.R141. Forordning ang. ToldVæsenet.(1762).M2v. CEMangor.RS.91.
Rødefeberen. [II.1] (jf. Betændelsesfeber; med.) feber p. gr. af materieansamling(er). Rød-: PhysBibl.II.229.
Røderaadet. [II.1] betændelse; materie. -rod: vAph.(1772).III. Leth.(1800).
Rødesamlingen. [II.1] materieansamling. Rød-: Bøtcher.B.67. Phys Bibl.II.432.
Rødesaaret. [II.1] betændt saar. Rød-: Funke.(1801).I.39.
Rødgyderen (Moth.R170); alm. m. ty. former (se ndf.). bronzestøber; metalstøber. Rotgyder. vAph.(1759). Rôtgiter. Moth.R170. rotgieter. Gram. Nucleus.11.
Rødsvovlet. (jf. Rubinsvovl) d. s. s. -glas. Moth.R172. VSO. jf. (i sa. bet.): Rødsvovlet Arsenikhalvsyre. AWHauch.(1799). 212.
Røm(m)erkenet ell.(?) en (jf. Sort.Poet.82 ndf.). R[ø]mmerken. Høysg.Anh.23. (Rømmerke. Leth.(1800). jf. (best. f. ?): Rømmerken. Sort.Poet.82. Rommerke (et). Moth.R178). lille rømer. et Rømerken Viin. KomGrønneg.III. 196.
Rørblomsten.
1) [1.1] (ikke i fagl. spr.) blomsterstand (smaa-aks) af planter som tagrør, rørgræs olgn. Prydelserne i den gamle Stue, Rørblomsterne i de blaa Markedsvaser. ThitJens.J.29.
2) (jf. -blomstret; bot., sj.) blomst, hvis krone er rørformet. Bl&T. || i flt. -blomstre, om kurv med rørformet krave.vAph.(1772).III.
Rørstilken. [1.1] stængel af tagrør anv. som støttestav; især (bibl.) billedl., om upaalidelig støtte. 2Kg.18. 21 (1728; Chr.VI: rør-kiep). O! du RørStilk (dvs.: om venner i medgang) har et Knæk, | Skiønt du synes uden Bræk. Stub.52.
Røvernestet ell. en. (ogs. -nes. Falst.Ovid.95. Chr Flensb.DM.II.174). d. s. s. -rede. Hvad er det got at lande | I Himlens søde Havn . . | Fra RøverNest (SalmHj.622.1: Røverdal) til EngleFest, | Fra Svine-Egn til Faders Favn. Brors. 303. ChrBorup.PM.322. Algier! du RøverNæst! Argus.1771.Nr.44.3.
S
Sabianen. flt. -er. dranker; drukkenbolt. Moth.S8. VSO.
safirneadj. som m. h. t. klarhed og (især) farve minder om en safir; safirblaa. Saphirne Luft og gyldne Ager! | Og sølvblaae, stolte, danske Strand! Ew.(1914).III.197. Himlen stod i sin sapphirne Pragt. Oehl.VI.135. VSO. VI.133.
Salepassubst. (ogs. Salapaks (Moth.1 S18), Salapas (Feilb.)). navn paa fanden. Vig bort du Dewel og I 7 ond Aander, Lucifer oc Salapax, Knevelhoved og Klatast (osv.). Cit.1734.(FOhrt.DanmarksTrylleformler.I.(1917).477.). Feilb. || spec. i talem. give en (ell. have) salepas og stødt glas, i udtr. for stærk ringeagt: give en (ell. have) døden og djævelen olgn. du mâ have salepaß og styt glaß dvs.: du skal have noget andet. Moth.G177. Dig og ham gîr jeg Salepas og stødt Glas. Nysted.Rhetor. 52.
Salpetergejsten. d. s. s. -syre. vAph.Chym.I.510. spec. om koncentreret salpetersyre: Brünnich.M.133. || rygende salpetergejst, se ryge 2.1.
salpeterskadj. (salpetrisk. vAph. (1764). jf. ndf.). salpeter-agtig ell. -holdig; salpetersur. Kielderen har formodentlig været opfyldt med Salpeterske Deele. LTid.1724.623. salpetersk Vand. Reiser.II. 368. den der (dvs.: ved bjergværker) omkring staaende . . salpetriske suure Damp. Lundborg.Salpeter-Værker.(1758).10. || jf. Salpeter 2: jeg saae salpetriske Cometer | Forsvandt, og i en Hast omskabtes til Planeter (dvs.: ved et fyrværkeri). Fasting.(Prahl.ST.III.70).
saltigadj. salt (II); saltholdig. jf.: (han) tilegner Solens Luft adskillige Saltigheder, i det han statuerer, at Solens omsvævende Røg-Skyer trække til sig saa megen Saltighed af Luften, at (osv.). Heitm. Physik.82.
Sammenbindelseen. flt. -r. vbs. til -binde (ell. binde sammen).
1) til -binde 1. vAph.(1759). VSO. || til -binde 1.3. Høet faaer derved fastere Sammenbindelse med hinanden (dvs.: fastere sammenhæng). JPPrahl.AC.63. jf.: denne (sand-) Grund (trænger) til et SammenbindelsesMiddel, ved Muld eller Leer. EPont.Atlas.I. 396. || (jf. bet. 2) uegl.; om forbindelser (ligaturer) i skrift. Bogstavernes Sammenbindelser i benævnte Manuscript. LTid.1742.200.
2) til -binde 2; om forbindelse (4), sammenslutning: disse tvende Rigers Sammenbindelse var gandske frivillig. Holb.DH.I.489. || om forbindelse, sammenhæng ml. ting og begreber; ogs. om association. LTid.1723.333. (logikken og metafysikken) bestaae allene i de almindelige Begrebers Sammenbindelse med de besynderlige Omstændigheder. smst.1747. 689. Bagges.Ungd.II. 3v. || om samhørighed, sammenhæng ml. ord, sætninger, sproglig konstruktion; ogs. om de sammenknyttede ord ell. sætninger. en flydende Stiil og behændig Sammenbindelse. LTid.1736.516. nedrige Talemaader, og uendelige Sammenbindelser. JSneed.I.15.
Sammenblandelseen. flt. -r. vbs. til -blande (og blande sammen).
1) til -blande 1; ogs. om det fremkomne resultat, produkt. den brændte Liims Sammen-Blandelse med Asken. LTid.1733.783. Sammenblandelse . . bruges om vaade Varer, som ere i Fade eller Tønder. Baden.JurO.
2) (jf. -blande 2.1 slutn. samt blande sig tilsammen u. I. blande 2.1 slutn.) om kønslig forbindelse, parring, samleje. Creature . . som, uden Sammenblandelse med Mager, forplante sig selv. Holb.Ep.III.5. WeisbachsCuur.(overs.1755).338. i sa. bet.: kødelig (Engelst.Phil.246) ell. legemlig sammenblandelse. Ruge.FT.325. Engelst. Phil.249.
3) til -blande 2.2. Holb.Hh.II.12. en skammelig Sammenblandelse af de allerdaarligste og meest u-forskammede Fabler. LTid.1732.60.
Sammenlyden. [2.3] (jf. Samlyd) vbs. til -lyde: samklang; symfoni. vAph. (1759). En munter Sammenlyd af stolte Skialde høres, | Ham synge de til Priis. Storm. SD.38.
sammenstemmigadj. til hinanden svarende; overensstemmende. alt (dvs.: salens gyldne piller og grønne planter) sig maatte føye | Med sammenstemmig Prunck og Pragt | Til Sindet at fornøye. Sort.PSkan.4.
Sanseslaveen. (til I. Sans 2) person, der beherskes af sine drifter, lyster. vAph. (1772).III. Leth.(1800). jf.: Sandseslavisk. smst.
Sapereren. sapør. vAph.(1764).
sartligadj. sart (1.1). De er jo en Mand, og ikke et zartlig Fruentimmer. Ruge.FT.22. Faaer (vintersæden) strax Fugtighed nok, skyder den i en Hast sin Spire op af Jorden, og den er altid mere sartlig, end naar Sædekornet ikke driver saa stærkt. Fleischer.AK.86. CEMangor.FB.32. Qvindernes Zartlighed, Frygtagtighed og Skrøbeligheder. Schytte.IR.V.124. || d. s. s. sart 3.1. de zartlige eller pæne Søstere (efter Gellert: Die zärtlichen Schwestern): en Comœdie af 3de Acter. LTid.1748. 238.
Savleaareen. spytkirtels udførselsgang. Sagl-: Moth.Conv.S8. VSO.
Sejlraaen. raa (II.2). vAph. (1759). VSO. jf. MO. sml. Sejlraakætting (dvs.: raakætting). VSO.
sejrligadj. sejrrig; sejrkronet. neppe nogen Konge . . har (som Fr. IV) hiembragt saa ofte Seyerlige Vaabener (dvs.: har sejret). Klevenf.RJ.129.
Sejrsæreen. ærefuld sejr; triumf. Gud, som gav | Ved Jesu Grav | Os saa stor en Seyers Ære. Brors.43. Rothe.CS.I.121.
seksetadj. bestaaende af 6 dele, enheder; spec. i forb. sekset vers, vers, bestaaende af seks fødder; heksameter (jf. Seksmaal(s-vers)). de sexede og tillige riimfrie Vers (Hexametra) (hos Klopstock).[Steners.] Tanker over De riimfrieVers.[1752].6. Ey at jeg nægte vil Hr. Klopstok sin Merite | Paa nette Tanker i et Sexet Vers at hitte. LTid. 1752.71.
Senesaften. [I.2] d. s. s. Nervesaft. Eilsch.Term.43. Agerbech.FL.54. Din Føde stærk og sund og reen . . | gir Senesaft og Marv i Been. NordBrun.D.39.
Senfteen. (ogs. Senft. Riegels.HS.II. 53). flt. -r. bærestol; portechaise. Pflug.DP.819. Holb.Intr.II.110. ThSchmidt. S.530. vAph.(1772).III. jf.: Leye-Kudske, Senftbærere. KomGrønneg.III.28.
Senkeli ssgr. (ogs. Sinkel-. se ndf.). i betegnelser for hvad der angaar, hører til snøreremme, spænder olgn. kiøbmænd, sinkelmagere, skomagere. Cit.1715. (KbhDipl.VIII.350). jf.: Senkelæderet (vel for: Senkellæderet ell. fejl for Sankelæderet (s. d.)) vil blive syet med Beegtraad. MR.1828.6.
sigtbarligadj. adv. d. s. ell. -en. synlig; tydelig; klar. vAph.(1759). Ingen udødelig vilde nu meer, sigtbarlig i Skjønhed, | Komme til Egne, som Dødens Forstyrrelse gjør ham til Afskye. Ew.(1914).V.78.
Sildebyseen. (sidste led ogs. m. holl. form -buyse, -bøjse). mindre fartøj til sildefiskeri. Landhuushold.III.372. En Jager kommen er fra Silde-Buyserne | Med Sytten Tønder Sild. Prahl.ST.III.53. hollandske Sildebøiser. Pløyen.E.178. Sildbøjse. vAph.(1759).
Sildestøtteen. d. s. s. -bjerg. Sild-: vAph.(1772).III. JLybecker.Fiskene ogFiskerierne.(1792).91.
sildigdagsadv. sent paa dagen; sildedags. Jeg spurte . . | Hvi mand saa sildig Dags begynte slig Music. Schandrup.N4r.
sildigaarsadv. sent paa aaret; sildeaars. See Bonden sildig Aars sin Ager flittig giøder. LTid.1758.23.
sindløsadj. [II.4.1] som er uden forstand; som er fra forstanden. Moth.S200. sindløs og endnu Fortvivlelsen kun sig bevidste | . . nedstyrtede Helvedes Aander | . . i Afgrundens Dyb. Ew.(1914).V.75. jf.: Kraftig Troldoms | Sindløshed al | Kraft forjager | Af oprørt Mod. Sandvig. Edda.I.33.
sitsomadj. sædelig; ærbar. En Mand af andre Tanker er: | Vil sig betænke længe, | Er flittig, sitsom, ærekiær. Reenb.II.57. sitsomme Gebærder. smst.90. (han er) Sitsom i alt sit Væsen. Der er intet at sige paa ham. KomGrønneg.III.8. jf. Sitsomhed. Reenb.II.238.
Skaktavlen ell. (nu sj.) et (i bet. 1: Oehl.(1831).VIII,1.152. i bet. 2: Ing.KE.I. 153.II.39. i bet. 3: VSO. MO.). (-tavel. Biehl.DQ.III.238. – nu næppe br. -tavle (en). Moth.S229. i bet. 1: VSO. i bet. 2: Holb.Ep.II. 94. i bet. 3: LTid.1724.581). distrikt, hvis beboere udgør en sognemenighed med egen sognekirke; (i alm. spr.:) sogn. Der neppe findes een i heele Kirke-Sogn, | Der steege kand en Steeg, der lave kand en Kage. Holb.Skiemt.D4v. JPPrahl.AC.2. ser jeg af mit Vindu ud, | saa ser jeg over ti Mil Lan
Skalkefundet. nedrig list, rænke; bedrag(eri). Hvo . . lærde dig, saa snildt et Skalke-Fund at spinde? LThura.Poet.295. Rahb.E.IV.288. Med saadant Skalke-Fund og Rænke-Spind, naaede han da ogsaa . . sin Hensigt. Grundtv.Saxo. III.36. Arentzen.KH.52.
skalligadj. som danner ell. ligner en skal. Den skallige Deel (dvs.: skældelen af tindingebenet). Viborg&Neerg.HB.9.
Skandflik ell. Skandflæken. d. s. s. Skamplet. Befindis nogen med skammelig Løgn, muntlig eller skriftlig, at ville sette deris Øvrighed . . nogen Skandflik paa. DL.6–21–7. Kom Grønneg.I.290. Skandflicker kastedes paa Guds Evangelium. Tychon.AB.47. der (var) ingen af alle Bisperne, som jo fik en Skandflik paa sig. Slange.ChrIV.81. -flæk: Gram. Nucleus.685.
skarp(e)lig(en)adv. som adv. til III. skarp (især i bet. 7). (han) først formanede, og siden skarpligen truede ham til, at holde op med sine ny Prædikener. LTid.1733.818. Det samme (dvs.: et manifest) blef længe derefter af de Svenske meget skarpeligen og bittert besvaret. Slange.ChrIV.1220. RasmWinth.S. 53. 3 Breve . . hvori Hr. de Voltaires Lettres Philosophiques skarpelig igiennemgaaes. LTid.1759.322.
skarpsigtigadj. [5.1-2] d. s. s. -seende. Han da skarpsigtig, som en Argus være maa. Holb.Skiemt.E1r. jeg giorde min Sorrig saa Rimelig, at de allerskarpsigtigste maatte blive Fixered derover. KomGrønneg. I.274. Rothe.Ph.II.59. for at faae noget at vide blev han opmærksom, efterhaanden skarpsigtig. Ew.(1914).IV.10. || hertil Skarpsigtig-hed. Holb.Ep.III.94. Ew.(1914).V. 166.
Skidentarmen. endetarm. vAph.(1759). Aaskow.MH.167. Ned mellem Benene (dvs.: paa en saaret) hans Indvold hængte, | Lever og Hjerte saaes, og Skidentarmen, | Der Maden giør til Møg, heelt ud sig trængte. CKMolb.Dante.I.176.
Skilsmissetegnet.
1) [1.1-2] (jf. -streg og Adskillelsestegn; gram.) skilletegn ell. accent(tegn); fx. anv. om trema (..). Høysg.AG.129. de hebræiske Skilmistegens Ælde. LTid.1742.343.
2) [1.4] skillemærke; skelnemærke; skelnetegn. i Rysland gaar de, som endnu ere Møer . . med deris Hovedhaar nedflættet udj et baand i een lock . . det er til skilsmiszetegn fra dem, som ere giffte. JJuel.99.
Skiltkyradset, en. [I.3.2] kyrads (brystharnisk) af smaa sammenføjede metalplader; skælbrynje. (Goliath) var ført i en skiltkyrits (1871: Skælbrynje). 1Sam. 17.6(Chr.VI).
skimrigadj. om mineral: skimrende (se l. 29). grov og skimrig Kalksteen. Skrivter afNaturhistorie-Selskabet.III,1.(1793).114.
Skindelen. flt. skindler. skinne (I.2.2), anv. ved benbrud olgn. (han har) opfunden en ny Art af Skindler til Beenbrud. Tode.SJ.I.387. 12 forskjellige Pap-Skindler (til et feltlazaret). MR.1823.237. en Bandage der bestod af 2de Træe-Skindler, der befæstedes med et Circulair Bind. BiblLæg.I. 333.
skinderagtigadj. [3] aagerkarleagtig; udsugerisk. Moth.S312. Han piner sine Bønder ret skinderagtigen. VSO.
Skinderiet. vbs. til I. skinde 2.1: optrækkeri; udsugelse; aager. Hertugen af Orleans hafde merket, at de Kongelige Indkomsters General-Forpagtere ved Skinderie hafde samlet uhørlig Rigdom. Holb.Intr.(1728).492. de . . synke . . dybere og dybere ned i Aagers og Skinderies aabne Svælg. Tullin.III.285. Leth. (1800). MO. (“dagl. Tale”).
Skolormen. (Skaal-. Skaal-Orm eller Skoll-Orm. HStrøm.Søndmør.I.(1762). 197. jf. vAph.Nath.VII.283).
1) skolopender. OFMüll.ZoolPr.201. JBaden.DaL.544. VSO. D&H. || i videre anv., om en børsteorm af familien Nereidæ. SøeSkollorm. KSelskSkr.X.9.
2) spolorm. vAph.Nath.VI.41. OFMüll.ZoolPr.213.
Skonfarsejlet. (Schomfer-. Oecon Journ.1757.904. Skoffer-, Skover-. Röding. Skønfar-. Skøn, ell. Skônfarseil. Moth.S434). det største (underste) raasejl paa (stormasten af) et (mindre, tremastet) skib. Schonfar-seil. JJuel.39.
Skonroggenbrødet. sigtebrød. Runde sigted Skiønroggen Brød, eller nu saa kaldet Suur-Brød skal for En Skilling veye 6 1/2 Lod. Brød-Taxt(raadstueplakat). 9/12 1771.
Skovfyrsteen. (skrevet -første. Holb. Orthogr.117. Amberg. -forste. Holb.MFbl. 253). hersker over (ell. i) en skov; spec. om skovrider. vAph.(1759). || om skovguden Pan. Holb.Orthogr.117. jf.: Skovens-Første Pan. sa.Metam.35.
Skriftgyderen. (jf. Gyder 2 og (m. ty. form) Skriftgiesser. LTid.1729.15) d. s. s. -støber. jf.: Skriftgyderiet. LTid.1737.387.
Skrivepulpeten, et. d. s. s. -pult. Skriv-: JRPaulli.JM.12.
Skrivepundet. [4(3)] (jf. Pund 3.2) skriveevne; forfatterevne (-talent). Enhver, som Himlen har forundet Skrive-Pund. Anti-Spectator.89. Graah.PT.I.256.
Skriveæselet, en. (Skriver-. Oehl.X.81.XVII.210). en særlig til skrivebrug indrettet (kontor)stol ell. taburet (til at skræve over, ligesom ride paa). Den gamle Kiøbmand sidder i Comptoiret, | Høit paa sin Stol, sin Skriveræsel. Oehl.XIV.239. Hauch.MfU.235.
Skrueskælen. (jf. -snekke) d. s. s. I. Skrue 4.3. Skruv-: vAph.Nath.VII.323.
skublev. gnide; skrubbe. der ere vel de, der maa gnies sterkt, og skubles med groft Salt, og endda neppe skal føle det, saa haard-Hudet er deres Samvittighed. Hersl. TT.I.491.
Skudgeværet. (jf. -vaaben, -værge) d. s. s. Skydegevær. Holb.DH.I.760. let bevæbnede Folk, hvis Skud-Gevær vare Buer og Slynger. sa.Ep. III.222. om ildvaaben (bøsser): sa.Hh.I.411. || billedl., om skældsord. (der blev) kun bruget Skud-Gevær, | Hun raabte Kiæltring! Hund! Hand Pulver-Hexe! Mær! sa.Paars. 184.
Skuekredsen.
1) det kredsformede omraade, der kan overskues af en person (naar han ser til alle sider); synskreds. Fra din snevre Skuekreds | Alle mørke Griller vige! SeidelinsVisebog.(1821).131.
2) teater, hvis siddepladser er anbragt i kreds om scenen, skuepladsen; amfiteater olgn. Moth.S378.
Skuestedet. d. s. s. -plads 1. Jeg, ved Kongens Naade, | Fik strax tilladelse . . | Paa Stadens Skuested, at sige det paa dansk, | Som andensteds er tâlt paa Gredsk, Latinsk og Fransk. Rostgaard.(KomGrønneg.I.9).
Skufferiet. flt. -er. vbs. til IV. skuffe 1: svig; bedrag(eri); snyderi. Hand for sit Skufferie af dem fik rette Løn. LTid.1725.128. ved at behandles af ukyndige, hyklende, feige, egennyttige Mennesker, (bliver historien) en Samling af Skufferier og Løgne. Rothe.(Rahb.Min.1786.I.144).
skufferskadj. svigefuld; bedragerisk. en skufferske Jacob (dvs.: lumsk som Jakob, Isaks søn). Hørn. Moral.I.83.
skurriglev. (skur(r)egle. Moth. Conv.S229. Reenb.II.24). -ede. dadle, kritisere stærkt; gennemhegle. Fra dem (dvs.: studenterne) naar du (dvs.: en bog) paa Landet ud | Til Provster, Præster, Degne, | Med Torve-Vognen gaaer, som Bud, | Skurrigles allevegne. Reenb.II. 174. (han) skurrigler, forhaaner, kalummerer Mænd, hvis . . Ære hidindtil har været uanfægtet. JBaden.Tillæg til Prof. Badens Svar. (1789).10. jf.: Forf. blander Persiflage i de alvorligste Betragtninger . . Selv paa Stilen og Sproget har denne Skurriglelyst Indflydelse. sa.(Universitets-Journal.1793.83).
skvulpigadj. som bestaar af en blød, skvulpende masse. Om Svulsten er skvulpig, eller som en med Luft udspændt Blære, eller som et fast Legeme? Roose.Lommebog f.Læger.(overs.1801). 31.
Skydekrudtet. [7] krudt (1). Adr. 23/8 1762.sp.1. KiøbmSyst.III,1.232. -krud: LTid.1736.107.
skyggeblomstretadj. (bot.) d. s. s. -dusket. skyg-blomstrede. vAph. Nath.VII.326.
Skyselen. afsky; rædsel. hver stad . . som ikke vil giøre efter dette, skal . . være dyr og fugle til største skysel (1871: til Afsky) evindelig. Esth.16.15 (Chr.VI). Moth.S391.
skækketadj. (ogs. skæket. jf. VSO. skægget. MR.1796.759).
1) (herald.) skaktavlet. Vaabenet fordeelt udi fire Felter med sort og sølv Hornene paa Hielmen skiekkede med sort og sølv. LTid.1725.19. smst.34. 561.
2) om hest: broget. Moth.S268. MR. 1796.759. VSO.
Skælnaaddingen. (anat.) d. s. s. -søm. vAph.(1759). Amberg. -nodding: VSO.
skærklappev. [VIII.2.2] (ogs. skære-). (jf. klappe sp. 4647) m. h. t. vasketøj: gøre fin, glat, skinnende ved stivning olgn. Skærklappedt lerred. Moth.S419. vaske, skierklappe og stryge fine Kniplinger og Kammerdug. Adr. 16/4 1762.sp.11. Saa hvid er ey det hermelin | Og skiære-klapte klæde, | Som hans oprigtighed. Sort.(SamlDanske Vers.1VI.178).
Skønningsplasteret. skønhedsplaster (-plet). Hillemænd hvor fuld af Sminke og skiønnings Plaster er hun ikke! Holb.Forv.5sc. jf.: Skiønnings-PlasterÆske. sa.Tyb.III.2.
Slabberjukset. d. s. s. Slabberi 2. Slapperjux. Cit.1771. (Gadeordb.1 309).
Slagstænderen. lodret stykke tømmer i et skibs inderklædning; spec.: øverste oplænger, der fortsatte den med kattesporet forenede sitters. Slag-stender. Moth. S469. -stønder: HGGarde.ES.II.225 (om forhold i 1738). Funch.MarO.II.70. || stiver i gammelt skib. -stænder: Röding.
Slagtordenen. [I] d. s. s. Slagorden; ogs. om den opstillede hær. 1Sam.4.2; 17.20f.(Chr.VI; 1871: Slagorden). Antonius havde . . stillet sine Skibe i Slagtorden. JBaden.Horatius.I.133. Slagtordner styrte sig fra fæle Høyde ned | I Orden, Mand ved Mand, med kolde Dristighed. Rein.17. Blich.(1920).II.87. billedl.: (jeg) har stillet alle mine Argumenter i Slagtorden. Høysg.1Pr.24.
Slagtordningen. [I] d. s. breedheden paa (portene) vare fyrretive alne, til hans mægtige hæres udfarte, og til hans fod-folkes slagt-ordninger (1871: Slagorden). Jud.1.5 (Chr.VI). De Cimbrer . . formeerede en firekantet Slagt-Ordning. Holb. DH.I.11. Ew.(1914).V.311. billedl.: Man paa Papiret seer i hast stridbare Phraser, | Som til Slagt-Ordning han med spidse Pen afpasser. Holb.MpS.265.
Slikkensødesubst. lækre sager; slik (III.2); slikkeri. Hun skal (bindes ved bindebrev) | Indtil hun kræver os til Giæst | Og alt paa Slicken søde. | Paa alt det Got mand føre kand. Schandrup.M2r. KoldSkaal . . | Og andet Slikken-Søde. Wadsk. Brudev.VI.A2r.
sludderøretadj. som har (store, udstaaende og) nedhængende øren. dette store Beest og sludder-øret Gast (dvs.: et æsel). Helt.Poet.161.
Slyngeslaaeren. [I.2] d. s. Moth. S508. -slaaere: Dumetius.III.65c.
Smarotsen.
1) som vbs.: snylteri; solderi. Jeg (dvs.: en uærlig dommer) fik dog hendes (dvs.: en enkes) Gods ved puur og bar Bedrag | Som siden i smaa Rods har faaet en Fandens Rag (dvs.: som siden er gaaet fanden i vold ved solderi). Schandrup. Æ3v.
2) d. s. s. Smarotser. Han setter aarlig ud paa Rente Guld og Gods. | For hvem? For Hyklere og for enhver Smarods. LTid.1758.22.
smarotsev. (smaarotse. Moth.S530. Amberg.). -ede. vbs. jf. Smarots, Smarotseri. gøre sig til gode, leve højt paa andres bekostning; snylte; ogs.: smovse; solde. vAph.(1759).
Smarotseren. (ogs. Smaarotser. Moth.S518. Holb.DH.II.836. Ew.(1914).III.304. Amberg. Smaaraadser. Agerbech.FA.II.103). flt. -e ell. d. s. (Klevenf.RJ.152). snylter; ogs.: person, som elsker lækker mad; gourmand; fraadser; solderist. Øderen (bliver), saa længe hans Midler eller Credit varer . . agtet og æret blant Smarotzere. Holb.MTkr.37. da (oldgranskeren) fik Øje paa den aabnede (høj), frembragte (han) et langt “Ah!” et saadant, som en Smarodser udaander ved Synet af et lækkert Bord. Blich.(1920).XX.35. Jeg blev bedet til Middagsselskab, stødte paa den bekjendte Schmarotzer Baron L. Oversk. Com.IV.82. || (især i flt.) om dyr: snyltere; dels om indvoldsorme (Tode.SJ.I.239), dels om snyltende insekter som lopper, lus, mider (PJEstrup.Insektologien.(1828).493.535).
Smarotseriet. flt. -er. (jf. Smarots 1) vbs. til smarotse. Festdage bleve bort drevne med Smarotzerie, hvoraf vi endnu have Levninger St. Mortens Aften og Juul. Holb.Kh.459. vAph.(1759).425. Smaarodseri. Amberg.
Smeltevæsenet.
1) d. s. s. -kunst 1. I Smeltevæsenet er (blyet) til Sølvets Udbringelse af Metaller og Malme høistnødvendig. Brünnich.M.220.
2) d. s. s. -middel. Smelt-: vAph.Chym.III.339.
Smeltværket. [II.3] (Smelte-. Brünnich.M.45). emaille; ogs.: emailleret arbejde. Smeltverk . . paa Guld og Sølv. vAph.(1759).425. ligesaa glandsende som Smeltverk eller Emajl. sa.Chym.II.544. jf:. Mon hist Biergsiderne med Smeltverk er indlagte? CFrim.FH.71. || sml. Smeltmaleri: i mindre Qvaliteter gaaer (kvarts) ind i Glassurer, og bruges ved Smelte-Værks Malninger, (Email.). Brünnich.M.40.
Smaadalierpl. uvæsentlige, ubetydelige ting, forhold; smaating; petitesser; ceremonier; fiksfakserier; smaatterier. Den eeneste Ting jeg er lidt bange for, er nogle smaa Ceremonier; thi Verden regieres af Pedanterie, og Folk seer meer efter smaa dalier end efter solide Ting. Holb.Kandst.(1731).III.5.
smaastoradj. om person: som er stor i en henseende, lille i en anden, fx. af høj byrd, men i en ringe stilling ell. omvendt. disse Fornemmere (var ikke) af de egentlige Store, men af de saa kaldte Smaastore Folk, ophøiede ved deres Byrd, og smaa ved deres Stilling i Staten. Rahb.Tilsk.1791.197. den Tids smaastore Mænd. (anm.: Saaledes kaldte man den Tid de Parvenus og Qvasiparvenus, 17 Januar (1772) havde bragt i Veiret). sa.E.I.340. jf. Smaastormand. sa. Tilsk.1799.674.
Snebraanen. d. s. s. -bryn. Nær Sneebraanens Sølv. Pram.Stærk. 26.
Snipperten. (ogs. Sneppert). betegnelse for en slags due, vel d. s. s. Snipdue. EPont.Atlas.I.626. Nemnich.
snudefageradj. som har et smukt ansigt. Moth.S584. Hun er saa gy! Snud Fauer nok endda (fr. orig.: Mon foy, pien choly). KomGrønneg. I.325.
Snuftobaken. snustobak. han aad og drak | Og ingen Ting bestilte, | Undtagen at ved Snuftobak | Han Urteboder skilte. Falst.19. KiøbmSyst.III,1.305. jf.: Een smuck Snuftobacksdaase (Holb.Kandst.III.4: Snustobaks-Daase) maa I legge eder til. JRPaulli. Kandest.D4v. LTid.1751.31.
Snurfiksen. snoet, krøllet streg i skrift; snirkel (i skrift). Moth.S588. jf.: Trykt Skrift kan jeg meget godt læse. Men her (dvs.: i et brev) er saadanne Hager, Kroger og Snurrefisier, at man neppe kan skille Hovedet fra Halen. Skuesp.X.103.
Soklokkeen. i udtr. for at bruge uanstændig, sjofel tale en Tølper roser af | Sin Drick og mange Ruse . . | Ja sparer ey at træcke paa | Soe-Klockens skidne Strenge. Sort. Poet.40.
Soldbenet. [II] (anat.) siben; Os ethmoïdeum. Nemnich. Solde-: Agerbech. FA.I.123.
sorghengivenpart. adj. d. s. du (dvs.: min hustru) est Sorghengivet | For min Person. Falst.Ovid.56.
Sosiskenen. (Sisisken. Kogeb. (1710).131. Sosisen(e). CMüller.Koge-Bog. (1785).157. Sosin(e). FuldstændigKoge- og Syltebog.(1861).53. Sisken. Moth.S208. jf. VSO.). flt. -er. en lille pølse (af særlig art, if. Moth.S208: af svinekød, med spansk vîn iblant). Smaa Sosisener af Svinekød. CMüller.Koge-Bog.(1785).148. en Skinkepostei, en kogt Kanin og Sosiskener. Skuesp.X.40. om pølseformet (fingertyk) bolle: de smaa udbagte Fiske-Sosiner. Fuldstændig Koge- ogSyltebog.(1861).53.
sot(t)ev. (af I. Sot 1) lide af sygdom, være syg (Moth.S623) ell. (spec. i forb. m. ud) plage med, udtære ved sygdom. smst. || (jf. udsot(t)et) part. sot(t)et (ud), plaget, udtæret af sygdom. smst. min sooted Krop. PoulPed.DP.23. hand er piint af Flod, og soeted ud af Steen. smst.54.
Sparkebylden. hvidt (materielignende) barselflaad (Lochia alba) (maaske opfattet som stammende fra bylder opstaaet ved fosterets bevægelser). Mesnard. Jordemoder-Skole.(overs.1749).Fort.Bv. smst.278. Spark-: Bøssel.Jordemoderkunsten. (1754).69.
Spillepuppeen. [5.1] d. s. s. -dukke; om marionet. -poppe: vAph.(1759). || billedl. Spilpuppe: vAph.BO.95(se u. I. Puppe 1).
Spilletøjet. [5-6] om redskaber, tilbehør til leg ell. til spil; legetøj; spillesager. Catalog over Løsøre-Auctionen paaEstrup.(1819).12. Spil- og Lege tøj for Børn. vAph.(1759).I.586.sp.3.
spilsomadj. (til III. spille 5) hengiven til leg; legelysten; ogs.: kaad; livlig. Dette Barn (var ellers) kaadt og spilsomt. Holb.Herod.174. En Katt er udi dens Opvext det spilsomste og naragtigste Dyr paa Jorden. sa.Heltind.II.111.
Spisemoderen. [II.1] (jf. -kone) kvinde, der leder forplejningen ved en større offentlig anstalt (fx. et hospital ell. en skole); økonoma. Moth.S668. 50 Børn med 2de Skolemestere, Spisemoder. Cit.1734.(KirkehistSaml. 5R.V.327). || (jf. -kammer 2.1) billedl. Du Land du gode Land, Du riige Spiise-Moder (dvs.: Amager). Jernskæg.D.63.
splintrigadj. bestaaende af ell. mindende om splint (II). (ærtens) Stilk synes at indeholde saa ganske lidet splintrigt eller vedlignende mod den egentligere Kornhalm. PhysBibl.XXVI.196.
Spoget. spòg. Høysg.AG.35.138. (ogs. Spok. se bet. 2). flt. d. s.
1) egl. om overnaturligt ell. stort, mærkværdigt udseende væsen; spøgelse; uhyre; vidunder; monstrum. Moth.S702. i videre anv. (maaske ved indflydelse fra ord som I. Drog, Fjog, I. Slog) som nedsæt. personbetegnelse: døgenigt; drog; usling. et gammelt Spog (dvs.: en gammel ægtemand). PoulPed.DP.(1937).77. Hun holdt ham ikkun for et Spog og Skumpelskud. FrHorn.PM.136. Wadsk.Skuepl.Fort. b3r (se u. III. sode 2). jf. NyerupRahb.III. 318.IV.9.
2) løjer; sjov. Veltænkende beklage ham, Slettænkende drive Spok dermed. Skuesp.IX.495.
Sporenstregsubst. (Spore-. Wing. Curt.490. jf.: Sporestræg, et. Moth.S675).
1) hug, slag med sporen (sporerne) i hestens sider. Moth.S675.
2) i forb. i ( fuld) spore(n)streg, (ridende) i fuld fart (egl.: saa stærkt som hesten kan drives frem med sporerne); sporenstregs. de komme strax rendendes i fuld Sporestreg. Wing.Curt.490. jf. (som fingeret personnavn): Junker Sporenstreg. ChrBorup. PM.154.
Spruthvalen. (til II. sprutte 4) d. s. s. Sprude-, Sprøjtehval. Amberg. Molb. HO. Spryt-: vAph.(1759).441.
Spurverejseen. især i udtr. gøre spurverejser, dels om hurtige bevægelser frem og tilbage, fra et sted til et andet olgn. Rostgaard.(Bruun.FR.II. 24). dels i udtr. for vellystighed (jf. -agtig): Hand gør spurre reiser. Moth.S695. jf.: Spurrereiser . . kaldes det, nâr mand lefler tit efter hinanden. smst.
spaanenyadj. (ogs. spaan-. Moth. S634). ganske ny (ny som en lige afhugget spaan ell. frisk som et tømmerstykke, der lige er tilhugget); splinterny. Moth.S634. En sponne-ny Concept. Sort.HS.B1r. Et spaanne-nyt Poëteri | Til Eder jeg frembærer. sa. Poet.22.
Staleren. person, hvis hverv det var at godkende og mærke klæde (ved klæde- og uldhallen i Kbh., jf. u. I. Hal 2.2). Cit.1705.(KbhDipl.VII.747).
Stangviolen. gyldenlak (2). Stang-Fiole. Fleischer. HB.552.
Stedholderen.
1) stedfortræder. vAph.(1764). det Sundhedspas, der af Consulen eller hans Stedholder, udstædes. Frank. SM.1805.333. jf.: Guds Stedholder (dvs.: paven). ChrFlensb.DM.II.95.
2) erstatning; surrogat. Tode.NH.20.
Stedsevarenheden. til -varende: fortsat bestaaen; varighed. SorøSaml.II.190. Steds-: Gram. Nucleus.33. Amberg.
stejlbratadj. (overmaade) stejl. en steilbrat Sti med Tidseler besat. Holb.Metam. 84. høye, steil-bratte Klipper. sa.Hh.II.439. vanskelige og steylbratte Veye. Suhm.De GamlesKrigs-Skole.I.(1749).319.
stejligadj. stejl (V.1). (Gud) skabte grønnen Eng, sampt Klipper høj og steilig. Jernskæg. D.23.
stelpev. -ede. vbs. -ning (PhysBibl. XIX.361).
1) intr.: snuble. Moth.S784.
2) trans.: faa til at falde (ell. snuble); vælte; styrte. vi schal hielpe | De faldende og ej, med haarhed dennem Stelpe. Cit.ca.1705. (Thott4°1524.354). PhysBibl.XIX.361. jf.: Læsten som den fremkjøres, kan indstælpes (i et kulrum). smst.
Stelteen. flt. -r. deje (2); munke-, præstedeje. Wadsk.Skuepl.194.
Stenbuten. pighvar, Rhombus maximus. OFMüll.ZoolPr. 45. Nemnich.V.1010. jf.: Flyndre hvoraf gives . . Tunger, Steenbudere. Handels- ogIndustrie-Tid.1802.319.
Stik(k)aten. flt. -er. stødvaaben; kaarde. Moth.S817. Phønixb.TC.I.Nr.10.2. PBMylius.CortAdeler.(1740).70.
stikkeblindadj. aldeles blind; rent forblindet. (han) vil, som hand var slet fra Sands og Stikke-blind, | Rendløbe Hovedkulds i Satans Snarer ind. LThura. Poet.89.
Stikstofet. kvælstof (i bunden form). Tychsen.A.II. 133. Alt af Suurstof, Vand-, Stikstof og Kul bestaaer. Oehl.PSkr.I.322. Baden.VA.85. || hertil Stikstof-gas (kvælstof i fri form. Cuvier.Dyrhist.I.49. VareL.(1807).III.72), -luft (ConvLex.XVI.457).
Stikæbleet. pigæble, Datura stramonium L. Moth.S 816. jf. Stikæbletræ. Landhuushold.IV. XXX.
Stingflaadsubst. d. s. s. Stikflaad. hæftig befalden med en Stingflod. LTid.1749.206.
Stjernebliket. (poet.) stjernelys; stjerneblink. om Natten de gik | Fra Biergene til Skaane, ved blege Stierneblik. Oehl.HK.(1828). 228.
stoddev. i part. stoddende brugt som adj., om (stod)hingst: parrelysten; vrinsk. NvHaven.Orth.169. JBaden.Gram.68.
stoknev. -ede. vbs. -ing (se u. III. stokke). om vædske (i legemet): stivne; størkne; løbe sammen. Blodet . . er aldeles sammenrundet og stoknet. Ruge.FT.273. det første et Græsstraae oppipper af Jorden, bides det strax af. Den Saft, som var kommet deri, til at skulle drive det frem til sin Vext, flyder derved endeel bort af, og endeel stokner. Fleischer.AK.153.
storligev. (dannet til Storlighed) beregne et skibs drægtighed, tonnage. PBMylius.CortAdeler.(1740).49.
Stormerhaanden. (i to ord: stormer haand. Reenb.I.162. Holb.Mel.II.5. NordBrun.D.83). især i forb. med stormerhaand, ved stormangreb; med storm. denne herlige Stad (dvs.: Jerusalem) (blev) med Stormer-Haand indtagen. Holb.Intr.I. 125. KomGrønneg.II.149. Rahb.Fort.I.318. || (sj.) i selvstændig anv. mon disse svage Volde | Skal kunne Gustavs Folk og Stormerhaand udholde? CFrim.Poet.24.
Stormermagten. i forb. med stormermagt, d. s. s. med stormerhaand. Parnassus da med Stormer-Magt | Indtaget blev. Reenb.II.89.
stormiskadj. d. s. den stormiske Nat. Ew.(1914).V.38. || billedl.: overdreven ivrig ell. paatrængende. Zevs foragter steds en alt for stormisk Bøn. smst.II.149.
Strandkadeten. (til Strand 1.2; jf. -junker, -kælling, -æsel; “Høres nu sield.” Levin. “ældre kjøbenhavnsk Benævnelse.” Lieb. (Oehl.XIII.358)) arbejdsmand, som søger arbejde ved stranden (havnen); havnesjover; ogs.: drager; flæskesjover. [Hoppe.]Bourdant deGourmand.(1759).147. Strandcadet. Ordet turde ikke være alle vore Læsere bekiendt. Saaledes kaldes de Arbeyds Karle, som staae ved Stranden i Kiøbenhavn, og vente paa at leyes til eet og andet Arbeyde. SorøSaml.I.96. (tale) som Fiskerkiællinger og Strandcadetter. NyerupRahb.VI.308. Den krumme Strandcadet . . | Med Hovedet sluttet i en vægtig Fleskeside! Oehl.XIII.263. Schaldem.CN.140.
Strandkællingen. (til Strand 1.2) fiskerkone, fiskerkælling (ell. sælgekone) fra Gammel Strand (ell. omliggende gader). vore hæse | Strandkiællingers Brolæggerstræde-Skraal. Bagges.III.217.
Strandsaltet. [2] havsalt (I). LTid.1726.433. jf.: (vandet) indeholder strand-saltagtige og jordagtige Deele. EPont.Atlas.I.521.
Strækkebenen. (navn paa) døden. Moth.S859. Da kunde Doctor Hielpeløs . . | Holdt Strekke-Been fra denne Knøs. SamlDanskeVers.VI.433.
Strækkehaanden. (jf. -ben) om dødens haand (som udstrækker lemmerne i døden). En Døende kun slet sin Fod til Dantz kand mage, | Naar Dødens strekkehaand til Sengs ham legger ned. LHøyer.Overs.af DenLybekske Dødning-Dantz. (1738).)(7v.
Straalebræket. d. s.; ogs.: frembrud af straaler. (landmanden) signer blide Dag i første Straalebræk. Bull.(SkVid. IX.154).
Studieporten. (til Studium 4) Kbh.s universitets port. du skulde heller stille dig midt i Studiiporten og skrige det (dvs.: kandidatens eksamensopgivelser) ud til Kannikestræde. Krejdal.Pananalysis.(1833).IX.
Studlingen. ung stud; studekalv. Moth.S886. Cit.ca.1705.(AarbSorø.1938. 14). Junge. Leth.(1800). Amberg.
stuvrev. -ede. stavre (II.1). Poul Ped.DP.59 (se u. Natklud).
Styveren. [‘sdy⋅()#G-}v∂r] (m. ty. form Styber. LTid.1725.77). flt. -e (MO. Glahder.Retskr. om møntstykker: Pl. 20/12 1816. Wors.OE.214) ell. (nu sj.) d. s. (Pflug.DP. 1045. Slange.ChrIV.968. PAHeib.US.440. Galsch.Helsingør.(1921).39; især som værdiangivelse, m. foreg. talord olgn.).
1) have (fortsat,
stændiskadj. stændersk. stændisk forfatning (bør) bevilges hertugdømmet Slesvig. Chr.VIII.(SdjyAarb.1895.52). AFTscherning.EfterladtePapirer.I.(1876).25.
stænglev. -ede. vist kun i pass. som dep., om planter: skyde frem, vokse op ved at hæfte sig fast ved, slynge sig om noget. De klattrende Ymper ere de, som voxe . . i Nærheden af andre Træer, for at opløbe og stengles ved deres Greene. Schytte.IR.II.283. jf.: Blomster stengles op paa Blomster i en Eng. JSneed.I.150.
stærkelig(en)adv. stærkt. Moth.S798. || d. s. s. stærk 9.3. (alter)- taulen (er) ej Suageligt, men sterchelig forgyldet. Jernskæg.D.42. || d. s. s. stærk 9.7. de skal . . raabe til Gud stærkeligen (1871: hart). Jon.3.8 (Chr.VI).
stødeligadj. spec. om sprogform olgn.: som støder (ved at afvige fra det normale); stødende. Høysg.AG.112. undertiiden synes det stødeligt at lade af ude forved eet Participium. sa.S.180.
Stødestaven. støttestav (især i billedl. anv.). Du giorde Adam, og gav ham en medhielpere, Eva, en støde-stav (1871: Støtte). Tob.8.7 (Chr.VI). U-endelige Naades Haf, | Din Kirkes Trøst og Støde-Staf. Brors.26. en Mand for min Datter, en Stødestav for mig selv, og en Beskytter for mit Folk. Suhm.(SkVid.X.10). Lodde.NT.141.
støvigadj. bestaaende af støv ell. af form, konsistens som støv; støvformet. LTid.1739.599.1761. 255.
Sudelsubst. snavs; smuds; svineri. Sudel, Suddel. vAph.(1764).
sudelvornadj. tilbøjelig til at grise sig til; malproper, uordentlig med sit arbejde. vAph.(1759). Amberg. (den gerrige) Et skident suttelvurren Bæst, | Dog efter Døden agtes. Reenb.I.302. sutlevôrn . . skidferdig, uskikkelig. Moth.S915.
Sudleriet. (Sutleri. Moth.S915. jf. Leth.(1800).171f.). flt. -er. smudsigt, uordentligt ell. fuskeragtigt arbejde; spec. om litterært produkt: smøreri; undertiden ogs. om sendrægtigt arbejde: smøleri (Leth.(1800).172). JBaden.OrtO.221. (Oehl.s) Røverborgen er et flaut Sudlerie. Bagges.DV.XI.463. Blich. (1920).XIV.101.
sudlervornadj. [1] smudsig (jf. sudelvorn); ofte m. moralsk bibet. Hans Skærsild dog ej rense kan | De sudlervurne Sjæle. Falst.154. En Deel sig aad og drak ihjel | Og sudlervuren døde. smst.137. de uhørligste Underfundigheder som dend arrigste Aager- Karl og sudlervurenste Gniere, Pengepuger og Blodsuer skulle skamme sig ved at giøre. KomGrønneg.I.79.
Sultaneen. [sul’ta·n∂] flt. -r.
1) (nu sj.) en sultans hustru (ell. datter); sultaninde. LTid.1736.333. Jeg skal adsprede for dig Platanernes Grene, | Som tilhyller i Badet den drømmende Sultane. Aarestr.SS.V.164. Meyer.8
2) især i flt., om hattefjer, fjerpynt (paa hovedet). ved Cavalleriet maa introduceres Fiær eller saakaldede Sultaner paa Hattene. MR.1780.773. Modens nyeste Anordninger have atter bragt de fordums saa kaldede Sultaner eller
sundiskadj. som hører til, er knyttet til et sund ell. spec. Sundet (Øresund). den Sundiske Told (dvs.: sundtolden). Slange.ChrIV.1263.
svarvægtigadj. [II.1] som har en vis tyngde, vægt; tung. disse kaalde Dunster ere svarvigtige. Heitm.Physik.56. hvorledes Jorden og de Himmelske Lyses Kloder . . af deres egen Svarvegtighed drives til at omløbe deres Magnetiske Centrum og Poler. smst.10.
sveltadj. slank; smækker. fire svælte Søiler. PO Brøndst.RG.I.253. Det Klædebon, hvori din svelte, | Din Guddomsform sig trykked af. Staffeldt.D.I.248. swelt Taille, slank Vext. JBaden.FrO. (“hos Malere”). jf. Meyer.8
svigagtelig(en)adv. svigagtigt. -agtelig: Moth.S962. Hvo som . . svigagteligen afhænder sit Gods til nogen . . til at besvige sine Creditorer deris Betalning fra. DL.5–14–54. 1Mos.34.13 (Chr.VI; 1871: svigagtigen).
svimligadj. svimmel (II). Jeg kand knap staae paa mine Been, saa svimlig er mit Hoved. JRPaulli.Kandest.C2r.
Svækkeren. flt. -e. (skomager) søm. se Hæle-, Kamsvækker.
sværmodigadj. melankolsk; nedtrykt; tungsindig. jf.: disse ublide Suurseere, som medfødt eller tilstødt Sværmodighed ledede hen, til at mistroe . . alt. Mall.KF.9. || som bevirker melankoli, gør nedtrykt; nedtrykkende; trist. (vi har) offret vore Kræfter i de mange sværmodige Forretninger, som forefaldt under Pesten ved saa mange Fattiges Begravelse, saa mange Syges Udførelse. Cit.1711.(HistTidsskr.IV.59). Stoud.(SkVid. XIV.108).
Sværtingen. person med sort ell. mørk (ansigts)farve; sortladen person; morian. Moth.S622. PoulPed.DP. (1937).50.54.
Sydsøen. især i best. f.:
1) d. s. s. -hav 1. LTid.1728.68. (styrmanden) vogter sig | Ei mindre vaersom paa den glatte Sydsø | For Slummer end paa det oprørte Nordhav. Bagges.V.11. Sydsøens Hai. FJHans.PS.I. 18. || hertil bl. a. Sydsø-myrte (dvs.: den australske plante (af familien Myrtaceæ) Leptospermum Forst. Schaldem.HB.II.67. Hempel.Flora.(1836).227), (FrSneed.I. 13).
2) navn paa den bugt, der fra Nordsøen skærer sig ind i Nederlandene; Zuidersøen. Werfel.Fiskerb.90.
Syglingen. flt. -e(r). person, der er syg ell. skranter; især: person, der er uhelbredelig syg ell. har et daarligt helbred; svækling; skrantning. en Sygling gjør Verden en Tjeneste, at han døer. Tullin.II.193. Sommeren er for saadanne Syglinger (dvs.: børn, der lider af engelsk syge) en velsignet Tid. Abildg.B.363. Politievennen. 1798/99.294. jf. syg sp. 14136ff.: jeg, som . . formedelst min svage constitution altid har været en Sjugling til Vands end ogsaa i godt Mags Vær. Cit.1751.(AGarboe.Agersø. (1938).84).
syltigadj. salt (II); saltholdig. Thi brast et syltigt Vand af hendes Øyen ud. PoulPed.DP.(1937).37.
Synsseneen. (jf. Sesene) d. s. s. -nerve. Moth.S92. Syvnseenen. vAph.Nath.V.341.
synværdigadj. (-værd. vAph. (1764)). (jf. syneværd) seværdig. Skildpaddens indre Lemmebygning forestiller meget syvnværdige Særheder. sa.Nath.VII.266.
Sysleværket. lettere arbejde, navnlig (jf. sysle sp. 2138) om (morgen- og) aftenarbejdet paa landet. Blant Eders SysleVerck I (dvs.: kvinderne) gaar dog icke tomme, | I har jo Ebler og Rosiner i Jer Lomme. Lucopp.TB.B3v. Syssel-: Moth.S1011.
Sæbebolden. kugle af hvid sæbe, tilsat forsk. vellugtende stoffer. Moth.S65. Valkepiger, dem som løbe om med Pudder, Handsker, Vifter, Sæbe-Bolde. KomGrønneg.II.161. VSO. jf.: Spiise Sæbe-Boller? Jeg veed, mand spiser dem jo ikke, mand bruger dem kun til at Sæbe sig ind med, naar mand rager sig, eller toer Hænderne. Kom Grønneg.III.330.
sædetadj. som har ell. vidner om gode sæder; dannet; kultiveret; civiliseret. den sædede Europæer. Mall.HG.16. (almuen) seer ikke saa sædet ud, man hører flere Eder og Skieldsord. JournalforPolitik.1797.IV.305. jf.: Egede . . ynkedes over, at et Folk, som efter hans Formodning maatte nedstamme fra norske Christne, nu var vildt og usædet. Mall. SgH.258. velsædet, spottet i Biehl.Haarkl.: velsædede Folkefær. Biehl.Haarkl.40. (jf. Sorø Saml.I.143). Birckner.II.132.212.214.
Sædkrybet. [I.5.2] (jf. -dyr) d. s. s. -fim. -krøb: vAph.Nath.VII.11.
Sælhundeflæsket. (jf. Sælflæsk) sælspæk. Sælhunds-: Levin. (u. Sælspæk).
særsomadj. ualmindelig; mærkelig; underlig; ogs.: egensindig. Moth.S1016. Man har villet forestille Guds Villie, som en skreven Lovbog; men det er særsomt, at man, for at forstaae den, maa med bundne Hænder og Fødder overgive sig til Menneskers Autoritet. [Horreb.]JerusalemsSkomagersPapirer.(1796). 93. VSO.
Særtingen. i flt.: mærkværdigheder; vidundere. Der er skeet Særting nok | i vor thebanske Oldtid. FGuldb.Overs.afPlautus.III.(1813).95. smst.112.
Sætlingen. flt. -e. stikling (II). Virgil. OmLandbrug.(overs.1813).173.
sætsomadj. sædelig; anstændig; ordentlig. De skiønne Konsters og Videnskabers Hensigt (bestaar) i at opvekke anstændige, ærbare og dydige Følelser, at giøre os til sætsome, selskabelige og sædelige Borgere. Batteux.SkiønneKonster.I.(overs.1773).10.
Sættemælken. [II.7.3] (if. VSO. no.) oplagt, opsat mælk. TrondhSelskSkr.V.143. || om en ret af mælk og æg, der opvarmedes, til den blev tyk. Sæt-: Kogeb.(1710).20.
Søigelen. (jf. Igelkær) søpindsvin. -igle: Nemnich. Cuvier. Dyrhist.II.329f.
Sønderbreddeen. (til II. sønder ell. I. søndre; jf. -højde og Syd-, Syderbredde) sydlig bredde(grad). vAph.(1764). jf.: da maatte (solen) virke langt sterkere Varme paa Synder Breede udi deres Sommer, der boe, end her paa Nordre Breede udi vores Sommer. Heitm.Physik.66.
Søskælen, et. (til I. Skæl 1) (skal af) havmusling. Nemnich. Med Koraller vi (dvs.: havfruer) krandse vort Haar og med blinkende Søskæl. Hauch.DV.II.132. Der vrimled af Søskæl og Sand og Kryb (i dyndet). sa.LDR.76.
T
Tabsten. tab. Moth.T4. som (kaarderne) ej vare af stoer værdie var tabsten ej heller ræt stoer (dvs.: at de kom bort under forsendelsen). JJuel.295. Sorg, Fortræd, Gremmelse, Tabst paa min Helsen. Æreboe.248.
talfriadj. talløs; utallig. Talfrie, som de Straaler, din Sol sender ned, | Er Lidendes Blikke fra Jordklodens Bred. Staffeldt.D.I.292.
Tankebrætet.
1) (jf. -brev 1, -seddel) husketavle. Hvorledes kand (en anden digter) giette det, | Jeg vilde have skrevet, | Og føre paa sit Tanke-Bret | Det, her er udeblevet. Reenb.II.374. jf.: Et TankeBræt, som fremviser sexten Afdeelinger til billig Eftertanke og opbyggelig Fornøyelse, i sær for Præster. Dauw.(bogtitel.1746).
2) om en art brætspil(?). Tanke-bret, at spille paa alleene for melancholie. Rostgaard.Lex.T19c.
Tankemedet. (til II. Med 1.2) tankens maal, genstand (ell. retning). Saa vender da Jêrt Tancke-Meed | Til min optegned Tancke. Sort.Poet.23. Schandrup.L1r. den Viise gjør sjelden det Jordiske til sine Ønskers Maal; Han sparer dem for et højere Tankemeed. Tullin.III.291.
Tankestoken.
1) (jf. -bræt, -tavle osv. samt Karvestok) stok, hvori man indridser mærker, der skal minde en om noget; i videre anv. i udtr. for at huske. paa eders Tancke-Stock | Min Svane-Sang opskriver. SamlDanskeVers.V.385.
2) (jf. -spil 1 osv.) en art puslespil. Sætte en Tankestok sammen. VSO.VI.56 a.
Tappekroen. [II.1.2] kro, hvor der udskænkes (tappes) stærke drikke. Han gav sig siden til at holde Tappe-Kroe. FrHorn.SomnPoet.86.
Tappekælderen. [II.1.2] kælder med udtapning af stærke drikke. holde aaben Vinhus og Tapkælder. Cit.1733.(PersonalhistT.1938.162).
Tarmgigten. om kolik, tarmvrid olgn. (som kan optræde ved gigt). vAph.(1759). Meyer.6 452. jf. Boers.VetF.381. Tarme-: Lægen. XII.41. Funke.(1798).180.
Tarmknudeen.
1) tarmslyng. Tarme-: VSO.
2) udvækst ell. haard svulst paa tarm. smst.
Tarmmosen. tarmindhold af (fordøjede) fødemidler. Tarme-: Herholdt. (PhysBibl.I.5). || spec. d. s. s. -beg. BiblLæg. 1813.231.
Tarmstolen. tarmkrøs. Tarme-: Funke.(1798).23.
Taskenspilet. (Taske-. Moth.T60. se ogs. ndf.). udførelse af trylle- ell. gøglerkunster; gøgl (2); taskenspilleri. LTid.1735.559 (se u. Gøgleri 2). VSO. spille taskenspil. vAph. (1759). || billedl. hans (dvs.: djævelens) gamle Taskens-Spill. Cit.1738.(GkS799.137). du med hans (dvs.: en landsforræders) TaskeSpill | Har hevnet dig paa Norden. Cit. 1724.(Bruun.FR.II.235).
tavkværadj. (tavs-. Tychon.Vers. 145). (helt) tavs, stille. Moth.T96. En tauqvær Qvinde. Cit.ca.1700.(Thott4° 1525.266). jf.: Kongerne (i Persien) hafde ved en gammel Lov under Lifs Straf paabudet Tauquerhed (da Alexander den store angreb landet). Wing.Curt.328.
Teriakurten. havebaldrian, Valeriana phu L. Amberg.435. Theriaks Urt. vAph.(1759).481.
ternigadj. terningformet. tærnige Figurer. Brünnich.M.8. smst.4.
Terningbogen. spaabog, hvorefter der spaas ved hjælp af terninger. Jeg engang Lyst bekom, at see i tærning Bog, | Jeg vilde, arme Giæk, for (dvs.: før) Tiden være klog. Holb.Skiemt.E3v. Nye Tærning- eller Hexebog til moerende Underholdning i muntre Selskaber. (overs. bogtitel.1802).
tilbehørigadj. adj. til -behør: tilhørende; ogs.: nødvendig; behørig. den lille Galliot . . med tilbehørige Folk. JensSør.I.40. Gevær for 12000. Mand, nemlig 2000. Ryttere og 10000. til Foeds, med alt tilbehørigt. Slange.ChrIV.1124. Schousbølle.Saxo.286. jf. Tilbehørighed, tilbehør. JHSmidth.Ords. 161.
tildrivev. [-dri[]v∂] vbs. -else (LTid.1728.626. vAph.(1759)) ell. -ning (vAph.(1764). VSO.), jf. -drift. drive, bevæge i en vis retning, hen til noget; især overf.: paavirke til at gøre noget, fx. v. hj. af trusler, overtalelse olgn.; bevæge til; formaa til; tilskynde til. intet mindre ham end Penge har tildrevet, | At skrive det, som hand i sine Ark har skrevet. LTid.1745.149. Det Skielmstykke havde han ikke begaaet, dersom han ikke var bleven tildrevet af andre. VSO.I.639. || part. tildreven anv. som adj.: tilskyndet, bevæget til; ogs.: tvungen (til). Moth.D150. Banner var . . ikke seen, og af lige Aarsag tildrefven, giorde Miner til at gaae ofver paa det Lyneborgiske. Slange. ChrIV.919. vAph.(1759).
tilforladev. i forb. tilforlade sig (noget), forlade sig paa; have tillid til; stole paa. denne Landets Forsvar (dvs.: rostjenesten), hvilken Riget . . altid kunde hafve i Beredskab og sig med mindst Bekostning best tilforlade. Slange.ChrIV.1456. vAph. (1764).
tilgenegenadj. (ogs. -geneget. Holb.Intr.I.11. Slange.ChrIV.58. -genejen. Holb.Anh.108. – ogs. tilnejet. Moth.N56. jf. utilnejet. Slange.ChrIV. 1057). som har tilbøjelighed, hang, lyst til ell. forkærlighed for noget. (især som præd., i forb. m. til ell. hensobj.). at være tilgenegen til Skarpsindighed eller Taabelighed. Holb.NF.I.110. eendeel (var) til dend Pavelige Religion . . tilgenegne. Slange.ChrIV.69. (sj.) som attrib.: enhver Borgemesteres og Raads udi Hamborg tilgenegne Begierlighed til Fred. smst. 705. || gunstig stemt over for en. Udi dette Førstendømme stræbede Kongen af Frankerige at indsætte Cardinal Fyrstenberg, en Prelat, som var ham meget tilgeneget. Holb.Intr.I.434. Slange.ChrIV.834. || hertil Tilgenegen-hed. LTid.1724.131. Klevenf.RJ.192.
tilgættev. m. refl. hensobj.: gætte sig til. Holb. Philos.III.6. min Fugl! af dine Dyder | Jeg mig nu tilgiette kand . . | At du vist nok var en Han. Graah.PT.I.339.
tilhellev. m. refl. hensobj.: godtgøre sin retmæssige adkomst til (noget). (naar) den rette Ejermand kiender sig siden ved sit, og sig det lovligen tilhæler. DL.5–3–38.
Tilholdningen.
1) vbs. til tilholde 2. jf.: (et) fast Tilholdningspunct. Sibb.P.I.100.
2) tilholder (2) i laas. Hallager.229.
tilredev. [-re[]ð∂] (-redde. Clitau.IR.47). præt. -redte (tidligere ogs. (skrevet) -redde: 1Krøn.15.1 (Chr.VI). 2Krøn. 31.11 (smst.)) ell. (nu sj.) -redede (LTid. 1753.324. Schousbølle.Saxo.78.116.234); part. -redt ell. (nu sj.) -redet (Holb.Ul.I.1. Prahl.AH.IV.70. MO. se ogs. ndf
tjenstgivenpart. adj. d. s. s. -ergiven. jf.: jeg er Dennem forbunden for den Tienestgivenhed, som De vise mig. GeheimeBeretning om CarolineMathildesFrueOldeModer.(1773).50.
Toldbodbetjenten. toldbetjent; tolder. overtroiske Fiskere og Toldbodsbetjente (dvs.: om Jesu disciple). Horreb.II.224.
Toldbodmærkeet. (jf. Toldmærke). Toldbo-: vAph.(1759).
tolkfriadj. i forb. tanker er tolkfri(e), tanker unddrager sig andres kontrol, kan ikke tolkes. Tanker ere tolkfrie og domfrie. OmMeningsfrihed.(1798).5. Leth. (1800).179.
Tonelederen. d. s. s. -stige 2. Ton-: MusikL. (1801).264.
Toplaaret. (øverste del af) fjerkræs laar (jf. II. Kølle slutn.). Toppe-: Moth.T140. Kletten. Ny Trencher – Bog. (overs. 1747).35.
Torveabeen. (Torv-. jf. Moth.T144). dresseret abe, der vises frem paa markeder. Ret liig een Torve-Abe, | Der bunden er i Baand og Bast, | Og hver Mand vil paa gabe. Cit.ca.1725.(NkS4°820.102). || billedl., som nedsæt. betegnelse for en markedsgøgler ell. en naragtig person. Moth.T144. Sort. (SamlDanskeVers.1II.103).
tragediskadj. d. s. s. tragisk (1-2). “Henrich! Hvad skal vi spille i næste Uge?” – “Banqverotte.” – “Den Comoedie kiender jeg ikke.” – “Det er endelig ikke fuldkommen en Comoedie; thi den er noget Tragoedisk i Enden.” Holb.Ligbeg.2sc. Denne tragoediske Historie er overalt paa en behagelig og rørende Maade udført. LTid.1762.198.
Trappeslæbet. om trappekone, -tøs. Een Svicke og et Trappe-slæb | Kand vel een Dame blive. Schandrup.O3v.
Trejlsubst. (et skibs) tovværk, takkelage. Moth.T162. især i forb. sejl og trejl. Kbh.sPost-Rytter.8° 20/9 1754.6. KiøbmSyst.II.178. Röding.
Trespeen. navn paa forsk. arter af hejre, som rughejre, Bromus secalinus L., ell. agerhejre, B. arvensis L., olgn. planter. OecMag.II.347. Oecon.Correspondent.1820.311.
Trevsubst. vel egl. vbs. til treve: det at tage (gribe) for sig, føle (sig for), (be)-famle; jf. trevløs, om haand: uden følelse ell. evne til at bevæge sig; kraftløs; valen. MDL. || i videre anv. (jf. II. Greb 1.5), om greb ell. tag, underfundig ell. listig handling, kup, kneb olgn. O underfundig Trev! JKaalund.Møen.(1722).D3r.
Trisklingeren. (Triskling. VSO.). en art pileurt, Polygonum persicaria L. Viborg.Pl.(1793). 79. Hornemann.OP.2385.
Tromlesnoren. [I.2.1] d. s. s. Trommestreng 2. Trommel-: Bøtcher.B.33.
trudemundetadj. trutmundet. Med trude-mundet Læber | Hans Tunge mumlede. Sort.Poet.66.
Trækkesnedet. (til I. Træk) underfundigt, bedragerisk kneb, paafund; rænke. (han) Gik saa til Laures Huus ald fuld af Træcke-Snid. PoulPed.DP.(1937). 97.
Trækomen. omstrejfende, omløbende person. jf. (som fingeret propr.): (der) ankom | En Halvstudent, en vis Trækom. TBruun.VII.272.
Trængdeen. trængsel (2). hvor kommer mand igiennem saadan trængde | Af Verse-Kræmer (dvs.: -kræmmere), som om hannem er i mængde? Worm.Sat.6.
Trættebroderen. person, der trættes med en anden ell. ypper trætte; trættekær, stridbar, paastaaelig person; ogs.: person, som (ofte og gerne) ligger i proces med en anden. Hørn.Moral.II.74. Trette-Broderen, der Velfært ey skal levne, | Naar han sig kun paa den, han tretter med, kan hevne. FrHorn. SomnPoet.100. Tullin.II.142. VSO. MO.
Trøskesmul(d)et ell. en. [1] (findelt, smuldagtig) trøske; tønder. Hand . . | Begynder Ild udi sit Trøske-Smul at hacke. Lucopp. TB.A5v. jf. II. trøsk (?): Ukyskheds trøske Smul, og Utugts gloend Æmmer, | Der ildred i hans Barm. PoulPed.DP.(1937).73.
tvedrægtigadj. som udsaar ell. søger tvedragt; splidagtig. en tvedrægtig Mund vil alle sammensye (dvs.: bringe alle i strid), | Og stifte Klammerie. Graah.PT.II.41. smst.54.
Tvemeningen. dobbelt betydning; tvetydighed. Han leger her med Ordene columbarium, et Dueslag, og columbar, et Halsjern . . Ordet “Buur” hos os kan anvendes til samme Tvemening. FGuldb.Overs.af Plautus.II.(1813).457. Sjelden Tvemeningen skjelmsk skotted bag Gratiens Slør. Staffeldt.D.I.344.
tvennetadj. (ogs. skrevet tvendet. jf. VSO. MO.). om saar: som har to aabninger (og altsaa gaar helt igennem (en del af) legemet). (er saaret) tvennit, som haver to Hul, saa som mand vorder stunget enten igiennem Laar, eller Læg, eller Haand. DL.6–7–3.
tvesynetadj. (() -siunet. Sort.Poet.63. Holb.Skiemt.E1r).
1) (nu sj.) som ser noget dobbelt; dobbeltsynet (1). Moth.T129. Jeg til indtægterne Tve-siuned ofte er, | For Enkelt gierne vil at mand mig dobbelt bær.
Tvivlingen. vbs. til tvivle (1): det at tvivle; tvivl. Haabnings Hidsighed (dvs.: hede, varme) . . | Anfegter Tvilings Kuld. PoulPed.DP.(1937).43. smst.62.
tykgørev. gøre tyk; især: gøre legemsvædskerne (blodet) tykkere (II.7). den saltede Føde, hvilken tykgiorde Blodet. Rothe.NS.I.11. tykgørende midler: Moth. Conv.T146. Agerbech.FA.I.61.
Tykt(e)en. tykkelse.
1) d. s. s. Tykkelse 2; om skjorte (2), tykkelse (2 slutn.): Metaltykkelsen (af klokken) bestemmes ved Tykten, d. e. ved nogle Lag Leer, som opdrages paa den med Aske overstrøede Kjerne. Hallager.304.
2) d. s. s. Tykkelse 3.2. Arseniksmøret har . . faaet dette urigtige Navn af sin Tykte. Tychsen.ChemiskHaandbog.II.(1784).315.
Tyngelsubst. og adj. haardt liv; forstoppelse. I Livet var hand (dvs.: en person) ogsaa svag | Af noget kaldes tyngel. Schandrup.J3v. || (maaske i lighed med IV. svingel over for III. Svingel) brugt som adj.: lidende af forstoppelse. Om en Hest er Tyngelt. HesteL. (1703).B5r. jf. Dansk veterinærhistoriskAarbog.1943.35ff.
Tyrannisten. flt. -er. tilhænger af tyranni (2). Kongens (dvs.: den franske) Broders, og adskillige andre Tyrannisters Flugt (under den fr. revolution). Bagges.L.II.189.
Tyrestangsubst. det, at en tyr stanger, ell. det at blive stanget af en tyr. Skadebod for tyrstang bøde alle granderne den, som skaden fik. Cit.1707.(Vider.III. 390).
Tyvegalgeen. galge til at hænge tyve i. vAph.(1764). VSO. (bønderne) snakkede . . om tyve-gallen. Sort.(SamlDanskeVers.1VI. 169).
Tyvetræken. (jf. I. Træk) især i flt.: tyvestreger. Rostgaard. Lex.T79c. En Slave hænges op for sine TyveTrekker. Prahl.ST.II.107.
Tyvnedet. flt. næppe br.
1) tyveri. Saa mange som findis ved Tyvnet og gribis, de forfølgis alle og straffis som Tyve. DL. 6–17–3 (jf. Hedegaard.Criminal-Ret.(1760). 427). Cit.1723.(Vider.III.212).
2) tyvekoster. hand, som begærede der at maatte randsagis, vil have forbrut sine tre Mark, om hand finder ej Tyvnet der inde. DL. 6–17–15. Cit.1707.(Vider.III.253).
Tyvsreten. i forb. stande tyvsret, tiltales (og straffes) for tyveri. Hedegaard.Criminal-Ret.(1760).422.
tænkeværdigadj. (ogs. tænk-). værd at tænke over, mindes, lægge mærke til. vAph.(1764). Det er tænkeværdigt, hvad vores store Skribent Conferentsraad Fleischer anfører. Mülertz. RadesygensNatur.(1799).111. Amberg. tænk-: Moth.T75. den tænkværdige og fornuftige Tale, som Rigets Hofmester . . giorde. Holb. DH.III.468. Leth.(1800).
Tæretanden. [II.1.1 og 3] i forb. tidens tæretand, som forstærket udtr. for tidens tand (se I. Tand 1.12). tidens tære-tand, der huuler Kampesteene. Cit.1702.(DSt.1909.41). Metallen blev som Vox, og antoeg Skikkelsen, | Trods Tidens Tære – Tand, af denne Nordens Ven. ChrFlensb.DM.II.18.
Tølperheden. d. s. Reenb.II.349. Naar han maae ey faae rett, da giører han sig vred, | Og lader see en studs, Bondagtig Tølperhed. FrHorn.PM.149.
Tøndetidselen. kugletidsel (hvis blomster omsluttes af et af talrige dækblade sammenvokset, tenformet (tøndeformet) hylster). Tøndertidsel. vAph.Nath. VIII.80.
Tørvevæsenet. det stof, hvoraf tørv bestaar; tørvejord, -masse. Tørv-: Oec Mag.VI.317. Træ kand . . formuldnes til et fedt . . Tørv – Væsen. smst.321.
tørvigadj. som indeholder tørvejord; ogs.: tørveagtig. (multebær) voxe . . paa tørvige Steder. Abildg.B.264.
U
uafbedeligadj. som ikke lader sig afværge, sone, formilde ved bøn; ogs.: ubønhørlig. oprette en fast uafbedelig Forsømmelse. Langebek.Breve. 14. om strengelig | Kritiken . . uafbedelig | Den friske Krands fra glade Isse river. Zetlitz.NH.66. en fast uafbedelig Nemesis, som uden Persons Anseelse, uomgiængelig giør sin Ret gieldende. Birckner.Tr.31.
uafmaaleligadj. som ikke kan (op-, ud)maales; umaadelig stor. Tør vel den digtende Kunst i en mørk uafmaalelig Viide, | Nærme sig til dig? Ew. (1914).V.66.
ubarmeligadv. ubarmhjertigt. hand og ald hans Hob med fulde Hals tillige, | Tog til ubarmelig at raabe og at skrige, | Og huje Manden ud. Helt.Poet. 127.
ubedragsomadj. d. s. (bønderne) med Veir og Vind begyndte, | Om den Vaadhed og den Regn, | Som et Solehjul forkyndte – | Ubedragsomt er det Tegn. HMikkels.D.152.
Ubehovet. i forb. til ubehov, til ingen nytte; overflødigt. VSO. (“Nu sieldent”).
Ubekendtskabet. (Ubekendskab (jf. Bekendskab, Kendskab). PEMüll.Isl.19. AD Jørg.JE.9). (nu sj.) til ubekendt 2: mangel paa kendskab til noget; ukendskab; vist kun i forb. m. med ell. til. formedelst Ubekjendtskab med Naturen faldt (man) paa at give Gud en heel Hofstat af Engle. Horreb.II.166. hans eget Ubekjendtskab til den barnlige Natur og Fatteevne. Hauch.IV.250. holde os i Ubekjendtskab med dem (dvs.: tidsalderens ideer). Brandes.Forklaring ogForsvar.(1872).75.
udaldretadj. udlevet; ældgammel. een udaldret Mand i Gifte-Griller gik. Seehuus.24.
udanligadj.
1) som ikke svarer, passer til noget andet; som ikke har de rette forhold; upassende; uoverensstemmende. Moth.D30. jf.: Velskabte Qvinder tidt Udyd vanskaber, | Sindet er knortet, hvor Skindet er glat. | Dyden ved Karrets Udanlighed taber | Ofte den halve Deel af sin Eclat; | Ligesom Diur-Steeg giør mindre Parade | Paa u-anselige Duge og Fade. Wadsk.128.
2) som mangler form; formløs; uformelig. Uden (bevægelse, motion) bliver det menniskelige Legeme til en lige saa usund som udanlig Klump eller Kiød-Sæk. EPont.Men.III. 131. den udanlige Chaos, hvoraf (alle ting) ere skabte. Schousbølle.Saxo.221.
udblikkev. vbs. jf. -blik. se ud over noget; skue ud. saa vidt udblikkende, som Øiet | Fra Toppen af et eensomt Field. Bagges.V.101.
udblottetpart. adj. i forb. m. for ell. fra (LTid.1734.472): fuldstændig manglende; helt blottet for. Staden . . findes meget udblottet for Indbyggere. LTid.1734.284.
udgranev. vbs. -ing. udgranske ell. udfinde, udrede. man . . søger at udgrane de Fortræfligheders Mængde, som alle Deres Handlinger fremviise. Biehl. Haarkl.55. til særdeles Følelser behøves særdeles Talemaader, og de fiine Vdgraninger udfordres kun af Kunst-Dommere. smst.41.
udhuggehulkev. [-hul’g∂] -ede ell. -te. (nu sj.) udstøde, udtale hulkende. Sort.Poet.66. “Hevn! Hevn!” udhulkte den Fromme. Bagges.DV.VII.434. jf.: paa én Gang hulkede han – som skulde han udhulke alt sit Liv. Bang.DuF.130.
udkapev. kapre et skib, som sejler sammen med andre. En Nat i December, da vore danske Kapere udkappede flere Priser af en fiendtlig Flaade. Born.MineHændelser. (1834).76.
Udkomet. d. s. s. I. Ud-komme 2. Naar den forladte Dyd omsonst om Udkom græder. Zetlitz.Poes.157.
udskejtev. d. s. s. -skeje (1.2); vbs. (jf. -skejelse 2): unge Mennesker kan der (dvs.: paa maskerade) lettelig vennes til Udskeytelser, og faae Kierester. FruentTid.1770.nr.3.3.sp.2. OeconH. (1784).III.29.
udsprudev. [-sbru[]ð∂] (-spryde. Falst.Ovid.100). vbs. -else (Udsprydelse. LTid.1756.118) ell. -ning (Amberg.). (jf. -sprudle, -sprøjte; nu sj.) sprude ud.
1) (jf. II. sprude 2(1)) intr., om strømmende vand olgn. LTid.1730.77. Je
udtrævslev. d. s. Charpi med egne smaa Fingre udtrævslet. TBruun.V.70.
udældetpart. adj. (jf. ud- 2.2 samt ud-aldret, -gammel) svækket af ælde; alderdomssvækket. Ære følger hans udældet Liig til Grav. Tychon.Vers.150.
uforhaabetpart. adj. (ogs. -forhaabt). som man ikke har næret haab om; som sker mod ens haab ell. forventning; uventet. du (gav) dem overflødigt Vand, uforhaabet. Visd.11.8. Rostgaard.Lex.U10b. MO. en uforhâbt glæde. Moth.H4. den Svenske Armees u-forhaabte fiendtlige Indfald i Holsten. Slange. ChrIV.1210. vAph.(1764).
Uforligelseen. uforligelighed (1). Holb.Heltind.II.282. jf. Forligelsemaal 2: Han lever i Uforligelsesmaal med sin Kone. Cit.1772.(JCJessen.SlagelseHerreds Skolehist. (1942).128).
uforseende(s)part. adj. uforudset; uventet. (kongen) fandt . . fornødent at bereede sig imod u-forseende Overfald. Slange.ChrIV.425. Uforsêendes. Moth.S83 (som adj. og adv.). (franskmændene havde) u-forseendes bredet sig ud i Landet. Slange.ChrIV.1385. || uforsætlig; uforvarende. Hvis (dvs.: hvad) fæmon som uforseendis kand slippe løs eller kommer i vangen. Cit.1725.(Vider.II.293).
Uforsætet. i forb. af uforsæt, uforsætlig. Befindis det (dvs.: frapløjning af nabojord m. m.) . . at være giort af vanvare og uforsæt. Cit.1747.(Vider.II.164).
ufortrudtpart. adj.
1) (jf. -fortrøden 3; nu sj.) som ikke fortrydes, angres. Kaper. -fortrødt: Moth. T161. vAph.(1764). -fortrydt: GHMüll. Wb. Amberg.
2) uden fortrydelse (se Fortrydelse 1 slutn.; jf. u. -fortrydelig 1). (budet bad, at) Mand . . ufortrødt den Tienest vilde giøre. PoulPed.DP.(1937).61. Maatte jeg ufortrydet anmode (Dem)
ufortrødeligadj. (-fortrædelig. Leth.(1800).194). d. s. s. -fortrøden 1; jf.: hendes Ufortrødelighed og Utrættelighed, til at more denne Huuskreds. Rahb. E.V.244.
ugrænseligadj. som ikke kan afgrænses med en bestemt (afsluttende) grænse; ubegrænset; grænseløs (2(2)); uendelig. vi (har) af Naturen . . u-grendselig Begierlighed til at fornøyes i u-tallige Grader. LTid.1740. 547. O Viisdoms Dyb, ugrændselige Magt (dvs.: gud)! Thaar.ES.216.
ugudiskadj. ugudelig (1). Zinzendorfs Tilhængere ere . . reent Ugudiske, hengivne til grueligste Laster. LTid.1750.88. jf.: Om Atheister for deres Ugudiskhed maa straffes paa Livet. smst.1752.160.
ulatinertpart. adj. d. s. s. -latinsk. den u-Latinerte Mand. FrHorn.SomnPoet.27.
Ulvetapen. ulvetand (2). Ulf-: PEsbach.Heste-Cuur.(1727).66.
umildeligadv. ubarmhjertigt, umildt (2). fattig Folkes Pung u-mildelig at lætte. LThura.Poet.335.
umæletpart. adj. d. s. s. -mælende 1. Don Pedro spurde strax hvad Vredes Iver-Galde | Ham overløbet var, imens (dvs.: siden) hand saadan sad, | Som et u-mælet Kræe. PoulPed.DP.(1937).64.
Underskeden. forskel. I stæden for Bogstaver lærde hand dem ved Knudder paa en Stricke at giøre underskeed. Pflug.DP.504. Hvad var der da for Underskjed | Paa vores Liv og deres, | Der Mæle, Syn og Helbred om | I Betlerbrev maa bære. Falst.40. Høysg.AG.19 (ùnderskêd). Skægget er given Mandfolket til Særkiende og Undersked fra Fruentimmeret. vAph. Nath.III.241.
underskedev. adskille. underskeed ham fra den skyldige og straf ham icke for det hand icke har syndet. Kom Grønneg.I.210. vAph.(1759). refl.: En Tosse der icke tal et Ord, underskæder sig icke fra en Lærd Mand der tier. Kom Grønneg.II.44.
undertagev. forbeholde sig ell. undtage noget. Moth.T18. Gram.Nucleus.101. || i part. anv. som en art præp.: undtagen. Undertagen. Moth.U56. i forb. som intet undertagen ell. undertagende(s), intet undtaget. giøre een billig Taxt paa Vin, Salt og andet, intet undertagendis. DL.3–4–8. aldeelis intet deraf undertagen j nogen maade, være sig med hvad navn det nævnis kand. Rostgaard. (Bruun.FR.II.43).
undertrinev. [23] træde under fod; nedtræde. Døden, Dragen, | Naar han griner, | Jeg beleer og undertriner. Brors.172. jf.: Hvo en Christen være vil . . | Skal ved Jesu Død og Pine | Verdens Lyster undertrine. smst.25.
underværdigadj. (vunder-. Pflug.DP.164. Skuesp.V.278). beundringsværdig; vidunderlig; ogs.: mærkværdig. Det Under-værdig Rom. PoulPed.DP.(1937).71. Dom-Kircken . . er en under-værdig Bygning, og bliver holden for det ottende Mirackel. Pflug.DP.145. sit Fædrelands Revolution, paa hvis store, skrækkelige, og underværdige Scener August ofte og gierne hæftede sit Øie. Rahb.Fort.II. 470.
undførev. føre noget bort; bortføre. undføre en jomfru. Moth.F451. melkhvidt Kid fra dets Moder undføres. JMHertz.Isr.67.
undholdev. holde borte fra; afholde. Moth.H248. næsten kun refl. og i forb. m. fra (ell. af. Tode.KD.161): holde sig borte fra; afholde sig fra. af Frygt at mishage Folket, undholdt (han) sig fra at tage en Hustru. Holb.Hh.II.86. Hamborgerne hafde forpligtet sig, at undholde sig fra Raad og Sæde iblant Rigs-Stæder. Slange.ChrIV.1068. Efter sin Lov er Tyrken forpligtet til at undholde sig fra Viin. Tode.M.84.
undrykkev. vbs. -else (s. d.).
1) føre pludselig bort; dels om døden: hendes Barn blev undrykt (1819: bortrykt) til Gud. Aab.12.5 (Chr.VI). SalmHj.67.2. din Aand, undrykt fra Jord, | Lytted til i Englekor. Grundtv.PS.III.184. || dels billedl.: bringe i ekstase; henrykke (1.2). det skede mig, der jeg kom tilbage til Jerusalem, og bad i templen, at jeg blev undrykt (1819: faldt i Henrykkelse). ApG.22. 17 (Chr.VI). Brors.15.
2) berøve; fratage; unddrage. Saa lad nu din Sødhed mig aldrig undrykkes, | Men dybt i mit Hierte som Seglet indtrykkes. smst.240.
undrømmev. vbs. -ing (vAph.(1759)) ell. -ning (vAph.(1772).III).
1) m. h. t. rum, plads: flytte bort fra (og overlade til andre); rømme (2.1). Kongen var bleven Helsingøer Stad u-naadig: efterdi Borgerne sammesteds ikke vilde undrømme deres Boliger til de Hollandske Colonier. Holb.DH.II.34.
2) flygte; rømme (2.2); undløbe. Ulfeld, da hand blev citered for Retten at svare for sig, undrømmede hand Rigerne. Holb.Intr.I.680. Ey Verdens Sværm, ney! Mennesker undrøm, | Hvis Du vil flye fra Avind, Nid og Daarer. Rein.167.
uomskrænketpart. adj. (ogs. -omskrænkt. Brors.155. Ruge.FT.74). uindskrænket; ubegrænset; absolut. Fuglenes Monark, som fører Regiment | Og u-omskrænked Magt i det Crystalle Rige. Holb.Metam.55. (jeg) tillader Almuen en u-omskrænked Frihed. sa.Ep.I.26. han har en uomskrænket Magt over sin Dotters Villie. [Suhm.] Euphron.(1774).25.
upurretpart. adj. (jf. III. purre 4) i forb. som lade upurret, ikke paatale ell. angribe; lade i fred. Altsaa kan kun enhver lade mig upurret, jeg har indlagt mig et godt Rygte. Biehl. DQ.IV.13. Baden.JurO.II.215.
uskyldigvisadv. uden skyld; uskyldigt (3). Slange.ChrIV.1412. O, lad mig see, at du betaler ham, | Den onde, visne Beenrad (dvs.: Nureddin), sit Bedrag, | Som jeg befordred, skiøndt uskyldigviis. Oehl.I.281. et Udtryk . . som Skuespillerne, i Actionens Hede, uskyldigviis ere komne til at tilføie. Heib.Pros.VI.90.
Uvejrliget. uvejr (1). jf. VSO. Jeg kand føle saadant forud, ligesom visse Folk kand finde u-veyrligt i deris Legeme før det kommer. Holb.Didr.8 sc. formedelst U-vejrligt blev (sæden) fordærvet. Schousbølle.Saxo.242. Thurah.B.272.
V
Vagtvissubst. i forb. i vagtvis, fordelt i skiftende vagthold; det ene hold, den ene vagt (I.5.2) efter det andet, den anden. Mandskabet . . har i Vagtviis udhvilet sig nogle Timer. CPont.HR.54.
Valmuehuset. (jf. Hus 13) d. s. meere Frøe har ey et Valmu-Huus at drage. Falst.Ovid.113.
vandligeadv. saa lige som vands overflade; især: vandret (II). Moth.V46. Grenene sig tet | Ved Bullen reise: sprede sig vandlige | I faste Linier. JHSmidth.Haver.278.
Vandskyen. (nu sj.) regnsky; tyk sky. Moth.V48. Storm og Uveir Havet rører, | Og tunge Vandskye om paa Firmamentet fører. Riber.II.221. MO. D&H. || om uklarhed i vædske (destilleret vand, urin olgn.). Moth.V48.
Vantemunden. person, der taler utydeligt, uforstaaeligt (Moth.V56); især om den, der ikke taler frit frem (“den som ei tør tale, nâr hand bør at tale.” smst.) ell. taler uvederhæftigt, vrøvlet. hvor var det mueligt, min kiere Greve! at en ung Vantemunds taabelige Snak kunde udstøde af mit Sind din trofaste, alvorlige og langvarige Kierlighed. Kom Grønneg.V.233. et Drog, | En Vantemund og Snavs. LThura.Poet.56.
Varmemaalet.
1) maal for varme. Denne Afstand (paa termometret) kaldes eet Varmemaal. Ørst.Chem Phys.3.
2) (jf. -maaler 1) termometer. Basth.Phil.34. Paa Barometrets Høidestand han agted, | Og Varmemaalets Gradestok betragted. Pal M.VI.298.
Varpestedet. (til II. varpe 1) sted, hvor (varpe)garn, vod kastes i vandet. Cit.1749.(HimmerlKjær.1946.286). jf. Sildevarpstederne. Begtr.Jyll.II.183.
Vaskerset. [‘vasg∂rs] flt. -er. vaske(r)hus. den (dvs.: floden) tvende Spring og Hoved-Kilder har, | Een gaar fra Vaskerset mod Vesten Coursen tar. | Fra Bryggerset man seer den anden at fremkomme. Holb.Paars.197.
vedburdev. kun i forb. som (det) (sig) vedbør (vedburde), som det er (var) passende, sømmeligt; som sig hør og bør. om nogen Falskhed derunder befindis at være begangen, at lide, som vedbør. DL.1–8–4. Langebek.Breve.131. komme saa ofte til (patienterne), som vedburde. Cit.1757.((CChrist.H. 125). Han viste sig, som det vedbør en Fyrste. MO. Med den Høihed, som sig vedbør. smst.
Vedermæleet. d. s. s. -maal. (der) var ingen som sig indfandt med vedermæle eller protestation imod forbemelte vedtegt. Cit.1703.(Vider.IV.20). Til Vedermæle tog den vaabenløse Mand. Nord Brun.Jon.92.
vedhængigadj.
1) svarende til vedhænge 1.1: som hænger ell. klæber fast ved. vAph.(1764). jf. u. vedhænge 1.1 slutn.: (Morea) giøris vedhengig (dvs.: landfast) ved en smal Hals til Grækerland. Pflug.DP.288. || (det er) fordeelagtigt, at tage denne Syre (dvs.: vitriolsyre) indviklet i nogen ildbestandig Grund, hvorved den har megen Vedhængighed. vAph.Chym.III.513.
2) svarende til vedhænge 1.2. stiv Vedhængighed ved de for længst siden nedrevne Fordomme. Pol PhysMag.VIII.203.
Vedtørften. behov; trang; nød(lidenhed); fattigdom. Moth.T56. Betrængte Venners Tarv og Vedtørfft forekom, | Vær gavmild. LTid. 1740.138.
vedvarigadj. vedvarende; som fortsætter, bestaar gennem længere tid ell. til stadighed. Moth. V65. Voltaire, hvis Hukommelse (dvs.: minde) med rette er hos alle retsindige i vedvarig Forbandelse. Cit.1788. (Kirkehist Saml.6R.I. 82). Det Kongl. Danske Huses Af Den Oldenborgske Stamme Vedvarighed og Frugtbarhed i 300 Aar. Graah.PT.II.3.
Vegplasteret. (til III. veg 1.2; jf. Lindplaster) blødgørende plaster. Gram. Nucleus.832. Væg-: JBaden.LatL.II.65.
vejbekendtadj. vejkendt. Den, der fra Pol til Pol, saa Veibekiendt, kan vandre, | Som i sit eget Huus. SkVid.III.100.
Vejgravehvepsen. (jf. -hveps) gravehvepsen Psammophila viatica. Vei-Gravhvepsen. Cuvier.Dyrhist.II.144.
Vejrtiden. (aarstid præget af) haardt, stormende vejr. Fiskere, som opholde sig her (dvs.: paa et øde skær) i Veir-Tiden. IslKyst.49. jf. Veyrs Tiid. vAph.(1764).
Vejsneglen. (jf. -snekke) jordsnegl af slægten Limax. Amberg. S&B. -snegle: Moth.V84. vAph.(1764).
Vekselnegotieen. vekselhandel. -negoce: Forordn. 22/12 1808.º13.
Velgefal(d)en. (vel)behag. Juno (har bedt) at jeres Durchleuchtighed (dvs.: prins Paris) icke ville forsmaae 10 Ducater, som hun offererer icke for at dømme hende til Velgefal, men alleene for Venskabs skyld. Holb.Ul.Prol. Kongen (tilbød) Kong Gustav Adolph udi Sverrig sin Tilgenegenhed, saafremt det kunde skee hannem til Villie og Velgefal, at ville forliige dend Krig imellem Sverrig og Rusland. Slange.ChrIV. 365. jeg skal dig og binde (dvs.: med bindebrev) | paa Dagen den ninde, | udi denne Maaned dig til Velgefal. Cit.18.aarh. (Aarb Skive.1920.114). Leth.(1800). jf. Gefal(d) 2: at giøre Læseren en Velgefall (dvs.: ved forsk. tillæg til et skrift). LTid.1724.759.
Vellystlingen. flt. -e (JSneed. III.290. Rahb.Fort.II.446. Hauch.GM.380) ell. -er (JBaden.OrtO. MO.). vellystig person; vellystning.
1) til vellystig 2.2. en magelig Vellystling, som med Glasset i Haanden synger en anacreontisk Ode til Vinens Berømmelse. JSneed. III.69 (jf. Sorø Saml.II.170). ChrBorup.PM. 415. hvad Rønnebærret er for Kramsfuglen og denne for Vellystlingen, det er Brændevinen for Mængden. Junge.62. MO. jf.: Freds Vellystlingen al Vaabenleeg foragter. NordBrun.Jon.50.
2) til vellystig 2.3. hveranden af (kongehuset) var en Vellystling. MCBruun.JSR.4. hun fortiener at blive en retskaffen Mands Kone . . og ikke en Vellystlings Tidsfordriv og Skiøge. Rahb. Fort.I.24. Blich.(1920).XI.41. Skulde jeg sælge min (guldmager-) Hemmelighed til en Skiøge! . . skulde . . den guddommeligste Konst . . tiene Vellystlinge til deres skiændige Øiemed! Hauch.GM.380. den keiserlige Vellystling (dvs.: Nero). Kierk.II.168. MO.
Venusspilet. elskovsleg; parring. Paa visse Tider kun en Nattegal om Aar, | Sig udi Venus Spill og i Musiken øver: | Men disse (dvs.: operasangerinder) derimod paa begge Ting gîr Prøver | Fra Vaar til andet Vaar. Holb.Metam.60.
Venusstjerneen. (Veneris-. vAph.(1764)). (nu sj.) især i best. anv.: planeten Venus. En Sneeblomst, klækket ud i Kulden under | Et selsomt Horoscop, da Venusstiernen | Formørkedes af en ildrød Comet. Oehl.IV.202. Elskovs Fakkel, | Fra den fjerne | Venusstjerne, | Virker da paa begge sit Mirakel. PalM.(1909).I.238.
Vers(e)kramet, en. [3] (samling af) vers; især (nedsæt.) om ringe, daarlige vers, digte. Verse-: Rose.Ovid.II. 80. Sort.PSkan.17.
Vestanden. (Væ-. Holb.Plut.I.3. sa.MTkr.166.546. Suhm.II.185. RasmWinth. S.54). tilstand af ulykke og modgang; ulykkelig stilling. Man maa ikke dømme om Menneskers Tilstand efter udvortes Anseelse, Rigdom, Bygninger. Konst-Stykker, Handel og adskillige Videnskaber tiene heller til Beviis paa Væstand og Ulyksalighed. Holb.Ep.I.119. I Modgang skinner det gode Menneske allerherligst; Medgang skiuler hans klareste Straale; Veestand giver Mennesket Glands, ligesom Natten Stiernerne. Lodde.NT.334. er Livets Veestand vel en Klage værd? Lundbye.R.70. især i modsætn. til Velstand; ofte i forb. som velstand og vestand. Hørn.Moral.I.48. “Kand du . . ikke taale at see Stadens Velstand?” – “Jo vist! men jeg kand ikke taale at see dens Væstand. Thi Riigdom vil føre Uheld med sig.” Holb.Plut.I.3. O du Sielens største Glæde . . | Som i Vel- og Veestands Sæde | Er vor beste Tiidsfordriv. Brors.56. Argus.1771.Nr.13.3.
Vestervandet. vand, hav imod vest. (solen) stak sit ansigt ned i Havets Vester-Vande. Poul Ped.DP.(1937). 95. Han indtil Verdens Ende | Forbi Gibraltars Vestervand | Sin Søhest (dvs.: skib) lader rende. Falst.209.
Viderhageen. modhage. Stokkene have oven til en Videre hage. Pflug.DP. 1078.
vidtbelæstpart. adj. meget belæst. Moth.V147. Mr. Cassini (har) viist stor Prøve af sin Viit-Belæsenhed. LTid.1724.419.
vidtsøgtpart. adj. (vid-. se ndf.). som er søgt langt borte, samlet fra fjerne steder; i videre anv.: som har en fjern tilknytning til noget, er “langt ude”, ell. som er drevet for vidt, overdreven olgn. hans efterladte Haandskrifter (er) deels paalidelige Afskrifter af mærkværdige Brevskaber, deels vidtsøgte Udtoge af mangfoldige Kilder. Mall.SgH.609. vidtsøgte og langtrukne Indfald. NyerupRahb.IV.351. Den yderlige Føjeligheds Misbrug og den alt for vidsøgte Omhyggelighed. vAph.BO.125.
Vildmandsdaleren. tysk mønt med en vildmand paa aversen, som ogs. var gængs i Danmark. Moth. V170. En Borger derimod, skiønt Midler nock han har, | Med Vildmands Daler om hans Kioele bremmet var; | Saa dog hand altid maa for røde Kioeler viige. Holb. Paars.336.
Vindhandelen. den saa kaldede Vind-Handel, eller Vedde-Handel, hvorved man uden Hensigt til virkelig Levering paa nogen af Siderne, blot handler om Priserne, til en vis bestemt Dag, og efter de den Dag værende Priser, godtgjøres Forskjellen fra den Tabendes Side. Kiøbm Syst.II.120. (sml. ty. windhändler:) Advarsel mod Projektmagere og Vindhandlere. Middags-Posten.1793.II. 495.
vindlæggev. refl., i forb. m. paa: lægge vind paa. Naar Bonden vel sin Eng og Ager haver dyrket, | Sin Stald og Sti forseet, lad ham og vorde styrket | Til at vindlegge sig paa Jords- og Træers – Frugt. Langebek.3 SkaldeDigte.(1772).29.
Vinduesslaget. vinduesskodde (1). Moth. V204. hand tittet ind ad aaben VinduvSlag. PoulPed.DP.(1937).98.
Vingeknogleen. [I.3.2] korsben (1). Vingeknoklen. Viborg & Neerg.HB.17.
Vinterbremseen. (hvirvlende) snefnug. (tagets) Steene, | . . kand ude giene | . . hver Skyens Dryp og Di, | Hver hviiden Vinter-Bræms og SneeLufts sværme – Bi. B Diderichsøn. FriderichsBerg.(1705).C1.r
Violblomsten. (-blomster, et, en. se u. bet. 1. – ikke i rigsspr. Fiol-blomst(er). Moth.F177. VSO.II.81. jf. vAph.(1759)).
1) (nu sj.) som plantenavn; dels om martsviol, dels om strandviol. VSO.II.81. -blomster: Moth.Conv.F57. vAph.Nath.II.365.
2) blomst af viol, især af martsviol (bl. a. anv. som urindrivende middel). Moth.F177. Hrz. D.I.22. VareL.5II.5
Visitbilleten. d. s. s. -kort 1. JBaden.FrO.425. Hauch. (MBorup. JLHeiberg.I.(1947).222). fra den Tid (han) paa Visitbilletter | Baron og Kammerherre Homo sætter. PalM. AdamH.III.9.
Vitveen. (ogs. skrevet Vidve. se ndf.). flt. -r. enke. Moth.V161 (Vidue). Dr. Th. Laurentzens Witwe. Cit.1720.(Hübertz.Aarh.III.109). Vidve Sæde (dvs.: enkestand). Schandrup. I 1.r
Vivelen. flt. -er. en art træbuk (Cerambyx) (jf. KLHenriksen.Da.Insektnavne.(1944).12.41). vAph.Nath.VIII.403. Amberg.574.
Voldtageren. [III]
1) person, som bortfører en kvinde med vold. Moth.V240.
2) (nu sj.) person, som øver voldtægt (mod en kvinde). Holb.NF.I.83. Nørreg.Privatr.reg. billedl.: see den Kydske (dvs.: Danmark) | Staae bleg af Rædsel for den tydske | Voldtagers frække, ublue Haand. Winth.X.77. Det var en af disse Bøger, der under Idealismens Maske forgriber sig paa det urørlige i Mennesket . . Jeg slog over midt under Læsningen, sparkede Voldtageren fra mig i Had. AndNx.FL.156.
vægerligadj. (veigerlig. ExtrRel. 2/1 1722. Cit.1723.(Vider.III.216)). som vægrer sig ved noget; som er modvillig, utilbøjelig til noget. (især i forb. som findes, vise sig vægerlig). som vi ingen Specialfortegnelse have paa den gamle Studiiskat, saa formodes at Eders Velærværdighed hos Hr. Biscop Anchersens Amanuensis deraf bekommer een Udskrift, og at hand derudi ikke skal viise sig vegerlig. Holb.(Holberg-Blandinger. I.(1939).23). Skulde nogen Barnefader derudi (dvs.: i at betale alimentationsbidrag) findes vægerlig, skal Øvrigheden forhielpe Moderen . . til at nyde det, af hans Løn eller anden Indkomst, som han saaledes er forbunden at betale. Stampe.IV.191. han (lod) ved Sendebud til Kiøbenhavn forsøge, | Om for Kong Christian den vilde give sig? | Skiønt Greven vidste før, den var ey vægerlig. OldKH.I.172.
Vægringsfaldet. i forb. i vægringsfald, i tilfælde af vægring. mand vil binde dem til denne Formular, eller i Veigrings Fald udslutte dem fra at Betiene Geistlige Bestillinger. LTid.1724.22. Suhm. Hist.I.76.
vaagsomadj. vaagen; aarvaagen; opmærksom; agtpaagivende. Moth.V 13. Din Pligt . . | Er, vaagsom at vende opmærksomme Blik | Omkring i hver Vraa. Pram.Stærk.147. have, holde (Moth.V13) et vaagsomt øje over ell. paa en ell. noget (jf. u. II. vaagen 2.2): han har et vaagsomt Øye over dets (dvs.: Sorø akademis) Rettigheder. LTid.1755.286. Abildg.B.18.
Vaan(e)i ssgr. i betegnelser for steder, der tjener til beboelse: Vaan – hus. Extr Rel.4°.7. Oecon Journ.1758.168. de stinkende Dunster i snævre Vaanekamre. Lægen.II.116. mand (har) givet Indianerne i disse Vaan-Platzer det Privilegium, ikke at betale meere end en Piaster i Tribut. LTid.1735.223. Vaaneplads. Leth.(1800). (forf.) henregner Indianernes Antal, som boe i de 30 Missionens VaanStæder i Paraguay, paa 300_000 Familier. LTid.1735.221. Gud i Naade selv afvende | al Ulykke og Fortræd, | som kan møde eller hænde | dette Hus og Vaanested. Cit.1761. (HBalslev.Fra fynskePræstegaarde.(1944).88).
Y
yppermereadj. (undertiden skrevet i to ord). af højere rang; fornemmere; højerestaaende; ypperligere (1). De Indianer, naar de møde en som er yppermere løfte begge Hænderne sammenlagde højt i Væjret. Kyhn.PE.23. (grønlænderen sagde) sig at være Konge over de andre Grønlænder, eller ypper mere end de. Egede.GM.237. den Givende er stedse yppermeere end den Tagende. Biehl.DQ.IV.232. || som adv. Nu ligger du (dvs.: Kbh. efter branden) i Muld, i Støv, i Grund og Aske; | Vi haabes end at see Dig ypermeere braske. LTid.1728.686.
Æ
ædelhjertigadj. d. s. en mild og ædelhiertig Seyerherre. Holb.Hh.I.74. Slange.ChrIV.1270. jf. Ædelhjertighed. Holb.Pern.III.6.
ædelstoltadj. ædel (3) og stolt. du | som skatted’ Heltens Værd | Og ædelstolt din egen Hæder dulgte. FrSchmidt.D. 108. Oversk.L.111.
ægtebindev. (jf. -baand) forbinde ved ægteskab. det Menniske, til hvilcket ieg vil lade mig ægte-binde. RasmWinth. S.76. || især i part. ægtebunden anv. som adj.: ægteviet; gift. een ægtebunden Pige. PoulPed.DP.(1937).100. VSO. I.39.
Ægteløfteet. ægteskabsløfte. (han) Laure strax om Egte-Løfte bad, | Som gav ham Fæstens ja. Poul Ped.DP. (1937).94. ieg (er) gandske fri fra ægteløfte til noget Menniske. Rasm Winth.S.76.
Ægtesamlingen. (indgaaelse af) ægteskab. Riime-Tanker Over . . Ægte-Samling Imellem . . C. Biehl (og) M. Schlichtkrul. titel paa bryllupsvers.1714. vi skulde ikke see saa mange vanskabte Ægte-samlinger, hvis denne Vildfarelse (dvs.: at penge er det afgørende ved valg af ægtefælle) var den eeneste. Spectator. 69. RasmWinth.S.119. jf.: Ægte-SamlingsDag (dvs.: bryllupsdag). JFriis.216.
Ægtesædeet. ægteskab. OldKH.I.28. jf.: Til dem, der sætte sig paa ny i Ægte-Sæde, | Det hedder: Enke-Sorg forvandles nu til Glæde. LThura.Poet.67.
Ægtetroen. troskab i et ægteskabeligt forhold, over for ægtefællen; ægtetroskab; ogs.: ægteskabsløfte. Achilles har tilsagt mig Ægte-Troe og Love. KomGrønneg. III.289. det er mig bekiendt, at en Kone her i Menigheden grovelig har brudt sin Ægtetroe. Rahb.Tilsk.1791.423.
Ægtevenen. ægtefælle, -mage. Ew.(1914).I.113. OldKH.I.30. jf.: en . . i mine inderste Forhold og Følelser med en Tvillingsiæls Søsterdeeltagelse indgribende Hustrues Ægtevennesind. Rahb.E.V.176 samt Egte-Venskab (dvs.: venskab ml. ægtefæller. vAph.(1772).III.130) og Ægteveninde (Adr. 4/10 1779.2.sp.1).
ængstefuldadj. d. s. s. angstfuld 2. Hand aldrig Ende fik paa sine LeveDage, | Og derfor ængstefuld forfærdes for sin Dom. Graah.PT.I.36. Agerbech.FA.I.124.
Ærelyset. lys, der tændes til ens ære (I.2.1); vist kun i symbolsk anv. JFriis.214. (Du) Hvis Konst laae her i skiul, men blev i Florents kiendt; | Thi blev et Ære-Lys for dig i samme tendt (dvs.: ved at du fik et æresdiplom i Florents). LTid. 1737.421.
Æresoten. [I.2] d. s. s. -syge. Jeg ynker dennem, hvis Natur | Af Æresot saaledes | Er syg, at de ved Titelcur | Alene kan helbredes. Falst.80. JHSmidth.(For Sandhed.I.168).
Ærestenen. [I.3] sten, rejst til ens minde. billedl.: Du, som . . | Har reist mig en udmærket Æresteen | I dine lunelette Poesier. Bagges.III.183.
æreværdadj. [I.2] d. s. s. -værdig. Moth. Æ19. [Jac. Muus.] Et dobbelt Ære-Minde i Liv, og Liig, til og over En dobbelt ÆreVærd. titel paa ligvers.[1757]. een af sammes (dvs.: bladets) æreværde Venner (dvs.: Rahbek), | Hvis Navn jeg ikke her at nævne nænner. Bagges.V.190.
Ærtefadet. (Ærter-. Holb.Paars.346). (nu sj.) fad med ærtegrød ell. -suppe. Du i vort Erte-Fad først bød dig selv til Giest. Wess. 68.
Ø
Øjeblundet. ganske kort tidsrum; øjeblik (4). (mulæselet) for Fruens Søvn at bryde | Ved hvert et Øjeblund tog heftig til at skryde. Holb.Metam.49. Jeg tiltalede ham (dvs.: en skipper i Bombay) paa Portugisk . . Han forstod og samme; Inden faa Øieblund bleve vi Venner. CPRothe. JN.55. MO. (“sielden”).
Øjenblinderen. person, der blænder ens øjne, “gør en blind”; bedaarer. denne Hiertetyv og Øienblindere (dvs.: en ung mand). Biehl. DQ.IV.49.
Øjenglansen, et (se ndf.). (Øje-. Moth.Ø10. se ogs. ndf.Øjne-. Poul Ped.DP.(1937).77. Rostgaard. Lex.O9b). (nu sj.) glans i øjet, blikket; straalende blik. Graah.PT.II.211. Hun havde rødt i Kinderne og Øjenglans af Begejstring. Buchh.UH.219. Socialdem. 3/10 1953.6.sp.3. det Øye-Glands, der styrer | Det heele JordCompas. BDiderichsøn.Friderichs-Berg.(1705). B4.r
øjenskinligadj. adv. d. s. ell. -en (Moth.Ø13. Slange.ChrIV.1294). øjensynlig; aabenbar. PoulPed. DP.(1937).79. ved en retirade | (musene) Sig frelste fra en slem fortred | Og øjenskinlig (Reenb.II.428: øyensynlig) vaade. Reenb.Æ.43. undertiden staae (skyerne) stille, som øyenskinlig sees. LTid.1727.89. hans hele Reformation er eet . . øjenskinlig og haandgribelig Mirakel. Tychon.AB.7.
Øjentaar(e)en. (Øjne-. Kingo.SS.III.172. Holb.Sat.I. A5.v OldKH.I.222). taare i ell. fra øjet. (især i flt.). Rostgaard.Lex.O9b. Rambach. Den sande Veytildensalige Børne-Rettighed.(overs.1742).47. VSO.IV.O26. jf.: een, som over mig vil sukke, | Og væde mine Vers med Øyen-Taare-Flod. Falst.Ovid.3.
Øjestjerneen. (ogs. Øjen-. i bet. 1: LTid.1727.780. Tode.Overs.af Øien-Raad.(1796).37. se ogs. u. bet. 1).
1) om (dele af) øjet (m. henblik paa straaleglans, (funklende) liv); dels om regnbuehinde: ConvLex.XX.292. Anat.(1840).II. 262. dels (nu næppe br.) om øjesten (1.1), pupil: PhysBibl.III.2. AWHauch.(1799).334. || ogs. (poet., nu sj.) om (straalende, lysende) øje. Øjen-: Ing.DM.70. (hun)
Øjevinket. blik; øjekast (navnlig om betydningsfuldt, medvidende, talende, hemmeligt tegn med øjnene). Med half-døed Øye-vink hand stirred ønkelig. Sort.Poet.69. dend U-tugt, du | Med milde Øje-Vink bedreved har. LThura.Poet.321. vAph.(1759).327. VSO.IV. O27.
Øjnegraaden. graad. I Fattigdom med Øyne-Graad | Jeg siger: Fader! skaf mig Raad. Brors.143.
Øjnekildeen. øjet som graadens kilde, udspring. ach brister øyne Kilder | Og setter hver en Kind i salte flooders vand. Sort. (DSt.1909.35). Øyne-Kildens salte Taare. JFriis.80.
Ømfindelseen. følelse (3-4). Vi have selv undertiden brugt det Ord Emfindelse, hvor vi fandt det bekiendtere Følelse for svagt til at udtrykke, hvad vi vilde have udtrykt. Det kan gierne være, at et til det tydske Sprog formeget vant Øre har forledet os. KritiskJournal.1769.21 (jf. Sorø Saml.II.130). (svageliges) Nerver har den Feyl, at de bliver allerømfindtligst angrebne, og Styrken af Ømfindelsen staaer ikke i nogen rigtig Forhold med dens udvortes Aarsager. Holck.KM. 22.
AA
aabenrøvetadj. [2.5] med blottet bag. (de skal være) aabenrøvede, de Ægypter til blusel. Es.20.4 (Chr. VI.).
aabryadj. skinsyg.
Aabryn(e) , Aabrysoten. skinsyge.
aabrysottigadj. skinsyg. Jeg frygted for | Din Ingbret skulde blive aabry. Rahb.SkK.8. Skulde Aabryne formaae mere hos mig, end Tapperhed? Suhm.(SkVid.X.37). TC Bruun.III.384. jf. VI.317. Aabryesot. JBaden. Tacit.I.32. Aabrysotig. Sorø Saml.II.73.24.
Aagerskælmen. aagerkarl. Ew. IV.177.
Aalgaarden. gærde om græsmark. DL.6–19–3.
aanderigadj.
1) [3.1] gudelig; opbyggelig (jf. aandelig 2.1). Aanderige Betragtninger over Christi Levnet. bogtitel.1778. (Bibl.Dan.I.459).
2) [3.3-4] aandfuld; aandrig. aanderig Apoll begeistrede hans (dvs.: Horats’s) Barm. Steners. (SkVid.VI.16). Rahbeks aanderige Kone. Bagges.V.44. sa.L.I.41.
Aarepiken, et. [I] pulsslag (jf. -slag 1). Hvert Øyeblik, | Ja hver en Aare-Pik | Giør Længsels Nik. Brors. 297.
aarligaarsadv. aar for aar; aarlig. de skulde bringe det til vor Guds Huus . . paa bestemte Tider, aarligaars. Neh.10.34. FrHorn.SomnPoet.85. Grundtv.Saxo.III. 293. Molb.UV.4.
aarsageligadj. adj. t. Aarsag: aarsags-. aarsagelig dvs.: causal Forbindelse. Aarsagelighed, Causalitet: brugt af Nyere. MO.
Aaraadet. voldeligt overfald. (voldsmanden) haver lagt sig i Veje og Lave for hannem til at giøre hannem Skade med Aaraad. DL.6–12–2.