Spørgsmål:
Hvorfor hedder det “et rent København” når København er “en” by?
Svar:
Mange tak for dit interessante spørgsmål.
Det er rigtigt at ordet “by” er fælleskøn (en by), og at navnet København indeholder det oprindelige appellativ “havn”, der også er fælleskøn. Disse forhold kan imidlertid sættes ud af kraft når vi har med et proprium at gøre. Aage Hansen skriver i Moderne dansk (Grafisk forlag, 1967) på side 49 i bind II at betegnelser for områder, lokaliteter er intetkøn, og at det kan skyldes indflydelse fra semantiske overbegreber som hus, land, rige, sted, der alle er intetkøn. Derfor får vi forbindelser som “det nordlige USA”, “det gamle Rom”, “et helt andet Napoli” og altså også “et rent København”.
Jeg ved ikke om du under dit ophold i byen så skraldespandene, hvor der står sådan her:
Foto: Henrik Lorentzen
Her kan det jo på afstand se ud som om man mener “Ren København”, men det er altså ordet “kærlighed” der styrer genusvalget her. Københavns Kommune har tidligere uddybet skiltet således på deres hjemmeside:
“REN kærlighed til KBH er en kampagne, der gør det nemmere for københavnerne at bruge affaldsspanden og giver os alle et renere København.”
Interessant eksempel fordi det i samme sætning demonstrerer pointen med at navne på steder typisk er intetkøn. Der kan dog sagtens være grænsetilfælde, jævnfør denne passus fra et af Danmarks Radios Sprogbreve, hvor man kommenterer en radioudsendelse:
“…i det tidligere Sovjetunion” (P1 2.12.1991). Union er fælleskøn, derfor i den tidligere Sovjetunion. Men Sovjetunionen er et navn, og navne behandles som intetkøn. Derfor i det tidligere Sovjetunionen. Ingen mellemløsninger!”
Jeg håber dette kaster lys over sagen.
Henrik Lorentzen
Teksten stammer fra et udpluk af de mange mails som redaktionen bag Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs Den Danske Ordbog modtager.
Hvis du har sproglige spørgsmål eller kommentarer til Den Danske Ordbog, er du velkommen til at kontakte redaktionen, der forsøger at besvare henvendelser i det omfang tiden tillader det.