Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt inden for apotekterverdenen.
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt inden for apotekterverdenen.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
| Bor-kammer | et. [II.4.4] (apot.) lokale, hvor findeling (pulverisering) af medicinalvarerne udføres. Sal. I.974. Apot.(1938).14. |
| Fennikel-vand | et. (Fenkel-. Moth.F138).(apot.) destillat af frugterne af fennikel, ell. vand m. tilsætning af fennikel-olie (jf. -brændevin). VSO. ud paa Natten (kom) et dødfødt Barn, der hverken trængte til Fennikelvand eller til Kinderpulver. CBernh.NF.XIII.272. Fennikelvand var godt for Brystet. Cit. 1822.(SBredstrup. Fra Jonstrup.(1918).18). Vare.L.2218. |
| Gift-bog | en. (apot.) bog, hvori noteres de til apoteket indgaaende giftrekvisitioner. Pl. 19/4 1843.§4. Sal.2IX.681. |
| Guld-draaber | pl.(apot.) jærnholdige Hoffmannsdraaber (jf. -eliksir 2, -tinktur 2). Brünnich.M.421. Sal.2XI.598. |
| Hamborger-te | en. (ogs. Hamborg-. Panum.281).(apot.) afførende middel, bestaaende af en blanding af sennesblade, manna, koriander og vinsten ell. vinsyre (species Hamburgenses). VareL.2 300. |
| Hjortetak(s)-draaber | pl. [3] (apot.) ravsur ammoniakopløsning, tilsat hjortetakolie. S&B. Saaby.7 |
| Hjortetak(s)-spiritus | en. [3] (jf. Hjortetakkegeist. Moth. H215).(apot.) opløsning af hjortetaksalt, tilsat hjortetakolie. FolkLægem.I.31. Sal.2XI. 558. |
| Haand-vand | et. (l. br.) vand til haandvask. Biehl.DQ.III.281. VSO. || spec.(apot.): glycerinholdigt middel mod sprukken hud olgn. OrdbS. |
| Jakobs-te | en. (apot.) den tørrede, i medicinen anvendte top af jakobsurt. VareL.2342. |
| Jærn-draaber | pl.(apot.) navn paa jærnpræparater, bestaaende af jærn, opløst i vinaandholdigt kanelvand (æblesure jærndraaber), ell. af jærn, opløst i eddikesyre (eddikesure jærndraaber). din Opfattelse af Livet havde en styrkende Indflydelse paa min Villie, som Jerndraaber paa en svækket Constitution. CKMolb.(Brøchner.Br.198). VareL.2364. |
| Jærn-likør | en. (apot.) en slags mildt jærnpræparat. VareL.2222. |
| Jærn-olie | en. (isærapot.) koncentreret opløsning af jærnklorid, som dannes, naar dette salt flyder hen i luften. Tychsen.A.II.366. Sal.2XIII.45. |
| II. Jærn-pille | en. (apot.) pille, tilberedt med et jærnpræparat (jf. -kugle 2). *vi er fattige paa Blod; | med Jernpiller skal det erstattes. Kaalund.367. “Du skal dog tage de Jernpiller, Antonie,” sagde Doctoren. Gjel. GD.31. |
| Jærn-præparat | et. (apot.) jærnholdigt præparat, især som middel mod blegsot, blodfattigdom olgn. Sal.2XIII.46. |
| Jærn-pulver | et. (apot.) pulveriseret jærn, anvendt som lægemiddel mod blegsot osv. MO. VareL.2365. |
| Jærn-safran | en. (isærapot.) jærntveilte (jærnrødt), tidligere anvendt som lægemiddel (jf. -kalk). vAph.Chym.II.28. Hinnerup.Juv. 70. Sal.2XIII.52. |
| Jærn-sirup | en. (apot.) navn paa et jærnpræparat: jodjærnsaft, Syrupus Jodeti ferrosi. Sal.2XIII. 47. |
| Jærn-sukker | et. (apot.) jærnpræparat, der indeholder sukker (jærnsaccharat). VareL.2 366. |
| Jærn-tinktur | en. (apot.) opløsning af jærnpræparater i vinaand ell. æter. vAph.Chym.I.396. VareL.2366. |
| Jærn-vin | en. (apot.) jærnpræparat, bestaaende af en opløsning af citronsurt jærntveilte i malagavin. VareL.2366. |
| Jærn-vinsten | en. (apot.). jærnpræparat, tilberedt af jærnfilspaan og vinsten. Tychsen.A.II. 367. Sal.2XIII.47. |
| Kanel-draaber | pl.(apot.) spirituøst udtræk af Ceylon-kanel (Tinctura cinnamomi). VareL.2392. jf.: Kaneldraabeplaster – Empl. aromatic. FolkLægem.I.36. |
| Kanel-vand | et. (apot.) vandigt (og oftest: vinaandholdigt) destillat af kanel. Moth.K34. Agerbech.FA.I.141. VareL.2392. |
| Kat-ost(e)-blad | et. [1] spec. (isærapot.) i flt., om blade af alm. katost, Malva silvestris L., der p. gr. af deres indhold af planteslim finder anvendelse som folkelægemiddel. Katost-: Panum.380. Katoste-: VareL.2403. |
| Konge-salve | en. (jf. Kongsalverod; apot.) salve, bestaaende af kolofon, voks, terpentin m. m., der undertiden anvendes til at holde saar aabne (Ungventum basilicum). S&B. Panum.405. Feilb. |
| Kviksølv-plaster, Kvægsølv-plaster | et. (apot., med.) en blanding af fint udrevet kviksølv, terpentin, blyplaster og gult voks (bl. a. brugt mod syfilis). VareL.2462. |
| Kviksølv-salve, Kvægsølv-salve | en. (apot., med.) salve, bestaaende af kviksølv, revet sammen med fedt. VSO. MøllH.III.674. Aarb.1918. 129. |
| Køle-plaster | et. (Køl-. Moth.K241).(apot., med., nu næppe br.) kølende plaster. VSO. MO. |
| Køle-pulver | et. (apot., med., nu sj.) kølende pulver. Apot.(1791).125. Feilb. |
| Køle-salve | en. (apot., med., nu l. br.) kølende salve. VSO. (u. Køleplaster). MO. Køl-: Moth.K241. FolkLægem.III.65. |
| Kørvel-valle | en. (apot., foræld.) lægemiddel bestaaende af valle, kogt sammen med kørvel. Apot.(1791).77. |
| I. laksere | v. [lag'se[]r∂] -ede ell. (l. br.) -te (PAHeib.US.607). vbs. -ing (Larsen). (ænyd. d. s., sv. laxera, ty. laxieren; fra lat. laxare, til laxus (se II. laks); i rigsspr. nu gldgs.) dels om middel: gøre afføringen løs, rense maven, fremkalde afføring, virke afførende; dels om levende væsen: have afføring, faa maven renset ud (v. hj. af afføringsmidler). Samme vand har dend art, at det laxeerer uden nogen piine. JJuel.431. hvor mange Gange bør man lade sin Patient laxere? Agerbech.FA.I.68. *Folket bad og kanonerte, | naar han (dvs.: kongen) laxerte. PAHeib.US.607. Tisane . . smagte omtrent saa godt som Te og . . virkede (ikke) altfor lakserende. Personlig Frihed.1922.Nr.10.2.sp.2. Feilb. jf.: Der (dvs.: i den anden og bedre verden) laxerer man Dukater og vomerer Specier. Bagger.I.143. || ofte i forb. give en noget ind, tage noget ind at laksere (paa), give, tage et afføringsmiddel. tage Rhabarbra ind for at laxere paa. Holb.Abrac.III.3. en dum Doctor, der gav hende noget ind at laxere paa, endskiønt hun var frugtsommelig. Biehl.DQ.IV.123. De som lade sig aarelade eller tage ind at laxere. Tode.ST.II. 81. || hertil (isærapot.) ssgr. m. Lakser- (nu sj. Laksere-. Overs. af Holb Levned.198. Tode. ST.I.14.II.108. jf. MO.), der betegner forsk. (tidligere ell. nu brugte) afførende midler, fx. Lakser-drik (OeconH.(1784).III.38. VareL.4 523), -konfekt, -korender (VareL.2603. Recept-Bogen.[1912].21), -middel (Bagges.DV. X.328. Aller.III.527), -mælk, -pille (Holb. Ep.I.328), -pulver, -rod, -saft, -salt (Tychsen.A.II.326), -te, -vand, -vin, se især Apot. (1791).55.103f. VSO. |
| Lavendel-draaber | pl.(apot., med.) i forb. sammensatte lavendeldraaber, lavendelolie opløst i alkohol med tilsætning af forsk. krydderier, Tinctura Lavandulæ rubra. Pharmacopoea Danica.(1868).273. Panum. 423. |
| Løg-draaber | pl.(apot.) draaber, der bestaar af dyvelsdræk og vinaand (og som lugter af løg). PNJørg. BH.44. Bøgh.JT.457. FolkLægem.I.43. |
| Løg-sirup | en. (apot., nu næppe br.) afkog af hvidløg, tilsat honning ell. sukker. Apot.(1791).48. |
| Mandel-klid | et. (isærapot.) rester fra presning af søde mandler, der anvendes som toiletmiddel til blødgøring af huden. Moth.M58. VareL.2 500. -kli: Funke.(1801).II.67. VSO. |
| Mandel-mælk | en. (æda. almandærs mialk (Harp.Kr.294)) blanding af mandelolie og andre vædsker; dels (kog., nu næppe br.) om en heraf tilberedt ret, dels (isærapot.) om en emulsion anv. bl. a. som toiletmiddel. Kogeb.(1710).20. (han) forgav ham i en Mandel Melk. Holb. DH.I.636. Baud.HS.295. VareL.2500. jf. Folk Lægem.III.70. |
| Mandel-saft | en. (isærapot.) saft af mandler, stødt i vand, hvorefter der er tilsat sukker m. m. Panum. 459. VareL.2500. |
| Mandel-sirup | en. (isærapot.) d. s. Funke.(1801).II.67. VareL.2500. |
| Mark-greve-pulver | et. (jf. -grevinde-pulver; apot., foræld.). “et hiertestyrkende pulver, som bruges til spæde og smâe børn.” Moth.M74. Hahnemann. Haandbog for Mødre. (overs.1797).46. |
| Mark-grevinde-pulver | et. (jf. -greve-pulver; apot., foræld.) pulver, der bruges som middel mod epilepsi. FolkLægem.I.44. Feilb. billedl.: Wadsk.21. |
| Melbær-blad | et. især (jf. Bjørnebærblad; apot.) i flt., om bladene af melbær, der anvendes som middel mod nyre- og blæresygdomme. VareL.2526. |
| Moskus-draaber | pl.(apot., foræld.) desmerdraaber (1), Tinctura Moschi.Sal.XVII.476. |
| Murstens-olie | en. (jf. Teglstensolie; apot.) en tidligere i medicinen anvendt blanding af pulveriseret mursten og lin- ell. olivenolie; Oleum philosophorum. Larsen. |
| Myre-draaber | pl. 1) (apot.) d. s. s. -spiritus. Panum. 480. 2) som folkeligt navn paa myrradraaber. FolkLægem.III.76. |
| Myre-spiritus | en. (jf. -draaber; apot.) et (i tidligere tid) som lægemiddel anv. destillat af myrer i spiritus (Spiritus formicarum). Sal. XVI.517. VareL.4795. |
| Myrra-draaber | pl. (jf. Myredraaber 2; apot.) et vinaandsudtræk af myrra, anv. som lægemiddel (Tinctura myrrhæ). Panum.480. |
| Myrra-tinktur | en. (apot.) d. s.; ogs. om blanding af myrradraaber og vand (anv. som mundvand). MentzO.Pl.303. |
| Nyre-rod | en. (apot.) brasiliansk drogue (Radix Pareiræ bravæ), der anvendes mod nyregrus. VareL.3710. |
| Olie-sukker | et. 1) (isærapot.) blanding af æterisk olie og hvidt sukker (anvendt som bestanddel af medikamenter); Elæosaccharum. Moth.O 18. Tychsen.A.II.497. Panum.185. 2) (jf. -sødt; fagl.) glycerin (der forekommer i forb. med oliesyre). OpfB.1VI.44. |
| Orme-bark | en. (apot.) barken af det vestindiske træ Andira inermis, der anvendes som ormedrivende middel. Larsen. FolkLægem.III.81. |
| Orme-frø | et. (Orm-. Leth.(1800). Tychsen.A.I. 598). (jf. -krud(t); apot.) frø ell. uudsprungne blomsterkurve af forsk. planter, især en i Asien voksende malurtart (vistnok især Artemisia pauciflora Weber., A.CinæBerg.), ogs. af regnfang (Tanacetum vulgare L.), anv. som ormemiddel; Flores ell. Semen Cinæ. vAph.(1759). COtto.Pharmakognosien.(1840). 181f. Aakj.BT.220. Panum.532. AxLange. EP.19.94. |
| I. Orme-mos | en. (apot., l. br.) ormemiddel, bestaaende af en til en mos udrørt blanding (af ormefrø, honning olgn.). Apot.(1791).84. FolkLægem.I.49. |
| II. Orme-mos | et ell. en. |
| Orme-pulver | et. (jf. -krud(t) 2; apot., nu l. br.) pulver, som indeholder forsk. ormedrivende ingredienser (plantefrø, jærnvitriol). vAph.Nath.VI.58. Tychsen.A. II.364. VSO. D&H. |
| Orme-sukker | et. (ænyd. d. s.; jf. -gryn; apot.) et ormemiddel, bestaaende af ormefrø med et overtræk af sukker. Oecon H.(1784).III.23. Recept - Bogen.[1912].9. |
| Palme-plaster | et. (apot., foræld.) plaster, der navnlig bestaar af palmeolie og blyilte; Emplastrum Diapalmæ. Bøssel.Jordemoderkunsten.(1754).73. jf. FolkLægem.I.50.III. 82. |
| Perikon-olie, Perikum-olie | en. (jf. Johannesolie; apot.) mørkerød olie, som udvindes af blomsterne af perikon (anv. som husmiddel mod saar, frost olgn.); Oleum hyperici infus. FolkLægem. I.52f. VareL.4678. |
| Perle-salt | et. (ty. perlsalz; apot., foræld.) fosforsurt natron (som danner perleformede krystaller). JMøller.Pharm.Haandbog.(1823).309. Perl-: Tychsen.A.II.301. |
| Perle-syre | en. (jf. -salt; apot. ell. kem., foræld.) fosforholdig syre, fremstillet af perlesalt ved digestion (udtrækning af natron) med eddike. Perl-: Tychsen.A.II.301. |
| Pest-eddike | en. (apot., foræld.) kryddereddike, der tidligere anvendtes som desinficerende middel, dels til røgning af sygeværelser, dels til at lugte til ell. tage i munden som beskyttelse mod pest. Apot.(1791).132. Wendt.LM.114. FolkLægem.III.83. |
| Pest-lys | et. (jf. Pestilenslys; apot., foræld.) kegleformet lys, tilberedt af vellugtende stoffer, anvendt som (desinficerende) røgelse mod pest ell. daarlig luft. Moth.P69. Skomageren.(1832).153. FolkLægem.I.51.II.23. |
| Pille-bræt | et. [II.1] (jf. -maskine 1; apot.) bræt, der er forsynet med et metalstykke, en ebonitplade olgn. med mange parallelle riller, hvorpaa pillemassen udrulles til cylindriske strenge, som derefter lægges paa tværs over rillerne og saaledes udskæres til piller (jf. -jærn). Hag.VIII.80. |
| Pille-dej(g) | en. [II.1] (apot.) d. s. s. -masse. S&B. |
| Pille-jærn | et. [II.1] (apot.) metalstykke, ebonitplade olgn. (med mange parallelle riller), anbragt dels paa pillebrættet, dels paa et smalt redskab (med et haandtag i hver ende), der føres hen over pillebrættet og saaledes udskærer de cylindriske strenge (af pillemassen) til piller. Hag.VIII.80. |
| Pille-maskine | en. 1) [II.1] (apot.) om pillebræt med tilhørende redskaber. Sal. XIV.335. 2) [IV.1.2] maskine til pilning; spec.: 2.1) 2.2) (møl., dial.) om pillekværn. NordsjællF.III.47. |
| Pille-masse | en. [II.1] (jf. -dej(g); apot.) masse (dejg), hvoraf piller fremstilles. Panum.512. PharmDan.(1933).403. |
| Plaster-bræt | et. (apot.) bræt, hvorpaa plastermassen rulles for at blive jævn og glat. VSO. |
| Plaster-klud | en. (apot.; l. br.) mindre stykke lærred (klud), hvorpaa plastermasse udsmøres; ogs. om en af en plasterdug afskaaren klud. VSO. |
| Poppel-salve | en. (Pappel-. vAph.(1764)).(apot.) en (især tidligere anvendt) salve, fremstillet af knopperne paa sort poppel (Populus nigra L.); Ungventum populeum. Moth.P130. VareL.3334. |
| Rabarber-draaber | pl. [2] (jf. -tinktur; apot.) udtræk af rabarberrod, anvendt i medicinen (Infusum Rhei alkalinum). Apot.(1791).485. MentzO.Pl.286. |
| Rabarber-ekstrakt | en. (apot.) vandigt ekstrakt af rabarberrod. VareL.(1807).II.373. |
| Rabarber-olie | en. [2] (apot., foræld.) rabarberpulver opløst i linolie. Apot.(1791).78. |
| Rabarber-pulver | et. [2] (apot.) pulveriseret rabarberrod (der anvendes til barnepulver). Apot.(1791).92. |
| Rabarber-rod | en. især [2] (apot. og |
| Rabarber-sirup | en. [2] (apot.) d. s. s. -saft 2. VareL.(1807).II.373. |
| Rabarber-tinktur | en. [2] (apot., foræld.) d. s. s. -draaber. Tode. ST.II.78. |
| Rive-kugle | en. [IV.4.3] kugle til at rive noget med; spec. (farv.) om kuglerne i rivekedelen (ell. i en riveskaal). vAph.(1759). Green.UR.123. || (jf. -kølle; apot.) om kugle, hvormed pulver rives i en morter. S&B. |
| Rive-kølle | en. [IV.4.3] kølleformet støder til morter; dels ( |
| Ryste-blanding | en. (med.,apot.) om flydende pudder, bestaaende af et pulverformet stof, der opslemmes i en vædske. VoreSygd.IV. 480. |
| rød-gøre | v. [-'gö[]r∂] (glda. d. s.; nu sj.) gøre rød; farve rød. Hans vældiges skiold er rødgiort (1871: rødligt). Nah.2.4(Chr.VI). Hendes Kinder (var), som den hvide Himmel, naar (solen) rødgiør den. Suhm.II.193. VSO. || i præs. part. i forb. som rødgørende midler (efter nylat. rubefacientia; apot. og med.) lægemidler (som sennepspapir), der fremkalder rødme i huden, vabler m. m. JCLange.B.334. Curjel.De officin. LægemidlersBrug.(1870).27. |
| Safran-plaster | et. (apot.) plaster, som bl. a. indeholder pulveriseret safran (Emplastrum oxycroceum). FolkLægem.I.57. VareL.4737. |
| Salep-rod | en. (apot.) tørrede rodknolde af visse planter, hvoraf der kan fremstilles salep; Tuber ell. Radix Salep. Tychsen. A.I.617. VareL.4740. |
| Sanikel-urt | en. (apot.) tørrede blade af skovsanikel (Folia ell. Herba Saniculæ). VareL.2679. |
| Sene-salve | en. (apot. ell. dial.) salve, brugt mod nerveknuder, ophovnede led olgn. (Ungventum aromaticum (ell. nervinum)). Moth.S126. CBernh.NF.III. 171. Panum.533. FolkLægem.III.95. Feilb. OrdbS.(Sjæll.,Fyn ofl.). |
| Skarn-apotek | et. (jf. forgyldt plaster u. forgylde 2.1; apot., foræld.) om ekskrementer, urin olgn., anvendt som lægemidler (i folkemedicinen). SprKult.I.91. OFriis.Litt.77. |
| Skov-virak | en. (apot.) om harpiks i næsten fast tilstand. JTusch.325. FolkLægem. III.97. |
| Skrankar | en. [sgr[a][ng] 'ka[]r] (ogs. Skrankarius. Meyer.5 BerlTid. 27/4 1882.M.2. sp.5. JacAnd.Er.I.230). flt. -er. (dannet (m. lat. endelse -arius, jf. ChrMøll.RS.I.151) af I. Skranke 1.3; apot.) medhjælper (kandidat) paa apotek, der ekspederer ved skranken. FarmaceutiskTidende.1900.218. Pol. 5/8 1935.7.sp.3. |
| Skræk-pulver | et. (jf. -stillende, -vand; apot., foræld.) pulver, som antoges at virke beroligende efter en forskrækkelse; spec. om Pulvis epilepticus Marchionis (markgrevindepulver), der særlig anvendtes mod epilepsi. vAph.(1764). FolkLægem.I.60. |
| Skræk-vand | et. (apot., foræld.) vædske (lægemiddel) m. lign. anv. som skrækpulver; spec. om pebermyntevand (Aqua Menthæ piperitæ), der bl. a. anvendtes mod hysteri. Amberg. FolkLægem.III.98. |
| Skud-vand | et. (apot., foræld.) saarvand (til behandling af skudsaar). Frank.KL.182. FolkLægem.I. 60.III.98. |
| Skær-bregne | en. (vel til II. Skær 1 og navnet p. gr. af de indskaarne blade; jf. I. Skær samt Haandbregne) |
| Slag-balsam | en. [I.6.2] (ænyd. d. s.; jf. -draaber, -pulver, -vand 2; apot., foræld.) balsam (1) brugt mod slagtilfælde, krampe, besvimelse olgn. i hvor megen Slag Balsom og Spiritus vi end dertil brugte, saa hialp det dog alt intet, at hand jo, over 10 gange i Rad, besvimede i vor Arm. JRPaulli.SB.45. Agerbech.FA.I.17. FolkLægem.I.60.III.98. |
| Slag-draaber | pl. [I.6.2] (jf. -balsam, -vand 2; apot., foræld.) om medicin mod besvimelse, krampe olgn. (moskusdraaber). FolkLægem.I.60; III.98 (kbh.). |
| Slag-pulver | et. [I.6.2] (apot., foræld.) pulver med lign. anvendelse som slag-balsam, -draaber. Amberg. FolkLægem.III.99. |
| slim-drivende | part. adj. [1.2] (apot.) om lægemiddel: som løsner og uddriver slim. vAph.(1764). VSO. D&H. |
| Slim-frø | et. [3] (jf. -te-frø; apot.) hørfrø brugt til slimte. JTusch.315. Hannover.Tekstil.I.94. FolkLægem.III.99. |
| Slim-mikstur | en. [3] (jf. -most, -saft; apot., foræld.) mikstur med gummi arabicum, der virker stoppende (Mixtura mucilaginosa). Metzger.Medicina ruralis.2(overs. 1797).60. |
| Slim-most | en. [3] (apot., foræld.) slimmikstur; slimsaft (2). vAph.(1772).III. |
| Slim-plaster | et. [3] (apot., foræld.) blødgørende plaster, tillavet med planteslim; spec. om et blyplaster (diakylon). vAph.(1772).III. Amberg. |
| Slim-te | en. [3] (apot.) teblanding med hørfrø (jf. -frø) og altæarod som hovedbestanddel, der anvendes mod blærelidelser olgn. (Species demulcentes). Panum.546. VareL.4780. || hertil: Slimte-frø, d. s. s. Slimfrø (JTusch.315. Hannover.Tekstil.I.94). |
| Slaaen-blomst | en. ( |
| Spids-pose | en. (jf. -pung, -si; apot.) spids filtrerpose. VSO. MO. |
| Spræng-middel | et. (fagl.) middel til at fremkalde sprængning; især (jf. Sprængningsmiddel) om eksplosivt stof (sprængstof): OpfB.1IV.20. Lov Nr.122 28/4 1934.§1. || (apot.) om et til en pille ell. tablet tilsat stof, der fremskynder pillens opløsning i vand ell. anden vædske. Sprænge-: PharmDan.(1933).403. |
| Stand-beholder | en. (jf. -flaske, -glas 1, -kar; apot.) opretstaaende beholder (daase, flaske, krukke olgn.), som til stadighed anvendes i et apotek til opbevaring af et lægemiddel (og har sin bestemte plads og oftest indbrændt signatur). Apot. (1938).6. |
| Stand-flaske | en. (jf. -beholder; apot.). Apot.(1938).4. |
| Stand-glas | et. 1) (apot.) standbeholder af glas. NatTid. 7/10 1924.Aft.3.sp.4. Apot.(1938).7. 2) |
| Stand-kar | et. dels (arkæol.): kar med standflade. Hængekarret gik ikke helt af Brug (i yngre stenalder); ellers er det jo nu Standkar det hele. JohsBrøndst.DO.I.189. || dels(apot.): standbeholder i form af et kar. Den gl.By.1938.96. |
| Stik-plaster | et. [II.1.1] (ty. stichpflaster; apot., med., foræld.) plaster mod stiksaar. Moth.S816. || om begplaster. jf. KNyrop.SVS.33 || om hæfteplaster. Metzger. Medicinaruralis.2(overs.1797).86. |
| I. Streng-presse | en. [I.4.1] spec.(apot.): redskab, hvormed pillemasse udpresses i strenge. Kemisk-tekniskHaandbog.(1938).833. |
| Sur-honning | en. (jf. Eddike-, Spanskgrønt-, Strandløghonning; apot.) lægemiddel, fremstillet ved inddampning af en blanding af honning og eddike til sirups konsistens; oxymel. Aaskow.MH.261. VareL.4652. |
| Sur-mikstur | en. (apot.) sur mikstur (se u. IV. sur 1.2). et Aasyn, der . . mindede lidt om rød Surmixtur. VKorfitsen.F.162. |
| Svovl-plaster | et. (apot.) plaster, tilberedt med svovlbalsam. Amberg. MO. |
| Svovl-salve | en. (apot., med.) salve, der indeholder svovl; svovlbalsam i salveform. LTid.1755.337. Apot.(1791).115. S&B. |
| Sæbe-spiritus | en. (jf. -balsam; |
| Sølver-glød | en. ( |
| Sølv-urt | en. (jf. u. -blad 2, -græs; ænyd. d. s.) |
| Saar-balsam | en. (jf. -draaber) balsam, brugt som lægemiddel mod saar; nu især(apot.) om Tinctura benzoes composita (jesuiter-balsam, -draaber). Kom, lad mig vaske Dig! Saar-Balsam har jeg ogsaa. Drachm.1001N.137. FolkLægem.I.57. VareL.4 734. |
| Saar-draaber | pl.(apot.) d. s. s. -balsam. Panum.530. Folk Lægem.I.57. Feilb. |
| Tagstens-olie | en. (apot., foræld.) murstens-, teglstensolie; Oleum philosophorum. se Boers. VetF.52. |
| Tagstens-pulver | et. (apot., foræld.) pulveriseret teglsten; tegl(stens)mel. Bl&T. |
| Takke-olie | en. (ogs. Tak-). (til II. Tak 2.2; jf. -salve; apot.) en mod hæmorroider (takker) anvendt olie. FolkLægem. III.108. |
| Takke-salve | en. (til II. Tak 2.2; jf. -olie; apot.) en mod (smertefulde) hæmorroider (takker) anvendt salve. Bøssel.Jordemoderkunsten.(1754).32. Panum.580. VareL.4843. |
| Teglstens-olie | en. (ænyd. teilsten olie; jf. Tagstens-, Teglolie samt Johannesolie; apot.) d. s. s. Murstensolie. Agerbech.FA.I.91. Folk Lægem.I.65. VareL.2573. Teglsten-: Moth. T67. Tychsen.A.II.520. |
| Timian-saft | en. (apot.) hostesaft med udtræk af timian. Nytteplanter.335. |
| Tjære-pastil | en. (apot.) især i flt., om pastiller, der indeholder et tjærepræparat (Trochisci pyrolei pini). -pastille: Larsen. |
| Tjære-salve | en. (apot.) sortebrun salve, fremstillet af trætjære, svinefedt m. m. og anv. mod forsk. hudsygdomme. MR.1839.311. VareL.4867. |
| Tjære-sæbe | en. (isærapot.) (haand) sæbe, der bl. a. indeholder forsk. tjærearter. Panum.577. Sal.2XXIII.534. |
| Tjære-vand | et. (ænyd. therre wandt; apot.) tjæreholdig vædske, anv. som lægemiddel. Tiære - Vandet kunde være got for Deres Excellences Asthma. Gram.Breve.234. den Cur, som giøres ved Tiære-Vand. Holb.Ep. I.377. Apot.(1791).119. I Kiertelsyge tilraader man at drikke Tiærevand. VSO. VareL.4867. Feilb. |
| Træk-salve | en. [III.9.1] (Trække-. FolkLægem.III.112).(apot., foræld.) salve, brugt som trækmiddel (1). vAph.(1759). Levin. grøn træksalve, sevenbomsalve (Ungventum Sabinæ). FolkLægem.III.112. |
| Trøske-saft | en. [2] (apot.) opløsning af glycerin og boraks, anv. mod trøske i munden (Linctus boracinus). Apot.(1791).27. VareL.5II.65. |
| Tærings-salve | en. (apot.) salve, der paasmøres underlivet som middel mod tæring hos børn. Tæring-: Apot. (1791).31.216. |
| Universal-balsam | en ell. (l. br.) et (Kierk.VII.458). (-balsom. Tode.M.173. Kierk.VII.458).(apot.) en af voks, olivenolie m. m. sammensat salve, anvendt mod brandsaar olgn.; Ungventum universale. Panum.613. uegl.: Vandet, det er den sande Universalbalsam, den virkelige Livstinctur . . Det er den bedste Drik baade for Syge og Sunde. Holst.VI.151. |
| Urte-bitter | en. (jf. -snaps; apot.) bitter, tilberedt med udtræk af urter (I.3.3). AxLange.(FynskHjemstavn.1939.42). |
| Urte-kammer | et. (apot.) rum i et apotek til opbevaring af droger. Gude.O.136. Apot.(1938).8. |
| Urte-salve | en. ( |
| Urte-skærer | en. (apot.) redskab til sønderskæring af urter i et apotek. Den gl.By.1942.25. |
| Urte-vand | et. (ænyd. d. s.) dels (jf. Kryddervand; apot., foræld.): afkog af urter. VSO. MdsskrDyrl.LX.131. dels (kog.): vand, hvori grøntsager er kogt: FrkJ.Kogeb.5. |
| Ur-tinktur | en. (apot.) tinktur fremstillet af friske ell. tørrede planter og dyr, brugt som homøopatisk middel. VareL.2316. |
| Valerian | en. [valeri'a[]n] (ogs. Valeriane. [valeri'a•n∂] BerlTid. 24/10 1931.Aft.2. sp.6. DJagtleks.1352). (sv. (fra 16. aarh.) valerian(a) ( |
| Voks-salve | en. (Vokse-. FolkLægem.I.69). 1) (jf. Tobakssalve; apot., foræld.) salve, bestaaende af gult voks og olivenolie, anv. til saarbehandling (Ungventum ceræ). MO. Panum.131. Sal.2XX.735. Feilb. 2) (fagl.) blanding af voks og terpentinolie, anvendt i en særlig maleteknik (vokstempera). MalTeknik. 129. |
| Voks-smør | et. (apot., foræld.) voksolie, som er blevet tyk ved fortsat destillation (tidligere anvendt i medicinen). vAph.Chym.III.665. VareL. (1807).III.349. |
| æble-sur | adj. (jf. sur sp. 102832;apot.). Af (æblesyrens) Salte anvendes kun det æblesure Jernilte noget i Medicinen. Nord Conv Lex.V.806. æblesure jærndraaber, se Jærndraaber. |
