Multietnisk dansk

Unge der færdes i flersprogede miljøer, kan udvikle et multietnisk dansk sprog (multietnolekt) som indeholder ord fra tyrkisk, arabisk, punjabi og andre indvandrersprog. Det er også karakteristisk ved at have en anden udtale og ofte også en anderledes grammatik. Navneord bliver ændret fra intetkøn til fælleskøn som fx “den hus” i stedet for “det hus” og “en æble” i stedet for “et æble”. Og omvendt ordstilling bliver lavet om til ligefrem ordstilling som fx i sætningen “da jeg var færdig, jeg var glad”.

Undersøgelser har dog vist at det ikke er i alle sammenhænge de unge bruger denne stil. For fleres vedkommende er der tale om en stil de især bruger når de er sammen med deres kammerater, og som de i andre sammenhænge lægger fra sig.

Ikke bare dårligt dansk

Undersøgelser tyder også på at den karakteristiske multietnolekt ikke kan forklares med et dårligt tilegnet dansk, men har sine egne ord og normer for udtale, bøjning osv. Nogle forskere mener at man kan tale om en helt ny variant eller dialekt i det danske sprog.

Social identitet og multietniske træk

Undersøgelser har også vist at det sociale miljø man vokser op i, har større indflydelse på det multietniske sprog end den faktiske etniske baggrund. Mange unge med anden etnisk baggrund end dansk i storbyerne bor i sociale boligbyggerier og tilhører ofte de laveste sociale statusgrupper – tidligere betegnet som arbejderklassen. Og det er ikke ualmindeligt at etnisk danske unge der bor i lignende områder og har venner blandt unge med anden etnisk baggrund, også snakker med multietniske træk.

Mange opfatter sprogstilen som en markering af etnisk identitet. Det er den også, men i mange tilfælde er der i højere grad tale om en markering af en ungdomsstil. De unge markerer altså at de tilhører en social gruppe ved at bruge det sprog der tales i gruppen.

Multietnisk dansk i fremtiden?

Sprogforskere diskuterer hvorvidt multietnisk dansk vil hænge fast i det danske sprog i fremtiden. Det er sandsynligt at en del af sprogbrugen er bundet til ungdomssproget og ikke vil blive brugt af de unge når de bliver voksne. Men det er også en mulighed at nogle af taletrækkene fra multietnisk dansk vil blive en del af det københavnske talesprog og herfra vil sprede sig til dansk generelt. Historisk set har der været en tendens til at udviklinger i det danske sprog er startet i arbejderklassen – det man før i tiden kaldte lavkøbenhavnsk – og herfra har spredt sig til resten af landet. Det er derfor ikke usandsynligt at de unge der vokser op i København i dag, vil have indflydelse på det danske sprog i fremtiden.