Du er her: Forside Leg og lær Ordmuseum Gamle fagudtryk Bogbindersprog

 

Bogbindersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor bogbinderverdenen.
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor bogbinderverdenen.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
anpappe v. ['an'pab] -ede. vbs. -ning. (fra ty. anpappen; bogb.) klistre en hæftet bogs forsatspapir fast til bindets (pap-) sider. Sal.III.241.
Anslagshammer en. [1] (bogb.) lille hammer til at slaa spænder paa bøger med. VSO.
ansmøre v. ['an'smö[]r] præt. -smurte; part. -smurt. (efter ty. anschmieren; bogb.) overstryge med klister olgn. (især i perf. part.). Alle de fremspringende Kanter “smøres an” paa én Gang med tyndt Klister, og derpaa tager man hvert enkelt Stykke Papir ud af Bunken og lægger en Jaconetstrimmel paa 1/2 Tommes Bredde langs den ansmurte Kant. Haandv.5.
Ansætnings-fals en. [1.2] (bogb.) den smalle strimmel af forsatspapiret, som pappen sættes paa. Haandgern.430.
Ansætningspapir et. [1.2] (bogb.) d. s. s. -fals. Haandv.7.
Beskærehøvl en. (Beskær-. vAph.(1759). VSO.). (bogb.; foræld.) værktøj til beskæring af bøger. MO. OpfB.1VII.425.
Beskærekniv en. (bogb.) MO. Hjemmet.1905.208. sp.3. || (forst., gartn.) Beskiær-Kniv. vAph. (1759). VSO.
Beskæremaskine en. (bogb.) Opf B.1VII.425.
Beskærepresse en. (bogb.) apparat, hvori bogen fastspændes under beskæringen. Haandgern.431.
blindpresset part. adj. [10.2] (bogb.) Bogbind . . med gammeldags blindpressede (dvs.: dannede ved blindtryk) Forsiringer paa Siderne.Sal.III.238.
Blindtryk et.
1) [10.2] (bogb.) forsiring paa bogbind, presset i skind olgn. uden farve ell. forgyldning. Sal.III.133. VortHj.IV2.143.
2) [1] (sj.) d. s. s. Blindetryk. OpfB.1VII. Register.35.
Bogpresse en. (kors -perse. Moth.B283. VSO.).
1) (bogb.) redskab til at skrue bøger fast i. Moth.B283. Haandv.2.
2) (l. br.) presse, hvormed man trykker bøger; bogtrykkerpresse. Bogpressen (har) en forunderlig Virkning – ogsaa kendt fra Dagblade. Der er Forfatteren givet en vis Autoritet.HBrix.GT. 122.
Falseapparat et. [2] (bogb., bogtr.) automatisk virkende mekanisme, der kan false papirark (jf. -maskine 2). OpfB.1I.463. Sal.2VII.715.
Falseben et. (ogs. Falsben. vAph.(1759). VSO. Paparbeideren.(1835).16. Legeb.II.68). (af false 2 ell. II. Fals 2.1; bogb.) redskab (af ben) til at false papir med olgn. MO. Folder paa Papiret gnides . . ud med et Falseben eller en Benkniv. Vort Hj.IV3.279.
Falsebræt et. (Falsbræt. VSO.) (af false 2; bogb.) bræt, hvorpaa arkene lægges under falsningen. MO. D&H.
Falslineal en. [II.1] (bogb.; nu l. br.) jærnlineal m. opstaaende kant, især brugt til at afskære pappen efter, naar denne er sat paa bogen; formerelineal. Paparbeideren. (1835).197. OrdbS.
Formerlineal en. (af II. formere 3; bogb.; jf. Formlineal) falslineal. Haandgern.439. Haandv.13.
kors Formlineal en. (bogb.) d. s. s. Formerlineal. Moth.F330.
Forsatsblad et. [I.5] (bogb.). paa Forsatsbladet (af bogen) stod med sirlig Haand: . . L. Petersen. Jørg.Liv.III.28.
Forsatspapir et. (bogb.) papir, der anvendes til forsats (I.5). OpfB.1VII.424. Haandv.4.
Forsatsramme en. (jf. I. Forsats 3 og Forsatsvindue; bygn.) Arbejdsløn.8.
Forsatsspejl et. [I.5] (bogb.) den del af forsatsen, som klæbes paa bindets indersider. SvDahl.Ordbogf.Bogsamlere.(1919).43.
Forsnit et. (især fagl.) den forreste, afskaarne kant af noget. Frygter man Støv i den aabne Bogreol, kan man paa Hyldernes Forsnit anbringe Lister af blødt Skind, som rækker . . ned over Bindenes Rygge. VortHj.IV2.46. || (bogb.) en bogs forreste (lodrette) “snit”. Bogen (sættes) i Presse imellem to Pressebrætter, der naar lige til det hule Forsnit. Haandgern.437.
Franskbind et. (ogs. skrevet fransk bind. VSO.). (bogb.) bind med ryg og hjørner af chagrin (gedeskind) ell. kalveskind. Hallager.125. Aarbog f.Bogvenner.1921.11.
Friblad et. [7.1] (bogb.) (hvidt) blad, som ved indbinding føjes ind i bogen ml. forsatsblad og titelblad. SvDahl.Ordbog f.Bogsamlere.(1919). 44.
Glitteblok en. (bogb.) jærnredskab til glitning af skind paa bogbind. Haandgern.448.
Glittejærn et. (jf. Glattejærn; bogb.) d. s. smst.
Glittekolbe en. (bogb.) d. s. OpfB.1VII.429.
Glittetand en. (ogs. Glit-. Sal.2 III.540). (bogb.; jf. Glattetand) redskab (til at glitte en bogs kantflader med), bestaaende af et stykke flint, agat olgn. (af form som en tand) paa et træskaft. Haandgern.437. || (sko.) om et lign. redskab til glitning af fuger olgn. i fodtøj. Skomageren.(1832).22.
grundere v. [gron'de[]r] -ede. vbs. -ing (s. d.). (efter ty. grundieren; til I. Grund 4.4; fagl.) d. s. s. I. grunde 4. Meyer. Sal.2 X.176. || (bogb.) overstryge (bogbind) med en blanding, fx. af gelatine og æggehvide, før forgyldningen. Sal.III.241. Aarbog f.Bogvenner.1918.79. || m. h. t. kobberplade olgn., der skal ætses: forsyne m. radergrund. S&B. || (jf. I. Grund 4.5) part. grunderet som adj.: som har en vis (nærmere angivet) grund. de sort grunderede (og) de lyst grunderede Vaser.NatTid. 13/11 1923.M.4.sp.3. || hertil Grundere-maskine. Sal.2VIII.395.
Guldsnit et. (fagl.) om guldbelægning ell. forgyldning af (ell. langs) kanterne af noget. *Den næste var En med Guldsnit paa Kraven, | han gik med en synlig Bor'mester i Maven. Drachm.LK.116. *Det skrev hun paa Papir med Guldsnit. sa.DJ. I.79. (en) Tronstol med hvid Lakering og Guldsnit. Hørup.II.8. || spec. (bogb.) om forgyldning paa en beskaaret bogs sideflade og endeflader (snittet). Bøger i Safian og Guldsnit. HCAnd.VI.174. en Solstribe . . glimrede paa Guldsnittet af min Psalmebog. Bergs.GF.II.318. BibliotH.2483. jf. (sj.): guldsnittede Psalmebøger. CMøll.PF. 351.
Halvbind et.
1) (bogb.). (jf. Bind 4.1) bogbind, hvor kun ryg og hjørner er af skind. Sal.III.238. BibliotH.3I. 328.
2) afdeling af et bind (4.2). II. Bind, 2. Halvbind. Rævebog.II2.252.
Halvfranskbind et. (bogb.) d. s. s. Franskbind. Larsen. Sal.2X.728.
Hornbind et. (bogb., foræld.) glittet hvidt pergamentsbind med glat ryg (hvorpaa titlen i reglen er haandskreven). SvDahl.Ordbog f.Bogsamlere.(1919). 54.
Hæftegarn et. (bogb.) garn, der bruges til hæftning (jf. -traad). Haandv. 7.
kors Hæftehage en. (kors Hæft-. Moth.H131. vAph.Nath.VI.296).
1) (ty. hefthaken; bogb.) hæftekrog. vAph.(1764).
2) slyngtraad paa visse planter (jf. -haar 2). vAph. Nath.VI.296.
Hæftejærn et. (kors Hæft-. Moth. H131).
1) kors (bogb.) hæftekrog (jf. -hage 1). Moth.H131.
2) (jf. ty. hefteisen) teknikhjul d. s. s. Anhæfterjærn. Sal.2IX.768.
Hæftekant en. (jf. I. Hæfte 4 og II. hæfte 2.5; fagl.) en krum plankes kant. Funch.MarO.II.58.
Hæftekrog en. krog, hvormed noget fasthæftes. HerreGuldur . . forgyldt Kæde . . Heftekrogen modsat Uret mangler. PolitiE.Kosterbl. 14/7 1922.1.sp.1. || (zool.:) disse Straaler (dvs.: paa en fjer) er igjen forsynede med Bistraaler, der ved en Række smaa fine Hæftekroge hægter Straalerne sammen til en sammenhængende Plade. BMøll.DyL.II.3. || (bogb.) om de kroge foroven i hæfteladen, hvortil hæftesnorene fastgøres (jf. -hage 1, -jærn 1). Haandv.6.
Hæftelade en. (sj. -lad, en (Hjemmet.1905.158.sp.3) ell. et. kors Hæftlade. Moth. H130). (ty. heftlade; bogb.) bogbinderredskab, hvorpaa hæftningen udføres (bestaaende af et bræt m. to opstandere, der bærer en tværliste m. hæftekrogene) (jf. -bord, -bænk). VSO. (u. Hæftebænk). MO. Haandv.2.
Hæftemaskine en. (bogb.) maskine til hæftning af bøger. OpfB.1VIII.472.
Hæftenaal en. (kors Hæft-. Moth.H131). naal, hvormed noget hæftes (fast). (en) Brillantnaal midt i Skjortebrystet med . . en lille Hæftenaal. Pont.FL.325. || især (bogb.): grov synaal til hæftning af bøger. Moth.H131. VSO. D&H. || kors om guld- ell. sølvnaal, der forhen brugtes til sammenhæftning af saar (i st. f. hæfteplaster). Moth.H131.
Hæftesnor en. (bogb.) om (hver af) de (2-5) snore, hvortil arkene hæftes v. hj. af hæftegarnet (jf. -bind 2). Larsen. BibliotH.3 I.501.
Hæftetraad en. (bogb.) d. s. s. -garn. BibliotH.2468.
indfalse v. [-'fal's] (kors -faltse. vAph. (1759). Leth.(1800)). vbs. -ning (s. d.). (jf. -fælse samt ty. einfalzen; især tøm. ell. snedk.) føje ind (i noget) v. hj. af en fals (II.3); false (3) ind. vAph.(1759). indfalse et Stykke Træ i et Bord. VSO. I Tapeterne er Malerier indfalsede. AWinding. Vag.68. || (bogb.) til false 2: At indfalse et Ark i en Bog. MO.
Indsavning en. [-'sa[]vne[ng]] vbs til -save; ogs. (især bogb.) konkr.: fordybning, indskæring, frembragt med en sav. VSO. MO. Heftesnorene er . . indsnørede i savede Riller tværs over Arkenes Ryg . . De følgende Bind er alle heftede paa samme Maade med Snore i Indsavninger, Ryggene er løse. BibliotH.3I.498.
Kammarmor et. [2.2] (bogb.) marmoreret snit, frembragt ved paastrygning m. en kam. Sal.2III. 541.
Kapitaling en. (jf. ty. kapitalen, paasætte kapitaltøj; bogb.) paasætning af kapitaltøj. OpfB1.VII.427.
Kapitaltøj et. [I.2] (bogb.) de baand, pergament- ell. (nu især) tøjstykker, der paasættes ryggen af en hæftet bog foroven og forneden (jf. Kapitæl 2, Kapitælbaand). Sal.2III.541.
Kapitælbaand et. [2] (bogb.) d. s. s. Kapitaltøj. BibliotH.2471.
Kapitælk en. [kabi'tæl'g] (ogs. Kapitelk). flt. -er. (fra ty. kapitälchen, dim. af kapital (se I. Kapital))
1) (bogb., nu næppe br.) d. s. s. Kapitæl 2. Hallager.125.
2) (bogtr.) d. s. s. Kapitæl 3. Høysg.S.Fort.a2r. Meyer.8
kartonnere v. [k[a] rt[ω]'ne[]r, k[a]rto-] -ede. (fra fr. cartonner; afl. af I. Karton; bogb.) indhæfte i karton (3); indhæfte stift; forsyne med kartonnage. Meyer.1 næppe alle Bøgerne (har) været indbundne, en Del sikkert kun kartonerede. Aarbog f. Bogvenner.1920.87. Sal.2XIII.648.
Kniplingsmønster et. (kors Kniplinge-. vAph. (1759)). mønster i kniplinger; ogs.: kniplemønster. VSO. D&H. jf.: Marmor, skaaret ud i de fineste Kniplingsmønstre. Schand. VV.341. || (bogb.) binddekoration (fers à la dentelle), som bestaar af en lige linie, langs hvilken en række kniplingsagtige takker. Sv Dahl.Ordbog f. Bogsamlere.(1919).60.
Kornsnit et. [3.1] (bogb.) snit, fremstillet ved først at paalægge gryn ell. lign. smaalegemer i passende fordeling og derefter paastænke farve, saaledes at de dækkede steder forbliver hvide. OpfB.1VII.427.
Krumlinie en. (bogb.) messingfilet, som bruges ved fremstilling af cirkler og buer paa siderne af helbind. Bogvennen.1928.50.
Kvadratforgyldning en. (bogb.) forgyldte linier, der indrammer felterne paa en bogs ryg. SvDahl.Ordbog f.Bogsamlere.(1919).64.
Kvartbind et. [I.3] (kors Kvarto-. Rahb.Min.1789.IV.93). (bogb., biblioteks-spr.) bind i kvartformat. Ciceronis Levnets Beskrivelse i tvende Qvart-Bind. LTid.1739.735. Brandes.X.46.
Lædergøring en. (jf. ovf. sp. 31552; bogb.) paasætning af læder paa (ryggen af) et bogbind. CollO. Haandgern.441. AnkerKyster.OmIndbinding. II.(1920).19.
Lædermarmor et. (bogb.) lysebrunt marmoreret læderbind. Larsen.
Lærredsbind et. (bogb.) bogbind med lærred paa sider og ryg. PapirL. 348.
Løsryg en. [II.2.1] (bogb.) om (bogryg, forsynet med) et stykke tyndt pap (af ryggens bredde og længde), der fastgjort paa skind- ell. shirtingsryggen skiller denne fra ryggen af bogens ark. CollO. Haandgern.439. Indbinding med Løsryg og dyb Fals. PapirL.71.
Marmorbind et. [4] (bogb., nu l. br.) marmoreret (skind)bind. Hallager.125. Kaper.
Marmorer- i ssgr. [m[a]rmo're[]r-] (bogb.) til marmorere 1; fx. Marmorer-farve (PapirL.76), -grund (smst. jf. I. Grund 4.4).
Marmorerer en. flt. -e. (især bogb.) person, der udfører marmorering. vAph.(1772).II. 59. Saaby.7
Marmorpapir et. [4] (fagl., især bogb.) buntpapir, glanspapir med marmorlignende tegninger. Paparbeideren.(1835). 186. Haandv.18.
Narvstød et. [2] (især bogb.) fejl, plet paa narvsiden af læder. Anker Kyster. Om Indbinding.I.(1920).10.
Oaseskind et. (bogb.) d. s. SvDahl.Ordbog f.Bogsamlere. (1919).77. BibliotH.3I.508.
ombanke v. [13.1] [-'ba[ng]'g] (bogb.) banke en bogs ryg, hvorved runding (og fals) fremkommer. Lundb. især som vbs.: -bankning. CollO. Sal.2III.540.
Omslagshæftning en. [1.1] (bogb.) se u. Hæftning 2.
oppappe v. [5.1] vbs. -ning. (jf. ty. aufpappen samt pappe op (u. pappe); bogb.) fastgøre en bogs forsatspapir; anpappe. (især i pass. ell. som vbs.). Forsatspapirets Tilsætning (“Oppapning”). Naar Bindet er overklædt med Papir, maa Forsatspapiret “oppappes”. Haandgern.444.
oversprænge v. [-'sbr[a][ng]'] vbs. (sj.) -else (i bet. 1: LTid.1744.765). (ænyd. d. s. i bet. 1)
1) [15] (l. br. i alm. spr.) overstænke; overdrysse. Moth.O66. oversprænge Kiød med Salt. VSO. jf.: (æblets) Hud: lysegul, Solsiden oversprængt eller helt dækket af et fint karmoisinrødt. CMatthies.DF.II.62. || (bogb.) sprænge. I Reglen marmoreres Snittet, ved at man oversprænger det med en Farve. Haandgern.436.
2) [12.4] (jf. forsprænge 2; dial.) i perf. part., om lemmer (led): forstrakt ell. overanstrengt (ved arbejde). Feilb.
Papbind et. (bogb.) dels om stift bogbind med lav fals og med ryg og hjørner af shirting ell. lærred, dels om papirbind; ogs. om en bogs sidepap (jf. u. II. Pap). Gram. Breve.17. PapirL.71.
Papirbind et. (jf. Papbind; bogb.) bogbind, der er helt overtrukket med papir. BibliotH.3I.513.
pappe v. ['pab] -ede. vbs. -ning (se u. bet. 2). (fra ty. pappen (mnt. pap(p)en); afl. af I(-II) Pap)
1) egl.: klistre sammen med klister; især: klistre papirstykker oven paa hinanden. Moth.P30. vAph.(1759). || nu kun (bogb.) i forb. pappe op, klistre en bogs forsatspapir fast til bindets (pap)-sider; an-, oppappe. Haandv.18. BibliotH.3I.506.
2) i videre anv.
2.1) (fagl., nu vist kun som vbs.) behandle bomulds- og linnedvarer med klister (tilsat voks, sæbe, gummi olgn.) for at gøre dem fyldige og svære. Dyner, som Olmerdugs eller med andet Vaar, der ikke er pappet, kan bankes. Huusholdn.(1799).III.53. Bomuldsmanufakturisterne pappe . . deres Lærreder og Cattuner. VareL.(1807).III.74. som vbs.: (lærredet) overstryges . . med en Stivelse-Opløsning, hvoraf det faaer sin Papning eller Stivhed. Huusholdn.(1799).III. 112. Sal.2XVIII.856.
2.2) (nu næppe br.) m. h. t. tobaksblade (under tilberedningen): lægge i lag; stuve sammen. Wilse.Fridericia.(1767).236. som vbs.: PhysBibl.XIX. 257.
Partiarbejde et. spec. [2.1] (bogb.): indbinding af bøger i større ell. mindre partier. Bogtrykkeren.1934. Juni.omslag.2.
Pladetryk, Pladetrykning et, en. tryk(ning), der udføres ved hjælp af (graverede ell. ætsede) metalplader || (bogtr.) om reproduktion (kobberstik osv.), nodetryk olgn. -tryk: Sal. XIII.414. || (bogb.) dekoration af bogbind ved trykning med graverede plader. -tryk: BibliotH.3I.315. -trykning: smst. 316.
pladetrykt part. adj. (bogtr., bogb.) fremstillet ell. (om bogbind) dekoreret ved pladetryk. SvDahl.Ordbog f. Bogsamlere.(1919).84. BibliotH.3I.317.
Presseblik et. (jf. -bræt 2; bogb.) om (hver af) de blikplader, hvorimellem de falsede ark lægges under presningen. Sal.2III.539.
Pressebræt et.
1) (foræld.) om (hvert af) de brædder i klædepressen, som ligger uden paa pressespaanerne. Pres-: Funke.(1801).I.614.
2) (jf. -blik; bogb.) om (hvert af) de brædder, hvorimellem en bog ell. arkene anbringes under presningen. OpfB.1VII.424. Haandv.3.
Pressefals en. (bogb.) fremstaaende kant paa den nederste stok i bogbinderpresse til støtte for kniven under beskæringen. Haandv.3.
Presseforgyldning en. (bogb.) paatrykning af forgyldning paa bogbind olgn. v. hj. af en forgylderpresse. PapirL. 346.
Raspel en. flt. -er. (fra ty. raspel; afl. af raspe (se II. Rasp, jf. III. raspe); nu næppe br.) rasp (I.1). Beslagtøi for 4 Escadrons - Smede . . 4 Raspeler. MR.1832. 157. || spec. (bogb.) om en rasp til raspning af en bogs snit før forgyldningen. Moth.R37. VSO.
Rullestempel et. (bogb.) d. s. s. I. Rulle 2.4. vAph.(1764). Aarbog f.Bogvenner.1924.47.
Rundemaskine en. [III.1.1] teknikhjul til Bøjning af Blik til Cylinderform (bruges det) meget at anvende en Rundemaskine. Hannover.Tekn.170. || (bogb.) maskine, hvormed bogrygge rundes. BibliotH.3I.496.
Salamanderbind et. (bogb., bibliot.) bogbind med Frants I's mærke, en salamander i flammer. SvDahl.Ordbogf.Bogsamlere.(1919). 97. BibliotH.3I.302.
Skolebind et. spec. (bogb.): halvbind med faareskindsryg og -hjørner og lav fals. CollO. VortHj.IV,2.140. BibliotH.3 I.513.
Skriftkasse en. [2.2]
1) (bogtr.) en flad kasse ell. skuffe, bestemt til at indeholde de for sætteren nødvendige typer, fordelte i forsk. rum ell. fag; sættekasse. vAph.(1759). Bogtr.(1781).3. Faktoren (slog) i Bordet, saa Typerne dirrede og dansede i Skriftkassen. Schand.Fort.110. Selmar.131.
2) (bogb.) en (med haandtag forsynet) form, hvori bogbinderen (forgylderen) har de sammenstillede typer, hvormed han trykker titel olgn. paa en bog(s ryg). VSO. Haandgern.447.
Skærehøvl en. (bogb., foræld., jf. VSO.) beskærehøvl. Moth.S427.
Skæreperse en. (bogb., foræld.) beskærepresse. Moth.S427. VSO.
skærfe v. ['sg[a][r]f] -ede. vbs. -ning (PapirHaandbog.(1934).18. BibliotH.3I.506), jf. Skærferi. (fra ty. schärfen; sideform til II. skærpe)
1) (sko., bogb.) m. h. t. læder olgn.: gøre tyndt (og skarpt) i kanterne ved udglatning med en skærfekniv (paa en glat sten) ell. paa en skærfemaskine; skærpe (II.2.1). CollO. Skomagb.24. BibliotH.2343. 471. “Fødderne” . . blev spandet til Skaftet, og under Spandingen blev lagt en ganske fin skærfet Rem. Den gl.By.1930-31.50. Er Diplomet bleven laset i Kanten, skærer man et nyt Stykke Pergament til, saa det nøjagtigt følger Dokumentets Kant, skærfer det ganske tyndt ud . . og klæber det fast paa Bagsiden af Brevet. HistMKbh.2R.V.439.
2) (jf. II. skærpe 3.1; farv., foræld.) d. s. s. mestre 5, IV. skove 2. Tøiet haandteres godt (i farvevædsken) en halv Time, derefter skjærfes med Uriin. BOlsen.Farvebog.(1858).1. Blaasvenden “skænker op” i sin Varmkype . . han “skærfer” den maaske med lidt Kalk. Den gl.By.1927.37. smst.48.
Skærfekniv en. [II.1] (jf. Skærpekniv; sko., bogb.). BibliotH.2471.
Skærfemaskine en. [II.1] (jf. Skærpemaskine; sko., bogb.). TelefB.1939. sp.4367.6826.
Skærfer en. flt. -e. (jf. I. Skærper; sko., bogb.) arbejder, der udfører skærfning (1) af læder og skind. Bl&T. jf. Skærferske. Socialdem. 13/7 1920.9.sp.2.
Skærferi et. flt. -er. (sko., bogb.) det at skærfe (II.1) ell. (især) virksomhed, fabrik, der udfører skærfning af læder, skind. jf. Kappeskærferi. TelefB.1930.I.497.
Skærpekniv en. [II.2.1] (bogb.) skærfekniv. CollO. Værkt.75.
Skærpesten en. [II.2.1] (bogb.) flad sten, hvorpaa læder lægges under skærpning. Mohr.L.
Slaghammer en. [I.1.1] (jf. Slaahammer) || (bogb.) bred hammer ell. kølle, hvormed bøger bankes, slaas (III.3.1). Moth.S468. Bl&T. || (fagl.) hammer med bred bane til slagning af bladguld olgn. Hallager.336. || (sj.) smedehammer (forhammer). LTid.1726.603. D&H.
Sneglemarmor et. (sml. II. snegle 2.2; bogb.) (papir, marmoreret med) spiralformet mønster. CElberling.Breve fra enBogelsker. (1909).79. Bogvennen.1928.66.
Snithøvl en. [2.2] (bogb., foræld.) beskærehøvl. (Kalk.V.962). Amberg. VSO.
Spaanebind et. (jf. Spaan 4.4) (bogb., foræld.) bogbind (med indlæg) af træplader. Levin.
Spejlbind et. [3.2] (bogb.) bogbind i helskind med (udvendigt) spejl (især alm. i 18. aarh.). Molb.HO. Bibliot H.2337.
Sprænggitter et. (af sprænge 2.1; bogb.) et ved sprængning (af en bogs snit) anvendt redskab, bestaaende af en ramme med et væv af messingtraad, hvorover en i en farveopløsning vædet børste føres. OpfB.1VII.426. Værkt.76.
Sprængpapir et. (af sprænge 3.1; bogb.) sprængt papir. Bogvennen.1928.64.
Stiftforgyldning en. [I.2.4] (bogb.) forgyldning, der udføres ved, at man dækker bogbindet med guld, lægger et papir, hvorpaa mønsteret er tegnet, derover og kalkerer tegningen med en varm messingstift. CElberling. Breve fra enBogelsker.(1909).20.
Stokpresse en. [4.3] (kors -perse. Moth.S831. jf. VSO.). (ty. stockpresse; bogb.) større faststaaende bogbinderpresse. Moth.S831. Amberg. BibliotH.3I.495.
Stregejærn et. [1.1] (bogb.) stykke værktøj (messinglinie med kort skaft), der anvendes til at strege linier paa et bogbinds sider langs ryg og hjørner; strygejærn. OrdbS.
Strømønster et. (bogb.) mønster, bestaaende af mindre, spredte ornamenter (brugt til bogbind). et med talrige Smaastempler overstrøet Bind (Strømønster). Sv Dahl.Ordbog f.Bogsamlere.(1919).92. Kattunpapir (med) vredne Rokokoformer, Strømønstre. Bogvennen.1928.62.
Traadhæftemaskine en. (bogb.) maskine til traadhæftning af bøger. TypogrOrd.110.
Traadhæftning en. (bogb.) hæftn ng af bøger med metaltraad (i st. f. garn). PapirL.391.
Træbind et. (bogb.) bogbind, hvis sider bestaar af (betrukne) træplader. en gammel . . Bibel i læderbetrukket Træbind med Sølvspænder og svære Beslag. EChristians.O.I.66. BibliotH.3I.298.
Undersnit en. (jf. Under- B 1.2; bogb.) nederste snit paa en bog. SvDahl.Ordbog f.Bogsamlere.(1919).114.