Bindestreger

Bindestreger i sammensætninger med forkortelser

Når en sammensætning indeholder en forkortelse, sættes der bindestreg mellem forkortelsen og resten af ordet, fx

• it-support
• reality-tv
• wc-papir

Hvorfor?

Man sætter bindestreg i en sammensætning der indeholder en forkortelse, for at holde to forskellige størrelser adskilt: I tv-avis kan forkortelsen tv (eller TV) ikke udtales som et almindeligt ord, men siges blot som de to bogstaver forkortelsen består af, t og v. Man sætter således en bindestreg for at markere denne forskel, og for at undgå at man tror der er tale om ét ord med to stavelser, tvavis (der ville udtales [ˈtva·vis]).

Undtagelser

Man sætter ikke bindestreg i sammensætningerne:

• iland
• uland
• ubåd

Derudover: I de tilfælde hvor forkortelsen kan udtales som et ord, og hvor den skrives med små bogstaver, kan bindestregen udelades, fx

• aidspatient (eller aids-patient), hvor aids udtales [ˈæjds] og ikke [ˈaˈiˈdˈs]
• Natoland (eller Nato-land)

Dog: Hvis der bruges versaler (store bogstaver) i forkortelsen, skrives sammensætningen altid med bindestreg:

• KODA-afgift
• NATO-land

Bindestreger i sammensætninger med tal og symboler mv.

Når en sammensætning indeholder tal eller symboler, sættes der bindestreg mellem dette og resten af ordet, fx

• §-nummer
• 68-generation (men otteogtresgeneration)
• 50-årsfødselsdag (eller 50-års fødselsdag, se Et eller flere ord?)

Det samme er tilfældet hvis sammensætningen indeholder et bogstav der udtales som bogstavets navn, og som henviser til bogstavet selv, fx

• A-dur
• T-shirt

Hvorfor?

Ligesom med sammensætninger med forkortelser sætter man også bindestreg i en sammensætning der indeholder tal, symboler mv., for at holde de to forskellige størrelser adskilt: Cifre og symboler adskilles fra den del af ordet der er skrevet med bogstaver. For sammensætningerne der indholder bogstaver der udtales som et bogstavnavn, sættes bindestregen, som fx ved A-brev, for at markere denne udtale. Uden bindestreg ville ordet Abrev udtales [ˈabrev].

Bindestreger i sammensætninger med sidestillede led

Hvis en sammensætning består af to (eller flere) ord der betydningsmæssigt er lige vigtige, sættes der bindestreg imellem dem, fx

• olie-eddike
• tysk-romersk
• had-kærlighed.

Hvis en sådan sammensætning suppleres med et tungt suffiks (afledningsendelse), sættes der også bindestreg før dette, fx

• had-kærligheds-agtig.

Hvorfor?

Bindestregen betyder i denne sammenhæng “både … og”. Den sættes for at markere at der er tale om to (eller flere) lige vigtige ord og ikke ét ord, fx olieeddike, som – hvis ordet fandtes – måtte betyde noget i retning af ‘eddike der indeholder olie’, i modsætning til olie-eddike, som betyder ‘der består af både olie og eddike’, fx

• olie-eddike-dressing, som betyder “marinade eller dressing der består af olie og (vin)eddike”.

Undtagelser

Vær opmærksom på at det nogle gange kan være svært at vurdere om ordene i en sådan sammensætning er sidestillede, altså med betydningen “både … og”, eller om de er alternative, dvs. med betydningen ‘enten … eller’. Her kan man bruge bindestreg eller skråstreg afhængigt af hvad man lægger vægt på, fx

• køle-varme-taske eller køle-/varmetaske (dvs. en (termo)taske der enten holder indholdet koldt eller varmt)

Bindestreger i sammensætninger bestående af flere ord (gruppesammensætninger)

Når en sammensætning indeholder en ordforbindelse, sættes der som hovedregel bindestreg mellem ordforbindelsen og resten af ordet, fx

• køb og smid væk-samfund
• væg til væg-tæppe
• fuldt stop-skilt

Man kan dog også sætte bindestreg mellem alle ordene i en gruppesammensætning, især hvis den er lang eller optræder sjældent, fx

• væg-til-væg-tæppe
• røv-til-bænk-pædagogik
• ovn-pommes-frites
• bagt-i-dag-bolle
• vi-cykler-til-arbejde-kampagne.

Hvis den ene ordforbindelse er et navn med to eller flere ord, må der kun sættes én bindestreg, fx

• Carl Nielsen-symfoni
• New York-rejse.

Hvorfor?

En gruppesammensætning består altid af to dele:

1. en ordforbindelse der i sig selv er udtryk for en handling, en genstand e.l., fx gør det selv, der angiver den egenskab at man kan noget selv som andre måske ville hyre professionel hjælp til, samt
2. det ord som ordforbindelsen siger noget om eller bestemmer arten af, fx mand.

Det er disse to dele sammensætningen består af, og det er derfor kun disse to dele der bindes sammen med bindestregen, fx gør det selv-mand.

Der er nu også den mulighed at sætte bindestreger mellem alle ordene i den slags udtryk for at signalere at ordene hører sammen, fx det-vil-jeg-ikke-finde-mig-i-attitude.

Undtagelser

Man kan ved enkelte ordforbindelser skrive i ét ord eller sætte bindestreg i sammensætninger:

• acontobeløb eller a conto-beløb
• engroshandel eller en gros-handel.

Derudover findes der nogle få (især ældre) sammensætninger der normalt skrives uden bindestreg, fx

• hvid slavehandel (dvs. handel med personer med hvid hudfarve; ikke en slavehandel der er hvid (i betydningen ‘lovlig’, i modsætning til sort (i betydningen ‘ulovlig’))
• Rytmisk Musikkonservatorium (dvs. et konservatorium for rytmisk musik; ikke et musikkonservatorium der er rytmisk).

Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel

Hvis to eller flere ord indeholder det samme ord eller den samme orddel, kan man nøjes med at skrive den fælles del én gang, og sætte bindestreger for resten, fx

• social- og sundhedshjælper (hvor bindestregen står i stedet for hjælper)
• rød-, blå- og hvidternet (hvor bindestregerne står i stedet for ternet)
• over- eller underskud (hvor bindestregen står i stedet for skud).

Hvorfor?

Man sætter bindestreg for at undgå at gentage det samme ord eller den samme orddel flere gange og slipper således fx for at kalde en butiksafdeling hvor der både er frugt og grønt, for en frugtafdeling og grøntafdeling.