af Kjeld Kristensen
Som redaktør ved Den Danske Ordbog bliver man ofte mødt med spørgsmålet: “Hvor mange ord er der egentlig i dansk?”. Så har man lyst til at svare: “Hvad forstår du egentlig ved et ord?”. Det må man da vide før man kan beskæftige sig med hvor mange ord der er i et sprog, eller hvor mange ord en person kan, dvs. sprogets eller personens ordforråd.
Hvad er et ord?
Et ord er vel det der står mellem to mellemrum i en tekst (derimod kan et ord ikke være det der høres mellem to pauser i talesprog, for pauserne i et stykke talesprog passer overhovedet ikke med mellemrummene i den tilsvarende skrevne tekst). Hver gang vi mellem to mellemrum møder de samme bogstaver i den samme rækkefølge, har vi altså det samme ord. Nej, den går ikke. Det ser man let ud fra eksemplet med landmanden der blev inviteret til en fest og noget mystificerende skrev tilbage: “Hvis jeg kan så kommer jeg ikke. Hvis jeg ikke kan så kommer jeg”. Det skal lige tilføjes at kommasætning just ikke var hans stærke side! To ens tegnfølger i en tekst, fx så adv. ‘da’ og så vb. infinitiv ‘lægge plantefrø i jorden’, kan betyde noget forskelligt og blive brugt forskelligt, og så må det være to forskellige ord. Sprogfolk siger da også at et ord først er et ord når det har en bestemt betydning. Og en person kan kun ordet hvis han eller hun både kan skrive/udtale ordet og kender dets betydning.
For nu at vende tilbage til tegnfølgen så, så kan det også være præteritum (datid) af verbet se. Hvad stiller vi op med bøjningsformerne se – ser – så – set? Vel staves og udtales de forskelligt, og vel bruges de også forskelligt, men deres indbyrdes slægtskab gør dog at de bør regnes for fire former af det samme ord med grundformen se og ikke fire forskellige ord i sproget.
Hvad med sammensætninger, der jo er sammensat af to (eller flere) ord? Kender man de to ord hver for sig, kender man vel også det ord der kommer ud af det når man sætter dem sammen. Det kommer der vel ikke nødvendigvis et ord ud af som vi skal tælle med i ordforrådet. Jo, det skal vi faktisk meget tit. For en sammensætnings betydning er sjældent blot summen af de indgående deles betydning. Det første led er underordnet det sidste led i et betydningsforhold der varierer meget. En spisestue er fx en stue man spiser i (sted), mens en spiseske er en ske man spiser med (redskab). Skønt man, ud fra de indgående ords betydning hver for sig og ud fra sit kendskab til verdens indretning, i mange tilfælde kan regne ud hvad en sammensætning betyder – tag fx ordet spisebord – er der ingen garanti for gevinst. Hvad betyder fx strandfodring? Jo, såmænd ‘det at pumpe sand fra havet op på stranden for at sikre kysten mod nedbrydning’. Sammensætninger er selvstændige ord der skal tages i betragtning ved undersøgelser af ordforråd.
Disse og andre overvejelser over hvad et ord er, fører frem til at ord er det man kan slå op i en ordbog. En ordbog indeholder alfabetisk ordnede opslagsord (herunder mange sammensætninger) i deres grundform og med hver deres betydning. Ved undersøgelser af ordforråd er det praktisk at definere ordet som opslagsordet, også kaldet det leksikalske ord.
Hvor mange ord er der i dansk?
Et fristende svar vil være: uendeligt mange, i matematisk forstand. Uendelighed er et næsten ubegribeligt begreb, i hvert fald hvis vi prøver at forestille os et uendeligt verdensrum. Bedre går det med talrækken, som vi godt ved er uendelig, oven i købet i begge ender. Uanset hvor stort et tal man tager, vil man altid kunne lægge l til og få et tal der er endnu større. Tilsvarende i den negative ende. Men vi har jo også ord for tallene; det er ikke bare en række cifre på papiret. Vil det så ikke sige at vi har lige så mange ord som tal, nemlig uendeligt mange? Og så er det endda kun talordene vi her snakker om. Nej, ordet for tallet 34.107.369 hører ikke til det danske ordforråd. Det er ikke et ord som sproget dansk har fikst og færdigt på lager til disposition for danske sprogbrugere. Men dansk omfatter blandt meget andet en kode der sætter dansktalende i stand til at generere ordet ud fra tallet og omvendt transformere ordet til tallet. Som sproglige byggeklodser i disse to modsat rettede processer bruger vi de talord der faktisk tilhører ordforrådet, nemlig en, to, tre, .. , atten, nitten, tyve, tredive, fyrre, .. , hundrede, tusind, million, milliard osv. Det er et endeligt antal ord, og pointen er at vi ikke ud fra et endeligt antal ord kan danne et uendeligt antal ord som vi samtidig påstår tilhører det danske ordforråd.
På samme måde forholder det sig med sammensætninger. Der er et endeligt antal ord til rådighed for dannelse af sammensætninger, og kun hvis vi påstår at danske sammensætninger kan være uendeligt lange, kan vi hævde at der er uendeligt mange ord i dansk. Og det er selvfølgelig nonsens. Al respekt for H.C. Andersens gedebukkebensoverogundergeneralkrigskommandersergent og hans senere, mere ydmyge makker, sporvognsskinneskidtskraberen. Af særlige grunde tilhører de begge to det danske ordforråd, men tilfældige eller konstruerede sammensætninger som nyhedsbrevslæserordbogsinteresse gør det ikke. Det ord har aldrig før været brugt på dansk, bliver det sikkert heller aldrig mere, men det kan konstrueres og forstås af alle der behersker det danske sprogs regler for ind- og afkodning af sammensætninger.
Sprogets ordforråd er altså ikke uendeligt stort. Hvor mange ord det indeholder, bliver et spørgsmål om at afgøre hvilke ord sproget har nogenlunde færdige på lager som enheder til direkte brug af sprogbrugerne uden at der skal ske nogen særlig kodning af dem. Det bliver et spørgsmål om ordenes etablerethed hos sprogbrugerne. Problemet er så at det der er etableret og på lager for den ene sprogbruger, fx ordet strandfodring for en ekspert i kystsikring, ikke er det for en anden. Blandt andet fordi vi arbejder inden for forskellige fagområder, og fordi vi har forskellige fritidsinteresser, er vores ordforråd forskelligt i omfang og indhold, sådan som vi skal se det om lidt. Man må derfor definere det danske sprogs totale ordforråd som summen af alle de forskellige ord der findes etableret hos alle tænkelige grupper af danskere.
Det bliver et gigantisk antal, antagelig over en million ord. Det vil være umuligt at lave en sådan fuldstændig komplet ordbog over dansk. Det vil heller ikke være interessant fordi mange af ordene er så specielle at de kun kendes af et meget lille antal danskere. Eksisterende og kommende ordbøger må, afhængigt af ordbogens størrelse, begrænse sig til de mere eller mindre centrale dele af ordforrådet: almenordene og de mest udbredte fag ord , eller for fagordbøgernes vedkommende kun de mest udbredte fagord. Her er nogle tal der angiver hvor mange opslagsord der findes i nogle kendte ordbøger (ifølge ordbøgernes egne opgivelser):
| Ordbog | Antal opslagsord |
| Oxford English Dictionary (1992) | over 500.000 |
| Webster’s Third New International (1961) | over 450.000 |
| Blinkenberg & Høybye: Dansk-Fransk Ordbog (1991) | mere end 172.000 |
| Retskrivningsordbogen (Dansk Sprognævn, 1996) | ca. 64.000 |
| Retskrivningsordbog (Gyldendal, 1996) | ca. 80.000 |
| Nudansk Ordbog (1996) | over 100.000 ord, konstruktioner og faste vendinger |
| Den Danske Ordbog | ca. 125.000 ord, ordforbindelser og sammensætninger |
Hvor mange ord kan du?
Det kan vi naturligvis ikke svare på, men hvilken størrelsesorden tror du det er? Prøv at gætte! Her vil vi fortælle lidt om hvordan man kan måle en persons ordforråd, og hvilke resultater målingerne giver. Fra en meget stor ordbog, fx Blinkenberg & Høybyes Dansk-Fransk vælger man 100 statistisk helt tilfældige ord, og så tester man om forsøgspersonen kan ordene, et for et. At kunne et ord vil sige at man omgående genkender ordet og på en eller anden måde kan give udtryk for at man i forvejen kender den rigtige betydning (eller en af betydningerne). Hvis forsøgspersonen fx kan 25 ord af de 100 ord, dvs. en fjerdedel, ganger man op og siger at vedkommende har et ordforråd på en fjerdedel af ordbogens 172.000 ord, dvs. 43.000 ord.
Det er antagelig et større tal end det du gættede på før, men faktisk viser undersøgelser både i Danmark og i udlandet at mange voksne har et ordforråd på 50.000-70.000 ord, og at et barn i 1. klasse allerede har et ordforråd på 5.000-10.000 ord. Det er klart at der er en sammenhæng mellem alder og ordforråd, ikke blot sådan at ordforrådet vokser voldsomt i løbet af barndommen, men også i kraft af at det hos den voksne stiger med alderen, dog naturligvis langsommere. Der kan desuden påvises sammenhænge mellem på den ene side ordforråd og på den anden side viden, intelligens og læsning. Interesserede læsere henvises i øvrigt til Lars Brinks spændende artikel “Ordforrådets omfang og vækst” i Mogens Jansen og Jørn Lund (udg.): “Børnenes sprog – sprogene omkring børn” (1979). Artiklen punkterer eftertrykkeligt en skrøne om at en pramdrager på Themsen kan 300 ord, og hvis man taber noget tungt på hans fødder, får man dem alle sammen at høre!
Artiklen stammer fra Nyhedsbrev fra Den Danske Ordbog, nr. 8, april 1997.