vidste-du

Kan du læse [ˈlyðskʁæft]? Lydskrift bruges til skriftligt at gengive sprogets lyde, hvilket gør det nemmere at forske i sprogs lydside.

Udtalen af det tryksvage e i endelsen på ord som skrive, læse og rase kaldes schwa, og netop denne endelse er særligt karakteristisk for den danske udtale.

Fraseologi er den videnskab der beskæftiger sig med sprogets faste vendinger, herunder både ordsprog og forskellige typer af talemåder. Maksimer, aforismer og bevingede ord er forskellige men beslægtede talemåder.

Selvom ordet volapyk i dag oftest bruges til at betegne sludder og vrøvl, er det faktisk et virkeligt sprog. Det blev opfundet i 1880 som et forslag til et internationalt sprog. Læs mere om kunstsprogene volapyk, esperanto og interlingua i temaet Hvad er sprog?

Der findes flere forskellige måder at konstruere et personnavn på i dansk tegnsprog. Ved kortere navne kan man vælge at stave med håndalfabetet, men man kan også vælge at basere sit navn på fx initialer, personlige kendetegn eller associationer til andre ord.

Udtrykket at råbe på Ulrik i betydningen ‘at kaste op’ blev første gang registreret i 1680’erne. Noget tyder på at det har været mindre brugt i en periode for så at blive genopdaget i nyere tid.

Det er det såkaldte stød der adskiller udtalen på fx man og mand. Og netop stødet, som de fleste med dansk som modersmål slet ikke tænker over når de taler, adskiller den danske udtale fra mange andre sprog.

Å er det yngste bogstav i det danske alfabet. Det blev officielt indført i 1948 som en erstatning for aa.

Multietnolekt og sociolekt betegner et særligt sprogbrug indenfor visse sociale og etniske miljøer. Disse -lekter har deres egne bøjninger og faste former, og de kan derfor regnes som en særskilt dialekt.