Slang er et gammelt fænomen

Ældre slang – de gamle grækere, de gamle romere og Shakespeare

Den græske komediedigter Aristofanes (der døde 388 før vor tidsregning) brugte efter sigende slang i sine teaterstykker.

De gamle romerske skuespildigtere, fx Plautus (der døde 184 før vor tidsregning) og Petronius (der døde 66 efter vor tidsregning), brugte også slang i deres teaterstykker.

Den engelske digter Shakespeare brugte ligeledes slang i nogle af sine teaterstykker. Shakespeare anvendte fx udtrykket clay-brained (altså ‘ler-hjernet’ eller ‘en der har en hjerne af ler’) i betydningen ‘dum’.

Ældre dansk slang kan være svært at finde

Kaj Bom påpeger at det kan være svært at finde slangudtryk i ældre litteratur. Årsagerne er bl.a.:

• Slangudtryk kan have eksisteret i talesproget uden at være blevet skrevet ned. Forfatterne kan fx have ment at slangudtrykkene ikke hørte hjemme i litteraturens højtidelige sprog.

• Selvom et udtryk virker slangagtigt i nutidige ører, kan det være svært at afgøre om udtrykket har virket som slang i samtiden, eller om man har ment at udtrykket var normalsprog.

Dansk slang fra 1680’erne

I Peder Syvs ordsprogssamling fra 1680’erne findes en del udtryk som man sandsynligvis godt kan betegne som slang.

I ordsprogssamlingen finder man fx udtrykket at synge i kor med den store kande, dvs. ‘at drikke tæt’. Uheldige drukmåse kunne herefter risikere at måtte råbe på Ulrik – et udtryk som altså er blevet noteret i 1680’erne, men som den dag i dag bruges i den samme betydning, nemlig ‘at kaste op’.

Den første danske slangordbog

Den første danske slangordbog (Ordbog over Gadesproget og saakaldt daglig Tale) er fra 1866 og er ifølge oplysningerne i selve ordbogen skrevet af V. Kristiansen. V. Kristiansen var imidlertid et pseudonym for Viggo Fausbøll der var professor i orientalske sprog og ikke ville stå ved sin interesse for denne del af det danske sprog. V. Kristiansen brugte ikke ordet slang om de udtryk han tog med i sin ordbog. Som titlen på hans ordbog viser, beskrev han stoffet i ordbogen som ord og udtryk fra ‘Gadesproget’ og ‘saakaldt daglig Tale’.

V. Kristiansens ordbog udkom i en udvidet andenudgave i 1908, og her kan man bl.a. læse at en Sandsekage betød ‘en lussing’, mens Nytaarsvers betød ‘en regning der kommer til nytår’.