Handlinger tilknyttet webside
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt inden for bogbinderverdenen.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
| anpappe | v. ['an'pab∂] -ede. vbs. -ning. (fra ty. anpappen; bogb.) klistre en hæftet bogs forsatspapir fast til bindets (pap-) sider. Sal.III.241. |
| Anslags-hammer | en. [1] (bogb.) lille hammer til at slaa spænder paa bøger med. VSO. |
| ansmøre | v. ['an'smö[]r∂] præt. -smurte; part. -smurt. (efter ty. anschmieren; bogb.) overstryge med klister olgn. (især i perf. part.). Alle de fremspringende Kanter “smøres an” paa én Gang med tyndt Klister, og derpaa tager man hvert enkelt Stykke Papir ud af Bunken og lægger en Jaconetstrimmel paa 1/2 Tommes Bredde langs den ansmurte Kant. Haandv.5. |
| Ansætnings-fals | en. [1.2] (bogb.) den smalle strimmel af forsatspapiret, som pappen sættes paa. Haandgern.430. |
| Ansætnings-papir | et. [1.2] (bogb.) d. s. s. -fals. Haandv.7. |
| Beskære-høvl | en. (Beskær-. vAph.(1759). VSO.). (bogb.; foræld.) værktøj til beskæring af bøger. MO. OpfB.1VII.425. |
| Beskære-kniv | en. (bogb.) MO. Hjemmet.1905.208. sp.3. || (forst., gartn.) Beskiær-Kniv. vAph. (1759). VSO. |
| Beskære-maskine | en. (bogb.) Opf B.1VII.425. |
| Beskære-presse | en. (bogb.) apparat, hvori bogen fastspændes under beskæringen. Haandgern.431. |
| blændlygte-presset | part. adj. [10.2] (bogb.) Bogbind . . med gammeldags blindpressede (dvs.: dannede ved blindtryk) Forsiringer paa Siderne.Sal.III.238. |
| Blind-tryk | et. 1) [10.2] (bogb.) forsiring paa bogbind, presset i skind olgn. uden farve ell. forgyldning. Sal.III.133. VortHj.IV2.143. 2) [1] (sj.) d. s. s. Blindetryk. OpfB.1VII. Register.35. |
| Bog-presse | en. ( 1) (bogb.) redskab til at skrue bøger fast i. Moth.B283. Haandv.2. 2) (l. br.) presse, hvormed man trykker bøger; bogtrykkerpresse. Bogpressen (har) en forunderlig Virkning – ogsaa kendt fra Dagblade. Der er Forfatteren givet en vis Autoritet.HBrix.GT. 122. |
| False-apparat | et. [2] (bogb., bogtr.) automatisk virkende mekanisme, der kan false papirark (jf. -maskine 2). OpfB.1I.463. Sal.2VII.715. |
| False-ben | et. (ogs. Falsben. vAph.(1759). VSO. Paparbeideren.(1835).16. Legeb.II.68). (af false 2 ell. II. Fals 2.1; bogb.) redskab (af ben) til at false papir med olgn. MO. Folder paa Papiret gnides . . ud med et Falseben eller en Benkniv. Vort Hj.IV3.279. |
| False-bræt | et. (Falsbræt. VSO.) (af false 2; bogb.) bræt, hvorpaa arkene lægges under falsningen. MO. D&H. |
| Fals-lineal | en. [II.1] (bogb.; nu l. br.) jærnlineal m. opstaaende kant, især brugt til at afskære pappen efter, naar denne er sat paa bogen; formerelineal. Paparbeideren. (1835).197. OrdbS. |
| Former-lineal | en. (af II. formere 3; bogb.; jf. Formlineal) falslineal. Haandgern.439. Haandv.13. |
| en. (bogb.) d. s. s. Formerlineal. Moth.F330. | |
| Forsats-blad | et. [I.5] (bogb.). paa Forsatsbladet (af bogen) stod med sirlig Haand: . . L. Petersen. Jørg.Liv.III.28. |
| Forsats-papir | et. (bogb.) papir, der anvendes til forsats (I.5). OpfB.1VII.424. Haandv.4. |
| Forsats-ramme | en. (jf. I. Forsats 3 og Forsatsvindue; bygn.) Arbejdsløn.8. |
| Forsats-spejl | et. [I.5] (bogb.) den del af forsatsen, som klæbes paa bindets indersider. SvDahl.Ordbogf.Bogsamlere.(1919).43. |
| For-snit | et. (især fagl.) den forreste, afskaarne kant af noget. Frygter man Støv i den aabne Bogreol, kan man paa Hyldernes Forsnit anbringe Lister af blødt Skind, som rækker . . ned over Bindenes Rygge. VortHj.IV2.46. || (bogb.) en bogs forreste (lodrette) “snit”. Bogen (sættes) i Presse imellem to Pressebrætter, der naar lige til det hule Forsnit. Haandgern.437. |
| Fransk-bind | et. (ogs. skrevet fransk bind. VSO.). (bogb.) bind med ryg og hjørner af chagrin (gedeskind) ell. kalveskind. Hallager.125. Aarbog f.Bogvenner.1921.11. |
| Fri-blad | et. [7.1] (bogb.) (hvidt) blad, som ved indbinding føjes ind i bogen ml. forsatsblad og titelblad. SvDahl.Ordbog f.Bogsamlere.(1919). 44. |
| Glitte-blok | en. (bogb.) jærnredskab til glitning af skind paa bogbind. Haandgern.448. |
| Glitte-jærn | et. (jf. Glattejærn; bogb.) d. s. smst. |
| Glitte-kolbe | en. (bogb.) d. s. OpfB.1VII.429. |
| Glitte-tand | en. (ogs. Glit-. Sal.2 III.540). (bogb.; jf. Glattetand) redskab (til at glitte en bogs kantflader med), bestaaende af et stykke flint, agat olgn. (af form som en tand) paa et træskaft. Haandgern.437. || (sko.) om et lign. redskab til glitning af fuger olgn. i fodtøj. Skomageren.(1832).22. |
| grundere | v. [gron'de[]r∂] -ede. vbs. -ing (s. d.). (efter ty. grundieren; til I. Grund 4.4; fagl.) d. s. s. I. grunde 4. Meyer. Sal.2 X.176. || (bogb.) overstryge (bogbind) med en blanding, fx. af gelatine og æggehvide, før forgyldningen. Sal.III.241. Aarbog f.Bogvenner.1918.79. || m. h. t. kobberplade olgn., der skal ætses: forsyne m. radergrund. S&B. || (jf. I. Grund 4.5) part. grunderet som adj.: som har en vis (nærmere angivet) grund. de sort grunderede (og) de lyst grunderede Vaser.NatTid. 13/11 1923.M.4.sp.3. || hertil Grundere-maskine. Sal.2VIII.395. |
| Guld-snit | et. (fagl.) om guldbelægning ell. forgyldning af (ell. langs) kanterne af noget. *Den næste var En med Guldsnit paa Kraven, | han gik med en synlig Bor'mester i Maven. Drachm.LK.116. *Det skrev hun paa Papir med Guldsnit. sa.DJ. I.79. (en) Tronstol med hvid Lakering og Guldsnit. Hørup.II.8. || spec. (bogb.) om forgyldning paa en beskaaret bogs sideflade og endeflader (snittet). Bøger i Safian og Guldsnit. HCAnd.VI.174. en Solstribe . . glimrede paa Guldsnittet af min Psalmebog. Bergs.GF.II.318. BibliotH.2483. jf. (sj.): guldsnittede Psalmebøger. CMøll.PF. 351. |
| Halv-bind | et. 1) (bogb.). (jf. Bind 4.1) bogbind, hvor kun ryg og hjørner er af skind. Sal.III.238. BibliotH.3I. 328. 2) afdeling af et bind (4.2). II. Bind, 2. Halvbind. Rævebog.II2.252. |
| Halv-franskbind | et. (bogb.) d. s. s. Franskbind. Larsen. Sal.2X.728. |
| Horn-bind | et. (bogb., foræld.) glittet hvidt pergamentsbind med glat ryg (hvorpaa titlen i reglen er haandskreven). SvDahl.Ordbog f.Bogsamlere.(1919). 54. |
| Hæfte-garn | et. (bogb.) garn, der bruges til hæftning (jf. -traad). Haandv. 7. |
| en. ( 1) (ty. hefthaken; bogb.) hæftekrog. vAph.(1764). 2) slyngtraad paa visse planter (jf. -haar 2). vAph. Nath.VI.296. |
|
| Hæfte-jærn | et. ( 1) 2) (jf. ty. hefteisen) |
| Hæfte-kant | en. (jf. I. Hæfte 4 og II. hæfte 2.5; fagl.) en krum plankes kant. Funch.MarO.II.58. |
| Hæfte-krog | en. krog, hvormed noget fasthæftes. HerreGuldur . . forgyldt Kæde . . Heftekrogen modsat Uret mangler. PolitiE.Kosterbl. 14/7 1922.1.sp.1. || (zool.:) disse Straaler (dvs.: paa en fjer) er igjen forsynede med Bistraaler, der ved en Række smaa fine Hæftekroge hægter Straalerne sammen til en sammenhængende Plade. BMøll.DyL.II.3. || (bogb.) om de kroge foroven i hæfteladen, hvortil hæftesnorene fastgøres (jf. -hage 1, -jærn 1). Haandv.6. |
| Hæfte-lade | en. (sj. -lad, en (Hjemmet.1905.158.sp.3) ell. et. |
| Hæfte-maskine | en. (bogb.) maskine til hæftning af bøger. OpfB.1VIII.472. |
| Hæfte-naal | en. ( |
| Hæfte-snor | en. (bogb.) om (hver af) de (2-5) snore, hvortil arkene hæftes v. hj. af hæftegarnet (jf. -bind 2). Larsen. BibliotH.3 I.501. |
| Hæfte-traad | en. (bogb.) d. s. s. -garn. BibliotH.2468. |
| ind-false | v. [-'fal's∂] ( |
| Ind-savning | en. [-'sa[]vne[ng]] vbs til -save; ogs. (især bogb.) konkr.: fordybning, indskæring, frembragt med en sav. VSO. MO. Heftesnorene er . . indsnørede i savede Riller tværs over Arkenes Ryg . . De følgende Bind er alle heftede paa samme Maade med Snore i Indsavninger, Ryggene er løse. BibliotH.3I.498. |
| Kam-marmor | et. [2.2] (bogb.) marmoreret snit, frembragt ved paastrygning m. en kam. Sal.2III. 541. |
| Kapitaling | en. (jf. ty. kapitalen, paasætte kapitaltøj; bogb.) paasætning af kapitaltøj. OpfB1.VII.427. |
| Kapital-tøj | et. [I.2] (bogb.) de baand, pergament- ell. (nu især) tøjstykker, der paasættes ryggen af en hæftet bog foroven og forneden (jf. Kapitæl 2, Kapitælbaand). Sal.2III.541. |
| Kapitæl-baand | et. [2] (bogb.) d. s. s. Kapitaltøj. BibliotH.2471. |
| Kapitælk | en. [kabi'tæl'g] (ogs. Kapitelk). flt. -er. (fra ty. kapitälchen, dim. af kapital (se I. Kapital)) 1) (bogb., nu næppe br.) d. s. s. Kapitæl 2. Hallager.125. 2) (bogtr.) d. s. s. Kapitæl 3. Høysg.S.Fort.a2r. Meyer.8 |
| kartonnere | v. [k[a] rt[ω]'ne[]r∂, k[a]rto-] -ede. (fra fr. cartonner; afl. af I. Karton; bogb.) indhæfte i karton (3); indhæfte stift; forsyne med kartonnage. Meyer.1 næppe alle Bøgerne (har) været indbundne, en Del sikkert kun kartonerede. Aarbog f. Bogvenner.1920.87. Sal.2XIII.648. |
| Kniplings-mønster | et. ( |
| Korn-snit | et. [3.1] (bogb.) snit, fremstillet ved først at paalægge gryn ell. lign. smaalegemer i passende fordeling og derefter paastænke farve, saaledes at de dækkede steder forbliver hvide. OpfB.1VII.427. |
| Krum-linie | en. (bogb.) messingfilet, som bruges ved fremstilling af cirkler og buer paa siderne af helbind. Bogvennen.1928.50. |
| Kvadrat-forgyldning | en. (bogb.) forgyldte linier, der indrammer felterne paa en bogs ryg. SvDahl.Ordbog f.Bogsamlere.(1919).64. |
| Kvart-bind | et. [I.3] ( |
| Læder-gøring | en. (jf. ovf. sp. 31552; bogb.) paasætning af læder paa (ryggen af) et bogbind. CollO. Haandgern.441. AnkerKyster.OmIndbinding. II.(1920).19. |
| Læder-marmor | et. (bogb.) lysebrunt marmoreret læderbind. Larsen. |
| Lærreds-bind | et. (bogb.) bogbind med lærred paa sider og ryg. PapirL. 348. |
| Løs-ryg | en. [II.2.1] (bogb.) om (bogryg, forsynet med) et stykke tyndt pap (af ryggens bredde og længde), der fastgjort paa skind- ell. shirtingsryggen skiller denne fra ryggen af bogens ark. CollO. Haandgern.439. Indbinding med Løsryg og dyb Fals. PapirL.71. |
| Marmor-bind | et. [4] (bogb., nu l. br.) marmoreret (skind)bind. Hallager.125. Kaper. |
| Marmorer- | i ssgr. [m[a]rmo're[]r-] (bogb.) til marmorere 1; fx. Marmorer-farve (PapirL.76), -grund (smst. jf. I. Grund 4.4). |
| Marmorerer | en. flt. -e. (især bogb.) person, der udfører marmorering. vAph.(1772).II. 59. Saaby.7 |
| Marmor-papir | et. [4] (fagl., især bogb.) buntpapir, glanspapir med marmorlignende tegninger. Paparbeideren.(1835). 186. Haandv.18. |
| Narv-stød | et. [2] (især bogb.) fejl, plet paa narvsiden af læder. Anker Kyster. Om Indbinding.I.(1920).10. |
| Oase-skind | et. (bogb.) d. s. SvDahl.Ordbog f.Bogsamlere. (1919).77. BibliotH.3I.508. |
| om-banke | v. [13.1] [-'ba[ng]'g∂] (bogb.) banke en bogs ryg, hvorved runding (og fals) fremkommer. Lundb. især som vbs.: -bankning. CollO. Sal.2III.540. |
| Omslags-hæftning | en. [1.1] (bogb.) se u. Hæftning 2. |
| op-pappe | v. [5.1] vbs. -ning. (jf. ty. aufpappen samt pappe op (u. pappe); bogb.) fastgøre en bogs forsatspapir; anpappe. (især i pass. ell. som vbs.). Forsatspapirets Tilsætning (“Oppapning”). Naar Bindet er overklædt med Papir, maa Forsatspapiret “oppappes”. Haandgern.444. |
| over-sprænge | v. [-'sbr[a][ng]'∂] vbs. (sj.) -else (i bet. 1: LTid.1744.765). (ænyd. d. s. i bet. 1) 1) [15] (l. br. i alm. spr.) overstænke; overdrysse. Moth.O66. oversprænge Kiød med Salt. VSO. jf.: (æblets) Hud: lysegul, Solsiden oversprængt eller helt dækket af et fint karmoisinrødt. CMatthies.DF.II.62. || (bogb.) sprænge. I Reglen marmoreres Snittet, ved at man oversprænger det med en Farve. Haandgern.436. 2) [12.4] (jf. forsprænge 2; dial.) i perf. part., om lemmer (led): forstrakt ell. overanstrengt (ved arbejde). Feilb. |
| Pap-bind | et. (bogb.) dels om stift bogbind med lav fals og med ryg og hjørner af shirting ell. lærred, dels om papirbind; ogs. om en bogs sidepap (jf. u. II. Pap). Gram. Breve.17. PapirL.71. |
| Papir-bind | et. (jf. Papbind; bogb.) bogbind, der er helt overtrukket med papir. BibliotH.3I.513. |
| III. pap-pe | v. ['pab∂] -ede. vbs. -ning (se u. bet. 2). (fra ty. pappen (mnt. pap(p)en); afl. af I(-II) Pap) 1) egl.: klistre sammen med klister; især: klistre papirstykker oven paa hinanden. Moth.P30. vAph.(1759). || nu kun (bogb.) i forb. pappe op, klistre en bogs forsatspapir fast til bindets (pap)-sider; an-, oppappe. Haandv.18. BibliotH.3I.506. 2) i videre anv. 2.1) (fagl., nu vist kun som vbs.) behandle bomulds- og linnedvarer med klister (tilsat voks, sæbe, gummi olgn.) for at gøre dem fyldige og svære. Dyner, som Olmerdugs eller med andet Vaar, der ikke er pappet, kan bankes. Huusholdn.(1799).III.53. Bomuldsmanufakturisterne pappe . . deres Lærreder og Cattuner. VareL.(1807).III.74. som vbs.: (lærredet) overstryges . . med en Stivelse-Opløsning, hvoraf det faaer sin Papning eller Stivhed. Huusholdn.(1799).III. 112. Sal.2XVIII.856. 2.2) (nu næppe br.) m. h. t. tobaksblade (under tilberedningen): lægge i lag; stuve sammen. Wilse.Fridericia.(1767).236. som vbs.: PhysBibl.XIX. 257. |
| Parti-arbejde | et. spec. [2.1] (bogb.): indbinding af bøger i større ell. mindre partier. Bogtrykkeren.1934. Juni.omslag.2. |
| Plade-tryk et, Plade-trykning | en. tryk(ning), der udføres ved hjælp af (graverede ell. ætsede) metalplader || (bogtr.) om reproduktion (kobberstik osv.), nodetryk olgn. -tryk: Sal. XIII.414. || (bogb.) dekoration af bogbind ved trykning med graverede plader. -tryk: BibliotH.3I.315. -trykning: smst. 316. |
| plade-trykt | part. adj. (bogtr., bogb.) fremstillet ell. (om bogbind) dekoreret ved pladetryk. SvDahl.Ordbog f. Bogsamlere.(1919).84. BibliotH.3I.317. |
| Presse-blik | et. (jf. -bræt 2; bogb.) om (hver af) de blikplader, hvorimellem de falsede ark lægges under presningen. Sal.2III.539. |
| Presse-bræt | et. 1) (foræld.) om (hvert af) de brædder i klædepressen, som ligger uden paa pressespaanerne. Pres-: Funke.(1801).I.614. 2) (jf. -blik; bogb.) om (hvert af) de brædder, hvorimellem en bog ell. arkene anbringes under presningen. OpfB.1VII.424. Haandv.3. |
| Presse-fals | en. (bogb.) fremstaaende kant paa den nederste stok i bogbinderpresse til støtte for kniven under beskæringen. Haandv.3. |
| Presse-forgyldning | en. (bogb.) paatrykning af forgyldning paa bogbind olgn. v. hj. af en forgylderpresse. PapirL. 346. |
| Raspel | en. flt. -er. (fra ty. raspel; afl. af raspe (se II. Rasp, jf. III. raspe); nu næppe br.) rasp (I.1). Beslagtøi for 4 Escadrons - Smede . . 4 Raspeler. MR.1832. 157. || spec. (bogb.) om en rasp til raspning af en bogs snit før forgyldningen. Moth.R37. VSO. |
| Rulle-stempel | et. (bogb.) d. s. s. I. Rulle 2.4. vAph.(1764). Aarbog f.Bogvenner.1924.47. |
| Runde-maskine | en. [III.1.1] |
| Salamander-bind | et. (bogb., bibliot.) bogbind med Frants I's mærke, en salamander i flammer. SvDahl.Ordbogf.Bogsamlere.(1919). 97. BibliotH.3I.302. |
| Skole-bind | et. spec. (bogb.): halvbind med faareskindsryg og -hjørner og lav fals. CollO. VortHj.IV,2.140. BibliotH.3 I.513. |
| Skrift-kasse | en. [2.2] 1) (bogtr.) en flad kasse ell. skuffe, bestemt til at indeholde de for sætteren nødvendige typer, fordelte i forsk. rum ell. fag; sættekasse. vAph.(1759). Bogtr.(1781).3. Faktoren (slog) i Bordet, saa Typerne dirrede og dansede i Skriftkassen. Schand.Fort.110. Selmar.131. 2) (bogb.) en (med haandtag forsynet) form, hvori bogbinderen (forgylderen) har de sammenstillede typer, hvormed han trykker titel olgn. paa en bog(s ryg). VSO. Haandgern.447. |
| Skære-høvl | en. (bogb., foræld., jf. VSO.) beskærehøvl. Moth.S427. |
| Skære-perse | en. (bogb., foræld.) beskærepresse. Moth.S427. VSO. |
| II. skærfe | v. ['sg[a][r]f∂] -ede. vbs. -ning (PapirHaandbog.(1934).18. BibliotH.3I.506), jf. Skærferi. (fra ty. schärfen; sideform til II. skærpe) 1) (sko., bogb.) m. h. t. læder olgn.: gøre tyndt (og skarpt) i kanterne ved udglatning med en skærfekniv (paa en glat sten) ell. paa en skærfemaskine; skærpe (II.2.1). CollO. Skomagb.24. BibliotH.2343. 471. “Fødderne” . . blev spandet til Skaftet, og under Spandingen blev lagt en ganske fin skærfet Rem. Den gl.By.1930-31.50. Er Diplomet bleven laset i Kanten, skærer man et nyt Stykke Pergament til, saa det nøjagtigt følger Dokumentets Kant, skærfer det ganske tyndt ud . . og klæber det fast paa Bagsiden af Brevet. HistMKbh.2R.V.439. 2) (jf. II. skærpe 3.1; farv., foræld.) d. s. s. mestre 5, IV. skove 2. Tøiet haandteres godt (i farvevædsken) en halv Time, derefter skjærfes med Uriin. BOlsen.Farvebog.(1858).1. Blaasvenden “skænker op” i sin Varmkype . . han “skærfer” den maaske med lidt Kalk. Den gl.By.1927.37. smst.48. |
| Skærfe-kniv | en. [II.1] (jf. Skærpekniv; sko., bogb.). BibliotH.2471. |
| Skærfe-maskine | en. [II.1] (jf. Skærpemaskine; sko., bogb.). TelefB.1939. sp.4367.6826. |
| Skærfer | en. flt. -e. (jf. I. Skærper; sko., bogb.) arbejder, der udfører skærfning (1) af læder og skind. Bl&T. jf. Skærferske. Socialdem. 13/7 1920.9.sp.2. |
| Skærferi | et. flt. -er. (sko., bogb.) det at skærfe (II.1) ell. (især) virksomhed, fabrik, der udfører skærfning af læder, skind. jf. Kappeskærferi. TelefB.1930.I.497. |
| Skærpe-kniv | en. [II.2.1] (bogb.) skærfekniv. CollO. Værkt.75. |
| Skærpe-sten | en. [II.2.1] (bogb.) flad sten, hvorpaa læder lægges under skærpning. Mohr.L. |
| Slag-hammer | en. [I.1.1] (jf. Slaahammer) || (bogb.) bred hammer ell. kølle, hvormed bøger bankes, slaas (III.3.1). Moth.S468. Bl&T. || (fagl.) hammer med bred bane til slagning af bladguld olgn. Hallager.336. || (sj.) smedehammer (forhammer). LTid.1726.603. D&H. |
| Snegle-marmor | et. (sml. II. snegle 2.2; bogb.) (papir, marmoreret med) spiralformet mønster. CElberling.Breve fra enBogelsker. (1909).79. Bogvennen.1928.66. |
| Snit-høvl | en. [2.2] (bogb., foræld.) beskærehøvl. (Kalk.V.962). Amberg. VSO. |
| Spaane-bind | et. (jf. Spaan 4.4) (bogb., foræld.) bogbind (med indlæg) af træplader. Levin. |
| Spejl-bind | et. [3.2] (bogb.) bogbind i helskind med (udvendigt) spejl (især alm. i 18. aarh.). Molb.HO. Bibliot H.2337. |
| Spræng-gitter | et. (af sprænge 2.1; bogb.) et ved sprængning (af en bogs snit) anvendt redskab, bestaaende af en ramme med et væv af messingtraad, hvorover en i en farveopløsning vædet børste føres. OpfB.1VII.426. Værkt.76. |
| Spræng-papir | et. (af sprænge 3.1; bogb.) sprængt papir. Bogvennen.1928.64. |
| Stift-forgyldning | en. [I.2.4] (bogb.) forgyldning, der udføres ved, at man dækker bogbindet med guld, lægger et papir, hvorpaa mønsteret er tegnet, derover og kalkerer tegningen med en varm messingstift. CElberling. Breve fra enBogelsker.(1909).20. |
| Stok-presse | en. [4.3] ( |
| Strege-jærn | et. [1.1] (bogb.) stykke værktøj (messinglinie med kort skaft), der anvendes til at strege linier paa et bogbinds sider langs ryg og hjørner; strygejærn. OrdbS. |
| Strø-mønster | et. (bogb.) mønster, bestaaende af mindre, spredte ornamenter (brugt til bogbind). et med talrige Smaastempler overstrøet Bind (Strømønster). Sv Dahl.Ordbog f.Bogsamlere.(1919).92. Kattunpapir (med) vredne Rokokoformer, Strømønstre. Bogvennen.1928.62. |
| Traad-hæfte-maskine | en. (bogb.) maskine til traadhæftning af bøger. TypogrOrd.110. |
| Traad-hæftning | en. (bogb.) hæftn ng af bøger med metaltraad (i st. f. garn). PapirL.391. |
| Træ-bind | et. (bogb.) bogbind, hvis sider bestaar af (betrukne) træplader. en gammel . . Bibel i læderbetrukket Træbind med Sølvspænder og svære Beslag. EChristians.O.I.66. BibliotH.3I.298. |
| Under-snit | en. (jf. Under- B 1.2; bogb.) nederste snit paa en bog. SvDahl.Ordbog f.Bogsamlere.(1919).114. |
Sidst opdateret
18/03 2009 11:16
