Hvad er en sætning?
Sætninger – både helsætninger og ledsætninger – skal indeholde et finit verbum (udsagnsord) og som regel også et subjekt (grundled).
Helsætning, ledsætning og helsætningsstamme
Forskellige ord bruges om forskellige typer sætninger. På sproget.dk bruges betegnelserne helsætning, ledsætning og helsætningsstamme.
- Helsætning bruges om hele sætningen, altså det der kan stå mellem to punktummer (kaldes af nogle også for hovedsætning). Kan godt stå alene. Bemærk at man indenfor samme punktum (det vil sige mellem to punktummer) godt kan have mere end én helsætning, fx Solen skinner, og livet er skønt.
- Ledsætning bruges om et led i helsætningen der har form som en sætning (kaldes af nogle også for bisætning). Kan ikke stå alene.
- Helsætningsstamme bruges om “stammen” i en helsætning der indeholder en ledsætning, dvs. den del af sætningen der ikke er ledsætning (kaldes af nogle også for hovedsætning).
① | Det skal understreges | at rygning ikke er tilladt |
② | Det skal understreges | |
③ | at rygning ikke er tilladt |
Ledsætning – bisætning
Sproget.dk bruger benævnelsen ledsætning og ikke bisætning. Det skyldes at “bi-” kan antyde at en bisætning ikke nødvendigvis har lige så stor betydning som det den knytter sig til. Men det er ikke korrekt. Ofte kan den vigtigste del af en sætnings betydning ligge netop hér, fx Han sagde at han elskede hende, og hvor “at han elskede hende” vel må siges at være mere end en biomstændighed ved sætningens betydning. Dertil kommer at ledsætninger netop ofte udgør et grammatisk led i helsætningen, jf. Ledsætningen – forskellige slags.
Finit verbum (udsagnsord)
Et finit verbum (udsagnsord) er det ord man sætter bolle under, dvs. et verbum der enten er bøjet i præsens (nutid), præteritum (datid) eller imperativ (bydemåde):
Sætninger med verbet i præsens (nutid):
- Annie henter et par klapstole i bagagerummet.
- Hun glæder sig over sejren.
- Anna elsker at læse bøger.
Sætninger med verbet i præteritum (datid):
- De hentede deres knallerter i cykelskuret.
- Alle glædede sig til middagen.
- Vi elskede begge naturen.
Sætninger med verbet i imperativ:
- Hent vores folder om skattesmæk på biblioteket.
- Græd ikke over spildt mælk.
- Elsk din næste som dig selv.
Subjekt (grundled)
Subjektet (grundleddet) er det led man sætter kryds under. Det kan enten være et substantiv (navneord), et pronomen (stedord) eller en ledsætning, fx
Sætninger med substantiv som subjekt
- Annie henter et par klapstole i bagagerummet.
- Børnene græd.
Sætninger med pronominer som subjekt
- De hentede deres knallerter i cykelskuret.
- Vi elskede begge naturen.
Sætninger med ledsætninger som subjekt
- At han elsker broccoli, er en sandhed med modifikationer.
I sætninger med imperativ er subjektet udeladt da det så at sige er “indbygget” i imperativen.
En sætning som Hent vores folder om skattesmæk på biblioteket har således samme funktion som Du skal hente vores folder om skattesmæk på biblioteket.
Sætninger med imperativ (bydemåde) med “indbygget” subjekt
- Hent vores folder om skattesmæk på biblioteket.
- Græd ikke over spildt mælk.
- Elsk din næste som dig selv.
- Skrid!
Som det ses af det sidste eksempel, kan man således have en sætning bestående af et enkelt ord, nemlig en imperativ.
Ytringer og sætninger
Da en sætning skal indeholde både et finit verbum og et (evt. indbygget) subjekt, betyder det at følgende ikke er sætninger i grammatisk forstand, men ytringer (eller sætningsemner). De mangler nemlig alle et finit verbum:
- At rejse med glæde
- Op at køre med de skøre
- Fremad i en fart
- Herfra til evigheden
- Politiken − en levende avis
Sætninger bliver de således først når de både indeholder et finit verbum og et (“indbygget”) subjekt:
- Rejs med glæde. (Rejs er en imperativ med indbygget subjekt).
- Vi skulle op at køre med de skøre. (Vi er subjekt, og skulle finit verbum).
- Så rykker vi fremad i en fart. (Vi er subjekt, og rykker finit verbum).
- Aftalen gælder herfra til evigheden. (Aftalen er subjekt, og gælder finit verbum).
- Politiken er en levende avis. (Politiken er subjekt, og er finit verbum).
Ét subjekt, flere “agenter”
Subjekter kan bestå af flere dele, eller “agenter”, som knytter sig til det samme finitte verbum, fx
- Produktionen og eksporten er øget. (Ét subjekt bestående af to agenter: Produktionen og eksporten, og ét finit verbum: er).
- Både farmor og farfar og mormor og morfar kommer. (Ét subjekt bestående af fire agenter: farmor og farfar og mormor og morfar, og ét finit verbum: kommer).
Men selvom et subjekt på denne måde kan bestå af flere “agenter”, er der stadig kun ét finit verbum og derfor kun én sætning.
Flere finitte verber til samme subjekt
Flere finitte verber kan knytte sig til det samme subjekt, fx
- Han peger og forklarer og slår ud med armene. (Ét subjekt: Han, og tre finitte verber: peger, forklarer og slår).
Man kan også have flere finitte verber der knytter sig til et subjekt bestående af flere “agenter”, fx
- Resten af smørret, cremefraichen og senneppen tilsættes og koger ind til en cremet sauce. (Ét subjekt bestående af tre agenter: Resten af smørret, cremefraichen og senneppen, og to finitte verber: tilsættes og koger).
Men igen: Selvom en sætning indeholder flere finitte verber, så er der stadig kun én sætning hvis de knytter sig til det samme subjekt – også hvis dette består af flere “agenter”.
Bemærk
Der må ikke sættes komma i sætninger hvor flere verber knytter sig til det samme subjekt, da der netop kun er tale om én sætning.
Sideordning og underordning – ord og sætninger
Ord og sætninger kan både være side- og underordnede.
Sideordning (paratakse)
Sideordning er når to eller flere sætninger eller led står ved siden af hinanden, enten forbundet af et komma eller af en af sideordningskonjunktionerne (sideordningsbindeordene) eller, og eller men, fx
- Til aften fik vi fiskefrikadeller og kartofler.
- Hæleri straffes med bøde, betinget eller ubetinget fængsel.
- Det var en kold, frostklar vinterdag.
Sideordnede sætninger er hel- eller ledsætninger der står ved siden af hinanden, og som således ikke er led i hinanden, fx
- Prognosen for næste år er god, og aktierne er derfor steget voldsomt.
- Der er mange mennesker, men alle hygger sig.
- Hvis det bliver varmt, og hvis vi får tid, går vi på fortovscafé.
Underordning (hypotakse)
Underordning er når sætninger eller led er underordnet andre sætninger eller led, fx
- “Festen” er en god film. (god er underordnet film).
- Han bestilte en kold lys øl. (kold er underordnet lys øl (i betydningen “øl af pilsnertype der kun indeholder ca. 2,5 % alkohol“)).
Underordnede sætninger er ledsætninger der er led i en anden sætning. Dette markeres ofte vha. en underordningskonjunktion (underordningsbindeord), fx
- Vestas, som er verdens største vindmølleproducent, vil efter introduktionen have en børsværdi på mellem 2,25 og 2,75 mia. kr.
(Relativsætningen (den henførende sætning) som er verdens største vindmølleproducent er underordnet korrelatet, altså det led sætningen henviser til, her: subjektet Vestas).
Læs mere om relativsætninger.
- Hvis alt går efter planen når aktierne udbydes, vil Vestas efter introduktionen have en børsværdi på mellem 2,25 og 2,75 mia. kr.
(Ledsætningen når aktierne udbydes er adverbial (biled) i – og dermed underordnet – ledsætningen Hvis alt går efter planen).
Læs mere om ledsætninger som led i andre sætninger.
Ledsætningen – forskellige slags
En ledsætning kan defineres som en sætning der enten er led i en anden sætning, eller er del af et led i en anden sætning. Her kan du læse mere om nogle af de forskellige typer af ledsætninger der findes.
(Læs mere om helsætninger og ledsætninger og om sideordning og underordning).
Bemærk
Det følgende er for særligt interesserede og således IKKE nødvendigt at vide for at kunne lære at sætte komma – men det hjælper.
Ledsætning – bisætning
Sproget.dk vælger at benytte benævnelsen ledsætning og ikke bisætning. Det skyldes at “bi-” antyder at en bisætning ikke nødvendigvis har lige så stor betydning som det den knytter sig til. Men det er ikke korrekt. Ofte kan den vigtigste del af en sætnings betydning ligge netop hér, fx Han sagde at han elskede hende, hvor “at han elskede hende” vel må siges at være mere end en biomstændighed ved sætningens betydning.
Grammatisk kan ledsætninger beskrives på forskellige måder. Det følgende tager udgangspunkt i en tredeling, inden for hvilken der opereres med fem forskellige typer af ledsætninger. Denne inddeling er ikke udtømmende, heller ikke inden for tredelingen, men beskriver nogle af de mere prototypiske former for ledsætninger man kan støde på:
Nominale (substantiviske) ledsætninger
- ledsætning som objekt (genstandsled)
- ledsætning som subjekt (grundled)
Adverbielle ledsætninger
- ledsætning som adverbial (biled)
Adjektiviske eller attributive ledsætninger
- ledsætning som del af et subjekt (grundled)
- ledsætning som del af et objekt (genstandsled)
Nominale ledsætninger
1. Ledsætning som objekt (genstandsled)
Hvis man har en sætning som
① | Han | fortalte | en god historie. |
② | Han | ||
③ | fortalte | ||
④ | en god historie |
… og ændrer den til fx
① | Han | fortalte | at han skulle ud at rejse. |
② | Han | ||
③ | fortalte | ||
④ | at han skulle ud at rejse |
… ser man hvordan objektet, at han skulle ud at rejse, selv er en sætning med det finitte verbum skulle og subjektet han.
Man har således en sætning der er led i en anden sætning, altså en ledsætning.
2. Ledsætning som subjekt (grundled)
Har man en sætning som
① | Hans snorken | forstyrrer | mig ikke. |
② | Hans snorken | ||
③ | forstyrrer |
… og ændrer den til fx
① | At han snorker, | forstyrrer | mig ikke. |
② | At han snorker | ||
③ | forstyrrer |
… ser man hvordan subjektet, At han snorker, selv er en sætning med det finitte verbum snorker og subjektet han.
Man har således en sætning der er led i en anden sætning, altså en ledsætning.
Adverbielle ledsætninger
3. Ledsætning som adverbial (biled)
Har man en sætning som
① | Det | regnede | i går. |
② | Det | ||
③ | regnede | ||
④ | i går |
… og ændrer den til fx
① | Det | regnede | da vi skulle hjem. |
② | Det | ||
③ | regnede | ||
④ | da vi skulle hjem |
… ser man hvordan adverbialet, da vi skulle hjem,selv er en sætning med det finitte verbum skulle og subjektet vi.
Man har således en sætning der er led i en anden sætning, altså en ledsætning.
Adjektiviske eller attributive ledsætninger
– også kaldet relativsætninger (henførende sætninger)
4. Ledsætning som del af et objekt (genstandsled)
Har man en sætning som
① | Helle | elsker | film med lykkelig slutning. |
② | Helle | ||
③ | elsker | ||
④ | film med lykkelig slutning |
… og ændrer den til fx
① | Helle | elsker | film | der ender lykkeligt. |
② | Helle | |||
③ | elsker | |||
④ | film | der ender lykkeligt | ||
⑤ | der ender lykkeligt |
… ser man hvordan objektet, film der ender lykkeligt, selv indeholder relativsætningen der ender lykkeligt med det finitte verbum ender og det relative pronomen (henførende stedord) der, som fungerer som subjekt.
Man har således en sætning der er del af et led i en anden sætning, altså en ledsætning.
5. Ledsætning som del af et subjekt (grundled)
Har man en sætning som
① | Den lange fyr med fanen | er | min fætter. |
② | Den lange fyr med fanen | ||
③ | er |
… og ændrer den til fx
① | Den lange fyr | der holder fanen, | er | min fætter. |
② | Den lange fyr | der holder fanen | ||
③ | der holder fanen | |||
④ | er |
… ser man hvordan subjektet, Den lange fyr der holder fanen, selv indeholder relativsætningen der holder fanen med det finitte verbum holder og det relative pronomen (henførende stedord) der, som fungerer som subjekt.
Man har således en sætning der er del af et led i en anden sætning, altså en ledsætning.
Ledsætningen – hvordan er det nu lige man finder den?
For at kunne sætte korrekt komma skal man bl.a. kunne se hvor eventuelle ledsætninger befinder sig. Og det er uanset om man sætter startkomma, eller om man vælger at følge Dansk Sprognævns anbefaling om at undlade at sætte startkommaer.
I dette afsnit lærer du hvordan man finder ud af hvor ledsætningen befinder sig i en sætning.
For nogle er det en vanesag at se på en sætning hvor eventuelle ledsætninger befinder sig. Det eneste der med sikkerhed kan afgøre om en sætning indeholder en ledsætning eller ej, er en grammatisk analyse der viser at en sætning er led i en anden sætning (læs mere om helsætninger og ledsætninger). Der findes dog en række hjælperegler der supplerer analysen, og som gør det lettere at afgrænse hvor ledsætningen befinder sig.
Ledsætningsindledere
Ledsætninger kan ofte genkendes på det ord de indledes med, fx
① | Han fortalte | at | han skulle ud at rejse. |
② | at | han skulle ud at rejse | |
③ | at |
Bemærk dog at man ikke kan afgøre om en sætning indeholder en ledsætning eller ej, ved udelukkende at lede efter ledsætningsindledere.
- For det første kan indledningsord også indlede andet end sætninger, fx
Hun nåede at ankomme inden middagsmaden. - For det andet kan en helsætning sagtens indeholde en ledsætning uden at der er en ledsætningsindleder til stede (se eksemplerne med udeladte ledsætningsindledere nedenfor).
Det eneste der således med sikkerhed kan afgøre om en helsætning indeholder en ledsætning eller ej, er hvis denne helsætning indeholder en anden sætning, enten som led eller som del af et led.
Bemærk også at ledsætningsindledere måske nok kan give et praj om hvor ledsætningen befinder sig, men ikke nødvendigvis hvor et eventuelt startkomma skal stå, da startkommaer ikke altid placeres lige foran ledsætningsindlederen.
Læs mere om startkommaets placering.
Underordningskonjunktioner (underordningsbindeord)
Ledsætninger er underordnede i forhold til helsætningsstammen, derfor indledes de typisk med en underordningskonjunktion, fx
① | Hun nåede at ankomme | inden | mødet gik i gang. |
② | inden | mødet gik i gang | |
③ | inden |
① | Hun skældte ud | fordi | hun var blevet sur. |
② | fordi | hun var blevet sur | |
③ | fordi |
Læs mere om under- og sideordning.
Spørgeord der starter med hv-
Men ledsætninger kan også indledes af spørgeord der starter med hv-, fx
① | Ved du | hvor | kantinen ligger. |
② | hvor | kantinen ligger | |
③ | hvor |
① | Han spurgte | hvornår | hun kom hjem. |
② | hvornår | hun kom hjem | |
③ | hvornår |
Bemærk
Ledsætninger med hv-ord (hvem, hvad, hvilken osv.) som evt. efterfølges af et der, begynder med hv-ordet (eller den præpositionsforbindelse (forholdsordsforbindelse) der rummer hv-ordet). Hvis man sætter startkomma, skal et sådant derfor stå foran hv-leddet:
- Jeg har gået i en skole, hvor der ikke var nogen fremmede.
- Jeg sad og tænkte over, hvem af os der er mest pirrelig.
- Kan ministeren uddybe, på hvilken måde man er nået frem til den konklusion.
Relativpronominer (henførende stedord)
Ledsætninger kan også indledes med relativpronominerne som og der, fx
① | Helle elsker film | som | ender lykkeligt. |
② | som | ender lykkeligt | |
③ | som |
① | Den lange fyr | der | holder fanen, | er min fætter. |
② | der | holder fanen | ||
③ | der |
Udeladt ledsætningsindleder
Desværre kan man ikke altid genkende en ledsætning på det ord den indledes med. Nogle gange er ledsætningsindlederen nemlig udeladt, fx
Uden hvis
① | Vil du med, | så ring til mig. |
② | Vil du med |
har således samme funktion som
① | Hvis | du vil med, | så ring til mig. |
② | Hvis | du vil med | |
③ | Hvis |
Uden at
① | Tror du | det bliver solskin i morgen? |
② | det bliver solskin i morgen |
har samme funktion som
① | Tror du | at | det bliver solskin i morgen? |
② | at | det bliver solskin i morgen | |
③ | at |
Uden som
① | Det album | jeg lige har købt, | er fantastisk. |
② | jeg lige har købt |
har samme funktion som
① | Det album | som | jeg lige har købt, | er fantastisk. |
② | som | jeg lige har købt | ||
③ | som |
Ikke-prøven
Ofte kan man også genkende ledsætninger på den rækkefølge ordene i ledsætningen står i. På dansk placerer et adverbium (biord) sig således forskelligt alt afhængig af om det står i en helsætning eller en ledsætning. Det kan man fx se hvis man forsøger at placere ikke i en given sætning, fx
① | Hun | skulle | ikke | ud at rejse. | |
② | (Hun fortalte) at | hun | ikke | skulle | ud at rejse. |
Læg mærke til hvordan ikke i helsætningen placerer sig efter subjektet (grundleddet) hun og det finitte verbum (udsagnsord) skulle, mens det i ledsætningen placerer sig imellem.
① | Hun | spiser | ikke | kød. | |
② | (Hun valgte en salat) idet | hun | ikke | spiser | kød. |
① | Vi | gik | ikke | sent. | |
② | (Vi var tidligt hjemme) da | vi | ikke | gik | sent. |
Ikke-prøve-reglen
Hvis man kan placere et ikke mellem subjekt og finit verbum (mellem kryds og bolle), så er sætningen en ledsætning!
Undtagelse
I ledsætninger med udeladt hvis placerer ikke sig som ved helsætninger. I disse tilfælde skal man kunne genkende ledsætningen på det manglende hvis, fx
Har | du | ikke | læst | på lektien, får du dårlige karakterer. |
Hvis | du | ikke | har | læst på lektien, får du dårlige karakterer. |
Ekko-prøven
Uanset om man vælger at følge Dansk Sprognævns anbefaling om at undlade at sætte startkomma eller ej, skal der altid sættes slutkomma efter en ledsætning. Af den grund er det godt at vide hvor en ledsætning slutter, da det er der kommaet skal stå. Til det formål har man ekko-prøven, der går ud på at et såkaldt ekko-ord placerer sig umiddelbart efter ledsætningen.
Ekko-ord er småord som fx den, det, han, hun, så og da, der så at sige genoptager eller peger på (dvs. er et “ekko” af) ledsætningen, fx
① | Hvem der har taget bilen, | vides ikke. |
② | Hvem der har taget bilen | |
Hvem der har taget bilen, | det vides ikke. | |
③ | det |
Pronomenet (stedordet) det, der peger tilbage på og genoptager ledsætningen Hvem der har taget bilen, vil placere sig umiddelbart efter ledsætningen (hvis det da ikke står der i forvejen).
① | Hvis vejret holder, | skal vi ud at lege. |
② | Hvis vejret holder | |
Hvis vejret holder, | så skal vi ud at lege. | |
③ | så |
① | Inden det bliver mørkt, | skal vi hente vasketøjet ind. |
② | Inden det bliver mørkt | |
Inden det bliver mørkt, | da skal vi hente vasketøjet ind. | |
③ | da |
Ekko-prøve-reglen
Hvis en ledsætning står forrest i en sætning, vil et evt. ekko-ord typisk placere sig lige efter ledsætningen. Kan man derfor indsætte et ekko-ord, eller står der et i forvejen, så ved man nøjagtigt hvor ledsætningen stopper − og dermed hvor slutkommaet skal sættes.
Undtagelse
Spørgsmål der indledes med en ledsætning, vil altid indeholde et ekko-ord, som så ovenfor. Men i spørgsmål placerer ekko-ordet sig ikke umiddelbart efter ledsætningen. Det er dog stadig den del som ekko-ordet peger på eller er et ekko af, nemlig ledsætningen, der skal afsluttes med et slutkomma.
① | Hvis vejret holder, | skal vi | så | ud at lege? |
② | Hvis vejret holder | |||
③ | så |
Bytte om-prøven
Hvis man er i tvivl om hvor mange ord der hører med til ledsætningen, kan man prøve at bytte om på ledsætningen og helsætningsstammens rækkefølge (læs mere om ledsætninger og helsætningsstammer).
- Hvis vejret holder, skal vi ud at lege.
- Vi skal ud at lege hvis vejret holder.
- Inden det bliver mørkt, skal vi hente vasketøjet ind.
- Vi skal hente vasketøjet ind inden det bliver mørkt
Undtagelse
Bemærk at det ikke altid kun er ledsætningen der flytter sig når man forsøger at bytte om på ledsætningen og helsætningsstammen. I visse typer af sætninger flyttes også en del af helsætningsstammen.
Det drejer sig om relativsætninger der knytter sig til et enkelt kerneled (nedenfor = film), hvor kerneledet flytter med:
- Helle elsker film som ender lykkeligt.
- Film som ender lykkeligt, elsker Helle.
Og så drejer det sig om ledsætninger hvor et evt. foranstillet tidsadverbial (tidsbiord), fx engang, flytter med. Og det gælder uanset om ledsætningen indledes med en tidskonjunktion (tidsbindeord), fx da, eller ej:
- Jeg så vist et glimt af hende engang (da) hun var nede for at hente et par fyldte mælkejunger.
- Engang (da) hun var nede for at hente et par fyldte mælkejunger, så jeg så vist et glimt af hende.
Hvis man sætter startkomma
Bemærk at hvis man sætter startkomma, så sættes startkommaet foran – og ikke efter – konjunktioner (bindeord) som som om og fordi. Dette kan bl.a. ses når man bytter om på de to sætninger, fx
- Jeg har det, som om jeg læser til eksamen.
- Som om jeg læser til eksamen, har jeg det.
Jeg læser til eksamen, har jeg det som om.
- Uheldet skete, fordi bilisten ikke respekterede hajtænderne i krydset.
- Fordi bilisten ikke respekterede hajtænderne i krydset, skete uheldet.
Bilisten ikke respekterede hajtænderne i krydset, skete uheldet fordi.
Læs mere i kommareglerne om undtagelserne fra reglen om at startkommaet altid sættes umiddelbart foran ledsætningen.
Slutkommaet – sådan sættes det
Der sættes altid slutkomma efter en ledsætning, medmindre der står et andet tegn. Her følger trin for trin hvordan det sættes.
Bemærk
Kommaerne i eksemplerne nedenfor sættes først under punkt 5.
1. Er der mere end én sætning?
Det første man skal sikre sig, er om der overhovedet er mere end én sætning til stede, dvs. at der er to sæt subjekter (grundled) og finitte verber (udsagnsord), eller sagt på en anden måde: om der er to sæt kryds og bolle, fx
Når | lampen | lyser | kan | lemmen | åbnes. | ① |
lampen | lemmen | ② | ||||
lyser | kan | ③ |
Ved | du | hvor mange af | eleverne | der | er | med i elevrådet? | ① |
du | eleverne | ② | |||||
Ved | er | ③ |
2. Er der en typisk ledsætningsindleder til stede?
Dernæst kan man lede efter en eventuel ledsætningsindleder, som kan give et fingerpeg om hvorvidt der evt. kunne være en ledsætning:
Når | lampen | lyser | kan | lemmen | åbnes. | ① |
Når | ② |
Ved | du | hvor mange af | eleverne | der | er | med i elevrådet? | ① |
hvor | ② |
3. Hvor kan ikke placeres?
Se så hvor ordet ikke placerer sig når man sætter det ind i nærheden af de finitte verber; dette fortæller hvor i helsætningen ledsætningen står:
- Når lampen ikke lyser kan lemmen ikke åbnes.
Ved det første sæt af subjekt og finit verbal (lampen og lyser) placerer ikke sig imellem; ved det andet (kan og lemmen) placerer ikke sig efter. Ifølge ikke-prøve-reglen står ledsætningen således først i sætningen.
Når | lampen | ikke | lyser | kan | lemmen | ikke | åbnes. | ① |
Når | lampen | ikke | lyser | ② |
- Ved du ikke hvor mange af eleverne der ikke er med i elevrådet?
Ved det første sæt af subjekt og finit verbal (Ved og du) placerer ikke sig efter; ved det andet (eleverne og er) placerer ikke sig imellem. Ledsætningen står således sidst i sætningen.
Ved | du | ikke | hvor mange af | eleverne | der ikke | er | med i elevrådet? | ① |
hvor mange af | eleverne | der ikke | er | med i elevrådet? | ② |
4. Hvor slutter ledsætningen?
Hvis ledsætningen står først i sætningen, indsættes til sidst et ekko-ord. Der hvor ekko-ordet placerer sig, slutter ledsætningen:
Når lampen lyser | så | kan lemmen åbnes. | ① |
så | ② |
Ved | du | hvor mange af | eleverne | der | er | med i elevrådet? | ① |
Som vi så under pkt. 3 ovenfor, står ledsætningen til sidst, og der kan derfor ikke indsættes et ekko-ord.
5. Så sættes slutkommaet!
Slutkommaet placeres der hvor ledsætningen slutter – medmindre der står et andet tegn:
Når | lampen | lyser, | kan | lemmen | åbnes. | ① |
Når | lampen | lyser | ② |
Ved | du | hvor mange af | eleverne | der | er | med i elevrådet? | ① |
hvor mange af | eleverne | der | er | med i elevrådet | ② |
Da den sidste ledsætning afslutter helsætningen, afsluttes den med helsætningens spørgsmålstegn og således ikke et komma.
Startkommaet – sådan sættes det
Det absolut vanskeligste ved at sætte startkomma er at finde ud af hvor en given ledsætning starter. Desværre gives der ingen entydige tommelfingerregler til at afgøre dette, men nedenfor følger en række råd til hvad man fx kan være opmærksom på.
Bemærk
Eksemplerne i dette afsnit er – i modsætning til resten af siden – kommateret med startkomma.
Mange ledsætninger indledes med en såkaldt ledsætningsindleder, fx
Han fortalte, | at | han skulle ud at rejse. | ① |
at | han skulle ud at rejse | ② | |
at | ③ |
Men det at en helsætning indeholder en ledsætningsindleder, betyder ikke nødvendigvis at der så også er en ledsætning. Således kan ord der i én sætning fungerer som ledsætningsindleder, i en anden sætning have en anden funktion, fx
Det er svært | at | puste og have mel i munden samtidig. | ① |
at | ② | ||
Læs mere om ledsætningsindlederen.
Men det at en ledsætning indledes med en ledsætningsindleder, er heller ikke ensbetydende med at det er foran denne at kommaet skal stå, fx gælder der specielle regler for hvor kommaet skal stå hvis der foran ledsætningen står en præposition (et forholdsord) eller et adverbial (biled), eller hvis ledsætningen er del af en sammenligning, fx
- Tyven brød ind, uden at nogen hørte ham. (Gå til reglerne om komma foran præpositioner).
- Kierkegaard tog til Berlin, netop da han havde hævet forlovelsen med Regine Olsen. (Gå til reglerne om komma foran adverbier).
- Det er ikke nær så hyggeligt, som dengang vi var i Djurs Sommerland. (Gå til reglerne om komma i sammenligninger).
På samme måde skal man være opmærksom på at ledsætninger med hv-ord (hvem, hvad, hvilken osv.) som evt. efterfølges af et der, begynder med hv-ordet (eller den præpositionsforbindelse (forholdsordsforbindelse) der rummer hv-ordet), fx
- Jeg har gået i en skole, hvor der ikke var idrætshal.
- Jeg sad og tænkte over, hvem af os der er mest pirrelig.
- Kan ministeren uddybe, på hvilken måde man er nået frem til den konklusion.
I en række af disse tilfælde kan det være en fordel at benytte Bytte om-prøven, som du kan læse mere om under punktet Ledsætningen – hvordan er det nu liiiige man finder den?