Ø i dansk
Ø er blevet brugt i det danske skriftsprog siden 1100-tallet, altså på det tidspunkt hvor man begyndte at skrive dansk med latinske bogstaver. Da man begyndte at bruge ø, skrev man ø’et på forskellige måder, se nedenfor.
Hvor stammer ø fra?
Man mener at ø-tegnet opstod i de gamle romeres skrifter som en sammenskrivning af bogstavtegnene o og e. I de nordiske middelalderhåndskrifter brugte man oe og ø som varianter, dvs. at det ikke ændrede et ords betydning om man skrev ø eller oe.
Ø i andre sprog
På norsk og færøsk bruger man også ø.
På svensk bruger man o med to prikker over, altså ö.
På tysk bruger man også ö. Man betragter dog ikke ö som et selvstændigt bogstav, men som en ligatur, altså en sammensmeltning mellem o og e. Det betyder at man skal kigge under o hvis man vil slå et ord der begynder med ö, op i en tysk ordbog. Ligaturen eksisterer også på fransk, hvor den skrives œ som i fx bœuf ‘okse, oksekød’.
Test din viden om bogstaverne æ, ø og å
Prøv vores øvelse om æ, ø og å: Øvelse om æ, ø og å.
Kilder
- Vibeke Sandersen: “Om bogstavet ø”. Findes i Nyt fra Sprognævnet, nr. 3, 2000, side 11-15. Artiklen kan hentes på Sprognævnets hjemmeside.