Emnerne i Kaj Boms slangordbog (1971)
At slang kan handle om mange forskellige ting, kan man tydeligt se i Kaj Boms slangordbog fra 1971. Ordbogen er opdelt i forskellige emner og omfatter slang om bl.a.:
- mennesket, fx portsheik ‘ung, elegant fyr der hænger og driver i en port’ og hidsigt lokum ‘grim kvinde’
- påklædning, fx håndsokker ‘vanter’ og slæbebåde ‘sko’ eller ‘støvler’
- mad og spisning, fx fynsk haresteg ‘rygeost’ og krokodille ‘agurk’
- drik og drikkeri, fx gåsevin ‘vand’ og mosevand ‘kaffe’
- besættelsestiden, fx prærievogn ‘militærbil hvor ladet er overdækket med lærred’ og græshoppe ‘tysk soldat’ (pga. de grønne uniformer’)
- trafikken, fx kommunalt kravledyr ‘sporvogn’ og blikæske ‘S-tog’
- tobak, fx ligkistesøm ‘cigaret’ og snorketræ ‘pibe’.
Emnerne i Politikens Slangordbog (2001)
I Politikens Slangordbog peger forfatterne på fire hovedområder der laves slang om:
- elementære kropslige behov og funktioner, herunder mad og toiletbesøg, fx leopardpostej ‘leverpostej’ og lukke lam ud ‘prutte’
- genstande vi har tæt inde på livet, herunder beklædning og møbler, fx campinghabit ‘joggingdragt’ og kane ‘seng’
- ting og forhold som vi møder i omverdenen, herunder trafikken og skolen, fx øse ‘bil’ og børnefængsel ‘skole’
- ting der optager os, men som vi har svært ved at tale om, eller som det ikke anses for passende at tale om, herunder døden og aggression, fx farvelskrin ‘ligkiste’ og give et par på brillen ‘slå’.
Emnerne i Torben Christiansens Slangordbogen (2012 ff.)
Slangordbogen findes kun som app og indeholder i seneste version hele 5.000 udtryk og 12.000 opslagsord fordelt på mere end 85 emner. Intet er censureret, og hvert opslagsord er ledsaget af citater hvor udtrykkene optræder, og i nogle tilfælde også ledsaget af synonymer og oplysninger om oprindelse. Man kan bl.a. finde slangudtryk for:
- beklædning, fx bilkahabit ‘en slags træningsdragt til fritidsbrug’, cirkustelt ‘meget vid kjole’
- familie, slægtskab, fx barn på gule plader ‘stedbarn’, pakkeløsning ‘en kæreste med et el. flere børn’
- hår og skæg, fx brøndbypalme ‘hestehale oven på hovedet’, snotbremse ‘overskæg’
- jura, fx Erling ‘politibetjent, evt. fra Jylland’, få femfingerrabat ‘stjæle’, knippelsuppe ‘politiets brug af staven’
- telefon, fx bistandsmobil ‘mobiltelefon med taletidskort’, telefonitis ‘tale overdrevent meget i telefon’
- trafik, fx elefantvæddeløb ‘situation, hvor en lastbil trækker ud for at overhale andre tunge køretøjer’, marcipanbrød ‘aflang, ophøjet markering i en fortovsflise e.l., der bruges som ledelinje for blinde og svagtseende’
- uddannelse, fx frikadellesløjd ‘husgerning; hjemkundskab’, koldskidsondskab ‘forvanskning af oldtidskundskab’
- steder, fx Nørrebronx (Nørrebro)
- personer, fx Damsinho (Mikkel Damsgaard) og Hjernemadsen (Peter Lund Madsen).
Ordbogens søgefunktion går begge veje i den forstand at man både kan slå slangord op og få det almindelige ord, og at man kan slå almindelige ord op, fx menstruation, og få eksempler på slangord og -udtryk, fx gæster fra Rødovre.
Den første version af appen udkom i 2012, og i 2022 udkom en opdateret version af ordbogen med næsten 1.200 illustrationer samt nye temaer, opslagsord og -udtryk. Appen kan købes i Apples App Store og i Google Play.
Kilder
- Søren Anker-Møller, Peter Stray Jørgensen og Trine Ravn: Politikens Slangordbog, 2001 (6. udgave).
- Kaj Bom: Slangordbogen. Dansk slang fra Ruder Konges tid til ca. 1950, 1971.
- Torben Christiansen: Slangordbogen (app), 2012 ff.