vidste-du

Det danske sprog består bl.a. af en blanding af låneord og arveord. Et ords etymologi siger noget om ordets oprindelse, ordenes indbyrdes slægtskab og betydningsændringer gennem tiden.

Nogle ord bliver hurtigt populære, og efter kort tid forældes de og forsvinder ud af sproget igen. Den slags ord kaldes kometord.

Overordnet findes der 3 dialektområder i Danmark: jysk, ø-mål og bornholmsk. Disse kan inddeles i yderligere 32 dialekter. Læs mere om dialektforskelle i Danmark i sprogtemaet Dialekter, hvor du også kan læse om etnolekter og sociolekter.

Bindestreg bruges bl.a. når en ordforbindelse sættes sammen med endnu et ord til en såkaldt gruppesammensætning, fx først til mølle-princip eller new age-musik; i nogle tilfælde kan man dog også sætte bindestreg mellem alle ordene, fx bagt-i-dag-boller.

Startkommaer er de kommaer der kan sættes i starten af en ledsætning. Dansk Sprognævn anbefaler at man undlader at sætte startkomma.

Tegnsprog er et naturligt sprog som opstår og udvikler sig blandt døve. Derfor kan døve fra forskellige lande ikke umiddelbart kommunikere flydende da der findes mange variationer fra nation til nation.

– i præteritum participium (kort tillægsform) bruger man ved en tilstand den bøjede e-form, fx bluserne er meget slidte. Ved en handling bruges formen med t til sidst, fx bilerne blev lejet ud.

Forkortelser der udtales som bogstaver, fx USA, tilføjer apostrof ved bøjning, fx USA’s præsident og mine cd’er er væk. Forkortelser der kan udtales som et almindeligt ord, kan valgfrit bøjes med eller uden apostrof, fx Nato’s el. Natos medlemslande.

På dansk findes tre genitivendelser:
–s (fx naboens æbletræ)
–’s (fx DSB’s kiosker)
–’ (fx Jonas’ cykel).