Spørgsmål:
I forbindelse med bygningen/fremstillingen af en svalegang kom vi til at tale om betydningen af ordet. En samtale der siden har ført til undersøgelser gennem nettet, leksika, ordbøger m.m. Mange steder har vi fået en god beskrivelse af hvad en svalegang (ud over et teater) er, men indtil videre er det ikke lykkedes os at finde frem til ordets oprindelse.
Foreløbig har diskussionen ført til 3 mulige forklaringer:
- Det sted hvor svalerne (under overdækning) bygger rede.
- Den udendørs gang hvor man i tidligere tider – hvor det ikke var pænt at svede – kunne gå ud for at lade sig afkøle, dvs. svale sig.
- En bygningskonstruktion bygget af svæller.
Om en af ovenstående forklaringer er den rigtige, eller om der findes en helt fjerde forklaring på ordet, har vi som allerede nævnt ikke kunnet finde ud af.
Vi beder derfor nu om hjælp fra jer.
Svar:
Tak for spørgsmålet om historien bag ordet “svalegang” – den blev jeg selvfølgelig straks nødt til at undersøge. Så vidt jeg kan se ved opslag i Den Danske Ordbog, Ordbog over det danske Sprog og Nudansk Ordbog, har fuglen svale ikke noget med sagen at gøre. Det er nok det hedder en folkeetymologi, dvs. en folkelig og ikke-videnskabelig forklaring på et ord eller et udtryks oprindelse. Det er fx det der ligger bag former som “svampignon” (champignon), for det er jo en svamp, og “undervisitetet”, for der underviser man (blandt andet).
I tilfældet “svalegang” er det de to andre forslag i kombination der giver baggrunden for ordet. I ældre sprog er “svale” og “svalegang” det samme, nemlig ‘en overdækket gang uden på et hus’. Nogle kan måske huske den gamle folkevise om Roselil og hendes moder hvor der står:
- “Hr. Peder stod paa Svalen og lytted med List: Den leer dog nok bedst, som leer tilsidst”.
Ordet “svale” går her tilbage til et gammelt nordisk ord der betyder ‘bjælke’ – det samme der går igen i “svelle” som i “jernbanesvelle” og i “syld” ‘stenfundament under en bygningsmur’. Svalen og svalegangen er siden blevet forbundet med tillægsordet “sval” fordi det var et køligt sted. Om det var fordi man ikke måtte svede inden døre, melder historien (ud fra ordbøgerne) dog ikke noget om.
Jeg håber dette kan svale gemytterne hvis der har været ophedede diskussioner i Svalegangsgruppen.
Henrik Lorentzen, oktober 2011
Læs mere
Læs mere om folkeetymologier i klummen “Undervisitet, manuskrift og svampignon“.
Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.