Du er her: Forside Leg og lær Ordmuseum Gamle fagudtryk Apotekersprog

 

Apotekersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor apotekterverdenen.
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor apotekterverdenen.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
Borkammer et. [II.4.4] (apot.) lokale, hvor findeling (pulverisering) af medicinalvarerne udføres. Sal. I.974. Apot.(1938).14.
Fennikelvand et. (Fenkel-. Moth.F138).(apot.) destillat af frugterne af fennikel, ell. vand m. tilsætning af fennikel-olie (jf. -brændevin). VSO. ud paa Natten (kom) et dødfødt Barn, der hverken trængte til Fennikelvand eller til Kinderpulver. CBernh.NF.XIII.272. Fennikelvand var godt for Brystet. Cit. 1822.(SBredstrup. Fra Jonstrup.(1918).18). Vare.L.2218.
Giftbog en. (apot.) bog, hvori noteres de til apoteket indgaaende giftrekvisitioner. Pl. 19/4 1843.§4. Sal.2IX.681.
Gulddraaber pl.(apot.) jærnholdige Hoffmannsdraaber (jf. -eliksir 2, -tinktur 2). Brünnich.M.421. Sal.2XI.598.
Hamborgerte en. (ogs. Hamborg-. Panum.281).(apot.) afførende middel, bestaaende af en blanding af sennesblade, manna, koriander og vinsten ell. vinsyre (species Hamburgenses). VareL.2 300.
Hjortetak(s)draaber pl. [3] (apot.) ravsur ammoniakopløsning, tilsat hjortetakolie. S&B. Saaby.7
Hjortetak(s)spiritus en. [3] (jf. Hjortetakkegeist. Moth. H215).(apot.) opløsning af hjortetaksalt, tilsat hjortetakolie. FolkLægem.I.31. Sal.2XI. 558.
Haandvand et. (l. br.) vand til haandvask. Biehl.DQ.III.281. VSO. || spec.(apot.): glycerinholdigt middel mod sprukken hud olgn. OrdbS.
Jakobste en. (apot.) den tørrede, i medicinen anvendte top af jakobsurt. VareL.2342.
Jærndraaber pl.(apot.) navn paa jærnpræparater, bestaaende af jærn, opløst i vinaandholdigt kanelvand (æblesure jærndraaber), ell. af jærn, opløst i eddikesyre (eddikesure jærndraaber). din Opfattelse af Livet havde en styrkende Indflydelse paa min Villie, som Jerndraaber paa en svækket Constitution. CKMolb.(Brøchner.Br.198). VareL.2364.
Jærnlikør en. (apot.) en slags mildt jærnpræparat. VareL.2222.
Jærnolie en. (isærapot.) koncentreret opløsning af jærnklorid, som dannes, naar dette salt flyder hen i luften. Tychsen.A.II.366. Sal.2XIII.45.
Jærnpille en. (apot.) pille, tilberedt med et jærnpræparat (jf. -kugle 2). *vi er fattige paa Blod; | med Jernpiller skal det erstattes. Kaalund.367. “Du skal dog tage de Jernpiller, Antonie,” sagde Doctoren. Gjel. GD.31.
Jærnpræparat et. (apot.) jærnholdigt præparat, især som middel mod blegsot, blodfattigdom olgn. Sal.2XIII.46.
Jærnpulver et. (apot.) pulveriseret jærn, anvendt som lægemiddel mod blegsot osv. MO. VareL.2365.
Jærnsafran en. (isærapot.) jærntveilte (jærnrødt), tidligere anvendt som lægemiddel (jf. -kalk). vAph.Chym.II.28. Hinnerup.Juv. 70. Sal.2XIII.52.
Jærnsirup en. (apot.) navn paa et jærnpræparat: jodjærnsaft, Syrupus Jodeti ferrosi. Sal.2XIII. 47.
Jærnsukker et. (apot.) jærnpræparat, der indeholder sukker (jærnsaccharat). VareL.2 366.
Jærntinktur en. (apot.) opløsning af jærnpræparater i vinaand ell. æter. vAph.Chym.I.396. VareL.2366.
Jærnvin en. (apot.) jærnpræparat, bestaaende af en opløsning af citronsurt jærntveilte i malagavin. VareL.2366.
Jærnvinsten en. (apot.). jærnpræparat, tilberedt af jærnfilspaan og vinsten. Tychsen.A.II. 367. Sal.2XIII.47.
Kaneldraaber pl.(apot.) spirituøst udtræk af Ceylon-kanel (Tinctura cinnamomi). VareL.2392. jf.: Kaneldraabeplaster – Empl. aromatic. FolkLægem.I.36.
Kanelvand et. (apot.) vandigt (og oftest: vinaandholdigt) destillat af kanel. Moth.K34. Agerbech.FA.I.141. VareL.2392.
Katost(e)blad et. [1] spec. (isærapot.) i flt., om blade af alm. katost, Malva silvestris L., der p. gr. af deres indhold af planteslim finder anvendelse som folkelægemiddel. Katost-: Panum.380. Katoste-: VareL.2403.
Kongesalve en. (jf. Kongsalverod; apot.) salve, bestaaende af kolofon, voks, terpentin m. m., der undertiden anvendes til at holde saar aabne (Ungventum basilicum). S&B. Panum.405. Feilb.
Kviksølvplaster, Kvægsølvplaster et. (apot., med.) en blanding af fint udrevet kviksølv, terpentin, blyplaster og gult voks (bl. a. brugt mod syfilis). VareL.2462.
Kviksølvsalve, Kvægsølvsalve en. (apot., med.) salve, bestaaende af kviksølv, revet sammen med fedt. VSO. MøllH.III.674. Aarb.1918. 129.
Køleplaster et. (Køl-. Moth.K241).(apot., med., nu næppe br.) kølende plaster. VSO. MO.
Kølepulver et. (apot., med., nu sj.) kølende pulver. Apot.(1791).125. Feilb.
Kølesalve en. (apot., med., nu l. br.) kølende salve. VSO. (u. Køleplaster). MO. Køl-: Moth.K241. FolkLægem.III.65.
Kørvelvalle en. (apot., foræld.) lægemiddel bestaaende af valle, kogt sammen med kørvel. Apot.(1791).77.
laksere v. [lag'se[]r] -ede ell. (l. br.) -te (PAHeib.US.607). vbs. -ing (Larsen). (ænyd. d. s., sv. laxera, ty. laxieren; fra lat. laxare, til laxus (se II. laks); i rigsspr. nu gldgs.) dels om middel: gøre afføringen løs, rense maven, fremkalde afføring, virke afførende; dels om levende væsen: have afføring, faa maven renset ud (v. hj. af afføringsmidler). Samme vand har dend art, at det laxeerer uden nogen piine. JJuel.431. hvor mange Gange bør man lade sin Patient laxere? Agerbech.FA.I.68. *Folket bad og kanonerte, | naar han (dvs.: kongen) laxerte. PAHeib.US.607. Tisane . . smagte omtrent saa godt som Te og . . virkede (ikke) altfor lakserende. Personlig Frihed.1922.Nr.10.2.sp.2. Feilb. jf.: Der (dvs.: i den anden og bedre verden) laxerer man Dukater og vomerer Specier. Bagger.I.143. || ofte i forb. give en noget ind, tage noget ind at laksere (paa), give, tage et afføringsmiddel. tage Rhabarbra ind for at laxere paa. Holb.Abrac.III.3. en dum Doctor, der gav hende noget ind at laxere paa, endskiønt hun var frugtsommelig. Biehl.DQ.IV.123. De som lade sig aarelade eller tage ind at laxere. Tode.ST.II. 81. || hertil (isærapot.) ssgr. m. Lakser- (nu sj. Laksere-. Overs. af Holb Levned.198. Tode. ST.I.14.II.108. jf. MO.), der betegner forsk. (tidligere ell. nu brugte) afførende midler, fx. Lakser-drik (OeconH.(1784).III.38. VareL.4 523), -konfekt, -korender (VareL.2603. Recept-Bogen.[1912].21), -middel (Bagges.DV. X.328. Aller.III.527), -mælk, -pille (Holb. Ep.I.328), -pulver, -rod, -saft, -salt (Tychsen.A.II.326), -te, -vand, -vin, se især Apot. (1791).55.103f. VSO.
Lavendeldraaber pl.(apot., med.) i forb. sammensatte lavendeldraaber, lavendelolie opløst i alkohol med tilsætning af forsk. krydderier, Tinctura Lavandulæ rubra. Pharmacopoea Danica.(1868).273. Panum. 423.
Løgdraaber pl.(apot.) draaber, der bestaar af dyvelsdræk og vinaand (og som lugter af løg). PNJørg. BH.44. Bøgh.JT.457. FolkLægem.I.43.
Løgsirup en. (apot., nu næppe br.) afkog af hvidløg, tilsat honning ell. sukker. Apot.(1791).48.
Mandelklid et. (isærapot.) rester fra presning af søde mandler, der anvendes som toiletmiddel til blødgøring af huden. Moth.M58. VareL.2 500. -kli: Funke.(1801).II.67. VSO.
Mandelmælk en. (æda. almandærs mialk (Harp.Kr.294)) blanding af mandelolie og andre vædsker; dels (kog., nu næppe br.) om en heraf tilberedt ret, dels (isærapot.) om en emulsion anv. bl. a. som toiletmiddel. Kogeb.(1710).20. (han) forgav ham i en Mandel Melk. Holb. DH.I.636. Baud.HS.295. VareL.2500. jf. Folk Lægem.III.70.
Mandelsaft en. (isærapot.) saft af mandler, stødt i vand, hvorefter der er tilsat sukker m. m. Panum. 459. VareL.2500.
Mandelsirup en. (isærapot.) d. s. Funke.(1801).II.67. VareL.2500.
Markgrevepulver et. (jf. -grevinde-pulver; apot., foræld.). “et hiertestyrkende pulver, som bruges til spæde og smâe børn.” Moth.M74. Hahnemann. Haandbog for Mødre. (overs.1797).46.
Markgrevindepulver et. (jf. -greve-pulver; apot., foræld.) pulver, der bruges som middel mod epilepsi. FolkLægem.I.44. Feilb. billedl.: Wadsk.21.
Melbærblad et. især (jf. Bjørnebærblad; apot.) i flt., om bladene af melbær, der anvendes som middel mod nyre- og blæresygdomme. VareL.2526.
Moskusdraaber pl.(apot., foræld.) desmerdraaber (1), Tinctura Moschi.Sal.XVII.476.
Murstensolie en. (jf. Teglstensolie; apot.) en tidligere i medicinen anvendt blanding af pulveriseret mursten og lin- ell. olivenolie; Oleum philosophorum. Larsen.
Myredraaber pl.
1) (apot.) d. s. s. -spiritus. Panum. 480.
2) som folkeligt navn paa myrradraaber. FolkLægem.III.76.
Myrespiritus en. (jf. -draaber; apot.) et (i tidligere tid) som lægemiddel anv. destillat af myrer i spiritus (Spiritus formicarum). Sal. XVI.517. VareL.4795.
Myrradraaber pl. (jf. Myredraaber 2; apot.) et vinaandsudtræk af myrra, anv. som lægemiddel (Tinctura myrrhæ). Panum.480.
Myrratinktur en. (apot.) d. s.; ogs. om blanding af myrradraaber og vand (anv. som mundvand). MentzO.Pl.303.
Nyrerod en. (apot.) brasiliansk drogue (Radix Pareiræ bravæ), der anvendes mod nyregrus. VareL.3710.
Oliesukker et.
1) (isærapot.) blanding af æterisk olie og hvidt sukker (anvendt som bestanddel af medikamenter); Elæosaccharum. Moth.O 18. Tychsen.A.II.497. Panum.185.
2) (jf. -sødt; fagl.) glycerin (der forekommer i forb. med oliesyre). OpfB.1VI.44.
Ormebark en. (apot.) barken af det vestindiske træ Andira inermis, der anvendes som ormedrivende middel. Larsen. FolkLægem.III.81.
Ormefrø et. (Orm-. Leth.(1800). Tychsen.A.I. 598). (jf. -krud(t); apot.) frø ell. uudsprungne blomsterkurve af forsk. planter, især en i Asien voksende malurtart (vistnok især Artemisia pauciflora Weber., A.CinæBerg.), ogs. af regnfang (Tanacetum vulgare L.), anv. som ormemiddel; Flores ell. Semen Cinæ. vAph.(1759). COtto.Pharmakognosien.(1840). 181f. Aakj.BT.220. Panum.532. AxLange. EP.19.94.
Ormemos en. (apot., l. br.) ormemiddel, bestaaende af en til en mos udrørt blanding (af ormefrø, honning olgn.). Apot.(1791).84. FolkLægem.I.49.
Ormemos et ell. en. blomst en ved Middelhavets kyster levende rødalge (Alsidium helminthochortos (Latour) Kützing ell. Helminthochorton); ogs. (merkurstav, apot.) om et heraf fremstillet ormemiddel. JMøller.Pharm.Haandbog. (1823).213. Panum.20.
Ormepulver et. (jf. -krud(t) 2; apot., nu l. br.) pulver, som indeholder forsk. ormedrivende ingredienser (plantefrø, jærnvitriol). vAph.Nath.VI.58. Tychsen.A. II.364. VSO. D&H.
Ormesukker et. (ænyd. d. s.; jf. -gryn; apot.) et ormemiddel, bestaaende af ormefrø med et overtræk af sukker. Oecon H.(1784).III.23. Recept - Bogen.[1912].9.
Palmeplaster et. (apot., foræld.) plaster, der navnlig bestaar af palmeolie og blyilte; Emplastrum Diapalmæ. Bøssel.Jordemoderkunsten.(1754).73. jf. FolkLægem.I.50.III. 82.
Perikonolie, Perikumolie en. (jf. Johannesolie; apot.) mørkerød olie, som udvindes af blomsterne af perikon (anv. som husmiddel mod saar, frost olgn.); Oleum hyperici infus. FolkLægem. I.52f. VareL.4678.
Perlesalt et. (ty. perlsalz; apot., foræld.) fosforsurt natron (som danner perleformede krystaller). JMøller.Pharm.Haandbog.(1823).309. Perl-: Tychsen.A.II.301.
Perlesyre en. (jf. -salt; apot. ell. kem., foræld.) fosforholdig syre, fremstillet af perlesalt ved digestion (udtrækning af natron) med eddike. Perl-: Tychsen.A.II.301.
Pesteddike en. (apot., foræld.) kryddereddike, der tidligere anvendtes som desinficerende middel, dels til røgning af sygeværelser, dels til at lugte til ell. tage i munden som beskyttelse mod pest. Apot.(1791).132. Wendt.LM.114. FolkLægem.III.83.
Pestlys et. (jf. Pestilenslys; apot., foræld.) kegleformet lys, tilberedt af vellugtende stoffer, anvendt som (desinficerende) røgelse mod pest ell. daarlig luft. Moth.P69. Skomageren.(1832).153. FolkLægem.I.51.II.23.
Pillebræt et. [II.1] (jf. -maskine 1; apot.) bræt, der er forsynet med et metalstykke, en ebonitplade olgn. med mange parallelle riller, hvorpaa pillemassen udrulles til cylindriske strenge, som derefter lægges paa tværs over rillerne og saaledes udskæres til piller (jf. -jærn). Hag.VIII.80.
Pilledej(g) en. [II.1] (apot.) d. s. s. -masse. S&B.
Pillejærn et. [II.1] (apot.) metalstykke, ebonitplade olgn. (med mange parallelle riller), anbragt dels paa pillebrættet, dels paa et smalt redskab (med et haandtag i hver ende), der føres hen over pillebrættet og saaledes udskærer de cylindriske strenge (af pillemassen) til piller. Hag.VIII.80.
Pillemaskine en.
1) [II.1] (apot.) om pillebræt med tilhørende redskaber. Sal. XIV.335.
2) [IV.1.2] maskine til pilning; spec.:
2.1) teknikhjul maskine til opkradsning af groft garn (til pudsetvist). Hannover.Tekstil.II. 461.
2.2) (møl., dial.) om pillekværn. NordsjællF.III.47.
Pillemasse en. [II.1] (jf. -dej(g); apot.) masse (dejg), hvoraf piller fremstilles. Panum.512. PharmDan.(1933).403.
Plasterbræt et. (apot.) bræt, hvorpaa plastermassen rulles for at blive jævn og glat. VSO.
Plasterklud en. (apot.; l. br.) mindre stykke lærred (klud), hvorpaa plastermasse udsmøres; ogs. om en af en plasterdug afskaaren klud. VSO.
Poppelsalve en. (Pappel-. vAph.(1764)).(apot.) en (især tidligere anvendt) salve, fremstillet af knopperne paa sort poppel (Populus nigra L.); Ungventum populeum. Moth.P130. VareL.3334.
Rabarberdraaber pl. [2] (jf. -tinktur; apot.) udtræk af rabarberrod, anvendt i medicinen (Infusum Rhei alkalinum). Apot.(1791).485. MentzO.Pl.286.
Rabarberekstrakt en. (apot.) vandigt ekstrakt af rabarberrod. VareL.(1807).II.373.
Rabarberolie en. [2] (apot., foræld.) rabarberpulver opløst i linolie. Apot.(1791).78.
Rabarberpulver et. [2] (apot.) pulveriseret rabarberrod (der anvendes til barnepulver). Apot.(1791).92.
Rabarberrod en. især [2] (apot. og merkurstav) om rodstok af lægeplanten rabarber (Rheum officinale olgn. arter), der i tørret tilstand anvendes i medicinen. VSO.V.R106. MentzO.Pl.286.
Rabarbersirup en. [2] (apot.) d. s. s. -saft 2. VareL.(1807).II.373.
Rabarbertinktur en. [2] (apot., foræld.) d. s. s. -draaber. Tode. ST.II.78.
Rivekugle en. [IV.4.3] kugle til at rive noget med; spec. (farv.) om kuglerne i rivekedelen (ell. i en riveskaal). vAph.(1759). Green.UR.123. || (jf. -kølle; apot.) om kugle, hvormed pulver rives i en morter. S&B.
Rivekølle en. [IV.4.3] kølleformet støder til morter; dels (sværd, om udenl. forhold) til rivning af krudtsats. MilTeknO. dels (jf. -kugle; apot.) til at rive pulvere med. D&H.
Rysteblanding en. (med.,apot.) om flydende pudder, bestaaende af et pulverformet stof, der opslemmes i en vædske. VoreSygd.IV. 480.
rødgøre v. [-'gö[]r] (glda. d. s.; nu sj.) gøre rød; farve rød. Hans vældiges skiold er rødgiort (1871: rødligt). Nah.2.4(Chr.VI). Hendes Kinder (var), som den hvide Himmel, naar (solen) rødgiør den. Suhm.II.193. VSO. || i præs. part. i forb. som rødgørende midler (efter nylat. rubefacientia; apot. og med.) lægemidler (som sennepspapir), der fremkalder rødme i huden, vabler m. m. JCLange.B.334. Curjel.De officin. LægemidlersBrug.(1870).27.
Safranplaster et. (apot.) plaster, som bl. a. indeholder pulveriseret safran (Emplastrum oxycroceum). FolkLægem.I.57. VareL.4737.
Saleprod en. (apot.) tørrede rodknolde af visse planter, hvoraf der kan fremstilles salep; Tuber ell. Radix Salep. Tychsen. A.I.617. VareL.4740.
Sanikelurt en. (apot.) tørrede blade af skovsanikel (Folia ell. Herba Saniculæ). VareL.2679.
Senesalve en. (apot. ell. dial.) salve, brugt mod nerveknuder, ophovnede led olgn. (Ungventum aromaticum (ell. nervinum)). Moth.S126. CBernh.NF.III. 171. Panum.533. FolkLægem.III.95. Feilb. OrdbS.(Sjæll.,Fyn ofl.).
Skarnapotek et. (jf. forgyldt plaster u. forgylde 2.1; apot., foræld.) om ekskrementer, urin olgn., anvendt som lægemidler (i folkemedicinen). SprKult.I.91. OFriis.Litt.77.
Skovvirak en. (apot.) om harpiks i næsten fast tilstand. JTusch.325. FolkLægem. III.97.
Skrankar en. [sgr[a][ng] 'ka[]r] (ogs. Skrankarius. Meyer.5 BerlTid. 27/4 1882.M.2. sp.5. JacAnd.Er.I.230). flt. -er. (dannet (m. lat. endelse -arius, jf. ChrMøll.RS.I.151) af I. Skranke 1.3; apot.) medhjælper (kandidat) paa apotek, der ekspederer ved skranken. FarmaceutiskTidende.1900.218. Pol. 5/8 1935.7.sp.3.
Skrækpulver et. (jf. -stillende, -vand; apot., foræld.) pulver, som antoges at virke beroligende efter en forskrækkelse; spec. om Pulvis epilepticus Marchionis (markgrevindepulver), der særlig anvendtes mod epilepsi. vAph.(1764). FolkLægem.I.60.
Skrækvand et. (apot., foræld.) vædske (lægemiddel) m. lign. anv. som skrækpulver; spec. om pebermyntevand (Aqua Menthæ piperitæ), der bl. a. anvendtes mod hysteri. Amberg. FolkLægem.III.98.
Skudvand et. (apot., foræld.) saarvand (til behandling af skudsaar). Frank.KL.182. FolkLægem.I. 60.III.98.
Skærbregne en. (vel til II. Skær 1 og navnet p. gr. af de indskaarne blade; jf. I. Skær samt Haandbregne) blomst almindelig mangeløv, Aspidium Filix mas. JTusch.29. VSO. nu kun(apot., foræld.) i Skærbregnerod (dvs.: bregnerod). FolkLægem.III.97.
Slagbalsam en. [I.6.2] (ænyd. d. s.; jf. -draaber, -pulver, -vand 2; apot., foræld.) balsam (1) brugt mod slagtilfælde, krampe, besvimelse olgn. i hvor megen Slag Balsom og Spiritus vi end dertil brugte, saa hialp det dog alt intet, at hand jo, over 10 gange i Rad, besvimede i vor Arm. JRPaulli.SB.45. Agerbech.FA.I.17. FolkLægem.I.60.III.98.
Slagdraaber pl. [I.6.2] (jf. -balsam, -vand 2; apot., foræld.) om medicin mod besvimelse, krampe olgn. (moskusdraaber). FolkLægem.I.60; III.98 (kbh.).
Slagpulver et. [I.6.2] (apot., foræld.) pulver med lign. anvendelse som slag-balsam, -draaber. Amberg. FolkLægem.III.99.
slimdrivende part. adj. [1.2] (apot.) om lægemiddel: som løsner og uddriver slim. vAph.(1764). VSO. D&H.
Slimfrø et. [3] (jf. -te-frø; apot.) hørfrø brugt til slimte. JTusch.315. Hannover.Tekstil.I.94. FolkLægem.III.99.
Slimmikstur en. [3] (jf. -most, -saft; apot., foræld.) mikstur med gummi arabicum, der virker stoppende (Mixtura mucilaginosa). Metzger.Medicina ruralis.2(overs. 1797).60.
Slimmost en. [3] (apot., foræld.) slimmikstur; slimsaft (2). vAph.(1772).III.
Slimplaster et. [3] (apot., foræld.) blødgørende plaster, tillavet med planteslim; spec. om et blyplaster (diakylon). vAph.(1772).III. Amberg.
Slimte en. [3] (apot.) teblanding med hørfrø (jf. -frø) og altæarod som hovedbestanddel, der anvendes mod blærelidelser olgn. (Species demulcentes). Panum.546. VareL.4780. || hertil: Slimte-frø, d. s. s. Slimfrø (JTusch.315. Hannover.Tekstil.I.94).
Slaaenblomst en. (kors -blomster, et. vAph.(1764)). Amberg. (hun) var blevet ganske hvid som en Slaaenblomst. Winth.IX.101. || (apot.) om de tørrede blomster (Flores Acaciæ), brugt som teblade (Adr. 25/1 1762.sp.7) ell. som afførende middel (jf. VareL.2703). FolkLægem.II.23. AxLange. FP.125. sml. Slaablomstervand. Lægen. XI.218.
Spidspose en. (jf. -pung, -si; apot.) spids filtrerpose. VSO. MO.
Sprængmiddel et. (fagl.) middel til at fremkalde sprængning; især (jf. Sprængningsmiddel) om eksplosivt stof (sprængstof): OpfB.1IV.20. Lov Nr.122 28/4 1934.§1. || (apot.) om et til en pille ell. tablet tilsat stof, der fremskynder pillens opløsning i vand ell. anden vædske. Sprænge-: PharmDan.(1933).403.
Standbeholder en. (jf. -flaske, -glas 1, -kar; apot.) opretstaaende beholder (daase, flaske, krukke olgn.), som til stadighed anvendes i et apotek til opbevaring af et lægemiddel (og har sin bestemte plads og oftest indbrændt signatur). Apot. (1938).6.
Standflaske en. (jf. -beholder; apot.). Apot.(1938).4.
Standglas et.
1) (apot.) standbeholder af glas. NatTid. 7/10 1924.Aft.3.sp.4. Apot.(1938).7.
2) teknikhjul glas, der viser vædskestanden i beholder, tank olgn. Lovtid.1920.A.1625.
Standkar et. dels (arkæol.): kar med standflade. Hængekarret gik ikke helt af Brug (i yngre stenalder); ellers er det jo nu Standkar det hele. JohsBrøndst.DO.I.189. || dels(apot.): standbeholder i form af et kar. Den gl.By.1938.96.
Stikplaster et. [II.1.1] (ty. stichpflaster; apot., med., foræld.) plaster mod stiksaar. Moth.S816. || om begplaster. jf. KNyrop.SVS.33 || om hæfteplaster. Metzger. Medicinaruralis.2(overs.1797).86.
Strengpresse en. [I.4.1] spec.(apot.): redskab, hvormed pillemasse udpresses i strenge. Kemisk-tekniskHaandbog.(1938).833.
Surhonning en. (jf. Eddike-, Spanskgrønt-, Strandløghonning; apot.) lægemiddel, fremstillet ved inddampning af en blanding af honning og eddike til sirups konsistens; oxymel. Aaskow.MH.261. VareL.4652.
Surmikstur en. (apot.) sur mikstur (se u. IV. sur 1.2). et Aasyn, der . . mindede lidt om rød Surmixtur. VKorfitsen.F.162.
Svovlplaster et. (apot.) plaster, tilberedt med svovlbalsam. Amberg. MO.
Svovlsalve en. (apot., med.) salve, der indeholder svovl; svovlbalsam i salveform. LTid.1755.337. Apot.(1791).115. S&B.
Sæbespiritus en. (jf. -balsam; merkurstav, apot.) spirituøs opløsning af sæbe, kamfer og æteriske olier. Fruent.(1799).IV.17. Nytteplanter.325.
Sølverglød en. (kors -glet. LTid.1753.299. – nu sj. Sølvglød. vAph. (1759). Tode.H.13. Sølvgløtte. Tychsen.A.II. 380. OHMynst.Pharm.I.158). (ænyd. sølfglød, -glæde, -glid, -gled, silbergled, mnt. sulverglede, ty. silberglätte; om 2. led se I. Glætte og I. Glød 4; kem., mineral., bjergv.) blyilte (blyoksyd), dannet af blyholdigt sølv ved afdrivningen. WeisbachsCuur.(overs.1755).61. Funke.(1801).III.422. Christ.Kemi.146. || hertil Sølverglød-plaster, (apot.) plaster, hvis hovedbestanddel er sølverglød. Panum. 578.
Sølvurt en. (jf. u. -blad 2, -græs; ænyd. d. s.) blomst gaasepotentil, Potentilla anserina L. JTusch.182. Sal.XVII. 76. || (apot.) om de tørrede blade anv. som lægemiddel. FolkLægem.III.108.
Saarbalsam en. (jf. -draaber) balsam, brugt som lægemiddel mod saar; nu især(apot.) om Tinctura benzoes composita (jesuiter-balsam, -draaber). Kom, lad mig vaske Dig! Saar-Balsam har jeg ogsaa. Drachm.1001N.137. FolkLægem.I.57. VareL.4 734.
Saardraaber pl.(apot.) d. s. s. -balsam. Panum.530. Folk Lægem.I.57. Feilb.
Tagstensolie en. (apot., foræld.) murstens-, teglstensolie; Oleum philosophorum. se Boers. VetF.52.
Tagstenspulver et. (apot., foræld.) pulveriseret teglsten; tegl(stens)mel. Bl&T.
Takkeolie en. (ogs. Tak-). (til II. Tak 2.2; jf. -salve; apot.) en mod hæmorroider (takker) anvendt olie. FolkLægem. III.108.
Takkesalve en. (til II. Tak 2.2; jf. -olie; apot.) en mod (smertefulde) hæmorroider (takker) anvendt salve. Bøssel.Jordemoderkunsten.(1754).32. Panum.580. VareL.4843.
Teglstensolie en. (ænyd. teilsten olie; jf. Tagstens-, Teglolie samt Johannesolie; apot.) d. s. s. Murstensolie. Agerbech.FA.I.91. Folk Lægem.I.65. VareL.2573. Teglsten-: Moth. T67. Tychsen.A.II.520.
Timiansaft en. (apot.) hostesaft med udtræk af timian. Nytteplanter.335.
Tjærepastil en. (apot.) især i flt., om pastiller, der indeholder et tjærepræparat (Trochisci pyrolei pini). -pastille: Larsen.
Tjæresalve en. (apot.) sortebrun salve, fremstillet af trætjære, svinefedt m. m. og anv. mod forsk. hudsygdomme. MR.1839.311. VareL.4867.
Tjæresæbe en. (isærapot.) (haand) sæbe, der bl. a. indeholder forsk. tjærearter. Panum.577. Sal.2XXIII.534.
Tjærevand et. (ænyd. therre wandt; apot.) tjæreholdig vædske, anv. som lægemiddel. Tiære - Vandet kunde være got for Deres Excellences Asthma. Gram.Breve.234. den Cur, som giøres ved Tiære-Vand. Holb.Ep. I.377. Apot.(1791).119. I Kiertelsyge tilraader man at drikke Tiærevand. VSO. VareL.4867. Feilb.
Træksalve en. [III.9.1] (Trække-. FolkLægem.III.112).(apot., foræld.) salve, brugt som trækmiddel (1). vAph.(1759). Levin. grøn træksalve, sevenbomsalve (Ungventum Sabinæ). FolkLægem.III.112.
Trøskesaft en. [2] (apot.) opløsning af glycerin og boraks, anv. mod trøske i munden (Linctus boracinus). Apot.(1791).27. VareL.5II.65.
Tæringssalve en. (apot.) salve, der paasmøres underlivet som middel mod tæring hos børn. Tæring-: Apot. (1791).31.216.
Universalbalsam en ell. (l. br.) et (Kierk.VII.458). (-balsom. Tode.M.173. Kierk.VII.458).(apot.) en af voks, olivenolie m. m. sammensat salve, anvendt mod brandsaar olgn.; Ungventum universale. Panum.613. uegl.: Vandet, det er den sande Universalbalsam, den virkelige Livstinctur . . Det er den bedste Drik baade for Syge og Sunde. Holst.VI.151.
Urtebitter en. (jf. -snaps; apot.) bitter, tilberedt med udtræk af urter (I.3.3). AxLange.(FynskHjemstavn.1939.42).
Urtekammer et. (apot.) rum i et apotek til opbevaring af droger. Gude.O.136. Apot.(1938).8.
Urtesalve en. (kors Urter-. vAph. (1764)).(apot.) en af visse lægeurter tilberedt salve. FrSchmidt.ND.258. FolkLægem.III.
Urteskærer en. (apot.) redskab til sønderskæring af urter i et apotek. Den gl.By.1942.25.
Urtevand et. (ænyd. d. s.) dels (jf. Kryddervand; apot., foræld.): afkog af urter. VSO. MdsskrDyrl.LX.131. dels (kog.): vand, hvori grøntsager er kogt: FrkJ.Kogeb.5.
Urtinktur en. (apot.) tinktur fremstillet af friske ell. tørrede planter og dyr, brugt som homøopatisk middel. VareL.2316.
Valerian en. [valeri'a[]n] (ogs. Valeriane. [valeri'a•n] BerlTid. 24/10 1931.Aft.2. sp.6. DJagtleks.1352). (sv. (fra 16. aarh.) valerian(a) (kors ogs. (skogs)val(d)rian); af mlat. valeriana, af ukendt oprindelse; jf. Baldrian, Veland) blomst d. s. s. Baldrian; ogs.(apot.) om drogue indeholdende et udtræk af baldrianrod. JTusch.258. CollO. || hertil (jf. u. Baldrian) Valerian(e)-olie (Nord Conv Lex.V.677. Vare L.5I.93), -rod (Nord Conv Lex.V.677. Vare L.5I.93), -sur (Nord ConvLex.V.677. VareL.5 II.552), -syre. (OpfB.1VI.12. Christ.Kemi. 166. Meyer.8).
Vokssalve en. (Vokse-. FolkLægem.I.69).
1) (jf. Tobakssalve; apot., foræld.) salve, bestaaende af gult voks og olivenolie, anv. til saarbehandling (Ungventum ceræ). MO. Panum.131. Sal.2XX.735. Feilb.
2) (fagl.) blanding af voks og terpentinolie, anvendt i en særlig maleteknik (vokstempera). MalTeknik. 129.
Vokssmør et. (apot., foræld.) voksolie, som er blevet tyk ved fortsat destillation (tidligere anvendt i medicinen). vAph.Chym.III.665. VareL. (1807).III.349.
æblesur adj. (jf. sur sp. 102832;apot.). Af (æblesyrens) Salte anvendes kun det æblesure Jernilte noget i Medicinen. Nord Conv Lex.V.806. æblesure jærndraaber, se Jærndraaber.